Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 4. semester. Hjemmesygeplejen Herning Kommune,

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Hjemmesygeplejen Herning Kommune,

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Hjemmesygeplejen er en del af den primære sundhedssektor. Du vil som studerende i Hjemmesygeplejen være organiseret i afdelingen Sundhed og Ældre under forvaltningen Social, Sundhed og beskæftigelse i Herning Kommune. Hjemmesygeplejen følger værdierne i kommunen, der sætter borgeren i centrum gennem åbenhed, nærhed og en levende demokratisk dialog. Kommunen er opdelt i 4 områder og som studerende på 4. semester er du tilknyttet et af områderne Nord, Syd eller Øst og en klinisk vejleder der. Mødested område Nord: Sundhedscenteret Østergade 5 i Aulum Mødested område Syd Lind hovedgade Herning Mødested område Øst: Møllegade Herning De fire områder er fordelt således: Hjemmesygeplejerskerne møder ind på mødestedet ved vagtens begyndelse og afslutter også vagten der. Som studerende bliver du inkluderet i sygeplejerskekollektivet og du deltager i gruppens planlægning og arbejdsfællesskab. Du får herved mulighed for, at få et godt indblik i en hjemmesygeplejerskes arbejde og i hvordan gruppen vedligeholder og udvikler kvaliteten af plejen. 2/9

3 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Hjemmesygeplejen er organiseret i faste borgerruter, du bliver tilknyttet en bestemt borgerrute og din kliniske vejleder/daglige vejleder følger dig på denne rute hos udvalgte borgere. Herved bliver du godt kendt med borgerne, og kan opnå øvelse i at inkludere helheden i borgerens livssituation i sygeplejen. Du får også mulighed for at samarbejde med den faste hjemmehjælpergruppe og opnå øvelse i at lede sygeplejen og koordinere plejeforløb tværfagligt og tværsektorielt. Plejegruppen omfatter: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Organisering af indsatsen er opdelt efter kompetence. Hjemmesygeplejersken er tovholder på plejeforløbet hos de enkelte borgere og varetager vurdering og uddelegering i den konkrete situation, samt udfører de komplekse sygeplejeopgaver. Kommunen har desuden sygeplejefagligt akutteam. Social- og sundhedsassistenter / plejehjemsassistenter varetager opgaver forbundet med velkendte og stabile forløb, samt grundlæggende sygepleje i henhold til deres individuelle kompetenceniveau. Social- og sundhedshjælpere varetager grundlæggende plejeopgaver, praktiks bistand i hjemmet, samt opgaver efter individuel oplæring. Ufaglærte afløsere varetager grundlæggende plejeopgaver, praktiks bistand i hjemmet, samt opgaver efter individuel oplæring, specielt i ferieperioderne. Elever og studerende: I hjemmesygeplejen er der sygeplejestuderende på og 6. semester herudover Grundforløbselever, Social - og sundhedshjælperelever, Social- og sundhedsassistentelever og ergo- og fysioterapeutstuderende. Der er alle kategorier af personale i dagvagt, men forskellige kategorier i de forskellige dele af kommunen i aften og nattevagt. Der er sygeplejedækning i døgnets 24 timer. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejder vi med: Kommunens akut team, ergoterapeuter og fysioterapeuter inden for vedligeholdelsestræning og genoptræning samt aktivitet og arbejdsmiljø. Rehabiliteringscenteret og Fuglsangsøcentret, som indeholder en stor del af kommunens aflastningspladser. Kommunens øvrige plejecentre og visitationsenheden, blandt andet i forbindelse med planlægning af udskrivelse og borgerens fremadrettede behov for sygepleje. Herudover relevante sygehusafdelinger I Region Midt, Praktiserende læger og speciallæger, f. eks i forhold til behandling af sår. 3 Sygeplejefaglige forhold Borger kategorier Borgerne i hjemmeplejen har forskellige fysiologiske, psykologiske og /eller sociale problemstillinger og behov, som ofte har baggrund i alders- og livsstilsbetingede sygdomme, svækkelse eller sygeplejebehov opstået efter akut sygdom eller ulykker. De har behov for sygepleje af varierende kompleksitet og har brug for såvel sundhedsfremmende og forebyggende, lindrende og behandlende tiltag. Fx sygepleje der 3/9

4 omhandler komplekse instrumentelle opgaver samt pædagogiske og kommunikative opgaver. Borgere der modtager hjemmesygepleje, kan være Børn, unge, voksne og/eller ældre som har brug for behandling og sygepleje. Borgere der er udskrevet fra sygehuset og som fortsat har behov for behandling. Borgere med en eller flere kroniske lidelser fx KOL, diabetes, kredsløbslidelser og følgelidelser heraf. Borgere i palliative plejeforløb. Borgere med psykologiske og sociale problemstillinger, så som misbrugsproblemer fx alkohol og eller medicin og psykiatriske lidelser som depression, skizofreni, psykoser, fobier m.v. Borgere ved livets afslutning og deres pårørende. Borgere i Rehabiliteringsforløb, både i forbindelse med kroniske forløb, cancersygdomme og efter akut opstået sygdom eller ulykker. Borgere med demenssygdomme og andre hjernelidelser. I hjemmesygeplejen møder du alle typer sygdomsbilleder, såvel somatiske som psykiatriske, akutte og kroniske og følger efter traumer. De nuværende målgrupper for sygeplejen er potentielle klienter i alle aldre. Borgerne er via central visitation henvist fra egen læge eller sygehuset, samt henvendelser fra andre steder såsom sagsbehandlere i Socialforvaltningen, hjemmeplejens egne rækker eller borgerne selv og deres pårørende. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I Hjemmesygeplejen vil der altid være et helhedsblik på borgeren, således at der ud over borgerens sygdomsbillede indgår en vurdering af og støtte til borgeren ud fra personlige og sociale ressourcer. Fx kommer hjemmesygeplejersken i årevis hos borgere, hvor det er den støttende samtale og vejledning relateret til borgeres psykiske eller somatiske lidelse og ressourcerne til egenomsorg der er i fokus. Eller hjemmesygeplejersken kommer i kortere eller længere tid hos borgere der alene har behov for instrumentel sygepleje. Eksempler på sygepleje: En 70 årig mand med to sygdomsdiagnoser. En godartet hjernetumor og type 2 diabetes. Hjernetumoren har gennem længere tid været behandlet med Prednisolon, hvilket har medført diabeten der behandles med Insulin. Borgerens levevis og manglende forståelse for sygdommen påvirker hans blodsukker værdier, der ofte er meget høje, uden at borgeren selv mærker det. Hjemmesygeplejersken kommer dagligt i hjemmet for at give insulin og for at støtte borgeren i, at opnå stabile blodsukre balanceret med borgerens mestring, ønsker og levevis. En 89 årig mand, der op til aktuelle sygdomssituation har været fuldstændig frisk, aktiv og har klaret sig selv. Borgeren har udviklet cancer i colon, der har medført en akut operation med anlæggelse af stomi. Hjemmesygeplejersken kommer i hjemmet for, at oplære borgeren i at passe sin colostomi. Borgerens store ønske om mestring, vanskeligøres af et nedsat syn, der hæmmer hans mulighed for at få posen sat ordentlig på og undgå lækage problemer. 4/9

5 Metoder i klinisk praksis Klinisk beslutningstagen ud fra POMI modellen med fokus på aktuelle og potentielle sundhedsproblemer, risikoområder og ressourcer Sygeplejefaglig status med fokus på borgerens livssituation og deres psykosociale forhold herunder deres sociale og kulturelle situations betydning for sundhed og sygdom samt behandling og pleje Identificere, reflektere og analysere etiske dilemmaer. Didaktiske metoder ved vejledning og undervisning af patienter/borgere og pårørende Systematisk metode til forskellige kommunikations situationer. Fx VAS skalaen til vurdering af smerter, ISBAR til tværprofessionel kommunikation, dataindsamling til forskellige screeninger og digital dokumentation i FSIII. Vurdere og anvende relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret viden til udvikling af klinisk sygepleje. Vidensdeling og -udvikling på mono- og tværfaglige møder Tilrettelagt sundhedsfaglig undervisning til såvel borgere og pårørende som andet sundhed personale. Vejledning og sparring med bl.a. kollegaer, områdelederen, kommunens akut team, farmaceut, sygeplejefaglig konsulent og sygeplejeklinikkerne. Tidlig opsporing af begyndende sygdom TOBS BJØRK s Model for Praktisk Færdighedsøvelse Medicinadministration ud fra fastsatte kommunale instrukser. Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Fælles Medicin Kort Tjekliste og e-learningsprogram ved sår behandling fx kvalicare Herning Kommunes hjemmeside med tilbud til borgerne Klik på Ældre i Herning dernæst på Sygepleje og Sundhedstilbud. Herning Kommunes instrukser, på kommunens interne Intranet Kliniske retningslinjer, sundhedsloven, serviceloven og sundhedsaftaler 4 Uddannelsesmæssige forhold Nedenfor kan du læse hvordan du i vores praksis kan øve dig på og opnå semestrets læringsudbytter. Anvender klinisk beslutningstagen i samspil med patienter/borgere til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje Du øver dig i at foretage og argumentere for kliniske beslutninger i situationer hvor sociale og kulturelle forhold har stor indflydelse på borgerens livssituation. Du øver dig i skabe overblik og varetage det klinisk lederskab ved 4-5 borgere Du forholder dig til styrker og svagheder i lovgivningen og rammerne for sygeplejen i forskellige situationer hvor der er grænser for handlemulighederne Du viser at du reflekterer over og anvender din viden til at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, intervenere, evaluere, dokumentere, justere og koordinere sygeplejen 5/9

6 Du reflekterer over hvordan sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende og palliativ sygepleje indgår i helhedssygeplejen hos dine borgere. Anvender sygeplejefaglige interventioner i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb samt i sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende og palliative forløb Du øver dig i at udføre mange forskellige konkrete og specifikke sygeplejeopgaver hos udvalgte borgere. Du opnår indblik i borgerenes helhedssituation og få forståelse for deres sundhedsudfordringer og deres sygdomssituation gennem deltagelse i sygeplejen til grundlæggende behov fx i samarbejde med hjemmehjælperne og SOSU assistenterne, Vurderer og formidler om medicinhåndtering inden for en rammeordination og rammedele-gering i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Du øver dig i medicindosering og på sigt selvstændig varetager medicin administration hos udvalgte borgere Du anvender kommunens instrukser for medicinhåndtering og delegering i forhold hertil. Du reflekterer over og drøfter med dine vejledere om farmakologi og håndtering af medicin inden for en rammeordination og rammedelegering i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Argumenterer for vejledning og undervisning af patient og borger, pårørende, kolleger og uddannelsessøgende Du øver dig i at planlægge og gennemføre undervisning og vejledning til borgere og pårørende fx fracmin og insulin injektioner og kostvejledning. Du gennemfører, reflekterer over og får feedback på undervisningssituationer til kollegaer eller tværfaglige samarbejdspartnere fx hjemmehjælper eller sosu assistenter. Anvender relevant national og international etiske kodeks og lovgivning i sygeplejesituationer præget af forskellige kulturelle og professionsmæssige interesser Du øver dig i at forholde dig til egne fordomme i det professionelle møde. Du øver dig i at tilpasse sygeplejen til forskellige situationer hvor du ind i mellem må gå på kompromis med din faglige viden og sikre et fortsat samarbejde med borger og pårørende. Du øver dig i at vurdere og handle i etiske dilemmaer Vurderer situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i samspil med patient/borger i professionsfaglig og tværprofessionel praksis Du øver dig i at se og reflektere over forskellige kommunikationsformer i sygeplejen fx ved at observere og drøfte begrundelser og formål med kommunikationen med områdets sygeplejesker Du øver dig i selvstændigt at tilpasse din kommunikation til forskellige borgere og situationer. Du viser din vejleder hvordan du kommunikerer og reflekterer og får feedback herpå. 6/9

7 Du øver dig i at reflektere over og anvende pædagogiske og kommunikative teorier og redskaber når du skal informere, vejlede og undervise såvel patienter/borgere/beboere og pårørende som andet personale. Du reflekterer over sygeplejen værdier og metoder til involvering af borger og pårørende i sygeplejen. Anvender sygeplejeinterventioner der støtter patient/borger i at mestre deres livssituation ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge af rehabiliterende, pallierende, sundhedsfremmende og forebyggende karakter Du øver dig i ydelsen støtte til mestring af sundhedstilstanden fx ifm livsstilsændringer og støtte til familier med demens og palliation. Mestrer relevante arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Du giver plads til undren og fordybelse relateret til de problemstillinger der er hos dine borgere. Du undrer dig og undersøger problemstillinger der har potentiale for udvikling fx gennem øvelse i innovation. Du formidler din undren og dine undersøgelser til kollegaerne Anvender professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst Du opsøger og anvender de teknologiske kommunikationssystemer der er indlejret i områdets praksis fx FSIII. Udviser ansvarlighed og holder sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov i relation til semesterets tema Du arbejder aktiv med din kliniske studieplan både til planlægning, refleksion og evaluering af din læring i praktikportalen og får feedback af din vejleder både gennem samarbejdet i praktiske sygeplejesituationer og i praktikportalen. Du formidler ærligt om dine styrker og begrænsninger Du arbejder aktivt med at udvikle din læringsstil Du påtager dig medansvar for læringsmiljøet sammen med vejleder og personale Påtager sig ansvar for at søge, vurdere og anvende national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over semesterets tema. Du viser ansvar for og søger viden fra fagstof og forskningsresultater og anvender dette i argumentation og refleksion af sygeplejen. Fx kliniske retningslinjer og procedurer, E dok, PPS kliniske kvalitets databaser fra sundhed.dk samt aktuelle fagartikler. 7/9

8 Planlægnings- og evalueringssamtaler Vi gennemfører Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og dig som studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan og vi aftaler hvordan vi bedst kan vejlede dig frem mod semestrets læringsudbytter Vi planlægger med ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler med den kliniske vejleder til ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale med den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige. Vi vejleder og giver feedback i forbindelse med semestrets forudsætningskrav Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. I den omfang det er muligt, tilrettelægger vi fælles øvelser og refleksion sammen med andre studerende og evt. elever. Vi tilbyder før, under og efter vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder. Du inddrages i sygeplejerskegruppen og indgår i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner, parallelt med at du har mulighed for at forberede dig til nye opgaver og eller fordybe dig i aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Vi tilbyder dig relevante kliniske øvelser der giver dig mulighed for at fokusere på udvalgte lærings opgaver. Fx at øve dig i innovative processer eller vurdere kliniske retningslinjer. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan du få vejledning af såvel din kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af dig i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om forudsætningskravet. Krav vedrørende klinisk pensum 8/9

9 Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4 semester opgiver vi 2/3, svarende til ca sider og du opgiver 1/3 af den samlede litteratur svarende til ca. 200 sider. Vi lægger pensumlisten sammen med velkomstbrevet i praktikportalen og forventer at du undervejs i studieforløbet færdiggør din del af pensumlisten. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at du Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Overholder den aftalte mødepligt der omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder inden prøven Venlig hilsen vejledergruppen i Hjemmesygeplejen i Herning kommune Februar /9