NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier
|
|
- Michael Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde TJ i Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var 60 GJ i Dette er en del lavere end det danske gennemsnit (118 GJ/indb.). Det hænger sammen med Frederiksberg Kommunes høje befolkningstæthed (etageboliger, kortere afstande m.m.), høj andel af cykel- og gangtrafik, en stærk offentlig transport, begrænset industrivirksomhed, samt høj andel af fjernvarmetilslutning. Ser vi udelukkende på husholdningerne var energiforbruget per indbygger 29 GJ i 2011, hvilket også er en del lavere end landsgennemsnittet (38 GJ/indb.). Den samlede CO 2 -emission er opgjort til ca. 360 kt i Figur 1: Endeligt energiforbrug per indbygger 2011 (GJ/indb.) i hhv. Frederiksberg Kommune (blå) og Danmark (rød). Revideret ce9fe38e-df30-4ee5-9cec-258bb01a50d3.doc 1
2 Scenarier Hvad skal der til for at komme i mål? Scenarierne belyser forskellige ambitionsniveauer for perioden til år 2030 under forudsætning af, at Frederiksberg Kommunes langsigtede mål er lig det nationale, nemlig et fossilfrit energisystem i Scenarierne skal desuden forholde sig til Frederiksbergs overordnede mål som omfatter bl.a. følgende: At understøtte den nationale omstilling til en bæredygtig energi (energivision 2050), At nedbringe CO 2 -emissionen indenfor kommunegrænsen med 35 % i 2020 i forhold til 2005, samt At sikre velfærd for borgere og erhverv i Frederiksberg Kommune (som angivet i Frederiksbergstrategien). Det foreslås at udarbejde følgende scenarier frem til 2030, hvoraf det ene er referencen: 1. Reference-scenarie: Fremskrivning af nuværende tendens baseret bl.a. på Energistyrelsens fremskrivninger for Danmark og kun allerede besluttede/finansierede ændringer i brændselssammensætning ved produktion af fjernvarme. 2. Biomasse-omstilling: Som reference, men med omstilling til biomasse i fjernvarmeproduktionen, så den er CO 2 neutral i 2025, som det fremgår af Varmeplan Hovedstaden 2 og Kommuneplan Fleksibilitet og mindre ressourceforbrug Fremskrivning som scenarie 2, men øget fokus på at minimere energiforbruget i sektorerne. Desuden fokus på at sikre fleksibilitet og samspil mellem energiformer og sektorer gennem en række alternative varmeformer med tæt samspil med elsystemet. Desuden synliggøres effekten af en indsats for reduktioner i transportsektoren. Revideret ce9fe38e-df30-4ee5-9cec-258bb01a50d3.doc 2
3 Tabel 1: Skematisk fremstilling af kriterier i scenarier Det vil sige, at scenarierne belyser tre forskellige ambitionsniveauer for 2030 under forudsætning af, at Frederiksberg Kommunes langsigtede mål for 2050 er lig det nationale, nemlig et fossilfrit energisystem i Dette er søgt illustreret i Figur 3 nedenfor. Figur 3: Niveauer af lokal indsats i udviklingen af energisektoren. Udover disse scenarier med fokus på energiforbruget og fossilfri energiproduktionen lokalt og regionalt, vil det også blive belyst, hvilke muligheder der vil være for at fremskynde en lavere netto CO2 udledning gennem øgede investeringer indenfor en sektor, både i og udenfor kommunen som kompensation for udledninger i andre sektorer. Revideret ce9fe38e-df30-4ee5-9cec-258bb01a50d3.doc 3
4 Virkemidler Hvilke håndtag har vi at skrue på som kommune? Energibalancen for 2011 giver et indblik i, hvor der skal sættes for at påvirke CO 2 -udslippet. Næste skridt er at overveje, hvilke virkemidler der kan tages i brug og i hvilket tempo. I første omgang er perspektivet langsigtet (2030 og 2050) og hovedvirkemidlerne identificeres. Senere skal der udarbejdes en mere kortsigtet handlingsplan med forslag til mere konkrete tiltag. Kommunen som virksomhed Ejer af selskaber Myndighed Partnerskaber og facilitering Oplysning af borgere og erhverv I det følgende beskrives hovedvirkemidlerne kort. Hovedvirkemidlerne kategoriseres i forhold til kommunens primære roller: Ejer eller medejer af forsyningsselskaber /servicevirksomhed (fx Frederiksberg Forsyning, CTR, Amagerforbrænding og MOVIA), myndighed, katalysator/formidler, samt oplysning af borgere og erhverv. Virkemiddellisten er bl.a. baseret på resultatet af diskussionerne fra det interne temamøde i forvaltningen d. 23. januar En oversigt over hovedvirkemidlerne og hvilken i kapacitet Frederiksberg Kommune kan medvirke ses i Tabel 2. I dette korte oplæg behandler vi ikke, hvilke muligheder virksomheden Frederiksberg Kommune har for at feje for egen dør i forbindelse med fx indkøb af apparater, transportmidler og renovering af egen bygningsmasse. Dette udgør en relativt lille procentdel af det samlede energisystem og er derfor af mindre relevans for de overordnede aktiviteter på lang sigt. Ved udvikling af en handlingsplan frem til 2020 vil handlinger for kommunen som virksomhed blive behandlet særskilt. Forbrug af el og varme Energieffektivisering og energibesparelser er et vigtigt redskab til at understøtte et skift fra fossile brændsler i energiforsyningen til vedvarende energi. Varmebesparelser kommer ikke over en nat. Historien viser, at realistisk set kan nettobesparelserne frem til 2030 nå måske %. Økonomisk er der meget vundet ved at gennemføre besparelser i forbindelse med øvrige renoveringstiltag og nybyggeri. Elbesparelser i husholdninger og erhverv er især styret af udbuddet (eksistens og tilgængelighed) af energieffektive apparater, hvilket kommunen kun har begrænset indflydelse på. Et af de vigtigste virkemidler til at påvirke energiforbruget er netselskabernes energispareforpligtelse, som er ca. 3 % om året fra Frederiksberg Forsynings forpligtelse skønnes groft til ca. 90 TJ, men der er ikke lovmæssige krav om at indfri forpligtelsen lokalt, tværtimod. Anvendes forpligtelsen i forhold til lokalt forbrug, kan den være en vigtig løftestang. Revideret ce9fe38e-df30-4ee5-9cec-258bb01a50d3.doc 4
5 Øvrige virkemidler i forhold til varmebesparelser: Nye bygninger: Bygningsreglementet inklusive planlagte stramninger vil sikre, at byggeriet opføres med lavt energiforbrug. Her kan Frederiksberg Kommune sørge for opfyldelse af kravene og specificere særlige krav for udvalgte områder. Eksisterende bygninger: o Opsnappe muligheder i byggesagsbehandlingen og sikre koordinering og helhedstænkning. o Gøre borgere og erhverv opmærksomme på potentialer og muligheder, samt facilitere særlige projekter såsom fælles udbud. Med hensyn til elforbrug i husholdninger og erhverv kan der i tillæg til almindelig oplysning og i kraft af ejerskabet af bl.a. Frederiksberg Forsyning også laves målrettet oplysning og opsøgende tiltag fx rettet mod forbrugere med usædvanligt høje forbrug. Netbunden el- og varmeforsyning: Omlægningen er i gang og forventes at fortsætte således, at varme og el i meget stort omfang er CO 2 -neutrale i 2025 blandt andet som følge af Frederiksberg Kommunes involvering i denne omstilling. Hovedvirkemidler omfatter: Affald: o Bedre sortering med henblik på at opnå ressourcegevinster. Regeringen forventes snart at fremlægge en ressourcestrategi, som muligvis vil indeholde konkrete genanvendelsesmål for kommunerne. o Større genanvendelse af plast, hvilket medfører et lavere CO 2 -indhold i affaldet, der anvendes til energiproduktion, hvilket vil gavne CO 2 -regnskabet. Fjernvarme: o Understøtte en omstilling af kraftvarmeværkerne i de kommende 5-10 år til biomasse (Varmeplan Hovedstaden) i kraft af kommunens rolle som medejer. Dette vil også være af betydning for andelen af vedvarende energi i elproduktionen. o Reducere afhængigheden af biomasse i de planlagte omstillinger af værkerne, ved at supplere med fx solvarme, geotermi og varmepumper. Dette giver ingen umiddelbar CO 2 -gevinst, men der er en mulig gevinst i forhold til bæredygtighed og mindsket følsomhed overfor udsving i biomasseprisen. Fjernkøling: o Mulighed for at understøtte udviklingen af fjernkølingssystem som alternativ til individuelle køleanlæg hos storforbrugere. Etablere ny elproduktion, som kan kompensere for CO 2 -udslippet fra energiforbrug i transportsektoren: o Lokal elproduktion baseret på vedvarende energi. Mest oplagt er solceller, som stadig i dag har en relativt høj samfundsøkonomisk omkostning, men Revideret ce9fe38e-df30-4ee5-9cec-258bb01a50d3.doc 5
6 selskabsøkonomisk kan være interessant under de nuværende rammebetingelser. Kommunen kan investere via forsyningsselskab og godkende anlæg. o Elproduktion baseret på vedvarende energi udenfor kommunen. Det kunne fx være landvindmøller i andre kommuner eller investeringer i havvindmølleprojekter. Samfundsøkonomisk er disse billigere end fx solceller og selskabsøkonomisk kan det også være attraktivt. Kommunen kan investere via forsyningsselskab og facilitere partnerskaber om projektet. o Med køb af grøn strøm betaler man en merpris for sit strømforbrug for, at andre investerer i elproduktion baseret på vedvarende energi. Svarende til at investere i vedvarende energi udenfor kommunen, men koblingen til Frederiksberg Kommune er mindre direkte og der har desværre været eksempler på salg af grøn strøm, som ikke medførte en reel merudbygning med vedvarende energi. Individuel forsyning Omlægge de sidste oliefyr/brændeovne i kommunen til fjernvarme eller eventuelt eldrevne varmepumper. Transportsektoren Transportsektoren bidrager med et væsentligt CO 2 -udslip, men samtidig er mulighederne for en kommune for at påvirke udviklingen typisk enten meget ressourcekrævende (anlægsprojekter) eller af begrænset holdbarhed (oplysning). Hovedvirkemidlerne for Frederiksberg Kommune er: Reducere transportbehovet: o Målrettet byplanlægning, der samtænker transportbehov og bæredygtighed. Fremme cyklisme via bedre hård og blød infrastruktur og promovering af cyklisme. Forbedre den kollektive transport udvide og forbedre koordinering. Flere effektive og miljøvenlige offentlige køretøjer: Den teknologiske udvikling af køretøjer styres i høj grad udefra, men kommunen kan i samabejde med MOVIA med flere stille krav til udbydere af kollektiv transport vedrørende effektivitet og drivmidler (fx el og gas). Flere effektive og miljøvenlige private køretøjer ved at give gode vilkår og faciliteter for miljøvenlige køretøjer i form af ladestandere, fyldeinfrastruktur, miljøzoner, parkeringsforhold, m.m. Nye løsninger Aktivt udvikle nye samspil, løsninger og demonstration via samarbejder og facilitering sammen med uddannelses-/forskningsinstitutioner og private virksomheder i tråd med Frederiksbergstrategien. Sikre fleksibilitet og samspil mellem energiformer og sektorer. Revideret ce9fe38e-df30-4ee5-9cec-258bb01a50d3.doc 6
7 Myndighed (MYN) Med-(ejer) af forsyningsselskab/ serviceselskab (SV) Partnerskaber og facilitering (PF) Oplysning af borgere og erhverv (OPL) Kategori Virkemiddel Forbrug Spareforpligtelse realiseres i Frb.K. Nybyg skærpede krav Eksisterende bygninger byggesagsbehandling Eksisterende bygninger opmærksomhed Differentierede tariffer Målrettet og opsøgende oplysning Fælles udbud / stordrift Netbunden forsyning Affald bedre sortering Affald genanvendelse af plast mv. Omstilling af kraftvarmeværker i Hovedstadsregionen til vedvarende energi Fjernvarme alternativer til biomasse fx sol, varmepumper og geotermi Fjernkøling alternativ til individuelle anlæg Ny elproduktion placeret lokalt Ny elproduktion placeret nationalt Ny elproduktion Indkøb af grøn strøm Individuel forsyning Omlægning af oliefyr og brændeovne Transport Byplanlægning Fremme cyklisme bedre hård og blød infrastruktur og promovering Forbedre kollektiv transport (udvide, koordinere) Krav til kollektiv transport (effektivitet, drivmidler) Fremme alternative drivmidler i privat transport (ladestandere, fyldestationer m.m.) Nye løsninger Udvikling og demonstration Tabel 2: Hovedvirkemidler og primære kommunale roller. Set i et tidsperspektiv, vil de listede virkemidler til påvirkning af forbrug kunne i værksættes umiddelbart (og Frederiksberg er i gang med nogle af disse). Andre tiltag såsom ny produktion og omlægning til andre energiformer har en længere tidshorisont. Transporttiltagene er en blanding af tiltag der umiddelbart kan iværksættes (f.eks. promovering af cyklisme), tiltag med mellemlang horisont (f.eks. elbiler og ladestandere) og tiltag med en lang tidshorisont (f.eks. ændringer i infrastruktur). Nye løsninger kan iværksættes hurtigt men tidspunktet for aktiv anvendelse af resultaterne kan variere meget. Revideret ce9fe38e-df30-4ee5-9cec-258bb01a50d3.doc 7
8 Vigtigt er dog en forståelse af at alle er delelementer af en langsigtet vision, som bør holdes for øje i implementeringen af tiltagene. Revideret ce9fe38e-df30-4ee5-9cec-258bb01a50d3.doc 8
Projektet "Energi på tværs",
Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereStatus og orientering Energi på Tværs
Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en
Læs mereFrederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030
Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereNotat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3
Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg
Læs mereSamspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereNoter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem
7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mere01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik og Miljøudvalget KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen CO 2 -neutral i 2025 København har som mål at blive verdens
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereEnergiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.
Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereKlimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010
Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,
Læs mereEnergivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030
Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereForslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile
Læs merefjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereKommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
Læs mereENERGISTRATEGI IDEKATALOG
ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereEnergiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014
Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereStrategisk energiplan for Furesø Kommune
Strategisk energiplan for Furesø Kommune Side 1 Hovedrapport, juli 2011 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE FORORD 3 1 INDLEDNING 4 2 MÅLSÆTNING OG TEMA ER I DEN STRATEGISKE ENERGIPLAN 4 2.1 Klimakommissionens
Læs mereFossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus
Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3
Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereBemærkninger til Energiplan Fyn udarbejdet i fællesskab af administrationen i Odense Kommune, Fjernvarme Fyn og Odense Renovation.
Bemærkninger til Energiplan Fyn udarbejdet i fællesskab af administrationen i Odense Kommune, Fjernvarme Fyn og Odense Renovation. Generelt: Energiplan Fyn ligger fint i tråd med Odense Kommunes strategiske
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mereByggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereEnergisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning
Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U
Læs mereI tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.
Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereKøbenhavns klimaplan 2015
Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereTeknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019
Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan 07 januar 2019. Hvad kan kommunen gøre for at understøtte den grønne omstilling? Overordnet skal en ny plan: Sikre en effektiv og målrettet klima og energiindsats
Læs mereApril Klimastrategi for hovedstadsregionen. Nulpunktsmåling
April 13 Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact:
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereSådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM
Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereIntelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011
Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1
Læs mereunderstøtte Herning Kommunes planer
Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning
Læs mereArbejdsgruppen for gennemgang. Kommunernes opgaver og beføjelser. Notat. Katalog med forslag til at styrke kommunernes indsats på energiområdet
Side 0 Arbejdsgruppen for gennemgang af: Kommunernes opgaver og beføjelser på energiområdet Notat Katalog med forslag til at styrke kommunernes indsats på energiområdet Juli 2013 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereKKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN
FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation
Læs mereIntroduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2010
N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og
Læs mereFremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereHalver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej
Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereEnergi På Tværs fase 2
Bilag 7 5. oktober 2016 Energi På Tværs fase 2 Indledning Dette dokument beskriver projekt Energi På Tværs fase 2, der løber indtil august 2018. Dokumentet samler hovedlinjerne fra de vigtigste notater,
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereEuropaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereBilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem
Bilag A Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato Rev. 30. august
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 UDKAST. Mod en fossilfri fremtid. Strategisk Energi- og Klimaplan 2020
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 UDKAST Mod en fossilfri fremtid Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Marts 2015 Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Marts 2015 Evt. øvrig info.
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereEnergirenovering. En befolkningsundersøgelse
Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2016 Energirenovering Indledning Ingeniørforeningens Energivision 2050 har et klart budskab om renovering af de eksisterende bygninger. Visionen er et
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mere