Indhold NYT BILLED. Praktis 24 Ugeplan 24 Oplæg 24 Need to know 26

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold NYT BILLED. Praktis 24 Ugeplan 24 Oplæg 24 Need to know 26"

Transkript

1 SMART GRIDS CPH Summer School 2012 Fremtidens energiforsyning

2 2

3 NYT BILLED Indhold Intro 4 Summer School Bæredygtig energiforsyning og Smart Grid i København i Praktis 24 Ugeplan 24 Oplæg 24 Need to know 26 Baggrund 6 København som verdens første CO 2 -neutrale hovedstad 6 CO 2 -neutralite 6 CO 2 -neutralitet gennem energiplanlægning 8 Smart Grid i Danmark 11 Københavns klimplan, KBH Grontmij 28 Vi skaber bæredygtige forbedringer i de omgivelser, vi arbejder og lever i. 28 Grontmij og bæredygtige løsninger 28 Proces 18 Opgaven 18 Visionen 18 Koncept 20 Handlings- og tidsplan 20 Bedømmelse 22 Præsentationer 22 3

4 Summer School 2012 På Grontmijs Summer School kommer du helt tæt på en af de store spillere på det europæiske rådgivningsmarked. Vi inviterer dig indenfor i vores internationale videnshus og introducerer dig for komplekse problemstillinger, som du skal løse i samarbejde med andre studerende på tværs af uddannelsesretninger. Bedst af alt får du en uge fyldt med oplevelser og inspiration både fagligt og socialt. Du får desuden rig mulighed for at udfolde din kreative side for det bliver en uge med højt til loftet. Grontmijs Summer School er en oplagt mulighed for at få afprøvet dine kompetencer og teorier i praksis. Samtidig får du en smagsprøve på nogle af de udfordringer, du som færdiguddannet vil stå overfor. Desuden vil Summer School give dig en unik mulighed for at styrke dit netværk til erhvervslivet og studerende som dig selv. I løbet af ugen skal du i samarbejde med andre studerende opstille en vision for fremtidens bæredygtige energiforsyning og skitsere udbygningen af et Smart Grid i København. 4

5 Bæredygtig energiforsyning og Smart Grid i København i 2050 Under temaet Bæredygtig energiforsyning og Smart Grid i København udfordrer vi dig og dine medstuderende til at udtænke fremtidens bæredygtige energiforsyning i København under udbygning og implementering af et Smart Grid løsninger. Vi skal i løbet af ugen arbejde med energiforsyning og Smart Grid ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor Københavns Kommunes klimaplan 2025, stigende indbyggertal, teknologiudvikling, menneskelig adfærd, økonomi og politiske barrierer skal integreres i et samlet forslag. Målet er at udvikle en vision, et koncept og en handlingsog tidsplan for bæredygtig energiforsyning og Smart Grid implementering i København i En vision om en bæredygtig energiforsyning, der baserer sig på et Smart Grid, omfatter mere end blot implementering af teknologiske løsninger der skal kreative ideer i spil. Løsningerne skal integreres i en social, økonomisk og politisk balance, tage højde for virksomheders udvikling og vækstpotentialer, befolkningstilvækst og -engagement i klimaindsatsen og skabe rammerne for et bæredygtigt fossilfrit samfund, under forudsætning af, at livskvalitet for byens borgere, turister og andre besøgende bevares. Vi vil i løbet af ugen motivere og inspirere dig til at udvikle og designe nye og skæve ideer, arbejde tværfagligt, være kreativ og meget, meget mere. 5

6 Baggrund København som verdens første CO 2 -neutrale hovedstad I 2025 er København verdens første CO 2 -neutrale hovedstad, og byens virksomheder og universiteter er førende i udviklingen af grønne løsninger, der skaber øget beskæftigelse og grøn vækst. (KBH 2025 Klimaplanen). Målet om at være CO 2 -neutral i år 2025 er formuleret i KBH 2025 Klimaplanen, som Københavns Kommune forventer at vedtage den 23. august 2012, altså dagen inden vi afslutter denne Summer School. CO 2 -neutralitet At København skal være CO 2 -neutral betyder, at nettoudledningen af CO 2 skal være nul. Dvs. at der godt må være en udledning af CO 2, men at den skal modsvares af en overproduktion af grøn energi. I 2025 vil udledningen af CO 2 i Københavns Kommune være reduceret fra 1,9 mio. tons i 2011 til ca. 1,16 mio. tons som følge af energipolitiske forlig om at omlægge de eksisterende kraftvarmeværker fra kul til biomasse. Det er denne CO 2 -udledning, som Københavns Kommune vil reducere til nul gennem yderligere tiltag. I 2025 vil der dog uundgåeligt stadig være en vis CO 2 - udledning fra bl.a. trafik i København. For at fortrænge CO 2 -udledningen fra trafikken, og dermed leve op til CO 2 -neutralitet, vil København have en nettoproduktion 6

7 Det betyder, at CO2-neutralitet vil være et moving target for København, som byen kun kan fastholde, hvis arbejdet med udledningerne, herunder fra trafik, fortsætter efter af el baseret på vedvarende energi, der kan fortrænge kulbaseret elproduktion andre steder i energisystemet. Dermed kompenseres for CO 2 -udledningen fra trafik. Denne kompensering for CO 2 -udledningen er imidlertid kun mulig, så længe der er en kulbaseret elproduktion i Danmark. På baggrund af regeringens målsætning om, at den danske varme- og elproduktion skal være uafhængig af fossile brændsler i 2035, må det forventes, at situationen vil ændre sig efter Frem mod 2025 forventes København at vokse med knap nye indbyggere og nye arbejdspladser. Det betyder, at der skal opføres 6,8 mio. m 2 ny by, og udviklingen forventes at fortsætte frem mod Der vil derfor være brug for helt nye ideer for at fastholde ambitionen om en bæredygtig energiforsyning til København efter Kilde: KBH 2025, Klimaplanen 7

8 Bæredygtighed Bæredygtighed handler om at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og fremover. Med ordene fra FN s Brundtlandrapport fra 1987 er bæredygtighed det, som Bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare". Når du og dine medstuderede på Summer School skal skabe en bæredygtig energiforsyning, skal her forstås en vision, der tager hensyn til både miljømæssige, sociale og økonomiske forhold. Bæredygtig energiforsyning handler derfor ikke kun om at reducere CO 2 -udledningen og gøre en indsats mod klimaforandringerne, men også om at forene økonomisk og samfundsmæssig vækst med et renere miljø og mere natur og højne livskvaliteten for byens borgere, virksomheder og institutioner. CO 2 -neutralitet gennem energiplanlægning Energiplanlægning på kommunalt niveau er en videreudvikling af varmeplanlægningen, som kendetegnede kommunernes engagement i energiområdet i 80 erne. Varmeplanlægningen skulle sikre udbygningen af naturgasnettet og et marked for gassen især til fjernvarmeproduktion. Planlægningen af elforsyningen varetages af elselskaberne og reguleres af staten, men flere og flere kommuner engagerer sig i det samlede energisystem i kommunen i samarbejde med forsyningerne. Når kommunerne i dag arbejder med energiplanlægning, sker det ofte i forbindelse med klimaarbejdet det er på energiområdet, at de største muligheder for at reducere udledningerne af drivhusgasserne findes og energibesparelser, fjernvarme og vedvarende energi er de mest 8

9 rentable måder at nå reduktioner på. Planlægningen af elproduktionen og varmeforsyningen sker i dag stort set uafhængigt af hinanden og styres i forhold til vores forbrug. Fjernvarmeledninger og elledninger er ikke noget, vi oplever i byrummet. Energiinfrastrukturen er gemt væk, og de anlæg, der leverer det varme vand til fjernvarmenettet eller elektriciteten til vores apparater, er ofte placeret langt væk i storbyernes periferi. Produktionen af el og varme sker primært på store centrale kraftvarmeværker, men også på et stort antal decentrale kraftvarmeværker, hvoraf en del er biomassefyrede og sker, så vi altid har det, vi har brug for, uden at vi behøver at involveres i det. Men det er værd at bemærke, at en stor del af vores el-produktion er i dag styret af varmeefterspørgslen. I fremtiden bliver det anderledes. En stor del af produktionen kan vi ikke styre den sker, når vinden blæser, solen skinner, eller når affaldet skal bortskaffes og så bliver der brug for, at vi også tænker på at tilpasse vores forbrug til produktionen og ikke kun omvendt. Lagring af energi bliver vigtigt til at udjævne fluktuationerne. Vi kan gemme varmt vand til fjernvarme i store tanke og lagre el i batterier, men der bliver brug for endnu flere måder at. 9

10 El produceres på centrale anlæg, når vi har brug for det, og overskudsvarmen ledes ud til forbrugerne i byerne. Med mere vindmøllestrøm bliver der ikke brug for de centrale kraftværker i samme grad som nu. Uden overskudsvarme skal fjernvarmevandet opvarmes på anden vis og varmeforbruget reduceres betydeligt. Fjernvarmen kan være en vigtig buffer i elsystemet, fordi el kan anvendes til at producere varme, når der er overproduktion af el, og lagres i store akkumuleringstanke. Elbiler kan medvirke både til at lagre el og til at udnytte fluktuationer i produktionen. Derfor vil fremtidens energiplanlægning også handle om transportsektoren. Energibesparelser er i høj grad noget, der påvirker vores bygninger og afhænger af det udstyr, vi anvender i dem. Solceller og solvarmeanlæg er synlige, og styring af forbruget kræver, at vi som forbrugere investerer i udstyr, hvis energiforbrug kan styres. Det betyder, at energiforbrug og forsyning vil involvere langt flere aktører end nu, og at de skal samarbejde på nye måder. Det er dette smarte energisystem, som vi skal planlægge for, hvor elsystemet er rygraden, og varme-, køle- og transportsektoren er vigtige elementer i at få det hele til at balancere. 10

11 Smart Grid i Danmark Elforbruget og elproduktionen i Danmark omstilles de kommende år markant. I takt med at gamle oliefyr bliver udskiftet med elektriske varmepumper og benzinbilen med en elbil, får elforbrugerne brug for nye ydelser. Elsektoren skal være klar til at levere disse ydelser med den samme høje leveringssikkerhed som hidtil, i en situation, hvor elproduktionen i højere grad kommer fra vedvarende energikilder. Med Danmarks ambitiøse klima- og energipolitiske målsætninger om at reducere CO 2 -udledningen, integrere mere vedvarende energi i elproduktionen og forbedre energieffektiviteten, opstår behovet for at forstærke og udbygge elsystemet, så det kan håndtere behovet for et effektivt samspil mellem vindkraftproduktion, varmepumper i private hustande, fjernvarmesektoren og i industrien samt elbiler og plug-in hybridbiler. Ligeledes skal el-systemet også kunne håndtere, at der indimellem hverken er sol eller vindkraftproduktion. Med andre ord så er der behov for udvikling og implementering af et Smart Grid, som effektivt kan håndtere et øget og ændret elforbrug samt en mere fluktuerende produktion og skabe et dynamisk samspil mellem elsystem og forbrugere gennem måling, styring og automatik i elnettet og hos forbrugerne. Regeringens energipolitiske milepæl frem mod 2050 For at sikre, at vi opnår 100 pct vedvarrende energi i 2050, har regeringen en række energipolitiske milepæle i årerne 2020, 2030 og Disse målsætninger er hver især skridt i den rigtige retning, der sikrer fremdrift mod Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind 2030 Kul udfases fra danske kraftværker Oliefyr udfases 2035 El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi 2050 Hele energiforsyningen el, varme, industri og transport dækkes af vedvarende energi Initiativerne frem til 2020 resulterer i en reduktion af drivhusgasudledningerne på 35 pct. i forhold til 1990 Regeringens energipolitiske målsætninger frem mod 2050 (Kilde: Vores Energi, regeringens oplæg til forhandlingerne om energiaftalen for , nov. 2011) 11

12 Definition af Smart Grid Intelligente elsystemer, der kan integrere alle tilkoblede brugeres adfærd og handlinger både dem der producerer el, dem der forbruger el, og dem der gør begge dele for effektivt at kunne levere en bæredygtig og sikker elforsyning. (European Technology Platform 12

13 Fordele med Smart Grid Indtil nu har elsektoren tilpasset elsystemet ved at lægge flere og større kabler i jorden, opstille flere transformerstationer, mens forbrugerne har været passive forbrugere med et forudsigeligt og regelmæssigt forbrugsmønster. Et intelligent elsystem - et Smart Grid - vil skabe helt nye perspektiver. Forbrugerne vil kunne interagere med elsystemet og produktionen gennem automatiseret og intelligent styring af deres elapparater, hvorved forbrugerne vil komme til at fungere som ressourcer for elsystemet. På bagrund af økonomiske beregninger, foretaget af Energinet.dk, kan det klart konkluderes, at hvis man ønsker et samfund med udbredt anvendelse af elektricitet til transport og opvarmning, vil Smart Grid være den mest effektive og billigste løsning. Vejen frem Den fulde udrulning af Smart Grid ser vi først om mange år, men fundamentet skabes nu. En række netselskaber er i gang med eller planlægger at udskifte elmålere hos private forbrugere med intelligente målere, og udskiftningen af oliefyr med eldrevne varmepumper er allerede godt i gang. I forhold til el- og plug-in hybridbiler ligger den store udbredelse nogle år ude i fremtiden. Men der foregår allerede i dag meget arbejde med konceptudvikling, udvikling af ladestandere og planlægning af udbredelsen af hele ladeinfrastrukturen. Vejen frem mod et intelligent elnet kan kort beskrives i tre faser. Facilitering på kort sigt; etablering på mellemlang sigt og kommercialisering på lang sigt. I faciliteringsfasen fra vil samfundet opleve en stigende grad af udbredelse af elektriske varmepumper, og kommercielle aktører lancerer el- og hybridbiler. I perioden bør elsektoren få mobiliseret og involveret relevante aktører inden for og uden for elsektoren. I etableringsfasen fra ca vil ændringerne på forbrugssiden begynde at tage form, da varmepumperne nu vil have en væsentlig udbredelse og salget af el- og hybridbiler så småt er i gang. Ved udgangen af denne periode skal der være et elsystem, hvor den grundlæggende infrastruktur til Smart Grid er etableret. I kommercialiseringsfasen efter 2020 vil varmepumper være den mest udbredte varmekilde uden for fjernvarme- og naturgasområderne. Samtidig vil el- og hybridbiler være velkendte og udbredte i gadebilledet. Det betyder, at elsystemet kan balanceres via Smart Grid-funktionalitet i form af intelligent styring af forbrugernes fleksible apparater, både i husholdningerne, i transportsektoren og anlæg i industrierne. 13

14 Københavns klimplan, KBH 2025 Københavns Kommune ønsker at vise, at det er muligt at skabe vækst og udvikling, samtidig med at byen er CO 2 -neutral i For at realisere denne ambitionen skal tingene gøres smartere og grønnere og nye muligheder skal identificeres. I kommunens klimaplan er indsatsen frem mod 2025 kategoriseret i fire temaer: energiforbrug, energiproduktion, mobilitet og Københavns Kommune som klimavirksomhed. Energiforbrug: I 2010 var det faktiske varmeforbrug og elforbrug i København henholdsvis GWh og GWh, hvilket giver anledning til 75 pct. af den samlede CO 2 -udledning i København. Frem mod 2025 har København tre hovedudfordringer: Byen vokser med knap indbyggere og nye arbejdspladser, hvilket betyder, at der skal opføres 6,8 mio. m 2 ny by, og det skal sikres, at den voksende by og dens indbyggere er ressourceeffektive. Fremtidssikring af den eksisterende by både i forhold til energiforbrug og indeklima. Størstedelen af ejendommene i København er opført, før det første bygningsreglement blev indført, så alene i de ældre bygninger er der mange rentable energibesparelser at hente, men også en række barrierer for at nå stor effektivitet. Fleksibelt energiforbrug som f.eks. at familiens el-bil oplades, når der er overskud af vedvarende energi i systemet, skal gennemføres, i takt med at andelen af vedvarende energi i energisystemet øges. Energiproduktion: I 2025 vil produktionen af el, varme og køling i København primært være baseret på vind, biomasse, geotermi og affald. Målet er, at fjernvarmen er CO 2 -neutral i 2025, og at elproduktionen fra vedvarende energi samlet set overstiger byens elforbrug. En stor del af fjernvarmen i København produceres som et biprodukt fra elproduktionen på de store kraftvarmeværker i København. Når en større andel af el i fremtiden skal komme fra vind, vil der blive produceret mindre varme. København står i dag og de kommende år over for en række udfordringer i forhold til grøn energiproduktion. Udfordringerne er bl.a. manglende varmeproduktion, liberalisering af affaldssektoren, behov for et fleksibelt energisystem samt behov for strategisk energiplanlægning på tværs af kommunerne i hovedstadsområdet. 14

15 CO2-neutral fjernvarme kræver, at fjernvarmen helt omstilles til CO2-neutrale brændsler, som f.eks. affald, og det betyder, at plasten skal udsorteres fra affaldet, og at der er VE til rådighed, også i spidslastsituationer samt biomasse, der skal transporteres over store afstande. Elforbrug vil føre til udledning af CO 2, indtil elproduktionen er omstillet til vedvarende energiproduktion. Prisen på biomasse forventes at stige, fordi efterspørgslen stiger. Ud over efterspørgslen forventes transportsektoren også i stigende grad at efterspørge biomasseressourcer, i takt med at de fossile brændsler bliver udfaset. Den stigende efterspørgsel betyder også, at fokus på biomassens bæredygtighed skal skærpes, og at der skal udvikles alternativer til biomasse. Mobilitet: Transporten i København skal bidrage til, at byen er grønnere, smartere og sundere i 2025, hvor flere borgere cykler, går og bruger kollektiv transport. Det skal være mest attraktivt at cykle, gå eller tage den kollektive transport, og hvis københavnerne transporterer sig i bil, er målet, at så mange som muligt bruger el-, brint- og hybridbiler eller nye drivmidler som biobrændstoffer Frem mod 2025 er hovedudfordringen: CO 2 -udledningen fra transport svarer til 22 pct. af Københavns samlede CO 2 -udledning, og heraf udgør vejtrafikken alene 70 pct. Transportens andel af CO 2 - udledningen vil stige frem mod 2025, i takt med at udledningerne fra de øvrige sektorer vil falde. Samtidig stiger behovet for transport pga. økonomisk vækst og befolkningstilvækst. Det kommer til at kræve nye, store indsatser, der kan skabe mere fleksibel mobilitet, mindre trængsel, mindre forurening og bedre sundhed samt bidrage til grøn vækst, så Københavns ambition om CO 2 - neutralitet kan nås. 15

16 Københavns Kommune som klimavirksomhed: Københavns Kommune har selv en mulighed for at gøre en indsats for at opfylde målet om CO 2 -neutralitet. Københavns Kommune vil nedsætte energiforbruget i sine egne bygninger, halvere energiforbruget til gadebelysning og gradvis skifte til grønnere transportformer og nye drivmidler i kommunens køretøjer. København som den smarte by Københavns Kommune har en vision om at udvikle den smarte by, så den tager hensyn til brugervenlighed og reducerer ressourceforbruget. Udgangspunktet for den smarte by er helheden, som betyder, at både kapacitetsbegrænsninger, vedvarende energiproduktion, forbrugsmønstre og forbrugsbehov integreres i de løsninger, der vælges. Fremtiden byder på en øget mængde af vedvarende energi i den danske energiforsyning. Det kræver et mere fleksibelt forbrug og et Smart Grid, der sammen kan bidrage til at indpasse mere vedvarende energi i systemet. Et Smart Grid skal være bindeleddet mellem energiproduktionen og forbrugeren. Som en del af den smarte by skal elforbrugere have mulighed for at bruge strøm, når andelen af vedvarende energi i energiproduktionen er høj, og kommunen vil sikre intelligent opladning af egne elbiler. Desuden vil en digital infrastruktur blive udviklet og implementeret, så energi- og vandforbrug i kommunens bygninger kan fjernaflæses på bygningsniveau. Kilde: KBH 2025, Klimaplanen For mere information om KBH 2025 Klimaplanen, Klima/CO2neutral2025.aspx For mere information om Vores Energi, Regeringens energipolitiske målsætninger frem mod Sider/forside.aspx 16

17 17 Copyright BlomInfo

18 Proces Opgaven Som deltager på Summer School kommer du den første dag i en arbejdsgruppe med fire andre studerende. Der er i alt fire arbejdsgrupper, som så vidt muligt er sammensat på tværs af studieretninger. Ugens forløb er inddelt i tre faser: 1. En visionsfase, hvor du sammen med din arbejdsgruppe definerer visionen for bæredygtig energiforsyning til København 2050 med udgangspunkt i Smart Grid-konceptet. 2. En konceptfase, hvor I skal udarbejde et koncept for København En handlings- og tidsplanfase, hvor I lægger planen for, hvordan målet nås, og hvem der er involveret. Hver arbejdsgruppe skal udarbejde en vision for bæredygtig energiforsyning til København 2050 med udgangspunkt i Smart Grid-konceptet. Ud fra visionen skal I udarbejde et koncept for implementeringen af et københavnsk Smart Grid, som skal danne fundamentet for en bæredygtig energiforsyning i I konceptet skal I redegøre for, hvordan I vil overvinde de barrierer, som i dag eksisterer for Smart Grid implementering som f.eks. økonomi, politisk opbakning, teknologi, fælles standarder, adfærdsændring og I skal beskrive, hvordan Smart Grid implementeringen understøtter en bæredygtig energiforsyning. Til sidst skal I lægge en plan for, hvordan målet nås, og hvem der skal gøre det. Visionen Visionen er et fremtidsperspektiv, der beskriver jeres drømmesyn for bæredygtig energiforsyning til København Visionen skal fortælle byens borgere, erhvervslivet, forvaltere og samarbejdspartnere og andre relevante aktører, hvor I gerne vil hen, i hvilken retning I arbejder, og hvilken karakter målet har. En vision anvendes ofte i planmæssig sammenhæng som udtryk for en idé eller en drøm om udviklingen af et byområde, en by eller en hel kommune. Visionen skal være kort og klart formuleret for at kunne fungere som en stærk og fælles retningsanvisning. Visionen udarbejdes på baggrund af de oplysninger og det materiale, I modtager, og jeres egne ideer og viden. Visionen skal understøtte bæredygtighed, herunder en fortsættelse af tankerne bag Københavns Kommunes Klimaplan CHP Afleveringskrav til præsentationen for visionen: - Én sætning/titel, der beskriver jeres vision for bæredygtig Smart Grid energiforsyning til København 2050, suppleret med en kort fremtidsfortælling om Københavns Kommune. 18

19 Vision kommer fra det latinske ord visio, der betyder syn eller drømmesyn 19

20 I konceptuel skitsering gælder det om at udtrykke sig præcist om noget uskarpt 20

21 Koncept Konceptet har til formål at gøre visionen til virkelighed, at omdanne visionen til et designforslag - give visionen form. Konceptet behøver ikke rumme konkrete detailløsninger, men skal indeholde en overordnet beskrivelse af, hvordan visionen kan opnås. Koncepter har typisk et højt abstraktionsniveau. Konceptet skal indeholde en beskrivelse/visualisering af det valgte koncept med en beskrivelse af fremtidens bæredygtige energiforsyning i København i 2050 i forhold til Smart Grid. Barrierer som politik, økonomi, teknologi, CO 2 - neutralitet, adfærd og samarbejde kan indgå i beskrivelsen. Konceptet skal bygge videre på tankerne i Klimaplanen 2025 for København og opfylde målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler. Jeres gruppe skal udarbejde plancher, der - foruden jeres vision - viser hovedtrækkene i jeres valgte koncept. Det er op til dig og din gruppe at beslutte, hvordan konceptet skal præsenteres på plancherne. Handlings- og tidsplan En handlings- og tidsplan lister og prioriterer de tiltag, der skal føre til en realisering af konceptet, og er opstillet med tidspunkter for, hvornår de enkelte tiltag skal være gennemført. Handlings- og tidsplanen skal, med andre ord, være den korte opskrift på, hvordan konceptet skal realiseres, hvem der er ansvarlig for udførelsen, og hvornår de enkelte tiltag skal være gennemført. Jeres gruppe skal præsentere jeres handlings- og tidsplan for dommerpanelet og beskrive, hvordan jeres handlingsog tidsplan sikrer, at jeres koncept gennemføres. Afleveringskrav: Kort handlings- og tidsplan, præsenteret mundligt (må gerne indgå som element på jeres plancher) Handlingsplan er en ofte prioriteret række af aktiviteter eller programmer, som iværksættes for at forfølge bestemte formål. Afleveringskrav: Visuelle plancher 21

22 Bedømmelse Din gruppe skal afslutningsvis præsentere jeres vision, koncept og handlings- og tidsplan for et dommerpanel. Præsentationen skal som minimum indeholde plancher i A0. Herudover er det helt op til din gruppe at bestemme præsentationernes eksakte indhold. Alle grupper får tildelt en stand om fredagen, hvor plancher skal hænges op, og hvor præsentationerne kommer til at foregå. I bedømmelsen af projekterne lægger vi vægt på følgende kriterier: 1. Er der sammenspil mellem vision og koncept? 2. Hvor visionært er projektet, og hvor godt beskrives og overvindes barrierer for Smart Grid implementeringen? 3. Er der i konceptet taget højde for mobilitet, økonomi, miljø, menneskelig adfærd kvaliteter? 4. Hvor højt er innovationsniveauet? Præsentationer 1: Tirsdag d. 21. kl Præsentation af vision Med udgangspunkt i mandagens arbejde præsenterer hver gruppe deres foreløbige vision for en anden gruppe. 2: Onsdag d. 22. kl Præsentation af koncept Med udgangspunkt i tirsdagens og onsdagens arbejde præsenterer hver gruppe deres koncept for en anden gruppe. Præsentationen skal indeholde en redegørelse for det valgte koncept med en overordnet beskrivelse af fremtidens bæredygtige energiforsyning i København i 2050 i forhold til Smart Grid. Barrierer som politik, økonomi, teknologi, CO 2 -neutralitet, adfærd og samarbejde kan indgå. 3: Torsdag d. 23. kl Præsentation af handlingsplan Med udgangspunkt i mandagens arbejde præsenterer hver gruppe deres foreløbige handlingsplan for en anden gruppe. 4: Fredag d. 24. kl. 12:00 Præsentation for dommerpanel Vision, koncept og handlingsplan præsenteres for dommer panelet. 22

23 Efter præsentationerne vil der være feedback fra de andre grupper og fra Grontmijs medarbejdere. Hver gruppe præsenterer sit projekt for dommerpanelet. Præsentationen foregår ved gruppens plancher, som er udstillet i ankomstområdet. Hver gruppe har 10 min. til præsentation og 10 min. til spørgsmål. Efter præsentationer og præmieoverrækkelse til vindergruppen vil der være en reception, hvor Grontmijs medarbejdere, kunder og andre gæster har mulighed for at se projekterne. Dommerpanel: Søren Larsen, Adm. direktør Grontmij A/S Jørgen Abildgaard, Teknik- og miljødirektør, Københavns Kommune Poul Erik Morthorst, Professor, DTU Management Engineering Torben Glar Nielsen, Eldivisionsdirektør, Energinet.dk VISUALISERING På Summer School 2012 vil et visualiseringsfirma være behjælpelig med grafisk fremstilling og formidling af jeres projekter og urban design. Søren Dyck Madsen, Energi- og klimamedarbejder, Det Økologiske Råd 23

24 Ugeplan Summer School 2012 Det store perspektiv Mandag d. 20/ Møde og morgenbrød 0830 Velkommen 0900 Forventninger, udbytte, ugens program 0930 Energiforsyning til Smart Cities i en urbaniseret verden 1045 Visualiseringsfirma præsentation 1100 Vision, koncept, handlingsplan Teknikken bag Tirsdag d. 21/ Morgenmad 0800 Introduktion til dagen 0815 Gruppearbejde Vision 0930 Præsentation af Vision 1030 Transport til DTU 1100 Besøg på PowerLabDK på DTU Adfærd og implementering Onsdag d. 22/ Morgenmad 0800 Introduktion til dagen Smart Grid teknologi - Siemens 0845 Pause 0900 Hvordan får vi befolkningen som medspiller i Smart Grid implementeringen? 1015 Gruppearbejde: Koncept 1145 Frokost 1215 Speeddating 1245 København i Gruppearbejde, vision 1245 Transport til Grontmij 1315 Frokost 1345 Økonomiske og politiske forudsætninger, scenarier og forretningsmodeller 1230 Kommerciel aktør indenfor SmartGrid implementering 1300 Frokost 1330 Innovation Fur, casefortælling om adfærd fra Fur Gruppearbejde: Koncept 1530 Tværfagligt samarbejde 1500 Gruppearbejde: Koncept 1515 Præsentation af Koncept 1615 Gruppearbejde, vision 1615 Gruppearbejde: Handlingsplan 1800 Aften arrangement: Grill i gården 1800 Aftensmad til alle der ønsker 1800 Aftensmad til alle der ønsker 24

