KOMMUNEPLANTILLÆG 1C6-1 Entreprenørdalen, Nuuk. September 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNEPLANTILLÆG 1C6-1 Entreprenørdalen, Nuuk. September 2017"

Transkript

1 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C6-1 Entreprenørdalen, Nuuk September 2017

2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse) forpligtet til at ajourføre kommuneplanen i nødvendigt omfang. Denne ajourføring gennemføres ved løbende at tilvejebringe tillæg til kommuneplanen med relevante ændringer eller tilføjelser til planen. Kommunalbestyrelsen kan således til enhver tid tage initiativ til at udarbejde et kommuneplantillæg med nærmere bestemmelser for arealers anvendelse og bebyggelse. Kommunalbestyrelsen har dog derover pligt til at udarbejde et kommuneplantillæg med detaljerede bestemmelser: Når det er nødvendigt for at sikre landsplanlægningens og kommuneplanens virkeliggørelse. Inden der gives arealtildeling til større eller væsentlige bygge- eller anlægsarbejder. Inden nedrivning af større eller væsentlig bebyggelse. Et kommuneplantillæg består af 2 dele, en redegørelsesdel og en bestemmelsesdel. Redegørelsesdelen indeholder en beskrivelse af planens formål og retsvirkninger, og hvordan planen forholder sig til øvrig planlægning for området. Bestemmelsesdelen indeholder de bestemmelser, der skal følges i forbindelse med planens realisering. Bestemmelserne er delt op i overordnede bestemmelser og detaljerede bestemmelser. Alle bestemmelser er juridisk bindende, dog kan der under visse betingelser dispenseres fra de detaljerede bestemmelser. Derudover indeholder bestemmelsesdelen de bindende kortbilag. Offentliggørelse Kommuneplantillægget er offentlig bekendtgjort som gældende den Hvor kan planen læses? Du kan læse planen på Landsbiblioteket eller på kommunens hjemmeside og du kan få den udleveret ved kommunens borgerservicecentre eller ved henvendelse til Anlægs- og Miljøforvaltningen, Kuussuaq 2, 3900 Nuuk, telefon

3 1C6-1 Entreprenørdalen INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 REDEGØRELSE PLANOMRÅDET FORMÅL OG PRINCIPPER 1.3 EKSISTERENDE FORHOLD PLANENS HOVEDTRÆK FORHOLD TIL EN ANDEN PLANLÆGNING RETSVIRKNING 15 2 BESTEMMELSER 17 3 VEDTAGELSESPÅTEGNING 4 BILAG KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 3

4 1C6-1 Entreprenørdalen REDEGØRELSE 1 REDEGØRELSE 1.1 PLANOMRÅDET Planområdet 1B3 Nuukullak ligger i bydelen Nuuk i den sydøstlige del af næsset. Området er også kaldet Entreprenørdalen. Fig. 1. Planområdet 1B3 i by- og landskabsmæssig sammenhæng. Den historiske akse (sort stiplet linje). Kyststiens 2. etape (sort linje) Friholdt areal (Sort skraveret) 1.2 FORMÅL OG PRINCIPPER Nuuks befolkningstal forventes at stige i de kommende år til op imod mennesker i Der forventes derfor et øget behov for nye bomuligheder og gode boligområder med alsidige bymæssige kvaliteter. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 4

5 1C6-1 Entreprenørdalen REDEGØRELSE Ønsket om at skabe byudvikling med gode by- og boligområder er forankret i kommunens Arkitekturpolitik, der er vedtaget i I kommuneplanen Sermersooq2028.gl er udviklingen af erhvervsbåndet i Nuuk beskrevet, som omdrejningspunkt for udvikling af byens tungere erhverv og industri. Funktioner, der i dag findes i bl.a. Entreprenørdalen er dermed fremover planmæssigt forankret i udbygningen af erhvervsbåndet og etableringen af nye erhvervsområder. Dette giver mulighed for at indpasse nye bymæssige funktioner og kvaliteter i den fremtidige anvendelse af området. Nærværende kommuneplantillæg muliggør en udvikling af planområdet med bebyggelse, der skaber rammer for nye erhvervsfaciliteter, butikker, kontorer og centrumsnære bomuligheder. I større by- og landskabsmæssig sammenhæng er området forbundet med Den historiske akse, der løber fra Kolonihavnen til den nuværende atlanthavn samt en kommende kyststi, der er planlagt til at skulle udvikle Nuuks bynære kystlinje som et rekreativt forløb. Formålet og principperne for planen er følgende: At de eksisterende aktiviteter kan fortsætte som nu, og samtidig skabes rammer for en løbende byudvikling, hvor bygningsejere/arealrettighedshavere er drivkraften i processen. At ændre delområdet fra et B-område (erhverv) til C-område (fælles formål) og sikre muligheder for centerbyggeri i form af butikker, erhverv, kollegie, indkvartering, bolig mm. At give mulighed for at sammenlægge byggefelter over flere arealer og derved skabe større byggefelter. At udlægge byggefelter, der giver mulighed for bebyggelse i 3 til 5 etager. At styrke forbindelsen for bløde trafikanter gennem området, mellem en kommende kyststi og den historiske akse. At ny bebyggelse skal bidrage til byrumsdannelse langs de eksisterende veje. At inkludere området ved det tidligere krudtdepot i delområdet og hermed give mulighed at etablere et bylandskab / rekreativt område, som en del af en kommende kystforbindelse. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 5

6 1C6-1 Entreprenørdalen REDEGØRELSE 1.3 EKSISTERENDE FORHOLD Planområdet er ca. 7,1 hektar. Planområder er i den gældende plan 1B3-1 udlagt til erhvervsområde. Kommuneplanen for Sermersooq 2028 fastslår at der kan ske byfornyelse af området, herunder nedrivning af eksisterende bebyggelse. Fig. 2: Planområdet 1B3 med tilstødende delområder. Eksisterende delområdegrænse (rød linje). Forslået areal inddraget i delområdet (skraveret areal) KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 6

7 1C6-1 Entreprenørdalen REDEGØRELSE Området grænser i den nordlige del op til delområdet 1C24 Nuukullak, der er udlagt til fælles formål, og i den sydlige del til et friholdt område 1D9 Avannalinnguag ud imod Malenebugten. I øst grænser området op til Jagtvej med boligområdet 1A1 Kujallerpaat og centerområdet 1C1, hvor bl.a. anstalten i dag er placeret. I vest grænser området op til delområdet 1D3, der er en del af et større friholdt område med forbindelse til kysten, samt til boligområdet 1A2 Niels Hammekensvej. I dag fremstår Entreprenørdelen som et alsidigt erhvervsområde med erhvervsformer og funktioner, der servicerer byens borgere på forskellig vis. Området anvendes til autoværksteder, transportservice, lagerfaciliteter, værksteder, kunsthåndværk, detailhandel, kontor mm. Adskillige lokaliteter i området har brugsformer og funktioner, der inkluderer brug af de omkringliggende arealer til oplag af materiale, containerlager, udstilling af biler, parkering og lignende. Fig. 3: Oplag af materialer Bebyggelse: Bygningerne i området er forskellige i både skala, arkitektur og alder. De varierer imellem containeropsætninger, etplans portnerboliger, rundbuehaller, lagerhaller og to etagers erhvervsbygninger med tilknyttede boliger. Bygningsmassen afspejler et ca. 60 års spænd imellem de tidligst og senest opførte bygninger, hvilket særligt ses i forskelligartethed i materialer og konstruktioner. Fælles for bebyggelsen er, at mange KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 7

8 1C6-1 Entreprenørdalen REDEGØRELSE bygninger fremstår lukkede i forhold til omgivelserne og med ensartede facader. Fig. 4: Bygningstypologier og facader KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 8

9 1C6-1 Entreprenørdalen REDEGØRELSE Vegetation Planområdet var før udbygningen begyndte en bevokset dalbund, der afvandede det lokale opland til fjorden. Der har været en mindre sø i den nordlige ende og dalbunden har formentlig været tilsvarende den vi finder i de fredede kystområder, vest for planområdet i dag. I dag forekommer vegetationen i området meget sporadisk, omend frodigt, i grøfter og steder, hvor den er beskyttet af installationer som hegn og lygtepæle. Overordnet fremstår området dog som domineret af befæstede asfalt og grus flader som funktionsarealer tilknyttet de forskellige erhverv. Fig. 5: Grøfter og beskyttet vegetation, samt kortudsnit over Nuuk fra KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 9

10 1C6-1 Entreprenørdalen REDEGØRELSE Topografi Entreprenørdalens naturlige topografi er genkendelig i hele området. Området er topografisk defineret af to markante fjeldkamme, der er delvist friholdt for bebyggelse. Disse er beskrevet i Kommuneplantillæg nr. 4 Plan for byens rekreative områder, som værende særlige højdepunkter, og er en del af det karakterfulde landskab som de nordøst-sydvest gående fjeldkamme skaber på hele næsset. Den eksisterende bebyggelse ligger sig hovedsagligt på fjeldkammenes nederste del og i dalbunden imellem dem. Fig. 6 Øverst: Entreprenørdalen set mod øst. Nederst: Landopfyld og stenbrud Ud over bebyggelse og infrastruktur er de mest signifikante indgreb i topografien, et tidligere stenbrud i den vestlige fjeldkams sydlige ende. Dette har skabt en lodret fjeldvæg, der er ca. 8 m på sit højeste sted. Derudover er der etableret en større terrænregulering med landfyldning i samme område, hvilket har skabt et fladt plateau ud imod Malenebugten i forbindelse med det tidligere krudtdeponi. Trafikforhold: Området er serviceret af to lokalveje, Nuukullak og Jagtvej, der er sideveje til Svend Junges Aqqutaa. Vejene ligger parallelt med fjeldsiderne og ender blindt i den sydlige ende ved fjorden. De to veje er forbundet af Kujammukaanut i den sydlige del af området, hvor Nuukullak yderligere har en mindre sløjfe tilkoblet, Paassaassikvik, i det tidligere stenbruds område. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 10

11 1C6-1 Entreprenørdalen REDEGØRELSE 1.4 PLANENS HOVEDTRÆK Anvendelse: Kommuneplantillægget fastslår at området overføres fra status som erhvervsområde (B-område) til anvendelse som centerområde til fælles formål (C-område). Fig. 7 Eksisterende arealtildelinger Arealrettighedsejere kan forsætte de eksisterende aktiviteter og genopføre bebyggelse på deres arealtildelinger tilsvarende den de har i dag. ( fig. 7) Kommuneplantillægget åbner derfor op for en løbende byudvikling i området, og muliggør at eksisterende arealtildelinger yderligere kan bruges til at opføre bebyggelse ud fra de nye bestemmelser. Kommunalbestyrelsen har med vedtagelsen af kommunens arkitekturpolitik i 2016 skabt et øget fokus på bl.a. byens arkitektur og byrum. Det er hensigten, at der ved nybyggeri fokuseres på arkitekturpolitikkens ambitioner, i forhold til byudviklingen og bygningernes arkitektur, om at skabe kvalitet og lokal identitet i de by- og landskabsmæssige sammenhænge bebyggelsen indpasser sig i. Bebyggelse: Der udlægges nye byggefelter, indenfor de eksisterende arealtildelinger, som kan udbygges. Planen muliggør yderligere at byggefelter kan sammenlægges på tværs af arealtildelingerne, hvormed der kan opnås større arealer til ny bebyggelse. (fig. 8) Kommuneplantillægget inddeler delområdet i 4 detailområder: A, B, C og D, der fastlægger de fremtidige bygningshøjder i området. (se bilag 3) Fig. 8 Princip for sammenlægning af byggefelter Ved Svend Junges Aqqutaa står Jagtvej-tårnene med sine 12 etager som en markant bebyggelse i kvarteret. Mellem tårnene og planområdet ligger delområdet 1C24,der giver mulighed for at bygge i op til 6 etager på de udlagte byggefelter. I planområdet gives der mulighed for bebyggelse i op til 5 etager i den nordlige del i detailområde A, 4 etager imellem fjeldkammene i detailområde B og 3 etager nærmest fjorden i detailområde C. (se fig. 9 og fig. 10) De forskellige bygningshøjder i detailområderne bidrager til at skabe en tæt bymæssig karakter nærmest Svend Juneges Aqqutaa, bevare oplevelsen at være i dalen imellem fjeldkammene og blive mere åben nærmest fjorden. Detailområde D er udlagt til at kunne udvikles som et rekreativt byrum med pavillon, cafébebyggelse og lignende i forbindelse med en kommende kyststi igennem området. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 11

12 1C6-1 Entreprenørdalen REDEGØRELSE Fig. 9: Snit: Detailområder til etagebebyggelse: A: Op til 5 etager, B: Op til 4 etager, C: Op til 3 etager, D: Mindre café/pavillon Snitlinjer fig. 9 (rød) og fig. 10 (sort) Detailområderne A, B og C giver mulighed for boligbebyggelse med centerfunktioner i stueetagen, der tilsigter både at fastholde og skabe nye rum for de aktiviteter, der allerede eksisterer i området. Ny bebyggelse kan både skabe lokaler for mindre opstartsvirksomheder og mere etableret erhvervsliv. Her vil ikke-forurenende erhverv, kunsthåndværk, café, detailhandel og lignende, sammen med nye bomuligheder, skabe fundamentet for et dynamisk byområde. Fig. 10: Tværsnit: Topografi og bygningshøjde i detailområde B. Kommuneqarfik Sermersooq stiller høje krav til arkitekturen i området, og der lægges vægt på at bygningernes arkitektur er med til at aktivere overgangen mellem bygning og byrum. Dette skal særligt komme til udtryk i bygningernes stueplan, der skal fremstå transparente og med en velbearbejdet detaljeringsgrad i materiale og udtryk. Facadebearbejdningen skal bidrage til at integrere bebyggelses funktion(er) som en del af byrummet og skabe en oplevelsesrig bydel at bevæge sig igennem. (fig. 12) KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 12

13 1C6-1 Entreprenørdalen REDEGØRELSE Friarealer / Byrum / Trafik/ Parkering De udlagte byggefelter understøtter tre primære akser (fig. 11) som ny bebyggelse organiserer sig omkring. De to eksisterende veje, Nuukullak og Jagtvej, samt en friholdt midte til bl.a. afvanding af befæstede overflader. Fig. 11 Byggefelter og akser I en tæt bydel bliver vejens rum et byrum, der skal sikre bidrage til bymæssig kvalitet i området. Vejene skal fungere som lokalmiljø og gennemgangsområde for bløde trafikanter. Entreprenørdalen vil bl.a. med en kommende kyststi igennem området blive yderligere tilgængelig som en del af byens rekreative netværk. Nuukullak og Jagtvej vil fortsat servicere området i forhold til handel og parkering. Vejene udlægges som lokalveje, hvor vejrummet, og vejprofilet skal sikre zoner for henholdsvis biltrafik, bløde trafikanter og mulighed for at etablere grønne funktionszoner. (Se fig. 12) Fig. 12: Principsnit bebyggelse og vej-rum. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 13

14 1C6-1 Entreprenørdalen REDEGØRELSE Der skal i detailområde B sikres fortsat adgang mellem ny bebyggelse til B-2705 på den vestlige fjeldkam. Derudover skal fjeldkammene være tilgængelige som lokale udsigtspunkter med gode kig over lokalområdet, byen, fjorden og landskabet. Den midterste akse friholdes til at skabe kig igennem området fra Svend Junges Aqqutaa til kysten, til at bringe lys ned til bebyggelsen samt skabe et grønt funktionsrum til afledning af overfladevand fra bebyggelsernes arealer. I forbindelse med opførelse af ny bebyggelse stilles krav til arealrettighedsindehavere om, at der skal etableres parkeringspladser inden for de udlagte byggefelter og i overensstemmelse med gældende normtal. Derudover skal der ved nyt byggeri etableres ladestandere til elbiler. 1.5 FORHOLD TIL EN ANDEN PLANLÆGNING Landsplanlægning Forslag til Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med landsplanlægningen Kommuneplan Forslag til Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med kommuneplanens målsætning for byfornyelse af området Jordfaste fortidsminder Kommuneqarfik Sermersooq er ikke bekendt med at der er fortidsminder i området. Jordarbejder i området er underlagt Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder Miljø Hvis man i forbindelse med gravearbejde opdager forurening i området, skal Kommuneqarfik Sermersooq s Forvaltning for Anlæg og Miljø straks informeres. Bortskaffelse af miljøfarligt affald, som f.eks. olieforurenet jord, skal ske i henhold til de kommunale affaldsregulativer samt gældende lovgivning på området Teknisk forsyning Ny bebyggelse skal tilsluttes den offentlige el-, vand-, kloak- samt varmeforsyningsledninger. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 14

15 1C6-1 Entreprenørdalen REDEGØRELSE Forsyning mht. el, vand, kloak og varme skal føres under terræn. Inden for området kan der placeres offentlige tekniske anlæg, såsom transformerstationer til områdets lokale forsyning. Placering af transformerstationer skal ske i samråd med Kommuneqarfik Sermersooq. Varme Områdets opvarmningsform fastsættes efter Nukissiorfiits retningslinier. Kloakering Bygningen skal tilsluttes offentlig kloak iht. til spildevandshandlingsplanen. Overfladevand herunder tagvand må ikke ledes til kloak, men skal bortledes til grøft, således at der ikke opstår gener for øvrig bebyggelse i området, stier, veje og ubebyggede arealer. Renovation Området er omfattet af Kommuneqarfik Sermersooqs renovationsordning efter det til en hver tid gældende regulativ. Snerydning og bortkørsel af sne Fortætning i delområdet vil naturligvis reducere sneoplagsarealer. Der skal derfor etableres en forening i området, med henblik på at vedligeholde veje, p-pladser, stier og friarealer inden for området. Ejerforeningen kan selv fastsætte regler herfor. Bortkørsel af sne skal ske til snedump anvist af Kommuneqarfik Sermersooq. Byggemodningsudgifter Eksisterende arealrettighedshavere står alene for fremtidige byggemodningsudgifter i området. Ved ny bebyggelse eller byggemodning i området skal Nukissiorfiit meddeles den nødvendige tid, til at forberede eventuelle udvidelser af forsyningen til området Ophævelse af planer Med nærværende kommuneplantillæg 1C6-1 Entreprenørdalen ophæves lokalplan 1B Offentlig debat Kommuneplantillægget har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra d til den Der tilføjes følgende formulering under punkt 1.4, og i de detaljerede bestemmelser under pkt. 3 stk. 2: Der skal ved nyt byggeri etableres ladestandere til elbiler. Derudover er der foretaget mindre redaktionelle justeringer af kommuneplantillægget efter høringsperioden. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 15

16 1C6-1 Entreprenørdalen REDEGØRELSE 1.6 PLANTILLÆGGETS RETSVIRKNINGER Endelige retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved tildeling af arealer. (Planlovens 29). Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af den endelige vedtagelse af dette kommuneplantillæg, må der således ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med kommuneplantillæggets bestemmelser. (Planlovens 30). Under visse omstændigheder kan der dog dispenseres fra mindre væsentlige afvigelser i de detaljerede bestemmelser. Mere betydende afvigelser samt afvigelser fra de overordnede bestemmelser kræver, at der tilvejebringes et nyt kommuneplantillæg. (Planlovens 50). Den hidtidige lovlige brug af arealer, bygninger og anlæg kan fortsættes som hidtil, hvorimod f.eks. ændret brug eller opførelse af ny bebyggelse ikke må være i strid med kommuneplantillægget. Kommuneplantillægget medfører ikke i sig selv, at arealer, bygninger og anlæg, som er indeholdt i planen, skal etableres. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 16

17 1C6-1 Entreprenørdalen BESTEMMELSER 2 BESTEMMELSER Kommunalbestyrelsen fastlægger hermed følgende bestemmelser i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse (Planloven). Bestemmelserne er opdelt i overordnede bestemmelser og detaljerede bestemmelser. Alle bestemmelser er juridisk bindende, dog kan der under visse betingelser dispenseres fra de detaljerede bestemmelser. De overordnede bestemmelser udgør planens principielle indhold, og der kan derfor ikke meddeles dispensation fra disse bestemmelser. OVERORDNEDE BESTEMMELSER Delområdets afgrænsning 1. Formål Centerformål 2. Anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til fælles formål i form af erhverv, kontor, detailhandel, offentlige service og boliger i detailområderne A, B og C. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 17

18 1C6-1 Entreprenørdalen BESTEMMELSER Detailområde D udlægges/disponeres til fælles offentligt friareal med mulighed for mindre bebyggelse i form a cafe/ pavillon og lignende. 3. Bebyggelse Ny bebyggelse kan i detailområderne A-D opføres i følgende etager: (Stuen er 1.etage) Detailområde A: op til 5 etager Detailområde B: op til 4 etager Detailområde C: op til 3 etager Detailområde D: Her kan opføres mindre pavillon og cafébebyggelse i forbindelse med udvikling af området til rekreativt areal. 4. Rummelighed Områdets areal er ca. 8.4 hektar og fremstår fuldt udbygget uden restrummelighed, når byggefelterne er bebygget jf. bestemmelserne. 5. Bevaringshensyn 6. Klausulerede zoner Der er fastlagt klausulerede zoner omkring lufthavnen i form af hindringsfri flader som består af, dels et horisontalt plan og en konisk flade og dels af ind- og udflyvningsflader i banens forlængelse. Området er beliggende under det hindringsfrie plan for lufthavnen og er omfattet af den horisontale flade, hvor bygninger og andre anlæg ikke må opføres over kote 127,5 og veje ikke må anlægges over kote 121,5. 7. Trafik og teknisk forsyning Området vejbetjenes fra Svend Jungip Aqqutaa og Sipisaq Kujalleq. 8. Byfornyelse Kommuneplantillægget giver mulighed for en gradvis byfornyelse af hele området. 9. Etaper KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 18

19 1C6-1 Entreprenørdalen BESTEMMELSER DETALJEREDE BESTEMMELSER 1. Bebyggelsens placering Stk. 1: Ny bebyggelse skal placeres indenfor de angivende byggefelter vist på bilag 2A og 2B. Stk. 2: Byggefelter kan lægges sammen, hvorved der opnås et større disponibelt areal. Sammenlagte byggefelter må ikke krydse de anviste byggelinjer jf. bilag 2A og 2B. Stk. 3: Bygning B-2705 i detailområde C har ikke mulighed for udvidelser. 2. Bebyggelsens fremtræden Bebyggelse: Stk. 1: Planområdet er opdelt i 4 detailområder: A, B, C og D, som vist i bilag 1 samt 2A og 2B: Detailområde A-C: Bygningers fodaftryk må udgøre op til 100% af byggefeltet. Der skal indenfor byggefeltets afgrænsning etableres parkering jf Detailområde D: Pavillon, cafébebyggelse og lignende i forbindelse med udvikling af kyststien igennem området. Kommuneqarfik Sermersooq skal godkende et eventuelt projekt før området kan udvikles. Stk. 2: Der fastsættes kipkoter for de enkelte byggefelter jf. bilag 3. Stk. 3: Der fastsættes en vejbyggelinje fra vejmidte til byggeri på 7.5 m, gældende for Nuukullak, Jagtvej og Kujammukaanut. For Paassaassivik er vejbyggelinjen 6 m fra vejmidte. Denne zone skal friholdes for nyt byggeri. Stk. 4: Bygningens udformning og fremtræden skal bidrage til byrumsdannelse og bymiljø i form af aktivering stueetagen til centerformål. Stk. 5: Stueplanets facader skal fremstå med et transparent udtryk og med en detaljeret bearbejdning i materialer og udformning. Der skal etableres vinduespartier i minimum 50 % stueplanets facade. Stk. 6: Der må ikke etableres boliger i stueetagen. Stk. 7: Bygningernes facader må ikke tillukkes med skodder i løbet af døgnet. Der kan tillades transparente gitre bag glasfacader. Stk. 8: Vinduer må ikke overmales eller helt tilklæbes. Stk. 9: Bebyggelse kan opføres med en alsidighed i materiale- og farvemuligheder. Materialer kan være træ, glas, eternit, metal, natursten, zink, aluminium, stål og beton. Facademateriale må ikke give anledning til refleksionsgener. Alle endelige facadeudformninger og materialevalg skal forelægges for Kommuneqarfik Sermersooq til godkendelse. Stk. 10: Sokler skal indarbejdes arkitektonisk i helhedsindtrykket af bygningen. Betonfundament KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 19

20 1C6-1 Entreprenørdalen BESTEMMELSER over 0,5 m skal beklædes så det fremstår som en del af facaden. Stk. 11: Trappe og elevatorrum skal være indeholdt i bygningskroppen. Stk. 12: Ventilationsanlæg og lignende skal indgå som en del af bygningens arkitektur og må ikke etableres ud imod bygningens tilstødende vej. Stk. 13: Skilte skal udformes i overensstemmelse med bygningens formsprog og arkitektur. Overstiger skiltets størrelse mere end 2 m² skal der søges tilladelse til opsætning ved Kommuneqarfik Sermersooq. Stk. 14: På den enkelte bygning må der kun opsættes skilte med relation til de virksomheder, der har til huse i bygningen. Stk. 15: Tage skal udformes med en hældning på mindst 10 grader og beklædes med mørkt tagpap, zink, kobber, træ og må ikke medføre refleksionsgener. Undtaget herfra er eventuelle tagterrasser o.l. der kan udføres i andre materialer og uden hældning. Stk. 16: Altaner og tagterrasser skal placeres under hensyntagen til solorientering og tilpasses bygningens udtryk, og holde sig inden for byggefeltet. Stk. 17: Solcelleanlæg, solfangere o.l. kan opsættes som en velintegreret del af bebyggelsens tag eller facade og må ikke medføre refleksionsgener. 3. Vej- og stiforhold Stk. 1: Nuukullak og Jagtvej udlægges til lokalveje med areal til etablering af gang/cykelfelt jf. bilag 2A og 2B. Stk. 2: Der skal til hver bebyggelse anlægges p-pladser jf. gældende normtal. Bygningernes parkeringsarealer skal etableres indenfor byggefeltets afgræsning. Der skal ved nyt byggeri etableres ladestandere til elbiler. Stk. 3: Indkørsel til byggefelterne skal ske fra den nærmest tilstødende vej. Stk. 4: Der skal etableres indkørsel fra Nuukullak til byggefeltet tilhørende B-1569 på den vestlige fjeldkam jf. princip i bilag 2A. Stk. 5: Der skal friholdes adgang fra Nuukullak til den vestlige fjeldkam på den angivne markeringer i bilag 2A. 4. Friarealer og fritidsanlæg Stk. 1: Detailområde D udlægges til fælles friområde. Her kan opføres anlæg til rekreative formål, mindre pavillon, cafe og lignende. Der skal jf. 2.1 udarbejdes et dispositionsforslag, af eller i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq, før arealet kan udvikles og nye anlæg kan opføres. Stk. 2: Arealer, der ikke er udlagt til bebyggelse eller parkering, skal indrettes som fri- og opholdsarealer eller fremstå i naturtilstand. 5. Tekniske anlæg KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 20

21 1C6-1 Entreprenørdalen BESTEMMELSER Stk. 1: Ny bygninger skal tilsluttes til den offentlige el-, vand- og fjernvarme samt kloak. Områdets varmeforsyning fastsættes efter Nukissiorfiits retningslinjer. Stk. 2: Alle forsyningsledninger som el, vand, varme og kloak skal føres nedgravet. Stk. 3: Alt gråt og sort spildevand skal afledes via kloak. Overfladevand og drænvand må ikke ledes til kloak, men skal bortledes således, at der ikke opstår gener for omkringliggende bebyggelse, veje, stier og ubebyggede arealer. Stk. 4: Placering af tekniske anlæg som eksempelvis transformere må kun ske i forbindelse med adgangsvej eller parkeringsareal. Placering af transformerstationer skal ske i samråd med Nukissiorfiit. Stk. 5: En eventuel tredjeparts omlægning af ledningsanlæg er uden udgift for ledningsejer, og må kun ske i samråd med ledningsejer og skal følge ledningsejers anvisninger og regler. 6. Ubebyggede arealer Stk. 1: Fri- og opholdsarealer må ikke beskadiges unødigt under anlægsarbejder, og eventuelle terrænbeskadigelser skal reetableres ved anlægsarbejdets afslutning uden omkostninger for kommunen. Stk. 2: Arealer i øvrigt, der berøres af sprængningsarbejder ellertransport, skal reetableres og renses for sprængsten uden omkostning for kommunen. Stk. 3: Overskudsmateriale i form af sprængsten, jord, sten og lignende skal deponeres efter aftale med kommunen og tilhører Kommuneqarfik Sermersooq. Stk. 4: Deponering af sne skal ske indenfor området og må ikke deponeres andre steder uden særlig tilladelse af Kommuneqarfik Sermersooq. Stk. 5: Sneoplag må ikke være til gene for det daglige virke i området. Hvis dette ikke bliver overholdt har Kommuneqarfik Sermersooq ret til at bortkøre sneoplaget på arealhavers regning. 7. Bevaring Ingen særlige bestemmelser 8. Naturbeskyttelsesinteresser Ingen særlige bestemmelser 9. Jordbrugsinteresser Ingen særlige bestemmelser 10. Fælles anlæg Ingen særlige bestemmelser 11. Ejerforeninger Ingen særlige bestemmelser KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 21

22 1C6-1 Entreprenørdalen BESTEMMELSER 12. Grænser for miljøbelastning Ingen særlige bestemmelser 13. Lavenergibebyggelse Ingen særlige bestemmelser KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 22

23

24 Ilisarnaatinut nassuiaatit Signaturforklaring Immikkoortoq / Delområde Immikkuullarissoq / Detailområde 1A19 1C24 1A2 A 1C3 1B1 B 1D3 C D 1C1 1D9 KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivik Forvaltning for Anlæg og Miljø Kommunimut pilersaarummut tapiliussaq 1C6-1 Kommuneplantillæg 1C6-1 Ilanngussaq 1 Immikkoortoq 1C3-1 Immikkuullarissullu A, B, C aamma D Bilag 1 Delområde 1C3-1 og Detailområderne A, B, C og D Uutuut 1:4000 / Mål 1:4000 A4 0 m 40m 80m 120m 160m 200m

25 Ilisarnaatinut nassuiaatit Signaturforklaring Immikkoortoq / Delområde Immikkuullarissoq / Detailområde X X Immikkuullarissoq / Detailområde Illut pioreersut / Eksisterende bygninger Sanaartorfissaq / Byggefelt Sanaartorfissat normui / Byggefelt nr. Sanaartorfissap titarnera / Byggelinje 1 Qaqqamut aqqut / Adgang fjeld Sanaartorfimmut biilinut isaariaq / Indkørsel byggefelt B Detailområde Immikkuullarissoq A 4 B A B C KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivik Forvaltning 15for Anlæg og Miljø 19 Kommunimut pilersaarummut tapiliussaq 1C6-1 Kommuneplantillæg 1C Ilanngussaq 2A Immikkoortoq 1C6-1 Immikkuullarissullu A aamma B Bilag 2A Delområde 1C6-1 og Detailområderne A og B Uutuut 1:2000 / Mål 1:2000 A4 0 m 20m 40 m 60m 80m 100m

26 Ilisarnaatinut nassuiaatit Signaturforklaring X X Immikkoortoq / Delområde Immikkuullarissoq / Detailområde Immikkuullarissoq / Detailområde Illut pioreersut / Eksisterende bygninger Sanaartorfissaq / Byggefelt Sanaartorfissat normui / Byggefelt nr. Sanaartorfissap titarnera / Byggelinje Qaqqamut aqqut / Adgang fjeld 6 5 B C B D 17 Detailområde Immikkuullarissoq D C KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivik Forvaltning for Anlæg og Miljø Kommunimut pilersaarummut tapiliussaq 1C6-1 Kommuneplantillæg 1C6-1 Ilanngussaq 2B Immikkoortoq 1C6-1 Immikkuullarissullu C aamma D Bilag 2B Delområde 1C6-1 og Detailområderne C og D Uutuut 1:2000 / Mål 1:2000 A4 0 m 20m 40 m 60m 80m 100m

27 Ilisarnaatinut nassuiaatit Signaturforklaring Immikkoortoq / Delområde 38 Immikkuullarissoq / Detailområde X Portussutsit / Kipkote Illut pioreersut / Eksisterende bygninger Sanaartorfissaq / Byggefelt KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivik Forvaltning for Anlæg og Miljø Ilanngussaq 3 Immikkoortoq 1C6-1, Illup portunerpaaffissaa Bilag 3 Delområde 1C6-1, Kipkoter A4 Kommunimut pilersaarummut tapiliussaq 1C6-1 Kommuneplantillæg 1C6-1

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 1C6-1 Entreprenørdalen, Nuuk. Juni 2017

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 1C6-1 Entreprenørdalen, Nuuk. Juni 2017 FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1C6-1 Entreprenørdalen, Nuuk Juni 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 5D4-1 Friholdt område til Kirkegård Siorarsiorfik, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 5D4-1 Friholdt område til Kirkegård Siorarsiorfik, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 5D4-1 Friholdt område til Kirkegård Siorarsiorfik, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 4D7-1 Kystlinje og lavninger i Qinngorput, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 4D7-1 Kystlinje og lavninger i Qinngorput, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 4D7-1 Kystlinje og lavninger i Qinngorput, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 4C5-1 AKO ved Atuarfik Hans Lynge, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 4C5-1 AKO ved Atuarfik Hans Lynge, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 4C5-1 AKO ved Atuarfik Hans Lynge, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C36-1 Stadionområdet, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C36-1 Stadionområdet, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C36-1 Stadionområdet, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C35-1 Brandstationen, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C35-1 Brandstationen, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C35-1 Brandstationen, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

Kommuneplantillæg 1C16-1, Kissarneqqortuunnguaq, Nuuk. Juni 2017

Kommuneplantillæg 1C16-1, Kissarneqqortuunnguaq, Nuuk. Juni 2017 Kommuneplantillæg 1C16-1, Kissarneqqortuunnguaq, Nuuk Juni 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C34-1 Tuujuk, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C34-1 Tuujuk, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C34-1 Tuujuk, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 20D7-1, Friholdt område, Paamiut. Januar 2015

KOMMUNEPLANTILLÆG 20D7-1, Friholdt område, Paamiut. Januar 2015 KOMMUNEPLANTILLÆG 20D7-1, Friholdt område, Paamiut Januar 2015 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3B3-1 Erhvervsområde øst for Golfklubben, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 3B3-1 Erhvervsområde øst for Golfklubben, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 3B3-1 Erhvervsområde øst for Golfklubben, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 5A4-1 Boligområde Siorarsiorfik Nordvest, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 5A4-1 Boligområde Siorarsiorfik Nordvest, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 5A4-1 Boligområde Siorarsiorfik Nordvest, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 4C7-1 Centerområde ved Mitsimmavik, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 4C7-1 Centerområde ved Mitsimmavik, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 4C7-1 Centerområde ved Mitsimmavik, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 2B5-1 Erhvervsområde Qeqertat Nord, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 2B5-1 Erhvervsområde Qeqertat Nord, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 2B5-1 Erhvervsområde Qeqertat Nord, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 5A5-1 Boligområde Siorarsiorfik Vest, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 5A5-1 Boligområde Siorarsiorfik Vest, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 5A5-1 Boligområde Siorarsiorfik Vest, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

FORSLAG. Kommuneplantillæg 1C16-1, Kissarneqqortuunnguaq, Nuuk. December 2016

FORSLAG. Kommuneplantillæg 1C16-1, Kissarneqqortuunnguaq, Nuuk. December 2016 FORSLAG Kommuneplantillæg 1C16-1, Kissarneqqortuunnguaq, Nuuk December 2016 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 5A3-1 Boligområde Siorarsiorfik Midt, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 5A3-1 Boligområde Siorarsiorfik Midt, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 5A3-1 Boligområde Siorarsiorfik Midt, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C26-1 Centerområde ved Tuapannguit, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C26-1 Centerområde ved Tuapannguit, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C26-1 Centerområde ved Tuapannguit, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C33-1 Atuarfik Samuel Kleinschmidt (ASK), Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C33-1 Atuarfik Samuel Kleinschmidt (ASK), Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C33-1 Atuarfik Samuel Kleinschmidt (ASK), Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 5B1-1 Erhvervsområde Siorarsiorfik Nord, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 5B1-1 Erhvervsområde Siorarsiorfik Nord, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 5B1-1 Erhvervsområde Siorarsiorfik Nord, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 5C3-1 Centerområde Siorarsiorfik Syd, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 5C3-1 Centerområde Siorarsiorfik Syd, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 5C3-1 Centerområde Siorarsiorfik Syd, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-2 Nuup, Kujallerpaat, Boligområde September 2012

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-2 Nuup, Kujallerpaat, Boligområde September 2012 KOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-2 Nuup, Kujallerpaat, Boligområde September 12 INDHOLD Indhold VEJLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 Planområdet... 4 Planens formål og indhold... 5 Forhold til anden planlægning...

Læs mere

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 20C2-2 Nyt alderdomshjem. Februar 2016

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 20C2-2 Nyt alderdomshjem. Februar 2016 FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 20C22 Nyt alderdomshjem Februar 2016 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

LOKALPLAN 1A12-2 INNAVINNGUAQ

LOKALPLAN 1A12-2 INNAVINNGUAQ LOKALPLAN 1A12-2 INNAVINNGUAQ NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ NOVEMBER 2006 Indhold Lokalplan 1A12-2, Innavinnguaq Indhold Indhold...1 Vejledning...3 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-4, Centerområde ved Aqqusinersuaq, Nuuk Område III. April 2014

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-4, Centerområde ved Aqqusinersuaq, Nuuk Område III. April 2014 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-4, Centerområde ved Aqqusinersuaq, Nuuk Område III April 2014 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C32-1, for Arsiffik - Ukaliusaq (USK), ved Aqqusinersuaq, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C32-1, for Arsiffik - Ukaliusaq (USK), ved Aqqusinersuaq, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C32-1, for Arsiffik - Ukaliusaq (USK), ved Aqqusinersuaq, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor

Læs mere

LOKALPLAN 3A2-2 EQALUGALINNGUIT

LOKALPLAN 3A2-2 EQALUGALINNGUIT LOKALPLAN 3A2-2 EQALUGALINNGUIT NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ AUGUST 2007 Indhold Indhold Indhold...2 Vejledning...3 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4 Tidligere lokalplan...4 Lokalplanområdet...4

Læs mere

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 30A11-1, Nyt boligområde i Tasiilaq sydøst. Februar 2016

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 30A11-1, Nyt boligområde i Tasiilaq sydøst. Februar 2016 FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 30A11-1, Nyt boligområde i Tasiilaq sydøst Februar 2016 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C24-2, Nuukullak Manngua. Juni 2015

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C24-2, Nuukullak Manngua. Juni 2015 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C24-2, Nuukullak Manngua Juni 2015 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 4B5-1, Isuliffik. Erhvervsområde ved Qinnqorput, Nuuk - April 2015

KOMMUNEPLANTILLÆG 4B5-1, Isuliffik. Erhvervsområde ved Qinnqorput, Nuuk - April 2015 KOMMUNEPLANTILLÆG 4B5-1, Isuliffik. Erhvervsområde ved Qinnqorput, Nuuk - April 2015 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 4A5-3, Alsidige boliger, Nuuk. Marts 2015

KOMMUNEPLANTILLÆG 4A5-3, Alsidige boliger, Nuuk. Marts 2015 KOMMUNEPLANTILLÆG 4A5-3, Alsidige boliger, Nuuk Marts 2015 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-5, Kujallerpaat, Nuuk. November 2017

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-5, Kujallerpaat, Nuuk. November 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-5, Kujallerpaat, Nuuk November 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-4, KUJALLERPAAT. Blandet boligområde ved Kujallerpaat, Nuuk. September 2014

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-4, KUJALLERPAAT. Blandet boligområde ved Kujallerpaat, Nuuk. September 2014 KOMMUNELANTILLÆG 1A1-4, KUJALLERAAT Blandet boligområde ved Kujallerpaat, Nuuk September 2014 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor

Læs mere

LOKALPLAN 2D2-2 NUUP KOMMUNEA SVØMMEHAL NUUSSUAQ FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ

LOKALPLAN 2D2-2 NUUP KOMMUNEA SVØMMEHAL NUUSSUAQ FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ LOKALPLAN 2D2-2 SVØMMEHAL NUUSSUAQ NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ APRIL 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v. skal

Læs mere

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 4A5-3, Pingorsuaq, detailområde 2 Nuuk, Qinngorput. August 2014

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 4A5-3, Pingorsuaq, detailområde 2 Nuuk, Qinngorput. August 2014 FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 4A5-3, Pingorsuaq, detailområde 2 Nuuk, Qinngorput August 2014 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 5C1-1 Siorarsiorfik Bymidte, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 5C1-1 Siorarsiorfik Bymidte, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 5C1-1 Siorarsiorfik Bymidte, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 2B4-1 Midlertidigt affaldsdepot Qeqertat

KOMMUNEPLANTILLÆG 2B4-1 Midlertidigt affaldsdepot Qeqertat KOMMUNEPLANTILLÆG 2B4-1 Midlertidigt affaldsdepot Qeqertat Nuuk, Nuussuaq bydel, Område til havne- og erhvervsformål Oktober 2011 INDHOLD Indhold VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Baggrund...4 Delområdet

Læs mere

LOKALPLAN 1A7-2 Kutaa

LOKALPLAN 1A7-2 Kutaa LOKALPLAN 1A7-2 Kutaa NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ Juli 2005 Indhold Indhold Indhold...2 Vejledning...3 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4 Tidligere lokalplan...4 Lokalplanområdet...4

Læs mere

LOKALPLAN 1D4-2 STADIONOMRÅDET

LOKALPLAN 1D4-2 STADIONOMRÅDET LOKALPLAN 1D4-2 STADIONOMRÅDET NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ Juni 2005 INDHOLD INDHOLD VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4 Forhold til anden planlægning...5 Tekniske

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-2 Nuup, Kujallerpaat, Boligområde September 2012

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-2 Nuup, Kujallerpaat, Boligområde September 2012 KOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-2 Nuup, Kujallerpaat, Boligområde September 2012 INDHOLD Kommuneplantillæg 1A1-2, Nuuk, Kujallerpaat, Boligområde Indhold VEJLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 Planområdet...

Læs mere

LOKALPLAN 1A1-1 KUJALLERPAAT

LOKALPLAN 1A1-1 KUJALLERPAAT LOKALPLAN 1A1-1 KUJALLERPAAT NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ MAJ 07 Indhold Indhold Indhold...2 Vejledning...3 Figur 1. Lokalplanområdet...4 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4 Tidligere

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG A12-1 Tasiilaq, Akitterni, Boligområde November 2011

KOMMUNEPLANTILLÆG A12-1 Tasiilaq, Akitterni, Boligområde November 2011 KOMMUNELANTILLÆG A12-1 Tasiilaq, Akitterni, Boligområde November 2011 INDHOLD Indhold VEJLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 lanområdet... 4 lanens formål og indhold... 4 Forhold til anden planlægning...

Læs mere

LOKALPLAN 3A4-4 SARFAARSUIT

LOKALPLAN 3A4-4 SARFAARSUIT LOKALPLAN 3A4-4 SARFAARSUIT NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ Juni 2001 INDHOLD Indholdsfortegnelse... 2 Vejledning... 3 REDEGØRELSE... 4 Lokalplanens baggrund.....4 Lokalplanområdet... 4

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3A8-3 Nuuk, Iiminaq, Boligområde April 2010

KOMMUNEPLANTILLÆG 3A8-3 Nuuk, Iiminaq, Boligområde April 2010 KOMMUNEPLANTILLÆG 3A8-3 Nuuk, Iiminaq, Boligområde April 2010 Indhold INDHOLD Kommuneplantillæg 3A8-3, Iiminaq Indhold... 2 Vejledning... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 Planområdet... 4 Planens formål

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D4-3 Stadionområdet Nuuk, Nuuk By, Friholdte områder Oktober 2011

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D4-3 Stadionområdet Nuuk, Nuuk By, Friholdte områder Oktober 2011 KOMMUNEPLANTILLÆG 1D4-3 Stadionområdet Nuuk, Nuuk By, Friholdte områder Oktober 2011 INDHOLD Indhold VEJLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 Delområdet... 4 Planens formål og indhold... 6 Trafikforhold...

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG. 3C5-2 Vandrehjem ved Nuniaffik Nuuk, Quassussup Tungaa bydel, Fællesformål Marts 2009

KOMMUNEPLANTILLÆG. 3C5-2 Vandrehjem ved Nuniaffik Nuuk, Quassussup Tungaa bydel, Fællesformål Marts 2009 KOMMUNEPLANTILLÆG 3C5-2 Vandrehjem ved Nuniaffik Nuuk, Quassussup Tungaa bydel, Fællesformål Marts 2009 INDHOLD Indhold VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Baggrund...4 Planområdet...4 Planens formål og indhold...4

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 2C3-1: HAVNEFRONT OG BOLIGER Nordlige del af Iggia, Nuussuaq. September 2017

KOMMUNEPLANTILLÆG 2C3-1: HAVNEFRONT OG BOLIGER Nordlige del af Iggia, Nuussuaq. September 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG 2C3-1: HAVNEFRONT OG BOLIGER Nordlige del af Iggia, Nuussuaq September 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor

Læs mere

LOKALPLAN 1A1-1 KUJALLERPAAT

LOKALPLAN 1A1-1 KUJALLERPAAT LOKALPLAN 1A1-1 KUJALLERPAAT NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ MAJ 2007 Indhold Indhold Lokalplan 1A1-1, Kujallerpaat Indhold...2 Vejledning...3 Figur 1. Lokalplanområdet...4 Redegørelse...4

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A15-2, Inussussuaq, Nuuk. Februar 2016

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A15-2, Inussussuaq, Nuuk. Februar 2016 KOMMUNEPLANTILLÆG 1A15-2, Inussussuaq, Nuuk Februar 2016 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 2C3-1: HAVNEFRONT OG BOLIGER Nordlige del af Iggia, Nuussuaq. Juni 2017

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 2C3-1: HAVNEFRONT OG BOLIGER Nordlige del af Iggia, Nuussuaq. Juni 2017 FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 2C3-1: HAVNEFRONT OG BOLIGER Nordlige del af Iggia, Nuussuaq Juni 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor

Læs mere

LOKALPLAN 1A13-1 BOLIGOMRÅDE VED 400-RTALIK

LOKALPLAN 1A13-1 BOLIGOMRÅDE VED 400-RTALIK LOKALPLAN 1A13-1 BOLIGOMRÅDE VED 400-RTALIK REVIDERET OKTOBER 2002 NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ MAJ 2003 INDHOLD Lokalplan 1A13-1, Boligområde ved 400-rtalik revideret oktober 2002 Vejledning...3

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A20-1 De tre søskende, Nuuk. Juni 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A20-1 De tre søskende, Nuuk. Juni 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 1A20-1 De tre søskende, Nuuk Juni 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C30-3, Tuujuk, Nuuk. Juni 2015

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C30-3, Tuujuk, Nuuk. Juni 2015 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C30-3, Tuujuk, Nuuk Juni 2015 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov nr.

Læs mere

VendSevel Ger;r:r!

VendSevel Ger;r:r! VendSevel Ger;r:r! wg z 1 lavd 3aV3Vd II 4.ONINDAE1111 St1H 3C1N3931SIS)13 ONINDA9111. 00 -IA10 'ONINDAERN d03 3SIINSdIONIdd 0V119 1AVD 3a1/31/d rireeir4" ONINDM311.1. Sf1H 3CIN3131SIS)13 ONINDA9111 DO

Læs mere

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 4A8-1 Ningitsivik, Nuuk. Juni 2017

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 4A8-1 Ningitsivik, Nuuk. Juni 2017 FORSLAG KOMMUNELANTILLÆG 4A8-1 Ningitsivik, Nuuk Juni 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til lanloven (Inatsisartutlov

Læs mere

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 30B4-1, Område til erhvervs- og havneformål i Tasiilaq. Februar 2016

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 30B4-1, Område til erhvervs- og havneformål i Tasiilaq. Februar 2016 FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 30B4-1, Område til erhvervs- og havneformål i Tasiilaq Februar 2016 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1. Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1. Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012 KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1 Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012 Indhold REDEGØRELSE VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Delområdet...4 Forhold til anden planlægning...5 Debatperioden og

Læs mere

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN A1-2 LOKALPLAN FOR BEBOELSESEJENDOMME VED NAKKARTARFIK

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN A1-2 LOKALPLAN FOR BEBOELSESEJENDOMME VED NAKKARTARFIK QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN A1-2 LOKALPLAN FOR BEBOELSESEJENDOMME VED NAKKARTARFIK MARTS 2000 FORORD Hvad er en lokalplan? Den kommunale planlægning består af to plantyper: kommuneplaner og områdeplaner

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-3 Nuuk, Qatserisut, Centerområde Marts 2012

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-3 Nuuk, Qatserisut, Centerområde Marts 2012 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-3 Nuuk, Qatserisut, Centerområde Marts 2012 INDHOLD INDHOLD VEJLEDNING... 3... 4 Baggrund... 4 Planområdet... 4 Planens formål og indhold... 7 Forhold til anden planlægning... 11

Læs mere

LOKALPLAN NR. 20 C-12 D-1 I OMRÅDE TIL FRIHOLDT OMRÅDE OG FRITIDSANLÆG, OG FORBEHOLDT GRAVPLADS.

LOKALPLAN NR. 20 C-12 D-1 I OMRÅDE TIL FRIHOLDT OMRÅDE OG FRITIDSANLÆG, OG FORBEHOLDT GRAVPLADS. LOKALPLAN NR. 20 I OMRÅDE TIL FRIHOLDT OMRÅDE OG FRITIDSANLÆG, OG FORBEHOLDT GRAVPLADS. B-951 B-951 C-12 D-1 FEBRUAR 2004 1. INDLEDNING LOKALPLAN NR. 20 UDVIDELSE AF KIRKEGÅRD I KINGITOQ OMRÅDET OMRÅDE

Læs mere

Lokalplan 4D2-1, Skisportsområde ved. ved Lille Malene. REDEGØRELSE. Lokalplanens område

Lokalplan 4D2-1, Skisportsområde ved. ved Lille Malene. REDEGØRELSE. Lokalplanens område Lokalplan 4D2-1, Skisportsområde ved Lille Malene REDEGØRELSE Kommunalbestyrelsen fremlægger hermed den endeligt gældende Lokalplan 4D2-1, Skisportsområde ved Lille Malene. Lokalplanens område Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 3A8-2 Iiminaq

LOKALPLAN 3A8-2 Iiminaq LOKALPLAN 3A8-2 Iiminaq NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ September 2005 Indhold Vejledning Indhold...2 Vejledning...3 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4 Tidligere lokalplan...4 Lokalplanområdet...4

Læs mere

LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat

LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ Oktober 2004 INDHOLD Indhold INDLEDNING...3 Om lokalplanen...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanområdet...4

Læs mere

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 4A6-1, Pinguaraq, Nuuk. Juni 2015

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 4A6-1, Pinguaraq, Nuuk. Juni 2015 FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 4A6-1, Pinguaraq, Nuuk. Juni 2015 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 30B4-1, Område til erhvervs- og havneformål i Tasiilaq. Juni 2016

KOMMUNEPLANTILLÆG 30B4-1, Område til erhvervs- og havneformål i Tasiilaq. Juni 2016 KOMMUNEPLANTILLÆG 30B4-1, Område til erhvervs- og havneformål i Tasiilaq Juni 2016 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold

Læs mere

LOKALPLAN NR. 18 A-11. Diskobugten. Edvard Sivertsenip Aqq. I BOLIGOMRÅDE MELLEM EDVARD SIVERTSEN-IP AQQ. OG DISKOBUGTEN

LOKALPLAN NR. 18 A-11. Diskobugten. Edvard Sivertsenip Aqq. I BOLIGOMRÅDE MELLEM EDVARD SIVERTSEN-IP AQQ. OG DISKOBUGTEN LOKALPLAN NR. 18 I BOLIGOMRÅDE MELLEM EDVARD SIVERTSEN-IP AQQ. OG DISKOBUGTEN Diskobugten A-11 Edvard Sivertsenip Aqq. Nassuiaatit / Signaturforklaring DECEMBER 2003 1. INDLEDNING LOKALPLAN NR. 18 HOTELUDBYGNING

Læs mere

LOKALPLAN NR. KOLLEGIEBOLIGER I OMRÅDE A-27 VED QOORORSUUP AQQUSERNA

LOKALPLAN NR. KOLLEGIEBOLIGER I OMRÅDE A-27 VED QOORORSUUP AQQUSERNA LOKALPLAN NR. KOLLEGIEBOLIGER I OMRÅDE A-27 VED QOORORSUUP AQQUSERNA JUNI 2003 1. INDLEDNING Hermed fremlægger Ilulissat Kommunalbestyrelse et forslag til LOKALPLAN NR. 16 KOLLEGIE-BOLIGER I OMRÅDE A-27

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN 1C20-1 CENTEROMRÅDE VED JAGTVEJ

LOKALPLAN 1C20-1 CENTEROMRÅDE VED JAGTVEJ LOKALPLAN 1C20-1 CENTEROMRÅDE VED JAGTVEJ NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ JULI 2001 INDHOLD Vejledning... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 Lokalplanområdet... 4 Afgrænsning... 4 Terræn

Læs mere

LOKALPLAN 1A3-1 Institution ved Saqqarliit

LOKALPLAN 1A3-1 Institution ved Saqqarliit LOKALPLAN 1A3-1 Institution ved Saqqarliit NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ November 2008 INDHOLD Indhold VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanområdet...4 Lokalplanens

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-3 Nuuk, Qatserisut, Centerområde Marts 2012

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-3 Nuuk, Qatserisut, Centerområde Marts 2012 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-3 Nuuk, Qatserisut, Centerområde Marts 2012 INDHOLD Kommuneplantillæg 1C3-3 Qatserisut INDHOLD VEJLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 Planområdet... 4 Planens formål og indhold...

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG O8 Koncessionsområde til outdoor turismeaktiviteter. Juni 2017

KOMMUNEPLANTILLÆG O8 Koncessionsområde til outdoor turismeaktiviteter. Juni 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG O8 Koncessionsområde til outdoor turismeaktiviteter Juni 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A16-1 / 1A18-2 Vandsøområdet og Teleområdet i Nuuk. Juni 2016

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A16-1 / 1A18-2 Vandsøområdet og Teleområdet i Nuuk. Juni 2016 KOMMUNEPLANTILLÆG 1A161 / 1A182 Vandsøområdet og Teleområdet i Nuuk Juni 2016 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 30C10-1. Område til fælles formål, Tasiilaq August 2014

KOMMUNEPLANTILLÆG 30C10-1. Område til fælles formål, Tasiilaq August 2014 KOMMUNEPLANTILLÆG 30C10-1 Område til fælles formål, Tasiilaq August 2014 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C4-2 Nuuk, Sipisaq Avannarleq, Centerområde August 2012

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C4-2 Nuuk, Sipisaq Avannarleq, Centerområde August 2012 KOMMUNELANTILLÆG 1C4-2 Nuuk, Sipisaq Avannarleq, Centerområde August 2012 INDHOLD Indhold VEJLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 lanområdet... 4 lanens formål og indhold... 7 Forhold til anden

Læs mere

LOKALPLAN 3A4-3 SARFAARSUIT TIMAAT

LOKALPLAN 3A4-3 SARFAARSUIT TIMAAT LOKALPLAN 3A4-3 SARFAARSUIT TIMAAT NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ JUNI 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v. skal

Læs mere

NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ

NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ LOKALPLAN 3C3-1 Lokalcenter Kangillinnguit NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ Januar 2005 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...2 VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

LOKALPLAN 3B2-1 NUKAPPIAKULUK MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 36

LOKALPLAN 3B2-1 NUKAPPIAKULUK MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 36 LOKALPLAN 3B2-1 NUKAPPIAKULUK MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 36 NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ NOVEMBER 2006 Indhold Indhold Lokalplan 3B2-2, Nukappiakuluk Indhold...2 Vejledning...3 Redegørelse...4

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A16-1 / 1A18-2 Vandsøområdet og Teleområdet i Nuuk. Juni 2016

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A16-1 / 1A18-2 Vandsøområdet og Teleområdet i Nuuk. Juni 2016 KOMMUNEPLANTILLÆG 1A16-1 / 1A18-2 Vandsøområdet og Teleområdet i Nuuk Juni 2016 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A6-3, Qaqortoq & Avannarliit, Nuuk. August 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A6-3, Qaqortoq & Avannarliit, Nuuk. August 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 1A6-3, Qaqortoq & Avannarliit, Nuuk August 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG O8 Koncessionsområde til outdoor turismeaktiviter. Januar 2017

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG O8 Koncessionsområde til outdoor turismeaktiviter. Januar 2017 FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG O8 Koncessionsområde til outdoor turismeaktiviter Januar 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold

Læs mere

FORSLAG SPRÆNGSTOFDEPONI OG ET OFFENTLIGT DEPONI. KOMMUNEPLANTILLÆG 4B4-1 og 4E1-1, Nuuk. Januar 2017

FORSLAG SPRÆNGSTOFDEPONI OG ET OFFENTLIGT DEPONI. KOMMUNEPLANTILLÆG 4B4-1 og 4E1-1, Nuuk. Januar 2017 FORSLAG SPRÆNGSTOFDEPONI OG ET OFFENTLIGT DEPONI KOMMUNEPLANTILLÆG 4B4-1 og 4E1-1, Nuuk Januar 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3E5-2, Nuuk Airport. Juli 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 3E5-2, Nuuk Airport. Juli 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 3E5-2, Nuuk Airport Juli 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov nr.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 1A6-3, Qaqortoq & Avannarliit, Nuuk. November 2017

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 1A6-3, Qaqortoq & Avannarliit, Nuuk. November 2017 FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1A6-3, Qaqortoq & Avannarliit, Nuuk November 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 4D12-1, Qinngorput, Nuuk. Juni 2018

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 4D12-1, Qinngorput, Nuuk. Juni 2018 FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 4D12-1, Qinngorput, Nuuk Juni 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

Tillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 28 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thomas B. Thriges Gade Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal

Læs mere

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune Frederiksværk Kommune Lokalplan 04.14 for erhvervsområde ved Havnevej September 1987 Frederiksværk Kommune LOKALPLAN 04.14 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED HAVNEVEJ. INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE... 1 LOKALPLAN...

Læs mere

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 3E5-2, Nuuk Airport. April 2018

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 3E5-2, Nuuk Airport. April 2018 FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 3E5-2, Nuuk Airport April 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

LOKALPLAN 1C15-3 Seminarieområdet NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ april 2004 LOKALPLAN 1C15-3, SEMINARIEOMRÅDET Indholdsfortegnelse INDHOLD VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-25 Smedegården, Boliger i Hårlev Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. 1 Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 22 NYT DELOMRÅDE A-7 TIL BOLIGFORMÅL FORSLAG

LOKALPLAN NR. 22 NYT DELOMRÅDE A-7 TIL BOLIGFORMÅL FORSLAG LOKALPLAN NR. 22 NYT DELOMRÅDE A-7 TIL BOLIGFORMÅL FORSLAG FEBRUAR 2006 1. INDLEDNING Hermed fremlægger Ilulissat Kommunalbestyrelse et forslag til Lokalplan nr. 22 Nyt delområde A-7 til boligformål. Formålet

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 4E2-1 Nuuk, Qinngorput / Niaqornannguaq. Juni 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 4E2-1 Nuuk, Qinngorput / Niaqornannguaq. Juni 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 4E2-1 Nuuk, Qinngorput / Niaqornannguaq Juni 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen

Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen Lokalplan nr. E.317/C.306-1 inkl. tillæg nr. 1 Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen Tillæg nr. 1 til lokalplan

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 Forandringer skal følge planen LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere