OBM 6124, etape 2, Solevad Enggård - Arkæologisk forundersøgelse forud for råstofudvinding/grusgravning. Af Arkæolog Mikael Manøe Bjerregaard

Transkript

1 OBM 6124, etape 2, Solevad Enggård - Arkæologisk forundersøgelse forud for råstofudvinding/grusgravning. Af Arkæolog Mikael Manøe Bjerregaard Arkæologisk Rapport nr. 493, 2015

2 Indledning 3 Udgravningens forhistorie 3 Udgravningens hovedresultater og perspektiver 3 Fremtidigt arbejde på stedet 4 Landskabet 6 Udgravningens data 6 Dataliste 7 Udgravningens metode 7 Litteraturliste 7 Tidstavle 8 2

3 Indledning Denne bygherrerapport fremlægger resultatet af en den bygherrefinansierede arkæologiske forundersøgelse udført af Odense Bys Museer for NCC Roads A/S for ud for grusgravning på et 8 ha stort areal ved Solevad Enggård. Der blev ved den arkæologiske forundersøgelse konstateret spredte spor af forhistorisk menneskelig aktivitet. Der er hovedsageligt tale om stolpehuller, som ikke er nærmere dateret, samt en del kogestensgruber fra yngre bronzealder - ældre jernalder. Der var ikke grundlag for at udføre en egentlig arkæologisk udgravning på stedet. Området blev derfor efter endt forundersøgelse frigivet til råstofudvinding. På baggrund af fundene anbefaler Odense Bys Museer, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse, forud for fremtidigt jordarbejde på de tilstødende arealer. Udgravningens forhistorie I september 2013 blev der foretaget en arkæologisk forundersøgelse forud for råstofudvinding/grusgravning på et 2 ha stort areal ved Solevad Enggård. Her blev konstateret spredte spor af menneskelig aktivitet fra sten- og bronzealder. Den forundersøgelse førte ikke til en egentlig udgravning, men Odense Bys Museer anbefalede arkæologiske forundersøgelser på de tilstødende områder, når råstofudvindingen som forventet skulle udvides. Bygherre, NCC Roads A/S kom fejlagtigt til at muldafrømme en del af det nye område uden museets medvirken, men bygherre stoppede selv denne muldafrømning og kontaktede museet. Arkæologer fra Odense Bys Museer udførte herefter en arkæologisk forundersøgelse både på det allerede muldafrømmede areal og på de tilgrænsende uberørte arealer. Mindre felt med kogestensgruber og stolpehuller Udgravningens hovedresultater og perspektiver Spredt over hele arealet var de svage spor af menneskelig aktivitet fra forhistorisk tid i form af stolpehuller eller grube, Det blev dog ikke erkendt egentlige konstruktioner som huse, hegn eller lignende. Ligeledes var der næsten heller ingen fund. Ved snitning viste det sig, at især en del af anlæggene mod nordøst var meget vagt aftegnede og diffuse i formen. Det er sandsynligt at flere af disse er natur, og er der derfor er færre stolpehuller end anlægslisten giver indtryk af. På trods af udvidelser i de områder, hvor der var størst koncentration af anlæg, kunne der ikke udskilles nogen egentlige konstruktioner. De mest påfaldende arkæologisk interessante anlæg var et antal kogestensgrube, som var spredt ud over hele det 8 ha store areal. I alt er registreret 46 formodede kogestensgruber. Generelt lå disse dog meget spredt, og der synes at være tale om enkeltliggende anlæg. Tre steder blev der påtruffet mindre samlinger af kogegruber. Disse små kogegrubefelter blev afgrænset ved udvidelse, men synes ikke at være større end mellem 3-8 kogestensgruber. Et udvalg af disse blev snittet, og gruberne var næsten 3

4 alle kun bevaret i meget ringe dybde. I en grube og et stolpehul tæt på nogle af disse kogestensgruber blev der desuden fundet en smule keramik, der tolkes som senneolitisk eller fra ældre bronzealder. Det er ikke sikkert, at keramikken har direkte forbindelse til kogestengruberne. være opmærksom på spor af bebyggelse ved kommende jordarbejder på de tilstødende arealer mod øst og vest. Ligeledes er ved værd at overveje om der findes et større kogegrubefelt i nærheden med en tættere konstruktion af kogestensgruber - et egentlig kogegrubefelt i større stil. Kogegrube fra den aktuelle forundersøgelse. Denne grube er efter brug lukket med en lerprop i toppen. Konkluderende kan det siges, at der er tale om sporadisk spor af menneskelig aktivitet spredt ud over hele det undersøgte område. Muligvis er der tale om aktiviteter i udkanten af det egentlige bopladsområde. Området ligger på et sandet plateau ned mod åløbet mod syd. Dette plateau kan have huset en nærliggende boplads. Derfor skal man Fremtidigt arbejde på stedet Ved fremtidigt jordarbejde eller anlægsarbejde på de tilstødende arealer anbefaler Odense Bys Museer en forudgående arkæologisk forundersøgelse. Som nævnt er der ved de to etaper af arkæologiske forundersøgelser fundet en del spredte spor af menneskelig aktivitet, der kunne tyde på, at der ligger en egentlig boplads i nærheden. Desuden gør de forholdsvis mange kogestensgruber, som er spredte over de indtil nu undersøgte områder, det relevant at konstatere, om der på et af de tilstødende arealer findes et regulært stort kogegrubefelt med en tættere konstruktion af sådanne anlæg. Bygherre anbefales at kontakte Odense Bys Museer i god til inden nye arealer tages i brug til råstofudvinding eller andet anlægsarbejde, som kræver nogen form for jordarbejde. 4

5 5

6 Landskabet Terrænet, hvor forundersøgelsen var del af et større, sandet plateau på nordsiden af Holmehave Bæk,, som formentlig tidligere har været mere vandførende. Forud for den arkæologiske undersøgelse har området været dyrket landbrugsjord, Arealet var temmelig plant. Der var dog et vist fald mod syd især på det nordøstige undersøgelsesområde, som grænsede op til forundersøgelsesområdet fra september Syd for det område, der blev undersøgt i september 2013 falder terrænet kraftigt ned mod bækken. Undergrunden var overalt rent sand, hovedsageligt af lys gulbrun farve, men nogle steder med indslag af rustrødt sand. En del rodvælter, som kunne konstateres i undergrunden, tydede på at område tidligere har været skovbevokset. Muldlaget var meget sandet og omtrent 40 cm tykt. Mod syd på det nordøstlige areal var muldlaget væsentlig tykkere, formentlig som resultat af gradvis udjævnet/ udpløjning af landskabets højdeforskelle. Undersøgelsesområdet, hvor søgegrøfter er markeret med rødt. De sorte felter viser områder, hvor arkæologisk forundersøgelse ikke var mulig. Udgravningens data Den arkæologiske forundersøgelse er finansieret af bygherre NCC Roads A/S. Arkæologiske myndigheder er Kulturstyrelsen, Fortidsminder, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V, samt Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C. Sidstnævnte har varetaget udgravningen, og al korrespondance, original dokumentation og fund fra sagen opbevares her. Bygherre: NCC Roads A/S, Ejby Industrivej 8, 2600 Glostrup Ansvarlig inspektør: Museumsinspektør Maria Lauridsen, OBM Daglig udgravningsleder: cand.mag. Mikael Manøe Bjerregaard, OBM Maskinfører: Ejvind Fransen, Gudme 6

7 Dataliste 21. november 2014 Nanna Swane Lund, NCC Roads A/S kontakter Maria Lauridsen, Odense Bys Museer om, at der ved en fejl er blevet muldafrømmet på en del af et område, som afventede senere arkæologisk forundersøgelse 25. november 2014 Maria Lauridsen, Odense Bys Museer tilsender Nanna Swane Lund, NCC Roads A/S budget for arkæologisk forundersøgelse 25. november 2014 Nanna Swane Lund, NCC Roads A/S godkender budget for arkæologisk forundersøgelse 1. december 2014 Arkæologisk forundersøgelse påbegyndes. 12. december 2014 Arkæologisk forundersøgelse afsluttes. 15. december 2014 Maria Lauridsen, Odense Bys Museer frigiver det undersøgte areal til råstofudvinding. 18. maj 2015 Claus Feveile, Kulturstyrelsen godkender regnskab for arkæologisk forundersøgelse 1, juni 2015: Maria Lauridsen, Odense Bys Museer sender Nanna Swane Lund, NCC Roads A/S regning for arkæologisk forundersøgelse Udgravningens metode Arealet blev undersøgt ved hjælp af søgegrøfter, som blev trukket med gravemaskine. Også i det område, som var muldafrømmet allerede før den arkæologiske forundersøgelse blev iværksat, var det nødvendigt med søgegrøfter, da mulden blot var blevet doset af og da udstrakt kørsel med maskiner desuden gjorde sigtbarheden for arkæologiske anlæg meget dårlig. Søgegrøfterne var 2 m brede og lå med m mellemrum over hele arelet i omtrent nord-sydlig retning med let afvigelse mod øst. Enkelte steder var der gravet meget dybt eller anlagt vej forud for den arkæologiske forundersøgelse. Disse områder kunne ikke undersøges. Et udvalg af anlæggene blev snittet med spade, og der blev lavet udvidelser flere steder, for at finde konstruktioner i form af huse, hegn el. lign. Litteraturliste Henriksen, M.B. 1999: Bål i lange baner - om brugen af kogegruber i yngre bronzealder og ældre jernalder. Fynske Minder 1999, s Henriksen, M.B. 2005: Danske kogegruber og kogegrubefelter fra yngre bronzealder og ældre jernalder. I: L. Gustafson et al. (red.): De gåtefulle kokgroper. Varia 58, s Prangsgaard, K. 2014: Rituel ild - kogegrubefelter på Fyn. I: S. Boddun, M. Mikkelsen og N. Terkildsen (red.): Kosmologien i yngre bronzealders lokale kulturlandskab. Yngre bronzealders kulturlandskab vol. 4, Viborg Museum og Holstebro Museum, s Prangsgaard, K. & A.B. Andersen 2003: 3000 år gamle kultpladser ved Søndersø. Fynske Minder 2008, s

8 Tidtavle 8