12. s. e. trin. II 2018 Friluftsgudstjeneste, apotekerhaven i Ølgod

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "12. s. e. trin. II 2018 Friluftsgudstjeneste, apotekerhaven i Ølgod"

Mia Trine Hedegaard
5 år siden
Visninger:

1 Det sete afhænger af øjnene, der ser. Det er en gammel sandhed, at vi opfatter verden forskelligt. En situation kan opfattes helt forskelligt af to personer, selv om begge var til stede samtidig. En ting kan tage sig helt anderledes ud for den ene end for den anden. Vi ser noget forskelligt. I H.C. Andersens eventyr Snedronningen hører vi om et troldspejl, der havde den egenskab, at alt hvad der var godt og smukt, som bliver spejlet i det, svinder ind og bliver utydeligt og udvisket, mens det, der ikke dur, det grimme og onde, det står helt tydeligt, og tager sig endda endnu værre ud. Spejlet får de dejligste landskaber til at se ud som kogt spinat, skriver H.C. Andersen. Og djævelen siger, at nu kunne man se, hvordan verden og menneskene egentlig så ud. Spejlet går itu, i tusindvis af stykker, og spredes på hele jorden, og den, der får et stykke af troldspejlet i sit øje, ser verden med djævelens øjne. Det menneske kan da kun se det onde helt klart, mens det gode ser mørkt, grimt og stygt ud. På Jesu tid ville man forstå en depression som en dæmonbesættelse, og selv om vi selvfølgelig godt 1

2 ved, at det er en sygdom, så giver det alligevel mening at forstå det som en besættelse, som hvis djævelen havde placeret et stykke af troldspejlet i øjet. For den, der har prøvet at være alvorligt nedtrykt eller måske endda deprimeret, kan det være som om alting ændrer udseende. Man ser det vanskelige og tunge helt tydeligt, men har svært ved at få øje på det gode og smukke. Det er som om det gode mister sin glans, mens det mørke og ubærlige fylder alt med sin hæslighed. De fleste mennesker oplever dage, hvor alt er gråt og trist, men for dem er det kun få dage, hvor verden ser ud på denne måde. For dem, der oplever verden som værende ond og mørk det meste af tiden er der ikke noget at sige til, at livet er tungt at leve. Er man pessimistisk anlagt, kan verden også se så forvrænget ud. De mennesker, der er omkring et menneske, som ser verden på den måde, kan have svært ved at trænge igennem med lyspunkter. Alle velmente forsøg på at lette den tunge byrde bliver fejet væk, fordi den tyngede person ikke kan se, at byrden kan lettes. 2

3 Jesus så på verden på en helt anden måde. Han mødte mange mennesker, som på den tid blev regnet for at være urene. Vi hører om at han omgås prostituerede, toldere, folk med hæslige sygdomme eller en frastødende forhistorie. Men når Jesus ser på dem, ser han noget andet end det urene. Han ser det gode i menneskene. Han ser med Guds øjne, og ser ind bag alt skidtet. I evangeliet til i dag taler Jesus hårdt til farisæerne. Han taler om, at der ikke findes nogen tilgivelse for den, der bespotter Ånden. Vi har brug for at få sammenhængen med for at få en forståelse for, hvorfor han er så hård. Forud for det, vi hører om i dag, anklager farisæerne Jesus for at gå djævelens ærinde. Farisæerne har set på Jesus og på det, han har gjort og sagt. Jesus har helbredt, han har velsignet, og han har udlagt skriften på en helt ny måde. Farisæerne har iagttaget ham og alt hvad de kan se er, at denne fattige tømrer kommer og forsøger at tage magten fra dem. Og når han påstår, at han er Guds søn, så 3

4 påstår han samtidig, at det, han gør, er Guds vilje, og det han siger, er Guds ord. Farisæerne ser ham som en trussel, for det var jo dem, der før blev anset for at kunne forstå, hvad Guds vilje var. Hvis Jesus virkelig er Guds søn og ligger inde med sandheden, så betyder det, at farisæerne er løgnere. Derfor går de i sort, mørket sænker sig over deres sind, og de siger, at det ikke kan være ved Guds ånd, han gør de ting, han gør, det må være ved djævelens magt. Jesus fortæller dem, at det ingen mening giver, at djævelen hjælper til med at uddrive dæmoner. Han opfordrer dem til i stedet at tænke over dette: At hvis Jesus virkelig har Gud med sig, så er Gudsriget jo kommet til dem. Gudsriget er kommet til jer, siger han. Det er stort og fantastisk, det mest fantastiske man kan forestille sig, men farisæerne vil ikke se det. De kan kun se truslen mod dem selv, de kan kun se magten gå dem af hænde, og så er det, de kalder Jesu handlinger for dæmoniske. 4

5 Men det er jo en total forvrængning. Det er en fuldstændig fornægtelse af det, der er lige for øjnene af dem. Når man kalder Jesu gerninger for djævelens gerninger, når man nægter at se det smukke og det gode i verden som det, det er, nemlig Gudsriget, men i stedet for insisterer på at se det som noget djævelen har plantet hos os, så nægter man at se, at Jesus er kommet til verden fordi Gud faktisk vil os, fordi Gud vil være adskilt fra os, fordi han vil være midt i mellem os. Vi kan godt ind i mellem føle, at Gud ikke vil os; at han lader os sejle i vores egen sø, og lader for mange ting passere, for mange onde ting, som han burde have slået ned på. Som om han er ligeglad med os. Vi kan føle, at verden er blevet et grusomt og gudsforladt sted, og vi kan have svært ved at få øje på lyset og varmen, barmhjertigheden og godheden. Sådan kan alle have det fra tid til anden. Det er ikke det, Jesus fordømmer. Det Jesus taler om er ikke, at vi i perioder kan have svært ved at se lyset. Han dømmer os ikke for, at vi er blevet ramt af splinten fra et troldspejl. Han fælder os 5

6 ikke for, at sygdom eller sindelag gør, at mørket sænker sig over os, og vi ikke kan tage imod, når nogen møder os med varme og velvilje. Det, Jesus taler om er, at man kan gøre sig hård, at man ikke vil vide af det gode; at man ikke vil vide af Gud. Der er noget grundlæggende godt i verden. Guds ånd er til stede i os og imellem os, som noget godt og smukt, som alle mærker fra tid til anden. Vi har nogle gange lettere ved at se det end andre gange, men vi ved, at det findes. Vi kan kigge på det samme, og se noget forskelligt. Det kan vi ikke lade være med. Men at kalde det umiskendeligt gode for ondskaben selv, det er noget helt andet. Og det er det, Jesus vender sig imod. Det betyder ikke, at den, der lukker sig til over for Gud, aldrig vil få en ny chance. Vi sang før en lille salme om, at det ikke er os, der finder Gud og Gudsriget. Det er Gud, der finder os. Selv når vi lukker os inde i trods, vil han finde en lille sprække, som lyset kan skinne ind ad. Han kalder os ud af vor trods. Han kan flække selv den hårdeste skal, så frøet kan spire og gro. 6

7 Selv kan vi ikke se verden, som den virkelig er. Vores syn er sløret, og billedet er altid forvrænget. Uanset om vort sind har tendens til at blive formørket, så vi bedst får øje på det grimme, eller om vi har et mere lyst sind og måske overser de dunkle nuancer, så er vort billede af verden forvrænget. Alt hvad vi tror og foretager os gør vi på baggrund af det, vi ser i verden, men uanset hvor meget vi tager fejl og rammer ved siden af målet, så siger Jesus i dag til os, at al synd og bespottelse skal tilgives mennesker. Kærligheden, barmhjertigheden er der for den, der vil have den. Det kan være svært at få øje på den, når øjet er formørket, men alligevel når tilgivelsen os. Der er lys og liv i verden, og det er der også for os, selv når vi ikke mærker den. Det har vi brug for at høre. Vi har brug for mod og kræfter, trøst og fællesskab, både når livet er lyst og let og når mørket har sænket sig over os. Glæden vil kunne trænge ind i os og smelte vores mismod og trods. 7

8 En dag vil vi se det hele klart og tydeligt; det forvrængede vil være forsvundet, det tvetydige vil være ovre, tilbage vil kun være lyset og glæden. Derfor siger vi: Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, far, søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand, treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. 8

Relaterede dokumenter

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.