AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Københavns Universitet Master, Diplom

Transkript

1 AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Københavns Universitet Master, Diplom

2 Indholdsfortegnelse 1

3 Indledning Denne rapport viser resultater fra uddannelserne Cross media communication, Dansk som andetsprog, Landdistriktudvikling og landskabsforvaltning, Sundhedsantropologi, Underviser i dansk som andetsprog for voksne, der indgår i dimittendundersøgelsen Københavns Universitet (KU) gennemfører årligt en dimittendundersøgelse. Hvert år indgår dimittender fra ca. 1/3 af uddannelserne på Københavns Universitet, så alle uddannelser har fået gennemført en dimittendundersøgelse inden for en 3-årig periode. Dimittendundersøgelsen 2017 bygger på data fra dimittender, der har afsluttet deres uddannelse i perioden 1. oktober september 2016, og som har været færdige i minimum et år. Alle KU s uddannelser, der omfatter: Bacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelser Kandidatuddannelser Masteruddannelser Diplomuddannelser Akademiuddannelser indgår i dimittendundersøgelsen, og den afvikles efter et fælles koncept for dataindsamling udviklet på tværs af fakulteterne. Dimittendundersøgelsen indsamler viden om, hvad respondenterne laver efter deres dimission, og hvordan forhold i deres studieforløb har betydning for deres senere beskæftigelsessituation. Dimittenderne vurderer herunder, i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de jobs, de får efter endt uddannelse. Herudover giver respondenterne en vurdering af, om deres uddannelse er struktureret på en måde, som sikrer, at uddannelsen kan gennemføres uden forsinkelser, og om der er forhold i deres uddannelse, som kan forbedres, så uddannelsen i højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet. De enkelte uddannelser har et spørgeskema, der består af et generisk spørgeskema, der er fælles for flere uddannelser. Herudover kan de enkelte uddannelser vælge op til 10 uddannelsesspecifikke spørgsmål. Der er tre typer af generiske spørgeskemaer: 1) Spørgeskema for bachelor-, kandidat- og professionsbacheloruddannelser 2) Spørgeskema for master- og diplomuddannelser 3) Spørgeskema for akademiuddannelsen Uddannelsesservice er ansvarlig for selve dimittendundersøgelsen. Rambøll står for tilvejebringelse af data og en afrapportering på data fra spørgeskemaet. Afrapporteringen af dimittendundersøgelsen foregår på tre niveauer: KU, fakultet og uddannelse. Denne rapport er for Københavns Universitet. Dimittendundersøgelsen gennemføres som et led i uddannelsesinstitutionernes kvalitetssikringssystemer, der skal sikre uddannelsernes kvalitet og relevans. Resultaterne af dimittendundersøgelsen indgår systematisk i uddannelsesevalueringer og uddannelsesredegørelser. Denne rapport beskriver resultater fra uddannelserne Cross media communication, Dansk som andetsprog, Landdistriktudvikling og landskabsforvaltning, Sundhedsantropologi, Underviser i dansk som andetsprog for voksne i dimittendundersøgelsen Som for spørgeskemaerne har det været nødvendigt at standardisere teksten, så den generisk kan indgå i rapporter for alle typer uddannelser. Undervejs i rapporten er der vejledninger til læsning af de enkelte afsnit og figurer. Alle fakulteter har modtaget det samlede datamateriale for fakultetets uddannelser, der indgår i dimittendundersøgelsen Rapporten er således blot én måde at få et overblik over undersøgelsens resultater. 2

4 Datagrundlag Data til dimittendundersøgelsen 2017 er indsamlet blandt dimittender i perioden fra 31. oktober til 30. november Denne rapport vedrører dimittender fra uddannelserne Cross media communication, Dansk som andetsprog, Landdistriktudvikling og landskabsforvaltning, Sundhedsantropologi, Underviser i dansk som andetsprog for voksne, der har svaret på spørgeskemaet for master- og diplomuddannelser. Da alle respondenter i spørgeskemaundersøgelsen er dimittender, er det valgt i det følgende at bruge dette ord frem for respondenter. Tabellen viser en samlet oversigt over data fra dimittendundersøgelsen 2017 for dimittender fra Københavns Universitet: Tabel: Oversigt over dataindsamling Master Total Inviteret Gennemført 38% 38% Delvis besvarelse 4% 4% Antal svar 42% 42% Frafaldet 1% 1% Har ikke svaret 58% 58% Bilag 1 viser en samlet oversigt over de spørgsmål fra spørgeskemaet, der er anvendt i denne rapport. 3

5 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender? De enkelte studerende i dimittendundersøgelsen er koblet med data fra det studieadministrative system STADS (alle baggrundsvariablerne fra STADS kan ses i bilag 2). Baggrundsvariablene kan både tegne et billede af samtlige dimittender udtrukket til undersøgelsen og de dimittender, der har deltaget ved at svare på spørgeskemaet. Herved er det muligt at vurdere repræsentativiteten. Blandt baggrundsvariablerne i STADS anser vi de følgende variabler for at være vigtige for at undersøge repræsentativiteten: Køn Gennemsnitsalder ved studiestart/gennemsnitsalder ved dimission Gennemførelsestid på bachelorstudie og kandidatstudie Karakterer for speciale/bacheloropgave Dimittender med udenlandsk statsborgerskab Kvote 1/2 Repræsentativiteten for Københavns Universitet fremstår ved at sammenligne baggrundsvariabler i STADS for deltagende dimittender med data for alle dimittender fra Københavns Universitet, som vist i den følgende tabel. Fra STADS er der udtrukket i alt 156 med en masteruddannelse og 0 med en diplomuddannelse, der er dimitteret fra uddannelserne Cross media communication, Dansk som andetsprog, Landdistriktudvikling og landskabsforvaltning, Sundhedsantropologi, Underviser i dansk som andetsprog for voksne i perioden 1. oktober september De har alle, så vidt muligt, fået tilsendt et spørgeskema til dimittendundersøgelsen Blandt de 156, der har taget en masteruddannelse, er der 65, der har deltaget i undersøgelsen, og blandt de 0, der har taget en diplomuddannelse, er der 0, der har deltaget. Hvis baggrundsdata for de deltagende dimittender svarer til data for alle dimittender, er der repræsentativitet i de data fra de deltagende dimittender, der endvidere har besvaret spørgsmålene i dimittendundersøgelsen 2017 for Københavns Universitet. Tabel: Fakta om dimittenderne fordelt på dimittendstatus Master total Master deltaget Antal Andel kvinder 78% 77% Udenlandske statsborgere 7% 3% Gennemsnitsalder ved dimission 43,8 46,2 - yngste 29,2 29,3 - ældste 59,7 59,7 Gennemførelsestid (gennemsnit år) 2,3 2,5 - korteste gennemførselstid 0,8 0,7 - længste gennemførselstid 5,7 6 Kvote 2 ved BA-optag 0% 0% Antal år fra adgangsgivende eksamen til studiestart (gennemsnit) - korteste tid fra adgangsgivende eksamen til studiestart - længste tid fra adgangsgivende eksamen til studiestart BA-uddannelse som første prioritet 0% 0% Karakterer for bacheloropgave/speciale (gennemsnit) 9,2 9,4 - laveste karakter højeste karakter Ved kommende analyser af data fra dimittendundersøgelsen kan det udover repræsentativiteten også være nødvendigt at vurdere, om der kan være bias i data. Dimittenderne kan fx være biased i vurderingen af deres uddannelse, hvis det går dem dårligt på jobmarkedet. 4

6 Læsevejledning For at lette læseligheden og for at leve op til nogle etiske principper forklarer dette afsnit kort, hvordan data er vist i denne rapport. Rapporteringen sker for mange uddannelser, og der er endvidere samlede rapporteringer på fakultetsniveau og for Københavns Universitet som helhed. Som skrevet i indledningen er det derfor nødvendigt at arbejde med en standardisering af afrapporteringen, bl.a. af økonomiske hensyn både, hvad angår tabeller, figurer og selve teksten. Den følgende tekst vil derfor give en hjælp til læseren ved læsning af rapporten. Hele spørgeskemaet er bygget op om det indledende spørgsmål om den nuværende jobsituation, der giver et samlet overblik over de dimittender, der er med i denne rapport. Alt efter, hvilket svar dimittenderne giver på deres jobstatus i spørgsmål Q.1.7., er der løkker af spørgsmål, som dimittenderne har svaret på. En samlet oversigt over svarene på spørgsmålet er vist i den følgende tabel: Q.1.7. Hvad er din nuværende jobsituation? Master Jeg er i arbejde (herunder orlov, på barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser o.l.) 88% (57) Jeg er selvstændig (herunder freelance) 8% (5) Jeg er ledig (herunder på barsel uden at være ansat) 0% (0) Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse (fx kandidatuddannelse) 0% (0) Jeg er i gang med en ph.d.-uddannelse 2% (1) Andet 3% (2) Antal svar 65 Tal fra denne tabel kan gå igen i teksten i de enkelte kapitler. Hvis der er tal for kandidater i denne tabel, kan de fx gå igen i kapitlet om kandidater i det efterfølgende. Tabellen giver et samlet overblik over de typer tal, der er rapporteret i denne rapport. For spørgsmål Q.1.7. i tabellen kan dimittenderne kun vælge én af svarmulighederne. Hvis en dimittend har en deltidsansættelse med supplerende dagpenge, skal dimittenden her vælge kategorien Jeg er i arbejde. De enkelte spørgsmål i spørgeskemaet giver i nogle tilfælde mulighed for at vælge én svarmulighed og i andre tilfælde at vælge flere af svarmulighederne. Med kun ét muligt valg blandt svarmulighederne vil en procentvis fordeling af dimittenderne på svarmulighederne summe til 100 pct. som i en relativ fordeling og ellers vil summen af procenterne være højere end 100 pct. Figurerne i denne rapport har derfor en tydelig angivelse af, om det er muligt at vælge én eller flere af svarmulighederne. Generelt for figurer og tabeller er det samlede n, og hvad det dækker over, oplyst i teksten. I nogle situationer er n det samlede antal dimittender i dimittendundersøgelsen og i andre situationer kan n være betinget på fx de dimittender, der er i arbejde. På baggrund af figuren er det så muligt at skønne, hvor mange dimittender der er i de enkelte kategorier. 5

7 Dimittendundersøgelsen inviterer alle dimittender på en uddannelse (dvs. hele populationen) til at besvare spørgeskemaet. Det kan forekomme, at der er få dimittender, der har svaret på et spørgsmål, hvormed der kan opstå risiko for, at det ikke er muligt at opretholde anonymitet. For at sikre anonymitet, når antallet af dimittender er lille, bliver resultater for de følgende personfølsomme spørgsmål kun vist, hvis mindst tre dimittender har besvaret det pågældende spørgsmål: Hvad er din månedsløn? Supplerer du din indtægt ved siden af din beskæftigelse? Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed? Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job? Vær opmærksom på, at få dimittender kan gøre den statistiske usikkerhed stor, og procentangivelserne kan rykke sig meget, hvis der kommer en dimittend fra eller til. 6

8 Nuværende jobsituation efter master- og diplomuddannelsen Dette kapitel beskriver jobsituationen for de dimitterede master-/diplomstuderende i deres nuværende stilling. Kapitlet indeholder afsnit for, om dimittenderne er i arbejde, selvstændige, ledige eller under fuldtidsuddannelse. I teksten i de enkelte underkapitler er master-/diplomstuderende kaldt dimittender for enkelheds skyld. Master/Diplomdimittender i arbejde Master/Diplomdimittender i arbejde dækker udover at være i arbejde også orlov, barsel, job med løntilskud, deltidsansættelse o.l. Q.1.7. Hvad er din nuværende jobsituation? Spørgsmål Q.1.7. er et spørgsmål om master-/diplomdimittendernes nuværende jobsituation, hvor der er svarkategorier for, om de er i arbejde, selvstændige, ledige, i gang med en fuldtidsuddannelse eller en ph.d. Spørgsmål Q.1.7. er stillet til alle dimittender, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun muligt at vælge én af svarmulighederne. Q.1.9. Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? Spørgsmål Q.1.9. handler om ansættelsesforholdet for de master-/diplomdimittender, der er i arbejde, hvor der er svarkategorier for, om de er fastansatte, projektansat/tidsbegrænset ansat, ansat i vikariat eller ansat med løntilskud. Spørgsmål Q.1.9. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun muligt at vælge én af svarmulighederne. Figuren viser den procentvise fordeling. Mange dimittender har i spørgsmål Q oplyst, at det er i orden, at Københavns Universitet offentliggør deres stillingsbetegnelse (se bilag 3). 7

9 Q.1.8. Hvor mange job har du haft (efter endt uddannelse), før du begyndte på dit nuværende job? Spørgsmål Q.1.8. viser, hvor mange jobs master-/diplomdimittender i arbejde har haft, inden de påbegyndte deres nuværende job. Spørgsmål Q.1.8. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun muligt at vælge én af svarmulighederne. Figuren viser den procentvise fordeling. Q Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads? Spørgsmål Q viser, hvilke sektorer master-/diplomdimittenderne er beskæftiget i. Der er svarkategorier for, om de er ansat i den private sektor, i staten, i en region, i en kommune eller i en ikke-statslig organisation/interesseorganisation. Spørgsmål Q er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling. 8

10 Q.1.14./Q Hvilken branche tilhører arbejdspladsen? (fordelt på sektor) Spørgsmål Q vedrører, hvilken branche dimittenderne er beskæftiget i, og spørgsmål Q hvilken sektor, arbejdspladsen ligger i. En krydsning af de to spørgsmål, hvor det for hver branche er muligt at se, hvordan de dimitterede master-/diplomdimittender fordeler sig på de enkelte sektorer, er vist i tabellen. Ikkestatslig organisat ion/inter esseorga nisation Kommun e Privat Region Stat Total % Total n Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (fx planteskole) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Råstofudvinding (fx olie- og gasudvinding) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Fremstillingsvirksomhed (fx industri, fødevareforarbejdning) 50% 0% 0% 0% 0% 2% 1 El-, gas-, fjernvarmeforsyning 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering mv. 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Bygge- og anlægsvirksomhed 0% 0% 5% 0% 0% 2% 1 Engros- og detailhandel 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Transport og godshåndtering (fx post) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed Information og kommunikation (fx forlag, filmproduktion, radio+tv) Pengeinstitut- og finansvirksomhed mv. (fx forsikring og pension) Fast ejendom (udlejningsadministration, ejendomsmægling) Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser (fx videnskabelig medarbejder på universitet, juridisk rådgivning, reklame, byplanlægning) Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring (fx offentlig administration og socialsektoren) Undervisning (fx gymnasiale uddannelser og voksenuddannelse) Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger (fx hospitaler og rådgivning om rusmidler) Kultur, forlystelser og sport (fx teater, biblioteker og museer) Andre serviceydelser (fx erhvervsorganisationer og forbrugerorganisationer) Ekstraterritoriale organisationer og organer (fx FN og EU) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 0% 0% 5% 0% 0% 2% 1 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 0% 0% 5% 0% 30% 7% 4 0% 47% 0% 13% 40% 21% 12 0% 33% 75% 13% 30% 45% 25 50% 20% 0% 75% 0% 18% 10 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 0% 0% 10% 0% 0% 4% 2 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Antal svar Spørgsmål Q og Q er stillet til dimittender i arbejde. Til højre i tabellen er en total-kolonne med det samlede antal dimitterede master-/diplomdimittender for hver branche. Den nederste række i tabellen viser, hvor mange der er for hver sektor. Procenterne i tabellen viser den procentvise fordeling af brancherne inden for den enkelte sektor. 9

11 Q.1.14./Q Hvor ligger arbejdspladsen? Spørgsmål Q.1.17 handler om, hvor arbejdspladsen ligger, og spørgsmål Q om hvilken sektor, arbejdspladsen ligger i. En krydsning af de to spørgsmål er vist i tabellen, hvor den geografiske placering af de dimitterede kandidaters/professionsbachelorers arbejdsplads er fordelt på den sektor, arbejdspladsen ligger i. Ikkestatslig organisati on/intere sseorgani sation Kommune Privat Region Stat Total % Total n Region Hovedstaden 100% 60% 60% 63% 70% 64% 36 Region Sjælland 0% 27% 15% 38% 10% 20% 11 Region Syddanmark 0% 7% 10% 0% 10% 7% 4 Region Midtjylland 0% 0% 15% 0% 0% 5% 3 Region Nordjylland 0% 7% 0% 0% 10% 4% 2 Hele Danmark 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Norden (inkl. Færøerne og Grønland) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Europa (ikke Norden) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Nordamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Sydamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Asien 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Afrika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Australien/Oceanien 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Antal svar Spørgsmål Q og Q er stillet til dimittender i arbejde. Kun muligt at vælge én af svarmulighederne. Til højre i tabellen er en totalkolonne med det samlede antal dimitterede master-/diplomdimittender for hver af de mulige geografiske placeringer. Den nederste række i tabellen viser det samlede antal i hver sektor. Procenterne i tabellen viser den procentvise fordeling af den geografiske placering inden for den enkelte sektor. Q Hvad er din månedsløn? Spørgsmål Q vedrører master-/diplomdimittendernes månedsløn, der er vist i figuren. Det har kun været muligt at vælge én af svarmulighederne. Den procentvise lønfordeling for master- /diplomdittenderne er vist i figuren. Til højre i figuren er vist antal svar inden for det enkelte indkomstinterval. 10

12 Q Har du personaleansvar? Baseret på spørgsmål Q om personaleansvar viser figuren, om de dimitterede master-/diplomdimittender har personaleansvar eller ej. Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimitterede master-/diplomdimittender er vist til højre i figuren. Det har kun været muligt at vælge én af svarmulighederne. Figuren viser den procentvise fordeling af, om de har personaleansvar eller ej. Q.1.18./Q Har du personaleansvar? Krydset på månedsløn Figuren for spørgsmål Q krydset med spørgsmål Q viser fordelingen af master-/diplomdimittender med/uden personaleansvar, på den enkelte lønkategorier. Der vises kun resultater for de relevante lønkategorier. Fordelingen vises i procent og summerer til 100 indenfor de enkelte lønkategorier. Det samlede antal dimittender for hver lønkategori er vist til højre i figuren. Q.1.18./Q Hvor mange medarbejdere er du leder for? Fordelt på månedsløn Figuren for spørgsmål Q viser, hvor mange medarbejdere man som master-/diplomdimittend med personaleansvar har ansvar for, indenfor de enkelte lønkategorier. Svarkategorierne er her, at man kan have personaleansvar for 1-5, 6-10, 11-25, 26-50, eller over 100 medarbejdere. Der vises kun resultater for de relevante lønkategorier. Fordelingen vises i procent og summerer til 100 indenfor de enkelte lønkategorier. Det samlede antal dimittender er vist til højre i figuren. 11

13 Q Hvilke af disse jobfunktioner bruger du tid på? De 10 jobfunktioner dimittenderne bruger mest tid på, samt hvor meget tid de anvender på de enkelte jobfunktioner, er vist i figuren. På en skala fra 1 til 4, hvor 1 svarer til 'Ingen tid', 2 svarer til 'Lidt tid', 3 svarer til 'Nogen tid' og 4 svarer til 'Meget tid', er det gennemsnitlige tidsforbrug vist på den enkelte bjælke. Den præcise svarfordeling på kategorierne 1) Ingen tid, 2 Lidt tid, 3) Nogen tid og 4) Meget tid er vist for alle jobfunktioner i bilag 4. 12

14 Selvstændig (herunder freelance) Dette afsnit beskriver jobsituationen for de master/diplomdimittender, der har svaret, at de har valgt at blive selvstændige eller at arbejde freelance i det indledende spørgsmål Q dimittender startede virksomhed alene, mens 2 dimittender startede virksomhed i samarbejde med en eller flere partnere. 1 dimittender har modtaget økonomisk støtte eller rådgivning til opstart af virksomheden, svarende til 20 % af de selvstændige dimittender. Q Hvorfor er du startet selvstændig/freelance? Figuren for spørgsmål Q viser i prioriteret rækkefølge, hvorfor master/diplomdimittender valgte at starte som selvstændig/freelance. Dimittenderne har flere svarmuligheder, og den enkelte svarkategori viser hvor mange procent af dimittenderne, der har valgt den. Q.1.28 Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din masteruddannelse/diplomuddannelse og din virksomhed? Figuren for spørgsmål Q viser, hvordan master/diplomdimittender vurderer sammenhængen mellem deres studium og virksomhed. 13

15 Det har kun været muligt at vælge én af svarmulighederne, så figuren viser den procentvise fordeling. Det samlede antal dimittender for hver svarmulighed er vist til højre i figuren. Q Hvordan fik du idéen til din virksomhed? Spørgsmål Q handler om, hvordan master/diplomdimittender fik idéen til deres virksomhed. Spørgsmål Q er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Det har været muligt at vælge mere end en af svarmulighederne. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Q Hvor mange ansatte er der i din virksomhed udover dig selv? Figuren for spørgsmål Q viser, hvor mange ansatte der er i master/diplomdimittendernes virksomheder. Det har kun været muligt at vælge én af svarmulighederne, og den procentvise fordeling er vist. Det samlede antal dimittender er vist til højre i figuren. 14

16 Fuldtidsuddannelse, som fx pædagogikum eller kandidat Q.1.39./Q.1.40./Q Hvilken institution og hvilken uddannelse er du indskrevet på? Tabellen for spørgsmål Q.1.39./Q viser, hvilke institutioner master/diplomdimittender i fuldtidsuddannelse er indskrevet på. Tabellen viser procent inden for den enkelte uddannelse. Det samlede antal dimittender for hver uddannelse er vist yderst til højre. ph.d. Pædago Kandida gikum tuddan nelse Bachelo ruddan nelse Professi onsbac helor Anden uddann else Total % Total n Aalborg Universitet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Aarhus Universitet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Copenhagen Business School 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Danmark Tekniske Universitet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 IT-universitetet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Københavns Universitet 100% 0% 0% 0% 0% 0% 100% 1 Roskilde Universitet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Syddansk Universitet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Danmarks Journalisthøjskole 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Professionshøjskole 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Et universitet i udlandet. angiv hvilket 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Anden, angiv hvilken 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Antal svar Q Hvordan er den faglige sammenhæng mellem uddannelse og ph.d.? Figuren for spørgsmål Q viser, hvordan master-/diplomdimittender indskrevet på en ph.d.-uddannelse vurderer sammenhængen mellem deres adgangsgivende uddannelse og deres ph.d. Fordelingen vises i procent. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. 15

17 Sammenhæng mellem Master- og diplomuddannelse i forhold til arbejdsmarked Et centralt element i fakultetets uddannelser er, at de bedst muligt ruster dimittenderne til arbejdsmarkedet ved at give dem de kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Københavns Universitetets dimittendundersøgelser kan her indsamle viden om dimittendernes vurdering af, i hvilken grad uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er, om dimittenderne oplever, at der er overensstemmelse mellem de kompetencer, de bliver bedt om at udfylde på arbejdsmarkedet og de kompetencer, de har tilegnet sig på deres uddannelse på Københavns Universitet. Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Q Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? Hvordan master-/diplomdimittenderne vurderer den faglige sammenhæng mellem deres uddannelse og deres job, er vist i figuren. Det har kun været muligt at vælge én af svarmulighederne. Den procentvise fordeling på svarkategorierne er vist i figuren, og det samlede antal dimittender der har svaret på spørgsmålet, er vist til højre i figuren. 16

18 Uddannelsens evne til at ruste dimittenderne til arbejdsmarkedet Q.2.1. I hvilken grad var følgende årsager medvirkende til, at du søgte ind på masteruddannelsen? Årsager medvirkende til at master-/diplomdimittenderne søgte ind på uddannelsen, er vist i figuren. Det har kun været muligt at vælge én af svarmulighederne. Den procentvise fordeling på svarkategorierne er vist i figuren og det samlede antal dimittender, der har svaret på spørgsmålet, er vist til højre i figuren. 17

19 Q.2.2. Hvilket konkret udbytte af uddannelsen har du opnået? Konkret udbytte de dimitterede master-/diplomdimittender vurderer, at de har opnået af uddannelsen, er vist i figuren. Det har været muligt at vælge mere end en af svarmulighederne, og den procentvise fordeling er vist i procent. For hver mulig svarkategori er det samlede antal dimitterede master-/diplomdimittender vist til højre i figuren. Q.2.4. I hvilken grad mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv? I hvor høj grad de dimitterede master-/diplomdimittender vurderer, at deres uddannelse generelt har rustet dem til deres arbejdsliv, er vist i figuren, hvor der er svarkategorier for 'i høj grad', 'i nogen grad', 'i mindre grad' og 'slet ikke'. Det har kun været muligt at vælge én af svarmulighederne, og den procentvise fordeling er vist i procent. For hver mulig grad, af hvorvidt der er overensstemmelse mellem uddannelsens formålsbeskrivelse og det faktiske indhold af uddannelsen, er det samlede antal dimitterede master-/diplomdimittender vist til højre i figuren. 18

20 Q.2.5. I hvilken grad vurderer du, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens formålsbeskrivelse og det faktiske indhold af uddannelsen? I hvor høj grad de dimitterede master-/diplomdimittender vurderer, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens formålsbeskrivelse og det faktiske indhold af uddannelsen, er vist i figuren, hvor der er svarkategorier for 'i høj grad', 'i nogen grad', 'i mindre grad' og 'slet ikke'. Det har kun været muligt at vælge én af svarmulighederne, og den procentvise fordeling er vist i procent. For hver mulig grad, af hvor godt uddannelsen har rustet dimittenden til arbejdsmarkedet, er det samlede antal dimitterede master-/diplomdimittender vist til højre i figuren. Q.2.6. Er Master- og Diplomkandidaternes uddannelsesmæssige kompetencer relevante for deres job? Figuren for spørgsmål Q.2.6 viser de 10 kompetencer master-/diplomdimittenderne vurderer, at de i højest grad har anvendt i forbindelse med deres job. På en skala fra 1 til 4, hvor 1 er 'Slet ikke', 2 er 'I mindre grad', 3 er 'I nogen grad' og 4 er 'I høj grad' viser tallet på den enkelte bjælke den gennemsnitlige værdi for alle dimittender. 19

21 Q.2.7. Hvordan mener du, at universitetet kan blive bedre til at ruste studerende til arbejdsmarkedets behov? I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilke tiltag de master-/diplomdimitterede mener, universitetet kan gøre brug af for bedre at ruste de studerende til arbejdsmarkedets krav. Dimittenderne har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af master- /diplomdimittenderne, der har valgt den enkelte kategori for, hvad der bedre kan ruste de studerende til arbejdsmarkedets krav. Q.2.8. I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under uddannelsen? I hvor høj grad de dimitterede master-/diplomdimittender vurderer, at deres nuværende beskæftigelse lever op til de karriereforventninger, som de havde under uddannelsen, er vist i figuren, hvor der er svarkategorier for 'i høj grad', 'i nogen grad', 'i mindre grad' og 'slet ikke'. Det har kun været muligt at vælge én af svarmulighederne, og den procentvise fordeling er vist i procent. For hver mulig grad, af hvor godt den nuværende beskæftigelse lever op til de karriereforventninger, som de havde under uddannelsen, er det samlede antal dimitterede master-/diplomdimittender vist til højre i figuren. 20

22 Master- og diplomkandidaternes vurdering af uddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Q.3.1. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din uddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til dit adgangsgrundlag? I hvilken grad master-/diplomdimittenderne oplever, at deres nuværende beskæftigelse lever op til de karriereforventninger, som de havde under uddannelsen, er vist i figuren. Det har kun været muligt at vælge én af svarmulighederne. Den procentvise fordeling af i hvilken grad den nuværende beskæftigelse lever op til karrieforventningerne, er vist. Endvidere er det samlede antal master-/diplomdimittender, der har svaret for hver af de mulige grader vist til højre i figuren. Q.3.2. I hvilken grad oplevede du en god faglig sammenhæng mellem din uddannelses moduler/kurser? Figuren for spørgsmål Q.3.2. viser, i hvilken grad master/diplomdimittenderne vurderer, at der var en god faglig sammenhæng mellem masteruddannelsens moduler/kurser. Fordelingen vises i procent. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. 21

23 Q.3.3. I hvilken grad har du oplevet, at der var balance mellem din uddannelse og dit arbejdsliv samt privatliv? Figuren for spørgsmål Q.3.3. viser, hvordan master-/diplomdimittenderne vurderer balancen mellem uddannelse og arbejde på den ene side og uddannelse og privatliv på den anden side. De kan svare, om der I høj grad, I nogen grad, I mindre grad eller Slet ikke er balance. Den procentvise fordeling af, hvordan master-/diplomdimittenderne er vist for både balancen mellem uddannelse og arbejdsliv på den ene side og uddannelse og privatliv på den anden side. Det samlede antal dimittender, der har svaret, er vist til højre i figuren. Q.3.6. I hvilken grad vurderer du, at alle master-/diplomuddannelsens obligatoriske moduler/kurser bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet? Figuren for spørgsmål Q.3.6. viser, hvordan master-/diplomdimittenderne vurderer, at obligatoriske moduler/kurser bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet. De kan svare, om de I høj grad, I nogen grad, I mindre grad eller Slet ikke bidrager. Det har kun været muligt at vælge én af svarmulighederne. Det samlede antal master-/diplomdimittender, der har svaret for hver af de mulige grader, er vist til højre i figuren. Q.3.7. I hvilken grad vurderer du, at underviserne på din master-/diplomuddannelse havde tilstrækkelige faglige og pædagogiske kompetencer? Figuren for spørgsmål Q.3.7. viser, hvordan master-/diplomdimittenderne vurderer, at underviserne havde tilstrækkelige faglige og pædagogiske kompetencer. De kan svare, om der I høj grad, I nogen grad, I mindre grad eller Slet ikke er balance. Den procentvise fordeling af, hvordan master-/diplomdimittenderne er vist for både faglige kompetencer på den ene side og pædagogiske kompetencer på den anden side. Det samlede antal dimittender der har svaret, er vist til højre i figuren. 22

24 Bilag 1: Spørgsmål anvendt i rapporten Nuværende status - hvem er du? Udbytte af uddannelsen og indfrielse af forventninger Q.1.7. Q.2.1. Q.3.1. Q.1.8. Q.2.1.X Q.3.2. Q.1.8.X. Q.2.2. Q.3.1.X. Q.1.9. Q.2.4. Q.3.2.X. Q Q.2.4.X. Q.3.3. Q Q.2.5. Q.3.3.X. Q.1.12.X. Q.2.6. Q.3.6. Q Q.2.7. Q.3.6.X. Q Q.2.8. Q.3.7. Q Q Q Q.1.19.X. Q Q Q Q Q Q Q.1.28.X. Q Q Kvalitet i uddannelsen Q.3.7.X. 23

25 Bilag 2: Baggrundsdata i STADS CPR-nummer Fornavn Efternavn Adresse Postnummer BY Land KU-brugernavn Telefon Alumn adresse Køn Statsborgerskab Udenlandsk studerende (J/N) Uddannelse Fakultet Årstal for dimission fra adgangsgivende eksamen/uddannelse Adgangsgivende eksamen/uddannelse Prioritet som BA-uddannelse er søgt med BA-optag i kvote 1 eller 2 (evt. også for kandidat med samme BA-uddannelse) Antal år mellem adgangsgivende eksamen/uddannelse og studiestart Dato for studiestart på pågældende uddannelse Årstal for studiestart på pågældende uddannelse Dimittendalder ved dimittendundersøgelsestidspunkt Slutår Antal år fra studiestart til bestået uddannelse Fødselsdato Beregnet alder på studiestartdato Alder ved dimission Speciale/Bachelorprojekt Karakter for Speciale/Bachelorprojekt Evt. anden karakter for Speciale/Bachelorprojekt (når der afholdes både skriftlig og mundligt prøve) CPR FORNAVN EFTERNAVN ADRESSE POSTNR BY LAND STUDIENR TELEFON ALUMNI KOEN NATIONALITET UDL_STUD UDDANNELSE UDD_FAKULTET ADGANG_DIM_ÅR ADGANG_EKSAMEN PRIO_NR BA_OPT_KVOTE SABBAT_ÅR STUDIESTART STUDIESTART_ÅR DIMITTENDALDER SLUTÅR STUDIETID_ÅR FØDSELSDAG ALDER_STUDIESTART ALDER_DIMISSION AFHANDLING_TYPE KARAKTER1 KARAKTER2 24

26 Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelser Stillingsbetegnelse Biolog projektleder Digital Marketing Manager Faglig konsulent Friskolelærer Fuldmægtig, Center coordinator Fysioterapeut Klinisk sygeplejespecialist Kommunikationskonsulent Kommunikationsmedarbejder Lektor Lærer Lærer i dansk som andetsprog Lærer i dansk som andetsprog Managing Consultant Managing consultant Marketingansvarlig Patientvejleder Projektleder Projektleder Projektleder Pædagogisk konsulent for fremmedsprog Socialpædagog Specialkonsulent Sundhedskonsulent Sundhedsplejerske Teamleder - afdelingssygeplejerske Tilsynsførende Underviser Underviser Underviser Underviser Underviser Underviser i dansk som andetsprog Underviser i dansk som andetsprog Underviser i dansk som andetsprog Underviser/sproglærer Vejleder, visitator, lærer afdelingssygeplejerske fuldmægtig indkøbschef jordemoder og underviser/kursusplanlægger kommunikationschef kommunikationskonsulent kursusleder lektor lærer overlæge planlægger underviser i dansk som andetsprog Ansættelsessted Arbejdsmiljø København Bryggeriforeningen CBSI - Center for beskæftigelse og integration CFU Absalon Capgemini Sogeti Clavis Dagtilbuddet ITC Køge Danske Patienter Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse 25

27 Fødevarestyrelsen Give-Grindsted Uddannelsescenter, Billundafdelingen Herlufsholm Skole IA Sprog IA Sprog, København KN Tagdækning A/S KU-SUND Kommune Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Universitet Københavns Universitet LanguageWire A/S Nærum Gymnasium Næstved Sprog-og Integrationscenter Næstved Sygehus PKA Rambøll Region Hovedstaden Region Hovedstaden Rigshospitalet Sjællands Universitets Hospital Roskilde Socialstyrelsen Solrød Gymnasium Sprogcenter Sprogcenter Sprogcenter Hellerup Sprogcenter Hellerup Sprogcenter Nordsjælland Sprogcenteret i Kalundborg Steno diabetes center Copenhagen Uddannelses- og Forskningsministeriet Vestegnens sprog- og kompetencecenter Vester Skerninge Friskole Vordingborg kommune aalborg kommune en sprogskole i KBH kbh sprogcenter region hovedstaden psykiatri 26

28 Bilag 4: Svarfordeling på spørgsmål

29 Bilag 5: Kommentarer Q.2.5. Fortæl os, hvor der var uoverensstemmelser mellem uddannelsens formålsbeskrivelse og uddannelsens faktiske indhold: Alfabetisering udgør en meget lille del af uddannelsen, og man er således ikke klædt på til at varetage undervisningen af denne kursistgruppe. Den beskrivelse der ligger i undersøgelsen af crossmedia communication er naturligvis ikke den samme, som den masteruddannelse, jeg rent faktisk har taget i FREMMEDSPROGSPÆDAGOGIK Der er langt fra teori til praksis - men det er ok at få noget teori bag sit fag. Der manglede DESPARAT undervisning, som kan give pædagogiske forudsætninger for at varetage, begrunde og udvikle undervisning i dansk som andetsprog. Det var en MEGET teoritung uddannelse, som i høj grad manglede at blive afstemt med de behov, der reelt er i arbejdet; nemlig pædagogikken. Og det er endda en kommentar for en - på det tidspunkt - helt ny i faget. Der var en stor del tavleundervisning / forelæsning. Mange områder blev kun overfladisk behandlet. I mit daglige arbejde bruger jeg næsten udelukkende de kompetencer jeg fik gennem min tidligere uddannelse + praktisk erfaring, vejledning fra kollegaer m.v. Det er kun i mindre grad at jeg synes uddannelsen har ændret mit syn på og viden om arbejdet og arbejdets indhold. Der var langt hen ad vejen overensstemmelse mellem ovennævnte Desværre var uddannelsen ringe opbygget, og jeg synes absolut ikke at den var pengene værd. Uddannelsen lå langt fra hvad min arbejdshverdag indeholder. Uddannelsen var alt for teoretisk og burde være LANGT mere lavpraktisk. Desuden var der en masse administrative problemer, og 2 ud af 5 undervisere var ikke dygtige til at undervise. Det var en lang sej kamp at komme igennem, da jeg jo arbejdede ved siden af. Incitementet var lille, da jeg heller ikke steg i løn, da jeg så endelig blev færdig. Tværitimod skulle vi selv finansiere uddannelsen (jeg var heldig og fik betalt halvdelen) og mange var nødt til at gå ned i tid for at kunne klare det. Jeg ved at uddannelsen bliver ændret nu, hvillket er godt og jeg håber VIRKELIGT at den her udgave bliver langt bedre. Jeg manglede noget praktisk... Manglede dybde i emnerne Masteruddannelsens faktiske indhold er muligvis overensstemmende med formålsbeskrivelsen, men kunne med fordel være mere praksisorienteret. Meget fokus på teori i uddannelsen og for lidt fokus på praktiske arbejdsredskaber Nu vil jeg ikke bruge hele min aften på det, men fx synes ikke at uddannelsen gør at de studerende udvikler pædagogiske kompetencer. Ej heller arbejdes der på en forskelgørende måde med alfabetisering. Man bliver ikke ret meget bedre til at varetage undervisningen. Jeg tror den studerende bliver god til at skrive opgaver og gå til eksamen i bedste fald, men ikke til at bedrive undervisning. Det kræver øvelse. Og det gør man ikke i uddannelsen, øver sig i at undervise. Uddannelses er meget teoretisk og forbereder som sådan ikke til at undervise. Jeg har også taget pædagogikum, hvor der er langt større fokus på selve undervisningssituationen. den er for teoretisk abstrakt i forhold til den rå virkelighed, der møder os... xx Q.2.8. Beskriv gerne, hvorfor din nuværende beskæftigelse ikke lever helt op til dine forventninger: De lovgivningsmæssige og strukturelle rammer er snævre Det har været svært at få integreret min nye uddannelse i mit nuværende job. Fordi jeg endnu ikke har skiftet job til en underviserstilling udenfor grundskoleområdet, hvor jeg mere direkte kan bruge min masteruddannelse. Har direkte fået at vide af min nærmeste leder, at masteruddannelsen ikke kan bruges til noget i sundhedsplejen i vordingborg kommune, trods uddannelsen var delvist arbejdsgiverbetslt. Sundhedschefen jeg arbejder under, som selv er uddannet antropolog, er Kommet med samme udsagn. Dette blev sagt kort efter endt masteruddannelse! Før uddannelsesstart så ledelsen muligheder og potentiale i uddannelsen, bl.a. i forhold til det tværfaglige arbejde, og udviklingsarbejde. Mine arbejdsopgaver er nøjagtigt de samme som før masteruddannelsen. Ikke andre arbejdsopgaver og ikke mere i løn! Jeg blev anmodet om at forestå et andet område end det, jeg sigtede på med masteruddannelsen Jeg har de sidste 5 år undervist i vores internationale grundskole samt i Pre IB. Den internationale grundskole er imidlertid blevet nedlagt pga manglende elever i indeværende skoleår Jeg har meget lidt mulighed for tidsmæssigt at fordybe mig Jeg havde en lille drøm om et karriereskifte. Jeg havde håbet at kunne finde job udenfor det offentlige sundhedsvæsen, gerne projektarbejde i kommunalt regi, hvilket ind til videre ikke er lykkedes. Mit arbejdsliv har dog ændret sig en del indenfor systemet, og er nu mere orienteret mod undervisning, kursusplanlægning og evaluering. Har desuden bi-job i Styrelsen for patientsikkerhed (behandling af klagesager). + medlem af Klinisk Etisk Komite SUH Roskilde 28

30 Jeg laver i høj grad det samme som tidligere - masteruddannelsen har ikke åbnet flere døre. Jeg ville gerne have arbejdet med patientoplevelser i kliniske sygehus afdelinger. Jeg henvendte mig til sygehusledelsen på min daværende arbejdsplads, men de ønskede ikke en sådan stilling. Laver noget helt andet! Svært at få anerkendelse ved lidt gammeldagsleder som jeg har fået efter endt uddannelse Visse var for teoretiske og svære at omsætte i en praktisk arbejdsliv. Q.3.3. Giv gerne et eksempel på problemer/udfordringer og forslag til, hvad der kan gøres bedre i relation til balance mellem uddannelse og arbejds-/privatliv: Balance mellem uddannelse og arbejdsliv Alle modulerne er jo relevante og interessante, dog er det et meget stort ogaf gode grunde teoretisk pensum i forhold til den virkelige verden på et sprogcenter, hvor man ofte står med nogle problematikker, som man ikke fra uddannelsen er klædt på til at varetage. Derfor kan man med fordel inddrage flere cases i uddannelsen. Arbejdsgiveren kræver at vi færdiggør uddannelsen på 3 år, universitetet at vi færdiggør den på 6 år. Samtidig skal vi i praksis lære hvordan vi bliver gode lærere, og passe vores arbejde. Samtidig med at mange af os har børn m.v. Det hænger på ingen måde sammen tidsmæssigt. Absolut alle lærere (rigtig mange!) jeg har snakket med, synes det i den grad trækker tænder ud at tage uddannelsen. Og den er dyr. På KUA koster de enkelte fag 2-3 gange mere end andre fag under Åben Uddannelse. Det ville hjælpe hvis arbejdsgiveren betalte for uddannelsen og gav os tid til at tage uddannelsen, dvs. reduktion i undervisning og forberedelse. At studerende som har en kandidat i sprogfag skal tage alle moduler. Der burde være mulighed for en særskilt ordning for kandidater fx en form for pædagogikum i stedet for som undervisere på gymnasium Det er naturligvis en udfordring at læse en master med forberedelse og opgaveskrivning ved siden af et fuldtidsarbejde, særligt når min arbejdsplads ikke gav mig fri til forberedelse. Det faglige niveau var ok. Resten (lokaler, pædagogisk niveau, administration, intranet, intern kommunikation, evalueringsskemaer i Word som vi selv skulle sammenskrive etc.) var noget tilbage af ønske. Vi var ofte på Facebook i timerne, kommenterede på undervisernes (manglende) pædagogiske evner - helt som børn i 7. klasse... ;-) Det første år arbejdede jeg fuld tid ved siden af, hvilket var for meget. Man kan evt. anbefale at ansøgere overvejer at arbejde på nedsat tid. En eller anden form for formaliseret samarbejde med egen leder. For tidskrævende i forhold til fuldtidsjob og familie Gerne mere fokus på egen undervisning. Uddannelsen er meget spændende, men meget teoretisk og der må gerne være mere "hands on". Hvis spørgsmål 3.3 skal forstås som, "i hvilken grad var det udfordrende at kombinere arbejdsliv og uddannelse", så er udfordringen jo helt klart, at man tager uddannelsen i sin fritid og ikke får fri til den. Det medfører uvilkårligt en periode med ekstra arbejdspres, og desværre ligger løsningen nok hos arbejdsgiveren. For det ville give meget mening, at man - ligesom på mange andre arbejdspladser i øvrigt - ville få fri til undervisning, uden at skulle tage fri eller gå ned i tid. Jeg arbejdede mere end fuld tid samtidig med at jeg læste. Ydermere brugte jeg omkring 9 timer ugetlig på transport. Jeg arbejder 41 timer om ugen og er mor til 2 børn. Det hænger ikke særligt godt sammen med at tage en uddannelse samtidig med at man arbejder. Jeg leded et ambulatorie og måtte overtage en akutmodtagelse og dagafsnit under vejs Jeg havde simpelthen ikke timer nok i døgnet til alle de opgaver der var Set på idag kan jeg reflektere over jeg skulle have sagt nej til opgaven men så havde jeg måske ikke haft et job? Jobskifte Masteruddannelsen var veltilrettelagt. Det skortede mest på frigørelse fra arbejdet. Min faggruppe har primært ansættelse i Jylland så nordsjælland er langt væk ift. logistik men fungerede udemærket med intense internater Mit arbejde handler ikke om kommunikation Nedbring læsebyrden. Drop punktet supplerende læsning på lektionsplanen. Gør eksamensformen valgfri: skriftlig/mundtlig. Drop mundtlige oplæg blandt de studerende. Forvent ikke at vi husker alt fra en seks år gammel kandidatgrad. Sammenlign os ikke med fuldtidsstuderende på kandidatniveau. Sæt prisen på kurset ned. Bring flere cases og levende kursister ind i undervisningen. En feltrapport er ok men ikke nok. Jeres undervisere har forskelligt ambitionsniveau. Som mor til tre yngre børn (deriblandt tvillinger i 2023) og et fuldtidsjob oveni var det en kamp at få læst fra gang til gang. Ved ikke, om det skal kommenteres her, men jeg har taget en master i fremmedsprogspædagogik, ikke i cross media communication (eller hvad der nu stod på en af de foregående slides)!!! Virksomheder skal støtte bedre, hvis de ønsker at videreuddanne folk. Det er hårdt at arbejde og studere samtidigt, og at man er nødt til at gå ned i tid = miste penge og så selv skulle betale uddannelsen. Desuden skal KBH Universitet være bedre til det administrative. Eksempelvis modtog jeg det forkerte eksamensbevis, fik først deadlines at vide i sidste øjeblik af underviser, fik stillet krav om at købe kompendier 29

31 der ikke var færdige til studiestart(!) etc. Jeg har gået på ASB i Århus og Syddansk Universitet og der fungerede tingene altså bedre - jeg håber KBH Universitet får strammet up. Balance mellem uddannelse og privatliv Der går rigtig mange fritidstimer til studiet. Jeg ser mere, at problemet ligger i den manglende mulighed for arbejdstidsnedsættelse. Pensum kan jeg ikke se beskåret. Det er efter mine begreber ekstremt krævende at tage en masteruddannelse og opretholde et ansættelsesforhold på samme tid. Hvis der herudover er spædbørn at tage i betragtning.. Det er lidt samme problematik, som ved det forrige spørgsmål, men jeg tror, at det for mange er privatlivet, som tiden går fra, da arbejdet jo skal passes. Mange af mine kolleger har også valgt at gå ned i tid på arbejdet, for at kunne nå det hele, og for at det ikke skulle gå alt for meget ud over privatlivet, men det er ikke en god løsning, synes jeg. Igen ville det være fint - og rimeligt - hvis arbejdsgiveren gav én fri til at tage uddannelsen, uden at man skulle vælge selv at tage fri eller at gå ned i tid. Det har jeg udfyldt - er det ikke registreret? Skrev jeg for mange anslag? Det kan nok ikke være anderledes, det var blot en meget slidsom periode. Fritiden går med uddanelse God og spændende uddannelse, men som tidligere nævnt må der gerne være mere fokus på de studerendes egen undervisning på sprogskolerne. Jeg arbejdede samtidig med at jeg læste og da der er et meget stort pensum kræver det selvfølgelig tid. Det hjalp at jeg kunne holde pause ind imellem. Et mindre pensum og mindre teoretisk pensum ville være en fordel. Jeg læste alle aftner fra aftensmad til senge tid - bortset fra når vi var på uni Jeg holdt fast i tre ting undervejs, jul nytår og fødselsdag ellers ingen social kontakt Men de var der alle sammen da jeg var færdig ;0) Jeg manglede tid og havde konstant dårlig samvittighed over ting, jeg ikke nåede Man kunne skære lidt ned på pensum. Samme svar som tidligere: lektiemængden er stor, så det er hårdt arbejde oveni fuldtidsjob og med små børn Se forrige input Sikre information om at studiet kan opleves udfordrende, men dog ikke umuligt, hvis man samtidig arbejder fuldtid. Det kræver fleksibilitet fra arbejdsgivers side og i privatlivet, da der skal investeres mange timer i studiet. Som selvstændig har man ikke råd til en masteruddannelse, hvis man ikke konstant tjener penge - og tjener man penge, har man dårligt råd til at passe masterstudiet optimalt. Speciale og fuldtidsarbejde er en hård nød, måske forlænge tiden til at skrive speciale. Svært at finde tid til privatliv mellem studie og fuldtidsarbejde Ved ikke flere moduler -mindre press og mere tid til refleksion for lidt tid, megen læsning samtidig med job og fam.liv Q.3.6. Giv gerne et eller flere eksempler på moduler/kurser du ikke mener, bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet: Der var et modul der hed et eller andet med pædagogik. Det var efter min mening kontraproduktivt. Man arbejdede med gamle outdatede teorier om hvad der kan motiverer learneren og det s indhold lå meget langt fra den virkelighed man befinder sig i som andetsprogsunderviser. Jeg vil sige at der ikke var nogen praktisk anvendelse at den bearbejdede teori overhovedet. Det vil sige at man fik leveret et meget uhensigtsmæssigt perspektiv, som så kunne træde i stedet for det praksisnære og konstruktive perspektiv man selv opbygger når man er en dedikeret og ansvarsfuld lærer. Jura og projektledelse. Havde ingen valgfag. Kurser, der indeholdt allerede kendt stof (sprogbeskrivelse, til dels kulturforståelse) Kurser, der primært baserede sig på forskningsrelevant stof for langt fra praksis (sprogtilegnelse, til dels kulturforståelse) Andetsprogspædagogik føltes som det eneste relevante fag med en bachelor- og kandidatbaggrund fra dansk. Det havde været fint, at det praktiske fyldte endnu mere - gerne funderet på teori og analyse af situationer, så det akademiske aspekt bibeholdtes, men med virkeligheden som anker, eftersom det primære fokus som ny lærer var jobbet. Kurserne bidrog til det samlede mål, men var ikke tilstrækkelige ift. det beskrevne mål. Mastermodulet bør styrkes ligesom vejledni gen heri Mere vægtning af pædagogik og/eller praksis i alle fag. Koblingen til egen praksis i undervisningen er helt essentiel for, om kurserne motiverer (for mig i hvert fald), og for om jeg kan bruge teorien/undervisningen i mit daglige virke. Det kunne fx være forløb med tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af undervisningsforløb. Det kunne også være i mindre skala: tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af specifikke tasks. Måtte tage modulet Idræt og sundhed, da det sidste modul i Master i friluftsliv ikke blev oprettet pga. For få tilmeldte Organisations-modulet var spændende, men stak lidt af i andre retninger end lige kommunikation 30

32 Sprogbeskrivelse: for meget diskussion om begreber og definitioner Kulturforståelse: spændende, men ikke så meget nyt under solen Andetsprogspædagogik: virkede fjernt fra virkeligheden og meget rodet undervisning Sprogtilegnelse: gode undervisere, dog igen for teoretisk Ved ikke for meget teori. Alle lærere burde være sprogskolelærere på baggrund af den personlige og arbejdsmæssige krise jeg har være i, udløst af arbejdsmiljømæssige problemer, den tid der er gået siden jeg dimitterede og manglende tid til lige at nå at tænke efter, kan jeg ikke rigtigt svare på den række af spørgsmål der angår kvaliteten i uddannelsen. 31