Bilag 10: Tabel over de påstande der opnåede konsensus ved 1. udsendelse af spørgeskema
|
|
- Karl Strøm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 10: Tabel over de påstande der opnåede konsensus ved 1. udsendelse af spørgeskema Nr. Statement Gennemsnit Ved ikke (antal personer) 1 Sugekateteret må ikke fylde mere end halvdelen af kanylens lumen Interval Ekspertpanelets Kommentarer Størrelse og type af sugekateter (Vibeke) 2,3 3 (10%) 1-5 Bruger som standart grønt sugekatheter at suget har en størrelse der gør at kan forgå ubesværet, altså at det kan glide gennem røret uhindret. Vi bruger oftest det grønne sug str. 14, enkelte gange det orange str I tilfælde af sejt sekret må sugekateteret være lidt større end halvdelen af kanylens lumen 2,2 3 (10%) 1-5 Det kan være nødvendigt at bruge et sug der nærmest fylder hele inderkanylen hvis denne er lille og/eller hvis der er tykt sejt sekret. 3 Et sugekateter med flere huller er mere effektivt end et sugekateter med ét hul 2,8 7 (23%) 1-4 Sugekateter med flere huller medføre svagere Det er afhængigt af viskositeten af sekretet. Er det tyndt er flere huller godt. Er det tykt er et bedre. Til ambulante besøg anvender vi altid kvindekatheter CH 14, der er to huller på siden og er effektive Varighed af (Vibeke) 4 Sugevarighed må ikke overstige 5 sekunder 3,3 1 (3%) Sugevarighed må ikke overstige 10 sekunder 2,6 3 (10%) Sugevarighed må ikke overstige 15 sekunder 2,5 3 (10%) Sugevarighed skal være kortest mulig 1,5 2 (7%) 1-4 Under den forudsætning at det har konsekvens. Sugevarigheden skal afstemmes til patientens formåen 8 Der skal suges mindst hver 8. time i den postoperative periode Sugevarighed skal afpasses med patientens respiratoriske kapacitet og sekretmængde der skal fjernes Patientafhængig Kommer jo helt an på den enkelte situation Så længe suget er i trakealkanylen, kan pt. ikke selv suge luft ind. Er selvfølgelig individuelt hvad ptt. kan være med til. Så kort som muligt, - men selvfølgelig også mest mulig effektiv. Det kan være nødvendigt at sugevarigheden overstiger de 5 sekunder Sugevarigheden afhænger af hvad patienten har luft til (observer patienten imens) og hvad der suges. Afhængig af den enkelte patient Hyppighed af (Lene) 3,6 2 (7%) 1-5 Skal vurderes pr patient men hver 8 time er en god standart. Vi besvarer ud fra at vi arbejder med en patient med inderkanyle i. 9 Der skal suges med faste intervaller defineret individuelt for patienten 10 Der skal ikke suges, hvis det er tilstrækkelig at rense inderkanylen 11 Der skal suges, når der ses eller høres sekret i trachealkanylen - hvis patienten ikke selv kan 3,8 1 (3%) 1-5 1, , Første valgt er at rense inderkanyle 1
2 hoste sekret op 12 Der skal suges, hvis der mistænkes obstruktion af 1, Vil allerførst tage inderkanylen ud før. trachealkanylen 13 Der skal kun suges ved behov 1, , 5 Jeg tror jeg vil tage inderkanylen ud ved obstruktion, så jeg ved selvsyn evt kan se grunden. 14 Der skal suges før skift af hele trachealkanylen 3,4 1 (3%) 2-5 Hvis der ingen sekret er før skift af hele trachealkanylen er der formentlig heller ikke behov efter. skift. Istedet udløser det ofte hoste også kan der herefter være nødvendig at suge. Kommer an på om patient er generet af sekret eller ej 15 Der skal suges efter skift af hele trachealkanylen 3,3 1 (3%) 1-5 Sugning inden kanyleskift - hvis hørelig sekret skal pt. hoste sekretet op, eller suges, hvis ingen hostekraft. Dette for ikke at skubbe sekret tilbage i luftvejene med den nye kanyle 16 Der må ikke suges længere ned end trachealkanylens længde Sugedybde (Susanne) 2,0 0 (0%) 1-5 (-3) Der må ikke rutinemæsgigt suges dybere Dyb må primært udføres på ITA afdeling. risiko for lædering af trachea ved længere nede end trakealkanylens længde ad 18 besvares vel i 17, men det er for at ensarte at p.16 er gældende Såvidt muligt nøjes jeg med at suge i inderkanylens længde og hvis muligt får pt. til at hoste det slim der står længere ned op i kanylen. hvis det ikke er muligt, så er man jo nødt til at suge dybere ned til luftvej er fri, vel vidende at det giver risiko for læsion og irritation af slimhinden. 17 Dyb må udføres ved behov 2,0 0 (0%) 1-5 Tænker vi at det drejer sig om akutte tilfælde Hvis der suges dybt, skal det kun ske fordi patienten er ved at blive kvalt i noget vedkommende ikke kan hoste op. Som hovedregel suges der ikke neden for kanylen, Dette for ikke at danne sugemærker i trachea, somt yderligere gener/provokere pt. Dog kan situationen opstå, hvor pt har så stor sekretstagnation og gentagne er i kanylens længde ikke er tilstrækkeligt, så kan en grundig syd for kanylen være nødvendig. Dyb kan være nødvendigt,men skal gøres af en læge Dyb er lægeordineret for den enkelte patient, da vores kanylepatienter ofte har cancer evt med metastaser 18 Sugekateteret må nedføres, til der mødes modstand, og trækkes 1 cm tilbage før der må suges 3,8 2 (7%) 2-5 Sugestyrke (Susanne) 19 Sugestyrken skal være mellem 80 og 150 mmhg 3,0 9 (30%) 1-5 Brug Laveste sugestyrke som clearer kanyle/trachea Ved fx sejt trachealsekret kan sugetiden minimeres ved at suge ved en højere sugestyrke samt bruge den rigtige størrelse på suget - hvorved en højere sugestyrke kan forsvares. Der ses sjælden på sugestyrken - kun ved dårlig effekt Jeg har ingen teoretisk viden om, hvad der er rigtigt UPS. Det vi gør hos os, er, at 2
3 åbne for kraftigt sug og suge til der er fri luftvej. Dette er jeg i tvivl om!! 20 Sugestyrken skal være mellem 120 mmhg og 200 3,0 8 (27%) 1-5 mmhg 21 Sugestyrken må være på 200 mmhg ved behov 2,3 6 (20%) 1-4 Hvis det er akut skal vi da bare have sekretet op 200mmHG hvis det er nødvendigt er ok:-) 22 Der må kun suges i forbindelse med, at sugekateteret trækkes tilbage 23 Der må suges både når sugekateteret føres ned og trækkes tilbage Sugeteknik (Lene) 2,3 0 (0%) 1-5 Kanylen skal det kun være når suget trækkes tilbage. Vi fik at vide for et par år siden, at vi gerne må suge "på vej ned". Det mener jeg gør det mere skånsomt, da man kan trække suget retur så snart man har fanget det man ville suge op. 3,1 0 (0%) 1-5 Det er bedst kun at suge når suget trækkes tilbage, men det kan være nødvendigt at suge begge veje hvis der sidder meget sekret. Sekretet skal jo ikke skubbes ned igen. 24 Sugekateteret skal roteres i forbindelse med 2,5 1 (3%) 1-4 Kan roteres ved behov 25 Der skal suges ved et konstant undertryk 2,3 6 (20%) Der skal suges ved et pulserende undertryk 3,0 6 (20%) Inden for hver sugeseance må der højst suges 2 3,7 3 (10%) og 28 - se 29 gange Jeg ved ikke hvor tit der må suges, men jeg suger aldrig mere end højst 2-3 gange med pauser, pt udmattes og jeg vil hellere forsøge om der skal suppleres med andre metoder. 28 Inden for hver sugeseance må der højst suges 3 3,4 3 (10%) 1-5 Det vi anbefaler gange 29 Inden for hver sugeseance udføres det antal 1,8 1 (3%) 1-4 Kan være nødvendigt er, der er nødvendige 30 Der skal være pause mellem hver i en sugeseance 1,9 0 (0%) 1-4 Ilt - tilskud ifm. (Lene) 31 Der skal altid gives ilt-tilskud før 4,1 1 (3%) Patienter i ilt-terapi skal have ekstra ilt-tilskud før 3,2 4 (13%) 1-5 Er kanylen klottet til hjælper det extra ilt nok ikke 33 Patientens respirationsfrekvens skal vurderes efter 2,2 0 (0%) Patientens hudfarve skal vurderes efter 1,8 0 (0%) Patientens saturation skal vurderes efter 3,2 0 (0%) 1-5 Hvad forståes der ved vurderes? Både hudfarve og sat skal bemærkes men sat skal ikke nødvendigvis måles Det kommer helt an på situation og patient. Patientens saturation bør måles, hvis man er i tvivl om patienten får nok luft på trods af en og ellers ikke. Under kan opstå kortvarig nedsat iltning, en dyb kan derimod også tage noget co2!! Så jeg vurderer at pt efter en på parameterne resp. frekvens, farve og er noget galt så en SAT 3
4 Hygiejne (Susanne) 36 Der skal bruges sterile handsker i forbindelse med 4,3 1 (3%) 3-5 Patientafhængig (?) 37 Der skal bruges rene handsker i forbindelse med 1,6 0 (0%) Der skal bæres forklæde ved 3,8 0 (0%) 2-5 Forklæde kunne overvejes ved en patient med stor sekretion. Det kan være svært at undgå "skudlinjen"! 39 Der skal bruges beskyttelsesbriller under 3,5 0 (0%) 2-5 Der kan være situationer, hvor der kan være behov for beskyttelsesbriller. 40 Der skal bruges et nyt sterilt sugekateter ved hver 2,1 1 (3%) 1-5 sugeseance 41 Der skal bruges sterile principper det første 3,6 2 (7%) 2-5 postoperative døgn 42 Der bør bruges non-touch principper i den 3,2 2 (7%) 1-5 postoperative periode 43 Det er tilstrækkeligt med rene principper i den 2,0 1 (3%) 1-4 postoperative periode 44 Sugeslangen skal skylles i sterilt vand efter hver sugeseance 3,5 5 (17%) vi er i amb og kasserer slanger og katether efter hver pt. Sugeslangen kaseres i ambulatoriet efter sugeseance, sugekateteret kaseres også. 45 Sugeslangen skylles i postevand efter hver 2,2 5 (17%) 1-5 sugeseance 46 Sugekateteret skal skylles i sterilt vand efter hver (13%) 2-5 Ifølge hygiejnehåndbogen bruger vi sterilt vand, og skifter sugekateter hver gang og slanger en gang i døgnet 47 Sugekateteret skylles i postevand efter hver 3,2 4 (13%) Skyllevandet skal skiftes 3 gange i døgnet 2,9 7 (20%) 1-5 skyllevandet skal skiftes efter hver sugeseance Vi skifter skyllevand i slutningen af hver vagt ( X ). Når jeg har brugt sugekateter kasserer jeg det og skyller det ikke igennem inden jeg smider det ud. 49 Skyllevandet skiftes 1 gang i døgnet 3,1 7 (20%) 1-5 Hydrering (Annelise) 50 Sejt sekret og skorper skal forebygges ved at opretholde en normal væskebalance 2,0 1 (3%) 1-4 Man kan komme et langt stykke af vejen med dette. Det seje sekret kan mindskes ved normal væskebalance, skorperne kræver beskyttelse og fugt af stoma, men forskelligt fra pt til pt Enig til dels. Det er godt med en fin væskebalance, - tror dog ikke altid det er nok, - og så bør man dryppe med NACL Dette er ikke nok, men bestemt vigtigt! Det skal minimeres ved at opretholde en normal væskebalance. Alle patienter skal have en normal væskebalance Det er mere vigtigt at dryppe pt med NaCl i kanylen så sekret holdes løst og skorper opløses Der er flere elementer i forebyggelsen.. bla også klæde/ fugter for trachealkanylen Fugtet ilt (Annelise) 51 Ved ilt-tilskud skal ilten altid tilføres fugt 2,2 1 (3%) som udgangspunkt 52. i akutte sit. 52 Ilt-tilskud kan gives kortvarigt uden tilføring af fugt 2,4 3 (10%) 1-5 (-3) Slimhinden tørrer lynhurtigt ud. Jeg mener at vores anæstesi giver ilttilskud uden 4
5 (1-5 timer) fugter i få timer, som i skriver. Altid fugtet ilt ved behov, og hvis der gives 3 liter ilt eller mere Drypning med sterilt saltvand ifm, (Stine) 53 Der skal dryppes med sterilt saltvand før, hvis der er sejt sekret og skorper Der skal dryppes med sterilt saltvand før hos patienter med sufficient hosterefleks, for at løsne sejt sekret og skorper. Der skal dryppes med sterilt saltvand før de første 48 timer hos patienter med sufficient hosterefleks, for at løsne sejt sekret og skorper. Ved at dryppe eller spraye med sterilt saltvand før, løsnes der mere sekret. 2,2 1 (3%) 1-4 Ikke alle har det behov Lungefys er vigtigt for at få en god hosteteknik og ordineres til alle kanylepatienter Ovennævnte er meget afhængig af pt. lungekapacitet og behov for ilt i forvejen, samt almen tilstand Der bruges NaCl istedet Hvis patienten er systemisk hydreret, er det ikke nødvendigt at dryppe eller spraye med sterilt slatvand før. 54 For at stimulere hosterefleksen skal der dryppes med sterilt saltvand før Der skal dryppes med sterilt saltvand for at stimulere hosterefleksen og hermed løsne sekret. 55 Det opleves ubehageligt for patienten, når der dryppes med sterilt saltvand Det opleves ubehageligt for patienten, når der dryppes med mere end 5 ml. sterilt saltvand. 3,3 1 (3%) , 54 man kan anvende nacl ved behov 2,7 4 (13%) 1-4 igen de fleste patienter hvor jeg bruger saltvand reagerer ikke umiddelbart på væsken Vi sprayer med sterilt saltvand 1-2- pust. Det giver fint forstøvet vand. Det kan være ubehageligt for pt. hvis der dryppes med for stor mængde nacl, Kraftig hoste til følge Det opleves ubehageligt for patienten, når der sprayes med 1-2 pust sterilt saltvand. 56 Det påvirker saturationen (SaO2) og respirationen negativt, når der dryppes med sterilt saltvand 57 At dryppe med sterilt saltvand før påvirker kun saturationen kortvarigt og er uden betydning 58 At dryppe med sterilt saltvand øger risikoen for infektion (pneumoni) betragteligt 59 Der må dryppes med op til 0,5 ml sterilt saltvand ned i trachealkanylen før 3,1 6 (20%) meget patient afhængigt. 2,0 4 (13%) 1-4 3,6 7 (23%) kun drypning med nacl ved patienter med sufficient hosterefleks Mængden af saltvand ifm. (Stine) 2,5 4 (13%) 1-5 Drypper ganske forsigtigt dvs 0,5 ml. Herefter vurderes reaktionen. 2-5 ml er max dosis virker voldsomt! Dette statement udgår. Se nendenfor. 5
6 60 Der må dryppes med 2-5 ml sterilt saltvand ned i trachealkanylen før Der må dryppes med op til 5 ml. sterilt saltvand i trachealkanylen før. 61 Der må dryppes med 5-10 ml sterilt saltvand ned i trachealkanylen før 62 Mængden af sterilt saltvand vurderes ud fra hver enkelt patient. Mængden af sterilt saltvand der dryppes eller sprayes før, vurderes ud fra den enkelte patient. 2,8 6 (20%) 1-5 4,2 5 (17%) 3-5 Hvis der skal opløses større mængder sekret med mere vand, må det være under lægelig behandling. 2,3 5 (17%) 1-4 Vedr. punkt 62., - der kan være situationer, hvor der er tendens til skorpedannelse, hvor der ad flere omgange er behov for drypning med steril saltvand op til 2 ml per gang. Mængden af sterilt saltvand der dryppes eller sprayes før, vurderes ud fra den enkelte patients konditioner og sekretkonsistens. Teknik, valg af hjælpemidler og hyppighed af fugtning med henblik på at forebygge sejt sekret og skorper (Stine) 63 Der skal sprayes med sterilt saltvand 2,0 1 (3%) 1-4 Patienten skal uddannes til at vurdere viskociteten af sekretet. Hvis sekret er sejt skal der opstartes saltvandsdrypning fx x 3-6 pr døgn 2-3 ml pr gang efterfulgt af + pn Vores patienter ligger på ITA det 1. postoperative døgn. Nogle gange sprayes der med saltvand, - her kan patienter oplæres i selv at bruge det ved behov. patient og situation. varmtvandsfugtet ilt den postoperative fase 63,64 begge dele lige godt 64 Der skal dryppes med sterilt saltvand 2,0 3 (10%) Der skal anvendes et filter, et fugtet forklæde eller 1,6 0 (0%) 1-3 Svensk næse forebygger fint og nødvendighed af fugtning er individuelt en halskrave for at holde på fugten 66 Der skal fugtes med sterilt saltvand hver 2. time i 3,1 5 (17%) 1-5 den postoperative fase og herefter ved behov 67 Der skal fugtes med sterilt saltvand minimum hver. 3,4 3 (10%) time 68 Der skal fugtes med sterilt saltvand efter behov 1,8 0 (0%) 1-3 Generelt skal der fugtes efter behov. Vi vil hellere forebygge, ved at forklare pt. vigtigheden af at have filter på. Jeg synes behovet er meget individuelt. Hvilket miljø er patienten i - tørt?patienten skal anvende filter el tørklæde og evt suppleres med fugtning 69 Der skal fugtes med inhalation af sterilt saltvand 3,0 3 (10%) 1-5 angående udsagn nr. 69. Relevant ved behov Der skal fugtes med inhalation af sterilt saltvand ved behov (?) 6
7 Konsensus = 2 eller mindre Næsten konsensus = Over 2 til 3 Ikke konsensus = over 3 Ekspertpanel: 30 deltagere (8 læger 22 sygeplejersker, alle med stor erfaring indenfor ØNH specialet) 7
8 8
Bilag 11: Tabel over de påstande der opnåede konsensus ved 2. udsendelse af spørgeskema
Bilag 11: Tabel over de påstande der opnåede konsensus ved 2. udsendelse af spørgeskema Nr. Statement Gennemsnit Median Ved ikke (antal personer) Interval Ekspertpanelets Kommentarer Størrelse og type
Læs mereBilag 7: Påstande udsendt til ekspertpanelet med litteraturhenvisninger
Bilag 7: Påstande udsendt til ekspertpanelet med litteraturhenvisninger Størrelse og type af sugekateter 1. Sugekateteret må ikke fylde mere end halvdelen af kanylens lumen [1][2] [3][4][5] 2. I tilfælde
Læs mereRegion Midt Hovedstaden Sjælland Syd Nord. Sidst revideret (dato) Er der referencer? (der skrives kun ja eller nej)
Bilag 1: Oversigt over instrukser og vejledninger fra danske Øre-næse-halskirurgiske afdelinger (2013), omhandlende pleje af patienter med tracheostomi. Region Midt Hovedstaden Sjælland Syd Nord Sidst
Læs mereVejledning om Trachealkanyle
Patientinformation Vejledning om Trachealkanyle - skift, rengøring mv. Velkommen til Vejle Sygehus Øre - næse - halsafdelingen Rev. apr. 2009 Vejledning til patienter med trachealkanyle Skift af inder-
Læs merePasning og pleje af min tracheostomi
Pasning og pleje af min tracheostomi H sengeafsnit: Tlf. 7846 3203 Med denne bog ønsker vi, at give dig et materiale med vigtige informationer om at leve med og passe en trachealkanyle. Den vil også kunne
Læs mereTrakeostomi. Trakealkanyler
Trakeostomi At være trakeostomeret vil sige, at du får indsat et rør (en trakealkanyle) fra forsiden af halsen ind i luftrøret. Der kan være flere årsager til, at man er trakeostomeret. Den primære årsag
Læs mereVejle Sygehus. Livet med Trachealkanyle. Denne bog tilhører: en bog til patient, pårørende og personale på sygehusafdelinger og hjemmeplejen
Patientens bog Vejle Sygehus - en del af sygehuslillebælt Livet med Trachealkanyle en bog til patient, pårørende og personale på sygehusafdelinger og hjemmeplejen Denne bog tilhører:... Patientens bog
Læs mereFaglig vejledning Pleje og observation af voksne patienter med trakealkanyle.
Faglig vejledning Pleje og observation af voksne patienter med trakealkanyle. Ved Klinisk sygeplejespecialist Marianne Spile og ledende oversygeplejerske Linda Hørmann. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg
Læs mereHvordan du passer din. trakeostomi. derhjemme. Regionshospitalet Viborg. Øre-, næse-, halsafdeling Ø
Hvordan du passer din trakeostomi derhjemme Regionshospitalet Viborg Øre-, næse-, halsafdeling Ø Hvordan du passer din trakeostomi derhjemme Her er nogle råd om, hvordan du passer din trakeostomi-kanyle
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Klinisk retningslinje for trachealsugning og - fugtning af ikke-respiratorkrævende, voksne patienter med tracheostomi i hospitalsregi CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Godkendt dato: 08.06.2017 Revisionsdato:
Læs mereIndsættelse af og livet med en trakealkanyle
Du skal have indopereret en såkaldt trakealkanyle. En trakealkanyle er et rør, der går fra forsiden af din hals og ind i luftrøret. Den indopererede kanyle kaldes også en trakeostomi, og kanylen sikrer,
Læs merePatientinformation. Hickmannkateter. En vejledning til patient og hjemmesygeplejerske. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Enheden for brystkirurgi
Patientinformation Hickmannkateter En vejledning til patient og hjemmesygeplejerske Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for brystkirurgi Denne vejledning er lavet med henblik på at give en forståelse
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereVi anvender trachealkanyle
Vi anvender trachealkanyle - derfor lyder vore stemmer anderledes Siden 1995 har permanente kanylebærere - tracheostomerede - kunnet blive optaget i Dansk Landsforening for Laryngectomerede, Nu Dansk Landsforening
Læs merePROCEDURE Nefrostomikateter
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt
Læs mereNyrekateter (Nefrostomikateter)
Til patienter og pårørende Vælg farve Forbindingsskift, fiksering og skylning Der er den: - Anlagt et nyrekateter (nefrostomikateter) for at sikre, at der er frit afløb for urinen. Forskellige sygdomme
Læs mereBørnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma
Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder
Læs mereInformation til forældre om astma
Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne
Læs mereVi anvender trachealkanyle
Vi anvender trachealkanyle - derfor lyder vore stemmer anderledes Siden 1995 har permanente kanylebærere - tracheostomerede - kunnet blive optaget i Dansk Landsforening for Laryngectomerede. Siden 1996
Læs mereNæse- og bihulekirurgi
Patientinformation Næse- og bihulekirurgi med kikkert Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsafdelingen Næse-og bihulekirurgi med kikkert Vi udleverer denne pjece i håbet om, at du må føle dig velorienteret
Læs mereAstma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.
Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereKimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde
Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key
Læs merePatientinformation. Anlæggelse af. Velkommen til Vejle Sygehus. Øre - næse - halsafdelingen
Patientinformation Anlæggelse af Tracheostomi Velkommen til Vejle Sygehus Øre - næse - halsafdelingen 1 Kontaktlæge: Kontaktsygeplejerske 2 Info om anlæggelse af Tracheostomi Undersøgelsesdato:... Du skal
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereBehandlingsinstruks: Håndtering af patienter med tracheostomi
Behandlingsinstruks: Håndtering af patienter med tracheostomi Gyldig fra: 01-05-2015 Version: 5.0 Revideret: 10-2015 TORB Revideres senest: 10-10-2018 Udarbejdet af: Lægelig Direktør Matthias Giebner Anvendelsesområde:
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs merePatientinformation. Fjernelse af næsepolypper
Patientinformation Fjernelse af næsepolypper Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsafdelingen Information om fjernelse af næsepolypper Vi udleverer denne pjece for at du kan føle dig velorienteret og tryg
Læs mereHjælp til bedre vejrtrækning
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom
Læs mereBrug og pleje af Port a Cath
Patientinformation Brug og pleje af Port a Cath Kvalitet døgnet rundt Onkologisk Ambulatorium Noter 2 Port a Cath En port a cath (port) er en lille beholder med gummimenbran, der opereres ind under huden
Læs mereDen praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012.
Den praktiske side af sondemad i hjemmet Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Bliv tryg ved sondemad Denne brochure indeholder information om de mere
Læs mereBlodprøvetagning - Venepunktur
Blodprøvetagning - Venepunktur Klargøring til venepunktur Følgende genstande skal være tilgængelige inden prøvetagning: Prøvetagningsblanket (PTB) (Manuel rekvisitionsblanket benyttes kun ved nedbrud af
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereFormål: At lette veneadgangen ved langtidsbehandling med medicin og væske og mindske risikoen for infektioner i forhold til centralt venekateter.
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01.02.2012 af: MS Sidst revideret d. 21.11.2013 af: MH PICC-line Godkendt d. 24.02.2014 af:iab/hle Skal revideres d.24.02.2016 af: KIG 6 Formål: At lette veneadgangen
Læs merePasning og pleje af min laryngectomi
Ambulatoriet: Tlf.: 78 46 31 94 Kl. 09.00 12.00 og 13.30 15.00 H sengeafsnit: Tlf.: 78 46 32 03 Pasning og pleje af min laryngectomi Med denne bog ønsker vi, at give dig vigtige informationer om at passe
Læs merePatient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter
Patient vejledning Hickmann-kateter central venekateter 2 Vejledning til patienter med hickmann-kateter Hygiejne og opbevaring... side 4 Forbindskift... side 7 Indledning Mennesker, som af en eller anden
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereYderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereAt få mad gennem en PEG-sonde
E N T E R A L E R N Æ R I N G At få mad gennem en PEG-sonde Råd og vejledning Denne brochure er tænkt som en vejledning i, hvordan man bedst muligt vedligeholder en PEG-sonde. Fresenius Kabi producerer
Læs merePatientinformation. Fjernelse af næsepolypper
Patientinformation Fjernelse af næsepolypper Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsafdelingen Kontaktpersonsordning i ØNH - afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg i Øre -Næse -Halsambulatoriet,
Læs mereI dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål
Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke
Læs mere4.Tag pumpen og batterierne ud af pakken. Sæt batterierne i, hvorefter alle tre lamper skal blinke én gang.
Kvikguide Applicering. Fjern kraftig hårvækst for at sikre en tæt forsegling mellem bandagen og huden. Ved behov skyl såret med sterilt saltvand, og dup såret omkring tørt. Applicer SECURA Hudbeskyttelsesfilm
Læs mereTre-trins-raket: sikring af nedre luftvejssekret. Anne Dalgaard, Akutmodtagelsen & Akutklinikken Team: Herlev og Gentofte Hospital
Tre-trins-raket: sikring af nedre luftvejssekret Anne Dalgaard, Akutmodtagelsen & Akutklinikken Team: Herlev og Gentofte Hospital IGANGVÆRENDE PROJEKT: NEDRE LUFTVEJSSEKRET Problem: Kun ca. 50% af patienter
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm
Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning
Læs mereBrug og pleje af PICC-line
Patientinformation Brug og pleje af PICC-line En PICC-line (perifert indsat centralt kateter) er et tyndt polyurethan kateter der sidder i en vene i overarmen. Katetret lægges vha. ultralyd og bruges til
Læs mereForstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken
Til patienter og pårørende Forstoppelse vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken Hvor tit har børn normal afføring? Hvad er forstoppelse?
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereMONTERINGSVEJLEDNING TAURUS 3 1
MONTERINGSVEJLEDNING TAURUS 3 1 1. Kontroller at alle dele er i kassen som vist. 2. Monter 5 slanger i.h.t. farvekoden, uden brug af værktøj. Monter 2 gevindstænger. 3. Monter vandhanen med den store omløber
Læs mereAntibiotika? kun når det er nødvendigt!
Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereVejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes
Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes SHS-teamet s sygeplejersker benytter altid ABCDE metoden 1 som systematisk gennemgang af alle borgere, når der skal laves en vurdering af borgerens
Læs mereFysisk aktivitet og det lungesyge barn
Fysisk aktivitet og det lungesyge barn Spørgsmål 1: Svømmehal Jeg har læst et sted, at mit barn ikke må komme i svømmehal. Er det rigtigt? Hvorfor ikke? Der er jo klor i vandet? Er der evidens bag anbefalingen?
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs mereFik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen
Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for
Læs mereCMV- Infektion. Cymevene behandling. Patientinformation og til hjemmesygeplejersken
Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk CMV- Infektion Cymevene behandling Side 1 af 6 CMV-infektion CMV er en forkortelse af Cyto-Megalo-Virus,
Læs mereVejledning til patienter med Hickmann kateter
Da du ikke kan optage tilstrækkelig ernæring, vitaminer og mineraler gennem tarmen, skal du have ernæringsvæske direkte ind i en blodåre. Du får ernæringsvæsken gennem et Hickmann kateter. Kateteret er
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereAnafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling
Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes
Læs mereMONTERINGSVEJLEDNING TAURUS 4 1
MONTERINGSVEJLEDNING TAURUS 4 1 1. Kontroller at alle dele er i kassen som vist. 2. Monter 5 slanger i.h.t. farvekoden, uden brug af værktøj. Monter 2 gevindstænger. 3. Monter vandhanen med den store omløber
Læs mereInformation om gastroskopi og koloskopi
Patientinformation Information om gastroskopi og koloskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om gastroskopi og koloskopi Hvad er gastroskopi? Gastroskopi
Læs merePatientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Læs mereFormål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Læs mereAnlæggelse af Hickman-kateter
Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Anlæggelse af Hickman-kateter Side 1 af 6 Udarbejdet af:nøgleperson R7, klinisk sygeplejespecialist, CVK-gruppen
Læs merePep-fløjte/ Pep-maske
Til patienter og pårørende Pep-fløjte/ Pep-maske Information og øvelser Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Kontakt Udleveret til: Dato: Udleveret af: Tlf.: 2 Formål med behandling
Læs merePraktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,
Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk
Læs mereForebyggelse af luftvejsinfektioner
Forebyggelse af luftvejsinfektioner Håndtering, rengøring og opbevaring af respirations- og ventilationsudstyr har det en betydning? Hotel Nyborg Strand d. 27. maj 2015 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske,
Læs mereAstmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn
Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene
Læs mere1. Formål At beskrive indikation for og procedure ved tracheotomi, og herved sikre ensartet, høj, faglig kvalitet i behandlingen af patienter.
Dokumentegenskaber: udkast 2014 ver.1 Gældende for Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi & audiologi Udarbejdet af Dansk Hoved Halskirurgisk Selskab Faglig ansvarlig Dansk Selskab for Otolaryngologi,
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece
Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken
Patientinformation Søvnambulatoriet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken Velkommen i søvnambulatoriet Søvnambulatoriet modtager patienter der er henvist fra egen læge eller special læge
Læs mereInformation til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn
Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning
Læs mereTil ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger
Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november
Læs merePICC-LINE. Patientinformation. Vejledning til skift af forbinding. Onkologisk Ambulatorium
Patientinformation PICC-LINE Vejledning til skift af forbinding Onkologisk Ambulatorium En PICC-line (perifert indsat central kateter) er et tyndt polyuretan-kateter der sidder i en vene i overarmen. Kateteret
Læs mereYderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereRegion Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika
Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange
Læs mereTilbehør til kompressionsstrømper At gøre det svære enkelt!!
Tilbehør til kompressionsstrømper At gøre det svære enkelt!! Strømpe på- og aftagere. Handsker. Strømpelim. Silikonerens. KompreLet Når man lider af venøse sygdomme eller lymfødem, er det vigtigt at fortsætte
Læs mereAntibiotika? kun når det er nødvendigt!
Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika
Læs mere230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam
1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur
Læs mereSådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Faktaark - Januar 2016 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste I det følgende gives et overblik over hvordan du kan ansøge kommunen og hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Læs mereASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.
Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og
Læs mereInformation fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen
Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,
Læs mereFødslen HVORNÅR ER FØDSLEN I GANG? HVORNÅR ER DU I FØDSEL?
I denne pjece kan du få svar på dine spørgsmål om fødslen. Informationen i pjecen gælder for alle fødesteder i Region Nordjylland (Fødegangen på Aalborg Universitetshospital Nord og fødegangene på Sygehus
Læs mereLøsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord
Løsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord Marts 2015 Svar på øvelse 1. Forbrænding Forhold på skadestedet: Skab kort overblik på scenen og kontakt patienten. Nødflyt til nærmeste
Læs mereAstmamedicin. lungesygdommen KOL.
Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?
Læs mereD-Prescription Derma Prescription
D-Prescription Derma Prescription HUND, KAT OG HEST QUALITY Pet Care DERMASHINE SPECIALBALSAM Oliefri balsam med ekstra fugt til tør hud og glansløs pels DermaShine virker ved at pelsens normale fugtbalance
Læs mereInformation om øjenlågsoperationer
Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende
Læs mereNår tårerne løber ned ad kinden
Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mereCVK central vene kateter
CVK central vene kateter Gældende for: Sygeplejersker i Pleje og Omsorg Formål: Forebygge infektion ifm. pleje og håndtering af centralt vene kateter Definition: Anvendes til parenteral ernæring og infusion.
Læs mereHvorfor skal hunden VACCINERES?
Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.
Læs mereAnlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure
Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk HydroCath Assure På afdelingen omtales et centralt venekateter ofte med forkortelsen CVK Side 1 af 5 Sidst
Læs merePATIENTVEJLEDNING OPERATION FOR KRONISK BIHULEBETÆNDELSE
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereSådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken
Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,
Læs mereFaktaark til pressen HSMR og Operation Life
N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal
Læs mereEN GUIDE TIL SONDEBRUGERE
EN GUIDE TIL SONDEBRUGERE Indholdsfortegnelse Indledning Afkryds det patienten bør læse Praktiske råd til dig i hjemmet 4 Administrationsmetode 4 Forberedelse til sondeernæringen 4 Kontrol af den nasogastriske
Læs mereSkifte- & Tømning procedure Tunneleret Pleura Kateter
Skifte- & Tømning procedure Tunneleret Pleura Kateter Vejledning til pleje- og tømning af Tunneleret Pleura Kateter (TPK) Vigtigt! Inden I starter at udtømme væske og skifte forbinding skal I læse instruktionen.
Læs mere