25 Arbejdsdag Torsdag d. 23/ Morgenmad 0800 Introduktion til dagen 0815 København 2050, udviklingstendenser i samfundet 0845 Gruppearbejde og løbende intern vejledning 1200 Præsentationsteknik 1300 Frokost 1330 Gruppearbejde og løbende intern vejledning 1430 Præsentation af handlingsplan 1530 Gruppearbejde: Forberede præsentation Præsentationer Fredag d. 24/ Morgenmad 0800 Introduktion til dagen 0815 Gruppearbejde: Forberede præsentation 1100 Gruppearbejde Dommerne vurderer placher 1130 Frokost og materiale 1200 Præsentation af gruppernes arbejde 1400 Let anretning og drinks 1530 Mulighed for at tage bad og klæde om hos Grontmij inden festen Oplæg Forelæsning 1: Energiforsyning til Smart Cities i en urbaniseret verden, Hans Larsen, Systemanalyse Risø Forelæsning 2: Vision, koncept og handlings- og tidsplan, Kirstine Hanghøj, Grontmij A/S Forelæsning 3: København i 2025, Jørgen Abildgaard, Københavns Kommune Forelæsning 4: Tværfagligt samarbejde, Kristine Hanghøj, Grontmij Forelæsning 5: Besøg på PowerLabDK, DTU Forelæsning 6: Økonomiske og politiske forudsætninger, scenarier og forretningsmodeller, Jørgen S. Christensen, Energinet.dk Forelæsning 7: Smart Grid teknologi fra en kommerciel aktør, Andreea Balasiu, Siemens Forelæsning 8: Hvordan får vi befolkningen som medspiller i Smart Grid implementeringen? Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforsknings institut (SBI) Forelæsning 9: Smart Grid teknologi fra en kommerciel aktør, Per Rømer Kofod, ABB Forelæsning 10: Innovation Fur, casefortælling om adfærd fra Fur, Gitte Thybo, EnergiMidt Forelæsning 11: København 2050, udviklingstendenser i samfundet, Brian Gardner Mogensen, Grontmij A/S Forelæsning 12: Præsentationsteknik, Christian Malling, Grontmij A/S 1800 Aftensmad til alle der ønsker 1800 Afslutningsfest 25

26 Need to know Mødetidspunkt Du skal møde mandag den 20. august kl på Grontmijs kontor Granskoven 8, 2600 Glostrup, hvor der vil være morgenmad. Kl er der officiel velkomst. Programmet starter kl hver morgen, dog kl mandag, og strækker sig, så længe grupperne arbejder (se også ugeplanen s ). Der er mulighed for at få morgenmad fra kl. 7:30 hver morgen og noget at spise hver aften. Medbring Vi opfordrer alle studerende til at medbringe bærbare computere og evt. digitalkamera. Er der nogen, der har særlige tegneredskaber eller lignende, må I gerne medbringe dem, ellers stiller Grontmij diverse redskaber m.m. til rådighed. Forplejning Hele ugen er der morgenmad, frokost og aftensmad i Grontmij for dem, der ønsker. Overnatning Du skal selv sørge for overnatning. Transport Bus 166 kører til Stenager fra Glostrup Station. Derfra er der ca. 5 min at gå. Se for tidspunkter m.m. Afslutningsfest Vanen tro vil der fredag aften efter præsentationen blive holdt et brag af en afslutningsfest for alle deltagere, dommere og oplægsholdere. Festen begynder på Madklubben Steak fredag den 26. august kl , hvis ejer, Anders Aagaard Jensen, er kendt fra madprogrammet Masterchef på tv3. 26

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Smart Grid i Danmark

Smart Grid i Danmark Smart Grid i Danmark Indhold Forord... 4 Resume...5 Rammer og forudsætninger for rapporten... 8 1. Energisystemet står ved en skillevej... 9 1.1 Danmarks klima- og energimål vil ændre vilkårene... for

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk - den danske status INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk mere end det intelligente elsystem - er kun en del af systemerne. Energy og City er komplette og komplekse systemer

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Forskning

IDAs Klimaplan 2050. Forskning IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Forskning Et fossilfrit Danmark kræver forskning og udvikling Det danske energisystem er gennem 200 år opbygget på fossile brændsler, og i dag er langt størstedelen af

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

21% Solceller Mobilitet. Reduktion af CO2-udledning fra energiforbrug ud af den samlede reduktion og fordelt på indsatser.

21% Solceller Mobilitet. Reduktion af CO2-udledning fra energiforbrug ud af den samlede reduktion og fordelt på indsatser. - ENERGIFORBRUG I 2010 stod varme- og elforbruget i bygningerne i København for, hvad der svarer til 64 pct. af den samlede CO2-udledning i København. Med forventninger om, at København vil vokse med knap

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens

Læs mere

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Kick-off konference Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Energiplan Fyn - En del af Byregion Fyn (Strategi Fyn) Kick-off konference Torsdag d. 10 april 2014 kl. 14:30-18:45 på Tøystrup Gods,

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Input til Handlingsplan Prisfleksibelt elforbrug. Gruppe 1

Input til Handlingsplan Prisfleksibelt elforbrug. Gruppe 1 Input til Handlingsplan Gruppe 1 Idé: Gruppe 1 Hvad er ideen? Ideen er at få indført styring og information om energiforbruget i bygninger. (bolig, handel/service er fokus med dette initiativ) Styring

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere