ENERGIREGNSKAB Energi- og vandforbrug for de kommunale bygningsarealer. J. nr A00 Sag: 2010/03069

Transkript

1 ENERGIREGNSKAB 2009 Energi- og vandforbrug for de kommunale bygningsarealer J. nr A00 Sag: 2010/03069

2 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 ENERGIREGNSKAB Hurtigt overblik... 3 Indledning... 4 Grundlag... 4 ENERGI- OG VANDFORBRUGETS UDVIKLING... 5 Varmeforbruget... 6 El-forbruget... 7 Vandforbruget... 8 ENERGIHANDLINGSPLANEN... 9 Energiforbrug... 9 CO 2 -udledning...10 Vedvarende energi...11 NØGLETAL...12 Anvendelseskategorier...13 Alle ejendomme...14 Administration...17 Bibliotek og kultur...20 Skoler...23 Daginstitutioner...26 Fritids- og ungdomsklubber...38 Dagtilbud...41 Døgntilbud...44 Omsorgsområdet...47 Sociale boligafdelinger...50 Indkvartering...53 Foreningshuse...56 Idrætsanlæg...59 Driftsområdet...62 Banevanding...65 Varmeværker...66 IT-centraler...67 Solenergi...68 BEMÆRKNINGER J. nr A00 2

3 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 3 ENERGIREGNSKAB 2009 Hurtigt overblik Varme- og el-forbruget faldt med henholdsvis 1,4% og 2,1% og vandforbruget faldt med 0,9% i 2009 i forhold til Siden 1998 er det samlede opvarmede bygningsareal forøget med knap 28%. Siden 1998 er varme-, el- og vandforbruget pr. m 2 bygningsareal faldet med henholdsvis 17,3%, 19,3% og 27,5%. CO 2 -udledningen opgøres fra og med 2007 jf. CO 2 - og energihandlingsplanerne. CO 2 -udledningen som følge af faldet i energiforbruget faldt i 2009 med 1,2% i forhold til 2008 og ligger nu 4,1% under udledningen i Den faktiske CO 2 -udledning steg med 6,3% på grund af stigende CO 2 -udledning i forbindelse med el- og fjernvarmeproduktion. For el skyldes det større import-andel af el med højere CO 2 -udledning fra Tyskland. For fjernvarmen skyldes det en højere fossil (plastaffald mm) andel i affaldsforbrændingen. J. nr A00 3

4 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 4 Indledning Energiregnskabet er en årlig statistisk opgørelse af forbruget af energi og vand i de kommunale bygningsarealer. Energiregnskabet giver overblik over forbruget og forbrugsudviklingen i bygningskategorier og enkeltejendomme, og giver samtidigt institutionerne mulighed for at vurdere udviklingen i deres eget forbrug i sammenligning med andre. Energiregnskabet 2009 kortlægger forbruget af el, varme og vand i 221 kommunale ejendomme og lejemål med et samlet totalareal (etageareal + kælder) på m 2. Heraf udgør 200 egentlige kommunale institutioner, mens 20 er selvejende/private institutioner med kommunal driftsoverenskomst. Energiregnskabet omfatter dels en samlet forbrugsopgørelse og dels nøgletalsforbrug for de enkelte ejendomme opgjort for 1998, 2001, 2004 samt 3-årsperioden Alle varmeforbrug er klimakorrigerede til normalårsforbrug for at gøre årsforbrugene indbyrdes sammenlignelige. Nøgletalsforbrug er angivet som forbrug i forhold til bygningsareal. Derved bliver den enkelte bygnings forbrug til en vis grad sammenligneligt med andre bygninger inden for samme anvendelseskategori. Forskellige givne forhold bevirker, at bygningerne normalt har varierende forbrugsniveau indbyrdes. Nøgletalsforbrugene skal derfor først og fremmest bruges til at vurdere udviklingen i den enkelte bygning/institution. Byrådet vedtog i februar 2010 en energihandlingsplan for de kommunale bygningsarealer, hvori der opstilles målsætninger for udviklingen i energiforbruget, for CO 2 -udledningen hidrørende fra energiforbruget, samt for anvendelsen af vedvarende energi. Energiregnskabet afrapporterer udviklingen på disse 3 områder i forhold til målsætningerne. Grundlag Opgørelsesperioderne er kalenderåret (januar-december). Ved klimakorrektion af varmeforbrug anvendes vindkorrigerede graddøgn beregnet ud fra DMI s lokale vejrobservationer. El- og vandforbrugene er relateret til bygningens totalareal (etageareal + kælderareal) og angives henholdsvis som kwh/m 2 og m 3 /m 2. Etageareal og kælderareal er opgjort i henhold til Bygningsreglementet. Varmeforbrugene er relateret til bygningernes opvarmede areal og angives som kwh/m 2. Det opvarmede areal er opgjort som den opvarmede del af etagearealet med tillæg af 50% af kælderarealet. J. nr A00 4

5 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 5 ENERGI- OG VANDFORBRUGETS UDVIKLING Nedenstående diagram og tabel viser udviklingen i det samlede forbrug i perioden Areal 1) m Varme MWh El MWh Vand m ) Samlet opvarmet bygningsareal Varmeforbruget faldt i 2009 med 1,4% i forhold til El-forbruget faldt i 2009 med 2,1% i forhold til Vandforbruget faldt i 2009 med 0,9% i forhold til J. nr A00 5

6 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 6 Varmeforbruget Samlet faldt det faktiske forbrug med 1,4% og det relative forbrug opgjort pr m 2 opvarmet bygningsareal faldt med 1,2% fra 2008 til Set over perioden er det faktiske varmeforbrug steget med 5,2% samtidig med, at det opvarmede bygningsareal er steget med 27%. Det relative varmeforbrug er i samme periode faldet med 17,3%. De mest markante forbrugsændringer ses i skemaet herunder: Ejendom/Område Forbrugsændring i % i forhold til 2008 Årsag(er) af eget forbrug af kommunens forbrug Alle ejendomme -1,4-1,4 Møllegården ,3 Ibrugtagning af nyrenoveret omsorgscenter og ældreboliger efter ombygningsperiode. Skoleområdet -3,6-1,2 Varmebesparelser opnået på 13 ud af 16 skoler. Gyngemoseværket ,4 Nedrevet. I diagrammet nedenfor er vist udviklingen i både det faktiske og relative varmeforbrug, set i forhold til udviklingen i det opvarmede bygningsareal. Bygningsarealet er opgjort som opvarmet areal, faktisk varmeforbrug er det klimakorrigerede forbrug (se side 4) og relativt varmeforbrug er det klimakorrigerede forbrug pr m2 opvarmet bygningsareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til Bygningsareal (opvarmet) m Faktisk varmeforbrug MWh Relativt varmeforbrug kwh/m ,6 139,4 137,8 J. nr A00 6

7 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 7 El-forbruget Samlet faldt det faktiske forbrug med 2,1% og det relative forbrug opgjort pr m 2 brutto bygningsareal faldt med 1,4% fra 2008 til Set over perioden er det faktiske elforbrug faldet med 0,8% samtidig med, at det totale bygningsareal er steget med knap 23%. Det relative elforbrug er i samme periode faldet med knap 19,3%. De mest markante forbrugsændringer ses i skemaet nedenfor: Ejendom/Område Forbrugsændring i forhold til 2008 Årsag(er) af eget forbrug af totalforbrug Alle ejendomme -2,1% -2,1% Gladsaxe Skøjtehal -26% -1,2% Kildegården +17% +0,5% Ude af drift pga ombygning, samt forbedring af klimaskærm. Byggestrøm i fbm nyt genoptræningscenter. I diagrammet nedenfor er vist udviklingen i både det faktiske og relative elforbrug, set i forhold til udviklingen i bygningsarealet. Bygningsarealet er opgjort som bruttoareal inkl kælderareal, faktisk el-forbrug er det faktisk registrerede samlede el-forbrug og relativt el-forbrug er det faktisk registrerede el-forbrug pr m2 bruttoareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til Bygningsareal (brutto) m Faktisk el-forbrug MWh Relativt el-forbrug kwh/m2 45,1 43,4 43,1 37,9 36,9 36,4 J. nr A00 7

8 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 8 Vandforbruget Samlet faldt det faktiske forbrug med 0,9% og det relative forbrug opgjort pr m 2 faldt med 0,6% i 2009 i forhold til Set over perioden er det faktiske vandforbrug faldet med 10,8% samtidig med, at det totale bygningsareal er steget med knap 23%. Det relative elforbrug er i samme periode faldet med 27,5%. De mest markante forbrugsændringer ses i skemaet nedenfor: Ejendom/Område Forbrugsændring i forhold til 2008 Årsag(er) af eget forbrug af totalforbrug Alle ejendomme -0,9% -0,9% Hareskovbo -24% -1,5% Udskiftning af gamle toiletter i fbm renovering, samt reduceret vanding af planter. Møllegården +110% +2,8% Ibrugtagning af nyrenoveret omsorgscenter og ældreboliger efter ombygningsperiode. Egegården +15% +0,6% Første normale driftsår efter ombygning. Gladsaxe Svømmehal -20% -1,1% Afprøvning af ny filtreringsteknologi. I diagrammet nedenfor er vist udviklingen i både det faktiske og relative vandforbrug, set i forhold til udviklingen i bygningsarealet. Bygningsarealet er opgjort som bruttoareal inkl kælderareal, faktisk vandforbrug er det faktisk registrerede samlede vandforbrug og relativt vandforbrug er det faktisk registrerede vandforbrug pr m2 bruttoareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til Bygningsareal (brutto) m Faktisk vandforbrug m Relativt vandforbrug m3/m2 0,61 0,54 0,51 0,47 0,44 0,44 J. nr A00 8

9 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 9 ENERGIHANDLINGSPLANEN Byrådet har den vedtaget Energihandlingsplan for de kommunale bygningsarealer. Energihandlingsplanen opstiller tre konkrete målsætninger for udviklingen for så vidt det angår energiforbruget i de kommunale bygningsarealer: Målsætning for det samlede energiforbrug (varme og el), Målsætning for CO 2 -udledning hidrørende fra energiforbruget, og Målsætning for anvendelse af vedvarende energi. Målsætningerne er sat med udgangspunkt i 2007, og de skal være opnået senest i Energiforbrug I 2007 var det samlede energiforbrug i de kommunale bygningsarealer MWh. Det er Energihandlingsplanens målsætning at reducere dette til MWh senest i Det samlede energiforbrug opgøres således: (MWh energi) forventet Varmeforbrug i bygninger El-forbrug i bygninger El-forbrug i IT-centraler Varmetab i varmeværker Lokal vedvarende energi SUM IT-centraler er de centrale serverinstallationer mv på Rådhuset og Hovedbiblioteket. Varmeværkerne er større varmecentraler, der forsyner flere ejendomme. De varmetab, der er fra de fælles forsyningsanlæg, medtages i opgørelsen for at få et retvisende billede af det totale energiforbrug. Lokal produktion af vedvarende energi fratrækkes i opgørelsen. Den faktiske energiforbrugsudvikling i forhold til målsætningen er vist i nedenstående diagram. J. nr A00 9

10 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 10 CO 2 -udledning I 2007 blev der udledt i alt tons CO 2 hidrørende fra energiforsyningen til de kommunale bygningsarealer. Det er Energihandlingsplanens målsætning, at denne udledning senest i 2020 skal være reduceret til tons alene som resultat af Energihandlingsplanens gennemførelse. Den faktiske udledning vil blive betydeligt lavere, idet forsyningsselskaberne som led i de nationale og europæiske CO 2 -planer i løbet af planperioden skal udvikle deres produktion i retning af mindre CO 2 -belastning. For at bevare fokus på de direkte CO 2 -reduktioner, som Energihandlingsplanen i sig selv præsterer, så opgøres resultatet på grundlag af de CO 2 -deklarationer, der var gældende for forsyningsselskaberne i I det følgende vil denne opgørelse blive betegnet som basisudviklingen. CO 2 -udledningen (som basisudvikling) blev i 2009 reduceret med 1,2 % i forhold til 2008 og ligger nu 4,1 % under udgangspunktet i CO 2 -udledningen som henholdsvis basisudvikling og faktisk udvikling i forhold til målsætningen er vist i nedenstående diagram. Det bemærkes, at den faktiske udvikling primært bestemmes af forsyningsselskabernes brændselssammensætning samt energiudveksling med udlandet i det pågældende år. Den faktiske udvikling kan derfor udvise betydelige udsving fra år til år. J. nr A00 10

11 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 11 Vedvarende energi Det er Energihandlingsplanens målsætning, at der senest i 2020 årligt produceres 440 MWh vedvarende energi fra lokale anlæg ved de kommunale bygninger. Årlig produktion i forhold til målsætningen er vist i nedenstående diagram. J. nr A00 11

12 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 12 NØGLETAL De kommunale ejendomme er opdelt i 12 anvendelseskategorier. De følgende 3 sider er diagrammer der viser forbruget af henholdsvis varme, el og vand som gennemsnit for hver kategori og som gennemsnit for alle ejendomme. Derefter følger 48 sider med nøgletal for de enkelte bygninger/institutioner. Hvert diagram viser bygninger fra samme anvendelseskategori samt gennemsnit for kategorien. Hvor der ikke er vist noget forbrug for en bygning skyldes det, at der ikke er en måler til registrering af det pågældende forbrug. El-opvarmede bygninger vises i diagrammerne med det totale elforbrug og ingen varmeforbrug. For idrætsanlæggene er vandforbruget til banevanding vist særskilt og indgår ikke i anlæggenes nøgletalsforbrug, men i det samlede forbrug. Som noget nyt vises de kommunale varmeværkers forsyningstab, defineret som summen af tabet ved kedeldrift og varmetabet fra fordelingsledningerne i terræn. Og endelig vises kommunens 4 solvarmeanlægs effektivitet, som energiproduktion pr m2 solfangerareal. Efter nøgletalsdiagrammerne er der bemærkninger til nogle af bygningernes forbrug. Bemærkningerne er markeret med et henvisningsnummer (3 cifre i parentes) efter bygningsbenævnelsen i diagrammerne. J. nr A00 12

13 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 13 Anvendelseskategorier Der opdeles i følgende anvendelseskategorier: Administration Bibliotek og kultur Skoler Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Dagtilbud Døgntilbud Omsorgsområdet Sociale boligafdelinger Indkvartering Foreningshuse Idrætsanlæg Driftsområdet Banevanding Varmeværker Solenergi 13 stk. 7 stk. 16 stk. 74 stk. (fordelt på 4 diagrammer) 17 stk. 11 stk. 11 stk. 11 stk. 9 stk. 7 stk. 15 stk. 8 stk. 7 stk. 3 stk. 7 stk. 4 stk. J. nr A00 13

14 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 14 Alle ejendomme J. nr A00 14

15 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 15 J. nr A00 15

16 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 16 J. nr A00 16

17 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 17 Administration J. nr A00 17

18 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 18 J. nr A00 18

19 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 19 J. nr A00 19

20 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 20 Bibliotek og kultur J. nr A00 20

21 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 21 J. nr A00 21

22 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 22 J. nr A00 22

23 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 23 Skoler J. nr A00 23

24 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 24 J. nr A00 24

25 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 25 J. nr A00 25

26 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 26 Daginstitutioner J. nr A00 26

27 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 27 J. nr A00 27

28 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 28 J. nr A00 28

29 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 29 J. nr A00 29

30 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 30 J. nr A00 30

31 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 31 J. nr A00 31

32 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 32 J. nr A00 32

33 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 33 J. nr A00 33

34 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 34 J. nr A00 34

35 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 35 J. nr A00 35

36 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 36 J. nr A00 36

37 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 37 J. nr A00 37

38 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 38 Fritids- og ungdomsklubber J. nr A00 38

39 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 39 J. nr A00 39

40 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 40 J. nr A00 40

41 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 41 Dagtilbud J. nr A00 41

42 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 42 J. nr A00 42

43 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 43 J. nr A00 43

44 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 44 Døgntilbud J. nr A00 44

45 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 45 J. nr A00 45

46 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 46 J. nr A00 46

47 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 47 Omsorgsområdet J. nr A00 47

48 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 48 J. nr A00 48

49 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 49 J. nr A00 49

50 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 50 Sociale boligafdelinger J. nr A00 50

51 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 51 J. nr A00 51

52 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 52 J. nr A00 52

53 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 53 Indkvartering J. nr A00 53

54 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 54 J. nr A00 54

55 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 55 J. nr A00 55

56 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 56 Foreningshuse J. nr A00 56

57 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 57 J. nr A00 57

58 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 58 J. nr A00 58

59 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 59 Idrætsanlæg J. nr A00 59

60 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 60 J. nr A00 60

61 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 61 J. nr A00 61

62 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 62 Driftsområdet J. nr A00 62

63 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 63 J. nr A00 63

64 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 64 J. nr A00 64

65 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 65 Banevanding J. nr A00 65

66 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 66 Varmeværker J. nr A00 66

67 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 67 IT-centraler J. nr A00 67

68 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 68 Solenergi J. nr A00 68

69 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 69 BEMÆRKNINGER Bemærkninger til enkeltejendommes forbrug. Nr. Sted Forbrug Bemærkning 004 Mørkhøj filialbibliotek El Belysningsrenoveret Kildegården El Byggestrøm ifbm. nyt genoptræningscenter Gladsaxe Rådhus El IT-centralens forbrug opgjort separat fra Kagsåhuse El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 011 Vadstruphus El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 014 Marielyst skole Varme Loftvarmeanlæg konverteret til radiatoranlæg etapevis i perioden Marielyst skole El Belysningsrenovering i østfløj og vestfløj og nordfløj gennemført i Marielyst skole Vand Lækage i indbygningstoiletter stoppet ved udskiftning Projekt Grønt flag. 016 Gladsaxe skole Varme Ny kondenserende kedel Stengård skole Varme Ny kondenserende kedel Optimering af varmeanlæg i Stengård skole El El-opvarmet pavillion nedrevet Tandlægeklinik ibrugtaget i Garhøj El Ændret brug til børnehaveanneks i Saxen El Ventilationsanlæg med el-varmeflade. Anlæg indreguleret Saxen Varme Ikke mulighed for registrering af varmeforbrug efter ombygning i Bagsværd Stadion Fælles Klubhus udvidet med 2 omklædningsrum i Stadionbygningen udvidet med nyt caféog klubområde ultimo Værebro skole El Udtørring og byggestrøm efter brandskade i Februar El-opvarmede genhusningspavilloner. 039 Værebro skole Varme Sidebygning ude af drift efter brandskade i Februar Bagsværd filialbibliotek El Bibliotek lukket pr. 1. Maj Kiplingsgård El Ventilationsanlæg med el-varmeflade. 048 Krakasvej Dagplejehus Elvarme Bygningen er elopvarmet. Nedrevet Januar Vibevænget El Ventilationsanlæg med el-varmeflade. 059 Materielgården Varme Bygning 5 ombygget Tagrenovering med efterisolering. Kedelanlæg udskiftet. Nyt ventilationsanlæg med behovstyret zonedrift. 059 Materielgården Vand Brug af bilvask kraftigt reduceret i Sommerfuglen Varme Varmeforbrug inkluderer Larven. Varmeforbrug er ekskl. energiforbrug til brugsvandsopvarmning. 069 Høje Søborg El Ombygning Nyt ventilationsanlæg i drift på 1. sal Lundegården El Indregulering af ventilationsanlæg Hyldegården El Indregulering af ventilationsanlæg J. nr A00 69

70 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side Gyngemoseværket Fælles Jobtræningsværksted indtil Nedrevet Mørkhøj Skole El Belysningsrenovering i Elverdammen Christianehøj Varme og el J. nr A00 70 El-varmeflader i ventilationsanlæg. Styring af ventilationsanlæg oprettet Nyt kedelanlæg og varmtvandsbeholder Junibakken Fælles Institution fraflyttet Jun-Sept Egegård skole Varme Ny kondenserende kedel Atriumgård indlemmet til ny kantine i Egegård skole El El-opvarmet SFO-bygning og pavilloner nedlagt Erstattet af nybygning. Atriumgård indlemmet til ny kantine i Egegård skoles svømmesal El Tilhørende gymnastiksals luftvarmeanlæg konverteret til traditionel radiatoropvarmning og rumventilation i Søgård Vand Lækage i brugsvandsanlæg årsag til mérforbrug i 2006 ca. 80 kbm. samt i 2007 ca. 100 kbm. 110 Hovedbiblioteket El Belysning i udlånsområderne renoveret Køleanlæg for IT-central (back-up rum) etableret IT-centralens forbrug opgjort separat fra Bakkegården Varme og vand 115 Enghavegård El skole Bygninger og installationer totalrenoveret i perioden El-baseret brugsvandsopvarmning på hovedskolen omlagt til fjernvarme El-opvarmet SFO-bygning nedrevet Indskolingsbygning udvidet med 940 m2 og ibrugtaget Sølyst Fælles Ombygning i Bagsværd Fort Fælles Institution udvidet og ombygget 2004, herunder elvarme konverteret til naturgas. 122 Bagsværd Fort Elvarme El-opvarmet staldbygning nedrevet Klassecenter Fælles Forbrug inkluderer indskolingsklasser for Høje Gladsaxe Skole Klassecenter Vand Bedre styr på lækage-forbrug ved runderinger og udskiftning af pakninger Grønnegården Vand Forbrug omfatter Fritidsklub og Pigegarden. 125 Grønnegården Varme Ny kondenserende kedel etableret Høje Gladsaxe skole 129 Høje Gladsaxe skole El Ombygning af tandlægeklinik store ventilationsanlæg renoveret Varme Opretning af automatik for enkelte varme og ventilationsanlæg i 2007 og store ventilationsanlæg renoveret Buddinge Skole Varme Besparelser ved optimeringer af varmeanlæg og særlig intens driftsovervågning opnået i perioden og igen i Buddinge Skole El Belysningsrenovering 2004 / Off. Toiletter Nybrovej El El-opvarmet bygning. 136 Kanoklubben 361 Varme Facaderenovering af hovedhus i Søndergård Skole Fælles SFO Sæbjørnsvejs forbrug er inkluderet i 242, Hjaltesvej institutionerne. 157 Søndergård Skole Varme Optimering af ventilation i Aula i Kedeludskiftning i Søndergård skole El 2006 ombygning af klasselokaler. 6 pavilloner opstillet i 6 mdr. til undervisning.

71 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side Elledalen Varme Ny kondenserende kedel etableret Ellekilde botilbud Vand Bedre styr på vandforbrug og lækager ved energistyring i Høje Gladsaxe El Lejemål afsluttet pr. April Plejecenter 221 Pilegården Fælles Døgninstitution fra Pilegården Varme Ny kondenserende kedel Skovbrynet El El-opvarmet pavillion i drift Høje Gladsaxe Seniorcenter El Lejemål afsluttet pr. Juni Piraten Elvarme El-opvarmet bygning. Nedrevet Hjaltesvej Fælles Forbrug omfatter Månehuset, Midgård samt SFO Sæbjørnsvej. 243 Radio Gladsaxe Fælles Bygningen ubenyttet i 2008 og Mosen El Forbrug inkl. delvis elopvarmet staldbygning. Opvarmning af store sal konverteret fra luftvarme til traditionel radiatoropvarmning Gladsaxe Sportscenter, Hal 1, Svømmehal El Fælles elmåler med svømmehallen. Behovstyret vandbehandling i svømmehal etableret i SFO Lundegården El Inkl. el-opvarmet pavillon fra Lyskilder i hovedbygning udskiftet i SFO Lundegården Varme Olie-forbrugsmåler etableret i Thorasminde El / Naturgaskonverteret fra el-varme varme 296 Ungdomsparken Varme Ny kondenserende kedel etableret Ungdomsparken El Belysningsrenoveret El-opvarmet pavillion (400 kvm) nedrevet Mødestedet Varme Ny kondenserende kedel etableret Møllegården Omsorgscenter Fælles Plejeafsnit delvis lukket ned Okt-Dec Renoveret i Ibrugtaget Sep Møllegårdens Ældreboligafsnit Fælles Plejeafsnit delvis lukket ned Okt-Dec Renoveret i Ibrugtaget Sep De Frivilliges Hus Varme Ibrugtaget Gladsaxe Skøjtehal Varme Nyt affugtningsanlæg med delvis fjernvarmeopvarmning istedet for el-varme Gladsaxe Skøjtehal 318 Gladsaxe Skøjtehal Nyt maskinhus (70 kvm) El Udskiftning af kølemaskiner Nyt affugtningsanlæg med delvis fjernvarmeopvarmning istedet for el-varme Delvist ude af drift og klimaskærmsforbedret Vand Mérforbrug i 2004 pga midlertidig anvendelse af koldtvandskøling. Etablering af smeltegrav med genbrug af afskrabet is Gladsaxe Kano & Kajakklub Elvarme El-opvarmet klubhus naturgaskonverteret Gladsaxe Svømmehal Varme Renovering af ventilationsanlæg Gladsaxe Svømmehal Vand Tømning/fyldning af hovedbassin Vandfri urinaler etableret Centraldepot Varme Nyt kedelanlæg Egegården 324 Kilden Fælles Tilbygning ibrugtaget J. nr A00 71

72 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side Bagsværd Gamle Vand Vandforbrug inkluderer Gladsaxe Minigolf Klub. Station. 358 Klub 144 Varme Ny kondenserende kedel Klub 144 El Affugtere i kælder ca. 1½ mdr Radiomarken Vand Vandforbrug inkluderer Klub Minigolf Klub Vand Vandforbrug er medregnet under Bagsværd Gamle Station. 368 Akademisk Boldklub El Hallen ude af drift Juni til medio Oktober 2006 ifbm. Renovering / efterisolering af tag. 369 Bagsværd Gartnerplads Varme Ny kondenserende kedel etableret Familie- og ungecenter Fælles Før 2004 rådhusets lokalkontor i Mørkhøj Heldagsskole. Fra 2009 Familie- og ungecenter. 406 Poplen Fælles Institution fraflyttet Okt. 07 Apr Poplen Vand Større lækage ultimo Pilebo Varme Renovering af varmeanlæg i Sneglehuset 2 El El-opvarmet pavillonbygning i drift fra Januar Lauggården Varme Kedel efterisoleret og optimeret Renovering af varmeanlæg Kildebo El Ventilationsanlæg med el-varmeflade. 427 Pinievej Varme Ombygget og gaskonverteret i og El 432 Østerlund El Varmeanlæg renoveret med nye pumper Ventilation delvis ude af drift i Østerlund Varme Ny kondenserende kedel etableret Gnisten El Institutionen har ventilationsanlæg med elvarmeflade, el-tracede brugsvandsledninger i uopvarmet loftsrum, samt elopvarmede skotrender. 437 Kildebakken ældreboliger El Beboere fraflyttet i slutningen af 2005 pga. ombygning. 438 Carl Møllers Allé ældreboliger El Ur-styring af ventilationsanlæg og nye pumper etableret Egegård F & U Varme Efterisolering af loft Udviddet med lokaler til gårdmandsordning i Værkstederne på Transformervej Fælles Funktionsændringer i Bl.a. smedeværksted og cykelværksted lukket ned. 441 Værkstederne på Transformervej El El-varme i cykelværksted konverteret til centralvarme. Nye cirkulationspumper samt lyskilder i Værkstederne på Varme Ny kondenserende kedel Transformervej 442 Søborg Hovedgade. Varme Ombygget i Jobhuset 442 Søborg Hovedgade El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 444 Egegårdens Om- El Boligafsnit ombygget i sorgscenter Vand 444 Egegårdens Omsorgscenter Varme 447 Lærkebo Fælles Lejemål afhændet pr Egegården 2 Fælles Ibrugtaget pr. November Byggevarme ifbm. ombygning af boligafsnit i J. nr A00 72

73 Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side Birkevænget El Behovstyring af ventilation Birkevænget Varme Automatik oprettet Birkevænget Vand Lækage på brugsvandsinstallation i Troldehøj El Midlertidig el-opvarmet pavillon i Troldehøj Fælles Insttution udvidet med tilbygning i Taxhøj El El-varme til skurvogn ifbm. byggearbejder Buddinge Hovedgade Fælles Bygningen i brugtaget Socialpsykiatrisk Team Varme Udskiftning af kedel og varmtvandsbeholder + konvertering til naturgas fra olie Bagsværd Svømmehal Fælles Ibrugtaget november Hallen lukket i 7 uger pga. loftudskiftning i Bagsværd Svømmehal El Forbedringer ved ventilation, pumper og belysning Bagsværd svømmehal Vand Mere effektiv vandbehandling etableret Rosenlund ældreboliger El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 483 Rosenlund ældreboliger Vand Større lækage i måler-brønd i Rosenkæret Fælles Lejemål ibrugtaget januar Nybro-Furå kano- Fælles Forbrugsregistrering påbegyndt og kajakklub 491 Aktivcenter Fælles Gammelt Aktivcenter nedlagt og nyt er taget i brug i PPR Fælles Ejendom rømmet i 2. halvår af 2007, sat til salg. Bygningen ubenyttet i 2008 og Lillemosegård Fælles Hjørnehuset fraflyttet pr. Maj Valdemars Allé Fælles Brugere fra Hjørnehuset på Lillemosegård genhuset pr. Maj Tjele Alle Varme Varme- og vand forbrug inkluderer Kæphesten. og vand 805 Tjele Allé El El-varmeflade i ventilationsanlæg. 806 Kæphesten Varme og vand Varme- og vandforbrug er medregnet under Tjele Alle. 810 Myretuen El Inkl. elforbrug til drænpumper for 4 institutioner. El-opvarmet liggehal konverteret til centralvarme Tagrenovering Kærnehuset El El-opvarmet liggehal konverteret til centralvarme Gyngehaven Vand Fællesmåler med Mosehaven. 717 Mosehaven Elvarme Bygningen er el-opvarmet. 717 Mosehaven Vand Fællesmåler med Gyngehaven. 821 Solsikken El Anneks for Kastaniely og Kærnehuset fra Hareskovbo El Byggestrøm ifbm. ombygning i J. nr A00 73