Nytåret kan nemlig være anledning nok til at gøre status og få en historie i avisen, som de har gjort i Taastrup.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Nytåret kan nemlig være anledning nok til at gøre status og få en historie i avisen, som de har gjort i Taastrup."

Christoffer Lorentzen
5 år siden
Visninger:

1 Kære PR-frivillig og ældrepolitisk frivillig Så er vi i gang igen. Vi har sagt farvel til 2017, åbnet en ny kalender og kan nu se frem til nye aktiviteter, nye gøremål og nye udfordringer. Nogle af dem kan vi tage op her i nyhedsmailen her, så vi får et indtryk af, hvordan vi griber sagerne an rundt omkring, og hvordan vi sammen gør opmærksom på Ældre Sagens lokale arbejde - og hvordan vi forbedrer forholdene for ældre. I hvert fald håber jeg, at I er kommet godt ind i det nye år og er klar til at tage fat. Nogle af jer har været i fuld gang henover julen, kan jeg se, og har sendt mig udklip og links. Tak for det bare bliv ved med at vise, hvad I har gang i. Altid spændende sager. Jeres lokale kampe og sejre Som jeg skrev før jul, hører jeg gerne, om I har skrevet om jeres lokale Ældre Sags-sejre eller urimelige forslag, I kæmper for at få taget af bordet. Det kan være kampe mod lukningstruede biblioteker, plejehjem, der skal nedlægges, eller sejre som busruter, der genetableres som i Give, eller borgerservice-centre, som genopstår som i Ikast-Brande. - Eller det kan være alt muligt andet, som I synes, det er værd at kæmpe for lokalt. Skriv, hvordan I gør hos jer til gg@aeldresagen.dk Vi kan også hjælpe med pressearbejdet og give gode råd. Den gode, positive historie Men det kan også være den gode historie, og dem er der jo masser af. Fx nytårshilsenen fra lokalafdelingen i Høje Taastrup. Den er faktisk lige til at kopiere for andre lokalafdelinger. I skal bare skrive jeres lokale tal og indsatsområder ind. Nytåret kan nemlig være anledning nok til at gøre status og få en historie i avisen, som de har gjort i Taastrup. Ved at bruge nytår som krog bliver historien aktuel, og så opfylder den et de journalistiske nyhedskriterier. Det øger chancen for, at journalisten bider på. Læs nytårshilsenen fra Erik Mollerup, Høje Taastrup her: 9&d= bOY0Y2ahTbeUNBmG7fGcLQ Og sådan kom Erik Mollerups nytårshilsen på: I Høje Taastrup ringede avisen

2 Formanden dikterer, og jeg skriver Bendte Andersen er formand for socialudvalget i Ældre Sagen Høje Taastrup, men hun er også den, der sørger for, at lokalafdelingens sager kommer i pressen. Denne gang var det et bestillingsarbejde, men andre gange er det Bendte Andersen, Der henvender sig til aviserne. Dagbladet Roskilde, der har fælles redaktion med lokalavisen, ringede og spurgte om, Erik Mollerup kunne skrive en nytårshilsen til avisens læsere ord og deadline fem dage efter. Alle oplysninger var på hjemmesiden Det kunne vi jo sagtens. Alle oplysninger havde vi på hjemmesiden. Jeg dikterede, og Bendte Andersen, der foruden at være socialhumanitær formand fungerer som sekretær i lokalafdelingen, skrev teksten, forklarer Erik Mollerup. Vi sendte artiklen afsted og fem dage efter var den i, siger Bendte Andersen og fortæller, at de cirka syv til otte gange om året får en artikel i. Som regel bringes den ordret, men nogle gange retter de den til. Anledningen til at skrive er ofte, at lokalafdelingen søger frivillige. Så sender vi en pressemeddelelse om en frivilligaktivitet, og så får vi nogle gange Mange henvendelser, andre gange næsten ingen, siger Bendte Andersen. Det er slet ikke til at vide. Især er det svært at skaffe frivillige til mere specielle områder, som vågetjenesten og spisevenner. Nogle gange supplerer vi med annoncer og omtale på Facebook. PR-frivillig Hugo Strunge Frank i Hinnerup Lokalafdeling har rigtigt fået blod på tanden efter at have været på PR-kursus. Han har fået flere medier til at tage en pressemeddelelse om den nye pårørende-café i Hinnerup. De klippede det sidste væk Hugo Strunge Frank sendte en mail med en pressemeddelelse, og den er foreløbig kommet i et par steder. I den ene avis klippede de dog den sidste del væk. Men det ved jeg godt, man kan risikere det lærte jeg på Ældre Sagens PR-kursus, siger Hugo Strunge Frank. Derfor skriver han altid teksten, så det vigtigste står først. Hugo Strunge Frank sender som regel teksten til flere medier, men i hver sin mail. Og jeg har aldrig oplevet, at pressemeddelelsen ikke kom på i hvert fald i ét medie. Jeg sender den

tre til fire dage før udgivelsen og altid på mail. Læs artiklen her: Vi søger cases: Hvordan er det at få en demensdiagnose? Og hvad har man brug for, når man er dén, der har demens?

3 tre til fire dage før udgivelsen og altid på mail. Læs artiklen her: Vi søger cases: Hvordan er det at få en demensdiagnose? Og hvad har man brug for, når man er dén, der har demens? Demens er også en af de store mærkesager for Ældre Sagen i Som en del af det arbejde, vil vi gerne i tale med de mennesker, det hele handler om. Dem der har demens. Derfor leder vi efter nogle mennesker med demens, der har lyst og overskud til at fortælle om deres hverdag. Det kan handle om alt fra oplevelsen med at få diagnosen, om dagligdagen og om samlivet med familien. Og det kan være mere politisk. Hvis du kender nogen, som har demens, men som stadig har evnen og lysten til at fortælle om det, hører vi meget gerne fra dig. I første omgang til en uforpligtende samtale, hvor vi vil fortælle mere om, hvad vi gerne vil lave. Det vil være op til den enkelte, hvad han/hun har lyst til at fortælle om. Pointen er, at det skal styrke vores arbejde med at gøre hverdagslivet bedre for mennesker med demens. Ved at sætte fokus på de behov, de enkelte mennesker udtrykker og bruge dem politisk, kan vi forhåbentlig fastholde synligheden på, at der hele tiden skal gøres noget for, at mennesker med demens kan leve et så godt og værdigt liv som muligt. Venlig hilsen Kenneth Skov Jensen

4 Kommunikationskonsulent Kommunikation Direkte: Gode råd til din retskrivning Vi kender alle til at komme i tvivl om retskrivning og stavning. I gamle dage gjaldt retskrivningsreglerne nærmest for altid, og der var som regel kun en form, der var tilladt. Men i dag kan der være flere former, der er tilladt. Retskrivning er stadig vigtig og kan have store betydning for, om et medie tager din historie. Er der stavefejl, kan journalisten være tilbøjelig til at kassere din måske supergode artikel med det samme og det er jo ærgerligt. Så husk at skrive rigtigt. Du kan få hjælp her: Brug Dansk Sprognævn Nogle almindelige fejl Aller, smadder, super, mega, herre osv. Sammensætninger med forstærkende førsteled skrives i ét ord selvom de udtales med lige stærkt tryk på begge led: allerbedst, smadderærgerligt, superlækkert, kæmpestor, megadejlig, kanonsød, herresjov. Talord under 100 skrives i ét ord: halvtreds, treoghalvtreds, treoghalvtredsindstyvende, nitisyv, halvanden, femogtyve. Talord over 100 skrives i flere ord: to hundred(e), fire hundred(e) (og) niogtyve. Læs mere her:

5 Så er det slut for denne gang. Fortsat godt nytår. Næste nummer kommer om 14 dage, tirsdag den Venlig hilsen Gerda Grønning

Relaterede dokumenter

I Hobro gemmer de udklip i scrapbogen. 680 omtaler. Tak for bidrag. Kære PR- og ældrepolitisk frivillig

I Hobro gemmer de udklip i scrapbogen. 680 omtaler. Tak for bidrag. Kære PR- og ældrepolitisk frivillig Kære PR- og ældrepolitisk frivillig Kommunal- og regionalvalget er nu veloverstået. Valgresultatet er gjort op, borgmestrene valgt, og kommunalbestyrelserne har konstitueret sig. Nu skal vi her i Ældre