Tilladelse til etablering af kunstgræsbane jf. 19 i miljøbeskyttelses på Frøstruphave Efterskole, Frøstrupvej 140, 6830 Nørre Nebel

Transkript

1 Frøstruphave Efterskole Frøstrupvej Nørre Nebel Sendt til CVR e-boks Naturcenteret Bytoften 2, 6800 Varde Tlf Marius Gronenberg Direkte tlf Sag 17/6564 Dok /17 Tilladelse til etablering af kunstgræsbane jf. 19 i miljøbeskyttelses på Frøstruphave Efterskole, Frøstrupvej 140, 6830 Nørre Nebel Rådgivende ingeniør Flemming Davidsen har den på vegne af Frøstruphave Efterskole søgt om tilladelse til etablering og drift af en kunstgræsbane samt udsprøjtning af drænvand på matrikel 1a Frøstrup Hgd., Lunde, beliggende Frøstrupvej 140, 6830 Nørre Nebel. Den ca m 2 store bane skal etableres som en 3. generations kunstgræsbane med dræn og uden tæt membran i bunden. Anlægget består af kunstgræsbanen, drænrør, ledninger, et opsamlingsbassin med prøvebrønd og pumpebrønd og et omkring ½ ha stort udsprøjtningsareal. Det nedsivende regnvand vil til dels direkte nedsive til grundvandet og dels nedsive efter udsprøjtning. Etablering af en kunstgræsbane, nedsivning af vand og udsprøjtning af drænvand, som potentielt kan forurene jord, grundvand og natur kræver tilladelse efter 19 stk. 1 nr. 2 i miljøbeskyttelsesloven 1. Tilladelse Varde Kommune giver hermed tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 1 nr. 2 til etablering af en kunstgræsbane, nedsivning af nedbør og udsprøjtning af drænvand til ikke jordbrugsmæssigt formål på matrikel 1a Frøstrup Hgd., Lunde, beliggende Frøstrupvej 140, 6830 Nørre Nebel. Tilladelsen er gældende fra den , hvis der ikke er indkommet indsigelser inden for klagefristen. Vilkår Tilladelsen gives på følgende vilkår: Krav til anlægget - Kunstgræsbanen skal være indrettet således, at der ikke kan ske tilløb af regnvand fra omkringliggende arealer eller overfladisk afstrømning væk fra banen. - Der skal anlægges en som minimum 1 m bred bræmme med fast belægning langs kanterne omkring kunstgræsbanen til opsamling af infill-granulat. 1 Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven), nr. 358 af 6. juni 1991, jf. lovbek. nr. 966 af

2 - Der skal anlægges et eller flere befæstede arealer til håndtering og opbevaring af ryddet sne, gummigranulat, m.m. - Spørg før igangsætning af gravearbejdet det lokale kulturhistoriske museum om, hvorvidt arbejdet indebærer risiko for at ødelægge fortidsminder. - Stands jordarbejdet hvis I under arbejdet finder spor af fortidsminder. Anmeld straks fortidsmindet til det lokale kulturhistoriske museum. - Etablering af kunstgræsbanen skal ske med de i tilladelsen beskrevne materialer og produkter. Krav til udsprøjtning - Fordel vaskevandet jævnt over udsprøjtningsarealet. - Der må ikke forekomme overfladisk afstrømning fra udsprøjtningsarealet. - Udsprøjtningsarealet skal være beplantet. Planterne må ikke bruges som fødevarer, og husdyr må ikke have adgang til udsprøjtningsarealet. - Naturcenteret opfordrer til, at der føres logbog over udsprøjtningsmængderne. Der skal være data for udsprøjtningsmængder i 2 år, inden der kan søges om direkte udledning af drænvandet til vandløbet. - Det er en betingelse, at der føres logbog over udsprøjtningsmængderne i 2 år, inden Varde Kommune kan genberegne størrelsen af udsprøjtningsarealet. Krav til vedligeholdelse - Snerydning skal som udgangspunkt ske mekanisk. - Der må maksimalt anvendes 2 tons vejsalt (NaCl) per år i forbindelse med saltning af banen. Der må ikke anvendes supplerende alternative tømidler uden forudgående aftale med Varde Kommune. - Der skal føres logbog over brugen af salt, således at saltning af banen kan optimeres. - Der må ikke anvendes pesticider i forbindelse med plejning af kunstgræsbanen. - Der må ikke anvendes andre miljøfremmede stoffer på banen uden tilladelse fra Varde Kommune. - I forbindelse med plejning af banen må der kun tilføres infill-granulat af samme type som beskrevet i projektbeskrivelsen i denne tilladelse. Der skal søges hos Varde Kommune om tilladelse til brug af andre infill-produkter. - Udskiftning af banen eller dele af banen skal anmeldes til Varde Kommune, og anmeldelsen skal godkendes af Varde Kommune. Krav til vand- og jordanalyser - Der skal analyseres vandprøver to gange årligt og med de analyseparametre som beskrevet i moniteringsprogrammet i denne tilladelse. - Prøvetagning af vandprøver skal udføres af et firma med miljø som speciale, og analyserne skal være udført af et akkrediteret firma. - De periodiske vandprøveanalyser skal sendes til Varde Kommune, Naturcenteret. - Der skal være en prøvetagningsbrønd (målebrønd) til udtagning af vandprøver. - Hvis udsprøjtningsarealet en gang ikke længere anvendes til udsprøjtning af drænvand, skal der aftales med Varde Kommune, i hvorvidt det vil være nødvendigt at undersøge forureningsforholdene af den øverste halve meter af jorden, inden der må ske en ændring af arealet til en mere følsom arealanvendelse. 2

3 Forudsætning Tilladelsen forudsætter, at Frøstruphave Efterskole erhverver projektområdet (se oversigtsbillede bilag 1) eller på anden måde sikrer sig rådigheden over denne del af matrikel 1a Frøstrup Hgd., Lunde. I øvrigt I tilfælde af at der sker ændringer ved driften af anlægget, skal Varde Kommune straks underrettes og denne tilladelse revurderes. Tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens 19 kan jævnfør lovens 20 til enhver tid og uden erstatning ændres eller tilbagekaldes. VVM Varde Kommune har på baggrund af en miljøscreening og den miljømæssige vurdering afgjort, at etablering og drift af kunstgræsbanen på Frøstruphave Efterskole ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og at der derfor ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Afgørelsen om, at tilladelsen ikke er VVM-pligtig, er truffet efter loven om miljøvurdering (VVM) 2. Klagevejledning og aktindsigt Afgørelsen efter miljøbeskyttelseslovens 19 kan ifølge lovens påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af afgørelsens adressat, Sundhedsstyrelsen, lokale og landsdækkende foreninger, der har beskyttelse af natur og miljø til hovedformål, samt af enhver med individuel væsentlig interesse i sagens udfald. Du klager via Klageportalen, som ligger på og Du logger på eller - typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Varde Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Varde Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Spørgsmål vedrørende gebyr rettes til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som du finder via Nævnenes Hus Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Varde Kommune, Naturcenteret, Bytoften 2, 6800 Varde eller på til vardekommune@varde.dk. Varde Kommune videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter offentliggørelsen, hvilket er den Såfremt klagen ønskes indbragt for domstolene jævnfør 101 i miljøbeskyttelsesloven, skal søgsmål være anlagt senest 6 måneder efter, at endelig afgørelse er meddelt, hvilket er den Varde Kommunes vurdering af det ansøgte i forhold til VVM-reglerne kan ifølge 49 i loven om miljøvurdering påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er kun retlige spørgsmål der kan påklages. De klageberettigede ifølge planloven er miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. En eventuel klage over afgørelsen i forhold til VVM-reglerne skal være skriftlig og sendes til Miljø og Fødevareklagenævnet via klageportalen. Klagefristen er den , hvilket er 4 uger fra offentliggørelsen af tilladelsen. 2 Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 425 af , jf. lovbek. nr. 448 af

4 I kan ifølge forvaltningsloven anmode Varde Kommune om aktindsigt i denne afgørelse. Det gør I ved at henvende jer til Varde Kommune og henvise til denne sag. Hvis I har spørgsmål eller kommentarer, er I velkommen til at kontakte mig på tlf eller magr@varde.dk. Venlig hilsen Marius Gronenberg Geolog Kopi sendes til: Frøstruphave Efterskole, Frøstrupvej 140, 6830 Nørre Nebel, post@frostruphave.dk, on@frostruphave.dk Flemming Davidsen, Rådgivende Ingeniør, FRI, flemming@fding.dk Varde Kommune, Erhvervscenteret, mego@varde.dk, lata@varde.dk, thys@varde.dk Miljøstyrelsen, mst@mst.dk Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer, mynnord@rsyd.dk Styrelsen for Patientsikkerhed, stps@stps.dk Danmarks Naturfredningsforening, dnvarde-sager@dn.dk Jysk Landbrugsrådgivning, info@jlbr.dk Landbrugsrådgivning Syd, lrs@lrs.dk Varde Museum, post@arkvest.dk DIN Forsyning, Drikkevand, phm@dinforsyning.dk, ke@dinforsyning.dk Klinting Vandværk, klinting-vand@mail.dk 4

5 Projektbeskrivelse Frøstruphave Efterskole har planer om at etablere en kunstgræsbane vest for skolens nuværende græsbane og bygningerne. Efterskolen vil købe de ca. 3 ha land vest for efterskolens nuværende grund, som bl.a. skal være areal til kunstgræsbanen. Frøstruphave Efterskolehar indgået en købsaftale med den nuværende lodsejer af matrikel 1a Frøstrup Hgd., Lunde, Uffe Henriksen, Frøstrupvej 181, 6832 Nørre Nebel. De ca. 3 ha land skal anvendes som friluftsområde, kunstgræsbane og disponibel jord; på sidstnævnte skal være udsprøjtningsarealet (se oversigtskortet, bilag 1). Hele anlægget skal bestå af selve kunstgræsbanen på ca m 2, drænrør og ledninger, en målebrønd, et udligningsbassin på omkring 100 m 2 med pumpebrønd samt trykledning til et udsprøjtningsareal på ca m 2. Opbygningen af banen med kunstgræs, opretnings-, dræn- og stabiliseringslag er ca. 50 cm. Det betyder at der skal fjernes omkring ½ m jord. Derudover skråner projektområdet ned i nordlig retning og skal derfor udjævnes. Overskudsjorden fra anlægsarbejderne skal genanvendes og indbygges i en beplantet vold, som anlægges vest og nord for banen (se bilag 1). Beskrivelse af kunststofbanen Der skal etableres en 11-mands kunstgræs-fodboldbane i de internationalt godkendte størrelsesforhold. Udførelsen af anlægget skal ske i samarbejde med WellnessGroup A/S, Frederikshavn. Kunstgræsbanens størrelse er på 111 m * 72 m = m 2. Se målfast tegning bilag 2. Der er et ekstra kunstgræsareal omkring fodboldbanen på 2 m i siderne og 3 m i enderne bag mållinjerne. Selve fodboldbanen er 105 m * 68 m, det vil sige et areal på m 2. Der skal anlægges en minimum 1 m bred bræmme med fast belægning langs kanterne omkring kunstgræsbanen til opsamling af infill-granulat, og et eller flere befæstede arealer til opbevaring af ryddet sne samt gummigranulat og andet overskudsmateriale. Kunstgræsbanen etableres med en 3. generations opbygning med en vel drænet bund omfattende top af gummigranulat med græsfibre på et sandlag over en kunstgræstæppebund; herunder stenmel/stabilt grus på et groft gruslag med dræn (se banens opbygning, bilag 4). Anvendte materialer og produkter Gummi-granulat: Genan gummi rubber GENAN FINE MIX Sandlag over tæppebund: Dansand A/S kvartssand 3,36-0,9 mm Kunstgræs med tæppebund: Edel Grass B.V. Genemuiden Edel Future DS 55 Afretningslag: 2-4 cm stenmel eller tilsvarende Bundsikring: ca. 15 cm mekanisk stabilgrus (MSG) Drænlag: ca. 30 cm grov drænende bundsikrings/filtergrus med drænrør Nedsivning, dræning, opsamling og udsprøjtning af drænvand Kunstgræsbanen anlægges uden tæt membran i bunden. Da projektområdets undergrund ifølge kommunes oplysninger består af sandede sedimenter og der ikke er tæt bund under banen, vurderes det, at den største andel af nettonedbøren nedsives direkte til grundvandet. 5

6 En del af det nedsivende vand drænes under banen og udledes til et nyanlagt opsamlingsbassin. Bassinet etableres som en åben langstrakt smal sø øst fra banen. Dimensioner af opsamlingssøen: 15 m i længden, 1,5 m dyb og 7 m bred med en 1 m bred jævn bund og et skråningsanlæg på 1:2, med en kapacitet på ca. 70 m 3. Bassinet er uden fast bund, så der kan forventes nogen nedsivning fra bassinet. Opsamlingsbassinet er udstyret med en pumpebrønd, som etableres med en automatisk styring, der starter udsprøjtningen af det resterende vand fra søen via en trykledning til udsprøjtningsarealet. Udsprøjtningsarealet udlægges som et ca m 2 stort område syd for banen. Området placeres og arealreguleres, således der ikke fra arealet er mulighed for overfladisk afstrømning til omkringliggende arealer eller til nærliggende grøfter eller dræn. Der er ønske om, at drænvandet på sigt kan udledes via efterskolens afløbsledning sammen med regn- og spildevandet til Vandvig Grøft, som er forbundet med Kovadsbæk. Ved en løsning med direkte udledning af drænvandet vil udsprøjtningsarealet i fremtiden kunne anvendes til andre formål. Miljømæssig vurdering Geologi Lokal geologi Området befinder sig på Varde Bakkeø i et område kendetegnet af smeltevandssand og morænesand og direkte syd for et område, hvor der ifølge Per Smeds landskabskort fremhersker moræneler. Det fremgår af redegørelserne for grundvandskortlægningerne for OSD Kvong /6/ og Oksbøl m.fl. /7/, at der lokalt findes en ca. 100 m dyb lagfølge af flere kvartære sand- og lerlag, som overlejrer den miocæne lagfølge ned til de finkornede eocæne sedimenter. Grundvandskortlægningerne viser således nogen geologisk beskyttelse af grundvandsressourcen. De offentlige vandværker i denne del af kommunen indvinder fra de dybere kvartære sandlag (se bilag 6). Geologi ved projektområdet Ifølge GEUS jordartskort er det øverste jordlag ved kunstgræsbanen klassificeret som morænesand. Morænesandet grænser op til smeltevandsler ved banens nordlige ende. Det kan antages at kunstgræsbanens øvre undergrund består af sand med en vis andel ler. Udsprøjtningsarealet er jævnfør jordartskortet derimod præget af smeltevandssand (se bilag 5). Der er ingen boringer i eller tæt på projektområdet. De stratigrafiske profiler af de nærmeste boringer DGU , DGU , DGU m.m. viser en uregelmæssig lagfølge af sandede og lerede sedimenter. Det betyder at der i lokalområdet er en stor andel lerede sedimenter, men at der sandsynligt alligevel er hydraulisk kontakt mellem de enkelte sandlag. Dette stemmer godt overens med de overordnede lokale resultater fra grundvandskortlægningerne. Grundvand Drikkevandsinteresser Projektområdet ligger udenfor indvindingsland til vandværker eller OSD (se bilag 6). OSD Kvong ligger ca. 670 m nordøst for projektområdet. Da det primære grundvand bevæger sig i vestlig retning, lokalt mod vest eller vestnordvest. Der er ikke risiko for, at OSD Kvong ligger nedstrøms for projektområdet. Det nærmeste indvindingsopland er indvindingsoplandet til Klinting Vandværk, som ligger omkring 5 km vest for dvs. nedstrøms projektområdet. Klinting Vandværks kildefelt i Blåbjerg Plantage befinder sig ca. 10 km vest for projektområdet. 6

7 Der er ingen enkeltindvinder i over 2 kilometers afstand fra projektområdet. Nærmeste enkeltindvinder nedstrøms grundvandsretninger er ca. 5 km vest for projektområdet. DIN Forsyning og Outrup Vandværk forsyner alle ejendommene i nærområdet med drikkevand. Samlet set vurderer Naturcenteret Varde, at etablering og driften af en kunstgræsbane som projekteret ikke kan være til risiko for grundvandet i OSD Kvong, indvindingsopland til Klinting Vandværk og andre drikkevandsindvindere i lokalområdet. Grundvand i projektområdet Naturcenteret vurderer at grundvandsspejlet befinder sig omkring 1,5-3 m under terræn (u.t.) ved den planlagte kunstgræsbane og ca. 3-4 m u.t. ved udsprøjtningsarealet. Grundvandsspejlet forventes ifølge de lokale boringer, højde- og potentialedata således at stige fra omkring 4 m u.t. ved den sydlige ende af udsprøjtningsarealet ved Frøstrupvej til ca. 1,5 m u.t. ved den nordlige ende af kunstgræsbanen. Vandstanden af den lille sø er ca. 1 m u.t., men vandstanden svarer pga. de lerede sedimenter ikke nødvendigvis til grundvandsstanden. Ved søerne og moseområdet 300 m syd for kunstgræsbanen ved Vandvig Grøft kan grundvandsstanden forventes at være i terrænniveauet. Det primære grundvand strømmer i vestlig retning mod Vesterhavet. Det terrænnære grundvand bevæger sig ifølge de detaljerede potentialedata fra grundvandskortlægningen for kommunens vestlige vandværker /7/ også i vestlig retning. Overfladevandet kan forventes at strømme mod nord mod Vandvig Grøft. Jordforurening Arealet er hverken områdeklassificeret eller kortlagt som forurenet i henhold til jordforureningsloven. Naturbeskyttede naturarealer og vandløb Der er en lille sø ca. 30 m syd for den planlagte kunstgræsbane, som er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven 3. Det er vigtigt at sikre, at der ikke kan ske nogen afstrømning fra kunststofbanen til denne sø. Der er projekteret en jordvold mellem kunstgræsbanen og søen, så afstrømning af vand til søen kan udelukkes. Der er en 3-beskyttet eng ca. 230 m og et 3-beskyttet moseområde ca. 260 m nord fra projektområdet. Det er sandsynligt, at moseområdet står i hydraulisk forbindelse med Vandvig Grøft, et 3-beskyttet og målsat vandløb ca. 580 m nord fra den projekterede kunstgræsbane. Vandvig Grøft udmunder i Kovadsbæk. Vandvig Grøft og Kovadsbæk er ifølge grundvandskortlægningen for OSD Kvong /6/ ikke grundvandsdannende. Naturcenteret vurderer, at der ikke er risiko for, at nedsivende grundvand fra kunstgræsbanen og udsprøjtningsarealet kan påvirke naturarealerne. Hvis der en gang skal ske direkte udledning af drænvandet fra kunstgræsbanen via spildevands- og regnvandsledningen til Vandvig Grøft og videre til Kovadsbæk, skal det sikres, at drænvandet ikke indeholder miljøskadelige stoffer i væsentlige koncentrationer, således at miljøkravene i vandløbene kan overholdes. Nedsivning, dræning og udsprøjtning Nettonedbør på den ca m 2 store kunstgræsbane vil dels nedsive på kunstgræsbanen og dels drænes og ledes via drænrør og ledninger til det åbne opsamlingsbassin, hvor der igen sker nogen nedsivning. Det resterende drænvand udsprøjtes på det ca m 2 store udsprøjtningsareal. Det fremgår af DHI s rapport for undersøgelsen af vandbalance for kunstgræsbaner /5/, at langt den største andel af nettonedbøren ved sandede og blandede sand og ler-sedimenter fra baner med dræn men uden 3 Lov om naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven), nr. 9 af , jf. lovbek. nr. 934 af

8 fast bund nedsiver på selve banen. Det vil sige at dræning under sportsbaner normalt ikke hindrer nedsivning, men kun har til formål, at hindre at vand opstuver på banen. Der sker en mindre fordampning af regnvand fra kunstgræsbaner end fra almindelige græsbaner, fordi der ikke er en naturlig biologisk transpiration fra planterne. Beregningen går ud på en fordampning på 26 % /5/ af den årlige nettonedbør. Det betyder at nettonedbøren er ca. 74 %. Beregning af mængder af nedsivende vand og drænvand: Bruttonedbøren beregnes med 800 mm/år og banens areal med m 2. Som sedimenttype vælges sandjord blandet med ler og som dræningsevnen vælges derfor en mellem porøsitet (0,25). Afstanden mellem drænrør er på 5 meter (se bilag 3). Ved disse værdier og faktorer er nettonedbøren ifølge DMIrapporten /5/ 74% af bruttonedbøren, hvoraf infiltrationen er 73 % og dræn flow på kun 1 %. Med disse værdier og faktorer beregnes følgende vandmængder: Bruttonedbør fra kunstgræsbanen = m 3 Nettonedbør i alt = m 3 Infiltration, direkte = m 3 Dræn flow fra kunstgræsbanen = 64 m 3 Uanset fordelingen vil al nettonedbør i sidste ende infiltrere grundvandet, da også drænvandet nedsiver, enten i opsamlingsbassinet eller på udsprøjtningsarealet. Hvis det beregnede dræn flow i realiteten er så lavt, som beregnet efter DHI s beregningsgrundlag, er udsprøjtningsarealet overdimensioneret. Hvis der føres log over udsprøjtningsmængden, vil der ifølge aftale med Varde Kommune være mulighed for at tilpasse udsprøjtningsarealet til de reelle forhold. Risikovurdering i forbindelse med kunstgræsbanen Miljøskadelige stoffer i kunstgræsbanen Ved etablering og drift af kunstgræsbanen bliver der anvendt miljøfremmede stoffer, der kan påvirke natur, jord, grund- og overfladevand. Her vurderes de miljømæssige risici for de relevante stoffer i forbindelse med kunstgræsbanen. Dette gælder primært kunstgræstæppet og infill-granulatet. I forskellige rapporter og vejledninger (/1/, /2/, /3/, /4/, /8/) nævnes forekomsten af metaller i betydelige koncentrationer, især Pb, Cd, Cr (III+VI), Cu, Ni og Zn. Der nævnes også forekomsten af PAH er, phtalater samt stoffer som alkylphenoler og alkylphenolethoxylater på grund af deres fareegenskaber. Det er især enkelte stoffer fra infill granulat som zink og DEHP, som jævnligt forekommer i drænvand i koncentrationer, der ligger over miljøkvalitetskravene. Men også selve kunstgræstæppet kan have en miljømæssig betydning. Der anvendes Genan-granulat, som er en infill-type fremstillet af udtjente bildæk (ELT en-of-life-tyres). Ifølge Miljø- og Fødevarestyrelsens nye vejledning om kunststofbaner kan ELT-granulattyper være miljømæssigt problematiske infill-produkter. Genan FINE-Mix phtalat-analyser fra marts 2017 viser lave værdier for DBP, BBP og DEHP i granulatet og lavt indhold af opløste metaller (Pb, Cd, Cr, Hg, Sn og Zn) i eluatet. Ifølge Genan anvendes kun nyere europæiske bildæk til produktion af granulat, som ikke burde indeholde PAH er og oliestoffer i væsentlige koncentrationer. Disse oplysninger vil indgår i den årlige revurdering af moniteringsprogrammet. Edel Grass kunstgræs-fibre og underlag: Der gøres opmærksom på i vejledningerne, at ikke kun infillmaterialet men også andre komponenter, især kunstgræstæppet, kan indeholde miljøskadelige stoffer. Der er ingen kemiske analyser for Edel Grass Future DS 55. Der er derfor optaget alle i den nyere litteratur nævnte kritiske stoffer i forbindelse med kunstgræsbaner i analyseprogrammet. Råstofferne (kvartssand, afretningslag, grus) og drænrør vil afgive ingen eller minimale koncentrationer af miljøskadelige stoffer. 8

9 Mikroplast Der er de senere år kommet stor fokus på spredning af mikroplast, som er små partikler af plast og gummi. En del af granulatet vil forsvinde fra selve banen til omgivelserne og skal løbende erstattes. DBU anslår fx et forbrug til genopfyld til ca. 3-5 tons per år for en standard 11-mands bane /8/. Kunstgræsbaner er således en af de væsentlige kilder til spredning af mikroplast i Danmark. Det skal derfor igangsættes initiativer til at begrænse denne forurening. Der stilles i tilladelsen vilkår om, at der anlægges 1 m fast belægning omkring banen, så forurening af omgivelsen med mikroplast reduceres og behovet for genopfyldning reduceres. Samtidig stilles vilkår i tilladelsen om, at genopfyld af infill skal ske med samme produkt, som der oprindelig er givet tilladelse til, da genopfyldning betyder risiko for en jævn tilføring af miljøfremmede stoffer til banen. Anvendelse af pesticider og andre miljøfremmede stoffer Der må generelt ikke anvendes pesticider. Ukrudt skal i stedet fjernes manuelt. Naturcenteret ved Varde Kommune kan ved behov i samarbejde med Frøstruphave Efterskole overveje, om der kan tillades bestemte alternative midler til bekæmpelse af ukrudt (fx anvendelsen af Spuma -metoden) eller bestemte miljøvenlige midler til fjernelse af alger og mos. Saltning af banen Saltning kan påvirke miljøet. Der er derfor generelt fokus på brugen af salt. I Miljø- og Fødevareministeriets vejledning om kunstgræsbaner står, at lukning af baner i korte perioder på grund af sne kan være både acceptabel og nødvendig. Snerydning skal som udgangspunkt ske mekanisk. Der skal derfor etableres en plads til oplagring af sne fra banen. Ved ikke for lave temperaturer og efter mekanisk snerydning kan der i enkelte tilfælde anvendes salt som tømiddel. Frøstrup Efterskole ønsker at anvende vejsalt (NaCl) som tømiddel. Saltning af banen kan føre til, at kvalitetskravene for natrium og chlorid i drikkevand ikke overholdes. Saltning kan også medføre en forsuring, som kan medføre en øget udvaskning af metaller. Naturcenteret ved Varde Kommune vurderer, at saltning af banen ikke må føre til, at saltindholdet i det nedsivende vand overstiger grænseværdierne i drikkevandsbekendtgørelsen 4 for natrium (175 mg/l) og chlorid (250 mg/l). Da det nedsivende vand hurtigt vil blande sig med grundvandet, vil saltindholdet yderligere fortyndes. Jordens naturlige indhold af metaller i området, vurderes ved disse lave saltkoncentrationer ikke i nævneværdig grad at blive udvasket til grundvandet, dels da der ikke er tale om en permanent forsuring, og dels da der vil ske en ny binding til jordmatricen i forbindelse med transporten gennem den umættede zone. Der stilles i tilladelsen vilkår om analyse af de vigtigste relevante tungmetaller til kontrol af metalindholdet. Der stilles i tilladelsen vilkår om, hvor meget salt der maksimalt må anvendes på banen, så drikkevandskriteriet for chlorid (og natrium) overholdes i grundvandet under banen. Drikkevandskriteriet for Cl - er 250 mg/l, som svarer til 412 mg NaCl/l. Beregningen er foretaget på baggrund af en nettonedbør på 800 mm/år og med en chloridkoncentration på 250 mg/l, set som gennemsnit over 1 år. Opblanding i grundvandet medtages ikke i beregningen men kan ses som en ekstra sikkerhedsmargin, som er med til at kvalificere beregningen som konservativ. Beregningen af saltmængden ved m 3 nettonedbør på banen er på kg salt per år. Der stilles derfor vilkår i denne tilladelse om, at der maksimalt må anvendes 2 tons vejsalt per år. 4 Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, nr af

10 Der skal føres logbog over anvendelsen af salt på kunstgræsbanen, som vil danne grundlag for erfaringsindsamling med det formål, at regulere og begrænse brugen af salt på kunstgræsbanen. Der kan søges om tilladelse ved Varde Kommune om anvendelse af alternative tømidler som supplement til anvendelsen af vejsalt. Her kan nævnes CMA (calciummagnesiumacetat), kaliumformiat og natriumforiat. Risikoen for forurening fra acetater og formiater er primært relateret til overfladevand. Moniteringsprogrammet af vandprøver Her fastlægges et analyseprogram for periodiske vandprøver i en årrække for at sikre, at drænvandet overholder miljøkriterierne. Som grænseværdier fastlægges Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier. Som udgangspunkt skal moniteringsprogrammet som minimum udføres de første 3 år efter etableringen af banen. Moniteringsprogrammet skal ske med en prøvefrekvens på minimum med 2 analyserunder årligt. Naturcenteret går i forbindelse med analyseprogrammet og risikovurderingen ud fra, at vandet som nedsiver under banen og drænvandet har den samme kemiske sammensætning. Der udtages derfor kun vandprøver i prøvebrønden ved opsamlingsbassinet og ikke også direkte under banen. Efter hvert år vil Naturcenteret vurdere, om der er analyseparametre, som kan udgå af analyseprogrammet, fx hvis det viser sig, at der er analyserede stoffer i koncentrationer under den analytiske detektionsgrænse eller i miljømæssigt ubetydelige koncentrationer. Efter 2 år (4 målerunder) vil Naturcenteret vurdere, om moniteringsprogrammet kan indstilles. Dette kan være, hvis resultaterne for alle analyserede stoffer viser, at der ikke er nogen miljømæssig risiko. Tidligst efter 2 år vil Naturcenteret vurdere, om det på baggrund af analyseresultaterne er miljømæssigt forsvarligt at tillade, at drænvandet fremover kan udledes direkte til vandløbet i stedet for at udsprøjtes. Efter 3 år (6 målerunder) vil Naturcenter Varde vurdere, om moniteringsprogrammet kan indstilles, eller om moniteringen skal fortsætte. Der vil kræves en fortsættelse af moniteringsprogrammet, hvis analyserne viser, at nogen af de analyserede stoffer findes i koncentrationer i drænvandet, som kan være til væsentlig risiko for grundvandet, for udsprøjtningsarealet eller miljø og natur i øvrigt. Analyseparametrene er fastlagt på baggrund af vejledninger og rapporter (/1/, /2/, /3/, /4/, /8/) og ERFAerfaringsudveksling med andre kommuner: Stofgruppe Analyseparametre Grundvandskvalitetskriterie Metaller Arsen 8 µg/l Bly 1 µg/l Cadmium 0,5 µg/l Chrom, total 25 µg/l Chrom III+VI 1 µg/l Kobber 100 µg/l Nikkel 10 µg/l Zink 100 µg/l Kulbrinter Kulbrinter, total 9 µg/l PAH PAH, total 0,1 µg/l Phenol Phenol 0,5 µg/l Alkylphenolethoxylater Nonylphenol 20 µg/l Octylphenol Phtalater DEHP (Di-(2-ethylhexyl)phtalat) 1 µg/l Phtalater (ikke DEHP) 1 µg/l 10

11 Jordforurening Hvis drænvandet indeholder forureningskomponenter i drænvandet i større koncentrationer, vil en stor del af disse stoffer binde sig til det øvre jordlag på udsprøjtningsarealet. De organiske stoffer vil med tiden nedbryde, hvorimod metallerne med tiden vil ophobe sig i det øvre jordlag. Det er især bly, som tit bliver konstateret i høje koncentrationer i forbindelse med kunstgræsbaner. Dette betyder at det kan blive nødvendigt at undersøge jorden af udsprøjtningsarealet, og inden der skal ske en mere følsom arealanvendelse, hvis der konstateres et højt indhold af forureningsstoffer (især tungmetaller) i drænvandet. Derfor er der sat vilkår i tilladelsen om, at der skal ske en vurdering og eventuelt krav om jordbundsanalyser efter ent udsprøjtning af drænvand. Mulige afhjælpende foranstaltninger Hvis moniteringen af drænvand viser problematisk høje koncentrationer af et eller flere stoffer, skal der udarbejdes en plan for at beskytte mod forurening af jord og grundvand. De kan være tale om udvidelse af moniteringsprogrammet, for at følge udviklingen af vandkvaliteten, da udvaskningen af stoffer normalt aftager over tid. Ved høje metalkoncentrationer kan det blive nødvendigt med et ophør af brugen af salt, da salt kan mobilisere metaller i jorden. Ved høje koncentrationer af visse andre stoffer kan det blive nødvendigt til at bruge andre granulatprodukter ved reparationer og vedligeholdelse af infill-laget. Ved høje koncentrationer af bestemte stoffer kan det være muligt, at der ikke kan gives tilladelse til direkte udledning af drænvandet til Vandvig Grøft i stedet for udsprøjtning. Det vil kun ved meget usandsynlige forureningsscenarier blive nødvendigt at afværge ved hjælp af oprensning af bestemte stoffer fx ved anvendelse af sandfilter, filtermuld eller aktivkul eller endda udskiftning af infill-materialet. Konklusion Der er ingen væsentlige drikkevandsinteresser i området. Der er nogen geologisk beskyttelse af grundvandsressourcen. Varde Kommune vurderer at det nedsivende vand fra kunstgræsbanen og udsprøjtningsområdet vil infiltrere det primære grundvand og ikke strømme til naturområder eller vandløb. Varde Kommune vurderer derfor, at projektområdet er relativt robust i forhold til risici overfor naturen og miljøet. Der stilles en række vilkår i tilladelsen til beskyttelse af miljøet. Vilkårene omfatter bl.a. vilkår om udførelsen og opbygning af anlægget, sikring mod afstrømning af overfladevand, kontrol af vandkvaliteten og restriktioner i anvendelsen af pesticider, salt og andre miljøfremmede stoffer. Varde Kommune vurderer at det nedsivende vand ikke vil være til risiko for forurening af grundvandet, jorden, vandløbet eller naturområder, hvis vilkårene i denne tilladelse overholdes og de kemiske analyser viser, at indhold af eventuelle miljøfremmede stoffer overholder de fastlagte kriterier. Hvis der mod forventning skulle være enkelte stoffer i miljøskadelige koncentrationer, vil Varde Kommune definere de nødvendige afhjælpende foranstaltninger i forbindelse med indretning og vedligeholdelse af anlægget. 11

12 Bilag Bilag 1 Oversigtskort over kunstgræsbanen ved Frøstruphave Efterskole Bilag 2 Tegning af kunstgræsbanen med fodboldbanen Bilag 3 Drænkort af kunstgræsbanen Bilag 4 Tværsnit af kunstgræsbanen og bundopbygning Bilag 5 Jordartskort over sedimenttyper i det øvre jordlag ved projektområdet Bilag 6 Grundvandsinteresser ved Frøstrup-Lunde-Outrup-området Referencer /1/ Miljø- og Fødevareministeriet (2017, under udarbejdelse): Vejledning om kunstgræsbaner. /2/ DHI (2017): Koncept for regulering af drænvand fra nye kunstgræsbaner. Rapport udarbejdet af BIOFOS A/S og HOFOR A/S, 2017 /3/ Miljø- og Fødevareministeriet (2016): Påvirkning af grundvand ved nedsivning af tømidler fra kunstgræsbaner, miljøprojekt nr Rapport udarbejdet af Andersen, J.A. og Kjær, K.B. /4/ Miljøstyrelsen (2008): Kortlægning, emissioner samt miljø- og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i kunstgræs Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugsprodukter, nr /5/ DHI (2017): Vandbalance for kunstgræsbaner Modellering af fordampning, infiltration og drænflow, rapport udarbejdet af Orbicon. /6/ Naturstyrelsen Ribe (2012): Grundvandskortlægning Kvong området Redegørelsen for grundvandskortlægningen for OSD Kvong. /7/ Naturstyrelsen (2015): Redegørelse for Oksbøl m.fl. samt Tistrup Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 /8/ Lynettefællesskabet I/S (2013): Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunststofbaner Vurdering af eksisterende analyseresultater på danske kunstgræsbaner samt supplerende måleprogram på to udvalgte baner. 12

13 Bilag 1 Oversigtskort over kunstgræsbanen ved Frøstruphave Efterskole Oversigtskort med kunstgræsbanen, prøvebrønd, opsamlingsbassin, pumpebrønd, trykledning og udsprøjtningsareal samt jordvold nord og vest for banen Bilag 2 Tegning af kunstgræsbanen med fodboldbanen 13

14 Bilag 3 Drænkort af kunstgræsbanen 14

15 Bilag 4 Tværsnit af kunstgræsbanen og bundopbygning 15

16 Bilag 5 Jordartskort over sedimenttyper i det øvre jordlag ved projektområdet 16

17 17

18 Bilag 6 Grundvandsinteresser ved Frøstrup-Lunde-Outrup-området 18