På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Trekroner området. Området er defineret som Bestrup, Skræm og Haverslev sogne.

Transkript

1 Tal og fakta for Trekroner området På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Trekroner området. Området er defineret som Bestrup, Skræm og Haverslev sogne. Byggeri Siden 2001 er der i området opført og tilflyttet 8 boliger. Der er opført 4 boliger i Bonderup og de øvrige er fordelt med én i hver af de øvrige byer. Der er i kommunens plangrundlag udlagt areal til 35 nye boliger incl. de grunde, hvor der er nedrevet huse gennem skrot-ordningen. Arealerne er fordelt mellem landsbyerne på følgende måde: Landsby Ledige byggemuligheder Bejstrup 14 Trekroner 10 Haverslev 5 Bonderup 4 Manstrup 2 Udlæg til nye boliger kan ses med rødt på nedenstående kortudsnit: Befolkning 1 Sammen gør vi en forskel

2 Befolkning Der bor ca personer i området, og der er sket følgende bevægelser i de sidste tre år. År Folketal Nyfødte Døde Tilflyttet Fraflyttet Indvandret Udvandret Netto flytning Udviklingen ligner meget den udvikling vi ser i mange landområder. Når der bygges nye boliger i området, sker tilflytningen med ca. 87% interne flytninger og ca. 13% tilflytninger fra andre kommuner. Aldersfordelingen i området har i de senere år betydet, at der er blevet færre børn og årige - samt flere årige. 80+ år år år år år år 0-16 år Alderssammensætningen ligner det gennemsnitlige niveau for hele kommunen, se cirkeldiagrammerne nedenfor, idet der dog er lidt flere børn. 2 Sammen gør vi en forskel

3 55-65 år 13% år 13% år 25% 80+ år 2% 0-16 år 24% år 15% Trekroner år 8% år 16% 80+ år 4% år 14% år 22% Hele kommunen år 21% år 15% år 8% Befolkningsfremskrivning Hvert år laver kommunen en fremskrivning af befolkningen, på baggrund af de seneste års befolkningsbevægelser, flyttemønstre og forventninger til nybyggeri. I kommunen som helhed er forventningen en nedgang i folketallet på ca. 2-3% over de næste 12 år. Der må forventes et lidt større fald i folketal i Trekroner området. De hidtidige tal og fremskrivningen for de enkelte delområder ses nedenfor: Hidtidig udvikling Bejstrup by Bejstrup land Bonderup by Haverslev by Haverslev land Trekroner by Skræm land I alt Fremskrivning Bejstrup by Bejstrup land Bonderup by Haverslev by Haverslev land Trekroner by Skræm land I alt Sammen gør vi en forskel

4 Beskrivelse af Bejstrup i Helhedsplan13 Bejstrup Området omfatter Bejstrup sogn og landsbyerne Manstrup og Bejstrup. Planområdet støder op til Vesthimmerlands Kommune mod vest, mod Skerping mod vest, Skræm mod nord og Trekroner mod øst. Områdets betydning for Jammerbugten Bejstrup og Manstrup er bevaringsværdige landsbyer med hver deres unikke udstykningsstrukturer, der er opretholdt gennem flere århundreder. Desuden er der fra en stor del af ejendommene mulighed for kig mod Limfjorden og et overskueligt landsbymiljø med enkelte fællesfaciliteter. Landsbyerne er gode eksempler på, at små landskabsmæssigt velplacerede landsbyer kan opretholdes og bevares med kvaliteter uden offentlig service og butikker. Kvaliteterne i bebyggelsen har sammenhæng med områdets tidligere krejler -forhistorie. De oprindelige udstykningsstrukturer og bebyggelsesmønstre, hvor der flere steder er kig mod enten forten i Manstrup - eller mod Limfjorden i Bejstrup, ønsker man at opretholde gennem landzoneadministration og byggesagsbehandling. Bejstrup i tal Bejstrup-området har en befolkningstæthed på 21 indbyggere pr. km². Indbyggertallet i Bejstrup sogn har de seneste 30 år varieret fra ca. 445 i midten af 1970 erne, til omkring 400 i 1990 erne, hvorefter der skete en vækst op til ca. 430 omkring 2002, for så at falde til ca. 380 i de seneste år. Tilflytningen er på 2% og fraflytningen er på 5% af befolkningen årligt. Der er 44% kvinder og 56% mænd. Området omkring Bejstrup (Bejstrup sogn) er på 18 km², der er nu ca. 384 beboere, 169 boliger og en husstandsstørrelse på ca. 2,3. Bejstrup har 125 beboere. Der er 42 parcelhuse og 14 stuehuse. Der er i løbet af de seneste 8 år opført én bolig. Manstrup har 93 beboere. Der er 36 parcelhuse og 7 stuehuse samt én tæt-lav bolig. Der er ikke opført boliger i landsbyen i de seneste 8 år. Offentlig og privat service Der er ingen offentlig service i området, men der er levn fra andelstiden som forsamlingshus, frysehus og kirke i Bejstrup og den uspolerede landsbystruktur i både Manstrup og Bejstrup, har i forskellige sammenhænge sat Bejstrup og Manstrup på landkortet i kulturhistoriske samlinger. Foreningslivet koncentrerer sig om landsbycentret med idrætshal og skole i Trekroner. De tidligere amtsveje Aggersundvej og Trekronervejen har betydelig trafikmængde - også med tung lastbiltrafik, og de kan på visse punkter udgøre en barriere for de svage trafikanter (især skolebørn). Erhverv og turisme 4 Sammen gør vi en forskel

5 Bejstrup har en stærk erhvervsprofil med aktører inden for transporterhvervet og er eksempel på hvordan traditionel landbrugsrelateret virksomhed har kunnet udvikle sig i en lille landsby, uden i væsentlig grad at påvirke landsbybilledet og landskabet. Beliggenhed tæt ved hovedveje til dels Års/Hobro, Thisted og Aalborg. Der er ca. 150 arbejdspladser i området. Der er ingen sommerhuse eller ferieboliger i området, og ingen butikker. Natur, miljø og kulturspor Bejstrup er måske en af de ældste bebyggelser, for det er beskrevet, at det var her, at Bispen ejede en gård, Biskorpstorp (senere Bejstrup). Kongen skulle omkring år 1060 have været biskoppens gæst i Bejstrup under en flugt, hvor vrede vendelboer troede, at kongen opholdt sig på kongsgården Aggersborg. Fra Bejstrup sogn er også beskrivelser om Den sorte Død, som i rasede i hele landet. Der findes bygdevedtægter (nedskrevne landsbylove) for Bejstrup, som et af de eneste steder i Nordjylland. Landsbylovene er nedskrevet omkring år 1600, men formodes at bygge på flere århundreders hævd. Krejlere boede langs Limfjorden i f.eks. Haverslev, Bejstrup, Øsløs (Thisted) og Kvols (v. Hjarbæk fjord). De havde et lille landbrug, men i sommerhalvåret sejlede mændene rundt og handlede. Ofte var to mand fælles om en kåg og sejlede sammen. Under høsten var de som regel hjemme, men bagefter kunne de drage ud igen indtil isen lukkede vandet. Det formodes, at krejlernes indtjening på handel har sammenhæng med de store stuehuse og gårdmiljøer i landsbyerne Manstrup, Bejstrup og Haverslev. Manstrup er udpeget som en bevaringsværdig landsby i kraft af landsby- og udstykningsmønstret - det er en forteby. Forten i midten af Manstrup er i dag indrettet med boldbane og legeplads. Bejstrup er ligeledes en bevaringsværdig landsby pga. en anden landsby opbygning. Denne landbytype er en vejby. Bejstrup Kirke er et eksempel på en af vendsyssels ældste granitkirker med tilknyttede bosteder, som må formodes at være blandt de ældste i Vendsyssel (pga. at de ender på - rup). Kirkeomgivelser til Bejstrup Kirke er omfattet af kirkeomgivelsesfredning. Tilgængelig natur Limfjorden og dens strandenge "Forten" - midt i Manstrup Mødesteder Bejstrup Forsamlingshus Landdistriktsprojekter Naturskole 5 Sammen gør vi en forskel

6 Beskrivelse af Skræm i Helhedsplan13 Skræm Skræm-området svarer til afgrænsningen af Skræm sogn, som bl.a. omfatter Tingskoven og landsbyen Skræm. Området grænser op til Fjerritslev, Hjortdal, Lerup, Skovsgaard, Torslev, Trekroner, Bejstrup og Skerping planområder. Områdets betydning for Jammerbugten Skræm-området ligger højt placeret i landskabet med tydelige landskabselementer som Skræm Kirke og fortidsminder. De er med til at signalere områdets historie og kulturarv, og skal fortsat kunne ses fra vejene. Tingskoven og tilstødende skov udgør et regionalt naturområde samt udflugtsmål og spiller en rolle i friluftslivet, der rækker langt ud over lokalområdets udstrækning. Yderligere skovtilplantning ved Tingskoven vil få en positiv betydning, og Jammerbugt Kommune vil understøtte yderligere privat skovrejsning i området. Det ønskes at fremme indblik til fortidsminder fra veje i området, undgå tilgroning af selve fortidsminderne samt beskytte fortidsminderne og deres umiddelbare omgivelser. I området findes et stor bygningsmasse af landbrugsbygninger, hvorfor indsatsen under landdistriktsområdet kan få betydning for sanering eller omdannelse af bygningsmassen. Skræm i tal Skræm-området har med 120 boliger og en lav befolkningstæthed på 19 indbyggere pr. km². Befolkningstallet har varieret en del i de seneste 30 år, dog med en stigende tendens fra 1990, hvor det var nede på 335. Til og fraflytningen er lav med årligt 2-3% af befolkningen. Skræm-området (Skræm sogn) er på 19 km², der er 349 beboere og 131 boliger. Husstandsstørrelsen er på 2,7. Skræm er et udpræget landdistrikt med en landsby beliggende meget højt i landskabet, som gør den attraktiv. Skræm by har 30 beboere og 14 boliger i byen. Der er opført én ny boliger i de seneste 12 år. Offentlig og privat service Der er ingen daginstitutioner, skoler eller plejeboliger i området. Der er kirke og forsamlingshus i Skræm by. Tingskoven og spor i landskabet i Ålegårds Skov er offentligt tilgængelige skovarealer i en afstand af hhv. 2 og 3 km fra Skræm landsby. Der er ikke øvrige kultur- eller fritidsanlæg i området. Området hører til Trekronerområdet, hvor der findes skole, fritidsordning og en hal. Banestien har et forløb i den sydlige del af området og er grusbelagt pt. Der har tidligere været et "trinbræt" kaldet Skræm på Fjerritslev banen. Erhverv og turisme 6 Sammen gør vi en forskel

7 Der er et stort antal landbrugsbygninger og bygningsareal, ca. tre gange så højt som gennemsnittet i kommunen, hvis der ses på forholdet til befolkningstallet. Der er ikke væsentlige erhvervsbyggerier. Der er ingen sommerhuse eller ferieboliger. Der er ca. 30 arbejdspladser i området. Natur, miljø og kulturspor Området rummer en rig kulturarv, især fortidsminder og kirker er markante i landskabet og fremstår som tydelige landskabselementer. Øst for Gundestrupgård ligger to jættestuer med udgravede kamre tæt ved hinanden, og øst for Skræm gl. station ligger en velbevaret langdysse med en længde på 70 m med adskillige randsten og to overdækkede kamre. Der er gjort mange flint-fund i Skræm sogn, bl.a. i Ålegårdsmose - samme type fund er gjort på Limfjordsøen Fur. Det tyder på, at der allerede tilbage i yngre stenalder har været drevet handel og eksport med flint fra disse egne. Tingstedet for Han Herred har været på Skræm hede, Tinggårdene, hvorfra det flyttedes til Brøndum ved Fjerritslev omkring Ved Tingskoven har der siden starten af 1990 erne været udlagt skovrejsningsområder, hvor der er tilplantet nye private skovarealer i løbet af de seneste 10 år. Lerupmarked flyttede engang til Skræm, som beskrevet under Skovsgaard og Lerup. Tilgængelig natur Tingskoven Spor i landskabet ved Ålegårds Skov Mødesteder Skræm Forsamlingshus Skræm Kirke Landdistriktsprojekter Ingen 7 Sammen gør vi en forskel

8 Beskrivelse af Trekroner i Helhedsplan13 Trekroner Trekroner-området svarer til Haverslev sogn og består af landsbyerne Bonderup, Kirkedal, Trekroner, Haverslev og Holmsø. I visse sammenhænge betegner Trekroner-området også Bejstrup sogn, men Bejstrup sogn er beskrevet selvstændigt og udgør et særskilt planområde. Trekroner grænser op til Bejstrup, Skerping, Skræm og Torslev planområder samt til Limfjorden mod syd. Områdets betydning for Jammerbugten Trekroner-området rummer en række små intakte landsbyer, som ligger med deres oprindelige landsbystruktur på randen mellem lavlandet ved Limfjorden og de små bakkeøer, som hæver sig op i retning mod dels Alsbjerg og Fjerritslev "øen". Byerne bindes med omverdenen både af banestien, Limfjorden og landevejen. Alle typer infrastruktur kan udnyttes i fremtidige udviklingsopgaver i området. Områdets mange hedearealer, adgang til Limfjorden mv. kan muligvis udnyttes i en særlig indsats på cykelferier, rideferier eller ferier i småbåde, eksempelvis i sammenhæng med en satsning på bondegårdsferie. I den forbindelse vil adgang til hedeareal, plantage, jagt og havn samt udsigt over Limfjorden være væsentligste attraktionsparametre i området. Trekroner i tal Trekroner-området har en befolkningstæthed på 28 indbyggere pr. km². Befolkningstallet i Haverslev sogn er faldet fra ca. 750 i 1970 erne til ca. 630 omkring for så siden at udvise en stigende tendens de seneste år til nu ca. 670 indbyggere. Tilflytningen er årlig på 6% og fraflytningen er årlig på 4% af befolkningen. Der er 49% kvinder og 51% mænd. Trekroner-området er på 24 km² og har 670 beboere og 303 boliger. Husstandsstørrelsen er på 2,2. Bonderup by har 214 beboere og 112 boliger. Der er i løbet af de seneste 12 år opført fire parcelhuse. I Bonderup er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger. Haverslev by har 100 beboere og 71 boliger. Der er ikke opført nye boliger inden for de seneste 12 år. I Haverslev er der mulighed for at opføre et par boliger. Trekroner by har 60 beboere og 22 boliger. Der er opført et parcelhuse i løbet af de seneste 12 år. I Trekroner er der mulighed for at opføre nye boliger inden for de udlagte boligområder. Offentlig og privat service Den offentlige service i området forsyner også Bejstrup- og Skræm-området. Trekroner skole blev etableret i 1950 erne og der blev samtidig opført lærerboliger, så skolen kunne udgøre en større fælles skole for Bejstrup, Skræm og Haverslev sogne. Trekroner skole har ca. 150 elever på klassetrin klasse. Den samdrevne institution Solstrålen udgør pasningstilbuddet i området. Trekroner idrætscenter blev etableret i slutningen af 1990 erne ved foreningslivets egne kræfter, og på samme måde er Haverslev havn blev renoveret og udbygget i slutningen af 1990 erne. Foreningslivet tiltrækker brugere uden for skoledistriktet, bl.a. benytter borgere fra Hjortdalområdet idrætsfaciliteterne. 8 Sammen gør vi en forskel

9 Landevejen mellem Aggersund og Tingskoven udgør en barriere i området, da der er en del tung trafik på strækningen. Mellem Bonderup og Trekronerskole/idrætscenter findes en stiunderførsel. Banestien har et forløb gennem området og er befæstet som cykelsti. Haverslev Havn har et større antal bådepladser, der giver især den vestlige del af Jammerbugten adgang til Limfjorden. Erhverv og turisme Trekroner-området har et forholdsvist stort erhvervsliv i forhold til befolkningsunderlaget, og det er især inden for landbrug og transportsektoren. Især i den sydlige del af området ses en række store landbrugsbedrifter. Der er ca. 75 arbejdspladser i området. Natur, miljø og kulturspor Området er præget af mange større husdyrbrug, hvoraf nogle er synlige eksempelvis fra Limfjorden. Krejlere boede langs Limfjorden i f.eks. Haverslev, Bejstrup, Øsløs (Thisted) og Kvols (ved Hjarbæk fjord). De havde et lille landbrug, men i sommerhalvåret sejlede mændene rundt og handlede. Ofte var to mand fælles om en kåg og sejlede sammen. Under høsten var de som regel hjemme, men bagefter kunne de drage ud igen, indtil isen lukkede vandet. Det formodes at krejlernes indtjening på handel har sammenhæng med de store "stuehuse" og gårdmiljøer i landsbyerne Manstrup, Bejstrup og Haverslev. Fotos af Østerå fuld af krejlerkåge fra 1860 erne vidner om dette. I Trekroner har Limfjorden som nabo også været en farlig nabo. I 1895 skete der en stormflodskatastrofe, som bortskyllede Haverslevs udskibningsbro og ødelagde marker. I området har også været episoder med ulykker med jordfaldshuller og ulykker med havnen, som er beskrevet i litturaturen. Årup Hede syd for Tingskoven har et stort areal med overdrev og sjælne arter. Tidligere har Vårkobjælden været udbredt i dette område. De er en større bestand af krondyr mv. i området. Tilgængelig natur Gadekær i Haverslev Eventyrplads i Trekroner Tingskoven Aarup Hede Mødesteder Trekroner Idrætscenter Bonderup Sognegård Bonderup Forsamlingshus Haverslev Forsamlingshus Landdistriktsprojekter Haverslev Gadekær Haverslev Forsamlingshus (tag) Eventyrpladsen ved Trekroner Landsbycenter Trekroner idrætsforening (redskaber, tekniske installationer mv.) 9 Sammen gør vi en forskel

10 10 Sammen gør vi en forskel