Stabiliserende operation i lænderyggen

Transkript

1 Information til patienten Stabiliserende operation i lænderyggen Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Klinik

2 Indholdsfortegnelse Patient- og pårørenderolle i rygforløbet...4 Støtteperson...4 Ortopædkirurgisk Afsnit...4 Besøgstider...4 Hvorfor en stabiliserende lænderygoperation?...5 Forløbet op til din indlæggelse...6 Hjælpemidler...6 Informationsmøde...6 Overnatning på patienthotel, natten før din indlæggelse...6 Kost...7 Rygning...7 Alkohol...7 Træning og motion...7 Medicin...7 Almen helbredstilstand...8 Før indlæggelsen...9 Medbring ikke...9 Egne noter...9 Forbehold du skal tage på operationsdagen...10 Faste...10 Medicin...10 Bad...10 Indlæggelsen - på operationsdagen...11 Operation i fuld bedøvelse...11 Bivirkninger ved fuld bedøvelse...11 Lige efter operationen...11 Indlæggelsen - dagene efter operationen...12 Smertestillende behandling...12 Smerteskala...12 Medicin...12 Hvilestillinger...13 Træstammeteknik...13 Siddestillinger...13 Ophold på patienthotellet efter operationen...14 Hjem igen...15 Planlægning af udskrivelse...15 Hjemtransport...15 Smertestillende medicin...15 Vandladning...15 Øvelser...15 Øvelsesinstruktion...16 Træning af det indre muskelkorset...16 Øvelse...17 Hjemmeøvelser...18 Hjemme igen efter udskrivelsen...19 Smertestillende medicin...19 Mave-tarmfunktionen...19 Operationssår...19 Side 2

3 Ambulante kontroller...19 Aktivitet...20 Løfte/bære...20 Motion...20 Cykling...20 Kontaktsport...20 Bilkørsel...21 Sygemelding...21 Samliv...21 Korset...21 Tandoperation...21 Telefonopkald...21 Kostens betydning for din operation...22 Kostens betydning før operationen...22 Kostens betydning efter operationen...22 Symptomguide - rygoperation...24 Tjekliste - er du klar til at komme hjem?...26 Egne noter...27 Kontakt...28 Side 3

4 Patient- og pårørenderolle i rygforløbet Du har i samråd med lægen besluttet, at du skal indlægges og have en stabiliserende rygoperation. Din egen indsats er altafgørende for det endelige resultat af rygoperationen. Derfor lægger vi vægt på, at du får så meget relevant information, at du kan deltage aktivt i dit rygforløb. Det er vores erfaring, at du har bedre forudsætninger for at være aktiv i dit indlæggelsesforløb, hvis du på forhånd ved, hvad du skal igennem. Vi vil derfor opfordre dig og en eventuel støtteperson til at læse denne pjece og medbringe den ved fremtidige besøg på hospitalet. Støtteperson Mange patienter oplever, at det er en fordel at have en pårørende, der kan støtte dem gennem forløbet. Det kan være rart at have en person at snakke med om operationsforløbet og gerne én, som ved at have været med på hospitalet, ved hvad det vil sige. Vi kalder denne person for en støtteperson. Det er vigtigt, at det er en person, du kender godt, og én som har tid, lyst samt fysisk og psykisk overskud til at være støtteperson. Ortopædkirurgisk Afsnit I afsnittet arbejder flere faggrupper sammen om pleje, behandling og genoptræning. Du må bruge mobiltelefon i Ortopædkirurgisk Afsnit, og der er mulighed for trådløst netværk. For at bruge dette kobler du dig på RegionMIDT-Gaest, hvorefter du logger ind med hotspot.rm.dk. Herefter kan du logge ind med CPRnr., NemID eller sms. Besøgstider Der er fri besøgstid på hospitalet. Undtaget er tidsrummet mellem kl , hvor patienterne skal have mulighed for middagshvil. Det er ikke muligt at følge eller besøge patienter på Operationsgangen eller på Opvågningsafsnittet. Side 4

5 Hvorfor en stabiliserende lænderygoperation? Formålet med den operation, du skal have foretaget i ryggen, er at stabilisere (stivgøre) det eller de led i ryggen, som er årsag til dine smerter. Smerterne skyldes ofte en eller flere af følgende: Unormal bevægelighed mellem ryghvirvlerne som følge af hvirvelskred Nedslidning af båndskive(r) Følger i ryggen efter en eller flere diskusprolapsoperationer Slid i de små facetled i ryggen Stabilisering af ryggen foretages med knoglestykker evt. suppleret med metalstave og skruer. For at stabiliseringen bliver så god som muligt, er det vigtigt, at knoglestykkerne heler i ryggen. Knoglestyrken tiltager langsomt og det endelig resultat kan først vurderes efter 1 år. Er der ved forundersøgelsen konstateret påvirkning af rygmarvskanal eller nerverødder medførende bensmerter, føleforstyrrelser eller lammelser, vil man forsøge at løse dette problem under den samme operation. Det er en stor operation at stabilisere leddene i ryggen, og operationstiden er 1½-5 timer. Der kan opstå komplikationer ved operationen - både under selve operationsforløbet og i tiden efter indgrebet. Der kan være tale om betændelse i såret, blødning/blodansamling, læsion af nerve/nervehinde, påvirkning af nerver til benene og påvirket funktion af blære og endetarm. På længere sigt kan der ske løsning og brud af skruerne samt manglende indvækst af knoglen i ryggen. Komplikationerne er heldigvis meget sjældne. Generelt er en stabiliserende operation i ryggen en god operation, hvor procent af patienterne har glæde af operationen. Resultatet er afhængigt af, hvad årsagen til generne er. Det er de færreste, der bliver helt smertefri, men de fleste oplever en betydelig bedring, så de derved har mulighed for at blive mere aktive i hverdagen. Side 5

6 Forløbet op til din indlæggelse Førend du skal indlægges, er der nogle forberedelser, som du skal være opmærksom på. Hjælpemidler Før informationsmødet bedes du udfylde pjecen "Hjælpemiddeludlån i forbindelse med operation" og kontakte Ergoterapien på Regionshospitalet Silkeborg pr. telefon. Åbningstider og telefonnummer findes forrest i pjecen om hjælpemiddeludlån. Formålet med samtalen er at få afklaret dit behov for midlertidige hjælpemidler. Hjælpemiddeludlånet sker fra dit hjemsygehus eller hjemkommune, men hjælpemidlerne bestilles via Ergoterapien på Regionshospitalet Silkeborg. Som udgangspunkt skal du herefter selv sørge for, at de aftalte hjælpemidler afhentes på dit hjemsygehus/hjemkommune. Informationsmøde I forbindelse med din forundersøgelse vil du få et indkaldelsesbrev med mødedato til et informationsmøde om forløbet i forbindelse med en stabiliserende rygoperation. Der stiles mod, at du kan deltage i informationsmødet cirka 2-4 uger før din indlæggelse. Til mødet vil du møde andre patienter, som skal have foretaget en stabiliserende rygoperation. Der bliver serveret en sandwich og kaffe/te. Mødet varer cirka 2 timer. Såfremt du har en støtteperson, vil vi opfordre til, at vedkommende deltager i informationsmødet. Det er en fordel, da I derved får en fælles viden, som I kan snakke ud fra og trække på før, under og efter din indlæggelse. Der er mange informationer at forholde sig til, og det kan være rart at være to, der har hørt dem. Informationerne gives som gruppeinformation, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Du får informationer om indlæggelsesforløb, bedøvelse, smertebehandling, ernæring, hjælpemidler og træning. Ved informationsmødet deltager: Forløbskoordinator(sygeplejerske) Bedøvelsessygeplejerske Fysioterapeut Ergoterapeut Overnatning på patienthotel, natten før din indlæggelse Der er mulighed for mod betaling - at bo på Hospitalets Patienthotel dagen før operationen. Det er ligeledes muligt at have sin støtteperson med sig på Patienthotellet. Du kan kontakte Patienthotellet på telefon nr for nærmere information og bookning. Side 6

7 Kost Kosten har stor betydning i forbindelse med en operation. Specielt er det vigtigt at få rigeligt med proteiner, som beskrevet i afsnittet Kostens betydning for din operation. Er du overvægtig, bør du tabe dig i god tid inden operationen, da det ikke kan anbefales at tabe sig umiddelbart inden en operation. Rygning Er du ryger, bør du holde op. Forskningsresultater viser, at rygning kan give dårligere heling af knogletransplantat, og dermed dårligere resultat af operationen. Alle stabiliserende rygoperationer foretages med knogletransplantat med eller uden skruer og skinner. Rygning giver desuden større risiko for betændelse, dårligere sårheling og hjerte- og lungeproblemer. Det mest optimale er at ophøre med at ryge 6 uger inden en operation. Der gøres opmærksom på, at Regionshospitalet Silkeborg er røgfrit. Alkohol Du skal være varsom med at drikke alkohol, når du skal opereres. Hvis du vil være på den sikre side, bør du højst drikke 7 genstande om ugen, hvis du er kvinde og 14 genstande om ugen, hvis du er mand. Drikker du normalt mere end 4 genstande om dagen, bør du helt undlade at drikke alkohol mindst 4 uger før operationen, da dette giver øget risiko for komplikationer f.eks. lungeproblemer, betændelse og sårproblemer. Træning og motion Det er vigtigt, at du er aktiv i ventetiden op til operationen - og motionerer efter evne. Hvis du er fysisk aktiv inden operationen, opnår du hurtigere et højere aktivitetsniveau efter operationen. Fysisk aktivitet er med til at vedligeholde eller øge din kondition og muskelmasse, samt øge knoglestyrke og bevægelighed. Vi vil anbefale dig, at du hjemme selv prøver de øvelser, som er beskrevet i afsnittet Træningsprogram, så du er godt rustet til at begynde genoptræningen efter operationen. Ønsker du mere information om rygning, alkohol, kost og motion samt din hjemkommunes sundhedstilbud, kan du gå ind på og læse mere under Sundhed og forebyggelse. Medicin Gigtmedicin (eksempelvis Ibuprofen, Ipren, Voltaren m.m.) og blodfortyndende medicin (eksempelvis Magnyl, Marevan m.m.) skal der holdes pause med før operationen. Dette er for at mindske blodtab. Er du i behandling med blodfortyndende medicin, vil du blive vejledt i, hvordan du skal holde pause samt starte behandlingen op igen efter operationen. Du vil blive kontaktet pr. brev via din e-boks, og har du ikke e-boks, kommer der et brev til din postkasse. Du kan også blive kontaktet telefonisk. Pausering af gigtmedicin og Magnyl eller tilsvarende blodfortyndende medicin vil du blive informeret om i Rygklinikken. Du skal holde pause med i dage før operationen. Side 7

8 Hvis du får en øgning i smerter pga. pause fra gigtmedicin, kan du kontakte egen læge for at få et morfinpræparat i stedet for. Tager du blodfortyndende naturlægemidler eller kosttilskud bør du holde pause med dem i 14 dage forud for operationen (for eksempel Baldrian, Ephedra, Fiskeolie, Ginko, Ginseng, Hvidløgspræparater, Hyperikumpræparater og Ingefær). Almen helbredstilstand Det er vigtigt, at du møder op til operationen i så god helbredstilstand som muligt. Hvis du har forhøjet blodtryk, er forkølet, har sår eller diarré, er det meget vigtigt, at du kontakter din egen læge med henblik på eventuel behandling. Du må ikke have haft betændelse eller få foretaget en tandoperation/rodbehandling, den sidste måned før din operation. Har du ovennævnte lidelser på operationstidspunktet, kan operationen blive udsat. Side 8

9 Før indlæggelsen Huskeliste i forbindelse med indlæggelsen: Den sorte informationsmappe inklusiv denne pjece. Et udfyldt DaneSpine skema Den medicin du tager, i original emballage. Oversigt over din medicin. Urinprøve (frisk ladt morgenurin). Toiletsager. Fastsiddende sko med skridsikker sål, gerne sandaler med velcro. Behageligt, løst tøj. Eventuelle hjælpemidler, som du vil få brug for under indlæggelsen. Navn/adresse på apotek og håndkøbsudsalg, hvis du ønsker medicinen bragt ud. Eventuel læsestof. Eventuel mobiltelefon, computer eller tablet. Eventuel telefon nummer på hjemmeplejen eller visitator i din hjemkommune. Medbring ikke Da hospitalets forsikring ikke dækker eventuel bortkomst af dine ejendele, bør du ikke medbringe større pengebeløb, kreditkort, smykker eller andre værdigenstande. Egne noter Side 9

10 Forbehold du skal tage på operationsdagen Faste Aftenen inden operationen kan du med fordel drikke 4 glas sød saft, dette for at mindske ubehag i forbindelse med din faste. Hvis du har diabetes, skal du i stedet drikke vand. De sidste 6 timer før aftalt mødetidspunkt på hospitalet må du ikke spise, indtage mælkeprodukter, drikke juice med frugtkød, sodavand eller alkohol. De sidste 2 timer før aftalt mødetidspunkt må du heller ikke drikke vandige væsker, ryge, bruge e-cigaretter, tage snus, tygge skrå eller tygge tyggegummi. Vi anbefaler, at du drikker 2 glas sød saft 2 timer før mødetidspunktet, da det modvirker kvalme og utilpashed. Hvis du har diabetes, skal du i stedet drikke vand. HUSK: De sidste 2 timer FØR dit mødetidspunkt må du INTET indtage Medicin Vær opmærksom på at du IKKE skal tage nogen form for medicin på operationsdagen. Hvis du plejer at tage smertestillende medicin, må du dog gerne tage denne om morgenen på operationsdagen og oplyse personalet herom, når du møder til indlæggelse. Du får udleveret smertestillende medicin samt eventuelt noget af din vanlige medicin ved ankomsten til Ortopædkirurgisk Afsnit. Hvis ovennævnte fasteregler og medicinvejledning ikke overholdes, kan det betyde, at operationen må aflyses. Bad Det er vigtigt, at du har taget et grundigt bad hjemmefra. Det er beskrevet i pjecen Bad før operationen. Du må gerne vaske håret aftenen inden operationen og undlade det om morgenen. Side 10

11 Indlæggelsen - på operationsdagen Du møder på Ortopædkirurgisk Afsnit om morgenen den dag, du skal opereres. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at møde dagen før operationen. Dette er aftalt med dig ved forundersøgelsen. En person fra plejepersonalet vil hjælpe dig med at blive klar til operation, og den læge, der skal operere dig, kommer og taler med dig. Du får taget en blodprøve og din medbragte urinprøve vil blive undersøgt. Du får barberet eventuel hårvækst af i operationsfeltet og på det ene lår af operationstekniske årsager. Du bliver hentet af en serviceassistent, og du må gerne gå til operationsstuen. Operation i fuld bedøvelse På operationsgangen bliver du modtaget af en bedøvelsessygeplejerske eller -læge. Forud for operationen bliver der lagt et tyndt plastikrør (drop) i en blodåre i din hånd eller arm. Droppet bruges til at give dig væske under operationen og til at give dig den bedøvende væske. Du vil få påsat overvågningsudstyr, som måler dit blodtryk, puls og iltindhold i blodet. Operationen varer mellem 1½ - 5 timer. Under operationen ligger du på maven. Under bedøvelsen lægges der et kateter op i blæren, som fjernes nogle timer efter operationen eller næste morgen. Operationen kan medføre nogen blødning, hvoraf en del vil opsuges af et eller flere indlagte plastikdræn, som fjernes efter en til to dage. Det kan blive nødvendigt, at erstatte blodtabet med blodtransfusion. Når operationen er slut, slukkes der for sovemedicinen, og du vågner i løbet af 5-10 minutter. Du kan i de følgende timer efter operationen føle dig døsig og omtumlet. Dette skyldes, at sovemidlerne ikke er helt nedbrudt og udskilt fra kroppen. I den tid du er på operationsgangen, vil der hele tiden være en person hos dig. Bivirkninger ved fuld bedøvelse De hyppigst forekommende bivirkninger er kvalme og opkast. Disse problemer kan oftest afhjælpes ved, at du får noget medicin mod kvalme i droppet. Under operationen er der behov for at lægge et plastikrør i luftvejene for at give dig luft. Det kan betyde, at det gør ondt, når du synker et døgns tid efter operationen, og det kan føles, som når du har ondt i halsen. Lige efter operationen Efter operationen køres du på opvågningsafdelingen, hvor du skal være nogle timer, indtil du er helt vågen og føler dig godt smertedækket. Derefter bliver du kørt til Ortopædkirurgisk Afsnit. De første 2 timer skal du ligge i sengen, herefter kan du komme op at stå. Lige efter operationen har du brug for hjælp og pleje fra personalet. Plejepersonalet og fysioterapeuten vil instruere dig i, hvordan du bevæger dig hensigtsmæssigt. Det er af stor betydning, at du hurtigt kommer på benene. Vi forventer, at du kommer op at sidde på sengekanten og måske op at stå og gå om aftenen på operationsdagen. Stillingen i din ryg påvirkes i forbindelse med operationen. Dette kan ændre din holdning lidt, hvilket kan mærkes som en usikkerhed i balancen, de første gange du er oppe. Side 11

12 Indlæggelsen - dagene efter operationen Under indlæggelsen træner du med fysioterapeuten. Øvelserne findes i øvelsesinstruktionen længere fremme i denne pjece. I løbet af de første dage vil der komme en ergoterapeut og tale med dig om din hverdag, og om hvordan du kan være aktiv og samtidig passe på din ryg. Har du lånt nogle hjælpemidler, vil du også få en instruktion i brugen af disse. Du vil få taget et røntgenbillede af din ryg (lænden) under indlæggelsen. For at bedre fordøjelsen og skærpe appetitten vil vi opfordre dig til, at du indtager dine måltider siddende, eventuelt stående. Derudover er det vigtigt, at du ofte kommer op og går lidt rundt. Det er rarest for dig, at du har dit eget tøj på, så husk behageligt tøj, der er nemt at få af og på. Smertestillende behandling Det er normalt at have øgede smerter de første dage efter operationen. Og selv med en god smertebehandling kan det ikke helt undgås. Det er vigtigt, at du selv beder om yderligere smertestillende ved behov. En god smertebehandling er en forudsætning for, at du hurtigt kan komme på benene efter operationen, og det har vist sig, at man kommer sig bedst og får det bedst mulige resultat på den måde. Hvis du før operationen har fået gigtmedicin som smertestillende, må denne først tages igen 3 måneder efter operationen, idet gigtmedicinen nedsætter knoglehelingen. Smerteskala Ingen smerte Værst tænkelige smerte Til at vurdere smerterne, benytter vi ovenstående smerteskala. Du bliver bedt om at vurdere, hvor ondt du har på en skala på 0-10, hvor 0 er ingen smerte, og 10 er den værst tænkelige. Vi bruger dette til at vurdere effekten af smertebehandlingen, og for dermed at kunne hjælpe dig bedst muligt. Tallet bør maksimalt være 3 i hvile og maksimalt 5 i aktivitet. Hvis du har mere ondt, bør du tage mere smertestillende medicin. Medicin Du får blodfortyndende medicin efter operationen for at forebygge mod blodpropper og årebetændelse. For at undgå betændelse i såret behandles du med antibiotika de første dage. Det er kendt, at smertestillende midler og sengeleje øger risikoen for forstoppelse. Under indlæggelsen vil du få medicin for dette. Side 12

13 Hvilestillinger Læg dig fladt på ryggen med pude eller lignende under knæene. - eller på siden med en pude mellem knæene. Træstammeteknik Fra liggende til siddende stilling: Bøj benene og tril om på siden uden at vride i ryggen (skulder og hofte følges ad). Før benene ud over sengekanten - Samtidig med, at du skubber dig op ved hjælp af armene. Fra siddende til liggende stilling: Siddende på sengekanten, med ret ryg. Når du skal ned at ligge igen anvendes den omtalte teknik i omvendt rækkefølge. Når du samler ting op fra gulvet eller løfter, bør du undgå store vrid i ryggen. Hold byrden tæt på kroppen. Siddestillinger Det anbefales, at du skifter stilling ved smerter eller træthedsfornemmelse, og at du finder en stol, der ikke er for lav, dyb eller skråner bagud. Side 13

14 Ophold på patienthotellet efter operationen Eventuelt vil den sidste del af indlæggelsen foregår på vores patienthotel, således at du overflyttes til Patienthotellet, og er indlagt der de sidste 1-2 dage før udskrivelsen. På Patienthotellet har du dit eget værelse med toilet og bad, og du kan have din pårørende hos dig. Opholdet på Patienthotellet er gratis for dig, og det første døgn er det desuden gratis at have en pårørende med som støtteperson på patienthotellet. Hvis det efter det 1. døgn fortsat vurderes, at der er behov for en støtteperson, er opholdet for din støtteperson uden beregning. Du kan også være på Patienthotellet alene, hvis du kan klare dig selv eller kun har behov for let hjælp. Side 14

15 Hjem igen Planlægning af udskrivelse Du skal forvente at være indlagt i cirka 4 dage. Du skal ved udskrivelsen være selvhjulpen eller kunne klare dig med lidt hjælp. Udskrivelsen bliver planlagt i et samarbejde mellem dig og personalet. Det er en god ide, hvis din støtteperson kan deltage ved udskrivelsen, for bedre at kunne støtte dig hjemme. I kan for eksempel skrive eventuelle uafklarede spørgsmål ned, så vi kan drøfte dem, inden du skal hjem igen. Hjemtransport I forbindelse med hjemtransport må du sidde på et tilbagelænet forsæde, og vi anbefaler, at du aftaler, at en pårørende henter dig. Hvis du har længere vej hjem kan det være hensigtsmæssigt med pauser undervejs, hvor du lige strækker benene. Smertestillende medicin Vi kan ikke forudsige, hvor lang tid du har brug for smertestillende medicin. Hvis du får et morfinpræparat ved udskrivelsen, giver vi dig en plan for, hvordan du kan trappe ned, når du er klar til det. Vandladning I forbindelse med operationen har du haft et blærekateter. Du skal derfor være opmærksom på symptomer på blærebetændelse for eksempel svie eller små hyppige vandladninger i den første tid efter operationen. Øvelser De første 3 måneder efter operationen anbefaler vi, at du laver de øvelser, som fysioterapeuten på sygehuset har instrueret dig i og gradvist genoptager daglige gøremål og motion i form af gåture. I forbindelse med planlægningen af udskrivelsen bliver der vurderet ud fra følgende: At du er selvhjulpen med bad og påklædning eller kan få hjælp hertil At du er optimalt smertedækket At det ikke siver mere end forventeligt fra operationsstedet At du er instrueret i træningsprogrammet og træningsprincipper samt kan varetage din egen træning frem til 3 måneders kontrollen eller er henvist til videre træning At du kan gå sikkert uden hjælpemidler eller med vanligt gangredskab samt gå på trapper, hvis dette findes i hjemmet Side 15

16 Øvelsesinstruktion De første 3 måneder efter operationen trænes ryg- og bugmuskler ved hjælp af selvspændingsøvelser, hvor der ikke foregår nogen bevægelse i lænderyggen. Du må bøje og bevæge dig naturligt. Vi anbefaler dog, at du de første 3 måneder begrænser bøjning af ryggen til yderpunkter samt bøjning med vrid af kroppen. Ligeledes er det godt at bevæge sig og undgå at stå stille i samme stilling igennem længere tid f.eks. ved madlavning. Ved 3 måneders kontrollen får du en snak med lægen om, hvornår og hvordan din træning bør foregå. Herefter kan du begynde at lave øvelser, hvor du bøjer og bevæger i ryggen - samt starte på genoptræning i din hjemkommune. Træning af det indre muskelkorset Ryggens stabilitet sikres af et samarbejde mellem bækkenbundsmusklerne og de inderste ryg- og mavemuskler. De fungerer som et slags korset. Når musklerne spændes snøres korsettet. Når vi står, sidder, går eller udfører andre dagligdags ting stabiliserer korsettet lænderyggen, så vi kan opret-holde en hensigtsmæssig kropsholdning og derved skåne ryggen. Du aktiverer muskelkorsettet ved at knibe bækkenbunden sammen og trække navlen lidt ind. Side 16

17 Øvelse Lig på ryggen med bøjede ben Læg hånden på maven og mærk vejrtrækningen Knib bækkenbunden sammen Træk navlen lidt ind uden, at vejrtrækningen ændrer sig Hold spændingen i 6-8 sekunder Når du kan lave øvelsen liggende, kan du prøve at lave øvelsen, når du sidder eller står. Aktiver muskelkorsettet inden du for eksempel: laver øvelser rækker ud efter noget skubber til en dør trækker i et håndtag rejser og sætter dig Side 17

18 Hjemmeøvelser Det anbefales at lave øvelsesprogrammet 2 gange dagligt for at vedligeholde/opbygge muskelfunktionen og styrke blodcirkulationen. Begynd med 5-10 gentagelser pr. øvelse og arbejd hen imod at kunne tage 3 x 10 gentagelser. Øvelserne må ikke udløse eller forværre smerter i ryg eller ben. Mavemusklerne Spænd muskelkorsettet. Forlæng nakken og træk hagen ind. Løft hovedet fra underlaget mens du puster ud. Hold stillingen i 5 sekunder og slap af. Rygmusklerne Pres hænder, hæle og baghoved i underlaget. Hold spændingen i 5 sekunder og slap af. Balance Stå på et ben og hold balancen. Forestil dig, at du tegner en cirkel på gulvet med den frie fod. Skift til det andet ben. Benstyrke Stå foran en stol. Placer den ene fod lidt bagved den anden. Spænd muskelkorsettet. Bøj knæene. Skub bagdelen bagud. Støt med hænderne på armlænet. Sæt dig på stolen. Skub dig frem på stolekanten. Stræk knæene, og kom op til stående igen, og slip først da, spændingen i muskelkorsettet. Side 18

19 Hjemme igen efter udskrivelsen Du må forvente at være træt, når du kommer hjem. Du har gennemgået en stor operation, og kroppen skal bruge tid på at komme sig igen. Både fysisk og psykisk kan du forvente op og nedture - Det er helt normalt. Smertestillende medicin Under indlæggelsen er du sat i behandling med smertestillende medicin. Smerter er individuelle og det er meget forskelligt, hvornår man føler sig klar til nedtrapning af smertebehandlingen. Når du ikke har haft behov for at tage ekstra smertestillende i nogle uger, kan du begynde nedtrapningen. Du skal kun nedtrappe en slags smertestillende medicin ad gangen. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere din smertebehandling og nedtrapning af denne, er du velkommen til at ringe hertil. Vi har bestilt relevant medicin til dig ved udskrivelsen, som du kan afhente på dit apotek. Du anbefales, at få apoteket til at notere på din medicinliste, såfremt de udleverer et andet præparat end det, der står på medicinlisten. Hvis du får brug for mere medicin, end der er bestilt, skal du kontakte din egen læge. Mave-tarmfunktionen Den smertestillende medicin, du får, kan virke stoppende på mave-tarmfunktionen. Du skal være forberedt på, at du også efter udskrivelsen kan have behov for at bruge afføringsregulerende medicin. Medicinmængden bør reguleres, alt efter om din afføring er hård eller tynd. Vi anbefaler, at du fortsætter med afføringsregulerende medicin, så længe du får morfinpræparater. Afføringsregulerende medicin kan købes i håndkøb på apoteket. Derudover er det vigtigt, at du drikker rigeligt og spise fiberrigt. Operationssår Du skal ikke have fjernet trådene, da de opløser sig selv. De små plastre, der sidder over såret, må fjernes efter 14 dage, hvis ikke de er faldet af - af sig selv. Ved rødme, hævelse, varme, feber eller hvis såret væsker, skal du kontakte os. Ambulante kontroller Efter udskrivelsen får du tilsendt et indkaldelsesbrev til 3 måneders kontrol. Du kommer til at tale med en læge (oftest operatøren) og får taget røntgenbilleder. Det vurderes af lægen til 3 måneders kontrollen, om du også skal til kontrol efter 1 år. Side 19

20 Aktivitet I tiden efter udskrivelsen må du lige så stille øge dit aktivitetsniveau, dog ikke hvis det øger smerterne. På dårlige dage må du tage den mere med ro, indtil symptomerne falder til ro igen. Der kan ikke sættes grænser for, hvor langt du kan gå, og hvor meget du kan bruge kroppen. Du skal lytte til din krop og respektere smerte og træthed. Det anbefales, at du veksler mellem at træne og hvile, gå omkring indendørs og udendørs. Du har selv et ansvar for et godt slutresultat. Løfte/bære Du bør kun løfte/bære lette ting, som holdes tæt til kroppen de første 3 måneder efter operationen, og ved løft ud fra kroppen bør du maksimum løfte 1 kg i hver hånd (svarende til en fyldt mælkekarton i hver hånd). Fordel indkøb ligeligt i begge hænder. Det indebærer, at du ikke bør udføre tungt arbejde som gulvvask, sengeredning og lignende. Du må desuden indstille dig på, at du ikke kan løfte på små børn. Motion Du må komme i svømmebassin, når såret er helet op, det vil sige efter cirka 3 uger. Hvis du skal bruge korset de første 3 måneder efter operationen, må du først komme i bassin, når du ikke længere skal bruge korsettet. Svømning må startes efter 3 måneder. Start med crawl. Start meget roligt, indtil du kender kroppens reaktion derpå. Du må starte i motionscenter 5-6 måneder efter operationen. Maskiner med vrid/drejning af kroppen må dog først bruges efter 1 år. Vælg et motionscenter med tilknyttet fysioterapeut. Jogging/løb bør først opstartes efter 3 måneder. Løbesko med stødabsorberende hæle anbefales. Du bør undgå hårdt og ujævnt terræn i starten. Golf må opstartes efter 3 måneder. Start roligt, indtil du kender kroppens reaktion. Cykling Du kan begynde at træne på kondicykel, når det ikke fremprovokerer flere smerter i ryg eller ben. Vi anbefaler at vente 3 måneder med at cykle på almindelig cykel. Kontaktsport Du bør vente 1 år med skiløb samt kontaktsport, det vil sige sport hvor der er modspillere som for eksempel håndbold, fodbold og lignende. Side 20

21 Bilkørsel I de første 6 uger efter operationen, anbefaler vi, at transport som passager i bil, bus, tog og lignende begrænses, da der er risiko for en hård opbremsning/påkørsel, stød og vibrationer, og det kan virke smerteprovokerende. Når de 6 uger er gået, kan du selv begynde at køre bil, hvis du ikke tager stærk smertestillende medicin og i øvrigt kan reagere hurtigt og sikkert i trafikken. Ved længere transport, skal du sørge for hyppige pauser. Sygemelding Normalt vil du være sygemeldt de første 3-4 måneder efter operationen. Det afhænger naturligvis af arbejdets karakter, og af hvordan du har det. I nogle tilfælde kan arbejdet genoptages før. Der kan derfor være tale om betydelige variationer, men det bør du afklare med lægen. Samliv Kan genoptages, når det ikke forværrer smerterne. Korset Hvis der ved din operation er foretaget stabilisering af ryggen med knoglestykker alene (uden brug af metalskruer og stave), så skal du bruge et korset de første 3 måneder efter operationen. Korsettet skal du have på, når du er oppe/ude af sengen. Tandoperation Hvis du skal have foretaget en tandoperation/rodbehandling efter en stabiliserende rygoperation med metalskruer og stave, skal du oplyse tandlægen om dette og eventuelt have antibiotika/penicillin forebyggende mod betændelse. Telefonopkald Du har mulighed for at ringe til rygkoordinatoren, hvis der opstår noget, du eller din støtteperson er i tvivl om. Du bør vurdere om problemet kræver akut stillingtagen, eller om det kan vente til rygkoordinatorens træffetid. Uden for koordinatorens træffetid er der mulighed for at komme i kontakt med plejepersonalet på Ortopædkirurgisk Afsnit, idet telefonen er omstillet hertil. Er du i tvivl om noget relateret til din genoptræning, kan du ringe til fysioterapien. Se telefonnumre og træffetider på pjecens bagside. Side 21

22 Kostens betydning for din operation (Før, under og efter operationen) Kostens betydning før operationen Du skal opereres og har derfor brug for protein, som er en af kroppens byggesten. Undersøgelser viser, at du nemt kan tabe dig efter en operation, og det du først taber er muskelmasse. Proteinet bruges til at genopbygge dine muskler, til sårheling, til at få din blodprocent op og til at styrke dit immunforsvar. Derfor anbefaler vi dig, at du allerede en uge inden operationen har fokus på at spise en proteinrig kost. Protein findes i: Kød, fisk og fjerkræ Æg Mælkeprodukter for eksempel ymer og skyr Mandler og nødder Tørrede bønner og linser Ost Kostens betydning efter operationen På grund af det øgede behov for protein efter en operation, kan du eventuelt under indlæggelsen drikke proteindrik som mellemmåltid. Proteindrikke indeholder også kulhydrater, som er med til at tilføre din krop energi, som du har brug for. Du kan opleve at få nedsat appetit, kvalme og eventuelt opkastninger efter operationen. Dette skyldes ofte bedøvelsen eller den smertestillende medicin. Vi kan gøre flere forskellige ting for at afhjælpe kvalmen, som for eksempel at give akupunktur eller kvalmestillende medicin. Det er vigtigt, at du fortæller os, hvis du får kvalme, og at du forsøger at spise og drikke på trods af kvalmen. Det er ligeledes vigtigt, at du både under og efter din indlæggelse drikker 1½ - 2 liter væske pr. døgn. Vi anbefaler dig at fortsætte med at spise/drikke protein- og energirig kost, også når du er kommet hjem igen. Du bør fortsætte hermed, indtil du ikke længere er træt eller har genvundet din normalvægt. Side 22

23 Opskrift på proteindrik: Opskrift på proteindrikke, som du kan lave derhjemme: ½ glas ylette/ymer ml juice/saft Eventuel 13% fløde efter smag (eller kvark) Der fyldes op med kærnemælk Der kan tilsættes 2 tsk. sukker Kakaodrik: Jordbærshake: 1 dl kakaomælk 100 g jordbær 1 dl mælk 1 dl mælk 2 spsk. kvark 5+ 1 dl fløde 1 tsk. pulverkaffe 2 spsk. kvark 1-2 spsk. sukker 2 spsk. sukker Alle ingredienser piskes godt sammen. Smag eventuelt til med sukker. Drikken kan tilsættes 1 spiseskefuld vaniljeis inden servering. Færdiglavede proteindrikke kan købes i forskellige dagligvarebutikker/apoteker. Side 23

24 Symptomguide - rygoperation Grøn Gul Rød Alt er normalt, hvis: Kontakt Du skal vurderes af en læge hvis: Regionshospitalet Silkeborg, hvis: Smerter Du har moderate smerter i Du har tiltagende smerter i Du har smerter i brystet hvile og ved aktivitet. Det ryg og/eller ben, som ikke og har åndenød, ring 112 hjælper når du tager din aftager, når du tager medicin efter planen. smertestillende medicin, hviler dig og bevæger dig mindre. Føleforstyrrelser Du har føleforstyrrelser i Nyopstået besvær med at benene som før operationen. stå på hæle og tæer. Det forventes, at dette kan være lang tid om at aftage. Du kan ikke holde på urin eller afføring. Lammelser eller svær nedsat kraft i benene. Kontakt akut egen læge eller vagtlæge. Såret Feber Der er en lille sivning i Det væsker så meget fra ditplastret er fyldt med plaster/sommerfugleplaster, sår, at du må skifte plaster sårvæske. Såret gaber og men det er tørt. flere gange dagligt, eller det væsker/bløder. huden omkring er højrød, Der kan være en lille bule på Kontakt: varm og øm - eller der ses huden oftest øverst ved svær hævelse. såret, men den har hudfarve og er uøm. Din temperatur er under 38. Du har temperatur over 38. Du har høj feber og kulderystelser Kontakt: Forstoppelse Du har gang i maven, men Selvom du tager Du har slet ikke gang i ikke helt så ofte som du afføringsmiddel har du ikke maven, du har stærke plejer. haft gang i maven i flere mavesmerter, spændt Tag afføringsmiddel som aftalt ved udskrivelsen. dage og føler dig besværet af dette, fx nedsat appetit og kvalme. mave, kvalme/opkastning og/eller blod i afføringen. Kontakt akut egen læge eller vagtlæge. Side 24

25 Vandladning Du har vandladning som Hvis du får svie eller små Hvis du ikke kan holde på normalt, men det kan tage hyppige vandladninger, så - eller komme af med urin lidt længere tid at lade kan det være tegn på og eventuelt er følelsesløs vandet. blærebetændelse. i skridtet. Kontakt egen læge eller Kontakt akut egen læge vagtlæge. eller vagtlæge. Træthed Du er træt og har et større Du sover meget om dagen Du har besvimelser, søvnbehov end du plejer. og har ingen kræfter, du er hallucinationer, eller falder svimmel, har kvalme og ofte i søvn. føler dig generelt utilpas. Kontakt: Ernæring Du har lidt nedsat appetit. Du får ikke din medicin på Du har blodig opkast Du spiser små måltider og grund af kvalme og/eller og/eller kan ikke holde tænker på at får ekstra opkast. noget i dig. protein. Kontakt akut egen læge eller vagtlæge. Side 25

26 Tjekliste - er du klar til at komme hjem? Formålet med denne tjekliste er, at du er godt informeret inden din udskrivelse. Det er meningen, at du løbende skal udfylde tjeklisten, mens du er indlagt. Vi gennemgår listen med dig, inden du tager hjem. Har du fået tilstrækkelig information om følgende: Din operation (side 5) Navn på opererende læge Træningsprogram/øvelser (side 16) Hvordan du skal klare dig derhjemme (side 19) Den medicin du skal tage (side 12,15,19) Medicinliste Smertebehandling Recepter/fornyelse af recepter Udtrapning af smertestillende medicin Virkning og bivirkning af medicinen Operationssåret (side 19) Plaster Symptomer på betændelse og hvordan du skal reagere Kostens betydning i forbindelse din operation (side 22) Forstoppelse (side 19) Træthed og humørsvingninger (side 19) Symptomer på blærebetændelse (side 15) Ambulant kontrol (side 19) Hvem du skal kontakte, hvis du har spørgsmål vedr. dit forløb (side 21, 28) Side 26

27 Egne noter Side 27

28 Kontakt Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Falkevej Silkeborg Tlf Forløbskoordinator for rygforløb: Bodil Tornbjerg Rasmussen Telefon nummer: Træffetider: Mandag bedst mellem kl Onsdag bedst mellem kl & Torsdag bedst mellem kl Ortopædkirurgisk Rygklinik Telefon nummer: Fysioterapien Telefon nummer: Ergoterapien Telefon nummer: Patienthotellet Telefon nummer: Sidst revideret: Oktober 2018 Side 28 Falkevej 1 DK-8600 Silkeborg Tlf.: