Velkommen. Beskyttet natur i Skive Kommune. Uforstyrret natur = skov Skal vi pleje naturen? Uden drift forsvinder arterne. Naturen i landskabet

Transkript

1 Velkommen Rita Merete Buttenschøn, n, Københavns K Universitet Foredrag arrangeret af Skive kommune og Folkeuniversitet, 17. januar, 2012 Naturen i landskabet Indledning lidt om beskyttet natur som produkt af landbrugsdrift og anden brug Græsning som naturpleje Hvordan kan vi få vedligeholdt den lysåbne natur Spørgsmål og diskussion Beskyttet natur = rester af tidligere tiders overdrevslandskab Beskyttet natur i Skive Kommune Hedens udbredelse omkring 1800, i 1951 og i dag For 200 år siden dækkede hede og græsland ca. 75 % af Jylland og var en afgørende ressource for landbruget. ha I dag udgør de under 7 %. Beskyttelse af heder startede ca. år eng hede mose overdrev strandeng sø Uden drift forsvinder arterne Enge og rigkær rundt om Sønder Lem Vig. Foto: Jørgen Lissner. Natura 2000-planer, Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge H32 Uforstyrret natur = skov Skal vi pleje naturen? Engblomme Tilgroning Stubber Å Foto: Karen Thingsgaard 1

2 Overdrev, heder og enge er udviklet og vedligeholdt gennem græsningsdrift I godt 6000 år har husdyr og græsningsdrift udviklet og vedligeholdt lysåben natur. Uroksen levede i Danmark indtil for 2500 år siden, den sidste urokse blev skudt i Polen Vicenten (europæisk bison) forsvandt tilsyneladende tidligt fra Danmark, men har levet frit i Østeuropa indtil Fordelingen af fortidsminder vidner om åbne landskaber Græsning og høslæt blev integrerede driftsformer Lokal Naturhusholdning Eng føder ager Dysser fra bondestenalder Fritzbøger 2007: Det Åbne Land Storhøje fra bronzealder for ca år siden For godt 2000 år siden fik man redskaber til at slå hø og dermed mulighed for at øge dyreholdet Drænet og tørlagtt Geddal strandenge omkring 1900 samt før og efter genopretning af vådområde i 1992, pris 3,8 mio P. Reib. DOF På heden forsvinder lyngen til fordel for græsser (Hjelm Hede) 2

3 Stor natur i Sø Sønder Lem Vig - Flyndersø Flyndersø områ området Uforstyrret natur og naturlig hydrologi Natura 2000 områder: -Sønder Lem Vig og Geddal Srandenge -Skørsø -Hjelm Hede Flyndersø -Karup Å Krumbladet stødmos, der er knyttet til dødt ved i skove med lang kontinuitet og høj luftfugtighed. Mange naturtyper og arter er afhæ afhængige af næ næringsfattig kå kår Fragmentering ha 12 Rødrygget tornskade Tvepibet Lobelie, Foto; O. Geertz-Hansen Blank Seglmos foto: Karen Thingsgaard eng hede mose overdrev strandeng sø Den gennemsnitlige størrelse på beskyttet natur i Skive kommune Kilde: Natura 2000-plan Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Pleje men også også plads til dynamik Græ Græsning som naturpleje 3

4 Dyrenes selektive græsning, slid m.v. påvirker vegetationsstrukturen Plantestrukturer, der giver adgang til lys og lune pletter er vigtige for sommerfugle og andre smådyr Foto: Kim Egefjord Spredning af frø med husdyrene Kilde: Ekstam & Forshed 2000 Hundloka=vild kørvel, Gråfibbla=håret høgeurt, Smörblomma=bidende ranunkel, Humleblomst=eng-nellikerod, Små-borre=alm. agermåne Kvægets spredning af skovabild Til- og fraførsel af kvælstof under græsning Deposition 15N Tilvækst Ammoniakfordampning 3-5 kg N/ha 5 kg N (8% af oms) Frøspredning og etablering af spirebede - er en vigtig funktion ved græsning Overdrevsplanter med kortvarig frøbank som f.eks. guldblomme er afhængig af en fortsat dannelse af spirebede Kvælstoffiksering? Udvaskning 0-10 kg N Græsningsforsøg ved Drastrup Gundersen & Buttenschøn

5 Effekt af græsning Valg af dyr til naturpleje A r ts tæ t h e d 10 5 Foto: Trehøje græssset Trehøje ugræsset -Individets/dyreflokkens tillæring til naturtypen spiller en rolle for valg af planter og evne til at udnytte ressourcen Forsøg med tantekøer til oplæring af jersey stude til hedepleje De Himmerlandske Heder 2006 Græsning kan tilpasses forskellige opgaver gennem valg af dyr og græsningssystem Græsningsdyrenes måde at græsse på afspejler deres oprindelse Bæreevne, græsningstryk og -sæson De enkelte dyrearters måde at græsse på afspejler deres oprindelse og tilpasning til deres naturlige nicher. For husdyrenes vedkommende er de enkelte dyr også i høj grad præget af avlsmål og miljø. Hvordan kan vi fåf vedligeholdt den lysåbne natur Har vi råd? r Det koster meget mere at genoprette end at vedligeholde Naturforvaltning kan give mange goder; Rent drikkevand Rekreative værdier Turisme Biodiversitet Udvikling og arbejdspladser Den økonomiske værdi af insekt bestøvning i EU er estimeret til 15 mia. EUR per år National målsm lsætning Standse tilbagegangen i den biologisk mangfoldighed i bl.a. 246 Natura naturbeskyttelsesområder. Ekstensiv drift og pleje af ca ha natur i Natura 2000-områderne samt pleje af ca ha lysåben natur udenfor Natura 2000-områderne. Grøn n Vækst V

6 Muligheder? Naturpleje som driftsgren Helårsgr rsgræsning sning i store græsningslandskaber Robuste husdyr Store græsningslandskaber Store græsningslandskaber med vilde dyr Re-wilding vildheste og Heckkvæg Foto: Torben Lynge Madsen Foto: Torben Lynge Madsen Vicenter som er på vej til Bornholm Små græsningsenheder BONDEMOSENS KOGRÆSSERLAUG Høst til grøn n energi eks. fra Vejle Kommune Lånekvæg stillet til rådighed af Naturstyrelsen Fyn Naturgeder et nicheprodukt 6

7 Hvilken natur vil vi have? Foto Kim Egefjord 7