Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Transkript

1 Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del af. Derfor arbejder Frederiksberg Kommune med strategisk energiplanlægning, og udarbejder en energistrategi, som skal udpege retningen for udviklingen af el-, varme- og transportsystemet frem mod Med energistrategien er Frederiksberg blandt de første kommuner, som følger Folketingets opfordring om at udarbejde strategiske energiplaner. Frederiksberg har som den første kommune valgt at medtage hele energisystemet, inklusiv transportsystemet. I energistrategien vælges den overordnede retning for, hvordan energisystemet bør udvikle sig indtil Principperne og det scenarie som vælges vil danne grundlaget for Frederiksbergs strategiske valg i en række samarbejder på tværs i Hovedstadsregionen. Blandt andet vil strategiens pejlemærker indgå som Frederiksbergs Kommunes udgangspunkt og indspil til varmeselskabernes Varmeplan Hovedstaden 3 og i projektet "Fremtidens Energiplanlægning i Hovedstadsregionen" støttet af Energistyrelsen. For at sikre at strategiens langsigtede målsætninger opnås, vil en række konkrete handlinger blive igangsat i samarbejde med blandt andet Frederiksberg Energi, interne nøgleområder og mulige eksterne samarbejdspartnere. Indsatserne vil tage udgangspunkt i konsulentrapportens udredning om Frederiksbergs indflydelse og mulige handlingsområder, og effektstyringsværktøjer vil blive brugt til at prioritere indsatsen. Frederiksbergs principper for udviklingen af byens energisystem Uanset hvilket scenarie som bliver Frederiksberg Kommunes pejlemærker for udviklingen, så kan Frederiksberg Kommune ikke fuldt ud kontrollere i, hvilken retning udviklingen går, da store dele af udviklingen afhænger af national og EU-regulering, samt samarbejder i hovedstadsområdet om såvel fjernvarme som transportområdet. Derfor kan der ikke fastlægges i detaljer hvordan fremtidens energisystem skal formes, men gennem planer, strategier og samarbejder kan den foretrukne udvikling fremmes. For at kunne navigere i usikkerhederne omkring hvilke teknologier og markedsforhold, der vil blive de afgørende, har Frederiksberg Kommune brug for nogle robuste principper for udviklingen. Nedenstående principper er dannet ud fra Frederiksbergstrategien og By- og Miljøudvalgets tidligere drøftelser: Et fleksibelt energisystem Frederiksberg vil fremme et fleksibelt og intelligent energisystem, hvor energiforbruget, varmeproduktionen og opladning af transportmidler supplerer hinanden, og kan understøtte den varierende vedvarende energi. Energiforbruget skal reduceres Udviklingen på Frederiksberg skal kendetegnes ved også at resultere i reduktioner i energiforbruget. Samfundsøkonomisk mest positive løsninger

2 Effekten af løsningerne som vælges i Frederiksberg, skal vurderes samfundsøkonomisk, så der vælges de mest optimale løsninger for samfundet. Miljømæssig bæredygtighed og ressourcebevarelse i valg af teknologier Løsningernes klimaeffekt skal prioriteres, men balanceres i forhold til bæredygtigheden på andre områder. Løsninger med positive sideeffekter For at få mest ud af investeringerne i byen skal der søges løsninger med positive effekter på eksempelvis sundhed eller det lokale miljø, og som skaber en attraktiv by for bosætning og erhverv. Løsninger gennem samarbejde Frederiksberg vil opsøge samarbejde med de omkringliggende kommuner, Region Hovedstaden og centrale aktører i og udenfor Frederiksberg. Løsninger der bidrager til grøn vækst Omstillingen til et fossilfrit samfund skal give positive vækstmuligheder lokalt, gennem samarbejde med universiteter, vidensservice- og håndværkserhverv. Scenarieanalyse: Som grundlag for den strategiske energiplanlægning er udarbejdet et oplæg til strategisk energiplan, som er sammenfattet i hovedrapport og med alle detaljer og forudsætninger i baggrundsrapport. I oplægget er der foretaget en kortlægning af det nuværende energiforbrug og opstillet scenarier for det fremtidige energiforbrug og -forsyning i Frederiksberg by. Scenarier anvendes til at belyse mulige udviklingsveje og Frederiksbergs muligheder for aktivt at præge udviklingen fremadrettet. Perspektivscenariet 2050 er et sandsynligt bud på, hvordan energisystemet vil se ud i 2050, og er i god tråd med andre udførte nationale analyser, eksempelvis af Klimakommissionen. Scenariet tegner et billede af, hvor Frederiksberg bør være i 2050 for at indgå i fremtidens fossilfrie energisystem. Det er kendetegnet ved et markant nedsat energiforbrug, en fleksibel varme og elproduktion baseret på en rygrad af vindenergi og suppleret af en række andre energiformer samt et transportsystem baseret på el og biogas. Referencescenariet for 2030 (Ref 2030) viser udviklingen, hvis der ikke sker yderligere tiltag end de allerede besluttede. Her ses, at omstillingen mod biomasse og dermed reduktion i udledning allerede indgår for en del af energisystemet. Biomasse-omstillingsscenariet for 2030 (Bio 2030), sker der en fuld udfasning af kul og naturgas på kraftvarmeværkerne til fordel for biomasse. Dette scenarie ligger tæt op ad de planer som forsyningsselskaberne i hovedstadsregionen har besluttet. Fordele: Biomasseteknologien er en kendt teknologi og udgifterne på kort sigt kendes relativt sikkert. Udfordringer: Der er en række problematiske forhold omkring biomassens bæredygtighed, prisudviklingen ved øget efterspørgsel og forsyningssikkerhed. En ren satsning på biomasse kan betyde, at energisystemet bliver låst fast i et ufleksibelt kraftvarmesystem, som ikke kan udnytte den store mængde vindkraft, der forventes.

3 Fleksibilitetsscenariet for 2030 (Flex 2030) har en mere grundlæggende omstilling af forbrug, forsyning og transport, som led i en gradvis transformation til et fleksibelt energisystem, baseret på en flerstrenget forsyning af vedvarende energi. Flex 2030 scenariet har stadig en høj andel af biomasse i energiproduktionen, men med introduktion af andre energiformer som større jordvarme/geotermianlæg, varmepumper, varmelagring og solvarme. Fordele: Større robusthed og fleksibilitet i samspil med den større produktion af vindenergi. Udfordringer: Peger i retning mod det fleksible energisystem, der forventes i 2050, hvor biomasseforbrænding højst sandsynligt ikke indtager så dominerende en rolle. Udnytter mulighederne for besparelser i energiforbruget og øget indsats på transportområdet. Visse af teknologierne teknologierne ikke er så gennemtestede som biomasseforbrænding, og dermed skal de muligvis introduceres gennem pilotprojekter. I skemaet nedenfor ses scenariernes hovedkarakteristika: Scenarie Forbrug Forsyning af el og fjernvarme Transport Reference 2030 Udvikling som landsgennemsnit, baseret på Energistyrelsens energifremskrivning Svagt fald i bruttoenergiforbruget. Besluttede omstillinger fra kul og gas til biomasse indgår, men fortsat kulanvendelse på to kraftvarmeværker. Gradvis omstilling af elforsyningen mod vedvarende energi (VE). Øget efterspørgsel på transport og gradvist mere effektive køretøjer. Begrænset introduktion af nye teknologier og drivmidler. Bio 2030 Som i referencen. De to resterende kraftvarmeværker i hovedstadsområdet omstilles også til biomasse. Gradvis omstilling af elforsyningen mod VE. Som i referencen. Flex 2030 Øget lokal indsats for besparelser, særligt bygningsrenoveringer (20 % varmebesparelser i eksisterende byggeri). Bruttoenergiforbruget nedsættes med 24 % til ca. 5,3 petajoule. Mere strukturel omstilling af fjernvarmeforsyningen med væsentlig produktion på bl.a. varmepumper, solvarme, geotermi og brug af sæsonvarmelagre. Trafikdæmpende foranstaltninger og mere udbredelse af gang, cyklisme og kollektiv transport, højere andel af køretøjer på nye drivmidler såsom el (20 %) og gas (10 %) i personbiler. Perspektiv 2050 Markant lokal og national indsats for at reducere energiforbruget. Reduktion i varmeforbruget med 35% i eksisterende byggeri. Bruttoenergiforbruget nedsættes yderligere til ca. 4 petajoule. Styrkelse af virkemidlerne i Flex 2030-scenariet. Kraftig omstilling til elbaseret transportsystem (70 % i personbiler) suppleret af grøn gas og flydende biobrændstoffer.

4 Ved sammenligning af fjernvarmens forbrugerøkonomi, selskabsøkonomi og samfundsøkonomi viser analyserne ikke stor forskel mellem scenarierne. Nedenstående figurer viser, hvordan energiforbruget (i Petajoule) og CO2-udledningen fordeler sig i scenarierne.

5 CO2-reduktioner Både Bio 2030 og Flex 2030 scenarierne fører til en næsten fossilfri fjernvarmeproduktion i 2030, men med forskellige valg af teknologier. Bio 2030 har et overskud af elproduktion pga. varmeproduktionen på biomasse kraftvarmeværkerne. For begge scenarier reduceres den energirelaterede CO2 udledning til under ton CO2 og dermed ca. 85 % i forhold til Det svarer til et fald pr. indbygger fra 3,6 ton CO2 i 2011, til under 0,6 ton pr. indbygger i Dette svarer til en reduktion på omkring 9 % årligt, hvilket skal ses i forhold til målsætningen i den gældende CO2-handlingsplan på ca. 3 % årligt gældende for årene 2005 til Byens Grønne Regnskab viser, at udledningen er reduceret med mere end 3% om året og totalt er reduceret med 27 % siden Dermed er udviklingen godt på vej mod målsætningen på 35% i 2020 og vil højst sandsynligt overgå målsætningen. Cowi har i 2011 foretaget en fremskrivning af Frederiksbergs udledninger i 2020 og vurderede i 2011 at udledningen kunne fordele sig mellem 25% og 45 %, og at 35 % var et sandsynlig målsætningen for Frederiksbergs CO2 reduktion. Med det nationale energiforlig og de mange tiltag der følger deraf, vurderes det at dette spektrum er rykket mod højere procentvise reduktioner. By- og Miljøområdet har opdateret COWIs analyse med de nyeste tal for den forventede udvikling i emissionen fra el fra Energistyrelsen. Dermed fås en forventet total udledning på omkring ton CO2 og en reduktion på ca. 45 % ift Følsomhedsanalysen viser en reduktion på mellem 36% og 53 %. Følsomhedsanalysen tager udgangspunkt i følsomheden for befolkningstal, elforbrug og transportforbrug ved at sætte dem henholdsvis 10% højere og 10% lavere end forventet. På figuren nedenfor ses CO2 udledninger fra og henholdsvis målsætningen på 35% og den forventede udledning ift. de fremskrevne emissionsfaktorer Ton CO El Fjernvarme Individuel varme Transport Deponi, spildevand, opl. Midler Målsætning 2020

6 Forslag til pejlemærker Frederiksbergs Energisystem Med udgangspunkt i scenarieanalysen og resultaterne siden 2005 foreslår By- og Miljøområdet at sætte følgende overordnede pejlemærker: 2020: CO2 udledningen skal reduceres med 45% i forhold til : CO2-udledningen skal reduceres med 85% i forhold til 2005 Det foreslås desuden at Flex 2030 scenariet vælges som retningsgivende for beslutninger, virkemidler og tiltag. Flex 2030 scenariet anbefales, da det vurderes at være det scenarie som bedst følger de opstillede overordnede principper omkring fleksibilitet, langsigtet samfundsøkonomi, bæredygtighed og erhvervspotentiale. Dermed lægges op til en bred satsning, hvor biomasse i fjernvarmesystemet suppleres med andre vedvarende energiteknologier, hvor affaldssektorens andel sænkes ved udsortering, hvor energiforbruget sænkes i byens bygninger og hvor transportsystemets udledning sænkes ved at facilitere elbiler og kollektiv transport. Som udgangspunkt er de sektorspecifikke målsætninger som beskrevet i oversigtsskema samt i strategioplæggets hovedrapport.