Område Øst Møllegade 1 C, Markedspladsen i Herning midtby.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering På modul 6, er du tilknyttet hjemmesygeplejen, som er en del af den primære sundhedssektor. Hjemmesygeplejen i Herning kommune er organiseret i afdelingen Sundhed og Ældre under forvaltningen Social, Sundhed og beskæftigelse. Se mere på Sundhed og Ældre omfatter ca medarbejdere og indeholder både området for hjemmepleje og plejecentre. Sundhed og Ældre er opdelt i et Sygeplejeområde, et område for Sundhedsfremme, kost, træning og hjælpemidler samt Visitationsenheden. Det hele ledes af en Sundhed- og Ældrechef. Sygeplejen er geografisk opdelt i fire områder Nord, Syd, Øst og Vest. Sygeplejen følger værdierne i kommunen, der sætter borgeren i centrum gennem åbenhed, nærhed og en levende demokratisk dialog. Som studerende er du tilknyttet en klinisk vejleder i én af de 3 områder. Område Nord Østergade 5 I Aulum. Område Øst Møllegade 1 C, Markedspladsen i Herning midtby. Område Vest mødested på Plejecenter Vesterled, Vestergade Herning De fire områder er fordelt således: I hvert område er der ansat en gruppe sygeplejersker, der arbejder fordelt mellem dag, - aften og nattevagt. Hjemmesygeplejerskerne møder ind på mødestedet ved vagtens begyndelse og afslutter også vagten der. Som studerende bliver du inkluderet i sygeplejerskekollektivet og du deltager i gruppens September 2015 Side 1 af 10

2 planlægning og arbejdsfællesskab. Du får herved mulighed for, at få et godt indblik i en hjemmesygeplejerskes arbejde og i hvordan gruppen vedligeholder og udvikler kvaliteten af plejen til kronisk syge borgere i eget hjem. Som studerende bliver du, i første omgang, tilknyttet den borgergruppe/rute din kliniske vejleder har. Men afhængig af dit interesseområde finder vi borgere og sygeplejersker der arbejder med disse områder, så du får mulighed for at studere det. På modul 6 udvælger vi 2-4 borgerforløb, dette giver dig mulighed for at få mere dybdegående indblik i borgernes helhedssituation, og fordybe dig i problemstillinger knyttet til læringsudbyttet på modul 6. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Plejegruppen omfatter: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter og socialog sundhedshjælpere. Organisering af indsatsen er opdelt efter kompetence. Hjemmesygeplejersken er tovholder på plejeforløbet hos de enkelte borgere og varetager vurdering og uddelegering i den konkrete situation, samt udfører de komplekse sygeplejeopgaver. Kommunen har desuden sygeplejefagligt akutteam. Social- og sundhedsassistenter / plejehjemsassistenter varetager opgaver forbundet med velkendte og stabile forløb, samt grundlæggende sygepleje i henhold til deres individuelle kompetenceniveau. Social- og sundhedshjælpere varetager grundlæggende plejeopgaver, praktiks bistand i hjemmet, samt opgaver efter individuel oplæring. Ufaglærte afløsere varetager elementære opgaver, specielt i ferieperioder. Der er alle kategorier af personale i dagvagt, men forskellige kategorier i de forskellige dele af kommunen i aften og nattevagt. Der er sygeplejedækning i døgnets 24 timer Elever og studerende: I hjemmesygeplejen er der sygeplejestuderende på modul 1, 6 og 11 og 12. herudover Grundforløbselever, Social - og sundhedshjælperelever, Social- og sundhedsassistentelever og ergo-og fys. studerende. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejder vi med: Kommunens akut team, ergoterapeuter og fysioterapeuter inden for vedligeholdelsestræning og genoptræning samt aktivitet og arbejdsmiljø. Rehabiliteringscenteret og Fuglsangsøcentret, som indeholder en stor del af kommunens aflastningspladser. Kommunens øvrige plejecentre og visitationsenheden, blandt andet i forbindelse med planlægning af udskrivelse og borgerens fremadrettede behov for sygepleje. Relevante sygehusafdelinger I Region midt, Praktiserende læger, speciallæger, f. eks i forhold til behandling af sår. September 2015 Side 2 af 10

3 Patientkategorier/borgerkategorier Borgerne med kroniske sygdomme har en bred vifte af fysiologiske, psykologiske, social eller eksistentielle problemstillinger og behov, ofte med baggrund i alders- og livsstilsbetingede sygdomme og svækkelser. De har behov for sygepleje af varierende kompleksitet og har brug for såvel sundhedsfremmende og forebyggende, lindrende og behandlende sygeplejefaglige tiltag. Borgere der modtager hjemmesygepleje, kan være: Mennesker i alle aldre, som er/eller har været i behandlede på sygehuset og som fortsat har brug for behandling, specialiseret sygepleje samt sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje eller rehabilitering. F. eks med sygdomme som. KOL, diabetes, kredsløbslidelser samt følgelidelser heraf, samt andre kroniske sygdomme. Mennesker i med cancersygdomme i såvel stabile forløb som palliative plejeforløb ved livets afslutning. Mennesker med psykologiske og sociale problemstillinger så som misbrugsproblemer (alkohol og/eller medicin) og/eller psykiske lidelser som depression, skizofreni, psykoser, fobier m.v. Mennesker med demenssygdomme eller andre hjernelidelser. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Hemmesygeplejersken har, ud over konkret sygepleje til grundlæggende behov hos borgere med akutte og kroniske sygdomme eller alderssvækkelse, også til opgave at koordinere og lede sygeplejen. Blandt andet at vurdere plejebehovet, og igangsætte plejeydelser på baggrund af visitationen og områdets rammebeskrivelser. Fx hvis der henvises en ny borger til hjemmesygeplejen, er det hjemmesygeplejerskens opgave at vurdere og planlægge sygeplejeydelsen samt at oprette borgeren i Care systemet. I primærsektoren udspringer de kliniske problemstillinger af de enkelte borgerforløb og den enkeltes behov og problemer. Kompleksiteten hos borgeren er individuel. Hjemmesygeplejersken har ansvaret for at oprette og fastholde en tillidsfuld kontakt og samarbejde med både borgeren og hans eller hendes pårørende. Sygeplejeopgaverne udføres i borgerens hjem, eller på en sygeplejeklinik i området, og tilpasses borgerens hverdagsliv. Sygeplejen tilrettelægges og udføres i tæt samarbejde med borgeren, de pårørende og tilpasset de ressourcer og muligheder der er tilstede i det enkelte hjem. Flere borgere har fast hjemmepleje til såvel personlig pleje eller til praktisk bistand i hjemmet. Det er hjemmesygeplejerskens opgave og ansvar at sikre et godt samarbejde med hjemmehjælperne og være faglige konsulenter ift. observationer og eventuelle problemstillinger omkring den enkelte borger Eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger: Planlægning og koordinering af sammenhængende plejeforløb fx. rehabiliteringsforløb og September 2015 Side 3 af 10

4 sygepleje ved indlæggelse/ udskrivelse og indflytning på plejecenter At hjælpe og støtte patienten til at mestre egen sundhed og egenomsorg Observationer knyttet til sundheds- og sygdomsmæssige problemstillinger samt rapportering og dokumentation heraf. Borgerrettet information vejledning undervisning indenfor såvel sundhedsfremende, sygdomsforebyggende, behandlende og lindrende problemstillinger. Sygepleje til borgere og deres pårørende i terminale forløb Medicin håndtering (herunder administration dosering/injektion) Sygepleje til demente borgere og deres pårørende Sygepleje til borgere med smerter Sygepleje til borgere med ernæringsproblemer Sygepleje til borgere med inkontinens Sygepleje til borgere med sår Sygepleje ved udskillelsesproblemer At tilpasse og sikre hygiejniske principper/retningslinjer Sygepleje til borgere med særlige behov - fysisk/psykisk/socialt Hjemmesygeplejersken har mulighed for at hente hjælp hos kommunens akut team fx hvis en borger udskrives med en specialbehandling fra sygehuset, eller hvis der opstår akutte problemer i hjemmet. Typiske kliniske sygeplejeopgaver De sygeplejefaglige opgaver retter sig mod: Det udførende aspekt: Sygepleje til borgere med sammensatte og komplekse sygdomme Akut sygepleje, Samtaler om krise, sorg og konflikter, Pleje af døende (palliation) Omsorg, nærvær og kontakt, Sundhedsfremme og forebyggelse Deltage i opfølgende hjemmebesøg og udskrivningsbesøg. Vurdering af sygepleje til grundlæggende behov Tekniske og instrumentelle sygepleje opgaver fx sondeernæring, topkath og iv behandling. Medicinhåndtering, Undersøgelser, Sårpleje mm Undervisning, vejledning og rådgivning til borgerer og pårørende Det ledende aspekt: Planlægge, koordinere og lede sygepleje i sammensatte og komplekse forløb. Det kan f. eks. være ved akutte tilfælde, i situationer hvor behovet for pleje er meget skiftende, og ved uafklarede sundhedsproblemer. Vi samarbejder om opgaven med andre faggrupper. Vi evaluerer forløbene, så vi kan justere og forbedre plejen og undgå fejl. Vi uddelegerer opgaver på baggrund af observationer og faglig vurdering. Vi har fokus på såvel borgerens sikkerhed, såvel som sygeplejerskens og plejepersonalets September 2015 Side 4 af 10

5 arbejdsmiljø Det formidlende aspekt: Omfatter blandt andet formidling af viden om sygepleje og etiske problemstillinger til: Plejepersonale og kolleger inden for andre faggrupper, Praktiserende læger, sygehuse, sygeplejestuderende, elever m.m. Vi dokumenterer sygepleje i borgerens journal. Det udviklende aspekt: Ved at planlægge, evaluere og dokumentere indsatsen i plejeplaner med sigte på at fastholde og udvikle kvaliteten i sygeplejen. Gennem det nære samarbejde med praktiserende læger, sygehuse, apoteker, visitatorer, ergo - og fysioterapeuter m.m. hvor problemstillinger opstår, drøftes og bearbejdes således at sammenhæng i pleje og behandlingsforløb understøttes. Ved at forebygge fejl og ved at lære af fejl (utilsigtede hændelser og uhensigtsmæssige indlæggelser) Opmærksomhed på ny faglig viden og udvikling af sygepleje Sygeplejeopgaverne er beskrevet på websiden Plejen i Herning Kommune, fx sygeplejefaglige procedurer og vejledninger. Sygeplejen dokumenteres i borgerens journal svarende til Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser Forslag til hvordan du som studerende kan arbejde med læringsmålene for modul 6: At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og Sygdom. Gennem besøg, samtaler og relation med borgeren opnå indblik i /reflektere over deres syn på sygdom og sundhed, borgerens livshistorie og dennes betydning for den aktuelle livssituation At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme At være opmærksom på og respektere borgerens valg og selvbestemmelse og forholde dig til dilemmaer mellem egen værdier og borgerens opfattelse af de gode liv. Samt mellem sundhedsfaglige standarder og borgerens vurdering af livskvalitet. At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner Herpå. Fx ved at se på generelle sygdoms problematikker hos borgere i Herning kommune og fx hvordan KRAMS indsatsen tilrettelægges og tilbydes. Samt konkret hos borgere med kroniske sygdomme og de belastninger dette medfører så som senkomplikationer ved Type to diabetes eller hjemmeilt behandling hos borgere med KOL. September 2015 Side 5 af 10

6 At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til borgere Med kroniske sygdomme. Gennem anvendelse af sygeplejeprocessen (herunder analyse, og argumentation for principperne for sygeplejen) og opsætning af handleplaner samt anvende kliniske retningslinjer, procedurebeskrivelser og forskellige anamnese redskaber fx observationsskemaer og målinger. At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte borgere under hensyntagen til den Kronisk syges livssituation Under vejledning vurdere og udføre klinisk sygepleje og sundhedspædagogiske opgaver hos de udvalgte borgere. Herunder oprette og justere handleplaner. At anvende metoder, procedure og redskaber til administration af medicin til udvalgte borgere Selvstændig at udføre afgrænsede opgaver knyttet til medicinsk behandling hos kendte borgere og under vejledning udføre mere komplekse opgaver fx medicindosering. Redegøre for farmakologien omkring den medicin du administrerer og begynder at opnå indsigt i sammenhæng mellem borgerens sygdomssituation og den medicinske behandling. Opmærksomhed på og refleksion over konsekvenser af de mest almindelig brugte præparater. Kende Herning kommunes kvalitets standard for medicin administration At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder Risiko faktorer og sundhedsfremmende tiltag hos ældre borgere (Et fænomen = en problemstilling der viser sig for borgeren og sygeplejersken i praksis). Opmærksomhed på de kronisk syges egen vurdering af problemstillinger og refleksion over eventuelle dilemmaer i den sygeplejefaglig vurdering. Støtte borgeren i at opnå indsigt og tage ansvar, relateret til deres muligheder og ønsker om sundhedsfremme og forebyggelse At beskrive samfundets tilbud til ældre borgere Få indblik i Herning kommunes rammer og muligheder for kronisk syge, fx hverdags rehabilitering, diabetesskole og genoptræningstilbud. Opmærksomhed på aktivitetscentre og muligheder for meningsfulde aktiviteter til fremme for borgerens sundhed. At indgå i relationer, dialog og samspil med ældre borgere og undervise, vejlede og informere disse At samarbejde med, og øve dig i, at indgå i relation med borgere fra forskellige samfundslag, for herigennem at kunne støtte borgeren i forandringsprocesser. Vurdere ressourcer og begrænsninger i læringsforudsætninger med sigte på, at planlægge og udføre undervisning og vejledning tilpasser borgeren. September 2015 Side 6 af 10

7 Du kan øve dig i at afkode verbale og nonverbale signaler samt konteksten i kommunikationssituationerne. Samt øve dig i at lytte og balancere mellem at få indblik i borgerens tanker og følelser og holdninger samt tilbyde vejledning og information. At udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, Forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed. At argumentere for og vurdere den litteratur/teori du anvender. At kende, anvende og reflektere over Herning kommunes vejledninger og retningslinjer. Typiske patientforløb/borgerforløb I Hjemmesygeplejen vil der altid være et helhedsblik på borgeren, således at der ud over borgerens sygdomsbillede indgår en vurdering af og støtte til borgeren ud fra personlige og sociale ressourcer. Fx kommer hjemmesygeplejersken i årevis hos borgere, hvor det er den støttende samtale og vejledning relateret til borgeres psykiske eller somatiske lidelse og ressourcerne til egenomsorg der er i fokus. Eller hjemmesygeplejersken kommer i kortere eller længere tid hos borgere der alene har behov for instrumentel sygepleje. Eksempler på sygepleje: En 70 årig mand med to sygdomsdiagnoser. En godartet hjernetumor og type 2 diabetes. Hjernetumoren har gennem længere tid været behandlet med Prednisolon, hvilket har medført diabeten der behandles med Insulin. Borgerens levevis og manglende forståelse for sygdommen påvirker hans blodsukker værdier, der ofte er meget høje, uden at borgeren selv mærker det. Hjemmesygeplejersken kommer dagligt i hjemmet for at give insulin og for at støtte borgeren i, at opnå stabile blodsukre balanceret med borgerens mestring, ønsker og levevis. En 89 årig mand, der op til aktuelle sygdomssituation har været fuldstændig frisk, aktiv og har klaret sig selv. Borgeren har udviklet cancer i colon, der har medført en akut operation med anlæggelse af stomi. Hjemmesygeplejersken kommer i hjemmet for, at oplære borgeren i at passe sin colostomi. Borgerens store ønske om mestring, vanskeligøres af et nedsat syn, der hæmmer hans mulighed for at få posen sat ordentlig på og lækage problemer. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen i relation til dataindsamling, analyse, målsætning, planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre, formidle, dokumentere og evaluere sygepleje. Borgerens livshistorie, oplevelse af sundhed, sygdom, behandling og pleje. Observation og refleksion i forhold til borgere med kroniske sygdomme. Reflektere over sygeplejefaglige og etiske dilemmaer. Didaktiske metoder ved vejledning og undervisning af patienter/borgere og pårørende. Dokumentation i borgerens journal. September 2015 Side 7 af 10

8 Inddrage, vurdere og analysere relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret viden i sygeplejen. Fx ift vurdering og valg af procedure. Vidensdeling og -udvikling på mono- og tværfaglige møder. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Udvikling af kliniske retningslinjer eller procedurer, samarbejde med sygeplejekonsulent Udvikling af fællessprog Hverdagsrehabilitering Akut sygepleje i samarbejde kommunens Akutteam Demens, frontallabs skadede, akutte pladser på Fuglsang sø, demensbiblioteket samarbejde med demenskoordinatorerne. Kvalicare udvikling og implementering af sårbehandling Fælles Medicin kort Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I Herning Kommune er der ansat en uddannelseskonsulent der i samarbejde med de kliniske vejledere og de sygepleje ansvarlige områdeledere koordinerer, hvor de studerende skal være i klinikken. I alle områder er der ansat kliniske vejledere, som varetager planlægningen og vejledningen i dit kliniske forløb. De kliniske vejledere har én dag i hver uge afsat til vejledning og evaluering. Ud over den kliniske vejleder, vil du have mulighed for at få daglig vejledning og sparre med de hjemmesygeplejersker der er i dit område, og som kender, eller har ansvaret for den borgerrute du er tilknyttet. Den klinisk vejleder vil, sammen med dig vurdere og vælge sygeplejeområder ud fra modulets læringsudbytte. I god tid inden du starter i området sendes en mail med mødetid, sted og arbejdstider. Arbejdstiden er fortrinsvis i dagtimerne på hverdage. I mailen beskrives brug af uniform, mulighed for mad og drikke, hvordan du kommer rundt i området og andre praktiske oplysninger. Læringsmiljøet er kendetegnet ved indflydelse, medindflydelse, interesse for den gode sygepleje og viden om sygeplejerskeuddannelsens indhold og tilrettelæggelse. Der er mulighed for at få udfordringer, ansvar og udvikle selvstændighed i sygeplejen. Men altid med vejlederen eller en sygeplejerske i baghånden. Hjemmesygeplejersken er aldrig længere væk en et telefonopkald. Der er adgang til IT f. eks. Har alle hjemmesygeplejersker I Pad med rundt på ruten og en fast PC på kontoret, til de daglige administrative opgaver. Vi tager udgangspunkt i hvordan du lærer bedst og evt. din læringsprofil jf. den individuelle kliniske studieplan. Og vi lægger vægt på en åben og ærlig dialog, så vores samarbejde kan blive præget af gensidig respekt, tillid, anerkendelse og ansvarlighed. September 2015 Side 8 af 10

9 Aftaler om vejledning samt evaluering planlægges ud fra individuelt behov. I den kliniske periode er du i direkte samspil med borgeren, du observerer sygeplejerskens virke og udøver selv sygepleje, samt reflekterer over praksis og de vilkår der påvirker det faglige skøn. Den kliniske vejleder vil udfordre dine i etiske praktiske og teoretiske kundskaber. Der tages udgangspunkt i at klinikperioden inddeles i 3 faser: 1. Fase: Gensidig at blive kendt, ved at vejlederen opnår kendskab til dine forudsætninger og interesser samt, at du kommer til at kende området, personalet og sygeplejeopgaverne. 2. Fase: Opnå øvelse og rutine du bliver udfordret og evalueret i læreprocessen. 3. Fase: Arbejde selvstændigt og viser dine kompetencer. Tilrettelæggelse af den kliniske undervisning: Der planlægges start- uge og slut evalueringssamtaler, aftalt i den individuelle kliniske studieplan. Startdrøftelsen tager udgangspunkt i din personlige kompetence profil og modulets læringsudbytte. Studieaktiviteter og eksamen drøftes og aftales. Ca. midtvejs dannes et overblik over dit studieforløb, din vej mod målene og det drøftet hvordan den sidste del af perioden skal udnyttes. Spørgeskemaet Evaluering af din kliniske undervisningsperiode anvendes. Ved slutdrøftelsen anvendes det udfyldte spørgeskema, husk at printe det ud og medbringe det til evalueringssamtalen. Undervejs tilbydes Før, under - og efter vejledning i relation til den udførte sygepleje. Blandt andet vejledning med mulighed for at observere de erfarne sygeplejersker og blive vejledt eller guidet undervejs i den konkrete sygeplejesituation. Og selvfølgelig refleksion med klinisk vejleder eller den daglige vejleder om planen for sygeplejen og den gennemførte sygepleje. Efter aftale følges du med klinisk vejleder og modtager feedback på udført sygepleje. Deltagelse i planlægningsmøder og faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Selvstudium. Relevant informationssøgning i forhold til borgergruppen. Anvendelse af den individuelle kliniske studieplan på e portfolien Forventninger til den studerende I den kliniske periode forventes det, at du: Sammen med klinisk vejleder udarbejder studieplan 1-2 uger forud. Har mødepligt på 30 timer ugentlig. Er velforberedt og deltager aktivt i den aftalte undervisning og evaluering. Er engageret undrende spørgende, samt søger viden via litteratur og IT. Arbejder målrettet med modulets læringsudbytte ved brug af E-portfolien. September 2015 Side 9 af 10

10 Er reflekterende i tanke ord og på skrift via brug af den individuelle kliniske studie plan, ugeplaner, praksisbeskrivelser og andre skriftlige, faglige overvejelser med henblik på at fremme forståelsen mellem teori og praksis. Søger udfordringer i arbejdet med etiske praktiske og teoretiske kundskaber. I samarbejdet med borgeren og sygeplejekollegaer og andre medarbejdere, at du udviser pli og respekt for det enkelte menneskes værdier, normer og valg. Udvikle større grad af selvstændighed mod kliniske såvel som sundhedspædagogiske sygeplejeopgaver Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Uddannede Kliniske vejledere der samarbejde med kommunens uddannelseskonsulent og studiekonsulent omkring organisation og udvikling af klinisk undervisning. Pensum Den kliniske vejleder udarbejder pensumliste, hvoraf du skal udvælge pensum svarende til mellem sider. Herudover skal du selv vælge pensum svarende til ca. 150 sider heraf. Pensumlisten sende ud sammen med velkomstbrevet og denne, samt dine egne forlag til pensumlitteratur drøftes og aftales med den kliniske vejleder og indføres i din e portfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Af studieordningen fremgår det, at den studerende har pligt til at deltage i den planlagte kliniske undervisning svarende til gennemsnitlig 30 timer pr uge. Såfremt den studerende har mindre deltagelse end svarende til 30 timer pr uge, afgør den kliniske vejleder på baggrund af den studerendes individuelle kliniske studieplan, om den studerende på trods af dette opfylder deltagerpligten. Kan den kliniske vejleder ikke attestere at den studerende opfylder deltagelsespligten kontakter den kliniske vejleder den kliniske sygeplejelærer og studievejlederen på sygeplejerskeskolen med henblik på afklaring af, hvordan du kan opfylde deltagelsespligten og dermed opnå retten til at gå til klinisk prøve. Studieaktiviteterne på modul 6 er bygget op omkring de planagte Camp forløb og forløbet afsluttes med en intern klinisk prøve. Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig.. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen September 2015 Side 10 af 10