konkurrenceprogram indbudt projektkonkurrence juni 2015 Nyborg Slot levende kulturarv

Transkript

1 konkurrenceprogram indbudt projektkonkurrence juni 2015 Nyborg Slot levende kulturarv 87

2 International Projektkonkurrence Nyborg Slot 2015 Vision og fokuspunkter Helhedsplan Nybyggeri /udstilling Restaureringer 88

3 invitation Projektkonkurrence Nyborg Slot levende kulturarv Det er med stor glæde, at SLKE Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Nyborg Kommune og Østfyns Museer i samarbejde med A.P. Møller Fonden og Realdania kan invitere 6 udvalgte arkitektteams til at deltage i projektkonkurrencen om et nyt kulturarvsområde på Nyborg Slot. Nyborg Slot og by er et velbevaret og unikt kulturarvsmonument fra Danmarks middelalder med en velbevaret middelalderbyplan og med slottet på Slotsholmen midt i byens centrum som omdrejningspunkt. Her blev Danmarks første grundlov af 29. juli 1282 underskrevet, og man kan stadig i dag træde ind i det selvsamme rum, hvor underskrivelsen fandt sted. Gennem århundreder har de danske konger opholdt sig på slottet med deres rejsehof på deres konstante færden rundt i riget fulgt af hof og statsadministration og hundredevis af vogne læsset med møbler, inventar og proviant. Når kongen ikke var der, stod slottet tomt ganske som slottet i dag står tomt. Hvordan fornyer vi kulturarven, så vi tilfører ny værdi uden at miste værdi, der ikke tåler at mistes? I erkendelse af, at det i dag kan være vanskeligt at forstå og få øje på den enestående kulturarv omkring Nyborg Slot, har der i en årrække været arbejdet på at nå hertil, hvor vi kan udskrive denne projektkonkurrence. Ambitionen med konkurrencen er at genskabe forståelsen af Nyborg Slot og by som en sammenhængende historisk helhed og bringe stedets unikke kulturarv i spil til glæde for både et nationalt og et internationalt publikum og for lokalsamfundet i Nyborg. Konkurrencen spænder over mange forskellige delelementer og foregår i sårbare fredede omgivelser, hvor gammelt og nyt skal finde sammen i den rette balance. Det er således en både kompleks og meget ambitiøs konkurrence. Vi ser frem til at få bud af høj arkitektonisk og kunstnerisk kvalitet på en nyfortolkning af den historiske borgstruktur og på samspillet mellem de eksisterende historiske bygninger og byen. Opgaven med udstillingsdesign udbydes særskilt. God arbejdslyst! Anders V. Møller Direktør, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme Kenneth Muhs Borgmester, Nyborg Kommune Hans Peter Svendler Direktør, Realdania Erland Porsmose Museumsdirektør, Østfyns Museer Henrik Tvarnø Direktør, A.P. Møller Fonden 1 Konkurrenceprogram Nyborg Slot invitation

4 indhold Konkurrenceprogrammet Intro Invitation sammenfatning Programmet på fem minutter stedet Levende kulturarv historien Byhistoriske hovedtræk Bygningshistorie slottet i dag Slottet og byen Slotsholmen Frednings- og planforhold Udstilling og formidling Opgaven Vision og fokuspunkter Konkurrenceområde / konkurrencegrund Introduktion til opgaven Helhedsplan Nybyggeri / udstilling: omfang, arealer, rumprogram Restaurering: Kongefløjen, Vagttårnet, arkæologi Økonomi og tid Overblik fase 1 og fase 2 Betingelserne Konkurrencebetingelser : generelt Konkurrencebetingelser : fase 1 Konkurrencebetingelser : fase 2 kolofon Konkurrencen og konkurrenceprogrammet 2 indhold

5 sammenfatning Der er udskrevet en international projektkonkurrence om fornyelse af Nyborg Slot og omgivelser som et nyt samlet kulturarvsområde med styrket forståelse af Slotsholmens historiske borgstruktur, bedre sammenhæng mellem slot og by samt nye formidlingsog udstillingsmuligheder. Konkurrencen er udskrevet i et samarbejde mellem Østfyns Museer, Nyborg Kommune, SLKE Styrelsen for Slotte og Kultur ejendomme (Kulturministeriet), samt A.P. Møller Fonden og Realdania. 3

6 Stedet Unik sammenhæng mellem by og slot Levende historie, levende kulturarv stedet Nyborg Slot og Nyborg by udgør en i Danmark unik historisk sammenhæng. Slot, by og fæstning er udviklet som en helhed og står i dag som et enestående og fredet kulturarvs monument med en velbevaret middelalderbyplan samt historiske bygninger, voldanlæg og arkæologiske ruiner på Slotsholmen. Her er Danmarkshistorien levende og stedets ånd intakt i en sjælden grad. Man kan stadig i dag træde ind i det selvsamme rum, hvor Danmarks første grundlov blev underskrevet den 29. juli 1282 ligesom man kan gå i portgange og på volde, hvor generationer af magtmennesker og almindelige nyborgensere har gået. historien Nyborg Slot var fra 1200-tallet til 1500-tallet det betydningsfulde centrum for kongemagten i landet. Slottet var mødested for det middelalderlige parlament Danehoffet og hele den omkringliggende by understøttede den iscenesættelse, som kongen ønskede omkring udøvelsen af sin magt. Et tilrettelagt forløb fra havn gennem byen definerede ankomsten til slottet og byens torv fungerede i en periode i 1500-tallet som turneringsplads. Selve slottet udvikledes over årene fra borgmur til et storslået fire fløjet anlæg med tårne og voldanlæg. Nyborg Slot mistede i løbet af 1600-tallet sin status som kongeborg og i 1700-tallet blev store dele af det firefløjede bygningsanlæg nedrevet. slottet i dag De bevarede dele af Nyborg Slot og fæstningsanlægget er i dag i god stand. Voldanlægget er blandt de mest intakte i landet og de to markante bygninger Kongefløjen og Vagttårnet står som en slags levende historiefortælling i deres bygningskroppe og facader. Men den store fortælling om sammenhængen mellem slot og by er vanskelig at opfatte og opleve. Forbindelsen mellem slot og by er delvis brudt både konkret og visuelt den oprindelige borgstruktur er ikke længere synlig og den gamle turneringsplads på byens torv domineres af parkerede biler. Samtidig er udstillingsmulighederne på stedet stærkt begrænsede. Udfordringen Nyborg Slot og by har et unikt potentiale for at skabe levende kulturarv, hvor de historiske fortællinger går hånd i hånd med attraktive omgivelser for det daglige liv i byen og for besøgende gæster og turister. Den store udfordring er at forny området og skabe et illustrativt og velfungerende kulturarvsområde i fredede rammer, som i princippet ikke må forandres. Konkurrencen handler alligevel om at forandre og tilføje, men med viden, indlevelse og sans for at formidle historien. Centralt i opgaven er således at undersøge, hvilke bygningsvoluminer, der kan indpasses på Slotsholmen under hensyntagen til de sårbare omgivelser og fredningsværdierne. visionen Visionen for kulturarvsområdet Nyborg Slot er at genskabe forståelsen af Nyborg Slot og Nyborg by som en sammenhængende historisk helhed og bringe stedets unikke kulturarv i spil til glæde for samfundet som helhed og for lokalsamfundet. Ambitionen er at skabe historiefortælling på et niveau, som giver stedet national såvel som international tiltrækningskraft. 4 Sammenfatning

7 opgaven Et nyt kulturarvsområde Helhedsplan, nybyggeri, restaureringer opgaven Den internationale projektkonkurrence skal komme med samlede løsninger på Nyborg Slot som nyt kulturarvsområde. De overordnede udgangspunkter er: at det velbevarede samspil mellem fæstningsværker, slot og bymidte skal bevares, styrkes og formidles at stedets historie skal formidles ved at bygge nyt og historisk sammen til en helhed, der styrker forståelsen og oplevelsen af den tidligere borgstruktur at slottet ikke skal føres tilbage til en bestemt idealtilstand, men at stedets oprindelige sammenhæng og ide skal forklares i en nyfortolket form at det nye ikke må tage magten fra det eksisterende, men skal føje sig til, så der opstår et nyt samspil af høj kvalitet. Restaureringer Beskrivelse af overordnet restaureringsstrategi Restaurering af Kongefløjen adgangsforhold, flugtveje, konstruktioner, teknik Restaurering og eventuel forhøjelse af Vagttårnet Principper for beskyttelse af ruiner i jorden fase 1 og fase 2 Deltagerne skal besvare opgaven i en konkurrence med to faser. Fase 1 har fokus på helhedsplanen, mens nybyggeriet og restaureringerne beskrives overordnet og skitsemæssigt. Efter Fase 1 udpeges op til tre ligestillede vindere, som inviteres til at deltage i Fase 2. I fase 2 uddybes helhedsplanen, mens nybyggeriet og restaureringsarbejderne beskrives mere detaljeret. Deltagerne skal blandt andet komme med forslag til: Helhedsplan Sammenhæng mellem slot og by landskab, byrum, bygninger, adgangsforhold Tilføjelse af nyt byggeri og nye elementer, som kan nyfortolke og markere den tidligere borgstruktur Disponering og udformning af slotsgården Forslag til eventuel forhøjelse af Vagttårnet Eventuel ny udformning af broforbindelse over Biblioteksholmen Disponering og udformning af Torvet Strategi for tilgængelighed økonomi Det samlede budget for realisering af projektet er på DKK 200 mio. Projektet finansieres med støtte fra Realdania, A.P. Møller Fonden, Nyborg Kommune og SLKE. Fæstningen Slotssøen Stendamsgade Nørrevoldgade Slotsholmen Nybyggeri / udstilling Udformning af nye udstillingsfaciliteter indenfor det angivne byggefelt på Slotsholmen Samlet publikumsflow igennem nye såvel som eksisterende bygninger Voldgraven Kongefløjen Vagttårnet Biblioteket Biblioteksholmen Slotsgade Torvet Rådhuset Nørregade Dronningensvej Slotsgade Mellemgade Konkurrencegrund Byggefelt Slotsholmen Bygninger, som nedrives Gasværksgade Korsgade Kongegade N m 5 Konkurrenceprogram Nyborg Slot Sammenfatning

8 konkurrencen Deltagere, bedømmelse mv. deltagere i konkurrencen Team 1 Team BBP ARKITEKTER A/S Team 2 Team Caruso St John Architects LLP Team 3 Team Cubo Arkitekter A/S Team 4 Team entasis a/s Team 5 Team Kjaer & Richter A/S Team 6 Team nieto SoBEJAno Arquitectos GmbH dommerkomite Anders V. Møller, direktør, SLKE, formand for dommerkomiteen Annette Straagaard, kontorchef, SLKE Henrik Tvarnø, direktør, A.P. Møller Fonden Pernille Illum, projektrådgiver, A.P. Møller Fonden Hans Peter Svendler, direktør, Realdania Christian Andersen, programchef, Realdania Kenneth Muhs, borgmester, Nyborg Kommune Lars Svenningsen, kommunaldirektør, Nyborg Kommune Erland Porsmose, direktør, Østfyns Museer Henrik Schmidt, arkitekt MAA, fagdommer Peer Teglgaard Jeppesen, arkitekt MAA, fagdommer Anne Lene Jørgensen, arkitekt MAA, fagdommer Jeppe Aagaard Andersen, professor, landskabsarkitekt MAA, fagdommer Bedømmelse Forslagene vil blive vurderet på deres evne til at opfylde visionen og de ønsker og krav, der er stillet i konkurrenceopgaven. Forslagene vil i uprioriteret rækkefølge blive bedømt ud fra deres samlede evne til at: styrke og genfortælle den historiske og unikke sammenhæng mellem slot og by tilføje nyt byggeri og nye elementer, som kan nyfortolke og markere den oprindelige borgstruktur i en samlet helhed med det bestående etablere sammenhængende faciliteter som understøtter en totaloplevelse for de besøgende i kulturarvsområdet udvise robusthed overfor efterfølgende indarbejdelse af udstillingskoncepter anvise restaureringsprincipper der imødegår visionen varetage stedets fredede og arkæologiske værdier overholde den økonomiske ramme og være realiserbart Vederlag Hver deltager i konkurrencens fase 1 modtager et vederlag på DKK eksklusiv moms. Hver deltager i fase 2 modtager et vederlag på DKK eksklusiv moms. konkurrenceperiode Konkurrencen udskrives 2. juni Forslag fase 1 skal afleveres 25. august Forslag fase 2 forventes afleveret 8. februar Endelig vinder forventes offentliggjort ultimo marts Sammenfatning

9 stedet levende kulturarv 7

10 8

11 nyborg slot Levende kulturarv På Nyborg Slot møder vi det autentiske slottets gamle murværk, bjælkelagene, vagttårnet, voldanlægget med sit vandspejl og de grønne volde på fæstningen. Vi kan være i de samme rum som Danehoffet i middelalderen, gå gennem de samme porte og over de samme brosten som generationer af soldater. Vi kan kigge over søen og se velbevarede købmandsgårde og borgerhuse og det torv, hvor heste og ryttere i sin tid kæmpede på turneringspladsen. På Nyborg Slot kan vi mærke, at det var her det skete her mærkes Danmarkshistorien. middelalderens politiske centrum Nyborg er et knudepunkt i hjertet af Danmark og let tilgængelig med gode forbindelser i bil, med kollektiv trafik og i båd. Byens beliggenhed udnyttes i vid udstrækning i dag af landsdækkende virksomheder og organisationer som samlingspunkt for møder, konferencer mv. Nyborgs centrale placering i landet har haft afgørende betydning helt siden middealderen. Byens geografiske position blev igennem 300 år fra 1200-tallet til 1500-tallet udnyttet som landets politiske centrum, og Nyborg Slot var det lovfæstede mødested for det middelalderlige parlament Danehoffet med andre ord et middelalderens Christiansborg. Her blev Danmarks første grundlov af 29. juli 1282 underskrevet, og man kan stadig i dag træde ind i det selvsamme rum, hvor det fandt sted. Det var også på Nyborg Slot, at Margrethe 1 s søn Oluf underskrev den aftale, der gjorde ham til den kommende konge af Danmark, Norge og Sverige og dermed skabte fundamentet for Kalmarunionen. Det sidste Danehof i Nyborg blev afholdt i Nyborg slot Nyborg Slot har, udover at være kongebolig, også haft betydning som fæstningsanlæg med tårne, borgmur og voldgrav. Det eksisterende vagttårn fungerede på samme tid som udsigtspost, forsvar og pejlemærke for by og slot ude i landskabet. Anlægget har dermed på den ene side lukket sig om sig selv med sin borgmur og sine lukkede facader udadtil, og på den anden side markeret sig i både by og landskab med sine imponerende bygningsvolumener og kraftfulde arkitektur. Oplevelsen af anlægget har således været imponerende og storslået i den tids bygningsskala, når man oplevede borgen i byen eller var på vej mod borgen og helt anderledes intim inde i borggården. nyborg slot som ikon Bysegl med Nyborg Slot, anvendt op til borg og fæstning Nyborg Slot er vidnesbyrd om et enestående, storslået, borg anlæg med oprindelse i middelalderen. Borgens 9 Konkurrenceprogram Nyborg Slot stedet

12 grundlæggende struktur udtrykte sig i form af en vældig mur, som dannede ryg mod by og landskab, og i et markant vagttårn, hvorfra man havde udsyn til alle sider. Indenfor og opad muren opførtes over tid en række forskellige bygninger til såvel repræsentative som praktiske formål. Omkring borgen anlagdes byen indenfor fæstningens beskyttende rammer. Fæstningsanlægget har siden det 12. århundrede ændret sig hver gang nye militære opfindelser gjorde, at forsvaret måtte forstærkes i bygninger eller voldanlæg. Det var angreb fra nordvest, der var mest frygtet, så her blev voldene størst og på Slotsholmen var borgmurene også kraftigst mod nordvest. Fra syd og øst var angreb besværliggjort af sumpede områder eller vand, og tårnet på Vor Frue Kirke var både kirketårn og militær udkigspost. Mod nord og syd var voldene beherskede i højden, men dannede sammen med de øvrige fæstningsværker den fæstningsby, der stadig kan aflæses i byens plan. slot og by Byen omkring borgen opstod med udgangspunkt i slottet og byplanen understøttede den iscenesættelse, som kongen ønskede omkring udøvelsen af sin magt. Byen blev således bygget op omkring slottet og de ceremonier, som var en del af den kongelige tilstedeværelse i byen. Det, der i dag er byens torv, skabtes i renæssancen som slottets turneringsplads, og hele slotskvarteret tjente som scene og ramme om det, der foregik på slottet. Stedets enestående helhed, bestående af slot, by og fæstning, er først og fremmest et resultat af de store investeringer, der blev foretaget i 1500-tallet under Christian III. stedet er svært at aflæse og forstå Nyborgs middelalderbyplan er, ligesom fæstnings- og voldanlægget, stort set intakt i dag. Til gengæld er kun dele af det tidligere borganlæg på Slotsholmen stadig eksisterende. Slotsholmen består bygningsmæssigt i dag af de to middelalderbygninger Kongefløjen og det modstående Vagttårnet samt derudover af to gulkalkede bygnin- ger fra militærets tid i midten af 1800-tallet. Bygningerne på Slotsholmen antyder en gårdsplads, men der er ikke nogen egentlig rumdannelse eller arkitektonisk helhed, som kan illustrere, hvor storslået stedet var engang. Nyborg Slot er således i dag ikke forståeligt som et samlet historisk anlæg, ligesom relationen til byen og Torvet (turneringspladsen), der i dag primært tjener som parkeringsplads, ikke er umiddelbart opfattelig. levende kulturarv Med projektkonkurrencen er det håbet at skabe ny kraft i fortællingen om det helt særlige sted Nyborg Slot. Gennem en fornyelse og moderne iscenesættelse af det autentiske skal de besøgende tilbydes unikke oplevelser og lyst til fordybelse. Ambitionen er at vække Nyborg Slot til live for museumsgæsten og markere stedet som et politisk og kulturhistorisk vartegn i Danmarkshistorien. Udfordring At skabe et unikt formidlingscenter med en totaloplevelse, som tager udgangspunkt i stedets ånd Kongen kommer er overskriften for og omdrejningspunktet for Østfyns Museers fremtidige formidling på Nyborg Slot. Når kongen ikke var i Nyborg, stod Kongefløjen tom, lukket af og ribbet for alt inventar. Kongen kommer skal således forstås helt bogstaveligt, for når kongen kom, vågnede slottet af sin dvale, blev forsynet med møbler, draperier og dannede i nogle uger eller måneder rammen om hoffets liv. Udtrykket Kongen kommer rummer i sig spændingen og forventningen. Slottets liv genopstår og gøres til levende kulturarv. Det skete lige her! Og der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at kongen kunne komme igen med sit følge, med udstyret og med al den festivitas, der fulgte med Udfordring At store dele af det oprindelige anlæg ikke længere eksisterer, og det derfor er vanskeligt at aflæse og forstå stedet Slottets liv skal genopstå og gøres til levende kulturarv. Det skete lige her! 10 stedet

13 11

14 12

15 13

16 14

17 15

18 16

19 17

20 18

21 historien byhistoriske hovedtræk bygningshistorie 19

22 nyborg Byhistoriske hovedtræk Nyborg Slot opføres. ca Der afholdes parlament Danehof på Nyborg Slot Danmarks første grundlov underskrives på Nyborg Slot. ca Bykernen, som vi kender den i dag, tager form Margrethe I opfører Vor Frue Kirke. midt 1500 Christian III investerer stort i Nyborg slot, by og fæstning for at gøre byen til residensstad erne Frederik II flytter residensen til Nordsjælland og København bliver rigets hovedstad Svenskekrigene går hårdt ud over slottet. Slottet besættes og mister status som kongeborg tallet Nord-, syd- og østfløjene nedrives. Store nye fæstningsudvidelser påbegyndes Nyborg fæstning besluttes nedlagt Militæret overlader slottet til Nationalmuseet som fortidsminde Nyborg Slot restaureres ved arkitekt Mogens Clemmensen. Udviklingen af Nyborg Slot og Nyborg by er en historie, der hænger uløseligt sammen. Det er samtidig en historie, som hænger tæt sammen med store begivenheder i Danmarkshistorien fra middelalderen og op til midten af 1700-tallet. det tidligste nyborg Op af strandoverdrevet et par hundrede meter syd for det fynske fastland rejste sig en 8-9 meter høj holm med en solid lerblok som kerne. På grund af stedets strategiske betydning udså kongemagten sig sidst i 1100-tallet holmen som et nyt befæstet støttepunkt for overfarten over Storebælt. Storebælt havde central politisk betydning og befæstedes omkring 1200 med tre store borganlæg: Kalundborg, Nyborg og Vordingborg, der alle udviklede sig som købstadssamfund. Særlig Kalundborg og Nyborg skiller sig ud som planlagte helheder af borg og by. Det nøjagtige tidspunkt for anlæggelsen af Nyborg Slot er ukendt, men slottet nævnes første gang i kilder i 1193, uden at slottets præcise omfang på det tidspunkt kendes. Arkæologisk kan færdiggørelsen af arbejdet med at afgrænse og opbygge selve borgplateauet til Nyborg og med at op stemme vandet omkring det nye befæstningsanlæg dateres til 1209, altså i Kong Valdemar Sejrs tidlige regeringsår. Borgen blev bygget på en lerbanke, hvor Ladegårdsåen havde sit udløb. Lerbankens vestlige del blev skilt fra den øvrige holm ved et voldgravssystem. Dæmninger og et opstemmet vandspejl gav dels beskyttelse og gjorde det derudover muligt at skaffe ferskvand og vandkraft til mølledrift. Borgbanken planeredes med op til 3 meter tykke påførte lerlag og omkransedes i forbindelse hermed med en massiv borgmur i rødt tegl og et antal flankeringsog hjørnetårne. På den indvendige side af borgmuren opførtes en blanding af tunge, grundmurede bygninger samt et antal mindre og lette huse. Se mere om bygningshistorien på side historien

23 ne0burgum Nyborg Stik af Erik Dahlberg OV E RL E JR I N G A F KOR T FR A 1440 OVERLEJ RIN G A F KO RT FRA 1558 DET ÆLDSTE NYBORG? nyborgs byhistorie Rekonstruktioner udført af Niels Høirup Optegning: EN Arkitektur 1440 E N AR K I T E K T U R A/S EN A RKITEKTUR A / S OV E RL E JR I N G A F KOR T FR A 1865 N YB O RG E N AR K I T E K T U R A/S EN A RKITEKTUR A / S Konkurrenceprogram Nyborg Slot historien

24 Danehoftiden Øst for borgen, på en holm for sig selv, anlagdes Nyborg by med en byplan, der var nøje tilpasset borgen. Borg og by er således fra anlæggelsen tænkt som en samlet enhed (jf. bynavnet), hvis bærende strukturer var 1) Den røde borgmur, 2) Den planlagte bystruktur og 3) Det omgivende og indkredsende voldanlæg. Det var en investering af imponerende omfang og stor strukturel skønhed, men stedet var også tiltænkt specielle funktioner som det centrale mødested i riget og hjemsted for landets parlament Danehoffet. Dronning Margrethe I Dronning Margrethe I (som regerede ) investerede massivt i Nyborg Slot og by. Hun stod bag opførelsen af den imponerende Vor Frue Kirke og anlagde i forbindelse hermed en kirkeby. Det samlede byanlæg blev omkranset af en voldgrav, og der blev foretaget omfattende dæmnings- og kanalanlæg for at sikre vandforsyningen til byen. residensstad under christian III Under Frederik I vedtog regeringen, at Nyborg blev kongemagtens primære residensstad. Sønnen Christian III investerede fra 1540erne usædvanligt store beløb i at virkeliggøre denne vision med nye storstilede udvidelser af slottet og massive befæstningsanlæg omkring slot og by. Samtidig blev byen udvidet og ombygget med et fornemt kvarter omkring slottet, en stor turneringsplads lige overfor, nye kanal- og mølleanlæg, opmarchplads, færgebro, dyrehave mv. Alt sammen til brug for repræsentative formål og som et udtryk for den fyrstelige magt. Al trafik mellem det østlige og vestlige Danmark blev ledt igennem byen fra skibsbroen, videre forbi slottet og ud gennem den imponerende Landport, som også stammer fra Christian III s tid. Hvor borg og by tidligere havde fungeret som separate men koordinerede befæstningsanlæg, så besluttede Christian III sig for at anlægge et stort og moderne bastionsanlæg, der skulle omgive såvel borg som by. Det var en massiv investering, unik i reformationstidens Danmark. En væsentlig del af anlægget er stadig bevaret og strækker sig som en storslået grøn mur om Nyborgs historiske bykerne. Det omgivende bastionsanlæg opløste behovet for en befæstning mellem borg og by, således at den del af byen, som var nærmest slottet, kunne omdannes til et egentligt omgivende fyrstekvarter for slotsanlægget. Selve Slotsholmen domineredes stadig af den røde ringmur fra Valdemar Sejrs tid, men hertil føjedes nu Christian III s grønne mur, samt en sindrig videreudvikling af det blå vandgravssystem rundt om borg og by og ind igennem anlægget. frederik ii flytter fokus fra nyborg Efter Christian III mistede Nyborg Slot betydning. I 1560erne skiftede den nye konge Frederik II fokus til Nordsjælland, hvor han investerede massivt i Kronborg og i sit nye residensslot, Frederiksborg. Samtidig flyttedes hovedstaden til København, der nu blev fast sæde for kongemagten, administrationen og flåden. Det, at Nyborg blev forladt af kongemagten, betød også, at Christian III s storstilede investeringer fik lov at blive liggende som det sidste store indgreb i Nyborgs byplan. slottet bliver fortidsminde Fæstningen ved Nyborg Slot udvikledes fortsat blandt andet i forbindelse med 1600-tallets svenskekrige, men den 1. april 1869 var det slut. Fæstningen blev nedlagt og nedbrydningen af voldene påbegyndt. Militæret rømmede i 1913 endeligt Nyborg Slot, hvorefter slottet overgik til Nationalmuseet som et fortidsminde. christian II og christian iii To historiske hovedpersoner bag udviklingen af Nyborg Slot Til venstre: Christian II, maleri af Michel Sittow Til højre: Christian III, maleri sandsynligvis af Jacob Binck 22 historien

25 nyborg 1765 Resens eleverede kort, udarbejdet 1765 nyborg i fæstningstiden Stik fra Det Kongelige Bibliotek nyborg 1860 Kort udarbejdet af Trap 1860 Den enestående helhed af slot, by og fæstning, som man kan iagttage i dag, er først og fremmest resultatet af Christian III s helhedsgreb 23 Konkurrenceprogram Nyborg Slot historien

26 landporten Opmåling 1915 udført af August Colding N Y B O RG SLOT, RIG ETS H OVE DS T R ØG, 1 : d e t hi st or i sk e forløb fra Strandporten til L an d p ort en sam t f orb in d elsen t il S lot t et LANDPORTEN R IG ET S H O VE D ST R Ø G R IG ET S HO VE DS TR ØG STRANDPORTEN Rigets Hovedstrøg Forbindelsen fra Strandporten til Landporten Igennem 700 år var Nyborg ikke blot placeret ved landets centrale tværgående hoved færdselsåre, men trafikken blev endog ledt igennem byens porte, således at fæstningen kunne fungere som lås og lukke for al trafik på tværs af riget. Igennem byen mellem Strandporten og Landporten strakte Rigets hovedstrøg sig. Ruten gik lige forbi slottets mure og tværs over turneringspladsen som et håndfast symbol på kongens kontrol over færdsel og rige. Landporten, der er Nordens længste fæstningsport, ligger der stadig, og ekkoet fra århundreders passage af kendte og ukendte danskere lyder stadigt i hvælvet. Alle har de passeret igennem her! 24 historien EN ARKITEKTUR A/S

27 nyborg fæstning 1761 Ikke realiseret projekt Rigsarkivet, Forsvarets Arkiver Fæstningskort FII-155 nyborgs vandanlæg Borg og by-projektet i Nyborg var fra sin oprindelse sammentænkt med et stort opstemningsog kanalarbejde, der tog sin begyndelse ved Kullerup Sluse ca. fem kilometer inde i landet. Herfra blev vandet ledt frem til det nye borgog byanlæg, hvor det ved hjælp af dæmninger og mølleanlæg blev opstemmet til 3½-4½ meters højde. Hele vandsystemet er således en fuldstændig integreret del af anlægsplanen. Med vandanlæggene fik man voldgrave om borg og by vitalt for forsvaret, ferskvandsforsyning til byen ligeså afgørende, vandkraft til mølleanlæg samt vand til brandslukning, vask osv. Dæmningerne blev tilpasset de ønskede vejadgange og porte til byen. Sø- og voldgravssystemet i Nyborg er et gennemtænkt æstetisk hovedelement i residensbyens arkitektur, og har gennem tiden holdt byplanen i et fast greb lige til nutiden. Nyborg Torv Rekonstruktion af turneringsplads med ridderturnering på Torvet, fotos 2014 Turneringspladsen Endnu i 1500-tallets første halvdel dominerede ridderkulturen og til en residensstad hørte et stateligt hof og prægtige fester, hvor konge og adel kunne udfordre hinanden på militære færdigheder. Christian III tænkte stort og nedrev et helt kvarter lige uden for slottets port, hvor der derefter blev skabt en ideelt placeret og udformet turneringsplads. Da kongemagten forlod residensstaden nogle årtier senere, markeredes dette skifte ved, at kongen overlod sin turneringsplads til borgernes torvebrug, og som afskedsgave fik byen et nyt rådhus i tilknytning hertil. Rådhuset fra 1580erne ligger der endnu (dog med ny facade fra 1800-tallet), placeret vis a vis slottet, så kongemagt og borgermagt kunne spejle sig ligeværdigt i hinanden omkring den symbolske plads. 25 Konkurrenceprogram Nyborg Slot historien

28 slotsholmen Bygningshistorie bygningshistoriske fortolkninger Der er ikke en enkelt sandhed om, hvordan Nyborg Slot har set ud i tidligere tider. Det historiske kildemateriale, opmålingerne af de bevarede bygninger samt resultaterne af de arkæologiske undersøgelser giver gode billeder af det meste, men levner også plads for fortsat bygningshistorisk usikkerhed og fortolkning. De efterfølgende sider opsummerer i tekst og udvalgte illustrationer den viden og den usikkerhed, vi i dag har om Slots holmens bygninger og om slottets tidligere udformning. Dette materiale er med tilhørende bilag konkurrencedeltagernes nødvendige baggrundsviden for at ændre og tilføje i en historisk og fredet kontekst. Hovedtræk i bygggeperioder på Slotsholmen I forbindelse med forberedelsen af de kommende byggeplaner på Slotsholmen er der udarbejdet en rapport over de arkæologiske resultater fra udgravningskampagnerne Rapporten beskriver og illustrerer først og fremmest de sikre arkæologiske resultater. Rapporten ligger som bilag 4 til konkurrenceprogrammet. De følgende afsnit er en kort gennemgang af de primære byggeperioder, daværende bygninger og disses funktion, beskrevet på grundlag af de nyeste arkæologiske udgravninger.... anlægget er til alle tider blevet forandret og hver periode har efterladt sine spor. Nogle står tydeligt frem, andre skal man være specialist for at kunne se og forstå det tidligste borganlæg Nyborg Slot optræder for første gang i de skriftlige kilder i 1193 i et dokument fra Knud VI ( ). Derudover indikerer ældre kildemateriale, at Nyborg skulle være blevet opført af Knud Prislavsen (Valdemar den Stores søstersøn) omkring De ældste daterbare fund på Slotsholmen kan imidlertidig først dateres til begyndelsen af 1200-tallet. Borgen er opført på en bakke, der skråner mod nordøst. Således er der mod nordøst påført op til 2,12 meter ler og tørv (oprindelig overflade i kote 460 nuværende overflade i kote 672). Der blev opført to grundmurede huse (palatier), hvor det nordlige kan dateres til borgens opførelsestidspunkt og det vestlige (stadigt stående palatium) til første halvdel af 1200-tallet. Det vil sige, at de begge kan regnes som værende del af borgens første fase. Ringmur og hjørnetårne De arkæologiske undersøgelser har siden påvist, at der samtidig blev opført en ringmur med hjørnetårne og fremspringende flankeringstårne sammen med et stort påfyldningsarbejde af ler og tørv inden for murene. Den gamle ringmur udgør stadig en væsentlig del af Kongefløjens vestlige murværk. Murens oprindelige højde er dog skjult af senere tiders ommuringer og udbygninger. Ved Kongefløjens sydøstlige hjørne ses stadig, hvad man må regne som toppen af den sydlige ringmur. I forbindelse med udgravninger i 2014 blev det konstateret, at ringmuren har stået oven på en stensætning/et kantfundament, så den samlede højde af stensætning og ringmur har været ca. 8,75 meter. Nyborg Slots østlige hjørnetårne er erkendt ud fra både arkæologiske fund og billedkilder. Det har dog ikke været muligt at fastlægge deres præcise diameter. Vagttårnet Omkring år 1300 blev det store vagttårn opført med tilhørende forborgsanlæg/adgangsforhold og i borggården 26 historien

29 1200-tallet Nyborg Slot i 1300-tallet Nyborg Slot, som det ud fra arkæologiske undersøgelser formodes at have set ud i 1300-tallet tallet (påvist arkæologisk) 1200-tallet 1300-tallet Illustration: Claus Frederik Sørensen, Middelalderarkæolog, Museumsinspektør, Nyborg Slot EN ARKITEKTUR tallet (formodet) Nyborg Slot i 1400-tallet Nyborg Slot, som det ud fra arkæologiske undersøgelser formodes at have set ud i 1400-tallet. Nyborg Slot 1750 Nyborg Slot, som det ud fra historiske kilder formodes at have set ud omkring tallet 1200-tallet 1300-tallet 1300-tallet 1400-tallet 1500-tallet Formodet bebyggelse 1500-ta 1400-tallet Illustration: Claus Frederik Sørensen, Middelalderarkæolog, Museumsinspektør, Nyborg Slot EN ARKITEKTUR Nyborg Slot 1900 Nyborg Slot, som det ud fra historiske kilder formodes at have set ud omkring tallet 1200-tallet 1300-tallet 1200-tallet 1300-tallet 1400-tallet 1300-tallet 1400-tallet 1500-tallet 1400-tallet Formodet bebyggelse tallet Bygningshistorisk rekonstruktion Illustration: Nyborg Slot som det på baggrund af arkæologiske Museumsinspektør, Nyborg Slot undersøgelser formodes at have set ud gennem tiden. Illustrationer: Claus Frederik Sørensen, middelalderarkæolog, museumsinspektør Nyborg Slot Optegning: EN Arkitektur, 2014 Claus Frederik Sørensen, Middelalderarkæolog, 1500-tallet Formodet bebyggelse 1500-tallet EN ARKITEKTUR tallet Ringmurens nedrevne forløb 1800-tallet 1900 Illustration: Claus Frederik Sørensen, Middelalderarkæolog, Museumsinspektør, Nyborg Slot Ringmurens nedrevne forløb EN ARKITEKTU Konkurrenceprogram Nyborg Slot historien 1200-tallet 1300-tallet 1400-tallet 1500-tallet Formodet bebyggelse 1500-tallet

30 Nyborg slot Opmåling 1901, udført af Ingeniørkorpset, Nyborg vagttårnet Opmåling 1754, udført af S.C. Gedde vagttårnet Opmåling ca historien

31 blev opført et øst-vest-orienteret 9 x 7,5 meter stort hus, hvis nedre del har stået muret i kampesten og tegl. Vagttårnets oprindelige højde er uvis. På den ældste kendte tegning af Nyborg Slot fra slutningen af 1500-tallet ses, at tårnet har været af betydelig højde. Vagtårnet har fra opførelsestidspunktet haft to såkaldte tvinger-mure gående fra henholdsvis tårnets nordøstlige og sydøstlige hjørne mod øst. Murene har haft til formål at tvinge ankommende personer gennem en kontrolleret og beskyttet adgang til slottet. Når man kom igennem tvingeren, drejede man mod syd og blev ved en flankeringsmur ledt ind i borgen. Slottets hovedindgang lå hermed allerede fra 1300-tallet lige syd for det store vagttårn. Forandringer i 1400-tallet Ved 1400-tallets begyndelse genemførtes omfattende byggearbejder på Nyborg Slot. Det vestlige palatium blev forhøjet med et stokværk og bygningen blev samtidig forlænget mod syd. Også området øst for det store vagttårn stod i 1400-tallet mål for omfattende byggeaktiviteter. Den gamle tvinger blev opgivet og i stedet blev opført et brohoved med et tilhørende rundt tårn. Det kan ikke med sikkerhed siges, hvornår tvingeren blev opgivet og det nye brohoved blev opført tallet De store udvidelser I 1500-tallet var det især under Frederik I ( ) og Christian III ( ), at Nyborg Slot igen blev genstand for store byggearbejder. I det stadigt stående vestlige palatium sænkedes gulvet i andet stokværk, og større sale blev skabt. Senere under Christian III forlængedes bygningen mod nord og en ny riddersal blev opført. Samtidig blev opført et renæssance trappetårn i slotsgårdens nordvestlige hjørne med rundbuegavle, som skabte nye forbindelsesgange mellem Kongefløjens forskellige stokværk. Kongefløjen rummede kongefamiliens private gemakker og repræsentative rum, herunder et kapel. Nordfløjen var forbeholdt tjenestefolkene, køkken, stegers, bryggers og borgerstue. I Østfløjen der således også har været en rummelig bygning holdt lensmanden, fogederne og det administrative personale til. Der blev ved udgravningskampagnen 2014 ikke fundet mange spor, der kunne relateres til den sydlige fløj (den sydlige fløj kendes fra planer og skriftlige kilder fra og 1600-tallet). Der blev ikke fundet bevarede fundamenter på stedet. Sydfløjen kan i stedet have været opført som en bindingsværksbygning, hvor syldstenene senere er fjernet ved nedrivning af fløjen i 1700-tallet eller ved bortgravning af borgbanken i slutningen af 1800-tallet. Det vides dog, at sydfløjen i hvert fald fra 1500-tallet rummede en eller flere bagporte ud til borgholmens stald bygninger. Der blev ved udgravningerne i 2014 fundet spor efter et formodet fire-kantet trappetårn til den sydlige fløj. Hvis en linje trækkes øst/vest og syd for trappetårnet bliver den sydlige fløj ca. 10 meter bred. Længden kendes ikke. Udfordring At nyfortolke historiske bygningsstrukturer, som ikke er entydigt beskrevne eller dokumenterede 1700-tallet De store nedrivninger Op gennem 1700-tallet blev alle andre fløje og borgmure end den i dag tilbageblevne Kongefløj revet ned og stenene genanvendt til andre byggerier. Vagttårnet blev i samme periode kortet ned i højde, først til den størrelse, der fremgår af Geddes opmålingstegning fra 1754 se illustrationen overfor og senere til den størrelse, tårnet har i dag. I 1700-tallet overgik tårnet til at fungere som krudttårn, hvorfor der er tilføjet et muret hvælv. Ringmuren mod nord og syd er i forbindelse med slottets nedrivning i 1700-tallet plyndret helt i bund. Nye militære anlæg på Slotsholmen Militæret bevarede slottet som tøjhus og det blev i den forbindelse ombygget flere gange op gennem 1700-tallet og 1800-tallet. I Kongefløjen fjernedes f.eks gamle skillevægge for at give plads for en mere tidssvarende ruminddeling, ligesom der udhuggedes tre portåbninger i vestmuren for at give passage til vogne og kanoner i kælderen. I 1860erne, hvor kun Kongefløjen og Vagttårnet var tilbage af det oprindelige anlæg, blev der opført to en-etagers militærbygninger på Slotsholmen. 29 Konkurrenceprogram Nyborg Slot historien

32 foto Arkitekt Mogens Clemmensen opmåling Arkitekt Mogens Clemmensen Udfordring At fastholde det enkle og funktionsbetingede formsprog, når der restaureres og tilføjes nyt på Slotsholmen 1919 Restaureringen Arkitekt Mogens Clemmensen gennemførte i en restaurering af slottet med fokus på Kongefløjen, så denne fremover kunne fungere som museum. Clemmensens restaureringsholdning var helt overordnet, at finde ind til den Kongefløj, der eksisterede på Christian III s tid, og som Clemmensen betragtede som slottets storhedstid, da den fungerede som kongebolig. Mogens Mogens Clemmensens iagttagelser er stadig i mange henseender den bedste kilde til forståelsen af det gamle slots komplicerede bygningshistorie Clemmensens holdning virker fortsat velbegrundet, specielt i lyset af Christian III s gennemgribende betydning for hele byplanen og fæstningsanlægget. I årene op til Clemmensens restaurering blev Kongefløjens nordlige del blandt andet anvendt til oplagring af korn. Mængderne var langt over, hvad etagedækket kunne bære, hvilket Clemmensen ved flere lejligheder protesterede over. Nedbøjningen af etagedækket blev permanent. I 1965 stabiliseredes nedbøjningen ved at lægge et langsgående stålprofil mellem gulvklinkerne og den laveste nedbøjning af bjælkerne. Reparationsfaserne er noget af det, der skaber størst usikkerhed i vurderingen af slottets historiske substans. Vurderet ud fra fotografier af byggeprocessen i 1924 nedtog man f.eks større mængder mursten og genopmurede dem men ikke nødvendigvis på samme sted og også uden at vide, om den oprindelige yderside kom udad igen. 30 historien

33 kongefløjen Rekonstruktion af Kongefløjens bygningshistorie Udført 1999 af David Boehm-Enemark, Erik Bjerre Fisker og Jan Ellekjær Rønne Snitplan Konturer foran snitplan Skjulte konturer Konturer bag/over snitplan Romansk Rekonstrueret romansk Tilføjet romansk Rekonstrueret tilf. romansk Gotisk Rekonstrueret gotisk Sengotisk Rekonstrueret sengotisk Renæssance Rekonstrueret renæssance Tilføjet renæssance Tom Nyere tid Rekonstrueret nyere tid Tom Tom 31 Konkurrenceprogram Nyborg Slot historien

34 32

35 slottet i dag slottet og byen slotsholmen frednings- og planforhold udstilling og formidling 33

36 Stendamsgade Blegdamsgade Landporten Slotssøen Nørrevoldgade Slotsmøllen Slotsholmen Voldgraven Kongefløjen Vagttårnet Torvet Rådhuset Biblioteket Slotsgade Nørregade Biblioteksholmen Dronningensvej Slotsgade Mellemgade Gasværksgade Korsgade Kongegade Kgs Bastionsvej Vestervoldgade SKALA 1:1000 EN ARKITEKTUR A/S Bygninger der nedrives Parkering Gågade Ensretning Servicekørsel Slottet m 34 Konkurrencegrund Byggefelt Primært byggefelt slottet i dag

37 slottet i dag Slottet og byen slot, by, fæstning Der er indenfor voldene i Nyborg tre dominerende elementer slottet på Slotsholmen, kirken samt rådhuset med torvet foran. Slottet udgør i dag sammen med dets nære omgivelser Nyborgs historiske, rumlige og arkitektoniske tyngdepunkt. Slottet og torvet ligger i et storskala rum, der defineres af den høje fæstningsvold mod vest, Slotsgade mod syd, Torvet i øst og Slotssøen mod nord. Mellem torv og slot ligger Biblioteksholmen. Fra byen og torvet rejser de høje fæstningsvolde fra 1700-tallet sig som et visuelt bagtæppe bag de tilbageværende dele af borganlægget. Slotsgade danner en fin rumlig sekvens fra bysiden med sine mange velbevarede bygninger. Borganlægget på Slotsholmen har været den samlende figur i Nyborg siden det 12. århundrede og er det stadig i dag, selv om kun Kongefløjen og Vagttårnet er bevaret. Slotsholmen er nærmere beskrevet side 39. sammenhængen mellem slot og torv Nyborg Slot og Torvet har historisk haft en tæt kobling til hinanden. Da torvet blev anlagt som turneringsplads var det en magtdemonstration, og da torvet blev til rådhusplads var det til gengæld en gestus fra kongemagten til byen, der senere blev sæde for demokratiets Nyborg. Denne stærke og velbevarede relation mellem slot og by, som fortsat karakteriserer Nyborg, er et usædvanligt fænomen i dagens Danmarkskort. Udfordring At styrke sammenhængen mellem Slotsholmen og byen funktionelt, visuelt og arkitektonisk På trods af den fysiske nærhed fremstår Slotsholmen og Torvet i dag som separate rum. Relationen mellem den historiske slotsgård og torvet som turneringsplads er ikke længere formidlet, og overgangen mellem byen og Slotsholmen er uskarpt defineret i en asfalteret vej, hvor oplevelsen af at passere vandet er svækket. Slotssøen og Biblioteksholmen er smukke naturrum, men begge bidrager samtidig til, at afstanden mellem slot og by opleves som relativ lang. bibilioteksholmen og broen Biblioteksholmen har navn efter Nyborg Bibliotek, som ligger ydmygt trukket tilbage som simple bygninger, der både kunne være en funktionsbygning til slottet og et hus i købstaden. Biblioteket er tegnet af arkitekterne Erik Møller og Flemming Lassen og opført i Både bygningerne og den tilhørende bibliotekshave er i dag fredet. Udfordring At skabe ny broforbindelse til Slotsholmen, som både tilgodeser den historiske sammenhæng og det fredede bibliotek Den lange tange, der i dag kaldes Biblioteksholmen, er oprindelig skabt i midten af 1500-tallet som et led i Christian III s store byomdannelsesprojekt. Holmen danner en landtange mellem Slotssøen og den nye Møllekanal. Kanalen står meget præcist i sit afgrænsede forløb, der bl.a. via et system af trærør skulle sørge for drikkevandsforsyningen til de tre parallelle hovedgader i bykroppen. Hele det nye anlæg Biblioteksholmen, den omkransende Slotsgade og turneringspladsen blev holdt i det samme terrasseniveau, hvorved Borgholmen fremstod mere markant i hele bybilledet. Med tiden blev Biblioteksholmen udnyttet til forskellige funktionsbygninger, der har udgjort en visuel barriere mellem by og slot. De funktioner, der tidligere adskilte Slotsholmen og Torvet den skrå vej over pladsen og toldbygningerne og senere kom- 35 Konkurrenceprogram Nyborg Slot slottet i dag

38 mandantboligen er alle forsvundet, og rummet er efterladt uklart og tomt uden en klar funktion. Biblioteksholmen har en særlig grøn karakter med sin unikke placering ude i vandet, men opleves i dag som lidt øde og uforløst, specielt på arealet nord for biblioteket. I den østlige ende af Biblioteksholmen er den bro, som i dag forbinder byen med Slotsholmen. Broen er udført som en simpel betonkonstruktion med rækværk i jern. torvet Torvet med byens rådhus er i sin geometri bevaret fra Christians III s tid, hvor byrummet fungerede som turneringsplads, når kongen var i byen. Der er således en meget væsentlig sammenhæng mellem byens nuværende torv og rådhusplads samt slottet. Torvet i Nyborg har historisk både været ramme om hverdagsaktiviteter som handel, møder, arbejde, underholdning og information, men også stedet, hvor kongen mødte folket og arrangerede store turneringer. I dag har Torvet i Nyborg en ret svag rolle i Nyborgs hverdagsliv. Kun 35 % af pladsen er indrettet til ophold, mens resten af arealet er optaget af parkering og trafik. Flere gange om året liver pladsen dog særligt op som centrum for blandt andet ridderturneringer, Danehof et historisk skuespil med over tilskuere samt julemarked. Torvets bygninger indrammer sammen med Rådhuset pladsen på tre sider. Den fjerde side mod slottet er i dag landskabelig grøn og åben med græs og enkelte træer. Der er en stor spredning i bebyggelsestyperne omkring Torvet, men en homogen højde og skala er med til at skabe en tydelig indramning af pladsen. Udfordring At styrke Torvet som attraktivt byrum til daglig brug, og til særlige arrangementer og begivenheder Kvaliteten af facaderne rummets kanter er vigtige for hvor indbydende og attraktiv en plads opleves. Stort set alle ejendomme omkring Torvet er privatejede, hvilket vanskeliggør udfordringen med at skabe en varieret og attraktiv kantzone. Nyborg Kommune vil uden for konkurrencen bearbejde facaderne på kommunens egne ejendomme omkring Torvet, så plads og husrækker kommer til at danne et harmonisk hele. Torvet har store potentialer til at blive et mere velfungerende byrum. Ud over det smukke kig til Slotsholmen har pladsen en behagelig skala, en flot bygningsmæssig indramning og en god solorientering med den åbne side mod vest. Rådhuset, Slotsmøllen og biblioteket er samtidig destinationer, der kan bidrage til aktivitet på Torvet. Kommunen ejer bygningen i det nordøstlige hjørne, hvor Bureauet Nyborg netop er flyttet ind. Men udfordringerne er lige så tydelige som potentialerne. Først og fremmest er pladsen i dag domineret af trafik og parkering. Slotsgades udformning skaber en visuel og mental barriere mellem Torvet og slottet, og de gående er underprioriterede i forhold til bilerne. Der er ret svage visuelle og fysiske koblinger fra handelsgaderne til Torvet og videre til slottet. Endelig gør Torvets skala og åbne karakter, at der ikke findes mere intime steder, som føles indbydende at opholde sig i. Udfordring At bearbejde de trafikale forhold så sammenhængen mellem by og slot styrkes trafik- og parkeringsforhold Biltrafikken i konkurrenceområdet sker først og fremmest gennem Slotsgade og Stendamsgade syd og øst for slottet. Trafikken er i dag ensrettet gennem en del af dette forløb. Der er indkørsel til Torvet, som i dag rummer ca. 100 parkeringspladser, fra Slotsgade og Korsgade. Gående har derudover adgang til Torvet fra gågaden Nørregade. Der er i dag flere adgangsveje til selve Slotsholmen og Nyborg Slot. For gående er der adgang via broforbindelse fra øst samt fra Slotsgade mod syd og fæstningsanlægget mod vest. Der er til selve Slotsholmen kun mulighed for servicekørsel og særlig kørsel parkering for besøgende i biler sker på parkeringsarealer udenfor konkurrenceområdet se iøvrigt kort side 61 samt bilag 12. slottet og byen Øverst: Slottet set fra Torvet I midten: Bibilioteket og Slotsmøllen Nederst: Torvet med Rådhuset i baggrunden 36 slottet i dag

39 37 Konkurrenceprogram Nyborg Slot slottet i dag

40 Slotsholmen 38 slottet i dag

41 slottet i dag Slotsholmen slotsholmen som helhed Bygningsmiljøet på Slotsholmen er i dag en blanding af bygninger med forskellig udformning og alder. Af de middelalderlige bygninger står Kongefløjen og Vagttårnet i dag alene tilbage begge omfattet af bygningsfredning. De to middelalderbygninger er flankeret af to lave gulkalkede bygninger opført af militæret i midten af 1800-tallet. Disse to bygninger er ikke af en størrelse eller tyngde, som bidrager til at give anlægget en samlet karakter og forudsættes derfor nedrevet i forbindelse med gennemførelsen af projektet. Den primære udfordring på Slotsholmen er, at store dele af det oprindelige anlæg ikke længere er eksisterende, og at det derfor er vanskeligt at aflæse og forstå afgrænsningen af de fire fløje i den tidligere borgstruktur og stedets store historiske betydning. Sporene i facaderne, som viser, hvordan hele anlægget til alle tider er blevet forandret og ombygget igen og igen, er af stor bevaringsværdi. Hver periode har efterladt sig sine spor, nogle står tydeligt frem, andre skal man være specialist for at kunne se og forstå. I Kongefløjens vestfacade kan man stadig se den middelalderlige borgmur med de romanske flankeringstårne, som i Christian III s tid blev påbygget en etage mere henover den gamle borgmur. Bygningerne antyder en gårdsplads, men der er ikke nogen egentlig rumdannelse eller arkitektonisk helhed. De lave hække foran Kongefløjen og Vagttårnet formår ikke at ændre på dette billede. Anlægget på Slotsholmen fremtræder i dag med en åben og løs struktur beliggende på en græsbakke. Udfordring At nyfortolke og markere den historiske borgstruktur Terræn og landskabsforhold Torvet, Biblioteksholmen og Slotsgade ligger i samme terrænkote og udgør tilsammen et fælles niveau, hvorover Slotsholmen rejser sig ikke stejlt, men imposant nok til, at ingen er i tvivl om, at slottet altid har været byens vigtigste bygning. Slotsholmen har en stærk grøn karakter. Herudover er det uklart, om det er en offentlig plads, hvem der kan bruge den, og hvad man må gøre der. De solitære træer på voldstedet, den store plæne og grusstierne giver stedet en parklignende karakter, og broen mellem Slotsholmen og byen forstærker dette indtryk. Udfordring At aktivere Slotsholmen og fæstningsanlægget som rekreativt område for Nyborgs borgere Kongefløjen Af slottets fire fløje eksisterer i dag kun den vestlige fløj, Kongefløjen. Det er en treetagers teglstenbygning med sadeltag og tårne mod nordvest og sydvest. Facaderne er i forskellige tegltyper og forbandter, og vinduerne er gennemgående små og står med en ujævn rytme. Specielt mod vest er facaden lukket, kun med vinduer i tredje stokværk. I østfacaden er der spor af bomhuller fra bæringer på svalegange samt tidligere vindues- og døråbninger. Taget fremtræder som hele tagflader uden åbninger og er beklædt med teglsten. Fremtrædende elementer på facaderne i dag er de runde tårne mod syd og nord, og den lille karnap i bindingsværk tilføjet på vestfacaden i forbindelse med restaureringen i 1920erne. Kongefløjen er kendetegnet ved et lukket og massivt udtryk med mange bygningsarkæologiske spor i facaderne. Bygningen står med en begrænset brug af materialetyper 39 Konkurrenceprogram Nyborg Slot slottet i dag

42 kongefløjen Rester af borgmur i Kongefløjen (tegl, træ og kalk) i interiør og eksteriør, og de enkelte bygningsdele har enkelt og funktionsbetinget formsprog. De enkle etageplaner og de restaurerede værelser og sale i renæssancestil på 2. og 3. stokværk med bossemønster (terningemønster) på væggene er ligeledes en vigtig del af slottets særkende. Kongefløjen blev gennemgribende restaureret i starten af 1900-tallet og står i dag med velbevarede rum og med et monumentalt murværk, der i sig selv er en fortælling om dansk arkitekturhistorie i middelalderen. Kongefløjen er nøglen til forståelsen af slottets historie, og det er af afgørende betydning at restaurere bygningen nænsomt under hensyntagen til de bærende fredningsværdier. Kongefløjen bør som formidlingsgenstand således fortsat fremstå som et rent historisk objekt med kun de allermest nødvendige udstillingstekniske indretninger samt udstyr. Adgangen til Kongefløjen er i dag begrænset med manglende flugtveje og manglende trappeforbindelse. Formidlingen af slottet lider under disse forhold, som begrænser mulighederne for at fremvise Kongefløjen og etablere publikumsfaciliteter. Udfordring At lave ændringer på Slotsholmen under hensyntagen til fortidsminde- og bygningsfredningen Kongefløjen er restaureringsteknisk interessant i den nuværende tilstand og skal bevares sådan, at huset også i fremtiden kan være genstand for bygningsarkæologiske undersøgelser. Bygningen blev grundigt undersøgt af Mogens Clemmensen i forbindelse med restaureringen i , dog uden at alle fund undervejs blev konsekvent dokumenteret se mere side 30. Samtidig blev dele af bygningen gendigtet. De gendigtede dele er tydelige i helheden, ligesom hver byggeperiodes formodede udstrækning og omfang træder tydeligt frem i form af varierende murstensforbandter og stentyper. Kongefløjen står i dag som en dokumentation af fund og efterladte spor, der både er restaureret og rekonstrueret på en måde, så flest mulige spor er bevarede. Kommende generationer af bygningsarkæologer kan derfor arbejde videre, hvor Clemmensen slap. En del af de bærende bjælkelag er udført på ny i forbindelse med restaureringen Bjælkelaget i rummet over Danehofsalen er underdimensioneret til udstillingsbrug. vagttårnet Nyborgs byprofil har fra middelalderen været præget af to stærke elementer, nemlig kirkens spir og slottets tårn, som begge har været synlige på lang afstand af byen. Tårnet på Nyborg Slot har således med sin højde oprindeligt defineret og understreget slottets placering i både landskabet og 40 slottet i dag

43 byen og fungeret som vagttårn og landmark. I 1700-tallet overgik tårnet til at fungere som krudttårn, og der blev i den forbindelse tilføjet et muret hvælv. Vagttårnet, som ligger direkte overfor Kongefløjen, hører til blandt Danmarks største borgtårne. Tårnet er i dag ca. 9 meter højt til murkronen og har to etager. Det har tidligere været betydeligt højere, uden at der dog findes konsistente historiske belæg for den præcise højde. Vagttårnet har dog sandsynligvis været højere end Kongefløjens rygning for at kunne opfylde sin funktion med uhindret udsyn. Tårnet har markeret sig stærkt i byen og fungeret som forbindelsespunkt mellem borggården og turneringspladsen. Vagttårnet opfattes i dag mest af alt som et solitært kvadratisk punkthus. Ligesom Kongefløjen har bygningen et lukket udtryk med tegl som bygningsmateriale både i facader og tagbeklædning. Det massive murvæk har en tykkelse på næsten fire meter og rummer i sine detaljer vidnesbyrd om tårnets historie. Tårnet står i dag med et nyere pyramidetag, der ikke umiddelbart understøtter fortællingen om slottets tidligere funktion. Vagttårnet er som Kongefløjen ombygget i mange omgange og den nuværende tilstand repræsenterer således forskellige byggeperioders facade- og konstruktionsløsninger. Det er væsentligt at bevare så mange af disse historiske spor som muligt til fremtidige generationers arkæologiske undersøgelser. dag således kun erkende arkæologisk, og Slotsholmen rummer i så henseende en vidensressource, som det er meget vigtigt at beskytte. Dette kræver viden om sporenes placering, alder og betydning. I forbindelse med forundersøgelserne er der foretaget en lang række sonderende udgravninger for at belyse disse forhold. Overordnet kan det konkluderes, at: Nedbrydningen af borgens bygninger gennem tiden (til f.eks genbrugsmaterialer) har været overordentlig grundig, således at der på størstedelen af arealet ikke kan forventes egentlige ruiner (gulve, mure og lignende). De middelalderlige fundamenter følger i hovedsagen det oprindelige undergrundsniveau, hvorfor murplyndringsgrøfterne er op til to meter dybe i de områder, hvor påfyldningslagene er massive. Ringmurens østlige del (ved Vagttårnet) har en indskudt kælderetage med fugtige jordbundsforhold, som allerede tidligt har ført til opgivelse af en række bygningsanlæg blandt andet et forborgsanlæg. I dette område er der således fortsat store bevaringsværdier skjult og beskyttet under det nutidige terræn af op til to-tre meter dybe affaldslag. Udfordring At bevare så mange spor som muligt til fremtidige generationers arkæologiske undersøgelser arkæologiske ruiner Selve borggårdens niveau har ændret sig med tiden. En del af fundamenterne fra borgmur, portanlægget og de tidligere bygninger inden for borgmurens afgrænsning findes endnu i dag, men er dækket af jord. En meget væsentlig del af Nyborg Slots middelalderhistorie lader sig i vagttårnet Krydshvælv i Vagttårnet 41 Konkurrenceprogram Nyborg Slot slottet i dag

44 SAMLEDE UDGRAVNINGER OG FUND SAMLEDE UDGRAVNINGER OG FUND Udgravningsfelt Nuværende bebyggelse Tidligere bebyggelse Udgravningsfelt udgravninger Oversigt over samlede udgravninger og fund Der er i alt udgravet 23 felter på Slotsholmen samt 1 felt på Biblioteksholmen EN ARKITEKTUR Nuværende bebyggelse slottet i dag Tidligere bebyggelse EN ARKITEKTUR

45 Udfordring At markere omridset af den historiske borgstruktur uden at ødelægge oplevelsen af de bevarede monumenter BORGMUREN INDTEGNET FULDMURET I FORBANDT ~ 2 m rekonstruktion af borgmuren Illustration: Claus Frederik Sørensen, middelalderarkæolog, museumsinspektør Nyborg Slot Optegning: EN Arkitektur, undergrund og oprindeligt muld fra før borgen Plyndringsgrøfter efter teglmure 200 ringmur middelalder opbygning af borgbanke middelalder Danehofcafeens eksisterende mure Kilde: Claus Frederik Sørensen, Middelalderarkæolog, Museumsinspektør, Nyborg Slot 43 Konkurrenceprogram Nyborg Slot slottet i dag

46 slotsholmen Snitopmålinger, 2014 EN Arkitektur Kongefløjen Kongefløjen Vagttårnet kongefløjen Opstalt med markering af nuværende og tidligere gennembrydninger i murværket EN Arkitektur, 2014 DISTANCE ANGIVELSE KOTE ANGIVELSE KOTE ANGIVELSE, BAGVEDLIGGENDE GULVKOTE 44 slottet i dag

47 kongefløjen 2014 Kongefløjens østfacade SKALA 1:800 Biblioteket FLUGTVEJE, KONGEFLØJEN VESTFACADE NORD, 1:100 - Eksisterende åbninger samt mulige genåbninger EN ARKITEKTUR A/S Rådhuset Udfordring DISTANCE ANGIVELSE At etablere flugtveje til Kongefløjen med mindst muligt indgreb KOTE ANGIVELSE i murværk eller konstruktioner KOTE ANGIVELSE, BAGVEDLIGGENDE GULVKOTE SKALA 1:800 EN ARKITEKTUR A/S Konkurrenceprogram Nyborg Slot slottet i dag EN ARKITEKTUR A/S

48 kongefløjen 2014 Øverst: vestfacade, nederst: østfacade 46 slottet i dag

49 kongefløjen 2014 Til venstre: sydgavl Til højre: nordgavl vagttårnet 2014 Øverst: helhed og vestfacade med indgang, nederst: nordfacade og sydfacade 47 Konkurrenceprogram Nyborg Slot slottet i dag

50 slottet i dag Frednings- og planforhold fortidsmindefredning Hele Nyborg Fæstning, inklusiv voldstedet med alle eksisterende bygninger, er fredet som fortidsminde (jf. museumslovens 29 e). Fortidsmindefredningen betyder, at der ikke må foretages ændringer på arealer og bygninger inden for fredningsgrænsen uden særlig tilladelse fra Kulturstyrelsen. Styrelsens administration af lovens bestemmelser er restriktiv, men der vil i særlige tilfælde kunne dispenseres til ændringer, f.eks. hvis styrelsen vurderer, at de planlagte ændringer vil være til gavn for fortidsmindet og forståelsen af dette. Fortidsmindefredningen omfatter hele voldstedet inklusiv ruinerne. Fortidsmindefredningen udstrækker sig også til det omfattende fæstningsanlæg med bastioner, poterner, voldgrave og broer fra 1600-tallet og frem. bygningsfredning Konkurrenceområdet indeholder flere fredede bygninger. På Slotsholmen er Kongefløjen og Vagttårnet fredede og derudover er Rådhuset på torvet og Nyborg Bibliotek begge fredede. I randen af konkurrenceområdet eller i nær tilknytning til dette ligger yderligere et antal fredede bygninger som f.eks Landporten fra 1600-tallet og Slotsmøllerens Hus fra 1800-tallet. Fredet beplantning Den eneste fredede beplantning indenfor konkurrenceområdet er haveanlægget omkring Nyborg Bibliotek, som er fredet som omgivelser til biblioteksbygningerne. Ethvert projekt vil endeligt skulle godkendes efter både museumsloven (fortidsmindefredningen) og bygningsfredningsloven Udfordring At gennemføre anlægsarbejder i omgivelser, som er fredede og fortidsmindebeskyttede Træerne på Slotsholmen er ikke fredede. Træerne på voldskråningerne er selvsåede og har sikkert fået lov til at vokse, da der ikke længere var et formål med at holde skråningerne. konsekvenser af fredningerne Ethvert projekt vil endeligt skulle godkendes efter både museumsloven (fortidsmindefredningen) og bygningsfredningsloven. En godkendelse vil tage udgangspunkt i en konkret vurdering af det aktuelle projekt og i en afvejning af projektets omfang i forhold til de fredningsmæssige værdier på stedet. Det er vigtigt at understrege, at ikke alle fredede dele af komplekset er kortlagt, og der vil derfor i forbindelse med udførelsen af et kommende anlægsprojekt skulle tages højde for, at nye fund af fredede ruiner mv. kan betyde, at projektet undervejs må tilpasses disse. I den forbindelse skal nævnes, at der kan arbejdes med forsegling og eventuelt også fremdragelse af ruiner i forbindelse med projektet. Det er særdeles vigtigt, at der i hele projektforløbet fra det første arbejde med helhedsgrebet og indtil byggeriet er afsluttet er opmærksomhed på den store udfordring, der ligger i at udføre anlægsarbejder på et fredet fortidsminde. Det vil eksempelvis være nødvendigt at finde funderingsmetoder, der er dokumenteret skånsomme. 48 slottet i dag

51 FREDNINGSKO R T FÆS TNINGSBYEN NYB OR G, 1:4000 M ID D E L B E VA R INGS VÆR DI H Ø J B E VA R IN G S VÆR DI F R E D E T BYG N ING F R E D E T O M R Å DE FREDEDE TRÆER T ID LIG E R E V O LD E E K S IS T E R E N D E V O LDE KO N K UR R E N C E GR UND fredninger og bevaringsværdier E N AR K ITEK TUR A/ S I L DE: BE VARI N GSVÆ RDIGE BYGN INGE R FR A KOMMUNEAT L AS NYBOR G Udfordring Kommuneplan 2013 Kommuneplanen indeholder et hovedopslag om Nyborg Slot og by. Det fremgår af retningslinjerne, at der skal gennemføres en arkitektkonkurrence, som skal undersøge muligheden for opførelse af ny bebyggelse på Slotsholmen. I kommuneplanens rammedel er Slotsholmen og fæstningsanlægget udlagt til rekreative formål (bypark). Torvet og Biblioteksholmen er udlagt som centerområde, hvor der ikke umiddelbart kan opføres ny bebyggelse på grund af fortidsmindefredningen. Lokalplan Projektet udløser lokalplanpligt med tilhørende miljøvurdering og eventuel VVM-screening af det konkrete projekt. Når vinderprojektet foreligger, og plangrundlaget At udforme et kulturarvsområde på en måde, så det også opnår ejerskab hos borgerne i Nyborg er godkendt, forventes der at gå ca måneder, inden der foreligger en endelig vedtaget lokalplan (udarbejdelse, intern høring, politiske behandlinger samt klagefrister). Kulturarvsmasterplan Der arbejdes i øjeblikket med principper og metode for en kulturarvsmasterplan via et pilotprojekt for et afgrænset område af bykernen. På baggrund af pilotprojektet gennemarbejdes den samlede kulturarvsmasterplan. Denne proces forventes at forløbe i perioden Konkurrenceprogram Nyborg Slot slottet i dag

52 slottet i dag Udstilling og formidling organisation Slotsholmen ejes af SLKE Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, som også fremtidigt vil stå som ejer af det samlede kompleks. Nyborg Kommune ejer og driver turneringspladsen (nu torv og parkeringsplads), mens museet på Nyborg Slot i dag drives af Østfyns Museer. Det beskrevne samarbejde fortsættes i det nye kulturarvsområde. østfyns museer Østfyns Museer er resultatet af en fusion mellem Kerteminde Museer og Nyborg Museum i Østfyns Museer er en selvejende institution med en årlig omsætning på godt 20 mio. kr. Museet ledes af dr. phil. Erland Porsmose og har i alt ca. 50 medarbejdere herunder 15 faginspektører/akademiske medarbejdere. Museet tager sit udgangspunkt i, at forskning og formidling ikke alene bør hænge sammen i en dynamisk vekselvirkning, men at de to gensidigt betinger hinanden. Museets virke er således på den ene side forskningstungt med mange publikationer og aktive forskningsnetværk og samarbejdsaftaler med såvel Syddansk Universitet som Aarhus Universitet, og på den anden side udadvendt med en bred vifte af formidlingsaktiviteter lige fra traditionelle udstillinger til events som middelaldermarkeder og internationale ridderturneringer. På det antikvariske plan har museet arbejdet med at sikre, udforske og formidle den faste kulturarv i nært samarbejde med andre forskningsinstitutioner og ikke mindst administrative myndigheder på såvel kommunalt som statsligt niveau. Det er et særkende for Østfyns Museer, at museet i udpræget grad arbejder tværfagligt inden for middelaldertemaet således både med arkæologi, historie og kunsthistorie. Museet har som grundsætning, at sikringen af den faste kulturarv på den ene side beriger, men også forudsætter en vekselvirkning med levende kulturarv tilvejebragt gennem forskning og formidling, events og ikke mindst en åben og mangfoldig borgerinddragelse. Museet har således over medlemmer i sine støtteforeninger og mere end 200 aktive frivillige i de forskellige afdelinger. Det er disse grundholdninger, der er udgangspunktet for museets forventninger til arkitektkonkurrencen. aktiviteter i dag Nyborg Slot har i dag et årligt besøgstal på ca betalende gæster. Hertil kommer besøgende til de store events (danehofmarked, høstmarked, kampdage og julemarked), som ydermere bidrager med ca årlige besøgende. Når fornyelsen af Nyborg Slot er gennemført, forventes en forøgelse af besøgstallet til ca årlige betalende gæster, hvortil kommer tilskuere til de store årlige events. Udfordring At skabe formidlingsfaciliteter og rum, som er fleksible overfor foranderlige formidlingsstrategier og teknikker Nyborg Slot skal være et unikt formidlingscenter med en totaloplevelse, der tager udgangspunkt i stedets ånd 50 slottet i dag

53 ... at vække Nyborg slot til live og markere det som et politisk og kulturhistorisk vartegn i Danmarkshistorien Formidlingsstrategi Kongen kommer! Østfyns Museers formidlingsstrategi frem til 2019 hedder Kongen kommer. Formidlingen udspringer af slottets autenticitet som middelalderens Christiansborg, og er historien om Nyborg som Danmarks Riges hovedstad gennem flere århundreder. Ambitionen er at vække Nyborg Slot til live for museumsgæsten og markere det som et politisk og kulturhistorisk vartegn i Danmarkshistorien. Formidlingsprojektet udbydes særskilt efter vinderforslaget er fundet. Formidling i det nye udstillingsbyggeri Formidlingen i det nye udstillingsbyggeri forventes at ville fokusere på den geografiske og samfundsmæssige baggrund for, hvordan Nyborg blev Danmarks riges hjerte. Der forventes tre permanente udstillinger, som der skiftes mellem hvert tredje år. Udstillingernes temaer er: 1) Sværdet. Fokusmonumentet for kongemagten i rejsekongedømmets tid, residensen, fyrstespejlet, befæstningen. 2) Ånden. Demokratiet i samtiden. Danmarks første Grundlov 1282, Danehoffet samt reformationen i 1536 knyttet til Nyborg monumentet. 3) Knudepunktet. Det uomgængelige center for rigets infrastruktur. Dengang som nu. Formidlingsgrebet i det nye udstillingsbyggeri er: Formidling gennem originale genstandes stemmer Digital interaktiv formidling som medfortæller Involverende og stillingstagende formidling hvor gæsten er aktør Udover permanente udstillinger vil strategien omfatte særudstillinger og andre rammer, hvor Nyborg slot kan videreføre sin historiske rolle som et debatterende og samfundsmæssigt forum med engagerende og aktive udstillinger. Formidling i den nye slotsgård En genskabt slotsgård vil kunne fungere som kulisse og scene for en række af museets events og bredere formidlingstiltag. Det kan f.eks være: Aktiviteter i forbindelse med de store events som Danehof og Kampdage, hvor slotsgården kan rumme en række arrangementer og mindre scener med f.eks. kampshows eller anden formidling. Faste aktiviteter for børn i højsæsonen, hvor der f.eks indgår heste eller andre dyr. Udendørs koncerter eller teater, der kræver siddepladser, lys og lydudstyr. Udfordring At inddrage udearealerne i den samlede formidling af fortællingen om Nyborg Slot Formidling i Kongefløjen Udstillingen i Kongefløjens originale rum forventes bygget op af en immateriel scenografi, som pirrer sanserne. Audioteknik og visuelle teknikker skal bringe udstillingens hovedgenstand Kongefløjen til live. Her skal museumsgæsten opleve at blive en del af det skuespil og den hverdag og fest, der i sin tid udspillede sig på slottet. Udstillingens historier skal formidles i mødet mellem hightech og lowtech, materialitet og sanser, inde og ude. De digitale iscenesættelser skal ikke opleves som værende digitale men som stoflighed og rum, gæsten også kan interagere med. Formidlingsgrebet i Kongefløjen er: Gennem en nænsom restaurering at gøre opmærksom på rummenes kvaliteter Gennem ny digital formidling at åbne for de besøgendes sanser og fantasi Aktivt at involvere de besøgende i formidlingen At formidle bygningens historie og levede liv i et kronologisk organiseret udstillingsflow. 51 Konkurrenceprogram Nyborg Slot slottet i dag

54 52

55 53

56 54

57 opgaven vision og fokuspunkter helhedsplan nybyggeri restaureringer 55

58 ... at genskabe forståelsen af Nyborg Slot og Nyborg by som Danmarks middelalderlige hovedstad og bringe stedets unikke kulturarv i spil til glæde for samfundet som helhed og for lokalsamfundet... at fremhæve de bærende værdier i det samlede anlæg, genskabe helheden på Slotsholmen og styrke sammenhængen mellem by og slot 56 opgaven

59 konkurrenceopgaven Vision og fokuspunkter visionen Visionen for kulturarvsområdet Nyborg Slot er at genskabe forståelsen af Nyborg Slot og Nyborg by som en sammenhængende historisk helhed og bringe stedets unikke kulturarv i spil til glæde for samfundet som helhed og for lokalsamfundet. Ambitionen er at skabe historiefortælling på et niveau, som giver stedet national såvel som international tiltrækningskraft. Konkurrenceforslaget skal respektere og formidle stedets historie og særlige stemning og samtidig pege fremad og sikre slottets eksistens og Nyborgs udviklingsmuligheder de næste mange hundrede år. overordnet udgangspunkt Deltagerne skal komme med forslag til en samlet løsning på Nyborg Slot som kulturarvsområde. Det overordnede udgangspunkt er: at det velbevarede samspil mellem fæstningsværker, slot og bymidte bevares, styrkes og formidles at stedets historie formidles ved at bygge nyt og historisk sammen til en helhed, der styrker forståelsen og oplevelsen af det tidligere borganlæg at slottet ikke føres tilbage til en bestemt idealtilstand, men at stedets oprindelige sammenhæng og idé forklares i en nyfortolket form at det nye ikke tager magten fra det eksisterende, men føjer sig til, så der opstår et nyt samspil af høj kvalitet at overgange og møder mellem middelalderarkitektur og nye tilføjelser er gennemarbejdede, forståelige og i høj kunstnerisk og håndværksmæssig kvalitet. fokuspunkt: Slotsholmen Stedets historie skal formidles ved at integrere nyt og historisk i en sammenhængende fortælling på Slotsholmen. Slottets og Vagttårnets placering øverst i det bygningsmæssige hierarki skal respekteres. Slottets udfordringer i forhold til installationer, brand mv skal i videst muligt omfang løses i det nye byggeri. fokuspunkt: Kongefløjen Kongefløjen er det fornemste vidnesbyrd om stedets unikke kulturarv, og Kongefløjen skal efterlades så autentisk som muligt og med så få ændringer som muligt. Clemmensens udtryk og restaurering skal som udgangspunkt respekteres. Tilførte nye materialer skal være i slægtskab med de eksisterende materialer i bygningen, og nye tilføjelser skal indordne sig som en fortolkning af de eksisterende bygningsdeles enkle og funktionsbetingede formsprog. fokuspunkt: vagttårnet En eventuel forhøjelse af Vagttårnet skal ske med respekt for den fredede bygning og tilføjelsen skal udføres i et formsprog, der respekterer og underlægger sig Slotsholmens historiske bygninger og har høj arkitektonisk kvalitet. fokuspunkt: Arkæologi De fredede ruiner på voldstedet er det væsentligste, bevarede kildemateriale om stedets historie og er en uudtømmelig vidensressource. Ruinerne skal alle som første prioritet beskyttes ved at forblive urørte i jorden. fokuspunkt: slottet og torvet Nyborg Slot udgør sammen med Torvet Nyborgs arkitektoniske tyngdepunkt skabt af Christian III med anlæggelse af slot og turneringsplads. Sammenhængen, forståelsen og oplevelsen af denne grundlæggende historiske bystruktur skal styrkes og formidles. fokuspunkt: biblioteket Nyborg Bibliotek ligger på holmen i overgangen mellem slot og by. En ny helhedsplan og en eventuel ny broforbindelse skal også inddrage hensynet til de fredede biblioteksbygninger og den fredede bibliotekshave. Bibioteksformålet fastholdes, og bygningerne indgår ikke som en del af dette projekt. fokuspunkt: formidling og udstilling Konkurrenceprojektet skal skabe muligheder og faciliteter, som kan medvirke til at understøtte museets drift og visionen for udstillingen Kongen kommer. 57 Konkurrenceprogram Nyborg Slot opgaven

60 Stendamsgade... at formidle stedets historie ved at bygge nyt og historisk sammen til en helhed, der styrker forståelsen og oplevelsen af det tidligere borganlæg Blegdamsgade Landporten Slotssøen Nørrevoldgade Slotsmøllen Slotsholmen Voldgraven Kongefløjen Vagttårnet Torvet Rådhuset Biblioteket Slotsgade Nørregade Biblioteksholmen Dronningensvej Slotsgade Mellemgade Gasværksgade Korsgade Kongegade Kgs Bastionsvej Vestervoldgade SKALA 1:1000 EN ARKITEKTUR A/S konkurrenceområde m konkurrencegrund byggefelt slotsholmen primært byggefelt slotsholmen bygninger der nedrives 58 opgaven

61 konkurrenceopgaven Introduktion beskrivelse af konkurrenceopgaven Konkurrencen om Nyborg Slot er kompleks og spænder over mange forskellige delelementer: tilføjelse af nyt til gammelt, udstillingsbyggeri, restaureringsarbejder samt landskabsbearbejning og udformning af byrum og broforbindelse. Det er i det følgende valgt at beskrive opgaven på flere leder som en samlet helhedsplan og derefter delemne for delemne. De gentagelser, der måtte ligge i den tilgang, er bevidst valgt for at øge deltagernes overblik over konkurrencen opslag for opslag. konkurrenceområde og byggefelt Konkurrenceområdet og konkurrencegrunden arealet omfattet af projektets økonomiske ramme er afgrænset som vist overfor. Afgrænsningen afspejler intentionen om at give mulighed for at genskabe en helhed mellem slot og by og især en tæt relation mellem Slotsholmen og Torvet. På Slotsholmen er defineret et byggefelt til nyt byggeri. Indenfor dette byggefelt kan deltagerne udforme og placere et eller flere bygningsvolumener til nyfortolkning af den tidligere borgstruktur samt etablering af nye udstillingsfunktioner. Byggefeltets ydre afgrænsning afspejler det historiske anlægs kendte ydre grænser. Den ydre afgrænsning af byggefeltet på Slotsholmen skal som udgangspunkt respekteres. Dog kan mindre fravigelser accepteres, hvis de er velargumenterede i forhold til bevaringsværdierne og forståelsen af helheden. fra fase 1 til fase 2 Deltagerne skal besvare opgaven i en konkurrence med to faser. Fase 1 har fokus på helhedsplanen og placeringen af nybyggeriet, mens udformningen af nybyggeriet samt restaureringerne kun beskrives overordnet og skitsemæssigt. Efter fase 1 udpeges op til tre ligestillede vindere, som inviteres til at deltage i fase 2. I fase 2 beskrives nybyggeriet og restaureringerne detaljeret og helhedsplanen uddybes med udformning af torv og broforbindelse. Fase 2 er en samlet kvalificering af forslagene fra fase 1 på baggrund af det mellemliggende forhandlingsforløb. dispensationer og godkendelse Kulturstyrelsen skal give dispensation til hele projektet i forhold til de bygnings- og fortidsmindefredninger, der gælder i konkurrenceområdet. Anlæggets betydning som unik dansk kulturarv skal i konkurrenceprojektet bearbejdes med udgangspunkt i en restaureringsstrategi, som klart og velargumenteret begrunder projektets valg og dilemmaer. Det vil danne grundlag for sagsbehandlingen i Kulturstyrelsen. Projektet skal derudover godkendes i Nyborg Kommune og vil være omfattet af lokalplanpligt. fase 1 fase 2 helhedsplan Disponering af hele området Udformning broforbindelse, Torvet nybyggeri Placering, hoveddisponering Indretning, funktion, teknik restaureringer Strategi, flugtveje, evt. tilføjelser Kongefløjen, Vagttårnet, arkæologi økonomi Budgetoverslag Prissætning / tilbud 59 Konkurrenceprogram Nyborg Slot opgaven

62 slot og by Helhedsplan slot, by, fæstning Det velbevarede samspil mellem slottet, bystrukturen og fæstningsværkerne er unikt og af væsentlig betydning for formidlingen og forståelsen af den sammenhæng, som er Nyborg Slots helt særlige egenart og identitet. Dette samspil skal bevares, styrkes og formidles. Det er således helt fundamentalt i konkurrencen, at hele forløbet fra fæstningsanlægget og Slotsholmen til Torvet og byen tænkes i en sammenhæng. Det samlede projekt rummer revitalisering af to pladser Slotsgården og Torvet der indgår i den samlede fortælling som både fast og levendegjort kulturarv. De to pladser spejler hinanden såvel geometrisk som funktionelt. Slotsgården dannede rammen om fyrstehoffets interne liv, mens fyrstemagten trådte i karakter mod byen og riget med de store offentlige opvisninger på ridderturneringspladsen på Torvet. De to rum skal atter kunne forstås i deres historiske ramme og samtidig vækkes til live ved særlige begivenheder som f.eks. markeder og ridderturneringer på Torvet eller historiske dramaer i Slotsgården. Ankomsten til nyborg slot Ankomsten til Nyborg Slot har historisk spillet en stor rolle primært gennem Rigets Hovedstrøg fra havn til slot (se side 24). Denne statelige ankomst ønskes nyfortolket samtidig med, at kulturarvsområdet får en større synlighed fra blandt andet Nyborg Station. fase 1 Deltagerne skal komme med forslag til: Ankomstforhold, som styrker oplevelsen og forståelsen af Rigets Hovedstrøg som den primære ankomst til Nyborg Slot. slotsholmen nybyggeri / tilføjelser Nyborg Slot er ikke forståeligt som et samlet anlæg i dag. Ønsket er derfor gennem nyfortolkning og markering af den tidligere borgstruktur at få helheden til at træde klarere frem og derved styrke stedets samlede bevaringsværdi og formidlingskvalitet. Nyfortolkningen kan indeholde en række forskellige tilføjelser til de historiske bygninger: nybyggeri med nye udstillingsfaciliteter markering af det historiske borganlæg ved hjælp af f.eks bygningselementer, mur eller beplantning forhøjelse af Vagttårnet etablering af flugtvejsmulighed fra Kongefløjen Nybyggeri på Slotsholmen skal som udgangspunkt respektere den ydre afgrænsning af middelalderanlægget se angivelse af byggefeltet side 58. Dog kan mindre fravigelser accepteres, hvis de er velargumenterede i forhold til bevaringsværdierne og forståelsen af helheden. Nye tilføjelser på stedet skal have et formsprog, der respekterer stedets historiske og arkitektoniske hierarki og formidler oplevelsen af et samlet anlæg. Slottets udfordringer i forhold til installationer, brand mv skal i videst muligt omfang løses gennem det nye byggeri. fase 1 Deltagerne skal komme med forslag til: Tilføjelse af nyt udstillingsbyggeri og nye elementer, som kan nyfortolke og markere den tidligere borgstruktur placeret indenfor det angivne byggefelt på Slotsholmen slotsholmen nye udstillingsfaciliteter Nybyggeriet og tilføjelserne på Slotsholmen skal udover markering og nyfortolkning af det historiske anlæg skabe rammer for udvidede udstillings- og formidlingsfaciliteter på Nyborg Slot. Det nærmere program for udstillingsfaciliteterne er beskrevet på side fase 1 Deltagerne skal komme med forslag til: Disponering og udformning af nye udstillingsfaciliteter i henhold til rumprogram. Samlet publikumsflow igennem nye såvel som eksisterende bygninger. 60 opgaven

63 1200 m Nyborg Station 150 m m 100 m 400 m 550 m Busparkering e Blegdamsgad Landporten e Stendamsgad Parkering Busparkering Slotssøen Handicap parkering Nørrevo Torvet ldgade Nyborg Station Slotsmøllen Slotsholmen Kongefløjen Torvet Vagttårnet Voldgraven Nørregad e Slot sgad e Biblioteket Rådhuset Biblioteksholmen Slo e Korsgade Kgs Mellemgade ad Gasværksgade vej ens ing nn Dro tsg Kongegade Veste r svej ion Bast voldg ade SK E P-plads Handicapparkering Primær adgang fra station Gågade Ensretning Konkurrencegrund m Serviceadgang Yderligere oplysninger om parkering, herunder kantstensparkering mv, fremgår af Bilag 12 Parkering. 61 Konkurrenceprogram Nyborg Slot opgaven

64 ... det er helt fundamentalt i konkurrencen, at hele forløbet fra fæstningsanlægget og Slotsholmen til Torvet og byen tænkes i en sammenhæng slotsholmen adgangsforhold og porte Der skal være en ny hovedindgang til anlægget og minimum én serviceindgang. Hovedindgangen skal placeres som del af den historiske rute Rigets Hovedstrøg (se side 24). Serviceadgangen skal ligge i forlængelse af den eksisterende vej mod sydvest med indkørsel fra Slotsgade og skal give mulighed for transport med lastbil inklusiv en tilstrækkelig venderadius. For afvikling af parkering, herunder handicapparkering og parkering med busser se bilag 12. De arkæologiske udgravninger viser, at der på sydsiden af Vagttårnet har været en hovedport, som var en del af et større anlæg, hvor en forport muligvis fungerede som en form for lås ved ankomst til slottet et såkaldt tvingeranlæg. Det er ikke tanken at udføre en egentlig rekonstruktion eller genfortolkning af forportene, men op til konkurrencedeltagerne at udforme ankomsten til anlægget, så det understøtter visionen bedst muligt. fase 1 Deltagerne skal komme med forslag til: Placering og markering af hovedindgang til selve slotsanlægget. Forslag til redningsadgang og serviceadgange. Tilgængelighedsstrategi for hele området. slotsholmen Slotsgården Udformningen af slotsgården er afgørende for forståelsen af det historiske anlæg og samtidig en vigtig ramme for formidlingsaktiviteterne på slottet. Fra slotsgården bør der være let adgang til depotrum, hvor genstande og udstyr til events kan opbevares. fase 1 Deltagerne skal komme med forslag til: Udformning af slotsgården. slotsholmen flugtveje til kongefløjen Af hensyn til brandsikkerhed skal der etableres to nye flugtveje fra Kongefløjen. De nye flugtveje skal desuden medvirke til at afhjælpe hele tilgængelighedsproblematikken på Nyborg Slot. Der skal etableres flugtvejsmulighed ved henholdsvis den nordlige og den sydlige ende af Kongefløjens østfacade. Flugtvejene skal som minimum have adgang fra 1., 2. og 3. stokværk (stueetage, 1. og 2. sal). Flugtvejene kan etableres indvendigt i bygningen eller tilføjes udvendigt. Eventuelle åbninger til flugtveje skal placeres i tidligere gennembrydninger i murværket der må ikke ske gennembrydninger af bevaret middelaldermurværk. Tidligere gennembrydninger er vist på opstalt side med koter for eksisterende gulve. Bredden af åbningerne i flugtvejsåbningerne vil definere, hvor mange mennesker, der kan tillades i bygningen ad gangen. fase 1 Deltagerne skal komme med forslag til: Placering og udformning af flugtveje fra Kongefløjen. fase 2 Deltagerne kan forventes at skulle komme med forslag til: Hvordan der kan dannes ramme om formidling i 1. stokværk. slotsholmen forhøjelse af vagttårnet Vagttårnet har oprindelig haft en vigtig funktion som pejlemærke for slot og by. Det ønskes undersøgt, om det gennem en forhøjelse af tårnet er muligt at understøtte tårnets rolle i forståelsen af Nyborg Slots samlede storhed og hierarki og tydeliggøre tårnets oprindelige funktion som vagttårn. Det ønskes samtidig belyst, hvordan Vagttårnet kan indgå i nyfortolkningen af det historiske bygningskompleks og i et nyt samlet udstillingsflow på Nyborg Slot. fase 1 Deltagerne skal komme med: Overvejelser om Vagttårnet skal forhøjes eller det skal forblive i sin nuværende udformning. Der skal argumenteres for den valgte løsning. 62 opgaven

65 Der skal skabes en samlet enhed af nye og gamle bygninger på Slotsholmen, som kan markere og nyfortolke den historiske borgstruktur på stedet slotsholmen og biblioteksholmen landskab fase 1 Deltagerne skal komme med forslag til: Landskabelig bearbejdning af Slotsholmen og Biblioteksholmen under hensyntagen til fredningerne. Broforbindelse Den nuværende broforbindelse skal gentænkes. Deltagerne skal tage stilling til, om den nuværende placering er den rigtige, eller om der kan etableres en broforbindelse, som går over Biblioteksholmen med retning mod den oprindelige hovedport eller mod en ny hovedindgang til slottet. Broforbindelsen kan have form af en eller to nye broer. Der er ingen særlige krav til broforbindelsens materialer eller design. Broforbindelsen er primært beregnet til fodgængere, men skal derudover kunne bære heste, der passerer i forbindelse med ridderturneringerne. Broforbindelsen skal have belysning og overholde alle gældende regler for rækværk, belægninger, sikkerhed og handicapadgang. Placeringen af broforbindelsen skal tage hensyn til adgangsforholdene til biblioteket, herunder redningsadgang og serviceadgang. fase 1 Deltagerne skal komme med forslag til: Broforbindelsens placering fase 2 Deltagerne skal komme med forslag til: Broforbindelsens udformning og design, såfremt der etableres en ny bro. torvet landskab og byrum Torvet i Nyborg udgør sammen med Nyborg Slot en historisk sammenhæng, skabt af Christian III i 1500-tallet. Sammenhængen, forståelsen og oplevelsen af den grundlæggende historiske bystruktur skal styrkes og formidles. Nyborg Kommune ønsker, at Torvet i fremtiden er karakteriseret ved et multifunktionelt design, der fungerer godt både i den historiske kontekst og for borgere og handlende til hverdag og ved større begivenheder. Kommunen har ingen krav om, at den nuværende anvendelse til parkering skal fortsætte. Det vurderes dog positivt, om torvet delvist kan anvendes til parkering i særlige perioder. Parkeringspladser skal i givet fald være gode og rummelige og fremstå som en del af fladen på torvets belægning uden at besværliggøre pladsens multifunktionalitet. Det anbefales, at busparkering ikke finder sted på pladsen. Busser kan parkeres andre steder måske ved Vestervold P-Plads eller ved havnen. Afsætning af passagerer kan dog finde sted i tilknytning til torvet. Cykelparkering med plads til mange cykler bør undgås, men samles i mindre grupper af enkelte stativer. Der skal sikres forsvarlige adgangsveje til torvet og brandveje til bygningerne ved pladsen. Belægningen på Torvet skal være fleksibel og praktisk og eventuelt give plads for udeservering, men skal samtidig kunne understrege pladsens historiske betydning gennem f.eks en markering af den historiske turneringsplads. Minimumsarealet til den historiske turneringsbane er 60 x 20 meter, hvortil kommer publikums areal. Fortællingen om Rigets Hovedstrøg den middelalderlige hovedvej fra havnen til Landporten kan eventuelt også indarbejdes i bevægelsen over pladsen. Belysningen på Torvet skal skabe sammenhæng med torvets funktion, belægning og facader. Belysningen skal bruges i hverdagen og effektfuldt kunne justeres til forskellige funktioner herunder julebelysning mv. fase 1 Deltagerne skal komme med forslag til: Torvets overordnede funktionelle og visuelle sammenhæng med Slotsholmen. Disponering af Torvet med funktioner, trafikstruktur og eventuel parkering. Markering af de historiske spor Turneringspladsen og Rigets Hovedstrøg. fase 2 Deltagerne skal komme med forslag til: Udformning af Torvet med belægninger, beplantning, byinventar og belysning. 63 Konkurrenceprogram Nyborg Slot opgaven

66 nybyggeri / udstilling Omfang og arealer nybyggeriet og helheden Konkurrencedeltagerne skal komme med forslag til, hvordan udstillings- og formidlingsaktiviteterne på Nyborg Slot får de bedst mulige rammer og får mest mulig plads indenfor den overordnede ambition og forudsætning, at der skal skabes en enhed af nye og gamle bygninger på Slotsholmen, som kan markere og nyfortolke den historiske borgstruktur på stedet. Der er i det efterfølgende rumprogram med arealoversigt angivet nogle minimumsfunktioner og nogle minimumsarealer, som det nye anlæg skal tilgodese. Der er derudover angivet nogle yderligere ønskede arealer. Deltagerne kan indarbejde disse ønskede arealer, i det omfang, de mener, at budget og en helhedsløsning for Slotsholmen kan bære det. Det er op til deltagerne at fordele og kombinere de forskellige funktioner både horisontalt og vertikalt i forhold til den vision, de måtte have for den nye helhed. Funktionerne i nybyggeriet skal disponeres, så der skabes en god fordeling af de overordnede udstillingsområder samt gode interne forbindelser mellem de forskellige dele af udstillingen. De nye bygninger skal udstillingsmæssigt hænge sammen med Kongefløjen og eventuelt Vagttårnet. Udformningen af alt nyt byggeri skal forholde sig til såvel fortidsminde- som bygningsfredningen i forbindelse med tilslutninger, påbygninger og lignende til eksisterende bygninger. placering af de nye udstillingsfaciliteter På kortet på side 58 er defineret et primært og et sekundært byggefelt for mulig ny bebyggelse. På det primære byggefelt har der i middelalder og renæssance ligget en betydelig nordfløj. Byggefeltet rummer i dag omfattende rester af det kongelige slot under terræn. Det primære byggefelt kan derfor kun bebygges under særlig hensyntagen til ruinerne, herunder særlig pilotering mv. Det primære byggefelt ligger op ad Kongefløjen og kan være med til at løse udfordringer med bl.a. flugtveje og installationer. En inddragelse af det sekundære byggefelt kan kun tillades, hvis denne er velargumenteret i forhold til bevaringsværdierne, fortidsmindet og forståelsen af helheden. Det samlede byggefelt afspejler det historiske anlægs ydre grænser. Indenfor dette kan deltagerne placere volumener, elementer og lignende til nyfortolkning af den tidligere borgstruktur. Den ydre afgrænsning af byggefeltet skal respekteres. Dog kan mindre fravigelser accepteres, hvis der er velargumenterede i forhold til bevaringsværdierne, fortidsminderne og forståelsen af helheden. Nybyggeriet til de nye udstillingsfaciliteter kan udformes som en eller flere bygninger indenfor byggefeltet. Det er dog væsentligt, at nybyggeriet danner en tydelig borggård uden at denne på forhånd defineres nærmere. nybyggeriets samlede omfang Østfyns Museer har formuleret et samlet minimumskrav til nye minimumsfunktioner på m2 bruttoareal og et ønsket bruttoareal på m2. I konkurrencen er balancen mellem eksisterende og nyt samt hensynet til fortidsmindefredningen og de arkæologiske forhold helt afgørende. omfang tilpasset funderingsmulighederne En væsentlig opgave for konkurrencedeltagerne er at udforme et konstruktivt og funderingsmæssigt system, der tager størst mulig hensyn til beskyttelse af de arkæologiske ruiner og værdier. Funderingsprincippet indgår dermed også som en parameter i vurderingen af, hvor meget nyt, der kan bygges på Slotsholmen. Til vurdering af funderingsmulighederne er der udført geologiske undersøgelser (se bilag 6 Geoteknisk rapport). 64 opgaven

67 ... arealprogrammet har i denne konkurrence det udgangspunkt, at det er underlagt ønsket om at etablere et sammenhængende hovedgreb for historiske og nye bygninger på Slotsholmen rumprogram: arealer og funktioner De følgende sider beskriver museets ønsker til funktioner og arealer i de enkelte rum. Arealkravene i oversigten er retningsgivende, og konkurrencedeltagerne kan stille forslag om andre arealfordelinger, under forudsætning af, at funktionerne er indarbejdet på en måde, der indfrier museets beskrivelse i rumprogrammet. mere plads Østfyns Museer har udover minimumsfunktionerne en række ønsker til mere plads til de allerede beskrevne funktioner. Det er op til konkurrencedeltagerne at indarbejde disse ønsker i en balance med helheden. Alle arealerne i det efterfølgende er bruttoarealer. minimumsfunktioner minimumsareal Ønsket areal Foyer / ankomst 75 m2 75 m2 Billetsalg 25 m2 50 m2 Butik inklusiv lager 100 m2 100 m2 Toiletter, 5 stk 1 handicaptoilet 25 m2 25 m2 Garderobe 30 m2 50 m2 Trapper og elevatorer, 75 m2 pr etage 190 m2 190 m2 Flugtsvejstrappe, 15 m2 pr etage 30 m2 30 m2 Teknikrum, ventilation mv 50 m2 50 m2 Føringsveje, ventilation, 15 m2 pr etage 45 m2 45 m2 Temaudstilling 150 m2 300 m2 Særudstilling (min. 150 m2 skal kunne honorere National Indemnity krav) 300 m2 300 m2 Depotrum til udstillinger 50 m2 50 m2 Danehofssal 180 m2 300 m2 Stoledepot 25 m2 25 m2 Skænkestue 150 m2 200 m2 Køkken til Skænkestue 30 m2 40 m2 Køkkenlager, personalerum 35 m2 45 m2 Køkken, affaldsrum 10 m2 10 m2 Fordelingsarealer ca. 10 % 165 m2 205 m2 samlet arealbehov (bruttoarealer) m m2 65 Konkurrenceprogram Nyborg Slot opgaven

68 nybyggeri / udstilling Rumprogram: funktioner FOYER/ANKOMST Foyeren er museets centrale ankomstområde, hvortil man ankommer via en ny hovedindgang. Fra foyeren ledes man naturligt videre til museets mange funktioner. I foyer en skal der være plads til ophold for grupper som f.eks en skoleklasse, inden de ledes ind i museet. FOYERFUNKTIONER Billetsalg og butik Billetsalg og butik skal placeres i tilknytning til hinanden. Funktionerne skal placeres centralt i forhold til hovedindgangen på en måde, så besøgende naturligt ledes dertil. Billetsalg og butik skal kunne betjenes af én medarbejder og samtidig være funktionel på dage, hvor der kræves op til tre medarbejdere til disse funktioner. Funktionerne skal være beskyttet mod trækgener. Butikken indeholder udsalg af diverse bøger og andre varer med relation til museet, og skal indrettes med reoler og/eller borde og montrer til udstilling af varer. Butikken skal kunne aflåses udenfor åbningstiden, mens resten af museet holdes åbent. Butikkens lager kan eventuelt placeres et andet sted i nybyggeriet uden direkte sammenhæng med butikken. Toiletter Nybyggeriet skal indeholde minimum 5 toiletter, heraf minimum 1 handicaptoilet. Garderobe Garderoben skal indrettes som en kombination af åbne sektioner med knager og bøjler. Der ønskes minimum 40 aflåselige garderobebokse i størrelse svarende til skolerygsække. Der skal være plads til opbevaring af klapvogne/ barnevogne enten i garderoben eller eventuelt på et andet sted i nybyggeriet. TRAPPER OG ELEVATORER Nybyggeriet skal indeholde det nødvendige antal forbindelsestrapper og flugtveje. Nye funktioner som konferencesal og særudstillingsrum skal have to flugtveje til terræn, enten direkte eller via flugtvejstrapper. Nybyggeriet skal indeholde enten én kombineret publikums- og serviceelevator eller to elevatorer en til hver funktion. Det er op til deltagerne at vurdere, om der i nybyggeriet er plads til to elevatorer. Af hensyn til gangbesværede og varetransport skal der være niveaufri adgang til alle dele af museet. TEKNIKRUM OG FØRINGSVEJE TIL VENTILATION OG ØVRIG TEKNIK Deltagerne skal foreslå et princip for ventilation og klimaregulering i nybyggeriet, som af hensyn til arkæologien er placeret over terræn. Der skal afsættes areal til lodrette føringsveje og til teknikrum svarende til det krævede luftskifte. TEMAUDSTILLING Arealet til temaudstillinger skal være et fleksibelt areal, der også kan fungere som et gennemgangsrum i publikumsflowet for at minimere det samlede areal, der skal bruges på fordelingsgange. Arealet skal forberedes så der kan apteres med moderne udstillingsteknik til lys og lyd, samt plancher og montrer med genstande. Det er op til deltagerne at afgøre, om arealet skal være med dagslys eller med mulighed for mørklægning eller om arealet skal indrettes som en udstillingsteknisk, fleksibel blackbox uden dagslys. Rumhøjden afgøres af de rumhøjder, det er muligt at opnå inden for de enkelte forslags bygningsvolumener under hensyn til, at der opnås fuld tilgængelighed for alle i publikumsflowet. Udstillingsarealet skal uden for åbningstiden kunne sikres til skaforklasse blå sammen med det øvrige nybyggeri som helhed. Udstillingerne skal udstyres med luftskifte/ klimaregulering på niveau som det øvrige nybyggeris almindelige rum. 66 opgaven

69 ... at opleve kulturarven på Nyborg Slot i den rette hastighed, så stedets sjæl også indlejres i den besøgende SÆRUDSTILLING Særudstillingsarealet skal være et fleksibelt rum til skiftende udstillinger både museets egne opsætninger og nationale og internationale vandreudstillinger. Arealet skal apteres med moderne udstillingsteknik til fleksibel udnyttelse af lys og lyd, internetkabling samt objektsikring. Særudstillingsarealet skal cellesikres til skaforklasse rød. Særudstillingsrummet skal udstyres med tilstrækkelig luftskifte/klimaregulering. Der er ingen krav om dagslys i særudstillingen. Rumhøjden afgøres af de rumhøjder, det er muligt at opnå inden for de enkelte forslags bygningsvolumener under hensyn til, at der opnås fuld tilgængelighed for alle i publikumsflowet. Særudstillingen skal kunne aflukkes ved opsætning og nedtagning af udstillinger uden, at museets samlede flow forstyrres. Minimum 150 m2 af udstillingsarealet i særudstillingen og hertil hørende depotfaciliteter skal kunne honorere National Indemnitykrav (NI). I bilag 3 Teknisk kravsspecifikation er NI-kravene uddybet, herunder kravene til de tilstødende arealer. krav i forbindelse med udstillingsopbygning Ved disponeringen af nybyggeriet skal der sikres adgangsforhold for transport og opstilling af udstillingsgenstande. Deponering af transportkasser og andet udstillingsudstyr kan placeres et andet sted i nybyggeriet end i direkte tilknytning til udstillingsarealerne. Udstillingsrummene skal forsynes med dobbeltdøre (bredde 1,8 m) med tilsvarende bred adgang via elevator eventuelt suppleret af en udvendig hejseanordning. Eventuelt konservator-check af lånte genstande skal ske i selve udstillingsrummene. Værksted til forarbejdning og opbygning af udstillingsinventar placeres ikke på Slotsholmen. DANEHOFFET Sal 120 personer samt stoledepot Danehofsalen skal være et stort multirum, der primært skal fungere som møde- og konferencested og sekundært vil kunne inddrages i udstillingssammenhænge eller som koncertsted. Akustisk skal salen være velfungerende til tale og med mulighed for at regulere mellem henholdsvis akustisk og elektronisk musik. Danehofsalen skal forberedes så den kan udstyres med teleslyngeanlæg samt diverse udstyr til fremvisning, lydanlæg osv. Det er op til deltagerne at foreslå, om rummet skal have dagslys med motorbetjent mørklægning eller være et rum uden dagslys. Rummet skal have en fleksibel indretning med stole til minimum 120 personer. Rummet skal ikke udføres med en auditorieopbygning, men der skal indtænkes en fleksibel sceneopbygning. Rumhøjden afgøres af de rumhøjder, det er muligt at opnå inden for de enkelte forslags bygningsvolumener under hensyn til, at der opnås fuld tilgængelighed for alle i publikumsflowet. Danehofsalen skal udstyres med tilstrækkelig luftskifte/ klimaregulering. Salen skal kunne indrettes efter skiftende formidlingsideer og udstillingsidealer. Det er tanken, at salen i første omgang indrettes som en nyfortolkning af Christian III s riddersal slottets mest prestigefyldte rum men som en moderne riddersal og et værdigt mødested udsmykket med symbolske effekter med klare historiske referencer. Ideen med denne nyfortolkning er, at Danehoffet kan blive en ramme omkring et demokratisk værksted og en debatkultur et sted hvor også nutidens samfundsproblematikker debatteres. 67 Konkurrenceprogram Nyborg Slot opgaven

70 ... Nybyggeriet til de nye udstillingsfaciliteter kan udformes som en eller flere bygninger indenfor byggefeltet SKÆNKESTUE Skænkestuen skal minimum have plads til spisende personer. Rummet skal være akustisk dæmpet, så indbyrdes samtale er mulig. Det skal være muligt at sektionere rummet uden, at der er tale om selvstændige rum. Der skal være mulighed for udeservering i forbindelse med skænkestuen. Rumhøjden afgøres af de rumhøjder, det er muligt at opnå inden for de enkelte forslags bygningsvolumener under hensyn til, at der opnås fuld tilgængelighed for alle i publikumsflowet. Skænkestuen skal udstyres med tilstrækkelig luftskifte/ klimaregulering. TEKNISKE KRAV til nybyggeriet De specifikke tekniske krav til det nye udstillingsbyggeri fremgår af bilag 3: Teknisk kravsspecifikation. Her er blandt andet beskrevet kravene til: El, herunder forsyningsforhold, føringsveje, belysning m.v. Sikring, herunder tyverisikring, brandsikring, mekanisk og bygningsmæssig sikring. Bygningsautomatik. IT. Termisk indeklima. VVS og ventilation. Generelle bygningsforhold. Rummet skal være neutralt, så indretningen kan ændres efter skiftende formidlingsideer og udstillingsidealer. Det er tanken, at rummet i første omgang indrettes med en kombination af stole/borde og bænke/langborde, så der opstår en stemning som når kongen kom og hoffets egne tjenende ånder og besøgendes tjenestefolk skulle bespises. Skænkestue køkken, personalerum, depot/lager mv. Skænkestuen s køkken skal være et anretterkøkken, som skal placeres i direkte tilknytning til Skænkestuen. Køkkenet skal indeholde opvaskerum. Køkkenet anretter mad til møder, konferencer og andre arrangementer på slottet. I den forbindelse skal maden kunne køres ud på rullevogne Køkkenet skal indeholde diverse kølefunktioner, ovn, vaske osv. inden for de givne regler for et anretterkøkken. Personalerum, depot, modtagelse af varer, fryser samt bortskaffelse af affald kan indrettes et andet sted i nybyggeriet uden direkte kontakt til skænkestue -køkkenet. Affaldshåndtering, opbevaring af containere mm. skal løses således, at dette ikke er synligt for besøgende. 68 opgaven

71 69

72 kongefløjen Restaurering bevaring frem for alt Kongefløjen er det fornemste vidnesbyrd om den unikke kulturarv på Nyborg Slot og vil i fremtiden være en udstillingsgenstand i sig selv. Det er derfor vigtigt, at alle bygningshistoriske fortællinger i bygningen bevares. Af hensyn til fremtidige undersøgelser må bygningsarkæologiske spor heller ikke sløres. Udgangspunktet for alle restaureringsarbejder i den fredede Kongefløj er således at ændre så lidt som muligt. Det er tanken, at Kongefløjen også fremover i princippet skal stå tom som den gjorde det imellem de kongelige ophold i middelalderen. Der sigtes på indretning med en minimalistisk digital formidling, der kræver så få installationer som muligt. Forslag til restaurering af Kongefløjen må forventes detaljeret og tilpasset i samråd med relevante myndigheder i forbindelse med fase 2 af konkurrencen. overordnet restaureringsstrategi Konkurrencebesvarelsen skal i første række indeholde en restaureringsstrategi og et hovedgreb for restaurering af Kongefløjen herunder hvordan der kan skabes forbindelse mellem Kongefløjen og øvrige bygninger på Slotsholmen samt de nødvendige tekniske installationer m.m. Hovedgrebet for restaureringen skal sikre opretholdelsen af fredningsværdierne, samtidig med at bygningen kan indgå som en naturlig helårsanvendelig del af helheden og som en integreret del af flowet rundt i anlægget. Der skal arbejdes med, hvordan der kan skabes adgang til etagerne, så både brandmæssige krav og tilgængelighedskrav kan tilgodeses og etagearealet særligt i 1., 2. og 3. stokværk bliver publikumstilgængeligt og en aktiv del af oplevelsen. Der skal tillige arbejdes med at etablere nye ankomster og indgange til Kongefløjen. fase 1 Deltagerne skal komme med forslag til: Overordnet restaureringsstrategi for Kongefløjen. 70 opgaven

73 Kongefløjen er det fornemste vidnesbyrd om den unikke kulturarv på Nyborg Slot og vil i fremtiden være en udstillingsgenstand i sig selv Beskrivelse af forbindelser mellem Kongefløjen og det øvrige udstillingsområde. adgangsforhold og flugtveje Af hensyn til brandsikkerhed skal der etableres to nye flugtveje fra Kongefløjen. De nye flugtveje skal desuden medvirke til at afhjælpe hele tilgængelighedsproblematikken på Nyborg Slot. Der skal etableres flugtvejsmulighed ved henholdsvis den nordlige og den sydlige ende af Kongefløjens østfacade. Flugtvejene skal som minimum have adgang fra 1., 2. og 3. stokværk (stueetage, 1. og 2. sal). Flugtvejene kan etableres indvendigt i bygningen eller tilføjes udvendigt. Eventuelle åbninger til flugtveje skal placeres i tidligere gennembrydninger i murværket der må ikke ske gennembrydninger af bevaret middelaldermurværk. Tidligere gennembrydninger er vist på opstalt side med koter for eksisterende gulve. Bredden af åbningerne i flugtvejsåbningerne vil definere, hvor mange mennesker, der kan tillades i bygningen ad gangen. Etagedækkene skal sikres til en brandmodstandsevne på 60 minutter (REI 60) gennem sikring mod gennembrænding mellem bjælker og dæk over 1. og 2. stokværk. Installationer og føringsveje Der skal etableres føringsveje til formidlingsinstallationer, kabler til ABA, talevarsling, varme, flugtvejs- og panikbelysning, skiltning, samt installationer til brandsikring se iøvrigt bilag 3 - Teknisk Kravsspecifikation. fase 1 Deltagerne skal komme med forslag til: principiel placering af vandrette føringsveje (lodrette føringer sker i nybyggeriet). fase 2 Deltagerne kan forvente at skulle komme med forslag til: Fornyelse af gulv i første stokværk (kælder). Nødvendig fornyelse af andre gulve. Princip for brandmæssig sikring af bjælkelag i etageadskillelserne. Princip for føringsveje for nye installationer (sikkerhed og formidling) og installationer til udstillings og belysning. Principper for hvordan slottet opvarmningsmæssigt gøres anvendeligt hele året. fase 1 Deltagerne skal komme med forslag til: Placering og udformning af flugtveje fra Kongefløjen. konstruktioner og teknik Publikumsbenyttelse af Kongefløjen forudsætter, at der sker statiske forstærkninger, ligesom der vil være behov for brandsikring, nye installationer samt tilkobling af nødvendige installationer mellem Kongefløjen og det øvrige udstillingsområde. Gulve og bjælker dæk over 1. og 2. stokværk Konkurrencebesvarelsen skal indeholde et principielt forslag til sikring af tilstrækkelig brandmæssig forbedring af gulvopbygninger med hensyn til gennembrænding. 71 Konkurrenceprogram Nyborg Slot opgaven

74 vagttårnet Restaurering arkæologi Beskyttelse af ruiner restaurering af vagttårnet fase 2 Deltagerne kan forvente at skulle komme med forslag til: Restaurering af Vagttårnet adgangsforhold, konstruktioner, brand, installationer, teknik. eventuel forhøjelse af vagttårnet Det ønskes (som omtalt under helhedsplanen) belyst, hvilke muligheder, der kan ligge i en eventuel forhøjelse af Vagttårnet. En eventuel forhøjelse af Vagttårnet skal ske med stor respekt for den fredede bygning og tilføjelsen skal udføres i et formsprog, der respekterer og/eller kontrasterer Slotsholmens historiske bygninger og har høj arkitektonisk kvalitet. Tilsvarende respekt skal udvises ved eventuelle andre tilføjelser til Vagttårnet end en forhøjelse. Det kan f.eks være tilslutninger til det nye udstillingsbyggeri eller det kan være tilslutninger i form af forskellige elementer, som markerer den oprindelige borgstruktur. Hvis der foreslås en forhøjelse af tårnet, skal der redegøres detaljeret for, hvordan den nye konstruktion kobler sig på det eksisterende tårn. fase 1 Deltagerne kan komme med forslag til: Forhøjelse af Vagttårnet fase 2 Hvis der foreslås en forhøjelse, kan deltagerne forvente at skulle komme med forslag til: Indretning og anvendelse af tilføjede etager samt tagarealet. Arkitektonisk og konstruktiv sammenkobling mellem nyt og gammelt. Adgangsforhold og flugtveje fra tilføjede etager. Beskyttelse af ruiner De fredede ruiner på Slotsholmen er det væsentligste, bevarede kildemateriale om stedets historie og en meget vigtig videnressource. Ruinerne skal derfor beskyttes og påvirkes mindst muligt af bygnings- og landskabsprojektet ved at forblive urørte i jorden. Nybyggeri på Slotsholmen skal således i størst muligt omfang placeres på eller over jorden og med et minimum af fundering. Det er en første prioritet at beskytte det endnu ukendte, men formodede arkæologiske kildemateriale ved skånsom fundering af nye bygninger. Det kan ske ved punktfunderinger enten alene eller eventuelt i kombination med genanvendelse af tallets plyndringsgrøfter. fase 2 Deltagerne kan forvente at skulle komme med forslag til: Hvordan det nye byggeri kan funderes således, at funderingen berører ruiner og øvrige arkæologiske spor mindst muligt. Forslaget skal tage højde for, at der kan være områder under nybyggeriet, hvor der ikke kan placeres fundering af hensyn til ruiner og øvrige arkæologiske spor. synliggørelse af arkæologien Det er vigtigt, at publikum får forståelse for betydningen af de arkæologiske kilder og for Slotsholmens rigdom på det felt. Det kan ske ved fremdragning af enkelte udvalgte bygningslevn. fase 2 Deltagerne kan forvente at skulle komme med forslag til: Principper for synliggørelse af bygningslevn. 72 opgaven

75 opgaven Økonomi og tid økonomisk ramme Den samlede økonomiske ramme for projektet er DKK 200 mio. Konkurrenceforslagene skal overholde denne ramme. Rammen indeholder alle udgifter til udstillingsbyggeri og øvrigt nybyggeri, turneringsplads, borggård, eventuel bro og forhøjelse af Vagttårnet samt restaurering af eksisterende forhold. Rammen indeholder alle øvrige nødvendige udgifter i forbindelse med forslaget inklusiv nære udearealer, cafeområde, nødvendige køreveje indenfor byggefeltet osv. Rammen omfatter alle udgifter frem til ibrugtagning til: Håndværkerudgifter vedrørende bygningsarbejder inklusiv fast inventar. Håndværkerudgifter vedrørende anlægsarbejder af tilhørende udearealer. Vinterforanstaltninger. Kunstnerisk udsmykning Byggeplads. Uforudseelige udgifter. Rammen indeholder ikke rådgiverhonorar. Uden for ovennævnte økonomiske ramme er følgende udgifter, som afholdes af bygherren: Opbygning af udstillinger og hertil hørende projektering Løst inventar. Tilslutningsafgifter. Arkæologi. Deponeringsafgift for fyldjord. Honorar til geotekniker og landinspektør. Øvrige bygherreomkostninger såsom forbrug i byggeperioden, byggesagsbehandling og reproduktion. Tidsplan Projektets videre forløb forventes at blive således: Forventet afslutning af konkurrencen Forventet projekteringsfase Forventet byggefase forår / 2016 forår / 2016 efterår Konkurrenceprogram Nyborg Slot opgaven

76 opgaven Overblik fase 1 og fase 2 opgaven fase 1 Deltagerne skal komme med forslag til: Helhedsplan Sammenhæng mellem slot og by, herunder ankomstforhold som styrker oplevelsen og forståelsen af Rigets Hovedstrøg som den primære ankomst til Nyborg Slot se side 24. Indpasning af nyt udstillingsbyggeri og nye elementer, som kan nyfortolke og markere den tidligere borgstruktur i en samlet helhed med det bestående placeret indenfor det angivne byggefelt på Slotsholmen Placering og markering af hovedport og hovedindgang til selve slotsanlægget. Forslag til redningsadgang og serviceadgange. Tilgængelighedsstrategi for hele området. Udformning af slotsgården. Overvejelser om Vagttårnet skal forhøjes eller det skal forblive i sin nuværende udformning. Der skal argumenteres for den valgte løsning. Landskabelig bearbejdning af Slotsholmen og Biblioteksholmen under hensyntagen til fredningerne. Eventuel ny broforbindelses placering. Torvets overordnede funktionelle og visuelle sammenhæng med Slotsholmen. Disponering af Torvet med funktioner, trafikstruktur og eventuel parkering. Markering af de historiske spor Turneringspladsen og Rigets Hovedstrøg. Slotsholmen nybyggeri / udstilling Disponering og udformning af nye udstillingsfaciliteter i henhold til rumprogram. Samlet publikumsflow igennem nye såvel som eksisterende bygninger. Restaureringer Kongefløjen Overordnet restaureringsstrategi for Kongefløjen. Placering og udformning af flugtveje fra Kongefløjen, som minimum fra 1., 2. og 3. stokværk. Beskrivelse af forbindelser mellem Kongefløjen og det øvrige udstillingsområde. opgaven fase 2 Deltagerne skal yderligere komme med forslag til: Helhedsplan Broforbindelsens udformning og design Udformning af Torvet med belægninger, beplantning, byinventar og belysning. Restaureringer Kongefløjen Fornyelse af gulv i første stokværk (kælder). Nødvendig fornyelse af andre gulve. Princip for brandmæssig sikring af bjælkelag i etageadskillelserne. Princip for føringsveje for nye installationer (sikkerhed og formidling) og installationer til udstillings og belysning. Restaureringer Vagttårnet Restaurering af Vagttårnet adgangsforhold, konstruktioner, brand, installationer, teknik. hvis der foreslås en forhøjelse: Indretning og anvendelse af tilføjede etager samt tagarealet. Arkitektonisk og konstruktiv sammenkobling mellem nyt og gammelt. Adgangsforhold og flugtveje fra tilføjede etager. Restaureringer arkæologi Principper for fleksibel fundering ved nyt byggeri, således at funderingen berører ruiner og øvrige arkæologiske spor mindst muligt. Forslaget skal tage højde for, at der kan være områder under nybyggeriet, hvor der ikke kan placeres fundering af hensyn til ruiner og øvrige arkæologiske spor. 74 opgaven

77 betingelser generel information fase 1 fase 2 75