MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER SUNDHEDSUDVALGET :00. Mødelokale på regionsgården H4. Sundhedsudvalget - mødesager

Transkript

1 BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H4 MEDLEMMER Karin Friis Bach Formand Flemming Pless Næstformand Annie Hagel Medlem Katrine Vendelbo Medlem Afbud Leila Lindén Medlem Afbud Lene Kaspersen Medlem Afbud Marianne Stendell Medlem Niels Høiby Medlem Ole Stark Medlem Side 1 af 21

2 INDHOLDSLISTE 1. Drøftelsessag: Opfølgning på aflyste operationer på Hjertecenteret 2. Beslutningssag: Bedre udnyttelse af kapacitet på de urologiske afdelinger 3. Beslutningssag: Pulje til forskning i forebyggelse 4. Drøftelsessag: Målopfyldelse i de kliniske kvalitetsdatabaser 5. Orienteringssag: Opfølgning på området for rygmarvsskadede patienter 6. Eventuelt Side 2 af 21

3 1. DRØFTELSESSAG: OPFØLGNING PÅ AFLYSTE OPERATIONER PÅ HJERTECENTERET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsudvalget har fået orienteringer om aflyste hjerteoperationer på Rigshospitalet på deres møder den 20. juni samt den 26. september Som opfølgning på seneste møde ønskede udvalget, at centerdirektøren for Hjertecentret skulle komme på det efterfølgende møde og redegøre for de indsatser, som Hjertecenteret har iværksat. INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: at drøfte opfølgning på aflyste operationer på Rigshospitalets Hjertecenter. POLITISK BEHANDLING Drøftet med følgende bemærkning: Udvalget opfordrer administrationen til at undersøge, hvilke muligheder der er for at skaffe yderligere operationskapacitet til Rigshospitalets Hjertecenter på Blegdamsvej. Leila Lindén (A), Lene Kaspersen (C) og Katrine Vendelbo (O) deltog ikke i behandlingen af punktet. SAGSFREMSTILLING Som opfølgning på sundhedsudvalgets forespørgsel den 26. september 2017 deltager centerdirektør for Hjertecentret, Niels Würgler Hansen, i mødet. Niels Würgler Hansen vil i et indledende oplæg komme ind på Hjertecentrets indsats for at nedbringe antallet af aflyste operationer. Der henvises i øvrigt til sundhedsudvalgets sag den 26. september 2017, hvor Hjertecentrets indsatser er beskrevet (bilag). KONSEKVENSER Afhængig af udvalgets drøftelse vil der blive fulgt op på området. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION - TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Udvalget får en ny status, når data for hele 2017 foreligger. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. SUND pkt 7 Status for aflyste operationer på Rigshospitalets Hjertecenter Side 3 af 21

4 2. BESLUTNINGSSAG: BEDRE UDNYTTELSE AF KAPACITET PÅ DE UROLOGISKE AFDELINGER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Den nuværende visitation af urologiske patienter i regionen betyder, at Rigshospitalet ikke får nok patienter til kræftbehandling på det urologiske område (kirurgiske sygdomme i nyre og urinveje, fx sygdomme i prostata og vandladningsgener). Samtidig er Region Hovedstadens samlede kapacitet inden for urologien under pres. For at få en bedre kapacitetsudnyttelse inden for urologien foreslås en omlægning af optageområderne, så der kan komme en større tilførsel af patienter til kræftbehandling på Rigshospitalet. De foreslåede ændringer vil udvide den regionale urologiske kapacitet, så det er muligt at give patienter et regionalt tilbud om udredning og behandling inden for det ikke-specialiserede område, der i dag i begrænset omfang kan tilbydes fra regionens hospitaler. Forslaget er fremsat på baggrund af drøftelser mellem de urologiske afdelinger om de aktuelle kapacitetsmæssige udfordringer. INDSTILLING Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 1. at godkende den foreslåede ændring af urologien, hvor Rigshospitalet får et større optageområde, akutte patienter samles på Herlev- og Gentofte Hospital, samt at det regionale tilbud inden for det ikke-specialiserede område udvides. Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler: 2. at Rigshospitalet tilføres 12,2 mio. kr. fra Herlev og Gentofte Hospital, som følge af ændret optageområde. 3. at Herlev og Gentofte Hospital tilføres 15,8 mio. kr. fra bevillingen til Sygehusbehandling uden for regionen, som følge af hjemtagning af aktivitet. 4. at Rigshospitalet tilføres 1,3 mio. kr. fra bevillingen til Fælles driftsudgifter m.v. til engangsudgifter til apparatur og indretning af faciliteter i forbindelse med omlægningen. POLITISK BEHANDLING Der blev på udvalgets møde omdelt et supplerende notat, som beskriver den økonomiske del vedrørende administrationens forslag om at hjemtage ikke-specialiserede opgaver fra privathospitaler. (bilag 1) Formanden satte indstillingen til afstemning: For stemte: A (2), B (1) og Ø (1) i alt 4 Undlod at stemme: V (1) og I (1) i alt 2 I alt: 6 Leila Lindén (A), Lene Kaspersen (C) og Katrine Vendelbo (O) deltog ikke i behandlingen af punktet. SAGSFREMSTILLING Sundhedsudvalget har på møder i efteråret 2016 og foråret 2017 drøftet strukturelle tiltag, der kan hjælpe til, at regionen kan overholde udrednings- og behandlingsretten og kan udnytte sin kapacitet bedst muligt. Herunder har Regionsrådet besluttet, at der skal oprettes garantiafdelinger inden for udvalgte specialer. For at få en bedre udnyttelse af kapaciteten på det urologiske område fremlægges her et forslag til ændrede optageområder samt udvidelse af det regionale tilbud til patienter med sygdomme inden for det ikke-specialiserede område. Det ikke-specialiserede område er fx sygdomme som vandladningsgener og sygdomme i de mandlige kønsorganer. Forslag til ændret visitation I forbindelse med den seneste revision af Hospitalsplan 2020 i juni 2015 blev det besluttet, at urologien Side 4 af 21

5 skulle samles på to afdelinger på henholdsvis Rigshospitalet (Blegdamsvej) og Herlev og Gentofte Hospital, og at funktionen på Frederiksberg Hospital skulle lukkes. Desuden skulle Herlev og Gentofte Hospital varetage urologien for ikke-specialiserede patienter i områderne Nord, Midt og Syd, mens Rigshospitalet skulle varetage det for Byen. I administrationens begrundelse for ændringer i hospitalsplanen blev det bemærket, at fordelingen af specialiserede funktioner mellem de to hospitaler skulle revurderes i forbindelse med gennemførelsen af forslaget. Dette for at sikre, at Rigshospitalet fortsat har tilstrækkelig kapacitet inden for særligt de højt specialiserede funktioner. Det har vist sig, at der ikke er kommet det antal patienter i behandling på Rigshospitalet, som man forventede i Hospitalsplan Der er således behov for at sikre tilstrækkelig volumen i den kræftbehandling, som varetages på Rigshospitalet. På den baggrund foreslås en omlægning, så Rigshospitalet får et større optageområde for planlagte patienter, og at alle akutte patienter visiteres direkte til Herlev og Gentofte Hospital. Rigshospitalet får større optageområde for planlagte patienter Det foreslås, at optageområderne tilpasses, så Rigshospitalet får et optageområde, der er lidt større end det, der blev vedtaget med gældende hospitalsplan: Rigshospitalet vil varetage al planlagt udredning og behandling for optageområderne Byen, Bornholm og dele af Syd (Dragør, Tårnby, Amager Øst, Amager Vest). Dog viderevisiteres de patientgrupper, som hidtil har været varetaget på Frederiksberg Hospital til Herlev og Gentofte Hospital (patienter med urinvejssten, vandladningsgener (LUTS) og sygdomme i de mandlige kønsorganer) Herlev og Gentofte Hospital vil varetage planlagte patienter for Nord, Midt samt Syd (undtagen Dragør, Tårnby, Amager Øst, Amager Vest). Omlægningen af optageområder vil betyde, at en del af den primære kræftudredning overgår til Rigshospitalet. Det er fagligt fornuftigt i forhold til at sikre tilstrækkelig volumen i kræftbehandlingen på Rigshospitalet og at sikre sammenhængende forløb for patienterne, hvis videre behandling skal foregå på Rigshospitalet. I forhold til specialfunktioner fastholdes den gældende fordeling af specialfunktioner, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Samling af akutte patienter på Herlev Gentofte Hospital: I forhold til akutte nyhenviste urologiske patienter foreslås det, at alle patienter visiteres til Herlev og Gentofte Hospital. Kun patienter med et aktuelt forløb på Rigshospitalet eller patienter med særlige specifikke problemstillinger visiteres til Rigshospitalet. Dette vil betyde, at akutte patienter fra Byen, Bornholm og dele af Syd, der hidtil har været visiteret til Frederiksberg Hospital eller Rigshospitalet, fremover skal modtages på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev). Det flugter med Herlev og Gentoftes hospitalsprofil som regionens største akuthospital. Udvidelse af kapaciteten på det ikke-specialiserede område Den foreslåede ændring af optageområder og akutvisitation vil samlet set betyde, at der bliver frigivet kapacitet på Herlev og Gentofte Hospital. Det foreslås på den baggrund, at Urologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital hjemtager en del af den ikke-specialiserede aktivitet fra private leverandører, så regionens samlede kapacitet øges. Dette gøres på konkurrencedygtige økonomiske vilkår med private leverandører. Inden for en række sygdomme er antallet af udredninger og behandlinger på regionens hospitaler meget begrænset. En øget udredning og behandling på regionens hospitaler vil betyde, at grundlaget for at uddanne hoveduddannelseslæger inden for urologi bliver forbedret. Urologien er budgetmæssigt det speciale, hvor den største opgavemængde varetages af privathospitaler. I 2016 blev der foretaget udredninger og behandlinger på privathospitaler for ca. 57,5 mio. kr. fordelt på forløb. Det er særligt patienter med godartede sygdomme som vandladningsgener og sygdomme i Side 5 af 21

6 de mandlige kønsorganer, som ikke kan tilbydes behandling inden for tidsfristerne på regionens hospitaler, og som derfor henvises til privathospitaler. Den aktivitet, der ønskes hjemtaget, svarer omfangsmæssigt ca. til 1/4 af den økonomiske aktivitet, der bliver udført på privathospitalerne inden for det urologiske område. Den private urologiske aktivitet varetages helt overvejende af de tre hospitaler, som regionen har samarbejdsaftaler med: Kysthospitalet Skodsborg, CFR Hospitaler og Aleris-Hamlet. Tidshorisont og konsekvenser For at kunne foretage de nødvendige personalemæssige tilpasninger vil der fra vedtagelse af ændringer gå cirka tre måneder, før ændringerne kan træde i kræft. Det vil sige omkring 1. kvartal De foreslåede ændringer forventes at få følgende konsekvenser: mere sammenhængende patientforløb, da færre forløb vil starte på ét hospital og fortsætte på et andet regionalt hospital eller på et privathospital tilstrækkelig volumen i kræftbehandlingen på Rigshospitalet til at opretholde høj faglig kvalitet og robusthed udvidelse af den regionale urologiske kapacitet, så det er muligt at give et regionalt tilbud på de ikke-specialiserede funktioner, der i dag i begrænset omfang kan tilbydes fra regionens hospitaler KONSEKVENSER Hvis indstillingen tiltrædes, vil optageområderne blive lagt om, således at Rigshospitalet får et større optageområde, akutte patienter samles på Herlev og Gentofte Hospital samt at Herlev og Gentofte Hospital vil starte en proces med udvidelse af tilbuddet til patienter med ikke-specialiserede sygdomme, som nu primært udredes og/eller behandles privat. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører, at der som følge af ændringerne i optageområder flyttes 12,2 mio. kr. med en DRG-værdi på 24,4 mio. kr. fra Herlev og Gentofte Hospital til Rigshospitalet. Derudover medfører tiltrædelse af indstillingen, at der hjemtages aktivitet for samlet 15,8 mio. kr. fra fremmede sygehuse med en DRG-værdi på 31,6 mio. kr. Endeligt medfører tiltrædelse af indstillingen, at Rigshospitalet tilføres 1,3 mio. kr. fra bevillingen til Fælles driftsudgifter m.v. til i engangsudgift til indkøb af apparatur og indretning af faciliteter i forbindelse med omlægningen. De bevillingstekniske konsekvenser indarbejdes i 1. økonomirapport KOMMUNIKATION - TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. december og regionsrådet den 12. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Sundhedsudvalget 31 oktober 2017 Urologi Side 6 af 21

7 3. BESLUTNINGSSAG: PULJE TIL FORSKNING I FOREBYGGELSE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Danske Regioners bestyrelse vedtog i marts 2017 udspillet "Sundhed for livet - forebyggelse er en nødvendig investering" med 24 konkrete initiativer. Et af initiativerne er, at regionerne etablerer en fælles pulje til forskning i forebyggelse på 10 mio. kr. Danske Regioners Bestyrelse anførte dog, at en forudsætning for dette initiativ var, at der var tilslutning i regionerne. Regionsrådet i Region Hovedstaden har den 30. juni 2017 modtaget en opfordring fra Danske Regioner til at afsætte midler til puljen til forskning i forebyggelse, svarende til bloktilskudsnøglen, dvs. 3,153 mio. kr. fra 2018 og 4 år frem (bilag 1). Region Hovedstaden har i midlertid i budget afsat 3 mio. kr. til forskning i forebyggelse. Et andet initiativ i Danske Regioners forebyggelsesudspil er, at der skal etableres et sektorfrit forebyggelseslaboratorium. Der er ikke afsat finansiering hertil, men det planlægges at søge fonde. Region Hovedstaden vil gerne drive dette forebyggelseslaboratorium men vurderer ikke, at det vil være realistisk uden egenfinansiering. Sagen fremlægges i sundhedsudvalget, da administrationen anbefaler, at de i budgettet afsatte midler til forskning i forebyggelse udmøntes til et fælles regionalt forebyggelseslaboratorium drevet af Region Hovedstaden fremfor til en fælles regional pulje. INDSTILLING Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for foretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: At godkende, at de midler, der er afsat til forskning i forebyggelse i budget , bruges til at etablere et forebyggelseslaboratorium i regi af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. POLITISK BEHANDLING Sundhedsudvalget anbefalede punktet dog under forudsætning af, at det bliver tolket på samme måde i Danske Regioner. Sundhedsudvalget ønsker, at forebyggelseslaboratoriet inkluderer forskning, der skal bidrage med viden om patientrettet forebyggelse. Det vil sige forskning som undersøger, hvordan kroniske patienter bedst muligt hjælpes til at mestre egen sygdom, få tilstrækkelig rehabilitering og i sidste ende et så velfungerende et liv som muligt. Desuden ønskede sundhedsudvalget, at der til forretningsudvalgets behandling af punktet suppleres med en beskrivelse af hvilke forskningsområder, regionen forventer at inkludere i et forebyggelseslaboratorium. Leila Lindén (A), Lene Kaspersen (C) og Katrine Vendelbo (O) deltog ikke i behandlingen af punktet. SAGSFREMSTILLING Region Hovedstaden har i kraft af især Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) et stærkt forskningsmiljø inden for forebyggelse. Forskning herfra har bidraget til grundlaget for, at Danske Regioners forebyggelsesudspil også har meget fokus på nødvendigheden af strukturelle indsatser, hvis folkesundheden skal løftes. Udspillet "Sundhed for livet - forebyggelse er en nødvendig investering" fra Danske Regioner opfordrer til, at regionerne tager et større ansvar på forebyggelsesområdet fremfor primært at fokusere på behandling af sygdom. Det skal imødekomme de udfordringer en aldrende befolkning og en stigende forekomst af kroniske sygdomme har for sundhedsvæsenet, ligesom det skal give bedre livskvalitet for den enkelte borger. Side 7 af 21

8 Udspillet omfatter en række konkrete indsatser fordelt på fire strategispor: "Mere lighed i sundhed", "Målrettet forebyggelse af kronisk sygdom og psykisk lidelse", "Smart brug af ny teknologi" og "Oprustning af forskning". Strategisporet "Oprustning af forskning" skal sikre mere viden på de områder, hvor vi i dag ikke ved nok om effektiv forebyggelse. En konkret indsats under dette spor er, at der etableres en fælles regional pulje til forskning i forebyggelse på 10 mio. kr., som regionerne kan ansøge til forskning i forebyggelse. Puljen skal have følgende prioriterede områder: * Studier der samler evidens om forebyggelse og sammenstiller eksisterende viden. * Effektive metoder til organisering og implementering. * Effektive forebyggelsesmetoder målrettet befolkningsgrupper og konkrete arenaer. * Viden om at fremme mental sundhed. Initiativ om forebyggelseslaboratorium En anden konkret indsats i udspillet "Sundhed for livet - forebyggelse er en nødvendig investering" fra Danske Regioner er, at der skal etableres et sektorfrit forebyggelseslaboratorium i et afgrænset lokalområde. Kommuner og praksissektoren skal inviteres til at deltage, og det skal være muligt i tæt samarbejde med forskningsmiljøer at afprøve konkrete sundhedsfremmende tiltag, som både kan omfatte nye metoder, nye samarbejder og ny teknologi. Der er ikke afsat finansiering hertil, men Danske Regioner har oplyst, at det skal finansieres via fondsansøgninger. Administrationen finder denne indsats meget relevant og mener, at Region Hovedstaden med fordel kan påtage sig at være drivende region med opgaven placeret hos FCFS. Dette har været drøftet med de andre regioner ved et sundhedsdirektørmøde i september, og der var opbakning til, at Region Hovedstaden påtog sig denne opgave og i samarbejde med Danske Regioner arbejder videre med en beskrivelse af forebyggelseslaboratoriet. Det er administrationen vurdering, at FCFS har kompetencerne til at være drivende på et forebyggelseslaboratorium samtidig med, at det passer ind i deres forskningsprofil og igangværende aktiviteter. Særligt tænkes på muligheden for at koble forebyggelseslaboratoriet på det netop igangsatte forskningsprojekt Vores sunde hverdag. Formålet med "Vores sunde hverdag" er at udvikle og afprøve en ny samlet og koordineret strategi for forebyggelse, og der er på nuværende tidspunkt etableret et samarbejde med fire kommuner, Region Nord samt en række nationale partnere. Det kunne udgøre en god ramme for et forebyggelseslaboratorium, som skal muliggøre afprøvning af konkrete indsatser også på det strukturelle område. Fx effekten af at etablere et bilfrit område omkring skoler på andelen af børn og voksne, der cykler i en kommune. Selvom Region Hovedstaden vil påtage sig opgaven med at drive forebyggelseslaboratoriet, skal det understreges, at det vil være i tæt dialog med både Danske Regioner samt de øvrige regioner, da erfaringerne ønskes udbredt i alle regioner. Region Nord vil desuden være en særlig tæt samarbejdspartner, da dette samarbejde allerede er etableret i forhold til projektet "Vores Sunde Hverdag". Det er administrationens vurdering, at der kan være større fonde, som er interesseret i at medvirke til finansiering af et sådan forebyggelseslaboratorium. Men erfaringen er også, at det har stor betydning selv at have midler til medfinansiering. Det vil være muligt ved at de i budgettet afsatte midler til forskning i forebyggelse anvendes hertil. Administrationen har derfor drøftet dette med Danske Regioner, som var positive over for, at Region Hovedstaden støtter op om forebyggelsesudspillet ved etablering af et forebyggelseslaboratorium frem for gennem bidrag til en fælles regional forskningspulje. Det vil ligeledes blive forelagt sundhedsdirektørerne ved et kommende møde sammen med en drøftelse af de videre planer for etablering af et forebyggelseslaboratorium. Samlet vurdering Det er samlet set administrationens vurdering, at Region Hovedstaden vil få størst udbytte af de midler, der er afsat til forskning i forebyggelse, hvis midlerne bruges til et forebyggelseslaboratorium, hvilket også direkte understøtter et initiativ fra Danske Regioners forebyggelsesudspil, fremfor at gå til en fælles regional pulje. Hermed bidrager midlerne samtidig til, at regionens egne forskningsmiljøer understøttes. KONSEKVENSER Side 8 af 21

9 Såfremt det besluttes at udmønte midlerne som foreslået, vil det muliggøre, at Region Hovedstaden tager hovedansvar for initiativet i Danske Regioners forebyggelsesudspil om etablering af et forebyggelseslaboratorium, som eller vil være helt afhængigt af muligheden for finansiering gennem eksterne fonde. Region Hovedstaden vil så ikke bidrage til etablering af en fælles regional forskningspulje, men Danske Regioner støtter op om denne prioritering. Det er således ikke vurderingen, at det vil have en negativ indflydelse på det i forvejen gode samarbejde med de øvrige regioner omkring forskning i forebyggelse. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da det drejer sig om udmøntning af midler, som er afsat i budget KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges sundhedsudvalget den 31. oktober 2017, forretningsudvalget den 5. december 2017 og regionsrådet den 19. september DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg/Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Henvendelse til regionsrådene fællesregional pulje til forskning i foreb... Side 9 af 21

10 4. DRØFTELSESSAG: MÅLOPFYLDELSE I DE KLINISKE KVALITETSDATABASER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget behandlede på mødet den 12. september 2017 den 3. kvartårlige rapportering på kongeindikator, driftsmål og ambitionsniveau. Udvalget har bedt sundhedsudvalget om at drøfte målopfyldelsen i de kliniske kvalitetsdatabaser, som er kongeindikatoren for høj faglig kvalitet. Forretningsudvalgets referat er vedhæftet til orientering (bilag 1) (rettelsesbilag 2). INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: at målopfyldelsen i de kliniske kvalitetsdatabaser drøftes. POLITISK BEHANDLING Drøftet. Sundhedsudvalget ønskede at få en forklaring på den lave målopfyldelse i databasen hoftenær lårbensbrud på et møde i starten af Endvidere besluttede udvalget, at det en gang årligt får en forklaring på målopfyldelsen i de databaser, der ligger lavere end 50 % i målopfyldelsen. Leila Lindén (A), Lene Kaspersen (C) og Katrine Vendelbo (O) deltog ikke i behandlingen af punktet. SAGSFREMSTILLING Region Hovedstaden har fire politiske målsætninger og en række konkrete driftsmål. I relation til de politiske målsætninger er der etableret kongeindikatorer således, at der løbende kan følges op på virkeliggørelsen af målsætningerne. Kongeindikator høj faglig kvalitet - de kliniske kvalitetsdatabaser Kongeindikatoren for klinisk kvalitet indgår i Region Hovedstadens Driftsmålstyring. Den er baseret på indikator-resultaterne i de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser og belyser den samlede sundhedsfaglige kvalitet i hospitalsvæsenet. Den dækker sygdomsområder, som bl.a. er kendetegnet ved at omfatte de store, de dyre og de alvorlige sygdomme. Kongeindikatoren måler hvor stor en andel af indikatorerne i databaserne, der er opfyldt, ud af det samlede antal indikatorer. Beregningsmetoden er ændret forår 2017 (se bilag 4), og ambitionsniveauet (standarden) er fastsat til 60 %. Resultaterne opgøres på regions- og hospitalsniveau, men data giver mulighed for at dykke ned i den enkelte database og den enkelte indberettende afdeling/enhed. Indikatoren er efterfølgende blevet en del af aftalen om nationale mål for sundhedsvæsenet mellem regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Resultaterne skal vise udviklingen i den faglige kvalitet på tværs af regionerne. Målopfyldelsen I den vedhæftede driftsmålstyringsrapport fra september 2017 vises udviklingen i de kliniske kvalitetsdatabaser i perioden august 2016 til september 2017 (bilag 3). Målopfyldelsen varierer mellem 49 % og 57 %, senest 51 %, og ambitionsniveauet har således ikke på noget tidspunkt været opfyldt (Tabel 1. og Figur 2.). Variationen over tid og mellem hospitaler vurderes at være tilfældig. Tabel 1 viser resultaterne måned for måned i hospitalerne og den Psykiatriske Virksomhed. Tabellen viser, at en del hospitaler på eet eller andet tidspunkt har opfyldt ambitionsniveauet i løbet af opgørelsesperioden (grøn), og at to hospitaler opfylder målet i juli Psykiatrien og Steno Diabetes Center Copenhagen har meget lav målopfyldelse, som påvirker de samlede resultater negativt. I psykiatrien vurderes årsagen at være indberetnings-/registreringsproblemer, mens Steno-data er påvirket negativt af nyt Opus-medicinmodul og indberetningsproblemer. Tabel 1. Side 10 af 21

11 Samlet betyder resultaterne i Region Hovedstaden, at kun ca. halvdelen af alle målene omkring den faglige kvalitet opfyldes, og derfor at der er behov for et målrettet arbejde med at forbedre den faglige kvalitet, som den belyses i de kliniske databaser. Målopfyldelsen er sammenlignelig med landet som helhed, hvor resultatet ultimo 2016 var 60 %, varierende fra 54 % - 66 % (se figur 1.) Figur 1: Figur 2. viser hospitalernes og psykiatriens målopfyldelse i perioden august 2016 juli 2017 (data fra tabel 1). Figur 2 Side 11 af 21

12 Figur 3. viser målopfyldelsen for hver enkelt database. Færre databaser opfylder nu målet, sammenlignet med Driftmålstyringsrapporten fra august 2016, uagtet at data er uændrede. Det skyldes, at målopfyldelsen i databaserne skiftede beregningsmetode forår 2017 (forklaret i detaljer i bilag 4). Figur 3. Alle mål er opfyldt i 8 databaser, heriblandt børne-ungediabetes, lyskebrok, blodkarsygdomme, dialyse, intensivbehandling, og behandling af hjertesygdomme. I den lave ende af målopfyldelsen ligger databaser for hofteprotesekirurgi, hoftebrud, hjertestop og psykiatri. Se eventuelt bilag 5, hvor alle databasernes forkortelser er forklaret. Som tilfældet er i mange overordnede resultater i driftsmålstyringen, er formålet at give et hurtigt overblik over 'regionens tilstand' og udviklingen over tid. Hvis resultaterne vurderes mindre tilfredsstillende, er næste skridt at dykke ned i data fra den enkelte database, i den enkelte afdeling, i resultaterne for den enkelte indikator, og i udviklingen over de seneste perioder. Klinikere og ledere prioriterer herefter på Side 12 af 21

13 baggrund af denne analyse, hvilke indsatsområder, der skal arbejdes med. Øget ambitionsniveau Et opjusteret ambitionsniveau fra de nuværende 60 % til de tidligere 80 % vil betyde, at langt de fleste afdelinger i de fleste databaser vil ligge meget langt fra målopfyldelsen. Det kan virke som både et negativt og et positivt incitament for klinikerne/frontpersonalet, men vil formentlig tilskynde ledere på alle niveauer til øget opmærksomhed og italesættelse af arbejdet med forbedring af kvalitet og patientsikkerhed, som det udtrykkes i målene i de kliniske kvalitetsdatabaser. Betydning af Sundhedsplatformen Med indførelsen af Sundhedsplatformen var forventningen i klinikken, at data automatisk ville blive overført til de kliniske kvalitetsdatabaser. Det er indtil videre kun muligt for et fåtal, og indberetningen til databaserne ad andre kanaler har været nedjusteret i mange tilfælde. Konsekvensen er, at Region Hovedstaden i flere databaser har lavere dækningsgrad og datakvalitet, sammenlignet med de øvrige regioner. De enkelte indikatorresultater er næppe påvirket negativt heraf. I erkendelse af at kun få databaser modtager data direkte fra Sundhedsplatformen, har Region Sjælland og Region Hovedstaden i fællesskab nedsat en arbejdsgruppe, der skal give anbefalinger til arbejdsgange for hver enkelt database, således at det sikres, at data kan indberettes udenom Sundhedsplatformen. Gruppen har udsendt de første anbefalinger til hospitalerne primo juli Efter planen er alle databaser beskrevet ved udgangen af Sideløbende arbejdes med udvikling af Sundhedsplatformen, der skal lette klinikernes arbejde med at finde de relevante patientdata, de har brug for ved indberetning til databaserne. Samtidig arbejdes med integration af flere databaser med Sundhedsplatformen, og det forventes, at der er afsat betydelige ressourcer til dette arbejde i KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION En særskilt kommunikationsindsats er ikke planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling /Anne Skriver JOURNALNUMMER WZ BILAGSFORTEGNELSE 1. FU, referat , pkt. 1 Kongeindikatorer 2. Rettelsesblad til sag om målopfyldelse i de kliniske kvalitetsdatabaser 3. bilag rapport driftsmålsstyring 4. Notat, klinisk kvalitet og ambitionsniveau sep Målopfyldelse databaser samt forkortelser Side 13 af 21

14 5. ORIENTERINGSSAG: OPFØLGNING PÅ OMRÅDET FOR RYGMARVSSKADEDE PATIENTER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Foreningen for Rygmarvsskade i Danmark havde foretræde for sundhedsudvalget i november 2016, hvor foreningen udtrykte bekymring for, at Klinik for Rygmarvsskader, der hører under Rigshospitalet, og har ambulatorier i både Hornbæk og på Rigshospitalet, Glostrup ikke kunne leve op til Sundhedsstyrelsens krav til højt specialiserede rehabilitering og livslang kontrol. Sundhedsudvalget fik på den baggrund en status på området for rygmarvsskadede patienter i april Denne status viste, at siden Rigshospitalet kom på Sundhedsplatformen i november 2016, var aktiviteten i ambulatoriet faldet til ca. 50 procent. Status i april 2017 viste endvidere, at Klinik for Rygmarvsskader forventede at kunne leve op til Sundhedsstyrelsens krav til højt specialiseret behandling, rehabilitering og livslang kontrol med den nuværende bemanding. Klinikken kunne dog i april ikke vurdere virkningerne af den reducerede psykologbemanding, der blev konsekvens af den seneste besparelse. Sundhedsudvalget ønskede en opfølgning på aktivitetsniveauet i forhold til Sundhedsplatformen samt på eventuelle afledte virkninger af den reducerede psykologbemanding. INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: at opfølgning på aktivitetsniveau efter indførelse af Sundhedsplatformen og afledte virkninger af den reducerede psykologbemanding på området tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Leila Lindén (A), Lene Kaspersen (C) og Katrine Vendelbo (O) deltog ikke i behandlingen af punktet. SAGSFREMSTILLING I Region Hovedstaden varetages behandling og genoptræning af patienter med rygmarvsskader på Klinik for Rygmarvsskader, der organisatorisk hører under Neurocenteret på Rigshospitalet. Klinik for Rygmarvsskader er fysisk placeret i Hornbæk og har ambulatorier både i Hornbæk og på Rigshospitalet, Glostrup, hvor patienter modtages til forundersøgelser og løbende kontrol. Status på aktivitetsniveau Klinik for Rygmarvsskader etablerede pr. 1. maj 2017 et tværfagligt ambulatorium på Glostrup-matriklen bestående af læger, sygeplejersker og fysioterapeuter. Det tværfaglige ambulatorium er etableret for at øge aktiviteten og få et øget tværfagligt fokus på patienten, og der har siden etableringen været en markant stigning i antallet af ambulante besøg. Der er sket en positiv udvikling i det ambulante aktivitetsniveau fra 50 % i april til 90 % i september Det samlede forventede ambulante aktivitetsniveau forventes i 2017 at være på 80 %. Klinikken vurderer, at det er vanskeligt at øge aktiviteten yderligere med den nuværende bemanding også i lyset af de forventede øgede krav om kvalitet, som følge af den forestående revision af Sundhedsstyrelsens redegørelse fra Overgangen til Sundhedsplatformen har ligesom for resten af regionen været tidskrævende, og klinikken bruger fortsat mere tid pr. patient. Der er fokus på, hvordan brugen af Sundhedsplatformen kan Side 14 af 21

15 optimeres, og hvordan klinikken kan blive dygtigere til at dokumentere i Sundhedsplatformen. Aktivitetsniveauet for indlæggelserne viser en belægningsprocent tæt på 100 %. Psykologbemanding i Klinik for Rygmarvsskader Klinik for Rygmarvsskader ansatte en klinisk psykolog pr. 1. januar 2017 og har i den anledning fokuseret psykologens opgaver. Psykologen varetager samtaler med nytilskadekomne patienter, supervision af personale i forhold til patientforløb samt deltager i et projekt om patientinddragelse. Den faglige fokusering af psykologens opgaver har medført, at psykologen fremtræder tydeligere i patientforløbene end tidligere, og der er en høj patienttilfredshed med denne ordning. Revision af Sundhedsstyrelsens redegørelse fra 1994 De to højt specialiserede klinikker i Vest og Øst Danmark (hhv. Regionshospitalet i Viborg og Rigshospitalet) har bedt Sundhedsstyrelsen om en revision af Sundhedsstyrelsens redegørelse om rygmarvsskader fra 1994, da den er forældet. Sundhedsstyrelsen har på den baggrund nedsat et arbejdsudvalg bestående af de to højt specialiserede klinikker samt patientorganisationen RYK med henblik på revision af redegørelsen fra I forhold til den gældende redegørelse fra 1994 lever Klinik for Rygmarvsskader på nuværende tidspunkt ikke op til kravene om livslang kontakt af rygmarvsskadede patienter, hvad angår ambulante kontroller årligt i de første 3 år og herefter hvert andet år livslangt. Dette er en konsekvens af den reducerede ambulante aktivitet. I den nye specialeplan er neurorehabilitering af rygmarvsskadede og tilgrænsende lidelser en højt specialiseret funktion i neurologien. Denne lå tidligere også i reumatologien. Det er en klar fordel, at Klinik for Rygmarvsskader ligger i Rigshospitalets Neurocenter, da man på den måde let kan skabe nye samarbejdsaftaler og udbygge eksisterende aftaler med såvel neurologisk, neurokirurgisk samt neuroanæstesiologisk afdeling. Herved kan der etaleres enklere, mere skræddersyede patientforløb, hvor trådene kan samles af de patientansvarlige læger og øvrige fagpersonale. Klinik for Rygmarvsskader ansatte fra januar 2017 en ekstra overlæge i en 1-årig midlertidig stilling finansieret af Neurocenteret. Klinikken ønsker en permanent opnormering af lægegruppen med en ekstra overlæge, der kan være med til at øge aktiviteten i ambulatoriefunktionen samt øge flowet i indlæggelser, således at klinikken fremadrettet kan leve op til Sundhedsstyrelsens krav. Det undersøges aktuelt, hvorvidt dette vil kunne finansieres. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges sundhedsudvalget den 31. oktober Der er ikke umiddelbart planlagt yderligere aktiviteter. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Anne Skriver Side 15 af 21

16 JOURNALNUMMER Side 16 af 21

17 6. EVENTUELT EVENTUELT Koncerndirektør Svend Hartling orienterede om Medicinrådets afgørelse i sagen om præparatet Spinraza, som bruges i behandlingen af svær, sjælden muskelsvindssygdom samt status for processen. Desuden orienterede Svend Hartling om status for Region Hovedstadens arbejde med personlig medicin. Et område, som sundhedsudvalget har fulgt. Regionsrådsmedlem Annie Hagel (Ø) fremlagde ønske om, at sundhedsudvalget drøfter muligheden for oprettelse af tolkekorps i Region Hovedstaden. Sundhedsudvalget besluttede at drøfte det på kommende møde. Regionsrådsmedlem Annie Hagel ønskede at vide om der per 1. november kun skulle være en læge som bagvagt om natten på Nordsjællands Hospital, Frederikssund. Administrationen kunne oplyse, at direktionen på Nordsjællands Hospital har besluttet fortsat at have to læger som bagvagt. Leila Lindén (A), Lene Kaspersen (C) og Katrine Vendelbo (O) deltog ikke i punkterne under eventuelt. Side 17 af 21

18 BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - meddelelser SUNDHEDSSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H4 MEDLEMMER Karin Friis Bach Formand Flemming Pless Næstformand Annie Hagel Medlem Katrine Vendelbo Medlem Afbud Leila Lindén Medlem Afbud Lene Kaspersen Medlem Afbud Marianne Stendell Medlem Niels Høiby Medlem Ole Stark Medlem Side 18 af 21

19 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Den Præhospitale Virksomhed skifter navn 2. Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Side 19 af 21

20 1. MEDDELELSER - DEN PRÆHOSPITALE VIRKSOMHED SKIFTER NAVN MEDDELELSER Den Præhospitale Virksomhed blev etableret den 1. januar 2012 som selvstændig virksomhed. I daglig tale refereres der til Den Præhospitale Virksomhed som Akutberedskabet. Administrationen har derfor besluttet, at navnet for Den Præhospitale Virksomhed officielt ændres til Region Hovedstadens Akutberedskab pr. 1. januar forkortet til enten RHA eller blot AKUT. Navnet afspejler i højere grad virksomhedens opgaveportefølje og er i tråd med de øvrige ændringer, der er foretaget på akutområdet med akutklinikker, akutmodtagelser, en akuttelefon og akutlægebiler. Endvidere er navnet både lettere at huske og udtale for borgere såvel som for samarbejdspartnere og medier, der alle ofte udtrykker undren over navnet Den Præhospitale Virksomhed. Navneændringen er endvidere i tråd med regionens strategiske indsatsområde Fokus & Forenkling, hvor der bl.a. prioriteres mere forståelige betegnelser for borgerne, f.eks. ved at indføre danske navne for hospitalsafdelinger. En lignende navneændring er også tidligere set hos Psykiatrien, der tidligere hed Den Psykiatriske Virksomhed. Idet de præhospitale køretøjer allerede er udstyret med regionens mørkeblå logo, vil Akutberedskabets logo fremadrettet også blive mørkeblåt. Det vil symbolisere, at Akutberedskabet løser tværgående, regionale funktioner. Til orientering er navnet på en række relevante og lignende samarbejdspartnere: Beredskabsstyrelsen, Hovedstadens Beredskab, Beredskab Øst, Østsjællands Beredskab. I de øvrige regioner hedder det Præhospitalet (Region Nordjylland), Den Præhospitale Virksomhed (Region Midtjylland), Præhospitalt Center, som også hedder AKUTberedskabet (Region Sjælland). I Region Syddanmark har området ikke et officielt navn, men kalder sig Det præhospitale område. Region Sjælland illustrerer, at der også regionalt er en bevægelse væk fra virksomhedsbetegnelsen og over mod det mere mundrette akutberedskab. Udgifter til ny skiltning udgør kr. og vil blive afholdt af Den Præhospitale Virksomhed inden for eksisterende budget. JOURNALNUMMER Side 20 af 21

21 2. MEDDELELSER SIDEN SIDST OG ARBEJDSPLAN FOR SUNDHEDSUDVALGET MEDDELELSER Siden sidst har sundhedsudvalget modtaget følgende: Den 13. oktober 2017: Orientering om regionens overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider ved behandling for kræft og visse tilstande for iskæmiske hjertesygdomme (bilag 1) Tentativ arbejdsplan for sundhedsudvalget 2017: Arbejdsplanen er vedlagt i bilag 2. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Brev til Sundhedsstyrelsen vedr overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider for september Sundhedsudvalget_arbejdsplan Side 21 af 21

22 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Opfølgning på aflyste operationer på Hjertecenteret Bilag 1 - Side -1 af 4 DAGSORDEN Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H4 MEDLEMMER Karin Friis Bach Formand Flemming Pless Næstformand Annie Hagel Medlem Katrine Vendelbo Dencker Medlem Leila Lindén Medlem Deltog ikke i punkterne 3, 4, 5 og 6 Lene Kaspersen Medlem Marianne Stendell Medlem Deltog ikke i punkterne 5 og 6 Niels Høiby Medlem Ole Stark Medlem Side 1 af 4

23 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Opfølgning på aflyste operationer på Hjertecenteret Bilag 1 - Side -2 af 4 INDHOLDSLISTE 7. Orienteringssag: Status for aflyste operationer i Rigshospitalets Hjertecenter for januar-august 2017 Side 2 af 4

24 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Opfølgning på aflyste operationer på Hjertecenteret Bilag 1 - Side -3 af 4 7. ORIENTERINGSSAG: STATUS FOR AFLYSTE OPERATIONER I RIGSHOSPITALETS HJERTECENTER FOR JANUAR-AUGUST 2017 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsudvalget fik en orientering om aflyste hjerteoperationer på Rigshospitalet på deres møde den 20. juni Som opfølgning på dette ønskede udvalget at blive orienteret om udviklingen i aflyste operationer, når data for 1. halvår 2017 forelå. INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: at tage status for aflyste operationer i Rigshospitalets Hjertecenter for januar-august 2017 til efterretning. POLITISK BEHANDLING Sundhedsudvalget har taget orienteringen til efterretning men understreger, at antallet af aflyste operationer er uacceptabelt. Udvalget beder om, at Niels Würgler Hansen, centerdirektør på Rigshospitalets Hjertecenter deltager i udvalgets næste møde. Centerdirektøren skal give status og beskrive de konkrete igangsatte initiativer samt redegøre for, hvornår antallet af aflyste operationer forventes at nå målet på max fem procent. SAGSFREMSTILLING I Region Hovedstaden foretages der på Rigshospitalets Hjertecenter næsten 1900 hjerteoperationer om året. I foråret 2017 udførte Hjertecenteret en analyse af udsættelser for perioden , og den viste, at antallet af udsættelser var for stort. Hjertecenteret igangsatte på denne baggrund en række initiativer. På baggrund af sundhedsudvalgets forespørgsel har Rigshospitalet lavet en opgørelse over antallet af patienter, der har fået udsat deres operation på hjertecenteret i perioden 1. januar august Opgørelse over aflyste operationer i perioden 1. januar august 2017 I perioden 1. januar til 31. august 2017 har 221 patienter fået deres operation udsat. Til sammenligning var antallet af aflyste operationer i perioden : 2016: 250 patienter 2015: 255 patienter 2014: 192 patienter Således et der et øget antal aflysninger i første halvår af 2017 i forhold til tidligere år. Af nedenstående figur ses en opgørelse over en procentvis udsættelse af operationer per måned (2017). Målet er, at det højst er 5 % af operationerne, der udsættes per måned. Side 3 af 4

25 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Opfølgning på aflyste operationer på Hjertecenteret Bilag 1 - Side -4 af 4 Overordnet set er det høje antal udsættelser af patienters hjerteoperation en konsekvens af en høj kapacitetsudnyttelse på tværs af operationsstuer, intensivafsnit og sengeafsnit. Operationsprogrammet er over de seneste år blevet pakket så tæt som muligt, og dette har reduceret muligheden for at absorbere for eksempel akutte patienter i operationsprogammet, eller hvis en operation trækker ud. Endvidere har ombygning af intensiv-afsnit i forbindelse med samling af børnehjertekirurgien resulteret i lavere aktivitet i slutningen af 2016 og begyndelsen af Rigshospitalet arbejder på at få antallet af aflyste operationer bragt ned ved at: Øge kapaciteten i den fast track-enhed, der er dedikeret til de planlagte operationer. Dermed bliver de planlagte operationer mindre afhængige af udsving i antal akutte patienter. Balanceret og fleksibel operationsplanlægning og booking-system. For at sikre et kontinuerligt patient-flow og undgå flaskehalse er det bl.a. nødvendigt, at operationsplanlægning tilrettelægges således, at"tyngden" i den hjertekirurgiske patientpopulation fordeles jævnt. Herved kan det i højere grad forebygges, at operationer må aflyses, fordi andre operationer trækker ud. Øget fleksibilitet ved afvikling af operationsprogram. Ved behov for akut operationskapacitet i dagstid arbejder Hjertecentret på at øge den planlagte operationskapacitet - dels ved mere fleksibel afvikling af det planlagte operationsprogram, dels ved optimeringer af arbejdsgange og vagtstrukturer for at undgå aflysninger i det planlagte operationsprogram. Øget kapacitet i fast track-enheden kræver større organisatoriske ændringer med for eksempel rekruttering, ansættelse og oplæring af nyt personale. Rigshospitalet forventer, at tiltagene vil betyde, at betydeligt færre operationer skal aflyses. Hospitalet er parat til at sætte andre tiltag i værk, hvis det skulle vise sig ikke at være tilstrækkeligt. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke konsekvenser, da der er tale om en status for aflyste operationer. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsplan er planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Der gives en fornyet status til udvalget, når data for hele 2017 foreligger. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Anne Skriver JOURNALNUMMER Side 4 af 4

26 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Bedre udnyttelse af kapacitet på de urologiske afdelinger Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Økonomi Regionsgården Kongensvænge Hillerød NOTAT Til: Sundhedsudvalget Opgang Blok C Telefon Direkte Mail lars.aebeloeeknudsen@regionh.dk Dato: 30. oktober 2017 Hjemtagning urologi På mødet i Sundhedsudvalget den 31. oktober 2017 behandles Rigshospitalets og Herlev Gentoftes samlede ansøgning om ændring i optageområder og hjemtagning af urologi fra private leverandører. I den forbindelse er der stillet opklarende spørgsmål i forhold til, hvordan Regionen vil sikre, at de ikke-specialiserede opgaver som hjemtages kan udføres billigere på regionens hospitaler end i den private sektor, hvor det af sagen fremgår, at: Det foreslås på den baggrund, at Urologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital hjemtager en del af den ikke-specialiserede aktivitet fra private leverandører, så regionens samlede kapacitet øges. Dette gøres på konkurrencedygtige økonomiske vilkår med private leverandører Indledningsvis bør det præciseres, at kapacitetsforøgelsen alene sker på regionens hospitaler, idet der stadig vil være tale om den samme kapacitet for regionen samlet set, uagtet hvor behandling foretages. Med hensyn til at sikre økonomien i forslaget, er udgangspunktet en pris, der tager udgangspunkt i det kendte prisniveau i det private. Prisen er beregnet ud fra det samlede antal omvisiterede patienter til det private i forhold til den samlede afregning. Derved opnås en gennemsnitlig pris pr. forløb, der ikke overskrider prisen i det private. Hospitalerne har i deres ansøgning tilkendegivet et antal forløb, der ønskes hjemtaget til HGH, hvorved den samlede volumen andrager 15,6 mio. kr. med en tilhørende DRG værdi på 31,2 mio. kr. Som det fremgår af sagen, vil der år 1 være en mindre merudgift i forbindelse med anskaffelse af udstyr på Rigshospitalet.

27 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Pulje til forskning i forebyggelse Bilag 1 - Side -1 af 2 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Fællesregional pulje til forskning i forebyggelse EMN Anne Cederlund Rytter, ACR Danske Regioners bestyrelse vedtog d. 2. marts 2017 udspillet SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Udspillet blev lanceret i forbindelse med Danske Regioners generalforsamling. Et af de områder som er i fokus er mere forskning i forebyggelse i regionerne. Konkret lægger udspillet op til, at regionerne etablerer en fællesregional pulje til forskning i forebyggelse inden for prioriterede områder. Regionerne har jf. sundhedsloven en generel forskningsforpligtelse og en specifik rådgivningsforpligtelse inden for forebyggelse. Med en fællesregional pulje bidrager regionerne til, at en koordineret forebyggelsesindsats går hånd i hånd med den nyeste viden om, hvad der virker. Det gælder både målrettet forebyggelse på tværs af flere parter, og den mest effektive organisering af forebyggelsesindsatsen. Det er et mål i udspillet, at puljen træder i kraft i Regionerne kan ansøge midler fra puljen til forskningsprojekter, der fremmer viden om forebyggelse på tværs af flere regioner. Forskningen skal bidrage til at producere viden om effekt af indsatser, som kan anvendes på tværs af flere parter fx kommuner og almen praksis. Forskningen kan involvere flere samarbejdsparter og forskningsmiljøer. Puljen skal bl.a. benyttes til følgende type forskningsprojekter: Studier der samler evidens om forebyggelse og sammenstiller eksisterende viden. Effektive metoder til organisering og implementering. Effektive forebyggelsesmetoder målrettet befolkningsgrupper og konkrete arenaer. Viden om at fremme mental sundhed. 1

28 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Pulje til forskning i forebyggelse Bilag 1 - Side -2 af 2 Økonomi Danske Regioners bestyrelse opfordrer til, at de fem regionsråd samlet afsætter 10 mio. kr. hvert år i en fireårig periode fra Midlerne afsættes efter bloktilskudsnøglen. Det fremgår nedenfor, hvor meget hver region afsætter pr. år. Afsat beløb pr. år Region Hovedstaden ,3153 Fordelingsnøgle Regions Sjælland ,1533 Regions Syddanmark ,2145 Region Midtjylland ,2133 Region Nordjylland ,1036 I alt pr. år Organisering af den fællesregionale pulje godkendes i kredsen af de regionale sundhedsdirektører i efteråret Med venlig hilsen Bent Hansen Stephanie Lose 2

29 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Målopfyldelse i de kliniske kvalitetsdatabaser Bilag 1 - Side -1 af 4

30 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Målopfyldelse i de kliniske kvalitetsdatabaser Bilag 1 - Side -2 af 4

31 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Målopfyldelse i de kliniske kvalitetsdatabaser Bilag 1 - Side -3 af 4

32 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Målopfyldelse i de kliniske kvalitetsdatabaser Bilag 1 - Side -4 af 4

33 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Målopfyldelse i de kliniske kvalitetsdatabaser Bilag 2 - Side -1 af 1 Center for Sundhed NOTAT Direkte Til: Sundhedsudvalget Dato: 27. oktober 2017 Rettelsesblad til sag 4 Drøftelsessag: Målopfyldelse i de kliniske kvalitetsdatabaser Ved udgivelsen af dagsordenen til møde i sundhedsudvalget den 31. oktober 2017 var det et forkert bilag 2, der var vedhæftet. Det korrekte bilag er nu vedhæftet og er bilag 3 og hedder bilag rapport driftsmålsstyring.

34 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Målopfyldelse i de kliniske kvalitetsdatabaser Bilag 23 - Side -1 af 62 4 Driftsmålstyringsrapport september 2017 Regionsniveau Udgivet 11. september 2017 Dataenheden, Center for Økonomi

35 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Målopfyldelse i de kliniske kvalitetsdatabaser Bilag 23 - Side -2 af 62 4 Sundhedsområdet - Driftsmålsindikatorer Driftsmålstyringsrapport september 2017 Udgivet 11. september 2017

36 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Målopfyldelse i de kliniske kvalitetsdatabaser Bilag 23 - Side af af 462 Kliniske kvalitetsdatabaser Sundhed - Kvalitet Efter at hospitalerne er overgået til sundhedsplatformen, kan der være mangler i de indberettede data. Driftsmålstyringsrapport september 2017 Udgivet 11. september 2017

37 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Målopfyldelse i de kliniske kvalitetsdatabaser Bilag 23 - Side af af 462 Kliniske kvalitetsdatabaser Sundhed - Kvalitet Virksomhed Aug-16 Sep-16 Okt-16 Nov-16 Dec-16 Jan-17 Feb-17 Mar-17 Apr-17 Maj-17 Jun-17 Jul-17 Amager og Hvidovre Hospital 48% 46% 46% 48% 53% 46% 48% 41% 37% 40% 44% 44% Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 58% 55% 59% 56% 54% 62% 61% 56% 55% 58% 56% 56% Bornholms Hospital 49% 48% 53% 52% 52% 52% 52% 44% 54% 48% 55% 55% Frederiksberg Hospital 64% 63% 64% 62% 64% 63% 63% 63% 63% 63% 63% 63% Herlev og Gentofte Hospital 58% 60% 60% 61% 63% 57% 61% 56% 59% 58% 57% 56% Hospitalerne i Nordsjælland 58% 56% 56% 60% 57% 60% 59% 53% 60% 52% 56% 63% Region Hovedstadens Psykiatri 24% 21% 23% 24% 24% 24% 24% 21% 21% 24% 24% 24% Rigshospitalet 55% 58% 60% 56% 53% 54% 55% 54% 58% 57% 55% 54% Steno Diabetes Center 67% 67% 67% 67% 67% 33% 33% 33% 33% 33% 33% 33% Region Hovedstaden 52% 53% 57% 54% 55% 49% 52% 51% 51% 52% 49% 51% Grøn: Rød: Opfylder ambition Opfylder ikke ambition Efter at hospitalerne er overgået til sundhedsplatformen, kan der være mangler i de indberettede data. Driftsmålstyringsrapport september 2017 Udgivet 11. september 2017

38 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Målopfyldelse i de kliniske kvalitetsdatabaser Bilag 4 - Side -1 af 3 Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed NOTAT Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Dato: 21. september 2017 Kongeindikatoren Kliniske Kvalitetsdatabaser og ændret ambitionsniveau. Kongeindikatoren giver et samlet mål for den sundhedsfaglige kvalitet udtrykt ved andelen af indikatorer i de landsdækkende, kliniske kvalitetsdatabaser hvor standarden (ambitionsniveauet) er opfyldt. Kongeindikatoren for klinisk kvalitet blev beskrevet ved implementeringen i driftsmålstyringen 2016 og vedlægges til orientering. Indikatoren anvendes også på landsplan og indgår i de nationale kvalitetsmål. Der er siden sket en ændring i beregningsmetoden og ændret i ambitionsniveauet. Begge dele gennemgås hér. Beregningsmetoden Kongeindikatoren opgøres som andelen af indikatorer, hvor standarden (ambitionsniveauet) er opfyldt, i forhold til det samlede antal indikatorer i alle databaserne. Der har været en årelang tradition for at karakterisere resultaterne af databasernes indikatorer efter en trafiklysmodel, således: Grøn Gul Rød Resultatet er med sikkerhed lig med eller bedre end standarden ( opfylder ambitionen ) Resultatet er med 95% statistisk sandsynlighed lig med eller bedre end standarden ( tæt på ambitionsniveau ) Resultatet er med sikkerhed dårligere end standarden ( opfylder ikke ambition ) Ledelser og klinikere betragter grøn og gul som udtryk for en tilfredsstillende kvalitet, - og dermed som ambitionen opfyldt. I praksis betyder det, at arbejdet med forbedringer kan afgrænses til de røde. I fremstillingen af disse resultater i diagrammer (f.eks. Driftsmålstyringsrapporterne) blev grøn og gul derfor lagt sammen til grøn.

39 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Målopfyldelse i de kliniske kvalitetsdatabaser Bilag 4 - Side -2 af 3 Den gule markering af et resultat fremkommer ved en statistisk beregning på den konkrete brøk (andel). Den fortæller, at udfaldet med stor sandsynlighed (95%) ligger i et interval, der indeholder selve ambitions-procenten. Det kan f.eks. udtrykkes som ambitionsniveauet på 80% er opfyldt, idet resultatet statistisk set ligger indenfor intervallet 77%-83%. Denne statistiske vurdering af data indgår i mange sammenhænge i den kliniske hverdag. Den bruges f.eks. ved vurderingen af laboratorieprøver: Patientens blodprocenten er 8,4 og normal, idet den falder indenfor normalområdet, der er Imidlertid har denne synsvinkel på målopfyldelsen den faldgrube, at den statistiske usikkerhed bliver meget stor, når antallet af patienter er meget lavt. Det kan betyde, at et reelt dårligt resultat alligevel tillægges de grønne som et opfyldt ambitionsniveau. Det kan f.eks. ske i Akut Kirurgi Databasen, hvor hul på mavesæk er relativ sjælden i en kirurgisk afdeling (10-20 patienter/år). Her skal resultaterne fortolkes med stor varsomhed, fordi den statistiske usikkerhed med få patienter er meget stor. Derfor blev det med start i 2015 i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, RKKP, besluttet gradvist at afskaffe de gule trafiklys, og sammenlægge disse gule resultater med de røde som samlet set ikke-opfyldt (opfylder ikke ambitionen). I dag vurderes resultaterne i alle nationale kliniske kvalitetsdatabaser derfor alene i forhold til ambitionsniveauet, således: Standard opfyldt: Ja (de grønne ) Standard opfyldt: Nej (de gule + de røde ) Konsekvensen af dette ændrede syn er derfor en ændret analyse- og beregningsmetode, der betyder at målopfyldelsen tilsyneladende er blevet dårligere, uden at der er sket ændring i de bagvedliggende data, og dermed i de processer og resultater, der skabes i klinikken. Ambitionsniveau/standard Med udformningen af en indikator fastlægges et område i patientforløbet (en proces eller et resultat), som fagfolk vurderer klinisk betydningsfuldt, - f.eks. andelen af patienter med sukkersyge, der får målt blodtryk 1 gang årligt. Fagligt set er det rigtigt, at det skal ske for alle patienter. I praksis vil det ikke være muligt i en række tilfælde, måske pga. udeblivelse. Derfor fastsættes et ambitionsniveau en standard der udtrykker, at vi betragter indikatoren som opfyldt, såfremt 90% af patienterne får målt blodtryk x 1 årligt. Om indikatoren er opfyldt hænger direkte sammen med fortolkningen ovenfor, og hvorvidt det er besluttet, at gul lægges til de grønne eller de røde. Side 2

40 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Målopfyldelse i de kliniske kvalitetsdatabaser Bilag 4 - Side -3 af 3 I Driftmålstyringsrapporterne er beregningsmetoden ændret i foråret 2017 i overensstemmelse med beslutningen i RKKP. Det betyder, at målopfyldelsen faldt fra ca. 80% til ca. 52%, med de samme bagvedliggende data. Det er derfor urealistisk at fortsætte med et ambitionsniveau på 80%, hvorfor det er nedjusteret arbitrært til 60%. Side 3

41 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Målopfyldelse i de kliniske kvalitetsdatabaser Bilag 5 - Side -1 af 1 Bilag Målopfyldelse kliniske databaser maj 2017