Diskusprolapsoperation i lænderyggen Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afdeling

Transkript

1 Diskusprolapsoperation i lænderyggen Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afdeling

2 Indholdsfortegnelse Diskusprolaps i lænderyggen... 3 Før indlæggelsen... 4 Medbring ved indlæggelsen... 5 Medbring ikke... 5 Indlæggelsen forbehold du skal tage på operationsdagen... 6 Faste... 6 Bad... 6 Medicin... 6 Indlæggelsesdagen... 7 Besøgstider, Afsnit K Operation/fuld bedøvelse... 7 Bivirkninger ved fuld bedøvelse... 8 Efter operationen... 9 Ind og ud af seng (øvelser)... 9 Dagen efter operationen Udskrivelsen Hjemtransport Efterforløb Retningslinjer efter operationen Løft Siddestilling Samliv Transport Tilbage til arbejde Telefonopkald Motion og sport Hjemmetræning Det indre muskelkorset Aktivér muskelkorsettet Træning af det indre muskelkorset (øvelser) Bækkenløft (øvelser) Nervemobiliserende øvelse Rejse-sætte sig (øvelser) Udspænding af lægmuskulatur (øvelser) Kontakt Side 2

3 Diskusprolaps i lænderyggen Lænderygsøjlen består af 5 lændehvirvler. Mellem hvirvlerne ligger en bruskskive en såkaldt diskus. Diskus består yderst af en fast bindevævsring med en blødere geleagtig kerne i midten. Tryk på nerve Ved en diskusprolaps forstås en bristning af diskus, så den bløde kerne (prolapsen) presses ud og trykker på en nerve. Hensigten med den operation, du skal have foretaget i ryggen, er at fjerne prolapsen. Ca. 80 % af de opererede patienter får en tilfredsstillende virkning af operationen, 20 % vil fortsat have nogle gener, som ligner generne fra før operationen, eller som kan have karakter af rygsmerter. En ny diskusprolaps optræder med en hyppighed på omkring 10 %. I disse tilfælde er chancen for et godt resultat efter en ny operation lidt dårligere end ved den første operation. Som for mange andre operationer er der risiko for komplikationer. Betændelse i såret eller betændelse svarende til bruskskiven, blødning eller skade af en nerverod kan forekomme, men er heldigvis meget sjælden. Side 3

4 Før indlæggelsen Det er vigtigt, at du møder op til operationen i så god helbredstilstand som muligt, og at du sørger for at holde din muskulatur i gang, så godt du kan. Det er således en god idé at træne med øvelserne i denne pjece samt supplere med gåture, svømning, cykling mv. Hvis du har forhøjet blodtryk, er forkølet, har sår eller diarre, er det meget vigtigt, at du kontakter din egen læge, så alt er i orden på indlæggelsestidspunktet. Du må ikke have haft betændelse eller få foretaget en tandoperation/rodbehandling, den sidste måned før din operation. Har du ovennævnte lidelser på operationstidspunktet, kan operationen blive udsat. I undersøgelser er det påvist, at personer, der drikker over 4 genstande alkohol om dagen, har langt flere komplikationer i forbindelse med operation end personer, der drikker under sundhedsstyrelsens anbefalinger. Komplikationerne er flere infektioner, større risiko for blødning, hjerte og lungeproblemer. Derfor anbefaler vi, at man maksimalt drikker en genstand dagligt i de sidste 4 uger før operationen og i de første måneder efter operationen. Hvis du har haft et større dagligt alkohol forbrug, skal du helt ophøre med at drikke alkohol 4 uger før operationen. Er du ryger, er det bedste for dig at ophøre med at ryge. Rygning giver større risiko for betændelse, dårligere sårheling samt større risiko for hjerte og lungeproblemer. Ønsker du mere information om rygning, alkohol, kos og motion, kan du søge viden på Under Sundhed og livsstil. Side 4

5 Blodfortyndende medicin (eksempelvis Magnyl, Persantin, Marevan) skal du holde pause med før operationen for at mindske blodtab. Hvis du er i behandling med Marevan eller Marcoumar, skal du eventuelt have en blodfortyndende indsprøjtning under pausen fra din vanlige medicin. Du informeres herom i Ambulatoriet. Du skal holde pause med i dage før operationen. Medbring ved indlæggelsen Vanlig medicin i original pakning Evt. morgenkåbe Et sæt løst tøj - f.eks. joggingdragt Behagelige velsiddende sko uden høje hæle Toiletsager Denne pjece Medbring ikke Da hospitalets forsikring ikke dækker eventuel bortkomst af dine ejendele, bør du ikke medbringe større pengebeløb, kreditkort, smykker eller andre værdigenstande. Side 5

6 Indlæggelsen forbehold du skal tage på operationsdagen Faste Aftenen inden operationen skal du drikke 4 glas (á 200ml) sød saft, og inden kl skal du have drukket to glas sød saft. For at mindske ubehag i forbindelse med operationen og bedøvelsen. Hvis du har diabetes, skal du i stedet drikke vand. Fra midnat må du ikke spise, indtage mælkeprodukter, drikke juice eller anden saft med frugtkød samt drikke alkohol. Frem til kl. 06 må du tygge tyggegummi, drikke vandige væsker såsom vand, te, saft og kaffe uden mælk. Såfremt overnævnte ikke overholdes, kan det betyde, at operationen aflyses. Bad Det er vigtigt, at du har taget et grundigt bad hjemmefra. Det er beskrevet i pjecen Bad før operationen. Du må gerne vaske håret aftenen inden operationen og undlade det om morgenen. Medicin Det er vigtigt, at du ikke tager hjerteregulerende, blodfortyndende og blodtrykssænkende medicin på operationsdagen hjemmefra. Får du smertestillende medicin, må du gerne tage dette hjemmefra og oplyse personalet herom, når du møder til indlæggelse. Du vil få udleveret smertestillende medicin samt eventuelt noget af din vanlige medicin ved ankomsten til sengeafdelingen. Side 6

7 Indlæggelsesdagen Det aftales i Ambulatoriet, om du skal være indlagt på Afsnit K1 eller på Patienthotellet. Ved ophold på Patienthotellet indebærer det, at du har en pårørende, som kan være hos dig efter operationen, og indtil du udskrives dagen efter. Den pårørendes opgave er, at være dig behjælpelig med praktiske gøremål, og være med til at høre den information, der gives. Vi vil opfordre din pårørende til at læse patientvejledningen for at få kendskab til forløbet og dermed bedre kunne støtte og opmuntre dig. Kost og logi på Patienthotellet er gratis for dig og din pårørende. På operationsdagen møder du enten på Afsnit K1 eller Patienthotellet. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at møde dagen før operationen. Dette er aftalt med dig ved forundersøgelsen. Besøgstider, Afsnit K1 Der er generelt fri besøgstid på hospitalet. Undtaget er tidsrummet mellem kl , hvor patienterne skal have mulighed for middagshvil samt efter kl Det er som hovedregel ikke muligt at følge eller besøge patienter på operationsgangen eller på opvågningsafsnittet. Operationen/fuld bedøvelse En person fra plejepersonalet vil hjælpe dig med at blive klar til operation og den læge, der skal operere dig, kommer og taler med dig. Din medbragte urinprøve vil blive undersøgt. Du vil få barberet eventuel hårvækst af i operationsfeltet og på det ene lår af operationstekniske årsager. Side 7

8 Du hentes af en serviceassistent. På operationsgangen bliver du modtaget af en narkosesygeplejerske eller læge. Forud for operationen bliver der lagt et tyndt plastikrør (drop) i en blodåre i din hånd eller arm. Droppet bruges til at give dig væske under operationen og til at give dig den bedøvende væske. Du vil få påsat overvågningsudstyr, som måler dit blodtryk, puls og iltindhold i blodet. Operationen varer omkring 1-2 timer. Under operationen ligger du på maven. Der lægges et snit på langs ud for den skadede diskus, og prolapsen fjernes. Operationen kan medføre nogen blødning, hvoraf en del vil opsuges af et indlagt plastikdræn, som fjernes dagen efter operationen. Når operationen er slut, slukkes der for sovemedicinen, og du vil vågne i løbet af 5-10 min. Du kan i de følgende timer efter operationen føle dig døsig og omtumlet. Dette skyldes, at sovemidlerne ikke er helt nedbrudt og udskilt fra kroppen. I den tid du er på operationsgangen, vil der hele tiden være en person hos dig. Bivirkninger ved fuld bedøvelse De hyppigst forekommende bivirkninger er kvalme og opkast. Disse problemer kan oftest afhjælpes ved, at du får noget medicin mod kvalme i droppet. Under operationen er der behov for at lægge et plastikrør i luftvejene for at give dig luft. Det kan betyde, at det gør ondt, når du synker et døgns tid efter operationen, og det kan føles, som når du har ondt i halsen. Side 8

9 Efter operationen Efter operationen køres du på opvågningsstuen, hvor du er 1-2 timer. Det er normalt, at du har smerter i ryggen efter operationen, og du vil få smertestillende medicin efter behov. Der kan ligeledes fortsat være føleforstyrrelser i det samme område som før operationen. Generne vil gradvist aftage i de kommende dage og uger. Mens du er sengeliggende, er det vigtigt at stimulere blodcirkulationen i benene ved at bevæge benene og vippe med fødderne. Det er en god idé, at ligge med en pude mellem knæene ved sideleje og under knæene ved rygleje, da det aflaster ryggen. Den første time skal du ligge på ryggen, men herefter må du gerne komme op og gå lidt rundt. De første gange i samarbejde med plejepersonalet, da der er risiko for svimmelhed. Ind og ud af seng Når du skal ind og ud af sengen, skal du holde din krop stabil som en træstamme heraf navnet træstammeteknik. Op af sengen: Bøj benene og rul om på siden uden at vride i ryggen (skulder og hofte følges ad) Før benene ud over kanten samtidig med, at du skubber dig op ved hjælp af armene. Når du skal ned at ligge igen anvendes samme teknik i omvendt rækkefølge. Side 9

10 Dagen efter operationen Fysioterapeuten kommer og instruerer i et hjemmeøvelsesprogram og hensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med forflytninger og gang. Du må nu være mere oppe, men det er stadigvæk vigtigt at hvile. Udskrivelsen Du kan forvente at være klar til udskrivelse ved middagstid dagen efter operationen. Planlægningen af udskrivelsen sker i et samarbejde mellem dig og personalet på afdelingen. Du er også velkommen til at invitere en af dine pårørende til at være med til det der sker f.eks. fra kl. 10 om formiddagen. Hjemtransport I forbindelse med hjemtransport må du sidde på et tilbagelænet forsæde, og vi anbefaler, at du aftaler, at en pårørende henter dig. Hvis du har længere vej hjem, kan det være hensigtsmæssigt med pauser undervejs, hvor du lige strækker benene. Brug evt. skråkile og støtte i lænden. Efterforløb De plastre du har på er vandafvisende, så du må gerne gå i bad med dem på. Efter 3 dage må du tage plastret af. Operationssåret er syet indvendigt med selvopløselige tråde og yderst sat sammen med små plastre, som må fjernes efter 14 dage, hvis de ikke forinden er faldet af i forbindelse med brusebad. Ved rødme, hævelse, varme, feber eller hvis såret væsker, skal du kontakte os. Det er normalt at have smerter i ryggen og ned i benene i tiden efter operationen. Smerterne skal gerne aftage efter nogle uger, dog kan de forværres igen, når du bliver mere aktiv. Side 10

11 Føleforstyrrelser og sovende fornemmelser kan tage længere tid om at aftage eller forsvinde der kan ske forbedringer i over et år. Under indlæggelsen er du sat i behandling med smertestillende medicin. Når smerterne aftager, skal du starte med at trappe ud af behandlingen igen. Hvis du er i tvivl om, hvordan du håndterer din smertebehandling eller udtrapning af denne, er du velkommen til at ringe herind. Vi bestiller relevant medicin til dig ved udskrivelsen, som du kan afhente på dit apotek. Hvis du senere i forløbet får brug for mere medicin end der er bestilt, skal du kontakte egen læge. Vi anbefaler, at du medbringer din medicinliste ved afhentning af medicin på apoteket, så eventuelle synonymnavne/andre navne på medicinen kan skrives på listen. Hvis du har problemer med at få gang i maven efter operationen, anbefaler vi, at du køber håndkøbspræparater/-medicin på apoteket til at afhjælpe dette. Ca. 2 uger efter udskrivelsen kontaktes du af en fysioterapeut i din hjemkommune med henblik på opfølgning af træning og aktivitet. Efter ca. 5 uger ringes du op af en sygeplejerske fra hospitalsafdelingen, som vil spørge til, hvordan du har haft det i tiden efter operationen. Det kan være en god ide, at skrive evt. spørgsmål ned, så du kan stille dem i forbindelsen med telefonsamtalen. Under samtalen aftales der, om du har behov for yderligere opfølgning eller dit forløb kan afsluttes. Side 11

12 Retningslinjer efter operationen Det er vigtigt at variere mellem at ligge, stå, gå og sidde. Lyt til kroppens signaler og find en balance mellem aktivitet og hvile. Ryggen har godt af kortvarige hvil (liggende) flere gange dagligt. Dine vanlige aktiviteter kan gradvis genoptages, såfremt disse ikke provokerer stærke eller jagende smerter. På dårlige dage må du tage den mere med ro, indtil symptomerne falder til ro igen. Du skal undgå at bøje dig forover samt at vride i ryggen de første 6 uger. Løft Når du samler noget op fra gulvet, bør du gå ned i knæ med lige ryg. Du skal i de første 6 uger efter operationen så vidt muligt undgå løft. Kan dette ikke undgås ved f.eks. indkøb og lignende, bør du maksimum løfte 1-2 kg i hver hånd eller anvende en rygsæk. Siddestilling Stolen bør ikke være lav, blød eller have for dybt et sæde. Der bør være god støtte i lænden. Brug eventuelt en pude i lænden. Du kan også bruge en skråkile på stolesædet som hjælp til at sidde med ret ryg. Når du sidder, er det vigtigt at respektere ryggens signaler ved træthedsfornemmelse og/eller smerter i ryggen skiftes stilling. Samliv Kan genoptages, når det ikke forværrer smerterne. Side 12

13 Transport Det anbefales, at du først er fører af bil efter 3 uger, og at bilkørsel i øvrigt begrænses de første 3 uger. Dette skyldes, at mange biler er lave og svære at komme ind og ud af, hvilket giver en uhensigtsmæssig påvirkning af ryggen. Du skal desuden være ude af stærkt smertestillende medicin og i øvrigt kunne reagere hurtigt og sikkert i trafikken. Ved længere transport sørg da for hyppige pauser, hvor du kommer ud at strække benene. Tilbage til arbejde Du kan forvente at være sygemeldt i 6-8 uger alt afhængig af arbejdets karakter, og hvad du mærker, du kan klare. Telefonopkald Du har mulighed for at ringe til forløbskoordinatoren, hvis der opstår noget, du er i tvivl om. Du bør vurdere om problemet kræver akut stillingtagen eller det kan vente til forløbskoordinatorens træffetid se telefonnummer på pjecens bagerste side. Uden for koordinatorens træffetid er der mulighed for at komme i kontakt med plejepersonalet på afsnit K1, idet telefonen er omstillet hertil. Motion og sport Det er vigtigt at være aktiv og bruge kroppen. Start med at gå nogle ture. Hyppigheden og distancen kan efterhånden øges. Du må gerne gå stavgang, hvis det ikke provokerer smerterne. Du må svømme og komme i varmtvandsbassin, når såret er helet. Du må jogge efter 4 uger med stødabsorberende løbesko og gradvist derefter opstarte med løb. Side 13

14 Du skal undgå cykling de første 6 uger. Når du cykler, sørg da for at styret er højere oppe end sadlen, og at ryggen er rank. Sportsgrene med personkontakt og kraftige kropsvrid, bør du vente 3-4 måneder med. Vigtigt! Uanset hvilken aktivitet det drejer sig om, bør du starte langsomt op og gradvist øge i tempo og varighed. Aktiviteten må ikke fremprovokere flere smerter i ryg eller ben. Side 14

15 Hjemmetræning Du skal dagligt være aktiv med generel motion og træne med nedenstående øvelser indtil opstart på genoptræning i hjemkommunen. Du kan forvente lidt smerte i lænden under udførelse, men hvis øvelserne fremprovokerer stærke eller jagende smerter i lænden eller ned i benene, skal du undlade at udføre dem. Det indre muskelkorset Ryggens stabilitet sikres af et samarbejde mellem bækkenbundsmusklerne og de inderste ryg- og mavemuskler. De fungerer som et slags korset. Når musklerne spændes snøres korsettet. Når vi står, sidder, går eller udfører andre dagligdags ting, stabiliserer muskelkorsettet lænderyggens led, så vi kan opretholde en hensigtsmæssig kropsholdning og derved skåne ryggen. Du aktiverer muskelkorsettet ved at knibe bækkenbunden sammen og trække navlen lidt ind. Aktivér muskelkorsettet når du f.eks. Skal ind og ud af seng Laver øvelser Rækker ud efter noget Skubber til eller trækker i en dør Rejser og sætter dig Løfter noget Side 15

16 Træning af det indre muskelkorset Øvelse 1: Lig på ryggen med bøjede ben. Placer hænderne på maven - én over og én under navlen. Spænd bækkenbunden og træk det nederste af maven let ind hold spændingen i 4-5 vejrtrækninger. Den øverste hånd skal mærke vejrtrækningen. Gentag denne øvelse 5-10 gange. Øvelse 2: Lig på ryggen med benene bøjede Pres lænden ned mod underlaget, mens du strækker det ene ben - lad hælen glide langs underlaget Hold lænden presset mod underlaget, mens benet trækkes tilbage Gentag med det modsatte ben Start med 5-10 gentagelser med hvert ben og arbejd hen imod at kunne tage 20 gentagelser 2 gange dagligt - med små pauser undervejs Side 16

17 Bækkenløft Lig på ryggen med benene bøjede Spænd muskelkorsettet og løft bagdelen op indtil kroppen er lige Hvis det gør ondt på vej op, så stop dér Sænk roligt ned igen Start med 5-10 gentagelser og arbejd hen imod at kunne tage 20 gentagelser 2 gange dagligt, med små pauser undervejs Niveau 2 (hvis du kan øvelsen ovenfor): Hold bagdelen løftet og bækkenet lige Løft den ene hæl fri af underlag Sænk hælen og løft modsat hæl Sænk bagdelen ned igen Gentag de antal gange du kan uden at forværre smerterne Side 17

18 Nervemobiliserende øvelse Når en nerve har været klemt, skal du i gang med at bevæge den stille og roligt, såfremt den stadig er irriteret. Lig på siden med det nederste ben bøjet og det øverste strakt med en pude mellem knæene Før langsomt det øverste ben frem for dig med knæet strakt, indtil de kendte symptomer opstår før da benet en anelse tilbage, således at symptomerne forsvinder igen. Hold stillingen Vip med den øverste fod i roligt tempo. Såfremt de kendte smerter opstår, når foden er vippet op, forsættes øvelsen med 15 vip. Der må ikke være smerte, når foden er afslappet Skift side og udfør øvelsen med det andet ben Side 18

19 Rejse-sætte sig Siddende på stol med ret ryg og fødderne i skridtstående position Rejs dig op til stående med ret ryg Sæt dig igen på samme måde Gentag med det andet ben forrest Start med 5-10 gentagelser med hvert ben og arbejd hen imod at kunne tage 20 gentagelser 2 gange dagligt med små pauser undervejs Udspænding af lægmuskulatur Sæt den ene fod op ad væggen med hælen i gulvet Pres kroppen ind mod væggen med strakt knæ Hold stillingen i sek. Gentag med modsatte ben Side 19

20 Kontakt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej Silkeborg Tlf Forløbskoordinator for rygforløb Telefon nummer: Træffetider: Onsdag, bedst mellem kl Torsdag, bedst mellem kl Fysioterapien Telefon nummer: Version: Oktober 2014 Side 20 Falkevej Silkeborg Tlf.: