Indhold NYT BILLED. Praktis 24 Ugeplan 24 Oplæg 24 Need to know 26

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold NYT BILLED. Praktis 24 Ugeplan 24 Oplæg 24 Need to know 26"

Transkript

1 SMART GRIDS CPH Summer School 2012 Fremtidens energiforsyning

2 2

3 NYT BILLED Indhold Intro 4 Summer School Bæredygtig energiforsyning og Smart Grid i København i Praktis 24 Ugeplan 24 Oplæg 24 Need to know 26 Baggrund 6 København som verdens første CO 2 -neutrale hovedstad 6 CO 2 -neutralite 6 CO 2 -neutralitet gennem energiplanlægning 8 Smart Grid i Danmark 11 Københavns klimplan, KBH Grontmij 28 Vi skaber bæredygtige forbedringer i de omgivelser, vi arbejder og lever i. 28 Grontmij og bæredygtige løsninger 28 Proces 18 Opgaven 18 Visionen 18 Koncept 20 Handlings- og tidsplan 20 Bedømmelse 22 Præsentationer 22 3

4 Summer School 2012 På Grontmijs Summer School kommer du helt tæt på en af de store spillere på det europæiske rådgivningsmarked. Vi inviterer dig indenfor i vores internationale videnshus og introducerer dig for komplekse problemstillinger, som du skal løse i samarbejde med andre studerende på tværs af uddannelsesretninger. Bedst af alt får du en uge fyldt med oplevelser og inspiration både fagligt og socialt. Du får desuden rig mulighed for at udfolde din kreative side for det bliver en uge med højt til loftet. Grontmijs Summer School er en oplagt mulighed for at få afprøvet dine kompetencer og teorier i praksis. Samtidig får du en smagsprøve på nogle af de udfordringer, du som færdiguddannet vil stå overfor. Desuden vil Summer School give dig en unik mulighed for at styrke dit netværk til erhvervslivet og studerende som dig selv. I løbet af ugen skal du i samarbejde med andre studerende opstille en vision for fremtidens bæredygtige energiforsyning og skitsere udbygningen af et Smart Grid i København. 4

5 Bæredygtig energiforsyning og Smart Grid i København i 2050 Under temaet Bæredygtig energiforsyning og Smart Grid i København udfordrer vi dig og dine medstuderende til at udtænke fremtidens bæredygtige energiforsyning i København under udbygning og implementering af et Smart Grid løsninger. Vi skal i løbet af ugen arbejde med energiforsyning og Smart Grid ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor Københavns Kommunes klimaplan 2025, stigende indbyggertal, teknologiudvikling, menneskelig adfærd, økonomi og politiske barrierer skal integreres i et samlet forslag. Målet er at udvikle en vision, et koncept og en handlingsog tidsplan for bæredygtig energiforsyning og Smart Grid implementering i København i En vision om en bæredygtig energiforsyning, der baserer sig på et Smart Grid, omfatter mere end blot implementering af teknologiske løsninger der skal kreative ideer i spil. Løsningerne skal integreres i en social, økonomisk og politisk balance, tage højde for virksomheders udvikling og vækstpotentialer, befolkningstilvækst og -engagement i klimaindsatsen og skabe rammerne for et bæredygtigt fossilfrit samfund, under forudsætning af, at livskvalitet for byens borgere, turister og andre besøgende bevares. Vi vil i løbet af ugen motivere og inspirere dig til at udvikle og designe nye og skæve ideer, arbejde tværfagligt, være kreativ og meget, meget mere. 5

6 Baggrund København som verdens første CO 2 -neutrale hovedstad I 2025 er København verdens første CO 2 -neutrale hovedstad, og byens virksomheder og universiteter er førende i udviklingen af grønne løsninger, der skaber øget beskæftigelse og grøn vækst. (KBH 2025 Klimaplanen). Målet om at være CO 2 -neutral i år 2025 er formuleret i KBH 2025 Klimaplanen, som Københavns Kommune forventer at vedtage den 23. august 2012, altså dagen inden vi afslutter denne Summer School. CO 2 -neutralitet At København skal være CO 2 -neutral betyder, at nettoudledningen af CO 2 skal være nul. Dvs. at der godt må være en udledning af CO 2, men at den skal modsvares af en overproduktion af grøn energi. I 2025 vil udledningen af CO 2 i Københavns Kommune være reduceret fra 1,9 mio. tons i 2011 til ca. 1,16 mio. tons som følge af energipolitiske forlig om at omlægge de eksisterende kraftvarmeværker fra kul til biomasse. Det er denne CO 2 -udledning, som Københavns Kommune vil reducere til nul gennem yderligere tiltag. I 2025 vil der dog uundgåeligt stadig være en vis CO 2 - udledning fra bl.a. trafik i København. For at fortrænge CO 2 -udledningen fra trafikken, og dermed leve op til CO 2 -neutralitet, vil København have en nettoproduktion 6

7 Det betyder, at CO2-neutralitet vil være et moving target for København, som byen kun kan fastholde, hvis arbejdet med udledningerne, herunder fra trafik, fortsætter efter af el baseret på vedvarende energi, der kan fortrænge kulbaseret elproduktion andre steder i energisystemet. Dermed kompenseres for CO 2 -udledningen fra trafik. Denne kompensering for CO 2 -udledningen er imidlertid kun mulig, så længe der er en kulbaseret elproduktion i Danmark. På baggrund af regeringens målsætning om, at den danske varme- og elproduktion skal være uafhængig af fossile brændsler i 2035, må det forventes, at situationen vil ændre sig efter Frem mod 2025 forventes København at vokse med knap nye indbyggere og nye arbejdspladser. Det betyder, at der skal opføres 6,8 mio. m 2 ny by, og udviklingen forventes at fortsætte frem mod Der vil derfor være brug for helt nye ideer for at fastholde ambitionen om en bæredygtig energiforsyning til København efter Kilde: KBH 2025, Klimaplanen 7

8 Bæredygtighed Bæredygtighed handler om at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og fremover. Med ordene fra FN s Brundtlandrapport fra 1987 er bæredygtighed det, som Bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare". Når du og dine medstuderede på Summer School skal skabe en bæredygtig energiforsyning, skal her forstås en vision, der tager hensyn til både miljømæssige, sociale og økonomiske forhold. Bæredygtig energiforsyning handler derfor ikke kun om at reducere CO 2 -udledningen og gøre en indsats mod klimaforandringerne, men også om at forene økonomisk og samfundsmæssig vækst med et renere miljø og mere natur og højne livskvaliteten for byens borgere, virksomheder og institutioner. CO 2 -neutralitet gennem energiplanlægning Energiplanlægning på kommunalt niveau er en videreudvikling af varmeplanlægningen, som kendetegnede kommunernes engagement i energiområdet i 80 erne. Varmeplanlægningen skulle sikre udbygningen af naturgasnettet og et marked for gassen især til fjernvarmeproduktion. Planlægningen af elforsyningen varetages af elselskaberne og reguleres af staten, men flere og flere kommuner engagerer sig i det samlede energisystem i kommunen i samarbejde med forsyningerne. Når kommunerne i dag arbejder med energiplanlægning, sker det ofte i forbindelse med klimaarbejdet det er på energiområdet, at de største muligheder for at reducere udledningerne af drivhusgasserne findes og energibesparelser, fjernvarme og vedvarende energi er de mest 8

9 rentable måder at nå reduktioner på. Planlægningen af elproduktionen og varmeforsyningen sker i dag stort set uafhængigt af hinanden og styres i forhold til vores forbrug. Fjernvarmeledninger og elledninger er ikke noget, vi oplever i byrummet. Energiinfrastrukturen er gemt væk, og de anlæg, der leverer det varme vand til fjernvarmenettet eller elektriciteten til vores apparater, er ofte placeret langt væk i storbyernes periferi. Produktionen af el og varme sker primært på store centrale kraftvarmeværker, men også på et stort antal decentrale kraftvarmeværker, hvoraf en del er biomassefyrede og sker, så vi altid har det, vi har brug for, uden at vi behøver at involveres i det. Men det er værd at bemærke, at en stor del af vores el-produktion er i dag styret af varmeefterspørgslen. I fremtiden bliver det anderledes. En stor del af produktionen kan vi ikke styre den sker, når vinden blæser, solen skinner, eller når affaldet skal bortskaffes og så bliver der brug for, at vi også tænker på at tilpasse vores forbrug til produktionen og ikke kun omvendt. Lagring af energi bliver vigtigt til at udjævne fluktuationerne. Vi kan gemme varmt vand til fjernvarme i store tanke og lagre el i batterier, men der bliver brug for endnu flere måder at. 9

10 El produceres på centrale anlæg, når vi har brug for det, og overskudsvarmen ledes ud til forbrugerne i byerne. Med mere vindmøllestrøm bliver der ikke brug for de centrale kraftværker i samme grad som nu. Uden overskudsvarme skal fjernvarmevandet opvarmes på anden vis og varmeforbruget reduceres betydeligt. Fjernvarmen kan være en vigtig buffer i elsystemet, fordi el kan anvendes til at producere varme, når der er overproduktion af el, og lagres i store akkumuleringstanke. Elbiler kan medvirke både til at lagre el og til at udnytte fluktuationer i produktionen. Derfor vil fremtidens energiplanlægning også handle om transportsektoren. Energibesparelser er i høj grad noget, der påvirker vores bygninger og afhænger af det udstyr, vi anvender i dem. Solceller og solvarmeanlæg er synlige, og styring af forbruget kræver, at vi som forbrugere investerer i udstyr, hvis energiforbrug kan styres. Det betyder, at energiforbrug og forsyning vil involvere langt flere aktører end nu, og at de skal samarbejde på nye måder. Det er dette smarte energisystem, som vi skal planlægge for, hvor elsystemet er rygraden, og varme-, køle- og transportsektoren er vigtige elementer i at få det hele til at balancere. 10

11 Smart Grid i Danmark Elforbruget og elproduktionen i Danmark omstilles de kommende år markant. I takt med at gamle oliefyr bliver udskiftet med elektriske varmepumper og benzinbilen med en elbil, får elforbrugerne brug for nye ydelser. Elsektoren skal være klar til at levere disse ydelser med den samme høje leveringssikkerhed som hidtil, i en situation, hvor elproduktionen i højere grad kommer fra vedvarende energikilder. Med Danmarks ambitiøse klima- og energipolitiske målsætninger om at reducere CO 2 -udledningen, integrere mere vedvarende energi i elproduktionen og forbedre energieffektiviteten, opstår behovet for at forstærke og udbygge elsystemet, så det kan håndtere behovet for et effektivt samspil mellem vindkraftproduktion, varmepumper i private hustande, fjernvarmesektoren og i industrien samt elbiler og plug-in hybridbiler. Ligeledes skal el-systemet også kunne håndtere, at der indimellem hverken er sol eller vindkraftproduktion. Med andre ord så er der behov for udvikling og implementering af et Smart Grid, som effektivt kan håndtere et øget og ændret elforbrug samt en mere fluktuerende produktion og skabe et dynamisk samspil mellem elsystem og forbrugere gennem måling, styring og automatik i elnettet og hos forbrugerne. Regeringens energipolitiske milepæl frem mod 2050 For at sikre, at vi opnår 100 pct vedvarrende energi i 2050, har regeringen en række energipolitiske milepæle i årerne 2020, 2030 og Disse målsætninger er hver især skridt i den rigtige retning, der sikrer fremdrift mod Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind 2030 Kul udfases fra danske kraftværker Oliefyr udfases 2035 El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi 2050 Hele energiforsyningen el, varme, industri og transport dækkes af vedvarende energi Initiativerne frem til 2020 resulterer i en reduktion af drivhusgasudledningerne på 35 pct. i forhold til 1990 Regeringens energipolitiske målsætninger frem mod 2050 (Kilde: Vores Energi, regeringens oplæg til forhandlingerne om energiaftalen for , nov. 2011) 11

12 Definition af Smart Grid Intelligente elsystemer, der kan integrere alle tilkoblede brugeres adfærd og handlinger både dem der producerer el, dem der forbruger el, og dem der gør begge dele for effektivt at kunne levere en bæredygtig og sikker elforsyning. (European Technology Platform 12

