Vest. Bejstrup. Området Vest består af rammerområder indenfor byerne:

Transkript

1 Vest Området Vest består af rammerområder indenfor byerne: Bejstrup med byerne Bejstrup og Manstrup Fjerritslev med byerne Fjerritslev og Kollerup Gøttrup med byerne Gøttrup og Ørebro Hjortdal med byerne Hjortdal og Slettestrand Klim Lerup Skerping med byerne Skerping, Husby og Korsholm Skræm Trekroner med byerne Trekroner, Haverslev og Bonderup Vester Thorup med byerne V. Thorup, Thorupstrand og Vust Under punkterne til venstre finder du hver by, og dennes by- og engsbeskrivelse samt de kommuneplanrammer, som gør sig gældende. Bejstrup Området omfatter Bejstrup sogn og landsbyerne Manstrup og Bejstrup. Planområdet støder op til Vesthimmerlands Kommune mod vest, mod Skerping mod vest, Skræm mod nord og Trekroner mod øst. Områdets betydning for Jammerbugten Bejstrup og Manstrup er bevaringsværdige landsbyer med hver deres unikke udstykningsstrukturer, der er opretholdt gennem flere århundreder. Desuden er der fra en stor del af ejendommene mulighed for "kig" mod Limfjorden og et overskueligt landsbymiljø med enkelte fællesfaciliteter. Landsbyerne er gode eksempler på, at små landskabsmæssigt velplacerede landsbyer kan opretholdes og bevares med kvaliteter uden offentlig service og butikker. Kvaliteterne i bebyggelsen har sammenhæng med områdets tidligere "krejler" forhistorie. De oprindelige udstykningsstrukturer og bebyggelsesmønstre, hvor der flere steder er kig mod enten "forten" i Manstrup - eller mod Limfjorden i Bejstrup, ønsker man at opretholde gennem landzoneadministration og byggesagsbehandling. Bejstrup i tal Bejstrup området har en befolkningstæthed på 21 indbyggere pr. km². Indbyggertallet i Bejstrup sogn har de seneste 30 år varieret fra ca. 445 i midten af 1970'erne, til omkring 400 i 1990'erne, hvorefter der skete en vækst op til ca. 430 omkring 2002, for så at falde til ca. 380 i de seneste år. Tilflytningen er på 2% og fraflytningen er på 5% af befolkningen årligt. Der er 44% kvinder og 56% mænd. Området omkring Bejstrup (Bejstrup sogn) er på 18 km², der er nu ca. 384 beboere, 169 boliger og en husstandsstørrelse på ca. 2,3. Bejstrup har 125 beboere. Der er 42 parcelhuse og 14 stuehuse. Der er i løbet af de seneste 8 år opført én bolig. Manstrup har 93 beboere. Der er 36 parcelhuse og 7 stuehuse samt én tæt lav bolig. Der er ikke opført boliger i landsbyen i de seneste 8 år. Der er ingen offentlig service i området, men der er levn fra andelstiden som forsamlingshus, frysehus og kirke i Bejstrup og den uspolerede landsbystruktur i både Manstrup og Bejstrup, har i forskellige sammenhænge sat Bejstrup og Manstrup på landkortet i kulturhistoriske samlinger. Foreningslivet koncentrerer sig om landsbycentret med idrætshal og skole i Trekroner. De tidligere amtsveje Aggersundvej og Trekronervejen har betydelig trafikmængde også med tung lastbiltrafik, og de kan på visse punkter udgøre en barriere for de svage trafikanter (især skolebørn). Bejstrup har en stærk erhvervsprofil med aktører inden for transporterhvervet og er eksempel på hvordan traditionel landbrugsrelateret virksomhed har kunnet udvikle sig i en lille landsby, uden i væsentlig grad at påvirke landsbybilledet og landskabet. Beliggenhed tæt ved hovedveje til dels Års/Hobro, Thisted og Aalborg. Der er ca. 150 arbejdspladser i området. Der er ingen sommerhuse eller ferieboliger i området, og ingen butikker.

2 Natur, miljø og kulturspor Bejstrup er måske en af de ældste bebyggelser, for det er beskrevet, at det var her, at Bispen ejede en gård, Biskorpstorp (senere Bejstrup). Kongen skulle omkring år 1060 have været biskoppens gæst i Bejstrup under en flugt, hvor vrede vendelboer troede, at kongen opholdt sig på kongsgården Aggersborg. Fra Bejstrup sogn er også beskrivelser om "Den sorte Død", som i rasede i hele landet. Der findes bygdevedtægter (nedskrevne landsbylove) for Bejstrup, som et af de eneste steder i Nordjylland. Landsbylovene er nedskrevet omkring år 1600, men formodes at bygge på flere århundreders hævd. Krejlere boede langs Limfjorden i f.eks. Haverslev, Bejstrup, Øsløs (Thisted) og Kvols (v. Hjarbæk fjord). De havde et lille landbrug, men i sommerhalvåret sejlede mændene rundt og handlede. Ofte var to mand fælles om en kåg og sejlede sammen. Under høsten var de som regel hjemme, men bagefter kunne de drage ud igen indtil isen lukkede vandet. Det formodes, at krejlernes indtjening på handel har sammenhæng med de store "stuehuse" og gårdmiljøer i landsbyerne Manstrup, Bejstrup og Haverslev. Manstrup er udpeget som en bevaringsværdig landsby i kraft af landsby og udstykningsmønstret det er en "forteby". Forten i midten af Manstrup er i dag indrettet med boldbane og legeplads. Bejstrup er ligeledes en bevaringsværdig landsby pga. en anden landsby opbygning. Denne landby-type er en vejby. Bejstrup Kirke er et eksempel på en af vendsyssels ældste granitkirker med tilknyttede bosteder, som må formodes at være blandt de ældste i Vendsyssel (pga. at de ender på rup). Kirkeomgivelser til Bejstrup Kirke er omfattet af kirkeomgivelsesfredning. Tilgængelig natur Limfjorden og dens strandenge "Forten" - midt i Manstrup Bejstrup Forsamlingshus Naturskole Fjerritslev Lokalområdet består overvejende af Kollerup sogn. Fjerritslevområdet afgrænses mod områderne Klim, Gøttrup, Skerping, Skræm og Hjortdal. Områdets betydning for Jammerbugten Fjerritslev er kommunens vestligste hovedby, og sikrer hele denne egn, med 45 km til både Aalborg og Thisted, en forsyning med både privat og offentlig service. Fjerritslev området sikrer med sin volumen, kultur- og uddannelses- og erhvervsliv kontakter til nabokommunerne Vesthimmerland og Thisted Kommuner. Fjerritslev er handelsby for turister i det gamle Hannæs område med plantagerne, badehoteller og sommerhusområde med ca sommerhuse og 136 hotelsengepladser. Fjerritslev by skal udvikles ved at sikre sammenhæng mellem bymidten og de omgivende naturområder. Golfbanens beliggenhed op ad byen, gymnasiet og tilknyttede ungdomsboliger kan være fremtidige vigtige indsatsområder for at området kan udvikle sig i forhold til samarbejdspartnere/ byer i den øvrige del af Jammerbugt Kommune, som i nabokommunerne Thisted og Vesthimmerland. Her vil det være vigtigt også at have fokus på at byens funktioner skal forsynes med kollektiv trafik. 2 / 53

3 Fjerritslev i tal Fjerritslev området har en befolkningstæthed på 91 indbyggere pr. km². Befolkningstallet er steget fra ca indbyggere omkring 1975 til ca fra midten af 1980'erne, hvorefter det alene har haft en svag stigende tendens til nu ca Til- og fraflytningen er årligt på 3 4% af befolkningen. Der er 52% kvinder og 48% mænd. Området omkring Fjerritslev er på 42 km² og der er beboere. Der er ca boliger og en husstandsstørrelse 2,72 i området som helhed. Fjerritslev by har beboere og ca boliger. Der er i løbet af de seneste 12 år opført ca. 160 nye boliger, heraf 63 parcelhuse, 22 tæt lave boliger og 76 etageboliger, ialt ca. 13 boliger pr. år. I helhedsplanen er der udlagt ca. 42 ha til forskellige byfunktioner, heraf 23 ha til boliger og 15 ha til erhverv. Kollerup by har 73 beboere og 38 boliger. Der er alle typer af offentlig og privat service i området, idet der især er en høj andel af undervisningsareal (gymnasium, skole mv.), daginstitutioner, kultur og idrætsareal. Fjerritslev Skole har ca. 650 elever fordelt på klassetrin fra klasse. Der er SFO ved skolen samt børnehaverne Skovhuset, Grøftekanten og bondegårdsbørnehaven Gl. Dalhøj. Der er desuden plejecentret Parkvænget og Solgården. Der er et idrætscenter med flere haller og en svømmehal, et vandrehjem og et gymnasium, som alle danner ramme om et rigt forenings- og kulturliv. En ny kunststofbane, som sammen med vandrehjem og øvrige faciliteter ved Han Herred Fritidscenter tiltrækker sportsklubber fra bl.a. andre dele af landet og vore nabolande. Desuden har byen bowlingcenter, biograf, golfbane, motorbane og skydebane. En dyrskueplads ved fritidscentret danner også ramme om dyrskue som en gammel tradition. Foreningslivet er især koncentreret ved Han Herred idrætscenter, men også en nyetableret sognegård i det tidligere Naturcenter samt det tidligere tinghus, der er ombygget til kultur og fritidsformål, bl.a. kulturskole. I 2013 flyttes genbrugsstationen i Gøttrup til Fjerritslev ved Industrivej. Gennemførelse af helhedsorienteret byfornyelse, samling af parkeringspladser og trafiksanering af de centrale dele af bymidten har skabt et ideelt miljø for afholdelse af torvedage og gode rammer for detailhandelen. Banestien har et forløb gennem området og er befæstet med grus som cykelsti. Der er i selve Fjerritslev et ledvogterhus, posthus og ubebyggede banearealer tilbage, som vidner om jernbanes betydning for udviklingen af Fjerritslev. Ved den helhedsorienterede byfornyelse i blev Fjerritslevs hovedgader trafiksaneret i bymidten. Busstationen i Fjerritslev forbinder Jammerbugt Kommune med busforbindelser til både Thisted og Års/Hobro. Fjerritslev har et erhvervsliv, hvor især fabrik, transport og almindelig kontor og administration spiller en meget stor rolle i forhold til kommunens samlede erhvervsliv. Der er ca arbejdspladser i Fjerritslev området. Der er i helhedsplanen udlagt 14 ha erhverv i forlængelse af de hidtidige erhvervsområde. Desuden rummer Brøndum området umiddelbart nord for Fjerritslev ca. 430 sommerhuse, som udgør 5% af kommunens samlede sommerhusområder. I Brøndum området er der yderligere mulighed for at opføre 83 sommerhuse. 3 / 53

4 Natur, miljø og kulturspor Området vest for Fjerritslev er hævet havbund fra ishavstiden, hvor der på de gamle kystflader er opbygget store systemer af strandvolde og klitter. De udbredte plateauer står som kontrast til moræneøerne, som visse steder træder tydeligt frem i landskabet. Det ses på strækningen mellem Svinkløv, til Fjerritslev og videre mod syd til Aggersund. Vejen mellen Aggersund og Fjerritslev er en gammel trækvej, den nordlige forlængelse af Hærvejen op langs den jyske højderyg. Middelalderens konger og kirkeherrer fulgte denne rute, når de skulle til Vendsyssel, fordi der her var kortest til Vesterhavet. Den faste strand var datidens bedste landevej, så undgik man de store mosedrag længere mod øst, der ellers gjorde Vendsyssel utilgængelig. Fra Fjerritslev gik hærvejen muligvis stik nord mod Grønnestrand, og bl.a. de mange spor af oldtidsveje i Lerup sogn taler for, at man skråede over til Slettestrand. Ved Brøndum og ved Hingelbjerg findes store koncentrationer af fortidsminder. Ved Hingelbjerg er blandt andet fundet gravpladser med fund af guld og sølv, som vidner om, at enkelte slægte i området har kendt til pragt og rigdom, men det er uvist om de kostbare sager stammer fra handel, krigstogter eller vikingefærd. Tingstedet for Han Herred var fra middelalderen til 1688 beliggende i Tingskoven, hvorfra det i 1688 flyttedes til Brøndum i Kollerup sogn. I 1780 blev det flyttet til Fjerritslev, og omkring 1835 til Skerpinggård i Kettrup sogn, hvorefter det atter i 1909 blev flyttet tilbage til Fjerritslev. Klithederne ved Grønnestrand vest for Svinkløv Klitplantage er fredet og har i Søndermiler ved Brøndum Danmarks største og smukkeste parabelklit. Lyngmøllen ved Kollerup strand fra 1886 er bygningsfredet i I nyere tid har særligt banen haft stor betydning for udvikling af Fjerritslev. I 1897 åbnedes Aalborg Fjerritslev banen og i 1904 banen til Thisted. Ved Fjerritslev banens etablering blev Øster og Vester Han Herred delt i to dele med hver sin hovedstad. Fjerritslev blev Vester Han Herreds hovedstad og var mere Thisted-vendt og "faktisk helt og aldeles uden interesse i storbyen Aalborg". Ved den senere amtsinddeling kom Fjerritslev også med under Thisted Amt. Fra århunderdeskiftet kom der forretningsdrivende fra mange kanter og Fjerritslev udviklede sig fra en meget lille "flække" til en dynamisk stationsby. Det siges, at der i landdistriktet til Fjerritslev var mange slægtsgårde, og siden århundredeskiftet er mange af forretningerne i Fjerritslev udviklet sig til "slægts forretninger", da flere butikker drives videre af både tredie og fjerde generation. Fra århundredeskiftet blev Fjerritslev "noget i sig selv", sin egen hovedstad, med både dagblad, og en veludbygget både privat og offentlig service. Fjerritslev havde i indbyggeri, og byen har været udstyret med en række købstadsfunktioner. Et fyrtårn for Fjerritslev er Bryggeri og egnsmuseet i Den gamle Bryggergård midt i Fjerritslev by samt den gennemførte helhedsorienterede byfornyelse i Tilgængelig natur Hingelbjerg Kollerup plantage Banestien Han Herred Fritidscenter Fjerritslev Gymnasium Fjerritslev Skole Fjerritslev Kro Tinghuset Byparker: Anlægget og Dyrskuepladsen Torvet med sort diabas Areal ved p plads i Nørregade KINO i Fjerritslev by Tinghuset Gøttrup Gøttrupområdet svarer til Gøttrup sogn. Gøttrupområdet afgrænses mod områderne Klim, Fjerritslev og Skerping samt Vesthimmerlands Kommune. 4 / 53

5 Områdets betydning for Jammerbugten Landejendomme af passende størrelse, landsbymiljø med særpræget ejendomsstruktur, beliggenhed tæt ved Vejlerne og en stor fiskesø med gode faciliteter er alle faktorer som gør Gøttrup til noget særligt. Gøttrup har ikke i de seneste århundreder nydt godt af infrastrukturanlæg som jernbane, vandveje eller hovedlandeveje. Området har haft stor betydning som råstofreserve, og ved senere efterbehandling af råstofgrave skal lokalsamfundet inddrages. Gøttrup lokalområde har også interesser i det nye vindmølleområde Drøstrup, som også berører ejendomme i Skerpingområdet. Gøttrup i tal Gøttrup området har en befolkningstæthed på 22 indbyggere pr. km². Befolkningstallet er faldet fra ca. 700 omkring 1980 til nu ca Tilflytningen er årligt på 3%, mens fraflytningen er på 5% af befolkningen. Der er 48% kvinder og 52% mænd. Gøttrup området er på 28 km² og har ca. 570 beboere. Der er 243 boliger og en husstandsstørrelse på 2,5. Gøttrup by har 191 beboere og ca. 88 boliger. Der er ikke opført nye boliger i Gøttrup i de seneste 8 år. Der er mulighed for at opføre 12 nye boliger i Gøttrup. Der er primært den basale service med undervisningsareal (skole mv.), daginstitutioner, kultur og idrætsareal, svarende til befolkningens behov. Ørebroskolen har ca. 110 elever fordelt på klassetrinene klasse. Der er en samdreven børneinstituion kaldet Regnbuen på Ørebroskolen. I en tidligere råstofgrav er der etableret en fiskesø. Der er forsamlingshus og en samlingssal for en frikirke. En legeplads er indrettet på en parcelhusgrund i Gøttrup. Den nordlige del af området er gennemskæret af Bygholm Vejlevejen, men ellers er landsbyerne ikke berørt af infrastrukturanlæg. Som et landdistriktsprojekt er der i etableret en natur og kultursti gennem området med en række besøgssteder langs ruten. Desuden fungerer stien som skolevej til Ørebroskolen. Gøttrup har et lille erhvervsliv med et par virksomheder svarende til områdets størrelse. Desuden er der en forholdsvis stor bygningsmasse til landbrug, som har været områdets største grundlag med bl.a. et stort grovvare-selskab midt i byen. Der er ca. 90 arbejdspladser i området. Der sker en stor omdannelse af landbrugsbyggeri samt etablering af nye vindmøller ved Drøstrup i den sydlige del af området. Der er lidt byggeri af turistmæssig karakter, der ikke ligger samlet. En natur- og kultursti knytter nogle af serværdighederne sammen, herunder Gøttrup Fiskesø, som tiltrækker turister til området. Natur, miljø og kulturspor Kirken og dens inventar er inspireret af lignende arbejder fra Thy og Mors. Gøttrup Kirke er et eksempel på en af vendsyssels ældste granitkirker med tilknyttede bosteder, som må formodes at være blandt de ældste i Vendsyssel (pga. at de ender på rup). Gøttrup har fra gammel tid været kaldt landets største bondelandsby med ikke mindre end 33 gårde og 9 huse. Gøttrup er et godt eksempel på en landsby med en parabel eller paralleludstykning. Byens udstykning har ikke været en traditionel stjerneudskiftning, men en parelludskiftning, idet jorden udskiftedes i lange strimler ud til begge sider med et tillæg af eng og strandparceller, hvoraf nogle holme eller klitparceller ligger i andre sogne. Det mest specielle ved Gøttrup er byggeskikken, hvor alle gårdernes stuehuse og andre beboelseshuse var "kompassikre" øst vest vendte og forholdsvis lange og smalle. Resterne af byggeformen ses stadig, men flere af de nyere huse har "ødelagt" denne arkitektoniske sikkerhed. Gøttrup har gennem mange år været meget påvirket af grusgravning, både med hensyn til trafik og gravearbejder meget tæt op ad byens boliger. Miljøpåvirkning ved trafikarbejdet har blandt andet været nævnt i Jammerbugt Kommunes benærkninger til regionens råstofplan. 5 / 53

6 Tilgængelig natur Tidl. råstofgrav (fiskesø) Vejlerne Ørebroskolen Gøttrup forsamlingshus Gøttrup fiskesø Legeplads Vesterstrand Ridecenter Søen ved Ørebroskolen Hjortdal Hjortdalområdet svarer til Hjortdal sogn, og omfatter landsbyer som Hjortdal, Slettestrand, Vester Svenstrup og Svinkløv. Planområdet grænser op til Fjerritslev mod vest, Skræm mod syd og Lerup mod øst. Områdets betydning for Jammerbugten Området bærer præg af store fredninger og statsskovejede naturområder, som skal sikre de store klitheder og specielle naturtyper. Områderne knyttes sammen af eksisterende og nye planlagte stier og vandreruter, bl.a. i den reviderede fredning for Lien. Hjortdalområdet er Jammerbugtens eksempel på kro, pensionateller hotelferie tæt på et "dramatisk landskab" med internationale værdsatte værdier. Et turistnetværk i området har ytret ønske om at blive et ressort i forbindelse med kommunens indsats på turistområdet. I de kommende år skal der arbejdes videre med konkretisering af disse ideer. I dette område findes landejendomme tæt ved hav, skove og specielle natur og kulturværdier. Området skal udvikles i respekt for områdets natur, landskabs og kulturspor, samtidig med at det er vigtigt at tilføre nye funktioner til den tomme bygningsmasse, som det eksempelvis er sket i forbindelse med projektet "Han Herred Havbåde". Hjortdal i tal Hjortdal området har en befolkningstæthed på 18 indbyggere pr. km². Befolkningstallet har svinget mellem op og ned omkring 500 indbyggere i løbet af de sidste 30 år. Der forventes igen en lille stigning i befolkningstallet i de kommende 12 år. Tilflytningen er på 4% årligt og fraflytningen er årligt på 6% af befolkningen. Der er 48% kvinder og 52% mænd. Hjortdal området (Hjortdal Sogn) er på 26 km² og har en befolkning på 440 indbyggere. Der er ca. 219 boliger i området og en husstandsstørrelse på 2,1. Hjortdal by har 131 beboere og 71 boliger. Der er i løbet af de seneste 12 år opført enkelte nye parcelhuse og en ny institution (Krabben). Slettestrand har 63 beboere og 57 boliger. 6 / 53

7 Den offentlige service er koncentreret omkring Hjortdal tidligere skole, der nu anvendes som en samdreven integreret institution med pasning af børn fra 0 5 år (Søstjernen) samt at der i 2012 er etableret dagtilbud for den socialpsykiatriske institution Krabben. Endvidere er institutionen Krabbend etableret i , som et botilbud til vokne med særlige behov. En idrætsforening i Hjortdal, en dyrepark, et kunstcenter og en række gallerier udgør kultur og frtidstilbuddene. Desuden er der mere eller mindre uorganiserede fritidsaktiviteter under betegnelserne friluftsliv koncentreret om plantagerne med vandrelaug, mountainbike, kitesurfing mv. og Hjordal Skole har et "naturrum" i Svinkløv Klitplantage. Der er ingen større gennemgående veje i området. I 1930 erne blev der ved et stort beskæftigelsesprojekt lavet en vej mellem Hjortdal og Slettestrand, som fik stor betydning for udvikling af badehoteller, pensioner og Hjortdal by. En forlængelse af kystvejen langs vestkysten fra Blokhus Tranum blev aldrig ført helt gennem Hjortdal området i 1950'erne, hvilket har haft stor betydning for tilgængeligheden til området. Under krigen anlagde tyskerne flere betonveje i området, bl.a. i og omkring Svinkløv Plantage, hvor der også er forskellige rester af anlæg fra 2. verdenskrig. Området gennemskæres af vandrestien Nordsøstien samt den regionale cykelsti langs kysten. I forbindelse med revision af fredningen for Lien, Fosdalen og Sandmosen er der fastlagt nye stiforløb ovenfor og nedenfor Lien skrænten, bl.a. en handicap sti. Hjortdal har et blandet erhvervsliv, hvor både landbrug og transport samt ikke mindst turisme spiller en rolle i forhold til kommunens samlede erhvervsliv. Der er ca. 160 arbejdspladser i området. Der er flere større husdyrbrug tæt ved de beskyttede områder og vognmandsvirksomheder. Hjortdalområdet er også kendt for sine badehoteller og badepensioner, hvoraf flere er opstået fra en klitgård eller landbrugsejendom. Ved Svinkløv og Slettestrand er ca. 500 sommerhuse og ca. 630 hotelsengepladser. I de hidtidige udlæg til sommerhusområder er der mulighed for at opføre 42 nye sommerhuse ved Svinkløv og Slettestrand. 7 / 53

8 Natur, miljø og kulturspor Hingelbjerg er med sine 83 m Jammerbugt Kommunes højeste punkt, og er det 15. højeste punkt i Nordjylland. Det betegnes også som Han Herreds højeste punkt. Ved Hingelbjerge ses gode eksempler på både mark, hede, plantage, skov, overdrev og mose og så rummer området 36 gravhøje. Svinklovene - i den gamle furede kystklint, er for en stor del skredet ned og er bevokset, men tidligere stod de rene og hvide. Området er kendt for sin store forekomst af skrivekridt i undergrunden, som også har betydet, at Svinkløv Plantage har en særlig flora og fauna trods sin kystnære beliggenhed. Ved Svinkløv er store dele af stenalderhavets hævede havbund forvandlet til god græsning, og i dets gamle kystklinter har århundreders regn skåret dybe kløfter og skabt grobund for en enestående bevoksning med mange sjældenheder. Dalbundenes tætte og frodige bevoksning er hjemsted for skørbregne og rundfinnet radeløv. Svinkløv plantage blev anlagt i 1884 som én af landets første efter Hedeselskabets oprettelse i Svinkløv Klitplantage er Danmarks største og dækker med en enestående flora slugters bratte skænter. Naturskønne steder som Faldet og højdepunktet Stenbjerg (52 m) ligger tæt ved stranden. Fra Hjortdal Kirke fører en sti ud til havet gennem den fredede Slette ådal. I Han Herred føg flere kystsogne helt eller halvt til i 1500-tallet, og omtrent en tredjedel af de fire herreder i Thy blev ødelagt. Det siges, at den oprindelige by tilhørende Hjortdal kirke ligger begravet et sted i Svinkløv Plantage. Ved Slettestrand ses de flade sandsletter på hævet havbund det marine forland som er skarpt afgrænset af stenalderkystlinien. Den gamle havbund er et vidtstrakt sandflugtsland i kontrast til den tætte og frodige bevoksning i Liens dybe kløfter og dale. Området har siden 1950'erne været omfattet af en fredningsplan, der senest er revideret i 2006 sammen med Sandmosen og Fosdalen fredningerne. Lien skrænten bliver også kaldt for "de blå bjerge", der med sin ca. 10 km lange og temmelig høje skrænt den højeste indlandsskrænt i Danmark. Hjortdal kirke ligger smukt i landskabet, der har et lavt tårn, da man rev det øverste ned i 1807 for at fjenden, englænderne, ikke skulle bruge den som sømærke. Af øvrige kulturspor i området kan nævnes Slettestrand Redningsstation fra 1936 og et sommerhus på Svinkløvvej 547 fra 1917, der begge er bygningsfredede. I de seneste år har projekt "Han Herred Havbåde" præget området med opførelse af et nyt bådeværft og ophalespil. Der bygges kopier af gamle træbåde og sker en formidling af kystkulturen i området. Tilgængelig natur Lien-Fredningen Svinkløv Klitplantage Hingelbjerg Slette å Slettestrand og Svinkløv strande Redningsstationen Slettestrand Hjortdal skole Hjortdal idrætsanlæg Projekt Havbåde Hestevognskørsel Højskole Klim Klimområdet omfatter Klim landsby og tilstødende landområde svarende til Klim sogn. Området er delvist orienteret mod Thisted. Planområdet grænser op til V. Thorup, Gøttrup og Fjerritslev planområder. Områdets betydning for Jammerbugten Klim området er eksemplet på et områdets udvikling i tæt sammenhæng med de naturgivne forhold. Undergrunden med meget kridt gav tidligere basis for kalkovnsdrift, inddæmninger i forhold til større landbrugsarealer mv., og er en vigtig del af områdets kulturarv. 8 / 53

9 Klim i tal Klim området har en befolkningstæthed på 18 indbyggere pr. km². Befolkningstallet i Klim har varieret en del siden 1970'erne, dog med en faldende tendens siden Til og fraflytningen er årligt på 3 4% af befolkningen. Der er 52% kvinder og 48% mænd. Området omkring Klim er på 41 km², og der bor ialt 690 beboere i 307 boliger i området. Husstandsstørrelsen er på 2,2. Klim by har 551 beboere og 230 boliger. Der er i løbet af de seneste 12 år opført enkelte parcelhuse. De hidtidige udlæg til boligbebyggelse rummer mullighed for 25 boliger fordelt på flere forskellige lokaliteter. Der er alle typer af offentlig og privat service i området, idet der især er en høj andel af undervisningsareal, daginstitutioner, kultur og idrætsareal. Thorup Klim skole har ca. 92 elever på klassetrin klasse. Der er børnehave og fritidsdelen Storkereden ved skolen. Der er endvidere Klim Friskole, der har ca elever og privat institution til vuggestue, børnehave og SFO. I Klim findes også et ældrecenter. Klim er kendt for Thorup Klim hallen, Klim frikirke og friskole, som vidner om en god foreningskultur. Området omkring Klim gennemskæres af landeveje til både Hanstholm og Thisted. Klim har også tidligere været stationsby, og derfor har banestien et forløb gennem området og er delvist befæstet som cykelsti. Nordsøstien gennemskærer også området ved den tidligere kongevej. Klim har et erhvervsliv, hvor især landbrug og hoteller, restauranter spiller en rolle i forhold til kommunens samlede erhvervsliv. Klim Strand er udpeget som nyt ressort område, og området er med sin 4 stjernede campingplads et fyrtårn for kommunen. Der er 54 sengepladser og 14 sommerhuse i området. Området rummer ialt ca. 140 arbejdspladser. Natur, miljø og kulturspor Limsten og blegekridt ses i Klim Bjerg og ved Bulbjerg. I området ligger kalksten nær overfladen, og ved Klim Bjerg har det været muligt at save kalken ud til bygningssten. Det vidner de mange oprindelige limstenshuse om. Klim kalkværk og kalkovn på Klim Strandvej er fredet i Ved Klim findes rester af den gamle kongevej, der har været den ældste hovedvej, som kongerne anvendte, når de skulle gennem de vestvendsysselske sogne, f.eks. hvis de skulle til sysseltinget, der lå ved Hjørring. Nordsøstien følger dele af den tidligere kongevej. Der er noteret stærke religiøse vækkelser i Klim i slutningen af 1800 tallet. I den grundtvigianske vækkelses spor anlagdes rundt om i sognene forsamlingshuse, som blev centre for et rigt folkeligt arbejde. Der oprettedes enkelte frimenigheder og adskillige højskoler, hvoraf nogle kun virkede i kort tid. Kendt er grundvigske frimenigheder i Klim og friskoler ligeledes i Klim, Skovsgård samt ungdomsskoler i Fjerritslev (Skerping og Aabybro). Sønderskoven syd for Klim er et lystanlæg, som i kraft af sin alder rummer værdifulde arter og planter, som er meget sjældne i Jammerbugten. Tilgængelig natur Sønderskoven syd for Klim Klim kalkovn og omgivelserne Klim Forsamlingshus Klim Skole Thorup-Klim Hallen Legeplads Torv Klim forsamlingshus Lerup Lerup området har ikke egentlige byer eller landsbyer. Planområdet grænser op til Tranum, Skovsgaard, Skræm og Hjortdal planområder. 9 / 53

10 Områdets betydning for Jammerbugten Lerup området rummer lokaliteter og kulturarv, som er kendt langt uden for Jammerbugtens grænser. Mange af fortidsminder og oldtidsagre mv. er svære at formidle, og denne opgave sker i høj grad gennem naturskole og foreningsliv i de omkringliggende bysamfund. Det er en stor opgave at værne om de kultur og naturværdier, som er skabt gennem århundreder. Synliggørelse, fritlægning af gravhøje, begrænsning af tilgroning på høje lokaliteter vil synliggøre kulturarven fra færdselsårer i området. I byggesagsbehandling, landzoneadministration og naturbeskyttelsesadministration skal vi værne om kulturarven og de natur og landskabsværdier som området rummer. Synliggørelse af områdets historier i kultur og fritidslivet skal også ske i samarbejde med turisterhvervet. Lerup i tal Lerup området har en befolkningstæthed på 10 indbyggere pr. km². Befolkningstallet har varieret mellem siden 1970'erne. Til og fraflytningen er lav med årligt 1 2% af befolkningen. Der er 45% kvinder og 55% mænd. Lerup området er på 19 km² og har nu ca. 170 beboere og 79 boliger. Husstandsstørrelsen er på 2,2. Lerup er et sogn med en rig forhistorie og kulturarv, som i dag kun spiller en lille rolle for så vidt angår bosætning og boligbyggeri. Der ses en lille overvægt af et større antal ubeboede boliger. Der er ikke udlagt arealer til nye boliger, da der ikke er byer eller landsbyer i området. Der er næsten ingen offentlig og privat service i området, idet der alene er kirke og en naturskole. Formidling af områdets naturværdier og kultur er den offentlige serivce, som kan forventes i dette område. Området er stærkt reguleret af fredninger og naturbeskyttede områder af international interesse. Foreningslivet omfatter bl.a. aktive foreninger som teatergrupper og et forsamlingshus. Området er fri for større infrastrukturanlæg, når der ses bort fra kystvejen, som krydser gennem området i den sydlige del. Lerup er et typisk naturområde med tomme landbrugsbygninger og enkelte husdyrbedrifter, som i visse sammenhænge finder ændrede anvendelser til kunsthåndværk mv. En tidligere planteskole i Lerup er lukket i Der er ca. 10 arbejdspladser i området. 10 / 53

11 Natur, miljø og kulturspor Lerup Bavnebjerg er med sine 82 m Jammerbugt Kommunes anden højeste punkt, og det 16. højeste punkt i Nordjylland. Nord for Lerup falder det høje land i temmelig stejle skrænter, der ligesom fjeldskrænter i Norge kaldes "lier". Fra lierne går de mærkelige smalle og dybe kløfter, Fosdalen og Langdalen, ind i højlandet. I Fosdalens, der oprindeligt er et overdrev tæt, inderste ende, tæt ved Lerup Kirke udspringer den gamle helligkilde Vor Frue Kilde, hvorfra et lille bækløb følger dalbunden mod nord. Kilden skulle være særlig stærk på Marias fødselsdag den 8. september. I århundreder har folk valfartet til Vor Frue Kilde i Fosdalen, og det menes at være lige som at tage kurbad i moderne tider, da man opholdt sig ved kilden i én til to uger, ja måske op til en måned. Der blev tradition for at afholde markeder i Lerup - Kildemarkedet. Der blev afholdt Kildemarked den 3. juli på Vor Frue Dag, men efterhånden udartede det sig med "grov uskikkelighed" og præsten klagede over det i Det blev flyttet først til Skræm, og senere til Han Herred's hovedstad Fjerritslev. Fosdalen er en langdal, der skærer sig ned gennem den gamle kystlinie, Stenalderhavet mellem Svinkløv og Tranum. Oprindeligt var Fosdalens skrænter kun bevokset med lyng, græs og enebærbuske, men så blev området fredet i 1902, hvor det blev bestemt, at ingen husdyr måtte færdes på arealerne. Lyngen blev kvalt af den bevoksning, som køer og får tidligere havde holdt nede. Fosdalen forvandles på få årtier til et vildnis. Oppe bag Fosdalen ligger Lerup Kirke i et område med gravhøje, fredede oltidsagre og spor af ældgamle veje. Lerup kirke rummer kalkmaleri af adelsvåben, dateret ca Lerup Kirke er et eksempel på en af vendsyssels ældste granitkirker med tilknyttede bosteder, som må formodes at være blandt de ældste i Vendsyssel (pga. at de ender på rup). Ved Janum ca. 2 km syd for Lerup ligger området Lundhøje, der har Jyllands største istidsvandreblok, Janum Kjøt. Den 6 m lange sten af gnejsgranit er gravet fri. Sagnet siger, at når store ting sker, slår vandrefalken sig ned på stenen. Egebjerg ligger ca. 400 m syd for Janum Kjøt og er lyngklædte bakker med tre anselige olddtidshøje. Området træder ikke tydeligt frem i dag pga. tilvoksning. Der findes egekrat ved Lerup Kirke Krat ved den øvre ende af Fosdalen. I Rødland Hede i den sydlige del af Lerup Sogn er oldtidsagre blevet sikret ved fredning, og de gamle mark-skelsvolde er bevaret i en højde af ca. 50 cm. Der er et sagn, der handler om "Trolden i Stagsted", der udspiller sig i området omkring Hingelbjerg. Tilgængelig natur Fosdalen Rødland Hede Janum Kjøt Egebjerg Telling Forsamlingshus Fosdalen Naturcenter Telling forsamlingshus Skerping Skerping området ligger sydvest for Fjerritslev, og rummer en række mindre landsbyer, bl.a. Husby, Korsholm, Skerping og Ørebro. Området svarer til Kettrup sogn, der er orienteret mod syd mod Vesthimmerland og mod vest mod Thisted. Området grænser op til planområderne Bejstrup, Skræm, Fjerritslev og Gøttrup. Hele området benævnes sammen med Gøttrup området for Ørebroområdet. Områdets betydning for Jammerbugten Skerping området har en rig forhistorie, som vi skal værne om ved fremtidige moderniseringer. Fortællinger om bondeopstanden er en del af kultursporene på denne egn og giver en vis stolthed. Formidling af områdets "glemte" historie kan være et indsatsområde. Natur og kulturstien er et fyrtårnsprojekt på landdistriktsområdet til efterligning andre steder. 11 / 53

12 Skerping i tal Skerping området har en befolkningstæthed på 27 indbyggere pr. km². Befolkningstallet har været stabilt omkring 600 siden slutningen af 1970'erne. Tilflytningen er årligt på 5% og fraflytningen er årligt på 3% af befolkningen. Der er 47% kvinder og 53% mænd. Skerping området er på 23 km² og området har 560 beboere og 236 boliger. Husstandsstørelsen er på 2,4. Skerping by har 89 beboere og 36 boliger. Der er ikke opført nye boliger i de seneste 12 år, men der er mulighed for at opføre op til 9 nye boliger. Korsholm by har 54 beboere og 33 boliger. Der er ikke opført nye boliger i de seneste 12 år. Husby har 34 beboere og 13 boliger. Der er ikke opført nye boliger i de seneste 12 år. Der er en efterskole i Skerping, hvor en del undervisning og kulturareal er beliggende. Området rummer en del kultur bygninger fra andelstiden, f.eks. missionshuse, efterskole, forsamlingshuse mv. Der er flere små landsbyer, hvis bebyggelses og ejendomsstruktur er velbevaret uden mange nye parcelhusudstykninger. Området gennemskæres af Aggersundvej, som visse steder er en barriere for krydsning for mindre børn. Natur og kultursti er etableret i 2006, og stien forbinder en lang række kultur og fritidstilbud. Desuden fungerer den som skolesti til Ørebroskolen. Skerping er et typisk landbrugsområde, hvor der er en stor bygningsmasse, som tidligere er anvendt som driftsbygninger for landbruget. Der er et enkelt sommerhus, men ellers ikke registrerede faciliteter for turistsektoren. Der er ca. 60 arbejdspladser i området. 12 / 53

13 Natur, miljø og kulturspor Skerping området har en speciel forhistorie, da området tidligere har rummet centrale forvaltningsmæssige roller, f.eks. var Kettrup Kirke "Herredskirke" for hele Han Herred, og i Skerping ligger en tidligere herredsbolig. Vejen mellem Aggersund og Fjerritslev er en gammel trækvej, den nordlige forlængelse af Hærvejen op langs den jyske højderyg. Middelalderens konger og kirkeherrer fulgte denne rute, når de skulle til Vendsyssel, fordi der her var kortest til Vesterhavet. Den faste strand var datidens bedste landevej, så undgik man de store mosedrag længere mod øst, der gjorde Vendsyssel utilgængelig. Fra Fjerritslev gik hærvejen muligvis stik Nord mod Grønnestrand, men bl.a. de mange spor af oldtidsveje i Lerup sogn taler for, at man skråede over til Slettestrand. Ågård er de berømmelige Gyldenstiernes stamsæde. Marsk Erik Nielsen, en af Valdemar Atterdags mest betydende mænd skrev sig her til 1365, og godset forblev i hans slægt i henved 300 år. Ågård er et af de mest anseligste voldsteder i landet, middelalderlige voldsteder. Baggrunden er bl.a., at de mange andre steder i landet er sløjfet i forbindelse med etablering af avlsgårde. Ågård var i middelalderen beboet af den berømte slægt Gyldenstjerne og blev stærkt befæstet. Den ødelagdes og afbrændtes under bondeopstanden 1441, men opbyggedes med store stenhuse og 4 tårne, og stod sådan indtil det omkring 1800 udstykkedes af handelsmænd. Den stolte borg blev nedbrudt og brugt til andre byggearbejder. I dag er der kun voldbanker tilbage i gårdens have, og af avlsgården er kun bevaret en rest som almindelig bondegård. Under et oprør i 1368 skulle Aggersborg være blevet ødelagt, og i 1373 målle ridder Niels Eriksen Gyldenstjerne på Ågård forpligtige sig til at genopbygge Aggersborg-slottet med planker, brover, volde og grave lige så gode, som det var før. På den tid blev bønderne endnu mere ufri og retsløse, og kongemagten mistede interessen for Vendsyssel, og den lod bisper og herremænd regere efter forgodtbefindende. Desuden blev et nordjysk ting i Aalborg taget i brug i stedet for sysseltinget i Hjørring. Kort tid herefter ophørte kongerejserne gennem vestvendsyssel fra Aggersborg til Hjørring, og der opstod nye kongelige alfarveje fra Ålborg til Hjørring og Sæby. Sidst i 1300 tallet anlagdes en del nye veje i Jylland, og det besluttedes at anlægge landevejskroer med 4 miles mellemrum. Efter et bondeoprør på øerne i 1438 skulle vendelboer, morsinger og thyboer være samlet, hvor den tidligere kongevej fra aggersborg gik op i landet ved Ågård. Ågård blev plynret og besat af bondehæren, og den indtog fæstningen Aggersborg, der nu blev afbrændt og ødelagt så grundligt, at den aldrig siden er genrejst. Der blev kæmpet flere kampe længere mod syd, men i 1441 fortælles det, at der stod to slag ved Skt. Jørgensbjerg, tæt ved Ågård. Bondehæren sejrede først over hertugens krigsfolk og flere adelige faldt. Der blev af bondehæren opstillet en vognport med tremmevogne mv. muligvis hvor Husby Hole nu er. Andre kilder nævner Bidstrup (=Bejstrup), Graneslev, Torups Kær eller Årup Kær. Nogle kilder angiver, at bondehæren var på , men et realistisk gæt er nok ca mand i modsætning til hertugens nogle hundrede svært bevæbnde rytter, skytter og fodfolk. Det var en vanskelig opstilling, og hertugerne overtalte nogle fæstebønder til at rømme området. Det var bønder fra Mors og Thy. Det gav en åbning for fæstningen, og de fleste af bondehæren blev nedhugget på stedet, ingen vendte sig til flugt. "Alle faldne bar sår på forsiden af deres legeme" - om de trofaste almuefolk, der kæmpede med åben pande for deres sag. Kilder angiver bøndernes tab på ca , mens hertugen mistede 600 mand. Der skrives også om dette slag: "Vendelboernes børn begræd i vuggen dette nederlag, og markerne lå længe udyrkede hen." Der gik lang tid før mange hovedgårde i området kom på fode igen, men det medførte, at det blev en herremand fra Han Herred, der blev en af hovedførerne for den revolution, der for altid gjorde ende på bispevældet i Danmark. Indtil år 1500 var Vendsyssel helt domineret af "gejstlige godsejere", der var kun to herremændsslægter der ejende betydeligt fæstegods, det var Gyldenstjernerne på Ågård og Bannerne på Kokkedal. Begge fra Jammerbugten. Syd for Fjerritslev og ved vejen mellem Fjerritslev og Aggersund ligger Skt. Jørgensbjerg, hvor en jordkule med rester af de slagne vendelboer fra det berømte slag i 1441 er begravet. En mindesten for slaget står i Husby Hole. I sommeren 1945 blev der rejst en mindesten ved Husby Hole. Klovenhøj, der ligger ved Kettrup, er en stor jordhøj, der omslutter en jættestue. En fritlagt stenbygget gang fører fra øst ind til kammeret, som er opført af ti kraftige bæresten og to dæksten. 13 / 53

14 kammeret, som er opført af ti kraftige bæresten og to dæksten. Et nyt vindmølleområde ved Drøstrup er udlagt ved lokalplan og VVM. Tilgængelig natur Husby Hole Kettrup Forsamlingshus Korsholm forsamlingshus Ørebro skole Søen Regnbuens nærområde Skræm Skræm området svarer til afgrænsningen af Skræm sogn, som bl.a. omfatter Tingskoven og landsbyen Skræm. Området grænser op til Fjerritslev, Hjortdal, Lerup, Skovsgaard, Torslev, Trekroner, Bejstrup og Skerping planområder. Områdets betydning for Jammerbugten Skræm området ligger højt placeret i landskabet med tydelige landskabselementer som Skræm Kirke og fortidsminder. De er med til at signalere områdets historie og kulturarv, og skal fortsat kunne ses fra vejene. Tingskoven og tilstødende skov udgør et regionalt naturområde samt udflugtsmål og spiller en rolle i friluftslivet, der rækker langt ud over lokalområdets udstrækning. Yderligere skovtilplantning ved Tingskoven vil få en positiv betydning, og Jammerbugt Kommune vil understøtte yderligere privat skovrejsning i området. Det ønskes at fremme indblik til fortidsminder fra veje i området, undgå tilgroning af selve fortidsminderne samt beskytte fortidsminderne og deres umiddelbare omgivelser. I området findes et stor bygningsmasse af landbrugsbygninger, hvorfor indsatsen under landdistriktsområdet kan få betydning for sanering eller omdannelse af bygningsmassen. Skræm i tal Skræm området har med 120 boliger og en lav befolkningstæthed på 19 indbyggere pr. km². Befolkningstallet har varieret en del i de seneste 30 år, dog med en stigende tendens fra 1990, hvor det var nede på 335. Til og fraflytningen er lav med årligt 2 3% af befolkningen. Skræm området (Skræm sogn) er på 19 km², der er 349 beboere og 131 boliger. Husstandsstørrelsen er på 2,7. Skræm er et udpræget landdistrikt med en landsby beliggende meget højt i landskabet, som gør den attraktiv. Skræm by har 30 beboere og 14 boliger i byen. Der er opført én ny boliger i de seneste 12 år. Der er ingen daginstitutioner, skoler eller plejeboliger i området. Der er kirke og forsamlingshus i Skræm by. Tingskoven og spor i landskabet i Ålegårds Skov er offentligt tilgængelige skovarealer i en afstand af hhv. 2 og 3 km fra Skræm landsby. Der er ikke øvrige kultur eller fritidsanlæg i området. Området hører til Trekronerområdet, hvor der findes skole, fritidsordning og en hal. Banestien har et forløb i den sydlige del af området og er grusbelagt pt. Der har tidligere været et "trinbræt" kaldet Skræm på Fjerritslev banen. Der er et stort antal landbrugsbygninger og bygningsareal, ca. tre gange så højt som gennemsnittet i kommunen, hvis der ses på forholdet til befolkningstallet. Der er ikke væsentlige erhvervsbyggerier. Der er ingen sommerhuse eller ferieboliger. Der er ca. 30 arbejdspladser i området. 14 / 53

15 Natur, miljø og kulturspor Området rummer en rig kulturarv, især fortidsminder og kirker er markante i landskabet og fremstår som tydelige landskabselementer. Øst for Gundestrupgård ligger to jættestuer med udgravede kamre tæt ved hinanden, og øst for Skræm gl. station ligger en velbevaret langdysse med en længde på 70 m med adskillige randsten og to overdækkede kamre. Der er gjort mange flint fund i Skræm sogn, bl.a. i Ålegårdsmose samme type fund er gjort på limfjordsøen Fur. Det tyder på, at der allerede tilbage i yngre stenalder har været drevet handel og eksport med flint fra disse egne. Tingstedet for Han Herred har været på Skræm hede, Tinggårdene, hvorfra det flyttedes til Brøndum ved Fjerritslev omkring Ved Tingskoven har der siden starten af 1990'erne været udlagt skovrejsningsområder, hvor der er tilplantet nye private skovarealer i løbet af de seneste 10 år. Lerupmarked flyttede engang til Skræm, som beskrevet under Skovsgaard og Lerup. Tilgængelig natur Tingskoven Spor i landskabet ved Ålegårds Skov Skræm Forsamlingshus Skræm Kirke Ingen Trekroner Trekroner området svarer til Haverslev sogn og består af landsbyerne Bonderup, Kirkedal, Trekroner, Haverslev og Holmsø. I visse sammenhænge betegner Trekroner området også Bejstrup sogn, men Bejstrup sogn er beskrevet selvstændigt og udgør et særskilt planområde. Trekroner grænser op til Bejstrup, Skerping, Skræm og Torslev planområder samt til Limfjorden mod syd. Områdets betydning for Jammerbugten Trekroner området rummer en række små intakte landsbyer, som ligger med deres oprindelige landsbystruktur på randen mellem lavlandet ved Limfjorden og de små bakkeøer, som hæver sig op i retning mod dels Alsbjerg og Fjerritslev "øen". Byerne bindes med omverdenen både af banestien, Limfjorden og landevejen. Alle typer infrastruktur kan udnyttes i fremtidige udviklingopgaver i området. Områdets mange hedearealer, adgang til Limfjorden mv. kan muligvis udnyttes i en særlig indsats på cykelferier, rideferier eller ferier i småbåde, eksempelvis i sammenhæng med en satsning på bondegårdsferie. I den forbindelse vil adgang til hedeareal, plantage, jagt og havn samt udsigt over limfjorden være væsentligste attraktionsparametre i området. Trekroner i tal Trekroner området har en befolkningstæthed på 28 indbyggere pr. km². Befolkningstallet i Haverslev sogn er faldet fra ca. 750 i 1970'erne til ca. 630 omkring 1997 for så siden at udvise en stigende tendens de seneste år til nu ca. 670 indbyggere. Tilflytningen er årlig på 6% og fraflytningen er årlig på 4% af befolkningen. Der er 49% kvinder og 51% mænd. Trekroner området er på 24 km² og har 670 beboere og 303 boliger. Husstandsstørrelsen er på 2,2. Bonderup by har 214 beboere og 112 boliger. Der er i løbet af de seneste 12 år opført fire parcelhuse. I Bonderup er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger. Haverslev by har 100 beboere og 71 boliger. Der er ikke opført nye boliger inden for de seneste 12 år. I Haverslev er der mulighed for at opføre et par boliger. Trekroner by har 60 beboere og 22 boliger. Der er opført et parcelhuse i løbet af de seneste 12 år. I Trekroner er der mulighed for at opføre nye boliger inden for de udlagte boligområder. 15 / 53

16 Den offentlige service i området forsyner også Bejstrup og Skræmområdet. Trekroner skole blev etableret i 1950'erne og der blev samtidig opført lærerboliger, så skolen kunne udgøre en større fælles skole for Bejstrup, Skræm og Haverslev sogne. Trekroner skole har ca. 150 elever på klassetrin klasse. Den samdrevne institution Solstrålen udgør pasningstilbuddet i området. Trekroner idrætscenter blev etableret i slutningen af 1990'erne ved foreningslivets egne kræfter, og på samme måde er Haverslev havn blev renoveret og udbygget i slutningen af 1990'erne. Foreningslivet tiltrækker brugere uden for skoledistriktet, bl.a. benytter borgere fra Hjortdal området idrætsfaciliteterne. Landevejen mellem Aggersund og Tingskoven udgør en barriere i området, da der er en del tung trafik på strækningen. Mellem Bonderup og Trekronerskole/idrætscenter findes en stiunderførsel. Banestien har et forløb gennem området og er befæstet som cykelsti. Haverslev Havn har et større antal bådepladser, der giver især den vestlige del af Jammerbugten adgang til Limfjorden. Trekroner området har et forholdsvist stort erhvervsliv i forhold til befolkningsunderlaget, og det er især inden for landbrug og transportsektoren. Især i den sydlige del af området ses en række store landbrugsbedrifter. Der er ca. 75 arbejdspladser i området. Natur, miljø og kulturspor Området er præget af mange større husdyrbrug, hvoraf nogle er synlige eksempelvis fra Limfjorden. Krejlere boede langs Limfjorden i f.eks. Haverslev, Bejstrup, Øsløs (Thisted) og Kvols (ved Hjarbæk fjord). De havde et lille landbrug, men i sommerhalvåret sejlede mændene rundt og handlede. Ofte var to mand fælles om en kåg og sejlede sammen. Under høsten var de som regel hjemme, men bagefter kunne de drage ud igen, indtil isen lukkede vandet. Det formodes at krejlernes indtjening på handel har sammenhæng med de store "stuehuse" og gårdmiljøer i landsbyerne Manstrup, Bejstrup og Haverslev. Fotos af Østerå fuld af krejlerkåge fra 1860'erne vidner om dette. I Trekroner har Limfjorden som nabo også været en farlig nabo. I 1895 skete der en stormflodskatastrofe, som bortskyllede Haverslevs udskibningsbro og ødelagde marker. I området har også været episoder med ulykker med jordfaldshuller og ulykker med havnen, som er beskrevet i litturaturen. Årup Hede syd for Tingskoven har et stort areal med overdrev og sjælne arter. Tidligere har Vårkobjælden været udbredt i dette område. De er en større bestand af krondyr mv. i området. Tilgængelig natur Gadekær i Haverslev Eventyrplads i Trekroner Tingskoven Aarup Hede Trekroner Idrætscenter Bonderup Sognegård Bonderup Forsamlingshus Haverslev Forsamlingshus Haverslev Gadekær Haverslev Forsamlingshus (tag) Eventyrpladsen ved Trekroner Landsbycenter Trekroner idrætsforening (redskaber, tekniske installationer mv.) V. Thorup V. Thorup området omfatter byerne V. Thorup og Vust og udgør den vestligste del af kommunen, der støder op til Thisted kommune. Planområdet grænser op til Klim planområde. Områdets betydning for Jammerbugten Kystlandingspladsen i Thorupstrand, V. Thorup Klitplantage og Vejlerne er altsammen lokaliteter, som formår at tiltrække opmærksomhed langt uden for Jammerbugt Kommunes grænser. International forpligtigelser er især relevante i de store inddæmmede områder i Vejlerne. Områdefornyelse i V. Thorup for tidligere kartoffelcentral og ved den tidligere efterskole kan blive fremtidige indsatsområder for landdistriktsmidler i Jammerbugt Kommune. 16 / 53

17 V. Thorup i tal V. Thorup området har en befolkningstæthed på 11 indbyggere pr. km². I løbet af de seneste 30 år har befolkningstallet i hhv. V. Torup og Vust sogn haft en faldende tendens. Til og fraflytningen er lav med årligt 5 6% af befolkningen. Der er 48% kvinder og 52% mænd. V. Thorup området er ialt på 65 km² og har 736 beboere og 353 boliger. Husstandsstørrelsen er på 2,1, som har sammenhæng med en del ubeboede boliger. V. Thorup og Vust området er også tyndt befolket pga. store klitplantager og inddæmmede områder. V. Thorup er en by med 247 beboere og 126 boliger samt V. Thorup efterskole med en række lejligheder. Der er ikke opført nye boliger i løbet af de seneste 12 år, men der er genopført tre nye stuehuse i landområdet. Der er i V. Thorup mulighed for at opføre ca. 16 boliger. Thorupstrand by er et fiskerleje med 153 beboere og 78 boliger. Der er opført 10 parcelhuse inden for de sidste 12 år. Der er mulighed for at opføre ca. 15 nye boliger i området. Vust by er en lille landsby med 24 beboere og 16 boliger. Vust landsby rummer desuden kirke, forsamlingshus mv.. Der er ikke opført nye boliger i løbet af de sidste 12 år. Den offentlige service findes overvejende i Klim ved Klim Skole og hal. Området rummer en tidligere skole, der har været anvendt til efterskole. Der er flere kirker, samlingssale og forsamlingshuse i området, som er under omdannelse til andre formål. Det tidligere "naturrum" under Han Herred Naturcenter er omdannet til brug for skole- og institutionsudflugter. Landevejen til Hanstholm er ved kommunalreformen ændret fra amtsvej til kommunevej. Der er en del tung trafik til bl.a. havnen i Hanstholm. Banestien har et forløb gennem området og er befæstet som cykelsti. Der er flere ledvogterhuse og synlige banearealer tilbage, som vidner om jernbanes betydning for udviklingen af områdets landsbyer. V. Torup området har et erhvervsliv, hvor landbrug spiller en meget stor rolle i forhold til kommunens samlede erhvervsliv. Et mindre område tæt ved Vejlerne er præget af større husdyrbrug. Thorupstrands aktiviteter er ikke synlig, da fiskefartøjer ikke registreres i BBR, men de bidrager væsentligt til indtjening og beskæftigelse i dette område. Der er ca. 15 fiskekuttere ved landingspladsen. Der er 83 arbejdspladser i området. I området findes sommerhusområder med 332 sommerhuse ved Thorupstrand, hvor der er ca. 80 ubebyggede sommerhusgrunde. Der er desuden en feriekoloni ved Thorupstrand. 17 / 53