Erhvervshåndbogen Grøn Lov og Praksis

Transkript

1 Erhvervshåndbogen Grøn Lov og Praksis Særtryk Grønt design af Rektor Elsebeth Gerner Nielsen, Designskolen i Kolding April 2014

2 Grøn Lov og Praksis Forlaget Andersen 11.3 Grønt design Af Rektor Elsebeth Gerner Nielsen, Designskolen Kolding Indhold Brug design til at omstille fra fossil til grønt. Det er budskabet fra danske designere. Den største udfordring i den grønne omstilling er nemlig ikke penge eller teknik, men mindset. Brugerne skal nudges til at ville det, vi kan rent teknisk! Vi skal tænke i, at slutbrugeren føler det meningsfuldt at deltage i den grønne omstilling. Det er, hvad designere og design kan bidrage med. Når det kommer til grøn omstilling, er det dog stadig ingeniørerne og teknikerne, som beslutningstagerne giver førertrøjen. Dermed ender vi med at stå med rigtig gode tekniske og funktionelle løsninger, men ikke nødvendigvis løsninger, som brugerne ønsker at bruge. Fremadrettet er det således afgørende, at ledere konsekvent stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan fremmer min virksomhed, institution eller organisation løsninger, som er human-centered? I stedet for alene at stille spørgsmålet: Hvad lader sig gøre teknisk? Eller hvad kan betale sig? er spørgsmålet: Hvad giver mening for både nutidens og fremtidens brugere? 1. Problemet er vores mindset 2. Behov for ledelse 3. Politisk innovation 4. Tænk i systemer og design ud fra det 5. Gør det uimodståeligt at være grøn Vi udsættes for varige skader 1. Problemet er vores mindset Folk på hjørnet af Dronning Louises Bro og Nørre Søgade i København får mere end 30 millioner små partikler ned i lungerne, hver gang de trækker vejret. Ifølge eksperterne kan partiklerne svække hjertet og medføre forhøjet risiko for blodpropper i benene, kræft og skader på arveanlæggene hos børn. Senest har Hjerteforeningen på basis af ny forskning beregnet, at blodpropper i Danmark årligt skyldes luftforurening. Ja, professor Steffen Loft fra Københavns Universitet har vist, at et par timers indånding af luften fra Tagensvej midt i København eller en cykeltur i indre by forårsager målbare DNA-skader. Det er nogle af følgerne af et Danmark, der kører på diesel og benzin. Kapitel Side 1/8. April 2014

3 Vores mindset skal ændres Også derfor var den danske klimakommissions rapport i fra 2010 befriende læsning. Den viser nemlig, at vi sagtens kan omstille Danmark til at blive fossilfrit, uden at det koster en bondegård. Ja, vi kan oven i købet skabe økonomisk vækst i kraft af omstillingen, blandt andet ved at eksportere de nye tekniske løsninger. Skåret ind til benet dokumenterer rapporten, at den største udfordring ikke er penge eller stor mangel på teknik, men vores mindset. Og hvordan ændres mindset? Det ved designerne noget om: Gennem brugerinvolvering og dermed følelse af ejerskab. Gennem god service, gode historier, kommunikation, som taler til hjertet. Behov for anden prioritering Kan vi få danskerne til at elske el-bilen? Fornuftstale ikke nok Grøn tale til hjertet I dag går en meget stor del af samfundets forsknings- og innovationsmidler til det tekniske område. Fremadrettet burde det humanistiske og kunstneriske område nyde mindst samme opmærksomhed. Der er, sagt på en anden måde, brug for en anden prioritering i tildeling af forsknings- og innovationsmidler. Meget tyder heldigvis på, at Styrelsen for Forsknings- og Innovation er opmærksom på dette. Interessant bliver det, om opmærksomheden også bliver til handling, efterhånden som det nye INNO plus ii program implementeres. 2. Behov for ledelse Designuddannelserne er i gang. På Designskolen Kolding (DK:) har vi f.eks. arbejdet på et projekt, som drejer sig om at få danskerne til at elske elbiler. Ja, sådan har vi faktisk formuleret det sammen med vores samarbejdspartnere, som blandt andre tæller DONG Energy, Falck, Fredericia Kommune, en række virksomheder i bilindustrien, Trekantområdets Innovationsforum m.fl. Vores antropologiske undersøgelser har nemlig vist, at det ikke er nok at tale til danskernes hjerner, når de skal overbevises om at køre elbil. Det selv om elbilerne er rigtig fornuftige: De kan lades op, når vindmøllerne blæser energi ind i el-nettet, de larmer ikke, de sender ikke sundhedsskadelige stoffer ud i byluften. De er dyre at købe men billige at køre i osv. Desværre preller sådanne argumenter af på mange, fordi de ikke taler til hjertet. En hel del mennesker finder det f.eks. ikke specielt attraktivt, at elbiler er støjfrie, selv om vi normalt vil mene, at det er godt at undgå støj. En bil skal lyde af noget. Derfor har nogle af vores designere i samarbejde med bl.a. Sydjysk Musikkonservatorium designet elbils-lyd, som dels passer til forskellige livsstilsgrupper, dels rent teknisk erstatter den almindelige motorlarm. En anden mulighed, vi har testet, er at lade bilisterne designe deres egen motorlyd. Via smart design kompenseres brugerne for de mangler, de føler, elbilen har. Kapitel Side 2/8. April 2014

4 Begrænsningerne skal erkendes Behov for nye forretningskoncepter Eller med et andet eksempel: Selv om vores brugerundersøgelse viser, at en dansker i gennemsnit kører 54 km. om dagen, så føler han det som en kolossal begrænsning, at en elbil i øjeblikket kun kan køre ca. 120 km. på en opladning. Uagtet at det er totalt irrationelt, bliver vi nødt til at forholde os til det. Sammen med Peugeot har Designskolen Kolding derfor udviklet et nyt forretningskoncept, som omfatter dels en lille elbil til den daglige transport, dels andel i en anden type bil, som måske tillader en at udleve sine vildeste drømme: Hente kæresten i en Cadillac. Eller smide Golden Retrieveren, dine og mine børn ind i Volvoen og drøne på ferie i Sydfrankrig. Konceptet løser i øvrigt også det problem, at bilforhandlerne udvikler et nyt forretningsområde til erstatning for et, der svækkes voldsomt med elbiler: Elbiler går sjældent i stykker og kræver næsten ingen reparation. Modstand skal erkendes Derfor vil der være en naturlig, om end ikke formuleret modstand mod elbiler ude i bilbranchen. Hvad skal værkstederne nemlig leve af, hvis der intet vedligehold er? Hvis der ikke længere er belæg for de dyre serviceeftersyn? Behov for nye services Svaret: Sælge ekstra ydelser til de travle bilister, som samtidig får nye gode oplevelser knyttet til deres transport. I et projekt om delebiler spurgte vi fx brugerne, om det ville være en ide at tilbyde rengøring hjemme som en del af at ha en delebil. Dét er det, svarede de, da de var blevet overbevist om, at det er muligt at skabe f.eks. sådan en løsning. Fremover skal mekanikerne f.eks. kunne levere bil nr. to på hjemmeadressen nyvasket og med tagbagagebærer påmonteret. Eller måske med en frugtkurv fra Årstiderne. Et setup, som minder os om, at en meget stor del af os skal videreuddannes, hvis vi skal kunne bidrage til den grønne omstilling. Lykkes det ikke, vil nok så bæredygtige tekniske løsninger lide skibbrud, inden de overhovedet når markedet. Leje- og leasing Hvorfor eje? DK: har ligeledes sammen med blandt andre Falck set på leje- og leasing ordninger, der fjerner usikkerheden i forhold til den store investering, som en ny bil er. Forbrugeren ved jo godt, at elbilsteknologien er umoden. Og hvorfor skal vi absolut eje vores transportmidler? Kunne vi arrangere en ny form for transportudbud, hvor vi køber et antal kilometer til nogle forskellige strækninger, og hvor transportudbydere sørger for, at vi kommer så hurtigt og effektivt frem som muligt? måske samtidig med at vi f.eks. får den nødvendige motion? Kapitel Side 3/8. April 2014

5 Som det fremgår, er der behov for en ledelse inden for i denne sammenhæng transportsektoren, som tør stå i det åbne frem for at trække på de erfaringer, der tidligere har givet dem succes. Frem for f.eks. at tænke i at sælge stadig flere biler, drejer det sig i højere grad om at tænke i at sælge transport. Hvordan skaber vi de mest meningsfulde transportmuligheder for forskellige brugergrupper? Kunne businessmodellen med andre ord se helt anderledes ud i fremtiden? For penge skal der selvfølgelig stadig tjenes! Innovation også politisk innovation Nye rammebetingelser 3. Politisk innovation Innovation herunder politisk innovation bliver der i det hele taget behov for, når det gælder om at kompensere for den manglende bekvemmelighed, som indtil videre er knyttet til oplevelsen af elbilen. Det kan være rigtigt gode parkeringsforhold, som f.eks. i København med gratis parkering og mulighed for opladning. Det kan være at lade elbilerne bruge det ekstra busspor som i Oslo, og som betyder, at de drøner forbi de lange køer ind til byen om morgenen. I Paris har man skabt et system, hvor man meget let kan leje en elbil det antal timer om dagen, man har brug for det. I Amsterdam har man forbudt lastbiler i centrum. I stedet må fragten lades om til små elbiler, der lydløse og uden at forurene kører det sidste stykke. På den måde skånes cyklister, fodgængere og børn i højde med udstødningsrørene og også byens smukke og bevaringsværdige huse. I Trondheim har kommunen købt elbiler og promoveret dem, så antallet af private elbiler er steget med 30 pct. Virksomhederne går forrest Behov for at tænke i hele systemer Opladningsforhold skal være gode Store virksomheder som fx IKEA og McDonald s bruger elbiler til branding: De tilbyder parkeringspladser og gratis opladning, skaffer sig nye kunder og viser samfundssind på én og samme gang. Hvem bliver mon det første elselskab, som lover gratis el til de første elbilskøbere, mod at de f.eks. kun kan tanke el om natten? 4. Tænk i systemer og design ud fra det Ovenstående eksempler viser, at det ikke er nok at skabe nye enkeltstående løsninger som f.eks. elbiler. Der er brug for at tænke i hele systemer og at designe disse, så systemet er attraktivt, ikke bare fornuftigt. I forlængelse heraf er vi på Designskolen Kolding meget optaget af, hvordan opladningsforholdene skal være for el-transportmidler. Vi kan jo ikke bare sætte opladere op overalt. Man ser det for sig: Ledninger, som ligger hulter til bulter a la ledningshelvedet omkring spisebordet, hvor alle familiens computere, telefoner osv. er til opladning. Og hvordan får man i øvrigt hænderne vasket, når man har hevet en beskidt ledning hen til stikkontakten? Kan det blive lige så smart, som når man klikker sin Mac BOOK på opladeren? Kapitel Side 4/8. April 2014

6 Gør kilowatt til personligt forhold På DK: arbejder vi også på at løse det problem, at kilowatt for de fleste af os er en helt abstrakt størrelse, som bare kommer ud af stikkontakten. Så længe brugerne har det på den måde, er det vanskeligt at skabe et følelsesmæssigt link mellem klima og den individuelle adfærd. Det betyder, at el-leverandørerne egentlig kun kan konkurrere på omkostninger. Det er ikke lykkedes at komme igennem med, at noget el er rigtigere, sundere eller grønnere end andet. I de kommende tre år vil vi i samarbejde med det lokale energiselskab TREFOR undersøge, hvordan vi gør el til både noget mere håndgribeligt og følelsesmæssigt involverende. Fra postevand til differentieret vare El fra VE Nye interessante markeder Måske helt andre transportformer? Nye typer sko? Nye scootere? Nye typer cykler? Sammenligner vi med, hvad der er sket på vandområdet, kan vi måske lære noget. For ti år siden var vand også bare vand (i Danmark). Nu er vand blevet en meget differentieret vare, hvor vi gerne betaler i dyre domme for at få vand fra en særlig kilde. Eller for at vandet er hældt på flasker, hvis design er med til at understrege vores identitet i forhold til venner og omgivelser. Eller bare klæder frokostbordet, vil vi nok sige. Hvordan kan vi gøre det samme på el-området? Hvordan kan eksempelvis de miljøbeviste bilister være sikre på, at den energi, de lader deres elbil op med, rent faktisk kommer fra vedvarende energikilder? DK: har ikke svaret, men vi håber at kunne være med til at finde det. Før der er et reelt interessant marked, hvor el-leverandørerne kan tjene penge på at levere en særlig grøn vare, kan man frygte, at det bliver svært at finde pengene til de udviklingsomkostninger, som omstillingen til grøn fremtid trods alt kræver. På DK: ser vi selvfølgelig også på andre transportformer end bilen: Apostlenes heste er en sikker og bæredygtig transportform. Men hvad nytter det at få folk til at gå, hvis skoene, de går i, udgør en kæmpe miljømæssig belastning, når de smides ud? Derfor har vi sammen med ECCO arbejdet med sko, som er miljørigtige på den fede måde. Og sammen med TREFOR har vi lavet prototyper på batteridrevne scootere, der gerne skulle få enhver til at tænke på scooteren som en spændende og nem transportmulighed (sammenlignet med i dag, hvor det mestendels er mænd, der har mistet kørekortet, og drenge med hang til larm og osende udstødningsrør, som kører scooter). I Shanghai har vi sammen med kinesiske studerende og cykelfabrikken Forever designet 12 nye cykler, som forhåbentlig kan være med til overbevise kineserne om, at det er værd at fortsætte med at cykle. Det på trods af, at de fleste kineseres store drøm er at få deres egen bil. Kapitel Side 5/8. April 2014

7 Det er dybt irrationelt, når man ser på det trafikkaos, den stigende privatbilisme afstedkommer i Shanghai som i de fleste af verdens øvrige metropoler. Sagen er bare, at drømme er vigtige og ofte vigtigere end rationelle argumenter. Fornyelse af den kollektive transport Privat kollektiv transport Nye behov i bussen? Sådan er det også i forhold til kollektiv transport. Designskolen Koldings brugerundersøgelser i forbindelse med elbilsprojektet viser, at den private bil opleves som en udvidelse af vores private rum. Bilen er forbundet med mulighed for privathed. Her kan man sidde og pille næse; være sig selv efter en lang arbejdsdag og inden den står på familie. Bil er frihed. Hvad pokker kan vi gøre for at få den oplevelse integreret i den kollektive transport, som i byerne kan organiseres mere miljøvenligt og samfundsmæssigt billigere end privatbilismen? Eller alternativt: Er der andre behov, som den kollektive transport kunne dække og dermed kompensere for, at man altså ikke er alene i bussen? Et trafikselskab har f.eks. eksperimenteret med en kærlighedsbænk. Her kan man sætte sig, hvis man er på udkig efter en kæreste. Eller måske gerne vil kysse lidt med den kæreste, som man har allerede. Ligeledes har man forsøgt sig med en skriftestol, hvor man skulle søge om tilgivelse for sine synder. Der er brug for endnu flere af den type eksperimenter. Det kræver, at beslutningstagerne ser den offentlige transport som andet end noget rent praktisk at komme fra A til B. Transporten skal også give mening for passagererne. Bidrage positivt til deres identitet, understøtte deres værdier og glæde. Det kan lade sig gøre 5. Gør det uimodståeligt at være grøn Klimakommissionens rapport viser, at det sagtens lader sig gøre at skabe en bæredygtig klimaudvikling. Spørgsmålet er, om vi kan komme til at føle det som meningsfyldt at gøre det rigtige, set fra et klodeperspektiv. Skal anbefalingerne blive til virkelighed, må vi væk fra de belærende pegefingre til fordel for løsninger, som takket været æstetik, materialevalg, formgivning og fortælling gør det uimodståeligt at være grøn. Det er, hvad design kan bidrage til. Der skal gives mening til det grønne På samme måde som en vellykket juleaften ikke gøres af and, ris-a-la-mande og julegaver alene, skal der mere end elbiler, vindmøller og gode opladningsmuligheder til at skabe en grøn fremtid. Traditioner, værdier, vaner og drømme alt det som gør det meningsfyldt at være menneske må tænkes ind i og sammen med de tekniske løsninger, hvis luften i Nørre Søgade skal blive partikelfri og Danmark fossilfrit (i alt fald på energiområdet). Kapitel Side 6/8. April 2014

8 Om forfatteren: Elsebeth Gerner Nielsen, Rektor, Designskolen Kolding Født 1960 på en gård i nærheden af Frederikshavn. Uddannet cand.rer.soc fra Syddansk Universitet. Arbejdet som projektleder for et kulturhus, undervist på Syddansk Universitet, konsulent og forsker i Udviklingscenter for Folkeoplysning og Voksenundervisning. I perioden 1994 til 2007 medlem af Folketinget, heraf knap 4 år som kulturminister. Har sideløbende været medlem/formand for en række kampagner og projekter - herunder Den Danske Brundlandkampagne. Er i dag vicepræsident i Cumulus, bestyrelsesmedlem i KRUUSE A/S og Have Kommunikationog medlem af advisory boardet for Grundlovsfejringen i i ii Kapitel Side 7/8. April 2014

9 Kort om Grøn Lov og Praksis Håndbogen om Grøn Lov og Praksis er en erhvervshåndbog med fokus på nye ltag indenfor lovgivningen re et mod at virkeliggøre en grøn oms lling i praksis, samt på erfaringer fra de lovgivnings ltag, der allerede er sat i gang. Håndbogen er et værktøj l ledere, der i deres beslutninger skal kende mulighederne indenfor gældende lov, og den er re et både mod ledere i dansk erhvervsliv og i de offentlige organisa oner. Den grønne oms lling kræver nye ledelses ltag i alle virksomheder, offentlige såvel som private. Der e erspørges nye kompetencer og værktøjer l at forstå hvordan og i hvilken takt, den grønne oms lling skal indarbejdes i virksomhedernes strategi og praksis. Erhvervshåndbogen udgives af Forlaget Andersen som abonnement og opdateres 4 gange årligt med nye ar kler. Du kan bes lle håndbogen som et årligt abonnement l enten den trykte publika on (3480 kr.) eller l internetversionen (2980 kr.) eller l begge dele (3980 kr.) ved at sende en mail l: era@greenlawandpraxis.dk Redaktør: Forfa ere: Eva Born Rasmussen, Håndbogsredaktør Forlaget Andersen (Ansvarshavende) T: Anders Eldrup Ane e Juhl Indkøbschef Århus Kommune Barbara Kleinlercher Miljøingeniør Grontmij Water & Energy Birgi e Refn Wenzel Advokat Mazan -Andersen, Korsø Jensen og Partnere Bjarke Fonnesbech Direktør Delebilfonden Dennis J. Larsen Senior Manager Deloi e Dorthe Kloppenborg Projektleder Økologisk Landsforening Gi e Krasilnikoff Partner Deloi e Hans Peter Slente Branchedirektør DI Energibranchen Jacob Ladenburg Seniorforsker Anvendt Kommunal Forskning (AKF) John Stefan Olsen Manuskrip orfa er Freelance Jonas Eder-Hansen Udviklingsdirektør Danish Fashion Ins tute Jørgen Hammer Hansen Advokat Kaalund & Partnere Kamilla Born Frost Arkitekt MAA Freelance Katherine Richardson Professor Sustainability Science Centre, KU Magdalena AK Muir Ekstern Lektor Aarhus Universitet Marina Bergen Jensen Professor Skov &Landskab, KU Life Mogens Moe Advokat (H), lic.jur. Horten Per Rømer Kofod Segmentchef ABB Pernille Hagedorn- Rasmussen Che onsulent IDA Rikke Dreyer Che onsulent SKI, Formand for Forum for Bæredyg ge Indkøb Rikke Kure Wendel Seniorkonsulent Deloi e Svend Hansen Konsulent Deloi e Steen Lindby Vice President, Group R&D Rockwool Int. A/S Søren Dyck-Madsen Klima- og energimedarbejder Det Økologiske Råd Søren Stenderup Jensen Advokat, Ph.D. partner Plesner Thorbjørn Sørensen Teknik- og Miljødirektør Middelfart Kommune Torben Hartz Director KPMG Ulrich Borup Hansen Head of Sales & Business Dev. ÅF Ligh ng Ulrik Dahl Direktør Ekspor oreningen