Årsrapport Juni 2018

Transkript

1 Årsrapport Juni 2018

2 Styregruppen Fhv. rektor Carl P. Knudsen, formand Fhv. kontorchef Torben Christoffersen Rektor Carsten Claussen, Tornbjerg Gymnasium Rektor Eigil Dixen, Egå Gymnasium Professor Jens Dolin, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Fhv. rektor Steen Hoffmann Rektor Torben Poulsen, Aalborghus Gymnasium Vicerektor Jakob Schiødt, Nærum Gymnasium Projektgruppen Fhv. rektor Carl P. Knudsen, projektleder Fhv. kontorchef Torben Christoffersen Fhv. rektor Steen Hoffmann Lektor Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium Lektor Charlotte Pletscher-Frankild, Birkerød Gymnasium Vicerektor Jakob Schiødt, Nærum Gymnasium Advisory Board Rektor Peter Abildgaard, Kalundborg Gymnasium Rektor Troels Vang Andersen, Christianshavns Gymnasium Rektor Dorte Fristrup, Aarhus Statsgymnasium Rektor Dorte Gade, Bjerringbro Gymnasium Rektor Hanne Hautop, Rosborg Gymnasium Rektor Per Møller, Alssund Gymnasium Rektor Johnny Grauballe Nielsen, Odense Tekniske Gymnasium Rektor Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium Vicerektor Jakob Stubgaard, Gefion Gymnasium Rektor Johnny Vinkel, Himmelev Gymnasium Forord Danske Science Gymnasier (DASG) er et netværk af almene og tekniske gymnasieskoler, som kan og vil gøre en særlig indsats for at udvikle undervisningen i matematik og naturvidenskabelige fag. Skoler, der optages i netværket, skal have som målsætning at ville bidrage til den fagligt pædagogiske udvikling af matematik og de naturvidenskabelige fag og være villige til at stille lærerressourcer til rådighed herfor. DASG blev etableret i foråret 2006 med økonomisk støtte fra Lundbeckfonden. Interessen for at deltage var overvældende, men af såvel økonomiske som organisatoriske grunde så projektledelsen sig nødsaget til at begrænse antallet af deltagere det første år til 25 skoler. Bevillingen fra Lundbeckfonden ophørte med udgangen af 2009, og på det tidspunkt var antallet af deltagende skoler udvidet til 39. Styregruppen besluttede i foråret 2010 at indbyde alle almene og tekniske gymnasieskoler til at være med i Danske Science Gymnasier fra og med skoleåret Carl P. Knudsen

3 Projektledelsens rapport for Danske Science Gymnasier har i dag 89 almene og tekniske gymnasier fra hele landet som medlemmer 1. I skoleåret har DASG gennemført udviklingsprojekterne: Innovation i Naturvidenskab i samarbejde med forskere fra Danmarks Tekniske Universitet Skolebaseret Fagsamarbejde mellem Samfundsfag og Matematik i samarbejde med forskere fra Syddansk Universitet Skolebaseret Udviklingsprojekt i Naturfagene (SUN3) i samarbejde med forskere fra Professionshøjskolen VIA, Aalborg Universitet og Københavns Universitet Det samlede deltagerantal har været 76. I forbindelse med Innovationsprojektet har DASG desuden afholdt en konference, hvor man bl.a. præsenterede det hæfte om Innovation i Naturvidenskab, der er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet. Hæftet er blevet distribueret med 20 eksemplarer til hvert science gymnasium. Desværre måtte fire projekter (Autentisk bioteknologi, Matematik differentialligninger fra andre fag, Computerstøttet matematikundervisning og Fagsamarbejde mellem Biologi/Bioteknologi og Matematik) aflyses på grund af for få tilmeldinger. Tilbagemeldinger fra skolerne peger på to hovedårsager: Dels et stort arbejdspres på lærerne på grund af reformen og det hertil knyttede udviklingsarbejde, dels skolernes pressede økonomi. Desuden måtte projektet Det ny Teknologifag opgives, da det ikke lykkedes at opnå den fornødne fondsstøtte til at gennemføre projektet. Lundbeckfonden har støttet SUN-projektet med et betydeligt beløb til projektledelse og følgeforskning. Styregruppen har holdt tre møder i løbet af året, heraf ét med Advisory Board. Hovedopgaverne har været: Samarbejde med andre aktører og projekter Nye udviklingsprojekter Netværkets fremtid Projektgruppen har holdt fem møder i løbet af året. En væsentlig del af aktiviteten er foregået inden for de enkelte udviklingsprojekter. Hovedopgaverne har været: Gennemførelse af kursusprogram 1 Se listen i Bilag 1 3

4 Opsamling, bearbejdning og formidling af resultater Evaluering Planlægning af næste års kursusprogram I skoleåret 2018/2019 har DASG udbudt seks udviklingsprojekter: Computational Thinking - i samarbejde med forskere fra Center for Computational Thinking & Design (CCTD), Aarhus Universitet Kursus for faggruppekoordinatorer i matematik og naturfagene - i samarbejde med forskere fra Professionshøjskolen VIA og Aarhus Universitet Fagsamarbejde mellem Biologi/Bioteknologi og Matematik - i samarbejde med forskere fra Syddansk Universitet Fagsamarbejde mellem Samfundsfag og Matematik i samarbejde med forskere fra Syddansk Universitet Autentisk Bioteknologi - i samarbejde med Chr. Hansen Innovation i Naturvidenskab i samarbejde med forskere fra Danmarks Tekniske Universitet Projektet Computational Thinking er allerede igangsat. Den første workshop blev afholdt i maj måned, og den anden workshop er planlagt afholdt i september måned. Projektet er meget omkostningstungt og kan kun gennemføres med betydelig fondsstøtte. DASG har ansøgt Villumfonden, og svaret forventes i starten af efteråret Såfremt projektet ikke modtager den ansøgte støtte, er det desværre nødvendigt at afbryde projektet efter den anden workshop. Tre projekter må desværre aflyses på grund af for få tilmeldinger. Det er Kursus for faggruppekoordinatorer, Fagsamarbejde mellem Biologi/Bioteknologi og Matematik og Fagsamarbejde mellem Samfundsfag og Matematik. Tilbagemeldinger fra skolerne peger på to hovedårsager: Dels et stort arbejdspres på lærerne på grund af reformen, dels skolernes pressede økonomi. Desuden har uroen omkring overenskomstforhandlingerne antagelig fjernet fokus fra udviklingsarbejde på skolerne. Projekterne Autentisk Bioteknologi og Innovation i Naturvidenskab er åbne for eftertilmelding direkte til kursuslederne. Projekterne forventes at starte i november måned (efter afslutningen af grundforløbet). Den beskedne tilslutning til det kommende års projekter giver styregruppen anledning til overvejelse af den fremtidige indsats. Carl P. Knudsen 4

5 Innovation i Naturvidenskab Kurset blev afholdt for fjerde gang og denne gang i velegnede og smukke lokaler i Ellipsen på Nærum Gymnasium. Strukturen var, i lighed med foregående år, først et to-dages internatkursus i november 2017 og dernæst en opfølgende kursusdag i marts I år deltog 26 lærere fra 9 forskellige gymnasier i kurset. Kurset blev fulgt op af konference og erfaringsudveksling om innovation i de naturvidenskabelige fag i gymnasiet, hvor 36 tidligere kursusdeltagere og samarbejdspartnere deltog. 19 forskellige gymnasier var repræsenteret. Konferencen blev afholdt dagen efter kursusdagen i marts 2018, ligeledes på Nærum Gymnasium. Kursets baggrund og formål Innovation er skrevet eksplicit ind i gymnasiereformens nye læreplaner, og det er derfor vigtigt, at DASG understøtter lærernes arbejde med innovation som undervisningsmetode i de naturvidenskabelige fag. Kursets overordnede mål er at sætte deltagerne i stand til at igangsætte og styre innovationsprocesser i undervisningen, at sikre det faglige indhold i elevernes innovationsforløb, og at sørge for at eleverne lærer at dokumentere såvel opnåede resultater som selve innovationsprocessen. Deltagerne i kurset lærer både teoretisk og praktisk at arbejde med innovation i deres eget naturvidenskabelige fag og i samarbejde med lærerkolleger i andre fag. Derudover lærer deltagerne også at evaluere et innovativt forløb med forskellig fokus i processen. Forhåbentlig kan kursusdeltagerne efterfølgende være med til at sætte dagsordenen for innovation på gymnasierne, både i naturvidenskab og i det hele taget. Kursets indhold Kurset er udviklet i samarbejde med professor Per Boelskifte og lektor Claus Thorp Hansen, Institut for Mekanisk Teknologi, DTU, der begge underviser på DTU-uddannelsen Design & Innovation, og indeholder følgende delelementer: Innovationsbegrebet og innovative kompetencer set i gymnasial pædagogisk kontekst Kreative metoder, bl.a. forskellige former for brainstorm og de Bono s tænkehatte Metoder til systematisk idegenerering, bl.a. morfologi og variationsmetoder Evaluering/vurdering af opnåede innovationsresultater og af innovationsprocessen Udvikling af boot camp om innovation og grundlæggende innovative teknikker på skolen I hver kursusdel var der korte oplæg, øvelser i idégenerering, øvelser i enkeltfaglig innovation og flerfaglig innovation. I månederne mellem de to kursusdele arbejdede deltagerne med deres projekt i egen undervisning. Der blev produceret adskillige direkte implementerbare forløb, såvel enkeltfaglige som tværfaglige, som blev uploadedes til kursets DropBox som inspiration for de andre kursusdeltagere. Evaluering af kurset Kursusdeltagerne gav ligesom de foregående år særdeles positive tilbagemeldinger, hvor de gennemgående ord i beskrivelser var: 5

6 dygtige, engagerede oplægsholdere som kan formidle god afveksling mellem teori og praksis god stemning blandt kursister godt humør og mod på at lave innovationsundervisning Konferencen i innovation Programmet for konferencen var en god blanding af oplæg og erfaringsudveksling. Hæftet Innovation i naturvidenskab af lektor Claus Thorp Hansen og professor Per Boelskifte blev uddelt til konferencedeltagerne. Oplægsholdere var: Thomas Aakjær Jensen, Programme Manager, Børnenes Hovedstad Jens Dolin, professor emeritus, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Marie Eiland, Køge Gymnasium Andreas Kambskard, Fonden for Entreprenørskab Konferencedeltagerne syntes, at oplægsholderne var velvalgte og kom vidt omkring inden for innovation. Der var stor begejstring over udleveringen af hæftet om innovation, og deltagerne var glade for at få de andre deltageres nye erfaringer med innovation i naturvidenskab med sig hjem. Kommende skoleår Kurset udbydes næste skoleår med lektor Claus Thorp Hansen, Institut for Mekanisk Teknologi, DTU og lektor Sara Grex, DTU Diplom, DTU. En stor tak til professor Per Boelskifte, der går på pension, for at have været med til at muliggøre kurset. Charlotte Pletscher-Frankild Jakob Schiødt Skolebaseret Fagsamarbejde mellem Samfundsfag og Matematik Projektet fokuserer på følgende spørgsmål: Hvordan øger vi elevernes kompetencer i både matematik og samfundsfag gennem fagligt samarbejde mellem studieretningens lærere? Projektet har derudover som mål at bidrage til opbygning af et professionelt læringsfællesskab både mellem lærerne i de to faggrupper og mellem faggrupperne. I skoleåret 2017/18 er projektet blevet gennemført som et skolebaseret udviklingsprojekt i samarbejde med lektor, cand.mag., Ph.d. Torben Spanget Christensen (Institut for Kulturvidenskaber ved 6

7 Syddansk Universitet, Odense) og nogle af hans medarbejdere. Der deltog i alt 16 lærere fra tilsammen fem gymnasier på Fyn og Sjælland samt i Trekantområdet. Deltagerne har i hvert semester af skoleåret udviklet og gennemført kortere undervisningsforløb, hvor matematik og samfundsfag har arbejdet sammen. Projekterne er udviklet og gennemført af det enkelte par af lærere, men det har været et væsentligt led i det samlede udviklingsprojekt, at deltagerne på den enkelte skole og gerne også på tværs af skolerne har samarbejdet og delt deres erfaringer. Ud over arbejdet på skolen har projektet omfattet tre heldags-workshops (i september, november og marts) på SDU for alle deltagerne. På disse workshops har der været faglige og fagdidaktiske oplæg (bl.a. fra professor Candia Morgan fra Institute of Education ved University College London), og der har været tid til videndeling og diskussion mellem deltagerne. Der har derudover i hvert semester været afholdt lokale workshops med lærerne på den enkelte skole, hvor SDU-medarbejderne har deltaget som sparringspartnere. Projektet blev afsluttet med en heldagskonference i begyndelsen af maj for alle 16 deltagere og de involverede medarbejdere fra SDU. Et udvalg af projekter Økonomisk ulighed Exit-Poll ved kommunalvalget 2017 Social ulighed i sundhed Hvilke variable har betydning for holdningen til de velfærdsøkonomiske prioriteringer? Ligeløn for mænd og kvinder Indekstal i samfundet Medierne og datamanipulation Evaluering Den umiddelbare evaluering er meget positiv, men viser også, at projektet har fungeret ret forskelligt i studieretninger med samf A + mat A og studieretninger med samf A + mat B. Mange elever har valgt den sidstnævnte studieretning for at slippe for matematik og ikke for også at skulle beskæftige sig med matematik i samfundsfagtimerne. I maj-juni 2018 gennemfører SDU en mere omfattende evaluering af projektet, bl.a. gennem fokusinterviews med deltagerne. Resultatet af evalueringen forventes at foreligge i august/september 2018 og vil da blive offentliggjort på DASG s hjemmeside. Torben Christoffersen Skolebaseret Udviklingsprojekt i Naturfagene (SUN3) SUN3 er tredje og sidste modul i SUN-projektet (Skolebaseret Udviklingsprojekt i Naturfagene) og er planlagt i en direkte fortsættelse af SUN2. 7

8 I SUN3 har det primære sigte været at opbygge forandringskapacitet, ved at udvikle skolernes, faggruppernes og fagkoordinatorernes evne til at tage hånd om egne udviklingsprocesser og håndtere interne/eksterne udviklingsbehov. Der har været SUN3-kapacitetstiltag ift. alle disse tre niveauer af aktører. Det har været en central pointe i organiseringen af SUN, at kapacitetsopbygning må ske i en proces, hvor skolerne gradvist overtager initiativet og udvikler sig med afsæt i naturfaglige undervisningsudviklingsprojekter, som man lokalt har stort ejerforhold til. SUN3-forløbet har således været indrammet af tre fælles workshop-begivenheder for pædagogisk ledelse og fagkoordinatorer: opstartmidtvejs-og afslutningsworkshop. Disse har været rammesat af SUN3-arrangørerne. Øvrige aktiviteter er forhandlet med de lokale aktører inden for rammerne af en klippekortsordning, hvor de har kunnet indhente DASG-konsulentbistand til kapacitetsformål og/eller mhp undervisningsudvikling. Det sekundære sigte i SUN3 har været at støtte de involverede faggruppers arbejde med konkret undervisningsudvikling inden for et/flere lokalt fastlagte tematikker. Som en del af det samlede SUN-forløb er SUN3 genstand for følgeforskning, og der pågår aktuelt empiriindsamling (under medvirkning af eksterne forskere fra IND, KU) af forskellig art mhp at fastslå, hvor langt bestræbelsen på at fremme kapacitetsopbygning er lykkedes. Det umiddelbare indtryk er, at skolernes udbytte af projektet har været meget variabelt, og at forhold, som projektet ikke har haft indflydelse på (fx arbejdstidsaftaler, konfliktvarsel), på godt og ondt har spillet ind. Mere udførlige analyser og konklusioner vil indgå i den rapport fra følgeforskningen, som afleveres til Lundbeck-fonden, der har støttet projektet, i efteråret Konkret om aktiviteterne i SUN3 Der har været deltagelse af 4 gymnasier, 6 naturfaglige faggrupper og 7 personer fra den relevante pædagogiske ledelse: Aarhus Statsgymnasium (kemifaggruppe og én ledelsesrepræsentant) Egaa Gymnasium (fysik- og kemifaggruppe, begge med komplette SUN-forløb og 2 ledelsesrepræsentanter) Langkær Gymnasium (fysikfaggruppe (komplet SUN-forløb), biologigruppe (ny i SUN) og 2 ledelsesrepræsentanter) Rosborg Gymnasium (biologigruppe, ny i SUN og 2 ledelsesrepræsentanter) Workshop-aktiviteter [som Lars Brian Krogh har haft ansvaret for]: 3 fælles workshops (opstart-midtvejs-afslutning - den sidste berammet til august 2018) 10 lokale workshop-dage, heraf 3 har været dobbelte - med sessioner for først én og siden en anden Én af sessionerne var dedikeret pædagogisk ledelse på skolen, også ud over naturfagene. Workshop-aktiviteter [som Dorte Ågård har haft ansvaret for]: Fire workshops: 8

9 En fælles workshop for alle SUN-lederne om ledelse af professionelle læringsfællesskaber og opbygning af professionel tillid En workshop for Egaa Gymnasiums lærere om brug af data: Fra mavefornemmelse til viden indsamling og analyse af data En workshop for hele ledelsen på Rosborg Gymnasium om skoleudvikling, kapacitetsopbygning og professionelle læringsfællesskaber Desuden er der aftalt en workshop for Langkaer Gymnasium i oktober om professionelle læringsfællesskaber. Workshoppen var planlagt i foråret, men er udskudt. Kapacitetstematikker SUN3-forløbet har lagt op til drøftelse af følgende kapacitetstematikker, lidt forskelligt fra skole til skole: Hvad karakteriserer professionelle læringsfælleskaber - og hvordan står vi selv i faggruppen pt. på de kritiske dimensioner? Planlægning af udviklingstiltag med afsæt i inquiry circle (aktionslæringsmodel - udvidet m. konkret milestone-skema) Fagkoordinatorrollen - fra samlingspasser til udviklingsfacilitator (forventningsafstemning og funktionsbeskrivelse, med inddragelse af ledelse-koordinator-faggruppe) Hvordan sikrer vi fælles tid til møder og samarbejde - drøftelse og aftaler? Empiridrevet udvikling relevant udvikling tager afsæt i og valideres af mange slags empiri (hvor empiri skal forstås bredt!) Faggruppe-møderefleksion (hvad er de aktuelle normer ifm faggruppens møder? - Hvad skal der til for at møderne både bliver effektive og givende?) Faggruppens beslutningsstruktur - Er konsensus nødvendigvis at alle i en faggruppe skal være enige? Etablering af et lokalt årshjul for faggruppens arbejde, som sikrer, at der afholdes møder med fokus på undervisningsudvikling, at der er systematiseret dialog om mål mlm ledelse og faggruppe om mål og midler, at man planlægger udveksling af erfaringer og materialer, at aktionslæring i faggruppen understøttes osv. Mange af disse drøftelser har taget afsæt i refleksive værktøjer udviklet til formålet. Overordnet har sigtet været at efterlade SUN-skolerne med institutionaliserede arbejdsmåder og strukturer, som kan blive stående ud over SUN-projektperioden. Eksplicitering af en udviklingsorienteret fagkoordinator-rolle, et årshjul med ovennævnte ingredienser, herunder aftaler om hvorledes ledelsen medvirker til at skabe fælles tid til samarbejde/udvikling, etablerede faggruppeaftaler om hvordan møderne optimeres osv. er alle tænkt at bidrage til den intenderede langtidsholdbare kapacitetsopbygning. Tematikker for undervisningsudviklingen Skolerne har udnyttet muligheden for at lade SUN3 s undervisningsudvikling imødegå behov, som man lokalt har prioriteret at gøre noget ved. At der ofte er tale om reform-initierede behov, fremgår af listen over de tematikker, der er arbejdet med: Eksperimentel eksamen i kemi C Innovation (integreret i både i fysik og kemi) Peer-instruction - i gymnasierelevante varianter 9

10 Undersøgelser, der understøtter begrebslæring (i biologi) Karrierelæring Formativ feedback SUN3-forløbet har været plaget af nogle forsinkelser med bl.a. brug af klippekortsystemet og som nævnt usikkerhed med hensyn til brug af klippekortordning og tid til rådighed i tilfælde af strejke/lockout. Dette indebærer, at afslutningsworkshoppen for SUN3 først afvikles i starten af skoleåret SUN3 er planlagt af Dorte Ågård, AAU, Keld Nielsen, AU, Lars Brian Krogh, VIA og Steen Hoffmann, DASG i samarbejde med Jan Sølberg og Nina Waaddegaard, IND/KU. Steen Hoffmann 10

11 Danske Science Gymnasier BILAG 1 Region Hovedstaden Allerød Gymnasium Aurehøj Gymnasium Ballerup Tekniske Gymnasium Birkerød Gymnasium Christianshavns Gymnasium Espergærde Gymnasium Falkonergårdens Gymnasium Frederiksberg Gymnasium Frederiksberg Tekniske Gymnasium Frederikssund Gymnasium Gefion Gymnasium Gl. Hellerup Gymnasium Gladsaxe Gymnasium Helsingør Gymnasium Herlev Gymnasium Ishøj Tekniske Gymnasium Københavns VUC Lyngby Gymnasium Lyngby Tekniske Gymnasium Nordsjælland Tekniske Gymnasium Nærum Gymnasium Nørre Gymnasium Ordrup Gymnasium Rungsted Gymnasium Rysensteen Gymnasium Rødovre Gymnasium Virum Gymnasium Øregård Gymnasium Region Sjælland Greve Gymnasium Kalundborg Gymnasium Køge Gymnasium Midtsjællands Gymnasieskoler Nykøbing Katedralskole Næstved Gymnasium Odsherreds Gymnasium Roskilde Gymnasium Roskilde Katedralskole Selandia htx Slagelse Gymnasium Vordingborg Gymnasium Region Syddanmark Alssundgymnasiet Sønderborg EUC Syd htx Esbjerg Gymnasium Fåborg Gymnasium Grindsted Gymnasium Middelfart Gymnasium Midtfyns Gymnasium Mulernes Legatskole Munkensdam Gymnasium Nordfyns Gymnasium Nyborg Gymnasium Odense Katedralskole Rosborg Gymnasium Rødkilde Gymnasium Sct. Knuds Gymnasium Svendborg Gymnasium Syddansk Erhvervsskole Tornbjerg Gymnasium Region Midtjylland Bjerringbro Gymnasium Egå Gymnasium Favrskov Gymnasium Grenå Gymnasium Grenå Tekniske Gymnasium Herning Gymnasium Holstebro Gymnasium Horsens Statsskole Horsens Gymnasium Langkær Gymnasium Marselisborg Gymnasium Randers HF & VUC Randers Statsskole Risskov Gymnasium Silkeborg Gymnasium Skanderborg Gymnasium Skive Gymnasium 11

12 Struer Statsgymnasium Tørring Gymnasium Viborg Gymnasium Viborg Katedralskole Viby Gymnasium Aarhus Statsgymnasium Aarhus Tekniske Gymnasium Region Nordjylland Brønderslev Gymnasium EUC Nord htx Frederikshavn Gymnasium Hjørring Gymnasium Mariagerfjord Gymnasium Vesthimmerlands Gymnasium Aalborg Katedralskole Aalborghus Gymnasium Aars Tekniske Gymnasium 12