Skolefest. Fra redaktionen. Februar nr. 43. Informationsblad til skolens elever/forældre og personale. Fællesskolen Hammelev Sct.

Transkript

1 Fællesskolen Hammelev Sct. Severin Februar 2017 nr. 43 Informationsblad til skolens elever/forældre og personale I dette nummer: Velsmagende og kreativt samarbejde 2 Flotte rivebilleder 2 Skolefest I sidste uge optrådte årgang i Sct. Severinafdelingen på Hamonien med Sange fra andre lande. Efterfølgende var der skolefest på skolen. Lus, Krabber, løver. fælles om læsning 100 dagsfest på 0. årgang En ordentlig mundfuld Ombygning Den tomme bygning 5 Det videre forløb 6 Regnskab Regnskab 2016 fortsat 8 Jobrotation 8 Indskrivning for kommende 0. årgang 9 Fra redaktionen Personalia 10 Det første nummer af Netop Nu i 2017 udgiver vi med en ny redaktion i hvert fald delvis ny. Ny i redaktionen er skolens nye sekretær Mathilde Nørgaard Vitved. Mathildes opgave er at sørge for den spændende indpakning - opsætning og finpudsning af billeder og indhold til bladet, som fortsat udkommer 6 8 gange om året. Med venlig hilsen Mathilde Nørgaard Vitved og Erling Conradsen

2 Velsmagende og kreativt samarbejde mellem 0.H og 6.H Før jul mere præsist mandag d. 12. december havde vi for første gang samlæsning mellem 0. og 6. klasse i Hammelevafdelingen. Anledningen til dette var Luciaoptoget dagen efter d. 13. december, hvor der er Luciaoptog på skolen. Samlæsningen eller fællestimen, som det også hedder, skulle bruges på at bage Luciabrød, som skulle deles ud ved Luciaoptoget. Børnene hyggede sig rigtig meget med hinanden under forløbet. De var kreative, og det endte med, at der blev bagt næsten 200 gule flotte Luciabrød. Denne aktivitet vender vi helt sikkert tilbage til senest næste år ved juletid. Flotte rivebilleder Mandag den 9. januar havde 0. og 6. klasse i Hammelevafdelingen igen fællestimer med hinanden. Vi valgte, at arbejdet i disse timer skulle være kreative udtryksformer. Formålet var at lave et forløb, hvor der både var udfordringer for de store børn, men også være mulighed for, at de små elever kunne være med. Vi valgte at arbejde på karton, hvor børnene først skulle vælge et motiv og tegne motivet på kartonen. Derefter skulle der rives, limes og klistres, så motivet stod klar og tydeligt. Det var vidt forskellige motiver, som de forskellige grupper valgte, strand, storby, park og gård. Børnene havde et rigtig godt samarbejde og fik mulighed for at lære hinanden endnu bedre at kende. Side 2

3 Lus, krabber, løver, bjørne og heste fælles om læsning Børneuniverset i Hammelevafdelingen er godt i gang med læsebånd på tværs af klasserne. Børnene er delt ind i 4 niveaudelte hold. Forud for læsebåndet er alle børnene blevet "luset" ( LUS, læseudviklingsskema) - en metode til at klarlægge deres læseniveau. Læsehestene sidder på biblioteket og læser selvstændigt. De laver læsekontrakter og skriver ned, hvilke bøger de læser. Læsekrabberne arbejder med tekstforståelse. De læser en selvvalgt bog svarende til deres niveau og svarer herefter på spørgsmål til bogen. Bjørnene arbejder med læsestrategier, bogstaver og makkerlæsning. Læseløverne arbejder også med læsestrategier, bogstavernes lyde samt læsning. Snart skal børene fra 0. klasse også være med. De skal øve rimord, forlyd og spille forskellige spil, hvor der er fokus på bogstaverne. Senere skal vi også have 0. klasse med til læsebånd. De skal arbejde med bogstavkendskab, bogstavernes lyde og spille spil, hvor bogstaver er i fokus. Side 3

4 100-dagesfest på 0.årgang Fredag d. 13. januar fejrede 0.årgang i Sct. Severinafdelingen 100-dagesfest. hele årgangen i fælles sanglege i fællesrummet, hvor der blev sunget og danset til de gamle velkendte sanglege som "Så går vi rundt om en enebærbusk" og "Boogie Woogie". Herefter var der tid til leg udenfor, og så skulle der naturligvis dækkes op til den store festmiddag. Der var mange lækkerier på ta selv bordet - masser af frugt, grønt og lækre små retter. Spændingen og glæden var stor, da eleverne mødte ind om morgenen med deres medbragte mad til det store ta selv bord. Dagen blev skudt i gang med tale af afdelingsleder Dorthe Berg, og der blev overrakt diplomer og flag til klasserne for den gode indsats, som alle elever har ydet de første 100 dage i skolen. Det er imponerende så meget de nyeste elever på skolen allerede har lært - både fagligt og socialt og ikke at forglemme alt det med at gå i skole for hvad er det lige for en størrelse? Meget er der selvfølgelig at lære endnu, og så er det jo heldigt, at der lige præcis er endnu 100 dage tilbage i børnehaveklassen, som fortsat byder på leg og læring i fællesskabet. Efter talen og diplomoverrækkelse deltog Alt i alt en rigtig festlig dag med glade og forventningsfulde elever, som var meget stolte over nu at have gået i skole i hele 100 dage. Tak for en festlig 100 -dagesfest til alle. Side 4

5 En ordentlig mundfuld Ombygning I sidste nummer af Netop Nu fik I en status på arbejdet indeklimaprojektet i Sct. Severinafdelingens 1955-bygning. Den aftalte plan var, at de første 9 klasselokaler skulle afleveres klar til brug ved årsskiftet. Og planen holdt sådan set, hvis skolen altså ikke sammen med kommunens bygningsafdeling havde tilkøbt en renovering af varmesystemet, som ikke var en del at den oprindelige projektering. Det tilkøb forsinkelse elevernes tilbagevenden til de nyrenoverede lokaler efter juleferien. Derfor måtte 9 klasser midlertidigt placeres i faglokalerne, mens håndværkerne lagde sidste hånd på renoveringen af varmesystemet i bygningen. I løbet af uge 4 kunne eleverne så fylde de nyrenoverede lokaler. Her skal de være frem til sommerferien, hvor der så sker en endelig fordeling af klasserne, når også den ældste bygning fra 1924 er klar igen. Vi er rigtig godt tilfredse med den renovering, som har fundet sted. Lokalerne fremstår meget indbydende, renoveret med respekt for den historiske dimension og de rammer, som Kulturstyrelsen har sat for renoveringen af de fredede bygninger. Den tomme bygning Lige nu er 1924-bygningen helt tom. Skolens serviceafdeling og håndværkerne i projektet har på det nærmeste skrællet bygningen, så den lige nu på det nærmeste bare er en tom skal. Af historiens dyb aner man også hvor statelig bygningen må have taget sig ud tilbage i Gennemboringer af betondækkene, som skal give plads for rørgennemføringer til ventilationsanlægget, afslører forskellige tiders gulvbelægning den nuværende linoleum øverst, 1970 ernes tæpper derunder, et intermezzo af vinylfliser fra 1950 erne og endelig den oprindelige sorte og hvide terrasso nederst. Bortskaffelsen af de nedhængte lofter åbenbarede flere steder den synlige bjælkekonstruktion. I al sin nøgenhed fornemmer man nu lokalernes oprindelighed - lyset som strømmede ind af de småsprossede vinduer i de højloftede lokaler, de blanke terrassogulve med forhøjning til lærerens kateder, pultene på rad og række. I bygningen af den første skole efter genforeningen ønskede man således at markere den styrke, som danskheden skulle udgøre i den nye landsdel. Jeg kan sagtens forestille mig eleverne sidde bøjet over deres pulte i andægtighed, mens lærerens stemme har runget højt fra katederet deroppe på forhøjningen ved siden af tavlen. Side 5

6 Det videre forløb Efter at have arbejdet sig igennem den første bygning, har byggeledelse og håndværkerne nu et særdeles godt greb om fremgangsmåde og procedurer. Hen over de næste 4 5 måneder er opgaven klar. Det nye ventilationsanlæg integreres i bygningen, og den rå skal vil igen blive gjort indeklimavenlig og indbydende med nye nedhængte lofter, nye lamper, maling af væggene, renovering af gulvene mv. I de kommende numre af Netop Nu vil vi følge udviklingen. Side 6

7 Regnskab 2016 I slutningen af januar plejer vi at gøre regnebrædtet op hvad angår skolens økonomi. Økonomi har vi jo nok en tendes til at forbinde med grå og kedelige talrækker uden meget liv. I skolen er det vores opgave at bruge det økonomiske grundlag bedst muligt ind i en tænkning omkring børnene, så vi skaber de bedst mulige betingelser for læring, udvikling, trivsel og oplevelse. Vores samlede økonomi er på kr. i skole og sfo. Den største del anvender vi på lønninger til de aktiviteter, som er lovbundne i undervisningen, eller som er forældrebetalte i SFO. De fleste af midlerne sætter vi navn på hvert forår, når vi planlægger et nyt skoleår. Hver klasse på skolen koster eksempelvis godt kr. om året i basisdriften penge til lærerlønninger og undervisningsmidler. Ud over midler til klasserne afsætter vi også penge til særlige opgaver, supplerede undervisning, pædagogisk funktion (sfomedarbejdere i klasserne), biblioteksdrift, itdrift, sekretariat, bygninger mv. Økonomien forgrener sig ud i alle de mange aktiviteter hen over skoleåret med det klare mål, at løse opgaven bedst muligt både på det overordnede plan og omkring den enkelte elev. Hen over året kommer vi uvægerligt i dilemmasituationer i forhold til at gøre det godt nok omkring det enkelte barn. Hver gang vi har brug for at løse en særlig opgave omkring et barn, er vi nødt til at veje opgaveløsningen op mod den samlede opgave, op mod den samlede økonomi. Vi skal gøre det bedst mulige i situationen vi førsøger at gøre det bedst mulige i situationen. Det nytter ikke noget at godheden løber af med os, og vi bruger løs af pengene uden tilstrækkelig omtanke. Det hævner sig nemlig i det følgende kalenderår. For som med alle decentrale institutioner, står skolen på mål for det forbrug, vi har planlagt med hen over året, så vi skal ikke unødigt bringe kontoen i minus, til gengæld skal vi heller ikke spare op de penge politikerne har afsat til opgaven, skal også kommme børnene til gode. Vi følger den økonomiske udvikling hen over året, og hver måned skal jeg som leder vurdere på årsresultatet med det sigte at vi kommer ud af året i nærheden af 0. I disse dage er vi ved at lægge sidste hånd på regnskabet for Det ser ud til, at vi kommer ud af året med et plus på ca kr. svarende til knap 0,7 % af det samlede budget. Med det resultat er vi fra min udkigspost kommet godt i mål tæt på 0, og med en lille smule på kistebunden til at gå 2017 i møde med. Nu hvor hovedet er fuldt af tal, vil jeg komme med et par bemærkninger til regnskabsresultatet. I en effektiv skoledrift skal vi altid have et stort fokus på omkostningsdelen. Når vi for eksempel køber ind, har vi glæde af de rationaliseringer, som mange af kommunens og statens indkøbsaftaler giver os. Derudover kan vi som stor skole bruge vores relativ store pondus til at foretage store indkøb, som på lang sigt gavner skolens økonomi. Side 7

8 Regnskab fortsat Inventar Et eksempel herpå er det indkøb af inventar, som i Sct. Severinafdelingen skal anvendes til erstatning for det nedslidte inventar fra 1970 erne og 1980 erne, som indtil nu har været anvendt i de gamle bygninger. I stedet for at fordele inventarindkøbet over 3 4 år, har vi nu købt alt det inventar, vi skal bruge når bygningerne er færdigrenoverede. Ud over at sikre os en god pris ved et storindkøb, har vi på den måde også kunnet stille krav til materialer, design og forarbejdning, uden at det har betydet en væsentlig meromkostning. Indkøbet er netop blevet afsluttet. Vi valgte at forhandle videre med det billigste af 3 firmaer, som gav et bud på opgaven. Den billigste pris endte på kr., mod det dyreste bud, som var på mere end kr lidt af en forskel må man sige. For de penge kan vi udstyre klasserne med nye skabe, reoler og skuffereoler. De fysiske rammer Et andet eksempel er, at vi gennem nogle år har valgt at prioritere en tiltrængt opgradering af de fysiske forhold i begge afdelinger, ude og inde. Formålet har været at skabe gode rammer omkring hverdagen, for børnenes læring og leg, for børns og voksnes trivsel i al almindelighed. Det betyder meget, at rammerne er indbydende og det får vi også bekræftet i den tilfredshedsundersøgelse under Læringsledelse vi gennemførte i efteråret Her får vi i særdeleshed gode tilbagemelinger på medarbejdernes positive oplevelse af rammerne på skolen. Ligeledes oplever vi, at eleverne passer godt på skolen. Jobrotation Gennem de sidste 3-4 år har vi på skolen haft et stærkt fokus på medarbejdernes efteruddannelse herunder at opnå de mål om undervisningskompetence, som er skitseret i skolereformen. Opgaven ligger hos skolen, statslige midler betaler kursusudgiften, fra Læring og Pædagogik får vi et tilskud, mens skolen så afholder broderparten af udgiften. Vi kan lægge et højt niveau hvad angår efteruddannelse, fordi vi også sørger for at søge den statslige pulje med jobrotationsmidler. Midlerne betyder, at vi hvert år har kunnet øge vores samlede budget med minimum 1 million kroner. For pengene ansætter vi jobsøgende lærere og pædagoger i 6 måneders forløb, hvor de bl.a. hjælper os med støtteopgaver i klasser eller på enkelte børn. De nævnte underoverskrifter er eksempler på, hvordan vi i skolen kombinerer økonomi og pædagogisk tænkning. Hvordan vi driver skolen effektivt, så vi kan give børnene de bedst mulige vilkår og rammer for udvikling og trivsel. Side 8

9 Indskrivningsarrangement for kommende 0. årgang Torsdag d. 19. januar holdt skolen Åbent hus for kommende elever der starter i 0. klasse til august. Eftermiddagen var velbesøgt, og vi fik lejlighed til at få hilst på mange af de spændte nye elever og deres forældre. De nye elever fik sammen med deres forældre hilst på børnehaveklasselederne og set vores fine og indbydende lokaler i både skole og SFO. Især det nye legerum "Spiloppen" trak børnene til som en magnet. "Spiloppen" er et lokale, som vi har fået indrettet som indendørs legeplads med gummibelægning på gulvet og to klatrestativer og klatrevæg mm. Det fik pulsen op hos børnene. Udover at se lokalerne og få hilst på børnehaveklasselederne, som kunne fortælle de nye forældre og børn om hverdagen i skolen, fik alle også en personlig samtale med enten en leder fra skolen eller en børnehaveklasseleder. Det er rart for både forældre, børn og skolen at få hilst på hinanden og få en lille snak om stort og småt. Der var som altid stor forskel på, hvordan de kommende elever møder de nye omgivelser. Nogle med stort gåpåmod, glæde og spænding, mens andre var mere tilbageholdende og lidt generte. - præcis som det skal være. Mange har allerede besøgt skolen flere gange sammen med deres daginstitution, da vi 4-5 gange om året har aftalt besøg af distriktets børnehaver. Det er med til at skabe sammenhæng og tryghed i overgangen mellem daginstitution og skole. Det er et samarbejde, som vi tydeligt mærker en positiv effekt af, idet børnene allerede nu har et begyndende kendskab til skolen og dens omgivelser. Efter besøget var det uden tvivl stolte børn, der gik hjem med deres første skolehæfte og blyant under armen. Vi ser frem til at se meget mere til alle i løbet af foråret og selvfølgelig i det nye skoleår. Side 9

10 Fællesskolen HAMMELEV SCT SEVERIN Personalia Hammelev Afd. Erik Eriksens Vej Vojens Tlf Sct. Severin afd. Moltrupvej Haderslev Tlf I december og nu i februar har følgende medarbejdere fejret runde fødselsdage. Den 14. december 2016 Line Iversen 30 år hammelevsctseverin@haderslev.dk Den 8. februar 2017 Alma Hasanbrgovic 40 år faellesskolenhammelevsctseverin Stort TILLYKKE Vi ønsker alle en rigtig dejlig vinterferie