KOMMUNEPLANTILLÆG 1A15-2, Inussussuaq, Nuuk. Februar 2016
|
|
- Anne Marie Christensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOMMUNEPLANTILLÆG 1A15-2, Inussussuaq, Nuuk Februar 2016
2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse) forpligtet til at ajourføre kommuneplanen i nødvendigt omfang. Denne ajour føring gennemføres ved løbende at tilvejebringe tillæg til kommuneplanen med relevante ændringer eller tilføjelser til planen. Kommunalbestyrelsen kan således til enhver tid tage initiativ til at udarbejde et kommuneplantillæg med nærmere bestemmelser for arealers anvendelse og bebyggelse. Kommunalbestyrelsen har dog derudover pligt til at udarbejde et kommuneplantillæg med detaljerede bestemmelser: Når det er nødvendigt for at sikre landsplanlægningens og kommuneplanens virkeliggørelse. Inden der gives arealtildeling til større eller væsentlige bygge- eller anlægsarbejder. Inden nedrivning af større eller væsentlig bebyggelse. Et kommuneplantillæg består af 2 dele, en redegørelsesdel og en vedtægtsdel. Redegørelsesdelen indeholder en beskrivelse af planens formål og retsvirkninger, og hvordan planen forholder sig til øvrig planlægning for området. Vedtægtsdelen indeholder de bestemmelser, der skal følges i forbindelse med planens realisering. Bestemmelserne er delt op i overordnede bestemmelser og detaljerede bestemmelser. Alle bestemmelser er juridisk bindende, dog kan der under visse betingelser dispenseres fra de detaljerede bestemmelser. Derudover indeholder vedtægtsdelen de bindende kortbilag. Offentliggørelse Kommuneplantillægget er offentlig bekendtgjort som endeligt gældende den Hvor kan planen læses? Du kan læse planen på Landsbiblioteket eller på kommunens hjemmeside og du kan få den udleveret ved kommunens borgerservicecentre eller ved henvendelse til Forvaltningen for Anlæg og Miljø, Imaneq 20, 3900 Nuuk, telefon
3 1A15-2 NUUK INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE LÆSEVEJLEDNING 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 1. REDEGØRELSE 4 Planområdet 4 Formål og principper 4 Eksisterende forhold 5 Planens hovedtræk 7 Forhold til en anden planlægning 14 Retsvirkninger BESTEMMELSER 18 Overordnede bestemmelser 18 Detaljerede bestemmelser VEDTAGELSESPÅTEGNING 25 BILAG KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 3
4 1A15-2 NUUK REDEGØRELSE 1. REDEGØRELSE PLANOMRÅDET Området "Inussussuaq" er ca. 8,1 ha. stort og ligger nordvest for Stadionområdet midt på Nuuk halvøen. FORMÅL OG PRINCIPPER Nuuk oplever en stadigt stigende befolkningstilgang og behovet for boliger er derfor stort. Formålet med dette kommuneplantillæg er at muliggøre opførelse af ca. 400 nye boliger centralt i Nuuk, og fastsætte retningslinjer for bebyggelsens placering, omfang og udtryk. Fig. 1. Planområdet midt på Nuuk halvøen. Kommuneqarfik Sermersooq har overordnet en målsætning om, at en del af byudviklingen i Nuuk skal ske ved at fortætte den eksisterende by. I den forbindelse er Inussussuaq blevet fundet egnet som fortætningsområde. Principperne for kommuneplantillægget er: At boligerne formes og placeres under hensyn til bebyggelsernes placering og områdets karakter. At hvert detailområde fremstår som en samlet helhed At sikre en sti gennem området, så der skabes direkte forbindelse mellem vejene Eqalugalinnguit og Kissarneqqortuunnguaq. At muliggøre etablering af ny vej og parkering i området, og sikre at dette sker med hensyn til områdets landskabelige kvaliteter. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 4
5 Kissarneqqortuunnguaq 1A15-2 NUUK REDEGØRELSE EKSISTERENDE FORHOLD Delområdet består dels af et bebygget område langs vejen Kissarneqqortuunnguaq, og dels af et større højt beliggende ubebygget område. Mod nordvest afgrænses delområdet af Vandsøens sydøstlige bred. Mod sydøst afgrænses området af en stejl skrænt, der falder ned mod vejen Eqalugalinnguit. Fig. 2. Kommunen arbejder for at sikre tre akser i byen. Kulturaksen (lilla), Imaneq (orange), Den rekreative akse (lys blå) Karakteristisk for området er to forskudte plateauer og en Nordsyd gående fjeldkam. Der er flere steder god udsigt mod såvel byen som mod Sermitsiaq, her står desuden en stor højdebeholder, B-1707 og en gittermast, som er det historiske levn af en forsøgsvindmølle fra midten af 1990 erne. Tværs gennem området løber en trådt natursti, der forbinder Nuussuaq og Nuuk. Langs vejen Kissarneqqortuunnguaq ligger idag nogle ældre erhvervs- og servicebebyggelser og området er en del af det gamle heliportområde. Derfor kan der være forurenet. Vejen Kissarneqqortuunguaq er en del byens rekreative akse (fig 2). Med tiden skal vejen være med til at styrke den rekreative forbindelse mellem Stadionområdet og Nuuks sydkyst. Fjeldkam Plateau Stadionområdet Plateau Fig. 3 Illustration. Plateauer og fjeldkam (grøn), vandspærrezone (sort) natursti (gul), gittermast fra forsøgsvindmølle (rød firkant), højdebeholder, B (rød og blå bolle), grusvej (grå stiplet), vandledning (blå stiplet) KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 5
6 1A15-2 NUUK REDEGØRELSE Fig. 4 Kig mod nordøst ud over Nuussuaq til Sermitsiaq. Fig. 5 Kig fra området, hvor der ses mod sydvest ind over byen. Fig. 6 Området set fra Radiofjeldet. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 6
7 1A15-2 NUUK REDEGØRELSE PLANENS HOVEDTRÆK Anvendelse Anvendelsen er fastsat til boligformål. Detailområder Delområdet opdeles med dette kommuneplantillæg i 4 detailområder som vist på fig. 7. Fig. 7 Illustrationen viser udlagte detailområder i delområde 1A15 Bebyggelse Nærværende kommuneplantillæg muliggør opførelsen af i alt ca. 400 nye etageboliger, fordelt dels som byfornyelse af eksisterende bebyggelse og dels som inddragelse af hidtil ubebyggede områder. I udformningen af ny bebyggelse skal der tages højde for at bygningerne vil kunne ses fra store dele af Nuuk, og den nye bebyggelser skal forholde sig til det landskab bygningerne indgår i. Derfor fastlægges der med kommuneplantillægget bestemmelser for bygningernes placering, maksimale højder og farver. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 7
8 1A15-2 NUUK REDEGØRELSE Detailområde A I detailområde A kan eksisterende erhvervs- og servicebygninger nedrives og erstattes af en række boligtårne, med mulighed for enkelte centerfunktioner som foreningslokale, institution, eller butik i stueetagen. Fig. 8 Detailområde A Der er i alt udlagt syv byggefelter til syv boligtårne, som vist i figur 9. Boligtårnenes højder er fastsat mellem 5 og 10 etager for at sikre udsigt fra boligerne i detailområde B. Endvidere er byggefelterne udlagt med sammen afstand til hinanden for at skabe en ensartet helhedsvirkning i området. Ved udformning af tårnene skal facadelinje mod Kissarneqqortuunnguaq overholdes, samt skal tårnene udformes med ensidet taghældning. Foran byggefelterne udlægges der plads til fællesarealer i form af en promenade ud mod Kissarneqqortuunnguaq. Her skal der være opholds- og legemuligheder, med læsteder og siddemuligheder. Fællesarealerne skal udformes i samråd med Kommuneqarfik Sermersooq, og materialerne skal som udgangspunkt holdes i beton, træ, stål. På sigt, når alle bygningerne står opført, vil forpladserne danne et samlet promenadeforløb, som på sigt indgå som en del af byens rekreative akse. Parkering placeres på bagsiden ind mod fjeldet. Fig. 9 principiel plan for detailområde A. Gul: fælles opholds og gangarealer. Grå: parkering, Fed stiplet: Byggefelter Vandsøen Fig. 10 referencefoto af muligt udtryk for promenaden. Fig. 11 principiel volumenskitse af detailområde A set fra syd KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 8
9 1A15-2 NUUK REDEGØRELSE Detailområde B Detailområde B udgør det øverste plateau og ligger så højt at udsigten er storslået i flere retninger. Området er samtidig relativt fladt og derfor velegnet til to aflange boligblokke med mulighed for parkering og fælles opholdsarealer imellem blokkene. Boligblokkene understøtter klippeformationens retning og skaber samtidig den bedst mulige udsigt for de kommende beboere mod henholdsvis øst eller vest. Fig. 12 Detailområde B Bebyggelsen vil kunne ses fra store dele af Nuuk og det er derfor vigtigt at sikre det æstetiske udtryk af husene. Derfor fastsætter kommuneplantillægget at bebyggelserne skal have skulpturel landskabelig karakter (se fig. 14) med en taghældning som skråner minimum 5 o på langs af stokken, hvor der må bygges op i 4 etager i den nordlige ende af bebyggelserne og op i 6 etager i bebyggelsernes sydlige ende. Den endelige udformning af bebyggelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Fig. 13 Principiel plan for detailområde B. Fig. 14 reference foto detailområde B. Bygningen er et eksempel på en måde at skabe et mere landskabeligt udtryk i bygningskroppen ved give bygningen en taghældning på langs. Detailområde B Detailområde C Detailområde D Fig. 15 Principiel volumenskitse for detailområde B og C set fra Issortafik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 9
10 1A15-2 NUUK REDEGØRELSE Detailområde C Detailområde C ligger øst for fjeldkammen og relativt højt (se fig. 17). Bebyggelsestypologien fastsættes til tre 6 etagers boligtårne, da denne typologi med dens kompakte fodaftryk udnytter det skrånende terræn optimalt og desuden sikrer, at et større antal lejligheder kommer op i den bedst mulige udsigt. Fig. 16 Detailområde C Fjeldkam Udsigten er områdets helt store værdi og skal derfor udnyttes i bebyggelsen. Byggefelterne er derfor placeret så hver fremtidig bygning har minimum et rimelig uspoleret kig. Byggefelt 8 har kigget mod syd og mod vest, med Nordlandet og Nuuk by. Byggefelt 9 har udsigt Mod Havnen og Byggefelt 10 har udsigten mod Sermitsiaq. (Se fig. 17) Såfremt der etableres boliger i stueetagerne skal disse have en direkte adgang til det fri, med mindre landskabets karakter forhindrer dette. For at sikre et ensartet udtryk i bebyggelserne fastsættes bestemmelser for facadefarve og taghældning. Bebyggelsens taghældning fastsættes til ensidet taghældning. Den endelige udformning af bebyggelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Fig. 17 Principiel plan for detailområde C. Fig. 18 Referencefotos detailområde C KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 10
11 1A15-2 NUUK REDEGØRELSE Detailområde D Efter udbyggelsen af detailområderne A, B og C kan det blive aktuelt med udvikling af detailområde D. I så fald skal der fastlægges detaljerede bestemmelser for dette i et nyt kommuneplantillæg. Der gives mulighed for at etablere adgangsvej til detailområderne B og C og stier med belysning indenfor detailområdet som vist på bilag 2. Fig. 19 Detailområde D Farvelægning af bebyggelserne Ud fra et ønske om, at de enkelte detailområder fremstår som selvstændige helheder fastlægges en fast farvekode for hvert detailområde. Der er søgt et neutralt farvevalg hvor bygningerne i detailområderne B og C vil stå ud i forhold til landskabet skiftevis sommer og vinter. For detailområde A fastsættes en specifik farve for stueetagen på hver bygning. Dette vil skabe en tydelig identifikation af den enkelte bygning. Fra første sal og opefter skal benyttes en lys grå for at give bygningerne et neutralt udtryk på afstand. Den præcise farvekode kan ses i bilag 4. Fig. 20 Detailområde D set fra syd mod nord. Fig. 21 Princip for farvelæggelse af ny bebyggelse KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 11
12 1A15-2 NUUK REDEGØRELSE Trafikforhold Stiforbindelse Tværs gennem området forløber en trådt natursti, der bruges af borgere, der til fods går fra Nuussuaq til centrum. Stiens forløb er vist på kortbilag 1 skal fastholdes og forbedres, men kan gives et andet forløb. I forbindelse med byggemodning af detailområder B og C skal stien etableres med belysning og på en sådan måde at den vil kunne benyttes hele året. Derfor giver planen mulighed for eventuelle terrænreguleringer og anlæggelse af nødvendige trapper. Veje Detailområde B og C kan kun vejbetjenes fra Kissarneqqortuunguaq med en forholdsvis stejl vej, der snor sig ind i området som vist på illustrationsplanen (bilag 5). Vejen skal klassificeres som lokalvej og skal dimensioneres efter kommunens gældende vejledning i projektering af vejanlæg i Nuuk. Grøfteskråninger skal udføres som stenglacis sat i beton. Lokalvejen er omfattet af en vejbyggelinje på 14 m målt fra vejens midte, som skal sikre en vis afstand mellem vejene og områdets bebyggelser. Anlæggelsen af vejen til området betyder, at bygningen B-1088, som i dag anvendes til værksted for Nukissiorfiit, skal flyttes og anvises en ny placering. Kissarneqqortuunguaq I dag er vejen klassificeret til lokalvej. Den vil dog i takt med at vandsøområdet udvikles blive mere og mere trafikeret. Med dette kommuneplantillæg gives der mulighed for at vejen udrettes i svinget mellem Nordbo og det nedlagte elværk og dermed få et mere harmonisk vejforløb, hvilket vil kunne ske efter nedrivning af det nedlagte elværk. Parkering I forbindelse med opførelse af ny bebyggelse vil der blive stillet krav om, at der skal etableres parkeringspladser. Parkeringsnormen justeres pga. områdets centrale beliggenhed. Der skal derfor anlægges parkering svarende til: 1 p-plads pr. 2 boliger, for boliger > 50 m 2. 1 p-plads pr. 5 boliger, for boliger 50 m 2. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 12
13 1A15-2 NUUK REDEGØRELSE Landskab Reetablering i forbindelse med anlæg og byggemodning I forbindelse med sprængning og byggemodning skal den eksisterende muld og flora størst muligt omfang bevares eller behandles og opmagasineres på en måde, så det kan lægges tilbage i forbindelse med afslutning af byggeri. Herved sikres den naturlige karakter, og området vil ikke henstå som byggeplads, men hurtigt få et færdigt og frodigt udtryk. De eksisterende rekreative kvaliteter i området, som områdets bevoksninger, søer og vådområder skal, hvor det er muligt, indarbejdes i bebyggelsen. Derfor skal terrænet skånes mest muligt under byggemodning og byggeriet. Beskadiget terræn skal reetableres, og området skal renses for sprængstykker, der måtte være spredt ved sprængning eller transport. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 13
14 1A15-2 NUUK REDEGØRELSE FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Landsplanlægning Plantillægget er i overensstemmelse med landsplanlægningen. Kommuneplanen Plantillæg 1A15 er omfattet af Kommuneplan Sermersooq 2024, der i hovedstrukturen udlægger området til boligområde blandet boligområde. Fig. 22: Tidligere og ny afgrænsning af delområdet 1A15 Afgrænsningen af delområde 1A15 og 1D4 justeres så der gives mulighed for udlæg til ny lokalvej op til detailområderne B og C. Mod øst justeres desuden afgrænsningen til delområde 1D1 en smule, for at give mulighed for den bedst mulige udnyttelse af detailområde B. Se fig 22. Området omkring vandsøen er udpeget som fokusområde i kommuneplanen. En del af kommuneplantillæggets område ligger uden for spærrezonen omkring vandsøen, mens en del af områderne ligger inden for spærrezonen. En del af udviklingen i detailområde D er derfor afhængigt af vandsøens nedlæggelse som vandreservoir. Andre (sektor)planer og politikker Jordfaste fortidsminder Kommuneqarfik Sermersooq er ikke bekendt med at der er fortidsminder i området. Jordarbejder i området er underlagt Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder. Miljø Hvis man i forbindelse med gravearbejde opdager forurening i området, skal Kommuneqarfik Sermersooq s Afdeling for Drift og Miljø straks informeres. Fig. 23: 1: Vandsøområdet med byudviklingsområder. Bortskaffelse af miljøfarligt affald, som f.eks. olieforurenet jord, skal ske i henhold til de kommunale affaldsregulativer samt gældende lovgivning på området. Teknisk forsyning Ny bebyggelse skal tilsluttes det offentlige el-, vand-, kloak- samt varmeforsyning. Forsyning mht. el, vand, kloak og varme skal føres under terræn. Inden for området kan der placeres offentlige tekniske anlæg, såsom transformerstationer til områdets lokale forsyning. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 14
15 1A15-2 NUUK REDEGØRELSE Placering af transformerstationer skal ske i samråd med Nukissiorfiit. Varme Områdets opvarmningsform fastsættes efter Nukissiorfiits retningslinier. Kloakering Bygningen skal tilsluttes offentlig kloak iht. til spildevandsplanen. Overfladevand herunder tagvand må ikke ledes til kloak, men skal bortledes til grøft, således at der ikke opstår gener for øvrig bebyggelse i området, stier, veje og ubebyggede arealer. Renovation For ny boligbebyggelse skal affaldsopbevaring indarbejdes i bygningskroppen. Området er omfattet af Kommuneqarfik Sermersooqs renovationsordning og skal overholde det til enhver tid gældende regulativ. Snerydning og bortkørsel Der skal etableres en ejerforening inden for hvert detailområde med henblik på at vedligeholde veje, p-pladser, stier, legepladser og friarealer inden for området. Ejerforeningen kan selv fastsætte regler herfor. Deponering af sne sker inden for delområdet og kan ikke uden anvisning fra Kommuneqarfik Sermersooq deponeres uden for delområdet. Byggemodningsudgifter for detailområde B og C Kommuneplantillægget giver mulighed for, at private kan foretage hel eller delvis byggemodning af området. Såfremt Kommuneqarfik Sermersooq helt eller delvist forestår byggemodningen af området, vil udgiften hertil efterfølgende blive opkrævet hos kommende bygherre. Områdets byggemodningsudgifter og fordeling blandt de implicerede parter skal fremgå af særlig betalingsvedtægt. Offentliggørelse Forslag til Kommuneplantillæg 1A15-2, Inussussuaq har været fremlagt i høring i perioden fra den Der er indkommet høringssvar fra 9 parter, heraf en ikke rettidigt, som er medtaget i sagsbehandlingen. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 15
16 1A15-2 NUUK REDEGØRELSE Kommunalbestyrelsen behandlede kommuneplantillægget på sit møde d og godkendte kommuneplantillægget med justeringer i forhold til det offentliggjorte forslag. At kravet for boliger > 50 m 2 ændres til 1 p-plads pr. 2 boliger fra 2-p-pladser pr. 3 boliger. Byggefelt 11 og 12 laves smallere fra 28 meter til 20 meter. Bestemmelserne for alle byggefelter suppleres med skærpende bestemmelser der skal sikre at de fremtidige bygninger tager udgangspunkt i dets kontekst, naturen, solen, viden, udsigtsforhold samt fremtidige beboere. Og som en skærpet bestemmelse bliver det indført, at for byggefelterne 8-12 skal endelige udformning af bygninger godkendes af kommunalbestyrelsen. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 16
17 1A15-2 NUUK REDEGØRELSE PLANTILLÆGGETS RETSVIRKNINGER Endelige Retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved tildeling af arealer. (Planlovens 29). Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af den endelige vedtagelse af dette kommuneplantillæg, må der således ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med kommuneplantillæggets bestemmelser. (Planlovens 30). Under visse omstændigheder kan der dog dispenseres fra mindre væsentlige afvigelser i de detaljerede bestemmelser. Mere betydende afvigelser samt afvigelser fra de overordnede bestemmelser kræver, at der tilvejebringes et nyt kommuneplantillæg. (Planlovens 50). Den hidtidige lovlige brug af arealer, bygninger og anlæg kan fortsættes som hidtil, hvorimod f.eks. ændret brug eller opførelse af ny bebyggelse ikke må være i strid med kommuneplantillægget. Kommuneplantillægget medfører ikke i sig selv, at arealer, bygninger og anlæg, som er indeholdt i planen, skal etableres KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 17
18 1A15-2 NUUK BESTEMMELSER 2. BESTEMMELSER Kommunalbestyrelsen fastlægger hermed følgende bestemmelser i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse (henvisninger til 20 i nedenstående oversigt refererer til denne lov) Bestemmelserne er delt op i overordnede bestemmelser og detaljerede bestemmelser. Alle bestemmelser er juridisk bindende, dog kan der under visse betingelser dispenseres fra de detaljerede bestemmelser. OVERORDNEDE BESTEMMELSER Delområdets afgrænsning Delområdet opdeles i detailområderne A, B, C og D 1. Formål Generel anvendelse: Boligformål Specifik anvendelse: Blandet boligområde 2. Anvendelse Området er udlagt til tæt og lav boligbebyggelse, etageboligbebyggelse i form af karré-, blok- eller KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 18
19 1A15-2 NUUK BESTEMMELSER boligtårne bebyggelse. Der kan opføres ældreboliger, handikapboliger og kollegiebebyggelse i området. I detailområde A kan stueetagen anvendes til enkelte centerfunktioner som institutioner, foreningslokaler, service erhverv og butikker. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der i området kan drives sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder. Virksomheden skal drives på en sådan måde, at områdets karakter af beboelsesområde ikke brydes, herunder ved skiltning. Virksomheden må ikke medføre ulempe for de omkringboende og må ikke medføre mærkbart øget behov for parkering. Arealer, der ikke anvendes til bebyggelse og anlæg, skal indrettes til fri- og opholdsarealer eller fremstå i naturtilstand. Der skal sikres plads til rekreative stier. 3. Bebyggelse Indenfor detailområderne A, B, og C må der opføres ca. 400 boliger. Detailområde A: For byggefelter 1, 4, 5, 6 og 7 må ny bebyggelse opføres i op til 5 etager og med max. kipkote på m.o.h. For byggefelterne 2 og 3 må ny bebyggelse opføres i optil 10 etager og med max. kipkote på 80 fra m.o.h. Ny bebyggelse skal følge facadelinjen illustreret på bilag 2. Detailområde B: Bebyggelsen skal udformes som aflange blokke i max 6 etager, med minimumstaghælding på 5 grader på langs af bygningen. Detailområde C: Ny bebyggelse må opføres i max. 6 etager. 4. Rummelighed Områdets areal er ca. 8,1 ha. Efter udbyggelsen af detailområderne A, B og C vil der kunne opføres ny bebyggelse i Detailområde D. Der skal dog først fastlægges detaljerede bestemmelser for dette i et nyt særskilt kommuneplantillæg. 5. Bevaringshensyn - 6. Klausulerede zoner Dele af området er omfattet af spærrezonen for vandreservoiret. Arealet inden for spærrezonen må ikke bebygges af hensyn til risiko for forurening af drikkevandet. 7. Trafik og teknisk forsyning Området skal trafikbetjenes fra Kissarneqqortuunnguaq. Når driften af nødelværket ophører, skal det sikres, at arealet udlægges til vejforbedringer. Stiforbindelsen mellem vejene Eqalugalinnguit og Kissarneqqortuunnguaq, skal indarbejdes i området således, at den gives et forløb, der fortsat sikrer den som en direkte forbindelse. Stien skal kunne benyttes hele året. 8. Byfornyelse Der kan ske en byfornyelse af området langs Kissarneqqortuunnguaq. Følgende bygninger kan derfor nedrives og erstattes af ny etagebebyggelse: B-1280, B-1330, B-1516, B-1451, B-937, B-1386,B-422 og B B-1088 skal nedrives i forbindelse med anlæggelse af ny lokalvej op til detailområderne B og C. Nødelværket, B-1280 skal nedrives, når driften ophører. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 19
20 1A15-2 NUUK BESTEMMELSER 9. Etaper Detaljerede bestemmelser Her gælder de detaljerede bestemmelser, der findes i kommuneplantillæg 1A15-2. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 20
21 1A15-2 NUUK BESTEMMELSER DETALJEREDE BESTEMMELSER 1. Bebyggelsens placering 1.1 Ny bebyggelse må kun placeres indenfor de på kortbilag 3 viste byggefelter. 1.2 Hvor terrænet tillader det, kan der indrettes kælderetage. I så fald skal terrænet reetableres ind til bebyggelsens fundament. 2. Bebyggelsens fremtræden For detailområde A, B og C gælder at: 2.1 Bebyggelsen skal udformes således at udsigt og lys til samtlige boliger sikres. 2.2 Bebyggelsen skal tage udgangspunkt i konteksten som landskabet, eksisterende forhold og klima. 2.3 Facader skal farvelægges som vist på bilag Udsmykning af facader og gavle med vægmalerier eller lignende skal forinden godkendes af Kommuneqarfik Sermersooq. 2.5 Altaner skal fremstå som en integreret del af bygningens udtryk. 2.6 Ventilationsanlæg og tilsvarende skal indgå og indpasses som en integreret del af bygningens arkitektur. 2.7 Synlige sokler må ikke overstige end en fjerdedel af bygningskroppens samlede højde. Bygningens samlede højde forstås som den vertikale afstand mellem fundamentets nederste punkt til tagets øverste punkt. 2.8 Synlige sokler skal i udtryk tilpasses bygningskroppen og det omgivende landskab. max 2.9 Facader må ikke være med materialer, som kan være til gene for de omkringboende. Eksempelvis unødigt reflekterende Der kan i stueetagen etableres små haver, terrasser eller lign. I en omkreds af 3 meter fra bygningen Såfremt der etableres boliger i stueetagen skal disse have en direkte adgang til det fri, med mindre terrænets karakter forhindre det Ny Bebyggelse må ikke opføres nærmere end 14 meter fra vejmidte på lokalveje. Detailområde A: 2.13 I stueetagen kan facaden forskydes ind i bygningskroppen som illustreret på bilag 4, figur 1 og Ny bebyggelse skal have adgang fra Kissarneqqortuunguaq Ny bebyggelse skal have ensidet taghældning. Hældning på tagfladen skal være mindst 7. Detailområde B 2.16 Der kan kun opføres en bebyggelse inden for hvert byggefelt. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 21
22 1A15-2 NUUK BESTEMMELSER 2.17 Den Maximale etagehøjde for ny bebyggelse er 6 etager i den sydlige ende og 4 etager i den nordlige, som illustreret på bilag Samtlige boliger skal have udsigt enten mod Sermitsiaq, Nuuk fjorden eller Nuuk By Ny bebyggelse må maksimalt gives en bygningsdybde på 12 meter Den endelige udformning af bebyggelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Detailområde C 2.21 Ny bebyggelse skal have ensidet taghældning. Hældning på tagfladen skal være mindst Samtlige boliger skal have udsigt enten mod Sermitsiaq, Nuuk fjorden, Nuuk By eller mod havnen Den endelige udformning af bebyggelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. 3. Vej- og stiforhold 3.1 Der må udelukkende etableres ny vej i princippet som vist på bilag 2 og bilag Nye veje udlægges som lokalvej. Langs vejstrækningen, som forbinder Kissarneqqortuunnguaq med detailområderne B og C udlægges en sti i en bredde af 3 m. 3.3 Veje skal udføres i overensstemmelse med den enhver tid gældende Vejledning i projektering af vejanlæg i Nuuk, og skal forelægges Forvaltning for Anlæg og Miljø, Infrastruktur- og Miljøafdelingen til godkendelse. 3.4 Fællesarealer skal etableres i forbindelse opførelsen af nybyggeri og skal udformes i samråd med Kommuneqarfik Sermersooq. 3.5 Stiforbindelsen mellem vejene Eqalugalinnguit og Kissarneqqortuunnguaq skal i forbindelse med byggemodning af detailområde B og C forbedres med eventuelle terrænreguleringer og anlæggelse af nødvendige trapper og belysning, således at forbindelsen kan benyttes hele året. 3.6 Parkering skal etableres indenfor de på bilag 2 hertil angivne områder. Parkering kan enten etableres på terræn eller under terræn. Der skal ved udvidelse anlægges følgende antal parkeringspladser: 1 p-plads pr. 2 boliger, for boliger > 50 m 2. 1 p-plads pr. 5 boliger, for boliger 50 m Etablering af de fremtidige parkeringspladser skal bekostes af arealrettighedshaver og skal i hvert enkelt tilfælde ske i samråd med Kommuneqarfik Sermersooq. 4. Friarealer og fritidsanlæg 4.1 Områder, der ikke er udlagt til byggefelter og parkeringsareal, skal udlægges til fri- og opholdsareal. Fri- og opholdsarealer skal friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke har en rekreativ anvendelse. 4.2 Der skal etableres en legeplads på minimum 75 m 2 inden for hvert detailområde. Der kan opstilles borde, bænke, legehuse, legeredskaber o.l. i fri- og opholdsarealer til brug for områdets anvendelse som rekreativt område. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 22
23 1A15-2 NUUK BESTEMMELSER 4.3 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før de i 4. stk. 2 nævnte legepladser er etableret. 4.4 I detailområde A skal der i forbindelse med nybyggeri etableres et fælles opholdsareal. Det fælles opholds areal skal udformes i samråd med Kommuneqarfik Sermersooq. Arealet, som skal etableres er angivet på bilag 3 med benævnelsen F1-F6. 5. Tekniske anlæg 5.1 Ny bebyggelse skal tilsluttes til den offentlige el-, vand- og fjernvarme samt kloak. 5.2 Alt gråt og sort spildevand skal afledes via kloak. Overfladevand og drænvand må ikke ledes til kloakken, men skal bortledes således, at der ikke opstår gener for omkringliggende bebyggelser, veje, stier og ubebyggede arealer. 5.3 Forsyningsledninger som el, vand, varme og kloak skal nedgraves. En evt. tredjeparts omlægning af ledningsanlæg er uden udgift for ledningsejer, og må kun ske i samråd med ledningsejer og skal følge ledningsejer anvisninger og regler. 5.4 Placering af transformerstationer skal ske i samråd med kommuneqarfik og Nukissiorfiit, og integreres i bebyggelsen. 5.5 Affaldsopbevaring skal ske indenfor bygningskroppen. 6. Ubebyggede arealer 6.1 Ubebyggede arealer, hvis vegetation eller overflader ødelægges under byggeri, sprængning eller anden aktivitet, skal reetableres. 6.2 Inden for området må der i mindre udstrækning påregnes udsprængninger for at bebyggelsen og de tilhørende anlæg, veje, parkering og stier kan placeres hensigtsmæssigt. 6.3 Ved regulering af terræn under bygge- og anlægsarbejder skal terrænet skånes mest muligt. 6.4 Efter reguleringer af terræn skal omgivelser, der ikke indgår i byggeri eller anlæg, retableres, og området skal renses for alle sprængstykker, der måtte være spredt ved sprængning eller transport. 6.5 Deponering af sne skal ske indenfor detailområderne efter aftale med Kommuneqarfik Sermersooq og må ikke uden tilladelse af Kommuneqarfik Sermersooq deponeres andre steder. 6.6 Sneoplag skal ikke være til gene for det daglige virke i området. Kommuneqarfik Sermersooq har ret til at bortkøre sneoplaget på arealrettighedshaver s regning, hvis dette ikke bliver overholdt. 7. Bevaring - 8. Naturbeskyttelsesinteresser - 9. Jordbrugsinteresser - KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 23
24 1A15-2 NUUK BESTEMMELSER 10. Fælles anlæg Regulering af økonomiske forhold 11.1 Der skal stiftes en forening til varetagelse af de fællesinteresser i detailområdet. Foreningen skal holde Kommuneqarfik Sermersooq underrettet om sin adresse. Foreningen har ansvaret for drift og vedligehold (herunder vintervedligehold) af veje, stier, p-pladser, legepladser og friarealer inden for detailområder Arealrettighedshaver i området skal være medlem af denne ejerforening Områdets byggemodningsudgifter til fællesinteresse og fordeling blandt de implicerede parter skal fremgår af særlig betalingsvedtægt. 12. Grænser for miljøbelastning Lavenergibebyggelse 13.1 Nybyggeri kan opføres som lavenergibebyggelse. 14. Betingelse for ibrugtagning Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før: Der er anlagt parkeringspladser i henhold til 3 stk. 7. Terrænet er retableret i henhold til 6. Ejendommens ubebyggede arealer, er anlagt i overensstemmelse med 4. Hvis sæsonen ikke tillader det, skal de etableres snarest muligt, efter aftale med Kommuneqarfik Sermersooq. Ny bebyggelse er tilsluttes den offentlige el-, vand og fjernevarmenet samt kloak i henhold til 5. stk. 2. Tilknyttede fælles opholdsarealer er etableret jf KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 24
25
26 Ilisarnaatinut nassuiaatit Signaturforklaring 3C8 3A7 Immikkoortoq / Delområde 1D1 3D4 3D6 3A1 3A2 1A18 1A16 1A6 2D3 1D7 1C18 1D1 Eqalugalinnguit 1C15 B A15 2C2 2B1 1D4 B- 422 Gittermast B B- 937 B- 938 Højdebeholder B-1707 Kutaa Børnehjemsvej Kissarneqqortuunnguaq B B B B D1 Sipisaq kangilleq 2D1 1A7 1C16 Flygården 1C12 1A8 Kissarneqqortuunnguaq 1D5 1D11 2E2 2B3 1C30 KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivik Forvaltning for Anlæg og Miljø 1A11 Kommunimut pilersaarummut tapiliussaq 1A15-2 Kommuneplantillæg 1A15-2 Ilanngussaq 1/ Bilag 1 Immikkoortoq 1A15 / Delområde 1A15 Uutuut 1:5000 / Mål 1:5000 Februaari 2016 / Februar 2016 NunaGIS A4 Målforhold 1: m 40m 80 m 120m Dato 1m 6/ m Asiaq Signaturforklaring
27 Ilisarnaatinut nassuiaatit Signaturforklaring Immikkoortoq / Delområde Immikkuualuttoq / Detailområde A Immikkuualluttup taagutaa / Detailområde navn Illut isatigassat / Bygninger der nedrives Illut pioreersut / Eksisterende bygninger 50 D C 40 B Kissarneqqortuunnguaq B B-937 B-1386 B-938 A 50 B B B-1330 B-1280 B-1516 B Sipisaq kangilleq KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivik Forvaltning for Anlæg og Miljø Kommunimut pilersaarummut tapiliussaq 1A15-2 Kommuneplantillæg 1A15-2 Fjeldknolde omkring Ilanngussaq 2 / Bilag 2 Pissutsit pioreersut / Eksisterende forhold Uutuut 1:2000 / Mål 1:2000 Februaari 2016 / Februar 2016 A4 0 m 20m 40 m m 80m 100m
28 Ilisarnaatinut nassuiaatit Signaturforklaring X X fx P Immikkoortoq / Delområde Immikkuualuttoq / Detailområde Immikkuualuttup taagutaa / Detailområde navn Illut silataat / Facadelinje Sanaartorfissat / Byggefelt Uninngaarfissat / Fælles opholdsarelaer Biilinut inissiisarfik / Parkering Imeqarfimmut killeqrfik/ Vandspærrezone Erngup aqqutaa/ Vandrør Illut isatigassat / Bygninger der nedrives Illut pioreersut / Eksisterende bygninger Aqqusineq nutaaq/ Ny lokalvej Pisunnaat aqqutaat / Stiforbindelse Pinnguartarfiit / Legepladser 50 D 70 P C f f5 P 11 P P Kissarneqqortuunnguaq f4 P 4 A B-1707 B f3 40 P f2 f1 P 2 P P Sipisaq kangilleq 1 30 P KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivik Forvaltning for Anlæg og Miljø Kommunimut pilersaarummut tapiliussaq 1A15-2 Kommuneplantillæg 1A15-2 Fjeldknolde omkring Ilanngussaq 3 / Bilag 3 Aaqqissuussamik pilersaarut / Dispositionsplan Uutuut 1:2000 / Mål 1:2000 Februaari 2016 / Februar 2016 A4 0 m 20m 40 m m 80m 100m
29 parkering ny bygning promenade vej Semiprivat Tukimut ikaarlugu titartaq 1 Kissarneqqortuunnguaq, sanaartorfissat 2 & 3 Principsnit 1, Kissarneqqortuunnguaq, byggefelt 2 & 3 Tukimut ikaarlugu titartaq 5, Immikkuualuttoq C Principsnit 5, Detailområde C ny bygning promenade Semiprivat vej Tukimut ikaarlugu titartaq 2 Kissarneqqortuunnguaq, sanaartorfissat 3 & 4 Principsnit 2, Kissarneqqortuunnguaq, byggefelt 3 & 4 Tukimut ikaarlugu titartaq 3, Immikkuualuttoq B Principsnit 3, Detailområde B Tukimut ikaarlugu titartaq 4, Immikkuualuttoq B & C Principsnit 4, Detailområde B & C KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivik Forvaltning for Anlæg og Miljø Kommunimut pilersaarummut tapiliussaq 1A15-2 Kommuneplantillæg 1A15-2 Ilanngussaq 4 / Bilag 4 Tukimut ikaarlugit titartakkat / Principsnit Februaari 2016 / Februar 2016 A4
30 KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivik Forvaltning for Anlæg og Miljø Kommunimut pilersaarummut tapiliussaq 1A15-2 Kommuneplantillæg 1A15-2 Ilanngussaq 5 / Bilag 5 Takussutissanngorlugu titartagaq / Illustrationstegning Februaari 2016 / Februar 2016 A4 0m 20m 40 m m 80m 100m
KOMMUNEPLANTILLÆG 20D7-1, Friholdt område, Paamiut. Januar 2015
KOMMUNEPLANTILLÆG 20D7-1, Friholdt område, Paamiut Januar 2015 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 5D4-1 Friholdt område til Kirkegård Siorarsiorfik, Nuuk. Februar 2018
KOMMUNEPLANTILLÆG 5D4-1 Friholdt område til Kirkegård Siorarsiorfik, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold
Læs mereKommuneplantillæg 1C16-1, Kissarneqqortuunnguaq, Nuuk. Juni 2017
Kommuneplantillæg 1C16-1, Kissarneqqortuunnguaq, Nuuk Juni 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 4D7-1 Kystlinje og lavninger i Qinngorput, Nuuk. Februar 2018
KOMMUNEPLANTILLÆG 4D7-1 Kystlinje og lavninger i Qinngorput, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til
Læs mereLOKALPLAN 1A12-2 INNAVINNGUAQ
LOKALPLAN 1A12-2 INNAVINNGUAQ NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ NOVEMBER 2006 Indhold Lokalplan 1A12-2, Innavinnguaq Indhold Indhold...1 Vejledning...3 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4
Læs mereFORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 20C2-2 Nyt alderdomshjem. Februar 2016
FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 20C22 Nyt alderdomshjem Februar 2016 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1C36-1 Stadionområdet, Nuuk. Februar 2018
KOMMUNEPLANTILLÆG 1C36-1 Stadionområdet, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov
Læs mereFORSLAG. Kommuneplantillæg 1C16-1, Kissarneqqortuunnguaq, Nuuk. December 2016
FORSLAG Kommuneplantillæg 1C16-1, Kissarneqqortuunnguaq, Nuuk December 2016 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-4, Centerområde ved Aqqusinersuaq, Nuuk Område III. April 2014
KOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-4, Centerområde ved Aqqusinersuaq, Nuuk Område III April 2014 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold
Læs mereLOKALPLAN 3A2-2 EQALUGALINNGUIT
LOKALPLAN 3A2-2 EQALUGALINNGUIT NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ AUGUST 2007 Indhold Indhold Indhold...2 Vejledning...3 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4 Tidligere lokalplan...4 Lokalplanområdet...4
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 4A5-3, Alsidige boliger, Nuuk. Marts 2015
KOMMUNEPLANTILLÆG 4A5-3, Alsidige boliger, Nuuk Marts 2015 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov
Læs mereLOKALPLAN 2D2-2 NUUP KOMMUNEA SVØMMEHAL NUUSSUAQ FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ
LOKALPLAN 2D2-2 SVØMMEHAL NUUSSUAQ NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ APRIL 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v. skal
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 2B5-1 Erhvervsområde Qeqertat Nord, Nuuk. Februar 2018
KOMMUNEPLANTILLÆG 2B5-1 Erhvervsområde Qeqertat Nord, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 3B3-1 Erhvervsområde øst for Golfklubben, Nuuk. Februar 2018
KOMMUNEPLANTILLÆG 3B3-1 Erhvervsområde øst for Golfklubben, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 5A5-1 Boligområde Siorarsiorfik Vest, Nuuk. Februar 2018
KOMMUNEPLANTILLÆG 5A5-1 Boligområde Siorarsiorfik Vest, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven
Læs mereLOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST
LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.
Læs mereFORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 30A11-1, Nyt boligområde i Tasiilaq sydøst. Februar 2016
FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 30A11-1, Nyt boligområde i Tasiilaq sydøst Februar 2016 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 4C5-1 AKO ved Atuarfik Hans Lynge, Nuuk. Februar 2018
KOMMUNEPLANTILLÆG 4C5-1 AKO ved Atuarfik Hans Lynge, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-2 Nuup, Kujallerpaat, Boligområde September 2012
KOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-2 Nuup, Kujallerpaat, Boligområde September 12 INDHOLD Indhold VEJLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 Planområdet... 4 Planens formål og indhold... 5 Forhold til anden planlægning...
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1C35-1 Brandstationen, Nuuk. Februar 2018
KOMMUNEPLANTILLÆG 1C35-1 Brandstationen, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov
Læs mereFORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 4A5-3, Pingorsuaq, detailområde 2 Nuuk, Qinngorput. August 2014
FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 4A5-3, Pingorsuaq, detailområde 2 Nuuk, Qinngorput August 2014 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold
Læs mereLOKALPLAN 1A7-2 Kutaa
LOKALPLAN 1A7-2 Kutaa NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ Juli 2005 Indhold Indhold Indhold...2 Vejledning...3 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4 Tidligere lokalplan...4 Lokalplanområdet...4
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1C34-1 Tuujuk, Nuuk. Februar 2018
KOMMUNEPLANTILLÆG 1C34-1 Tuujuk, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 5A4-1 Boligområde Siorarsiorfik Nordvest, Nuuk. Februar 2018
KOMMUNEPLANTILLÆG 5A4-1 Boligområde Siorarsiorfik Nordvest, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 4C7-1 Centerområde ved Mitsimmavik, Nuuk. Februar 2018
KOMMUNEPLANTILLÆG 4C7-1 Centerområde ved Mitsimmavik, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven
Læs mereLOKALPLAN 3A4-4 SARFAARSUIT
LOKALPLAN 3A4-4 SARFAARSUIT NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ Juni 2001 INDHOLD Indholdsfortegnelse... 2 Vejledning... 3 REDEGØRELSE... 4 Lokalplanens baggrund.....4 Lokalplanområdet... 4
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-5, Kujallerpaat, Nuuk. November 2017
KOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-5, Kujallerpaat, Nuuk November 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 5B1-1 Erhvervsområde Siorarsiorfik Nord, Nuuk. Februar 2018
KOMMUNEPLANTILLÆG 5B1-1 Erhvervsområde Siorarsiorfik Nord, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 3A8-3 Nuuk, Iiminaq, Boligområde April 2010
KOMMUNEPLANTILLÆG 3A8-3 Nuuk, Iiminaq, Boligområde April 2010 Indhold INDHOLD Kommuneplantillæg 3A8-3, Iiminaq Indhold... 2 Vejledning... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 Planområdet... 4 Planens formål
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1C33-1 Atuarfik Samuel Kleinschmidt (ASK), Nuuk. Februar 2018
KOMMUNEPLANTILLÆG 1C33-1 Atuarfik Samuel Kleinschmidt (ASK), Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 4B5-1, Isuliffik. Erhvervsområde ved Qinnqorput, Nuuk - April 2015
KOMMUNEPLANTILLÆG 4B5-1, Isuliffik. Erhvervsområde ved Qinnqorput, Nuuk - April 2015 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-4, KUJALLERPAAT. Blandet boligområde ved Kujallerpaat, Nuuk. September 2014
KOMMUNELANTILLÆG 1A1-4, KUJALLERAAT Blandet boligområde ved Kujallerpaat, Nuuk September 2014 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor
Læs mereLOKALPLAN 1D4-2 STADIONOMRÅDET
LOKALPLAN 1D4-2 STADIONOMRÅDET NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ Juni 2005 INDHOLD INDHOLD VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4 Forhold til anden planlægning...5 Tekniske
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 5A3-1 Boligområde Siorarsiorfik Midt, Nuuk. Februar 2018
KOMMUNEPLANTILLÆG 5A3-1 Boligområde Siorarsiorfik Midt, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1C30-3, Tuujuk, Nuuk. Juni 2015
KOMMUNEPLANTILLÆG 1C30-3, Tuujuk, Nuuk Juni 2015 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov nr.
Læs mereLOKALPLAN 3A4-3 SARFAARSUIT TIMAAT
LOKALPLAN 3A4-3 SARFAARSUIT TIMAAT NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ JUNI 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v. skal
Læs mereLOKALPLAN 1A1-1 KUJALLERPAAT
LOKALPLAN 1A1-1 KUJALLERPAAT NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ MAJ 07 Indhold Indhold Indhold...2 Vejledning...3 Figur 1. Lokalplanområdet...4 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4 Tidligere
Læs mereLOKALPLAN 1A13-1 BOLIGOMRÅDE VED 400-RTALIK
LOKALPLAN 1A13-1 BOLIGOMRÅDE VED 400-RTALIK REVIDERET OKTOBER 2002 NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ MAJ 2003 INDHOLD Lokalplan 1A13-1, Boligområde ved 400-rtalik revideret oktober 2002 Vejledning...3
Læs mereLokalplan 4D2-1, Skisportsområde ved. ved Lille Malene. REDEGØRELSE. Lokalplanens område
Lokalplan 4D2-1, Skisportsområde ved Lille Malene REDEGØRELSE Kommunalbestyrelsen fremlægger hermed den endeligt gældende Lokalplan 4D2-1, Skisportsområde ved Lille Malene. Lokalplanens område Lokalplanens
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 2B4-1 Midlertidigt affaldsdepot Qeqertat
KOMMUNEPLANTILLÆG 2B4-1 Midlertidigt affaldsdepot Qeqertat Nuuk, Nuussuaq bydel, Område til havne- og erhvervsformål Oktober 2011 INDHOLD Indhold VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Baggrund...4 Delområdet
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG. 3C5-2 Vandrehjem ved Nuniaffik Nuuk, Quassussup Tungaa bydel, Fællesformål Marts 2009
KOMMUNEPLANTILLÆG 3C5-2 Vandrehjem ved Nuniaffik Nuuk, Quassussup Tungaa bydel, Fællesformål Marts 2009 INDHOLD Indhold VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Baggrund...4 Planområdet...4 Planens formål og indhold...4
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1C26-1 Centerområde ved Tuapannguit, Nuuk. Februar 2018
KOMMUNEPLANTILLÆG 1C26-1 Centerområde ved Tuapannguit, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven
Læs mereLOKALPLAN 3A8-2 Iiminaq
LOKALPLAN 3A8-2 Iiminaq NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ September 2005 Indhold Vejledning Indhold...2 Vejledning...3 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4 Tidligere lokalplan...4 Lokalplanområdet...4
Læs mereFORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 4A6-1, Pinguaraq, Nuuk. Juni 2015
FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 4A6-1, Pinguaraq, Nuuk. Juni 2015 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov
Læs mereVendSevel Ger;r:r!
VendSevel Ger;r:r! wg z 1 lavd 3aV3Vd II 4.ONINDAE1111 St1H 3C1N3931SIS)13 ONINDA9111. 00 -IA10 'ONINDAERN d03 3SIINSdIONIdd 0V119 1AVD 3a1/31/d rireeir4" ONINDM311.1. Sf1H 3CIN3131SIS)13 ONINDA9111 DO
Læs mereQAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN A1-2 LOKALPLAN FOR BEBOELSESEJENDOMME VED NAKKARTARFIK
QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN A1-2 LOKALPLAN FOR BEBOELSESEJENDOMME VED NAKKARTARFIK MARTS 2000 FORORD Hvad er en lokalplan? Den kommunale planlægning består af to plantyper: kommuneplaner og områdeplaner
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1. Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012
KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1 Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012 Indhold REDEGØRELSE VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Delområdet...4 Forhold til anden planlægning...5 Debatperioden og
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1C24-2, Nuukullak Manngua. Juni 2015
KOMMUNEPLANTILLÆG 1C24-2, Nuukullak Manngua Juni 2015 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG A12-1 Tasiilaq, Akitterni, Boligområde November 2011
KOMMUNELANTILLÆG A12-1 Tasiilaq, Akitterni, Boligområde November 2011 INDHOLD Indhold VEJLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 lanområdet... 4 lanens formål og indhold... 4 Forhold til anden planlægning...
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 5C3-1 Centerområde Siorarsiorfik Syd, Nuuk. Februar 2018
KOMMUNEPLANTILLÆG 5C3-1 Centerområde Siorarsiorfik Syd, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-2 Nuup, Kujallerpaat, Boligområde September 2012
KOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-2 Nuup, Kujallerpaat, Boligområde September 2012 INDHOLD Kommuneplantillæg 1A1-2, Nuuk, Kujallerpaat, Boligområde Indhold VEJLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 Planområdet...
Læs mereLOKALPLAN NR. 18 A-11. Diskobugten. Edvard Sivertsenip Aqq. I BOLIGOMRÅDE MELLEM EDVARD SIVERTSEN-IP AQQ. OG DISKOBUGTEN
LOKALPLAN NR. 18 I BOLIGOMRÅDE MELLEM EDVARD SIVERTSEN-IP AQQ. OG DISKOBUGTEN Diskobugten A-11 Edvard Sivertsenip Aqq. Nassuiaatit / Signaturforklaring DECEMBER 2003 1. INDLEDNING LOKALPLAN NR. 18 HOTELUDBYGNING
Læs mereLOKALPLAN 1A3-1 Institution ved Saqqarliit
LOKALPLAN 1A3-1 Institution ved Saqqarliit NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ November 2008 INDHOLD Indhold VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanområdet...4 Lokalplanens
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1A16-1 / 1A18-2 Vandsøområdet og Teleområdet i Nuuk. Juni 2016
KOMMUNEPLANTILLÆG 1A16-1 / 1A18-2 Vandsøområdet og Teleområdet i Nuuk Juni 2016 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til
Læs mereLOKALPLAN NR. 20 C-12 D-1 I OMRÅDE TIL FRIHOLDT OMRÅDE OG FRITIDSANLÆG, OG FORBEHOLDT GRAVPLADS.
LOKALPLAN NR. 20 I OMRÅDE TIL FRIHOLDT OMRÅDE OG FRITIDSANLÆG, OG FORBEHOLDT GRAVPLADS. B-951 B-951 C-12 D-1 FEBRUAR 2004 1. INDLEDNING LOKALPLAN NR. 20 UDVIDELSE AF KIRKEGÅRD I KINGITOQ OMRÅDET OMRÅDE
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1A16-1 / 1A18-2 Vandsøområdet og Teleområdet i Nuuk. Juni 2016
KOMMUNEPLANTILLÆG 1A161 / 1A182 Vandsøområdet og Teleområdet i Nuuk Juni 2016 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1C32-1, for Arsiffik - Ukaliusaq (USK), ved Aqqusinersuaq, Nuuk. Februar 2018
KOMMUNEPLANTILLÆG 1C32-1, for Arsiffik - Ukaliusaq (USK), ved Aqqusinersuaq, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1D4-3 Stadionområdet Nuuk, Nuuk By, Friholdte områder Oktober 2011
KOMMUNEPLANTILLÆG 1D4-3 Stadionområdet Nuuk, Nuuk By, Friholdte områder Oktober 2011 INDHOLD Indhold VEJLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 Delområdet... 4 Planens formål og indhold... 6 Trafikforhold...
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 30C10-1. Område til fælles formål, Tasiilaq August 2014
KOMMUNEPLANTILLÆG 30C10-1 Område til fælles formål, Tasiilaq August 2014 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 2C3-1: HAVNEFRONT OG BOLIGER Nordlige del af Iggia, Nuussuaq. September 2017
KOMMUNEPLANTILLÆG 2C3-1: HAVNEFRONT OG BOLIGER Nordlige del af Iggia, Nuussuaq September 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor
Læs mereLOKALPLAN NR. KOLLEGIEBOLIGER I OMRÅDE A-27 VED QOORORSUUP AQQUSERNA
LOKALPLAN NR. KOLLEGIEBOLIGER I OMRÅDE A-27 VED QOORORSUUP AQQUSERNA JUNI 2003 1. INDLEDNING Hermed fremlægger Ilulissat Kommunalbestyrelse et forslag til LOKALPLAN NR. 16 KOLLEGIE-BOLIGER I OMRÅDE A-27
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1C6-1 Entreprenørdalen, Nuuk. September 2017
KOMMUNEPLANTILLÆG 1C6-1 Entreprenørdalen, Nuuk September 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov
Læs mereLOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat
LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ Oktober 2004 INDHOLD Indhold INDLEDNING...3 Om lokalplanen...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanområdet...4
Læs mereFORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 30B4-1, Område til erhvervs- og havneformål i Tasiilaq. Februar 2016
FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 30B4-1, Område til erhvervs- og havneformål i Tasiilaq Februar 2016 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor
Læs mereVALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev
VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-25 Smedegården, Boliger i Hårlev Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. 1 Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN,
Læs mereFORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 2C3-1: HAVNEFRONT OG BOLIGER Nordlige del af Iggia, Nuussuaq. Juni 2017
FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 2C3-1: HAVNEFRONT OG BOLIGER Nordlige del af Iggia, Nuussuaq Juni 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor
Læs mereFORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 1C6-1 Entreprenørdalen, Nuuk. Juni 2017
FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1C6-1 Entreprenørdalen, Nuuk Juni 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov
Læs mereVALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev
VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-27 Tømrergården, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 17. marts 2005 Lokalplan nr. 1-27 for Tømrergården, Boliger i Hårlev Indholdsfortegnelse Lokalplanens
Læs mereLOKALPLAN 3A1-3 Akunnerit
LOKALPLAN 3A1-3 Akunnerit NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ MARTS 2007 Indhold Indhold Vejledning...3 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4 Tidligere lokalplaner...4 Lokalplanområdet...5
Læs mereForslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø
I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG O8 Koncessionsområde til outdoor turismeaktiviteter. Juni 2017
KOMMUNEPLANTILLÆG O8 Koncessionsområde til outdoor turismeaktiviteter Juni 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til
Læs mereLOKALPLAN 1A1-1 KUJALLERPAAT
LOKALPLAN 1A1-1 KUJALLERPAAT NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ MAJ 2007 Indhold Indhold Lokalplan 1A1-1, Kujallerpaat Indhold...2 Vejledning...3 Figur 1. Lokalplanområdet...4 Redegørelse...4
Læs mereLOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING
2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt
Læs mereNUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ
LOKALPLAN 3C3-1 Lokalcenter Kangillinnguit NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ Januar 2005 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...2 VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-3 Nuuk, Qatserisut, Centerområde Marts 2012
KOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-3 Nuuk, Qatserisut, Centerområde Marts 2012 INDHOLD INDHOLD VEJLEDNING... 3... 4 Baggrund... 4 Planområdet... 4 Planens formål og indhold... 7 Forhold til anden planlægning... 11
Læs mereTillæg 15. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)
Tillæg 15 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Endeligt vedtaget 8. august 2016 Offentliggjort 11. august 2016 Silkeborg
Læs mereLOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982
E LOKALPLAN 11-002 PLEJEHJEM, VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Side Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til
Læs mereFORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG O8 Koncessionsområde til outdoor turismeaktiviter. Januar 2017
FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG O8 Koncessionsområde til outdoor turismeaktiviter Januar 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold
Læs mereFORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 4A8-1 Ningitsivik, Nuuk. Juni 2017
FORSLAG KOMMUNELANTILLÆG 4A8-1 Ningitsivik, Nuuk Juni 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til lanloven (Inatsisartutlov
Læs mereLOKALPLANENS HENSIGT
LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 5C1-1 Siorarsiorfik Bymidte, Nuuk. Februar 2018
KOMMUNEPLANTILLÆG 5C1-1 Siorarsiorfik Bymidte, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov
Læs mereLOKALPLAN 3A4-3 SARFAARSUIT TIMAAT NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ JUNI 2000
LOKALPLAN 3A4-3 SARFAARSUIT TIMAAT NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ JUNI 2000 VEJLEDNING Lokalplan 3A4-3, Sarfaarsuit Timat En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye
Læs mereLOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ)
LOKALPLAN NR. 3-0001 FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ) Sdr. Landevej Ringridervej Skovvej Lokalplan 3-0001 B. S. Ingemanns Vej Grundtvigs Allé Borgm. Andersens Vej SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 30B4-1, Område til erhvervs- og havneformål i Tasiilaq. Juni 2016
KOMMUNEPLANTILLÆG 30B4-1, Område til erhvervs- og havneformål i Tasiilaq Juni 2016 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1C30-2. Familiernes Hus, Tuujuk. Nuuk Juni 2014
KOMMUNEPLANTILLÆG 1C30-2 Familiernes Hus, Tuujuk. Nuuk Juni 2014 HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov
Læs mereHILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE ØST FOR KULSVIERVEJ
HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE ØST FOR KULSVIERVEJ GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde nærværende lokalplan
Læs mereLOKALPLAN 3B2-1 NUKAPPIAKULUK MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 36
LOKALPLAN 3B2-1 NUKAPPIAKULUK MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 36 NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ NOVEMBER 2006 Indhold Indhold Lokalplan 3B2-2, Nukappiakuluk Indhold...2 Vejledning...3 Redegørelse...4
Læs mereLOKALPLANENS RETSVIRKNINGER.
LOKALPLAN NR. 14 for området ved idrætsplads i Uvelse. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Redegørelse for lokalplanen
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1A20-1 De tre søskende, Nuuk. Juni 2018
KOMMUNEPLANTILLÆG 1A20-1 De tre søskende, Nuuk Juni 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-3 Nuuk, Qatserisut, Centerområde Marts 2012
KOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-3 Nuuk, Qatserisut, Centerområde Marts 2012 INDHOLD Kommuneplantillæg 1C3-3 Qatserisut INDHOLD VEJLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 Planområdet... 4 Planens formål og indhold...
Læs mereLokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING
Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanområdet i dag 5 Forhold til anden planlægning
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1A11-2 Quassunnguaq Nuuk, Nuuk By, Boligområde April 2014
KOMMUNEPLANTILLÆG 1A11-2 Quassunnguaq Nuuk, Nuuk By, Boligområde April 2014 REDEGØRELSE Indhold LÆSEVEJLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Formål... 4 Tidligere planforslag... 4 Revideret planforslag... 4 Anvendelse...
Læs mereFOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE
11 - THYBORØN BY PLEJEHJEM I THYBORØN LOKALPLAN NR. 34 FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE Thyborøn-Harboøre kommune LOKALPLAN NR. 34 Plejehjem Godthåbs vej i Thyborøn Indholdsfortegnelse: Side REDEGØRELSE:...
Læs mereLOKALPLAN NR. 22 NYT DELOMRÅDE A-7 TIL BOLIGFORMÅL FORSLAG
LOKALPLAN NR. 22 NYT DELOMRÅDE A-7 TIL BOLIGFORMÅL FORSLAG FEBRUAR 2006 1. INDLEDNING Hermed fremlægger Ilulissat Kommunalbestyrelse et forslag til Lokalplan nr. 22 Nyt delområde A-7 til boligformål. Formålet
Læs mereLOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 167 For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen..............................................................................................................................
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE
INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund s. 2 Lokalplanændring s. 2 Lokalplanens formål s. 3 Lokalplanens indhold s. 3 Lokalplanens forhold til s. 4 anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger
Læs mereSTENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD
STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...
Læs mereLOKALPLANENS RETSVIRKNINGER
2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens
Læs mereTillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune
Tillæg nr. 28 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thomas B. Thriges Gade Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 1A11-2 Quassunnguaq Nuuk, Nuuk By, Boligområde April 2014/Oktober 2014
KOMMUNEPLANTILLÆG 1A11-2 Quassunnguaq Nuuk, Nuuk By, Boligområde April 2014/Oktober 2014 REDEGØRELSE LÆSEVEJLEDNING Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold
Læs mere