OBM 4914 etape 10, Toften Skrillinge SØ

Transkript

1 OBM 4914 etape 10, Toften Skrillinge SØ - Udgravning af boplads, kulturlag og gruber fra førromersk og ældre romersk jernalder. Af Arkæolog Line Borre Lundø. Arkæologisk Rapport nr. 575, 2018

2 Indledning. Udgravningens forhistorie.. Udgravningens hovedresultater og perspektiver. Landskabet... Udgravningens data. Udgravningens metode... Dataliste Litteraturliste... Tidstavle

3 Indledning Denne bygherrerapport omhandler udgravningen af et 2365 m2 stort areal i et vejtrace, som skal anlægges i Skrillinge SØ. Bygherre er Middelfart Kommune ved rådgivende ingeniørfirma. Ved udgravningen fremkom der spredte bopladsspor fra ældre jernalder, i form af sekssyv langhuse, som typologisk og ved AMS er dateret til overgangen førromersk jernalder / ældre romersk jernalder, fire mindre økonomibygninger og et større antal gruber. Udgravningens forhistorie Forud for etablering af et vejtracé ved toften i Skrillinge SØ, anmodede bygherre om en forundersøgelse af arealet. Traceet var samlet på ca m2. Ved tidligere forundersøgelser og egentlige udgravninger samt ved overfladeafsøgninger i området er der fremkommet massive mængder af fortidsminder fra yngre stenalder (ca f.kr., fra yngre bronzealder (ca. 800 f.kr.), fra førromersk jernalder (ca. 200 f.kr.), fra romersk jernalder (ca e.kr.) og fra germansk jernalder til vikingetid (ca e.kr.). Det er således et område med et meget stort arkæologisk potentiale. Fig. 1: Forundersøgelsesområdet SØ for Skrillinge ved Middelfart. Ill. af Line Borre Lundø. Udført af arkæolog Line Borre Lundø og museumsassistent Mikkel Thomsen i perioden 18. april 29. april 2016 for Odense Bys Museer. Ansvarlig inspektør var Maria Lauridsen. Sandsynligheden for, at støde på jordfaste fortidsminder under anlægsarbejdet var således meget stor, og ved forundersøgelsen blev der på store dele af arealet erkendt væsentlige fortidsminder i form af stolpehuller og gruber. Den foreløbige dateringsramme var førromersk jernalder / ældre romersk jernalder. De blev på den baggrund indstillet til udgravning fire mindre områder, således at der samlet var tale om 2643 m2 Fig. 2: Oversigtskort af nærområdet omkring den aktuelle udgravning OB- M4914 etape 10. Ill. af Line Borre Lundø. 3

4 Fig. 3: Oversigtsplan over udgravningens felter. Ill. af Line Borre Lundø. Udgravningens hovedresultater og perspektiver Ved udgravningen blev der undersøgt et samlet areal på kvadratmeter fordelt på tre udgravningsfelter APX, BAA og BAR. Der blev registreret i alt 379 kontekster, hvoraf cirka 2/3 består af stolpehuller og 1/3 af gruber fra ældre jernalder. Der er tale om spredte bebyggelsesspor fra overgangen førromersk jernalder / ældre romersk jernalder. Der blev erkendt 12 bygninger, hvoraf de 10 er treskibede huskonstruktioner, én er uafklaret og den sidste er en staklade. Alle bygningerne er hustypologisk dateret til ældre jernalder, og en række AMS dateringer bekræfter tolkningen ved at placere samtlige dateringener til overgangen førromersk jernalder / ældre romersk jernalder. Husene har næppe alle sammen været samtidige og man skal nok nærmere forestille sig at der har ligget 3-4 samtidige gårde, som har flyttet lidt rundt inden for samme område. Hustomterne er af den treskibede type, og er forsynet med døråbninger på de to langsider. I jernalderen stod der dyr på stald i husets østlige ende, mens den vestlige del dannede rammen for familiens dagligliv. Fig. 4: K13 vist på en digitaliseret plantegning. Ill. af Line Borre Lundø. Langhusene på OBM4914 består af 4-6 sæt tagbærende stolpehuller og de måler fra 7-15 meter imellem de tagbærende stolpehuller. Dog skal det her bemærkes, at da der er tale om et vejtrace er flere af konstruktionerne ikke afdækket i deres fulde længde. Dette er med sikkerhed 4

5 gældende for K10, K11, K12, K13, K17 og K18. Oftest består hustomterne blot af de tagbærende stolper, i enkelte tilfælde også med bevaret indgangsparti. Ved K12 kunne der erkendes et sæt skillerumsstolpehuller øst for husets indgang. K12 og K13 tolkes som to husfaser der afløser hinanden, og ved stratigrafi er det udledt at K12 er ældst. K12 er AMS dateret til yngre førromersk jernalder. Bemærkelsesværdigt er det, at K12 er bygget med fire sæt tagbærende stolpehuller, mens den yngre K13 som strategrafisk dateres til ældre romersk jernalder er opbygget med seks sæt tagbærende stolpehuller. Hér ses altså kontinuerlige husfaser, som markant ændrer udseende fra én generation til den næste. Gårdsenheder: Da der ikke er erkendt nogle hegnsforløb er udskillelsen af gårdsenheder vanskeligt. Alligevel er der grund til at knytte K12 og K13, som er to kontinuerlige langhuse sammen med økonomibygningerne K14, K19 og K20 da disse ligger indenfor kort afstand af hinanden. På baggrund af stratigrafi og AMS foreslås det, at Gårdsenhed 1: består af K12 og K14. Gårdsenhed 2: består af K13 og K19. Der har således været gårdsplads syd for hovedhuset og selve gårdsenheden har været i omegnen af 300 m2 stor. Derudover må hele bebyggelsen ses som et udsnit af et større bopladsområde, som også omfatter arealet nord for vejtraceet, men i særlig grad arealet syd for traceet. Hvorvidt bebyggelsen har karakter af en større landsby med flere Fig. 6: Gårdsenheder i førromersk jernalder og romersk jernalder bestående af et hovedhus og en mindre økonomibygning. Figur af Line Borre Lundø. Økonomibygningerne karakteriseres som mindre treskibede bygninger med max tre sæt tagbærende stolpehuller og et lille spænd imellem de enkelte par. Sådanne bygninger er K14, K15 og K19. K20 er en staklade med fire tagbærende stolpehuller stående i en let rektangulær konstruktion. K19 er N-S orienteret, mens de øvrige har samme Ø-V orientering som langhusene. K19 tolkes strategrafisk at være den yngste økonomibygning og K14 er AMS dateret til første århundrede AD. samtidige gårde eller en mindre landsby med udskiftninger af gården igennem generationerne må tiden og fremtidige udgravninger vise. Formentligt vil man kunne følge minimum 1000 års kontinuerlig bebyggelse i området. Særlige genstande og fund: Husofre X189 Fodbæger med horisontale riflinger/ facetteringer. Det er kun foden som er fundet, og langs med brudfladen ses både brud som er nyere og skarpt markerede, men også ældre afrundede brud som evt. kunne indikere at fodbægeret er fortsat i brug efter at overdelen var 5

6 knækket af. Fodbægeret kendes igennem hele ældre romersk jernalder. Facetteringen på foden er usædvanlig i det fynske materiale, men er almindelig i det østjyske område. Fodbægeret tolkes som et husoffer, da det fremkom i bunden af et indgangsstolpehul i K16 Konklusion Undersøgelserne af vejtraceet igennem et meget spændende kulturlandskab har således affødt gode resultater og forhåbningerne til fremtidige udgravninger i nærområdet er store. Hér vil man kunne følge mindst 1000 års kontinuerlig bebyggelse og få et unikt indblik i den ældste jernalders samfundsstruktur. Landskabet Traceet løber gennem skråningen ned fra en større morænebakke. Der sker et fald fra meter over DNN. Den intensive del af det samlede bopladsområde vil sandsynligvis befinde sig på det højtliggende plateau og kun i mindre grad ned ad skråningen. Undergrunden består af gul / gulbrunt ler og muldtykkelsen er på cirka 30 cm i den nordvestlige del, og cirka 40 cm i den sydøstlige del. Fig. 7: X86 Fodbæger. Foto af Nermin Hasec. Fig. 8. Udgravningsfelterne ligger på en svag skråning, der hæver sig fra sydøst mod nordvest. Foto af Line Borre Lundø 6

