Af Lea Meistrup-Larsen, daglig leder og arkæolog, Sydvestsjællands Museum.

Transkript

1 Arkæologisk undersøgelse af SVM , Troelstrupgård 2, Haslev sogn, matr.nr. 7000æ, , KUAS j.nr , mandag d. 3/ Af Lea Meistrup-Larsen, daglig leder og arkæolog, Sydvestsjællands Museum. SVM Afrømning af muld på matr. 7000æ, Troelstrupgård 2. Set fra Søndermarken. (Foto: Morten Petersen, SVM) Rapport fra Sydvestsjællands Museum Tlf Storgade Sorø hjemmeside:

2 Indhold: 1. Indledning Kulturhistorisk redegørelse Undersøgelsens perspektiver Baggrund og begrundelse for udgravningen Landskabet Andre fortidsminder i området/byen (fortidsmindelandskabet) Udgravningens data Udgravningens metode Dataliste Tidstavle Litteratur...8 SVM01007, Troelstrupgård 2. Afgravning af søgegrøfter ved forundersøgelsen d. 19/ Set fra Søndermarken (Foto: Kirsten Christensen, SVM) s. 2/8

3 1. Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af Sydvestsjællands Museums arkæologiske undersøgelse af oldtidsanlæg fra ældre jernalder på et udstykningsareal ved Troelstrupgård i Haslev. I forbindelse med udstykning af større areal til institutions- og vejbyggeri samt kloaknedlægning på del af lokalplanområde 69 i Haslev kommune samt yderligere del af matr. 7000æ Troelstrup by, Haslev (Troelstrupgård 2), blev der, i henhold til Museumslovens 25, af Sydvestsjællands Museum gennemført to forundersøgelser, der skulle klarlægge, om der på lokalplanområdet samt matr. 7000æ befandt sig væsentlige arkæologiske interesser. På baggrund af resultaterne af de to forundersøgelser blev der udskilt et interesseområde (jf. Kort 1), på matr. 7000æ (Troelstrupgård 2), i det der i dette område blev fundet forhistoriske bebyggelsesspor, der, ud fra keramik fundet på pladsen, formentlig skal dateres til ældre jernalder Undersøgelsen er finansieret af Haslev Kommune, og for den maskinelle del stod entreprenør Niels Brandsmark. Kort 1. Oversigtskort over sagsarealet (rød indramning) og det arkæologiske interesseområde med bebyggelsesspor fra den ældre jernalder (blå indramning). Baggrundskort er matrikelkort pr. 26/ KMS 2. Kulturhistorisk redegørelse Ved udgravningen af matr. 7000æ blev der i alt fundet 22 anlæg (nedgravninger) i form af stolpehuller, kogestens- og lertagningsgruber fra forhistorisk tid (se Tegning 1). s. 3/8

4 12 parvist nedgravede stolpehuller udgjorde resterne af et nv-sø orienteret hegnsforløb, der ved udgravningen var bevaret i 8 meters længde. De fleste af hegnets stolper var gravet mere end 35 cm ned i undergrunden, og selvom de enkelte hegnspæles dimensioner ikke kunne bedømmes ud fra nedgravningen, har der formentlig været tale om et kraftigt og velfunderet hegn. Selvom der ikke er blevet udgravet egentlige hustomter på området, er der ingen tvivl om, at både hegnet og de øvrige anlæg stammer fra en mindre forhistorisk bebyggelse, hvor hegnet har været brugt til at holde dyr og uønskede gæster ude fra bopladsområdet og, hvor kogestens- og lertagningsgruberne er sporene efter de dagligdags aktiviteter, der har udfoldet sig i området. Ingen af anlæggene kan dateres direkte, men keramikstykker fundet på pladsens overflade tyder på, at bebyggelsen har eksisteret en gang i løbet af den ældre jernalder (500 f.kr. 375 e.kr.). Tegning 1. SVM01007, Troelstrupgård 2. Udgravningsfelt med hegnsforløb (markeret med rødt) og kogestens- og lertagningsgruber (markeret med brunt), der har tilhørt en mindre jernalderbebyggelse. Størrelsen af den bebyggelse, der har ligget på Troelstrupgård 2, er vanskelig at bedømme ud fra de spor, der er bevaret i dag; men har den lignet det, vi ellers kender fra Sjælland i denne periode, så har der været tale om en mindre bebyggelse med 1 til 2 langhuse med tilhørende økonomibygninger i form af stalde og mindre ladebygninger (se Tegning 2). Rundt omkring landsbyen har der ligget s. 4/8

5 Tegning 2. Rekonstruktion af jernaldergård med langhus og økonomibygninger (Tegning: J. Andersen, Haderslev Museum). små firkantede agerstykker omgivet af lave volde (de såkaldte Celtic Fields ), hvor landsbyens beboere har dyrket byg, hvede og havre. Af husdyr holdt man typisk kvæg, svin, får og ged, mens heste har været forbeholdt folk fra de øvre samfundslag. Hen imod slutningen af ældre jernalder ændrer billedet sig, da man, efter påvirkning fra det ekspanderende romerrige, omlægger landbruget fra de små agersystemer til det mere effektive indmark/udmarkssystem med trevangsbrug og braklægning. Denne landbrugsform krævede imidlertid, at flere familier var fælles om indsatsen, hvilket betød, at bebyggelserne blev større og kom til at indeholde flere gårdsenheder. Dermed var startskuddet givet til dannelsen af det landsbysamfund, som skulle blive den fremherskende samfundsform hele vejen op gennem historisk tid. 3. Undersøgelsens perspektiver Fundet af bebyggelsesresterne på Troelstrupgård 2 er et vigtigt led i belysningen af jernalderbebyggelsens udbredelse omkring Haslev, da der hidtil ikke er undersøgt mange lokaliteter fra denne periode i området. Udgravningen af Troelstrupgård 2, sammenholdt med fundet af en mindre gravplads fra ældre jernalder ved Aldershvile under en kilometer nordøst herfor (se Kort 2), er derfor med til at udfylde et væsentligt hul i det arkæologiske jernalderkort over området. På det regionale plan vil Troelstrupgård og Aldershvile på længere sigt kunne bidrage til mere overordnede studier af jernalderens bebyggelsesudvikling i Midtsjælland. s. 5/8

6 SVM01004 Urnegrav SVM Jernalderbebyggelse meter 300 Kort 2. Den geografiske placering af hhv. bebyggelsessporene ved Troelstrupgård 2 (SVM ) og urnegravpladsen nordøst for denne (SVM01004). Baggrundskort er Skærmkort 25Klassik. 4. Baggrund og begrundelse for udgravningen. Forud for byggemodning af lokalplanområde 69 og del af matr. 7000æ i Haslev kommune anmodede bygherre, i henhold til Museumslovens 25, den 14/ Sydvestsjællands Museum om en udtalelse vedrørende eventuelle arkæologiske interesser på området. Efter arkivalsk kontrol anbefalede museet, at der blev foretaget en arkæologisk forundersøgelse. På baggrund af forundersøgelserne, hvor der blev konstateret spredte aktivitetsspor fra forhistorisk tid, udpegedes et enkelt undersøgelsesområde på matr. 7000æ (interesseområde 1) kaldet Troelstrupgård 2, da der her blev fundet bebyggelsesspor fra den ældre jernalder i form af stolpehuller og aktivitetsgruber. 5. Landskabet. Undersøgelsesområdet (matr. 7000æ) ligger i den sydlige udkant af Haslev på Troelstrupgård Jord. Selve matriklen ligger i det sydøstlige hjørne af en flad brakmark, der mod øst og vest er afgrænset af levende hegn, mens den mod nord afgrænses af Vestre Ringvej og mod syd af den nyere bebyggelse på Søndermarken (jf Kort 1-2). Undersøgelsesområdet ligger i kote o. DNN, og områdets undergrund består af spættet orangegult smeltevandssand og grus med flere store sten. s. 6/8

7 6. Andre fortidsminder i området/byen (fortidsmindelandskabet) Kortet (Kort 3) over registrerede fortidsminder i området omkring Troelstrupgård 2 viser, at egnen har været beboet af mennesker allerede fra stenalderen, idet der både nord for Troelstrupvej ( ) og nord for Louiselundvej ( ) er blevet registreret bopladsspor fra denne periode (ca f.kr.). Også stenalderens storstensgrave er repræsenteret i området først og fremmest ved den fredede stenalderdysse Enghøj ( ) umiddelbart nord for Troelstrup By, men også de overpløjede rester af en gravhøj fra yngre stenalder eller bronzealderen er blevet registreret 250 m sydvest for Troelstrupgård 2. Det fredede voldsted Spegedynen, der ligger 400 m sydøst for Louiselund, menes at være godset Gisselfeldts forgænger, og er dermed formentlig blevet anlagt før 1300 e.kr. Kort 3. Kort over registrerede fortidsminder i området omkring Troelstrupgård 2 (markeret med blå stjerne). Baggrundskort er skærmkort 25Klassik 7. Udgravningens data Undersøgelsen af Troelstrupgård 2 startede den 3/ og feltdelen afsluttedes samme dag. Ved undersøgelsen deltog Lea Meistrup-Larsen (daglig leder), samt Morten Petersen (museumsassistent). Muldafrømningen blev foretaget med en 20 tons gravemaskine, som entreprenør Niels Brandsmark stillede til rådighed. 8. Udgravningens metode. Med en større gravemaskine på bælter påmonteret en to meter bred rabatskovl blev det 700 m 2 store s. 7/8

8 felt rømmet af for muld. I forbindelse med muldafrømningen blev alle anlæg, der fremkom på fladen, ridset op med skovl og derefter nedtegnet på A3-foliepapir i målestoksforholdet 1:100. Profiltegninger af stolpehuller blev indtegnet i målestoksforholdet 1:20, og der blev taget fotos af udvalgte anlæg samt oversigtsfotos. Alle anlæg blev snittet med håndredskaber såsom skovl, spade og graveske (skelske) og blev herefter beskrevet med oplysninger om form, funktion og indhold. Efterfølgende digitaliseredes samtlige tegninger i GIS-programmet MapInfo.. 9. Dataliste Alle lister over anlæg, fund, tegning, og foto forefindes i en mere udførlig rapport på Sydvestsjællands Museum. 10. Tidstavle. Historisk tidstavle. Perioden ældre jernalder (500 f.kr. 375 e.kr.), som bebyggelsessporene på Troelstrupgård stammer fra, er markeret med rødt. 11. Litteratur. Jensen, J Danmarks oldtid. Ældre Jernalder 500 f.kr.-400 e.kr. Gyldendal Danmarks oldtid. Yngre Jernalder og Vikingetid 400 e.kr e.kr. Gyldendal s. 8/8