13 Fordele med Smart Grid Indtil nu har elsektoren tilpasset elsystemet ved at lægge flere og større kabler i jorden, opstille flere transformerstationer, mens forbrugerne har været passive forbrugere med et forudsigeligt og regelmæssigt forbrugsmønster. Et intelligent elsystem - et Smart Grid - vil skabe helt nye perspektiver. Forbrugerne vil kunne interagere med elsystemet og produktionen gennem automatiseret og intelligent styring af deres elapparater, hvorved forbrugerne vil komme til at fungere som ressourcer for elsystemet. På bagrund af økonomiske beregninger, foretaget af Energinet.dk, kan det klart konkluderes, at hvis man ønsker et samfund med udbredt anvendelse af elektricitet til transport og opvarmning, vil Smart Grid være den mest effektive og billigste løsning. Vejen frem Den fulde udrulning af Smart Grid ser vi først om mange år, men fundamentet skabes nu. En række netselskaber er i gang med eller planlægger at udskifte elmålere hos private forbrugere med intelligente målere, og udskiftningen af oliefyr med eldrevne varmepumper er allerede godt i gang. I forhold til el- og plug-in hybridbiler ligger den store udbredelse nogle år ude i fremtiden. Men der foregår allerede i dag meget arbejde med konceptudvikling, udvikling af ladestandere og planlægning af udbredelsen af hele ladeinfrastrukturen. Vejen frem mod et intelligent elnet kan kort beskrives i tre faser. Facilitering på kort sigt; etablering på mellemlang sigt og kommercialisering på lang sigt. I faciliteringsfasen fra vil samfundet opleve en stigende grad af udbredelse af elektriske varmepumper, og kommercielle aktører lancerer el- og hybridbiler. I perioden bør elsektoren få mobiliseret og involveret relevante aktører inden for og uden for elsektoren. I etableringsfasen fra ca vil ændringerne på forbrugssiden begynde at tage form, da varmepumperne nu vil have en væsentlig udbredelse og salget af el- og hybridbiler så småt er i gang. Ved udgangen af denne periode skal der være et elsystem, hvor den grundlæggende infrastruktur til Smart Grid er etableret. I kommercialiseringsfasen efter 2020 vil varmepumper være den mest udbredte varmekilde uden for fjernvarme- og naturgasområderne. Samtidig vil el- og hybridbiler være velkendte og udbredte i gadebilledet. Det betyder, at elsystemet kan balanceres via Smart Grid-funktionalitet i form af intelligent styring af forbrugernes fleksible apparater, både i husholdningerne, i transportsektoren og anlæg i industrierne. 13

14 Københavns klimplan, KBH 2025 Københavns Kommune ønsker at vise, at det er muligt at skabe vækst og udvikling, samtidig med at byen er CO 2 -neutral i For at realisere denne ambitionen skal tingene gøres smartere og grønnere og nye muligheder skal identificeres. I kommunens klimaplan er indsatsen frem mod 2025 kategoriseret i fire temaer: energiforbrug, energiproduktion, mobilitet og Københavns Kommune som klimavirksomhed. Energiforbrug: I 2010 var det faktiske varmeforbrug og elforbrug i København henholdsvis GWh og GWh, hvilket giver anledning til 75 pct. af den samlede CO 2 -udledning i København. Frem mod 2025 har København tre hovedudfordringer: Byen vokser med knap indbyggere og nye arbejdspladser, hvilket betyder, at der skal opføres 6,8 mio. m 2 ny by, og det skal sikres, at den voksende by og dens indbyggere er ressourceeffektive. Fremtidssikring af den eksisterende by både i forhold til energiforbrug og indeklima. Størstedelen af ejendommene i København er opført, før det første bygningsreglement blev indført, så alene i de ældre bygninger er der mange rentable energibesparelser at hente, men også en række barrierer for at nå stor effektivitet. Fleksibelt energiforbrug som f.eks. at familiens el-bil oplades, når der er overskud af vedvarende energi i systemet, skal gennemføres, i takt med at andelen af vedvarende energi i energisystemet øges. Energiproduktion: I 2025 vil produktionen af el, varme og køling i København primært være baseret på vind, biomasse, geotermi og affald. Målet er, at fjernvarmen er CO 2 -neutral i 2025, og at elproduktionen fra vedvarende energi samlet set overstiger byens elforbrug. En stor del af fjernvarmen i København produceres som et biprodukt fra elproduktionen på de store kraftvarmeværker i København. Når en større andel af el i fremtiden skal komme fra vind, vil der blive produceret mindre varme. København står i dag og de kommende år over for en række udfordringer i forhold til grøn energiproduktion. Udfordringerne er bl.a. manglende varmeproduktion, liberalisering af affaldssektoren, behov for et fleksibelt energisystem samt behov for strategisk energiplanlægning på tværs af kommunerne i hovedstadsområdet. 14

15 CO2-neutral fjernvarme kræver, at fjernvarmen helt omstilles til CO2-neutrale brændsler, som f.eks. affald, og det betyder, at plasten skal udsorteres fra affaldet, og at der er VE til rådighed, også i spidslastsituationer samt biomasse, der skal transporteres over store afstande. Elforbrug vil føre til udledning af CO 2, indtil elproduktionen er omstillet til vedvarende energiproduktion. Prisen på biomasse forventes at stige, fordi efterspørgslen stiger. Ud over efterspørgslen forventes transportsektoren også i stigende grad at efterspørge biomasseressourcer, i takt med at de fossile brændsler bliver udfaset. Den stigende efterspørgsel betyder også, at fokus på biomassens bæredygtighed skal skærpes, og at der skal udvikles alternativer til biomasse. Mobilitet: Transporten i København skal bidrage til, at byen er grønnere, smartere og sundere i 2025, hvor flere borgere cykler, går og bruger kollektiv transport. Det skal være mest attraktivt at cykle, gå eller tage den kollektive transport, og hvis københavnerne transporterer sig i bil, er målet, at så mange som muligt bruger el-, brint- og hybridbiler eller nye drivmidler som biobrændstoffer Frem mod 2025 er hovedudfordringen: CO 2 -udledningen fra transport svarer til 22 pct. af Københavns samlede CO 2 -udledning, og heraf udgør vejtrafikken alene 70 pct. Transportens andel af CO 2 - udledningen vil stige frem mod 2025, i takt med at udledningerne fra de øvrige sektorer vil falde. Samtidig stiger behovet for transport pga. økonomisk vækst og befolkningstilvækst. Det kommer til at kræve nye, store indsatser, der kan skabe mere fleksibel mobilitet, mindre trængsel, mindre forurening og bedre sundhed samt bidrage til grøn vækst, så Københavns ambition om CO 2 - neutralitet kan nås. 15

16 Københavns Kommune som klimavirksomhed: Københavns Kommune har selv en mulighed for at gøre en indsats for at opfylde målet om CO 2 -neutralitet. Københavns Kommune vil nedsætte energiforbruget i sine egne bygninger, halvere energiforbruget til gadebelysning og gradvis skifte til grønnere transportformer og nye drivmidler i kommunens køretøjer. København som den smarte by Københavns Kommune har en vision om at udvikle den smarte by, så den tager hensyn til brugervenlighed og reducerer ressourceforbruget. Udgangspunktet for den smarte by er helheden, som betyder, at både kapacitetsbegrænsninger, vedvarende energiproduktion, forbrugsmønstre og forbrugsbehov integreres i de løsninger, der vælges. Fremtiden byder på en øget mængde af vedvarende energi i den danske energiforsyning. Det kræver et mere fleksibelt forbrug og et Smart Grid, der sammen kan bidrage til at indpasse mere vedvarende energi i systemet. Et Smart Grid skal være bindeleddet mellem energiproduktionen og forbrugeren. Som en del af den smarte by skal elforbrugere have mulighed for at bruge strøm, når andelen af vedvarende energi i energiproduktionen er høj, og kommunen vil sikre intelligent opladning af egne elbiler. Desuden vil en digital infrastruktur blive udviklet og implementeret, så energi- og vandforbrug i kommunens bygninger kan fjernaflæses på bygningsniveau. Kilde: KBH 2025, Klimaplanen For mere information om KBH 2025 Klimaplanen, Klima/CO2neutral2025.aspx For mere information om Vores Energi, Regeringens energipolitiske målsætninger frem mod Sider/forside.aspx 16

17 17 Copyright BlomInfo

18 Proces Opgaven Som deltager på Summer School kommer du den første dag i en arbejdsgruppe med fire andre studerende. Der er i alt fire arbejdsgrupper, som så vidt muligt er sammensat på tværs af studieretninger. Ugens forløb er inddelt i tre faser: 1. En visionsfase, hvor du sammen med din arbejdsgruppe definerer visionen for bæredygtig energiforsyning til København 2050 med udgangspunkt i Smart Grid-konceptet. 2. En konceptfase, hvor I skal udarbejde et koncept for København En handlings- og tidsplanfase, hvor I lægger planen for, hvordan målet nås, og hvem der er involveret. Hver arbejdsgruppe skal udarbejde en vision for bæredygtig energiforsyning til København 2050 med udgangspunkt i Smart Grid-konceptet. Ud fra visionen skal I udarbejde et koncept for implementeringen af et københavnsk Smart Grid, som skal danne fundamentet for en bæredygtig energiforsyning i I konceptet skal I redegøre for, hvordan I vil overvinde de barrierer, som i dag eksisterer for Smart Grid implementering som f.eks. økonomi, politisk opbakning, teknologi, fælles standarder, adfærdsændring og I skal beskrive, hvordan Smart Grid implementeringen understøtter en bæredygtig energiforsyning. Til sidst skal I lægge en plan for, hvordan målet nås, og hvem der skal gøre det. Visionen Visionen er et fremtidsperspektiv, der beskriver jeres drømmesyn for bæredygtig energiforsyning til København Visionen skal fortælle byens borgere, erhvervslivet, forvaltere og samarbejdspartnere og andre relevante aktører, hvor I gerne vil hen, i hvilken retning I arbejder, og hvilken karakter målet har. En vision anvendes ofte i planmæssig sammenhæng som udtryk for en idé eller en drøm om udviklingen af et byområde, en by eller en hel kommune. Visionen skal være kort og klart formuleret for at kunne fungere som en stærk og fælles retningsanvisning. Visionen udarbejdes på baggrund af de oplysninger og det materiale, I modtager, og jeres egne ideer og viden. Visionen skal understøtte bæredygtighed, herunder en fortsættelse af tankerne bag Københavns Kommunes Klimaplan CHP Afleveringskrav til præsentationen for visionen: - Én sætning/titel, der beskriver jeres vision for bæredygtig Smart Grid energiforsyning til København 2050, suppleret med en kort fremtidsfortælling om Københavns Kommune. 18

19 Vision kommer fra det latinske ord visio, der betyder syn eller drømmesyn 19

20 I konceptuel skitsering gælder det om at udtrykke sig præcist om noget uskarpt 20

21 Koncept Konceptet har til formål at gøre visionen til virkelighed, at omdanne visionen til et designforslag - give visionen form. Konceptet behøver ikke rumme konkrete detailløsninger, men skal indeholde en overordnet beskrivelse af, hvordan visionen kan opnås. Koncepter har typisk et højt abstraktionsniveau. Konceptet skal indeholde en beskrivelse/visualisering af det valgte koncept med en beskrivelse af fremtidens bæredygtige energiforsyning i København i 2050 i forhold til Smart Grid. Barrierer som politik, økonomi, teknologi, CO 2 - neutralitet, adfærd og samarbejde kan indgå i beskrivelsen. Konceptet skal bygge videre på tankerne i Klimaplanen 2025 for København og opfylde målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler. Jeres gruppe skal udarbejde plancher, der - foruden jeres vision - viser hovedtrækkene i jeres valgte koncept. Det er op til dig og din gruppe at beslutte, hvordan konceptet skal præsenteres på plancherne. Handlings- og tidsplan En handlings- og tidsplan lister og prioriterer de tiltag, der skal føre til en realisering af konceptet, og er opstillet med tidspunkter for, hvornår de enkelte tiltag skal være gennemført. Handlings- og tidsplanen skal, med andre ord, være den korte opskrift på, hvordan konceptet skal realiseres, hvem der er ansvarlig for udførelsen, og hvornår de enkelte tiltag skal være gennemført. Jeres gruppe skal præsentere jeres handlings- og tidsplan for dommerpanelet og beskrive, hvordan jeres handlingsog tidsplan sikrer, at jeres koncept gennemføres. Afleveringskrav: Kort handlings- og tidsplan, præsenteret mundligt (må gerne indgå som element på jeres plancher) Handlingsplan er en ofte prioriteret række af aktiviteter eller programmer, som iværksættes for at forfølge bestemte formål. Afleveringskrav: Visuelle plancher 21

22 Bedømmelse Din gruppe skal afslutningsvis præsentere jeres vision, koncept og handlings- og tidsplan for et dommerpanel. Præsentationen skal som minimum indeholde plancher i A0. Herudover er det helt op til din gruppe at bestemme præsentationernes eksakte indhold. Alle grupper får tildelt en stand om fredagen, hvor plancher skal hænges op, og hvor præsentationerne kommer til at foregå. I bedømmelsen af projekterne lægger vi vægt på følgende kriterier: 1. Er der sammenspil mellem vision og koncept? 2. Hvor visionært er projektet, og hvor godt beskrives og overvindes barrierer for Smart Grid implementeringen? 3. Er der i konceptet taget højde for mobilitet, økonomi, miljø, menneskelig adfærd kvaliteter? 4. Hvor højt er innovationsniveauet? Præsentationer 1: Tirsdag d. 21. kl Præsentation af vision Med udgangspunkt i mandagens arbejde præsenterer hver gruppe deres foreløbige vision for en anden gruppe. 2: Onsdag d. 22. kl Præsentation af koncept Med udgangspunkt i tirsdagens og onsdagens arbejde præsenterer hver gruppe deres koncept for en anden gruppe. Præsentationen skal indeholde en redegørelse for det valgte koncept med en overordnet beskrivelse af fremtidens bæredygtige energiforsyning i København i 2050 i forhold til Smart Grid. Barrierer som politik, økonomi, teknologi, CO 2 -neutralitet, adfærd og samarbejde kan indgå. 3: Torsdag d. 23. kl Præsentation af handlingsplan Med udgangspunkt i mandagens arbejde præsenterer hver gruppe deres foreløbige handlingsplan for en anden gruppe. 4: Fredag d. 24. kl. 12:00 Præsentation for dommerpanel Vision, koncept og handlingsplan præsenteres for dommer panelet. 22

23 Efter præsentationerne vil der være feedback fra de andre grupper og fra Grontmijs medarbejdere. Hver gruppe præsenterer sit projekt for dommerpanelet. Præsentationen foregår ved gruppens plancher, som er udstillet i ankomstområdet. Hver gruppe har 10 min. til præsentation og 10 min. til spørgsmål. Efter præsentationer og præmieoverrækkelse til vindergruppen vil der være en reception, hvor Grontmijs medarbejdere, kunder og andre gæster har mulighed for at se projekterne. Dommerpanel: Søren Larsen, Adm. direktør Grontmij A/S Jørgen Abildgaard, Teknik- og miljødirektør, Københavns Kommune Poul Erik Morthorst, Professor, DTU Management Engineering Torben Glar Nielsen, Eldivisionsdirektør, Energinet.dk VISUALISERING På Summer School 2012 vil et visualiseringsfirma være behjælpelig med grafisk fremstilling og formidling af jeres projekter og urban design. Søren Dyck Madsen, Energi- og klimamedarbejder, Det Økologiske Råd 23

24 Ugeplan Summer School 2012 Det store perspektiv Mandag d. 20/ Møde og morgenbrød 0830 Velkommen 0900 Forventninger, udbytte, ugens program 0930 Energiforsyning til Smart Cities i en urbaniseret verden 1045 Visualiseringsfirma præsentation 1100 Vision, koncept, handlingsplan Teknikken bag Tirsdag d. 21/ Morgenmad 0800 Introduktion til dagen 0815 Gruppearbejde Vision 0930 Præsentation af Vision 1030 Transport til DTU 1100 Besøg på PowerLabDK på DTU Adfærd og implementering Onsdag d. 22/ Morgenmad 0800 Introduktion til dagen Smart Grid teknologi - Siemens 0845 Pause 0900 Hvordan får vi befolkningen som medspiller i Smart Grid implementeringen? 1015 Gruppearbejde: Koncept 1145 Frokost 1215 Speeddating 1245 København i Gruppearbejde, vision 1245 Transport til Grontmij 1315 Frokost 1345 Økonomiske og politiske forudsætninger, scenarier og forretningsmodeller 1230 Kommerciel aktør indenfor SmartGrid implementering 1300 Frokost 1330 Innovation Fur, casefortælling om adfærd fra Fur Gruppearbejde: Koncept 1530 Tværfagligt samarbejde 1500 Gruppearbejde: Koncept 1515 Præsentation af Koncept 1615 Gruppearbejde, vision 1615 Gruppearbejde: Handlingsplan 1800 Aften arrangement: Grill i gården 1800 Aftensmad til alle der ønsker 1800 Aftensmad til alle der ønsker 24

25 Arbejdsdag Torsdag d. 23/ Morgenmad 0800 Introduktion til dagen 0815 København 2050, udviklingstendenser i samfundet 0845 Gruppearbejde og løbende intern vejledning 1200 Præsentationsteknik 1300 Frokost 1330 Gruppearbejde og løbende intern vejledning 1430 Præsentation af handlingsplan 1530 Gruppearbejde: Forberede præsentation Præsentationer Fredag d. 24/ Morgenmad 0800 Introduktion til dagen 0815 Gruppearbejde: Forberede præsentation 1100 Gruppearbejde Dommerne vurderer placher 1130 Frokost og materiale 1200 Præsentation af gruppernes arbejde 1400 Let anretning og drinks 1530 Mulighed for at tage bad og klæde om hos Grontmij inden festen Oplæg Forelæsning 1: Energiforsyning til Smart Cities i en urbaniseret verden, Hans Larsen, Systemanalyse Risø Forelæsning 2: Vision, koncept og handlings- og tidsplan, Kirstine Hanghøj, Grontmij A/S Forelæsning 3: København i 2025, Jørgen Abildgaard, Københavns Kommune Forelæsning 4: Tværfagligt samarbejde, Kristine Hanghøj, Grontmij Forelæsning 5: Besøg på PowerLabDK, DTU Forelæsning 6: Økonomiske og politiske forudsætninger, scenarier og forretningsmodeller, Jørgen S. Christensen, Energinet.dk Forelæsning 7: Smart Grid teknologi fra en kommerciel aktør, Andreea Balasiu, Siemens Forelæsning 8: Hvordan får vi befolkningen som medspiller i Smart Grid implementeringen? Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforsknings institut (SBI) Forelæsning 9: Smart Grid teknologi fra en kommerciel aktør, Per Rømer Kofod, ABB Forelæsning 10: Innovation Fur, casefortælling om adfærd fra Fur, Gitte Thybo, EnergiMidt Forelæsning 11: København 2050, udviklingstendenser i samfundet, Brian Gardner Mogensen, Grontmij A/S Forelæsning 12: Præsentationsteknik, Christian Malling, Grontmij A/S 1800 Aftensmad til alle der ønsker 1800 Afslutningsfest 25

26 Need to know Mødetidspunkt Du skal møde mandag den 20. august kl på Grontmijs kontor Granskoven 8, 2600 Glostrup, hvor der vil være morgenmad. Kl er der officiel velkomst. Programmet starter kl hver morgen, dog kl mandag, og strækker sig, så længe grupperne arbejder (se også ugeplanen s ). Der er mulighed for at få morgenmad fra kl. 7:30 hver morgen og noget at spise hver aften. Medbring Vi opfordrer alle studerende til at medbringe bærbare computere og evt. digitalkamera. Er der nogen, der har særlige tegneredskaber eller lignende, må I gerne medbringe dem, ellers stiller Grontmij diverse redskaber m.m. til rådighed. Forplejning Hele ugen er der morgenmad, frokost og aftensmad i Grontmij for dem, der ønsker. Overnatning Du skal selv sørge for overnatning. Transport Bus 166 kører til Stenager fra Glostrup Station. Derfra er der ca. 5 min at gå. Se for tidspunkter m.m. Afslutningsfest Vanen tro vil der fredag aften efter præsentationen blive holdt et brag af en afslutningsfest for alle deltagere, dommere og oplægsholdere. Festen begynder på Madklubben Steak fredag den 26. august kl , hvis ejer, Anders Aagaard Jensen, er kendt fra madprogrammet Masterchef på tv3. 26

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaber og Energinet.dk Peder Ø. Andreasen, Adm. direktør Energinet.dk Trends i udviklingen der påvirker værdien af et Smart

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem

Læs mere

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del

Læs mere

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har

Læs mere

SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP HASLEV - OPTIMALE ENERGI SYSTEM

SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP HASLEV - OPTIMALE ENERGI SYSTEM SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP 1 AGENDA 01 Målsætninger og lovgivninger 02 Vision Optimalt Elsystemet 03 Det samlet energisystem 04 Hvad er status.. 2 EU'S 20-20-20 MÅL I marts 2007

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr.

01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik og Miljøudvalget KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen CO 2 -neutral i 2025 København har som mål at blive verdens

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

Klimaplan 2016-2020 behandler 4 fokusområder: Bæredygtig energi Grøn transport Fremtidens industri Bæredygtigt byggeri

Klimaplan 2016-2020 behandler 4 fokusområder: Bæredygtig energi Grøn transport Fremtidens industri Bæredygtigt byggeri Ny klimaplan Aarhus Kommune skal have en ny klimaplan, der sætter rammen for arbejdet med den grønne omstilling i de kommende år. Det er stor opgave, der kræver, at alle løfter i flok. Derfor er du og

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere