Indhold NYT BILLED. Praktis 24 Ugeplan 24 Oplæg 24 Need to know 26

Transkript

1 SMART GRIDS CPH Summer School 2012 Fremtidens energiforsyning

2 2

3 NYT BILLED Indhold Intro 4 Summer School Bæredygtig energiforsyning og Smart Grid i København i Praktis 24 Ugeplan 24 Oplæg 24 Need to know 26 Baggrund 6 København som verdens første CO 2 -neutrale hovedstad 6 CO 2 -neutralite 6 CO 2 -neutralitet gennem energiplanlægning 8 Smart Grid i Danmark 11 Københavns klimplan, KBH Grontmij 28 Vi skaber bæredygtige forbedringer i de omgivelser, vi arbejder og lever i. 28 Grontmij og bæredygtige løsninger 28 Proces 18 Opgaven 18 Visionen 18 Koncept 20 Handlings- og tidsplan 20 Bedømmelse 22 Præsentationer 22 3

4 Summer School 2012 På Grontmijs Summer School kommer du helt tæt på en af de store spillere på det europæiske rådgivningsmarked. Vi inviterer dig indenfor i vores internationale videnshus og introducerer dig for komplekse problemstillinger, som du skal løse i samarbejde med andre studerende på tværs af uddannelsesretninger. Bedst af alt får du en uge fyldt med oplevelser og inspiration både fagligt og socialt. Du får desuden rig mulighed for at udfolde din kreative side for det bliver en uge med højt til loftet. Grontmijs Summer School er en oplagt mulighed for at få afprøvet dine kompetencer og teorier i praksis. Samtidig får du en smagsprøve på nogle af de udfordringer, du som færdiguddannet vil stå overfor. Desuden vil Summer School give dig en unik mulighed for at styrke dit netværk til erhvervslivet og studerende som dig selv. I løbet af ugen skal du i samarbejde med andre studerende opstille en vision for fremtidens bæredygtige energiforsyning og skitsere udbygningen af et Smart Grid i København. 4

5 Bæredygtig energiforsyning og Smart Grid i København i 2050 Under temaet Bæredygtig energiforsyning og Smart Grid i København udfordrer vi dig og dine medstuderende til at udtænke fremtidens bæredygtige energiforsyning i København under udbygning og implementering af et Smart Grid løsninger. Vi skal i løbet af ugen arbejde med energiforsyning og Smart Grid ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor Københavns Kommunes klimaplan 2025, stigende indbyggertal, teknologiudvikling, menneskelig adfærd, økonomi og politiske barrierer skal integreres i et samlet forslag. Målet er at udvikle en vision, et koncept og en handlingsog tidsplan for bæredygtig energiforsyning og Smart Grid implementering i København i En vision om en bæredygtig energiforsyning, der baserer sig på et Smart Grid, omfatter mere end blot implementering af teknologiske løsninger der skal kreative ideer i spil. Løsningerne skal integreres i en social, økonomisk og politisk balance, tage højde for virksomheders udvikling og vækstpotentialer, befolkningstilvækst og -engagement i klimaindsatsen og skabe rammerne for et bæredygtigt fossilfrit samfund, under forudsætning af, at livskvalitet for byens borgere, turister og andre besøgende bevares. Vi vil i løbet af ugen motivere og inspirere dig til at udvikle og designe nye og skæve ideer, arbejde tværfagligt, være kreativ og meget, meget mere. 5

6 Baggrund København som verdens første CO 2 -neutrale hovedstad I 2025 er København verdens første CO 2 -neutrale hovedstad, og byens virksomheder og universiteter er førende i udviklingen af grønne løsninger, der skaber øget beskæftigelse og grøn vækst. (KBH 2025 Klimaplanen). Målet om at være CO 2 -neutral i år 2025 er formuleret i KBH 2025 Klimaplanen, som Københavns Kommune forventer at vedtage den 23. august 2012, altså dagen inden vi afslutter denne Summer School. CO 2 -neutralitet At København skal være CO 2 -neutral betyder, at nettoudledningen af CO 2 skal være nul. Dvs. at der godt må være en udledning af CO 2, men at den skal modsvares af en overproduktion af grøn energi. I 2025 vil udledningen af CO 2 i Københavns Kommune være reduceret fra 1,9 mio. tons i 2011 til ca. 1,16 mio. tons som følge af energipolitiske forlig om at omlægge de eksisterende kraftvarmeværker fra kul til biomasse. Det er denne CO 2 -udledning, som Københavns Kommune vil reducere til nul gennem yderligere tiltag. I 2025 vil der dog uundgåeligt stadig være en vis CO 2 - udledning fra bl.a. trafik i København. For at fortrænge CO 2 -udledningen fra trafikken, og dermed leve op til CO 2 -neutralitet, vil København have en nettoproduktion 6

7 Det betyder, at CO2-neutralitet vil være et moving target for København, som byen kun kan fastholde, hvis arbejdet med udledningerne, herunder fra trafik, fortsætter efter af el baseret på vedvarende energi, der kan fortrænge kulbaseret elproduktion andre steder i energisystemet. Dermed kompenseres for CO 2 -udledningen fra trafik. Denne kompensering for CO 2 -udledningen er imidlertid kun mulig, så længe der er en kulbaseret elproduktion i Danmark. På baggrund af regeringens målsætning om, at den danske varme- og elproduktion skal være uafhængig af fossile brændsler i 2035, må det forventes, at situationen vil ændre sig efter Frem mod 2025 forventes København at vokse med knap nye indbyggere og nye arbejdspladser. Det betyder, at der skal opføres 6,8 mio. m 2 ny by, og udviklingen forventes at fortsætte frem mod Der vil derfor være brug for helt nye ideer for at fastholde ambitionen om en bæredygtig energiforsyning til København efter Kilde: KBH 2025, Klimaplanen 7

8 Bæredygtighed Bæredygtighed handler om at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og fremover. Med ordene fra FN s Brundtlandrapport fra 1987 er bæredygtighed det, som Bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare". Når du og dine medstuderede på Summer School skal skabe en bæredygtig energiforsyning, skal her forstås en vision, der tager hensyn til både miljømæssige, sociale og økonomiske forhold. Bæredygtig energiforsyning handler derfor ikke kun om at reducere CO 2 -udledningen og gøre en indsats mod klimaforandringerne, men også om at forene økonomisk og samfundsmæssig vækst med et renere miljø og mere natur og højne livskvaliteten for byens borgere, virksomheder og institutioner. CO 2 -neutralitet gennem energiplanlægning Energiplanlægning på kommunalt niveau er en videreudvikling af varmeplanlægningen, som kendetegnede kommunernes engagement i energiområdet i 80 erne. Varmeplanlægningen skulle sikre udbygningen af naturgasnettet og et marked for gassen især til fjernvarmeproduktion. Planlægningen af elforsyningen varetages af elselskaberne og reguleres af staten, men flere og flere kommuner engagerer sig i det samlede energisystem i kommunen i samarbejde med forsyningerne. Når kommunerne i dag arbejder med energiplanlægning, sker det ofte i forbindelse med klimaarbejdet det er på energiområdet, at de største muligheder for at reducere udledningerne af drivhusgasserne findes og energibesparelser, fjernvarme og vedvarende energi er de mest 8

9 rentable måder at nå reduktioner på. Planlægningen af elproduktionen og varmeforsyningen sker i dag stort set uafhængigt af hinanden og styres i forhold til vores forbrug. Fjernvarmeledninger og elledninger er ikke noget, vi oplever i byrummet. Energiinfrastrukturen er gemt væk, og de anlæg, der leverer det varme vand til fjernvarmenettet eller elektriciteten til vores apparater, er ofte placeret langt væk i storbyernes periferi. Produktionen af el og varme sker primært på store centrale kraftvarmeværker, men også på et stort antal decentrale kraftvarmeværker, hvoraf en del er biomassefyrede og sker, så vi altid har det, vi har brug for, uden at vi behøver at involveres i det. Men det er værd at bemærke, at en stor del af vores el-produktion er i dag styret af varmeefterspørgslen. I fremtiden bliver det anderledes. En stor del af produktionen kan vi ikke styre den sker, når vinden blæser, solen skinner, eller når affaldet skal bortskaffes og så bliver der brug for, at vi også tænker på at tilpasse vores forbrug til produktionen og ikke kun omvendt. Lagring af energi bliver vigtigt til at udjævne fluktuationerne. Vi kan gemme varmt vand til fjernvarme i store tanke og lagre el i batterier, men der bliver brug for endnu flere måder at. 9

10 El produceres på centrale anlæg, når vi har brug for det, og overskudsvarmen ledes ud til forbrugerne i byerne. Med mere vindmøllestrøm bliver der ikke brug for de centrale kraftværker i samme grad som nu. Uden overskudsvarme skal fjernvarmevandet opvarmes på anden vis og varmeforbruget reduceres betydeligt. Fjernvarmen kan være en vigtig buffer i elsystemet, fordi el kan anvendes til at producere varme, når der er overproduktion af el, og lagres i store akkumuleringstanke. Elbiler kan medvirke både til at lagre el og til at udnytte fluktuationer i produktionen. Derfor vil fremtidens energiplanlægning også handle om transportsektoren. Energibesparelser er i høj grad noget, der påvirker vores bygninger og afhænger af det udstyr, vi anvender i dem. Solceller og solvarmeanlæg er synlige, og styring af forbruget kræver, at vi som forbrugere investerer i udstyr, hvis energiforbrug kan styres. Det betyder, at energiforbrug og forsyning vil involvere langt flere aktører end nu, og at de skal samarbejde på nye måder. Det er dette smarte energisystem, som vi skal planlægge for, hvor elsystemet er rygraden, og varme-, køle- og transportsektoren er vigtige elementer i at få det hele til at balancere. 10

11 Smart Grid i Danmark Elforbruget og elproduktionen i Danmark omstilles de kommende år markant. I takt med at gamle oliefyr bliver udskiftet med elektriske varmepumper og benzinbilen med en elbil, får elforbrugerne brug for nye ydelser. Elsektoren skal være klar til at levere disse ydelser med den samme høje leveringssikkerhed som hidtil, i en situation, hvor elproduktionen i højere grad kommer fra vedvarende energikilder. Med Danmarks ambitiøse klima- og energipolitiske målsætninger om at reducere CO 2 -udledningen, integrere mere vedvarende energi i elproduktionen og forbedre energieffektiviteten, opstår behovet for at forstærke og udbygge elsystemet, så det kan håndtere behovet for et effektivt samspil mellem vindkraftproduktion, varmepumper i private hustande, fjernvarmesektoren og i industrien samt elbiler og plug-in hybridbiler. Ligeledes skal el-systemet også kunne håndtere, at der indimellem hverken er sol eller vindkraftproduktion. Med andre ord så er der behov for udvikling og implementering af et Smart Grid, som effektivt kan håndtere et øget og ændret elforbrug samt en mere fluktuerende produktion og skabe et dynamisk samspil mellem elsystem og forbrugere gennem måling, styring og automatik i elnettet og hos forbrugerne. Regeringens energipolitiske milepæl frem mod 2050 For at sikre, at vi opnår 100 pct vedvarrende energi i 2050, har regeringen en række energipolitiske milepæle i årerne 2020, 2030 og Disse målsætninger er hver især skridt i den rigtige retning, der sikrer fremdrift mod Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind 2030 Kul udfases fra danske kraftværker Oliefyr udfases 2035 El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi 2050 Hele energiforsyningen el, varme, industri og transport dækkes af vedvarende energi Initiativerne frem til 2020 resulterer i en reduktion af drivhusgasudledningerne på 35 pct. i forhold til 1990 Regeringens energipolitiske målsætninger frem mod 2050 (Kilde: Vores Energi, regeringens oplæg til forhandlingerne om energiaftalen for , nov. 2011) 11

12 Definition af Smart Grid Intelligente elsystemer, der kan integrere alle tilkoblede brugeres adfærd og handlinger både dem der producerer el, dem der forbruger el, og dem der gør begge dele for effektivt at kunne levere en bæredygtig og sikker elforsyning. (European Technology Platform 12

13 Fordele med Smart Grid Indtil nu har elsektoren tilpasset elsystemet ved at lægge flere og større kabler i jorden, opstille flere transformerstationer, mens forbrugerne har været passive forbrugere med et forudsigeligt og regelmæssigt forbrugsmønster. Et intelligent elsystem - et Smart Grid - vil skabe helt nye perspektiver. Forbrugerne vil kunne interagere med elsystemet og produktionen gennem automatiseret og intelligent styring af deres elapparater, hvorved forbrugerne vil komme til at fungere som ressourcer for elsystemet. På bagrund af økonomiske beregninger, foretaget af Energinet.dk, kan det klart konkluderes, at hvis man ønsker et samfund med udbredt anvendelse af elektricitet til transport og opvarmning, vil Smart Grid være den mest effektive og billigste løsning. Vejen frem Den fulde udrulning af Smart Grid ser vi først om mange år, men fundamentet skabes nu. En række netselskaber er i gang med eller planlægger at udskifte elmålere hos private forbrugere med intelligente målere, og udskiftningen af oliefyr med eldrevne varmepumper er allerede godt i gang. I forhold til el- og plug-in hybridbiler ligger den store udbredelse nogle år ude i fremtiden. Men der foregår allerede i dag meget arbejde med konceptudvikling, udvikling af ladestandere og planlægning af udbredelsen af hele ladeinfrastrukturen. Vejen frem mod et intelligent elnet kan kort beskrives i tre faser. Facilitering på kort sigt; etablering på mellemlang sigt og kommercialisering på lang sigt. I faciliteringsfasen fra vil samfundet opleve en stigende grad af udbredelse af elektriske varmepumper, og kommercielle aktører lancerer el- og hybridbiler. I perioden bør elsektoren få mobiliseret og involveret relevante aktører inden for og uden for elsektoren. I etableringsfasen fra ca vil ændringerne på forbrugssiden begynde at tage form, da varmepumperne nu vil have en væsentlig udbredelse og salget af el- og hybridbiler så småt er i gang. Ved udgangen af denne periode skal der være et elsystem, hvor den grundlæggende infrastruktur til Smart Grid er etableret. I kommercialiseringsfasen efter 2020 vil varmepumper være den mest udbredte varmekilde uden for fjernvarme- og naturgasområderne. Samtidig vil el- og hybridbiler være velkendte og udbredte i gadebilledet. Det betyder, at elsystemet kan balanceres via Smart Grid-funktionalitet i form af intelligent styring af forbrugernes fleksible apparater, både i husholdningerne, i transportsektoren og anlæg i industrierne. 13

14 Københavns klimplan, KBH 2025 Københavns Kommune ønsker at vise, at det er muligt at skabe vækst og udvikling, samtidig med at byen er CO 2 -neutral i For at realisere denne ambitionen skal tingene gøres smartere og grønnere og nye muligheder skal identificeres. I kommunens klimaplan er indsatsen frem mod 2025 kategoriseret i fire temaer: energiforbrug, energiproduktion, mobilitet og Københavns Kommune som klimavirksomhed. Energiforbrug: I 2010 var det faktiske varmeforbrug og elforbrug i København henholdsvis GWh og GWh, hvilket giver anledning til 75 pct. af den samlede CO 2 -udledning i København. Frem mod 2025 har København tre hovedudfordringer: Byen vokser med knap indbyggere og nye arbejdspladser, hvilket betyder, at der skal opføres 6,8 mio. m 2 ny by, og det skal sikres, at den voksende by og dens indbyggere er ressourceeffektive. Fremtidssikring af den eksisterende by både i forhold til energiforbrug og indeklima. Størstedelen af ejendommene i København er opført, før det første bygningsreglement blev indført, så alene i de ældre bygninger er der mange rentable energibesparelser at hente, men også en række barrierer for at nå stor effektivitet. Fleksibelt energiforbrug som f.eks. at familiens el-bil oplades, når der er overskud af vedvarende energi i systemet, skal gennemføres, i takt med at andelen af vedvarende energi i energisystemet øges. Energiproduktion: I 2025 vil produktionen af el, varme og køling i København primært være baseret på vind, biomasse, geotermi og affald. Målet er, at fjernvarmen er CO 2 -neutral i 2025, og at elproduktionen fra vedvarende energi samlet set overstiger byens elforbrug. En stor del af fjernvarmen i København produceres som et biprodukt fra elproduktionen på de store kraftvarmeværker i København. Når en større andel af el i fremtiden skal komme fra vind, vil der blive produceret mindre varme. København står i dag og de kommende år over for en række udfordringer i forhold til grøn energiproduktion. Udfordringerne er bl.a. manglende varmeproduktion, liberalisering af affaldssektoren, behov for et fleksibelt energisystem samt behov for strategisk energiplanlægning på tværs af kommunerne i hovedstadsområdet. 14

15 CO2-neutral fjernvarme kræver, at fjernvarmen helt omstilles til CO2-neutrale brændsler, som f.eks. affald, og det betyder, at plasten skal udsorteres fra affaldet, og at der er VE til rådighed, også i spidslastsituationer samt biomasse, der skal transporteres over store afstande. Elforbrug vil føre til udledning af CO 2, indtil elproduktionen er omstillet til vedvarende energiproduktion. Prisen på biomasse forventes at stige, fordi efterspørgslen stiger. Ud over efterspørgslen forventes transportsektoren også i stigende grad at efterspørge biomasseressourcer, i takt med at de fossile brændsler bliver udfaset. Den stigende efterspørgsel betyder også, at fokus på biomassens bæredygtighed skal skærpes, og at der skal udvikles alternativer til biomasse. Mobilitet: Transporten i København skal bidrage til, at byen er grønnere, smartere og sundere i 2025, hvor flere borgere cykler, går og bruger kollektiv transport. Det skal være mest attraktivt at cykle, gå eller tage den kollektive transport, og hvis københavnerne transporterer sig i bil, er målet, at så mange som muligt bruger el-, brint- og hybridbiler eller nye drivmidler som biobrændstoffer Frem mod 2025 er hovedudfordringen: CO 2 -udledningen fra transport svarer til 22 pct. af Københavns samlede CO 2 -udledning, og heraf udgør vejtrafikken alene 70 pct. Transportens andel af CO 2 - udledningen vil stige frem mod 2025, i takt med at udledningerne fra de øvrige sektorer vil falde. Samtidig stiger behovet for transport pga. økonomisk vækst og befolkningstilvækst. Det kommer til at kræve nye, store indsatser, der kan skabe mere fleksibel mobilitet, mindre trængsel, mindre forurening og bedre sundhed samt bidrage til grøn vækst, så Københavns ambition om CO 2 - neutralitet kan nås. 15

16 Københavns Kommune som klimavirksomhed: Københavns Kommune har selv en mulighed for at gøre en indsats for at opfylde målet om CO 2 -neutralitet. Københavns Kommune vil nedsætte energiforbruget i sine egne bygninger, halvere energiforbruget til gadebelysning og gradvis skifte til grønnere transportformer og nye drivmidler i kommunens køretøjer. København som den smarte by Københavns Kommune har en vision om at udvikle den smarte by, så den tager hensyn til brugervenlighed og reducerer ressourceforbruget. Udgangspunktet for den smarte by er helheden, som betyder, at både kapacitetsbegrænsninger, vedvarende energiproduktion, forbrugsmønstre og forbrugsbehov integreres i de løsninger, der vælges. Fremtiden byder på en øget mængde af vedvarende energi i den danske energiforsyning. Det kræver et mere fleksibelt forbrug og et Smart Grid, der sammen kan bidrage til at indpasse mere vedvarende energi i systemet. Et Smart Grid skal være bindeleddet mellem energiproduktionen og forbrugeren. Som en del af den smarte by skal elforbrugere have mulighed for at bruge strøm, når andelen af vedvarende energi i energiproduktionen er høj, og kommunen vil sikre intelligent opladning af egne elbiler. Desuden vil en digital infrastruktur blive udviklet og implementeret, så energi- og vandforbrug i kommunens bygninger kan fjernaflæses på bygningsniveau. Kilde: KBH 2025, Klimaplanen For mere information om KBH 2025 Klimaplanen, Klima/CO2neutral2025.aspx For mere information om Vores Energi, Regeringens energipolitiske målsætninger frem mod Sider/forside.aspx 16

17 17 Copyright BlomInfo

18 Proces Opgaven Som deltager på Summer School kommer du den første dag i en arbejdsgruppe med fire andre studerende. Der er i alt fire arbejdsgrupper, som så vidt muligt er sammensat på tværs af studieretninger. Ugens forløb er inddelt i tre faser: 1. En visionsfase, hvor du sammen med din arbejdsgruppe definerer visionen for bæredygtig energiforsyning til København 2050 med udgangspunkt i Smart Grid-konceptet. 2. En konceptfase, hvor I skal udarbejde et koncept for København En handlings- og tidsplanfase, hvor I lægger planen for, hvordan målet nås, og hvem der er involveret. Hver arbejdsgruppe skal udarbejde en vision for bæredygtig energiforsyning til København 2050 med udgangspunkt i Smart Grid-konceptet. Ud fra visionen skal I udarbejde et koncept for implementeringen af et københavnsk Smart Grid, som skal danne fundamentet for en bæredygtig energiforsyning i I konceptet skal I redegøre for, hvordan I vil overvinde de barrierer, som i dag eksisterer for Smart Grid implementering som f.eks. økonomi, politisk opbakning, teknologi, fælles standarder, adfærdsændring og I skal beskrive, hvordan Smart Grid implementeringen understøtter en bæredygtig energiforsyning. Til sidst skal I lægge en plan for, hvordan målet nås, og hvem der skal gøre det. Visionen Visionen er et fremtidsperspektiv, der beskriver jeres drømmesyn for bæredygtig energiforsyning til København Visionen skal fortælle byens borgere, erhvervslivet, forvaltere og samarbejdspartnere og andre relevante aktører, hvor I gerne vil hen, i hvilken retning I arbejder, og hvilken karakter målet har. En vision anvendes ofte i planmæssig sammenhæng som udtryk for en idé eller en drøm om udviklingen af et byområde, en by eller en hel kommune. Visionen skal være kort og klart formuleret for at kunne fungere som en stærk og fælles retningsanvisning. Visionen udarbejdes på baggrund af de oplysninger og det materiale, I modtager, og jeres egne ideer og viden. Visionen skal understøtte bæredygtighed, herunder en fortsættelse af tankerne bag Københavns Kommunes Klimaplan CHP Afleveringskrav til præsentationen for visionen: - Én sætning/titel, der beskriver jeres vision for bæredygtig Smart Grid energiforsyning til København 2050, suppleret med en kort fremtidsfortælling om Københavns Kommune. 18

19 Vision kommer fra det latinske ord visio, der betyder syn eller drømmesyn 19

20 I konceptuel skitsering gælder det om at udtrykke sig præcist om noget uskarpt 20

21 Koncept Konceptet har til formål at gøre visionen til virkelighed, at omdanne visionen til et designforslag - give visionen form. Konceptet behøver ikke rumme konkrete detailløsninger, men skal indeholde en overordnet beskrivelse af, hvordan visionen kan opnås. Koncepter har typisk et højt abstraktionsniveau. Konceptet skal indeholde en beskrivelse/visualisering af det valgte koncept med en beskrivelse af fremtidens bæredygtige energiforsyning i København i 2050 i forhold til Smart Grid. Barrierer som politik, økonomi, teknologi, CO 2 - neutralitet, adfærd og samarbejde kan indgå i beskrivelsen. Konceptet skal bygge videre på tankerne i Klimaplanen 2025 for København og opfylde målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler. Jeres gruppe skal udarbejde plancher, der - foruden jeres vision - viser hovedtrækkene i jeres valgte koncept. Det er op til dig og din gruppe at beslutte, hvordan konceptet skal præsenteres på plancherne. Handlings- og tidsplan En handlings- og tidsplan lister og prioriterer de tiltag, der skal føre til en realisering af konceptet, og er opstillet med tidspunkter for, hvornår de enkelte tiltag skal være gennemført. Handlings- og tidsplanen skal, med andre ord, være den korte opskrift på, hvordan konceptet skal realiseres, hvem der er ansvarlig for udførelsen, og hvornår de enkelte tiltag skal være gennemført. Jeres gruppe skal præsentere jeres handlings- og tidsplan for dommerpanelet og beskrive, hvordan jeres handlingsog tidsplan sikrer, at jeres koncept gennemføres. Afleveringskrav: Kort handlings- og tidsplan, præsenteret mundligt (må gerne indgå som element på jeres plancher) Handlingsplan er en ofte prioriteret række af aktiviteter eller programmer, som iværksættes for at forfølge bestemte formål. Afleveringskrav: Visuelle plancher 21

22 Bedømmelse Din gruppe skal afslutningsvis præsentere jeres vision, koncept og handlings- og tidsplan for et dommerpanel. Præsentationen skal som minimum indeholde plancher i A0. Herudover er det helt op til din gruppe at bestemme præsentationernes eksakte indhold. Alle grupper får tildelt en stand om fredagen, hvor plancher skal hænges op, og hvor præsentationerne kommer til at foregå. I bedømmelsen af projekterne lægger vi vægt på følgende kriterier: 1. Er der sammenspil mellem vision og koncept? 2. Hvor visionært er projektet, og hvor godt beskrives og overvindes barrierer for Smart Grid implementeringen? 3. Er der i konceptet taget højde for mobilitet, økonomi, miljø, menneskelig adfærd kvaliteter? 4. Hvor højt er innovationsniveauet? Præsentationer 1: Tirsdag d. 21. kl Præsentation af vision Med udgangspunkt i mandagens arbejde præsenterer hver gruppe deres foreløbige vision for en anden gruppe. 2: Onsdag d. 22. kl Præsentation af koncept Med udgangspunkt i tirsdagens og onsdagens arbejde præsenterer hver gruppe deres koncept for en anden gruppe. Præsentationen skal indeholde en redegørelse for det valgte koncept med en overordnet beskrivelse af fremtidens bæredygtige energiforsyning i København i 2050 i forhold til Smart Grid. Barrierer som politik, økonomi, teknologi, CO 2 -neutralitet, adfærd og samarbejde kan indgå. 3: Torsdag d. 23. kl Præsentation af handlingsplan Med udgangspunkt i mandagens arbejde præsenterer hver gruppe deres foreløbige handlingsplan for en anden gruppe. 4: Fredag d. 24. kl. 12:00 Præsentation for dommerpanel Vision, koncept og handlingsplan præsenteres for dommer panelet. 22

23 Efter præsentationerne vil der være feedback fra de andre grupper og fra Grontmijs medarbejdere. Hver gruppe præsenterer sit projekt for dommerpanelet. Præsentationen foregår ved gruppens plancher, som er udstillet i ankomstområdet. Hver gruppe har 10 min. til præsentation og 10 min. til spørgsmål. Efter præsentationer og præmieoverrækkelse til vindergruppen vil der være en reception, hvor Grontmijs medarbejdere, kunder og andre gæster har mulighed for at se projekterne. Dommerpanel: Søren Larsen, Adm. direktør Grontmij A/S Jørgen Abildgaard, Teknik- og miljødirektør, Københavns Kommune Poul Erik Morthorst, Professor, DTU Management Engineering Torben Glar Nielsen, Eldivisionsdirektør, Energinet.dk VISUALISERING På Summer School 2012 vil et visualiseringsfirma være behjælpelig med grafisk fremstilling og formidling af jeres projekter og urban design. Søren Dyck Madsen, Energi- og klimamedarbejder, Det Økologiske Råd 23

24 Ugeplan Summer School 2012 Det store perspektiv Mandag d. 20/ Møde og morgenbrød 0830 Velkommen 0900 Forventninger, udbytte, ugens program 0930 Energiforsyning til Smart Cities i en urbaniseret verden 1045 Visualiseringsfirma præsentation 1100 Vision, koncept, handlingsplan Teknikken bag Tirsdag d. 21/ Morgenmad 0800 Introduktion til dagen 0815 Gruppearbejde Vision 0930 Præsentation af Vision 1030 Transport til DTU 1100 Besøg på PowerLabDK på DTU Adfærd og implementering Onsdag d. 22/ Morgenmad 0800 Introduktion til dagen Smart Grid teknologi - Siemens 0845 Pause 0900 Hvordan får vi befolkningen som medspiller i Smart Grid implementeringen? 1015 Gruppearbejde: Koncept 1145 Frokost 1215 Speeddating 1245 København i Gruppearbejde, vision 1245 Transport til Grontmij 1315 Frokost 1345 Økonomiske og politiske forudsætninger, scenarier og forretningsmodeller 1230 Kommerciel aktør indenfor SmartGrid implementering 1300 Frokost 1330 Innovation Fur, casefortælling om adfærd fra Fur Gruppearbejde: Koncept 1530 Tværfagligt samarbejde 1500 Gruppearbejde: Koncept 1515 Præsentation af Koncept 1615 Gruppearbejde, vision 1615 Gruppearbejde: Handlingsplan 1800 Aften arrangement: Grill i gården 1800 Aftensmad til alle der ønsker 1800 Aftensmad til alle der ønsker 24

25 Arbejdsdag Torsdag d. 23/ Morgenmad 0800 Introduktion til dagen 0815 København 2050, udviklingstendenser i samfundet 0845 Gruppearbejde og løbende intern vejledning 1200 Præsentationsteknik 1300 Frokost 1330 Gruppearbejde og løbende intern vejledning 1430 Præsentation af handlingsplan 1530 Gruppearbejde: Forberede præsentation Præsentationer Fredag d. 24/ Morgenmad 0800 Introduktion til dagen 0815 Gruppearbejde: Forberede præsentation 1100 Gruppearbejde Dommerne vurderer placher 1130 Frokost og materiale 1200 Præsentation af gruppernes arbejde 1400 Let anretning og drinks 1530 Mulighed for at tage bad og klæde om hos Grontmij inden festen Oplæg Forelæsning 1: Energiforsyning til Smart Cities i en urbaniseret verden, Hans Larsen, Systemanalyse Risø Forelæsning 2: Vision, koncept og handlings- og tidsplan, Kirstine Hanghøj, Grontmij A/S Forelæsning 3: København i 2025, Jørgen Abildgaard, Københavns Kommune Forelæsning 4: Tværfagligt samarbejde, Kristine Hanghøj, Grontmij Forelæsning 5: Besøg på PowerLabDK, DTU Forelæsning 6: Økonomiske og politiske forudsætninger, scenarier og forretningsmodeller, Jørgen S. Christensen, Energinet.dk Forelæsning 7: Smart Grid teknologi fra en kommerciel aktør, Andreea Balasiu, Siemens Forelæsning 8: Hvordan får vi befolkningen som medspiller i Smart Grid implementeringen? Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforsknings institut (SBI) Forelæsning 9: Smart Grid teknologi fra en kommerciel aktør, Per Rømer Kofod, ABB Forelæsning 10: Innovation Fur, casefortælling om adfærd fra Fur, Gitte Thybo, EnergiMidt Forelæsning 11: København 2050, udviklingstendenser i samfundet, Brian Gardner Mogensen, Grontmij A/S Forelæsning 12: Præsentationsteknik, Christian Malling, Grontmij A/S 1800 Aftensmad til alle der ønsker 1800 Afslutningsfest 25

26 Need to know Mødetidspunkt Du skal møde mandag den 20. august kl på Grontmijs kontor Granskoven 8, 2600 Glostrup, hvor der vil være morgenmad. Kl er der officiel velkomst. Programmet starter kl hver morgen, dog kl mandag, og strækker sig, så længe grupperne arbejder (se også ugeplanen s ). Der er mulighed for at få morgenmad fra kl. 7:30 hver morgen og noget at spise hver aften. Medbring Vi opfordrer alle studerende til at medbringe bærbare computere og evt. digitalkamera. Er der nogen, der har særlige tegneredskaber eller lignende, må I gerne medbringe dem, ellers stiller Grontmij diverse redskaber m.m. til rådighed. Forplejning Hele ugen er der morgenmad, frokost og aftensmad i Grontmij for dem, der ønsker. Overnatning Du skal selv sørge for overnatning. Transport Bus 166 kører til Stenager fra Glostrup Station. Derfra er der ca. 5 min at gå. Se for tidspunkter m.m. Afslutningsfest Vanen tro vil der fredag aften efter præsentationen blive holdt et brag af en afslutningsfest for alle deltagere, dommere og oplægsholdere. Festen begynder på Madklubben Steak fredag den 26. august kl , hvis ejer, Anders Aagaard Jensen, er kendt fra madprogrammet Masterchef på tv3. 26