7 Udgravningens data Nedenstående gennemgås hovedtrækkene i den administrative sagsgang for henholdsvis forundersøgelse og udgravning. Forundersøgelsen: : Bygherre kontakter Odense Bys Museer med henblik på at få foretaget en forundersøgelse forud for byggemodning : Odense Bys Museer sender budget til godkendelse hos Slots- og Kulturstyrelsen : Slots- og Kulturstyrelsen godkender budget for forundersøgelsen : Odense Bys Museer sender budget for forundersøgelse til godkendelse hos bygherre : Bygherre godkender budget for forundersøgelse : Forundersøgelsen afsluttes og der indstilles 2643 m2 til videre undersøgelser : Odense Bys Museer fremsender afsluttende regnskab for forundersøgelsen til bygherre. Fig. 9. Skår med dekorationselementer som er typiske for førromersk jernalder III. Under randen ses en påsat liste med fingeraftryk. Foto af Nermin Hasec. Udgravningen: : Odense Bys Museer sender budget til godkendelse hos Slots- og Kulturstyrelsen : Slots- og Kulturstyrelsen godkender budget for den arkæologiske undersøgelse : Budget for udgravning sendes til godkendelse hos bygherre : Bygherre godkender budget for den arkæologiske undersøgelse : Den arkæologiske udgravning afsluttes og arealet frigives til anlægsarbejde : Odense Bys Museer fremsender aconto regning for den arkæologiske udgravning til orientering hos Slots- og Kulturstyrelsen : Odense Bys Museer fremsender aconto regning til bygherre : Odense Bys Museer anmoder Slots - og Kulturstyrelsen om godkendelse af midler til naturvidenskabelig analyse : Slots- og Kulturstyrelsen godkender brug af midler til AMS datering : Slots- og Kulturstyrelsen godkender det afsluttende regnskab for den arkæologiske undersøgelse : Odense Bys Museer fremsender bygherre det afsluttende regnskab for den arkæologiske undersøgelse. Fig. 10: Søgegrøft fra forundersøgelsen i januar Foto af Line Borre Lundø.. 7

8 Udgravningens metode Jorden blev fjernet med en gravemaskine påmonteret en 2,5 meter bred skovl kørt af Ejvind Frandsen, Gudme. Efter afdækning er alle anlæg markeret med en blomsterpind og nummeret med en alfanumerisk betegnelse, startende ved APX, da de forrige bogstavkombinationer er anvendt ved forundersøgelsen. Bogstaverne I, V, Æ, Ø og Å anvendes ikke. Anlæg er blevet snittet med spade og efterfølgende afrenset med ske. Samtlige anlæg er nummereret og opmålt med GPS, af typen Laica GPS. GPS en opnår via SmartNet en nøjagtighed på under 2 cm. i planet og 3 cm. i koten. Der blev benyttet en fyldbeskrivelsesnøgle under udgravningen. I anlægsbeskrivelserne og på profiltegningerne henviser tal dermed til fyldbeskrivelsesnøglen med mindre andet er anført. Anlæg og konstruktioner; Samtlige tagbærende-, indgangs- og skillerumsstolpehuller i erkendte og afprøvede konstruktioner er udgravet ved profilsnit, tegnet i 1:20 og beskrevet. Der er udtaget jordprøver til flotering fra udvalgte konstruktioner. Ved stratigrafiske observationer er der taget fotos af profilsnittet. Gruber og kulturlag; Gruberne er udgravet i et repræsentativt udvalg, fortrinsvist ved maskinsnit. De er tegnet og fotograferet, og der er udtaget jordprøver til flotering fra udvalgte anlæg. Fig Mikkel Thomsen opmåler med GPS. Foto af Line Borre Lundø Fund: Fortrinsvis daterbare keramikfund er hjemtaget. Der er taget foto af udvalgte genstande og tilknyttet i MUD. Alle fund er pakket og sendt til magasinet. Derudover er alt knoglemateriale videresendt til Zoologisk Museum i København. Naturvidenskab: Der blev i alt udtaget 23 jordprøver til flotering, udtaget fra fem langhuse og økonomibygninger, hvor det er tilstræbt at udtage tre prøver fra hver konstruktion. Derudover er der udtaget jordprøver fra to kogestensgruber og 4 affaldsgruber. Floteringsprøverne blev behandlet ved naturvidenskabelig afdeling, Moesgård museum, Århus. Fig Profilsnit af en kogestensgrube med karakteristisk sort bundlag med ildskørnede sten, rødbrænding af leret langs kanten af gruben og øverst ses et sekundært opfyldslag. Foto af Line Borre Lundø. 8

9 Dataliste Undersøgelsens journalnummer ved Odense Bys Museer er: OBM4914 etape 10 Dens journalnummer ved Kulturstyrelsen er: 15/00200 Udgravningen blev udført af arkæolog Line Borre Lundø og museumsassistent Mikkel Thomsen. Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer. Litteraturliste Ethelberg, et al. 2003: Det sønderjyske landbrugs historie. Jernalder, vikingetid og middelalder. Haderslev Museum Nielsen, Mikael H (red.): Fyn i Fortiden. Det levede liv 500 f. Kr.-150 e. Kr

10 10