Premiere på portal. Side Hercules hjem

Transkript

1 Mod det ukendte ETABLISSEMENTER: Der er truffet politisk beslutning om, hvilke kaserner og etablissementer der skal afhændes. En beslutning, der kommer til at berøre mange af forsvarets ansatte. Forsvarsavisen har besøgt flådestationen i Korsør og kasernerne i Sønderborg og Vordingborg for at tale med nogle af de ansatte. n Side 4-6 Premiere på portal ARBEJDSFORHOLD: Forsvarets nye HR-portal er nu kommet på intranettet. Portalen skal fremover være den primære adgang til alle former for information om ansættelse i forsvaret. Læs mere om portalen, den nye model for HR-rådgivning og få gode råd, når du søger ny stilling. n Side Ny CBRN-dragt MATERIEL: I sjældne tilfælde køber forsvaret materiel, som forhåbentlig aldrig kommer i brug. Et eksempel er de nye CBRN-dragter, der kun skal bruges, hvis soldaterne bliver udsat for masseødelæggelsesvåben. Dragten er todelt og modificeret en smule, men ellers er den meget lig kampuniformen. n Side 17 FORSVARSavisen 03 årgang 2 april 2013 OPERATION SERVAL Sidst i marts blev det danske bidrag til støtte for indsatsen i Mali forlænget med tre måneder. Læs om krig på afrikansk Side I sidste øjeblik / nyheder fra ind og udland Ny chef for SOK chef: Kommandør Frank Trojahn tiltrådte stillingen som ny chef for Søværnets Operative Kommando mandag den 15. april Han er ansat som kontreadmiral. Frank Trojahn er 49 år. Han kommer fra en stilling som chef for Planlægningsafdelingen i Forsvarskommandoen, og han har i øvrigt en bred baggrund fra stillinger i forsvaret og Forsvarsministeriet. n Hercules hjem AFGHANISTAN: Det danske Hercules-fly er atter på dansk jord, og dermed sluttede den kontinuerligt længstvarende mission, som flyvevåbnet har deltaget i. Den danske udsendelse var til Kandahar Airfield, og holdet var af sted som det sidste i Afghanistan i denne omgang. Siden januar 2012 har Air Transport Wing Aalborg haft et C-130J Hercules transportfly og 27 mand udstationeret i Afghanistan. Transportflyet har i løbet af de 15 måneder i Afghanistan fløjet mere end passagerer, tons gods og udført 20 airdrop. n Jason og soldaterne Veteraner: Torsdag den 25. april kl sender TV2 det første af syv programmer om Team Wounded Racing. Et racerteam af veteraner, der alle er blevet såret i Afghanistan, men som på trods af manglende ben alligevel har realiseret drømmen om at køre racerbil. TV2 har fulgt racerprojeketet fra begyndelsen og skildrer hele forløbet fra såret soldat til racerkører. Serien har fået navnet Jason og soldaterne, fordi den professionelle racerkører Jason Watt, der selv er lammet, har været teamchef for holdet. n

2 2 Forsvarsavisen 03. udgave / årgang 2 / april / 2013 kort nyt overblik Redigeret af karen dahlin karen@ftv.dk Det er mig selv, der har ansvaret for de to tilfælde, hvor jeg har sagt noget forkert. Og jeg skal ikke pege på nogen andre. Læs flere nyheder, gå i dybden med fokusområder eller se videoer på forsvaret.dk Mandskabsvogne testes MANDSKABSVOGNE: Forsvaret har nu udvalgt fem kandidater, der alle forventes at kunne leve op til de krav, som stilles til en ny dansk pansret mandskabsvogn. Den nye mandskabsvogn, der skal have et højt beskyttelsesniveau, et stort udviklingspotentiale, samtidig med at den skal kunne leveres i seks forskellige udgaver: Infanteri, kommandostation, ingeniør, ambulance, mekaniker og mortér. Næste skridt i udvælgelsen er et 17 ugers testprogram. Om den nye pansrede mandskabsvogn skal være med hjul eller bælter, vil afhænge af de kommende afprøvninger og tests. n Godt gået Willemoes Fly godkendt TRANSPORT: Small Planet Airlines er klar til at flyve danske soldater til Afghanistan, efter en planlagt flyvning blev aflyst i begyndelsen af april. Forvirringen opstod efter en artikel i et internetmagasin, der hævdede, at flyselskabet ikke lever op til internationale sikkerhedsstandarder. Forsvaret har kontrolleret selskabets certificeringer og piloternes træningsmanualer og konstateret, at Small Planet Airlines flyver efter internationale (europæiske) flystandarder og sikkerhedscertificeringer, samt at piloterne har den erfaring, som forsvaret kræver. n Unikke medaljer Yellow Knight Scenariet ligner Balkan. Danske Division (DDIV) er indsat med alle sine fem brigader. Opgaven lyder først på stabilisering, men overgår til angreb. Det udfordrer planlægningen og beslutningstagningen, og det er netop det, der er meningen. 500 mand fordelt på fem brigader er i Oksbøl til DDIV s store stabsøvelse Yellow Knight i april. Ud over I Brigade og II Brigade deltager tre brigader fra hhv. Estland, Letland og Litauen, som er affilieret med DDIV. For den lettiske brigade skete det netop i forbindelse med afslutningen af øvelsen. Forsvarsminister Nick Hækkerup om ansvaret for forkerte udtalelser i tolkesagen. scan og se videoen TAK: Rosende ord og klapsalver mødte besætningen på Peter Willemoes, da fregatten midt i marts lå ved kaj i København. Rederiet Torm havde undtagelsesvist fået lov at byde på vin og kransekage, og dermed sige mange tak for besætningens indsats under piratangrebet mod Torm Kristina den 15. december i Det Indiske Ocean. Også forsvarsminister Nick Hækkerup og daværende chef for SOK, kontreadmiral, Finn Hansen roste besætningens indsats. n MEDALJER: FN Museet har åbnet sæsonen med en unik medaljesamling og kan som det eneste museum i Danmark præsentere en komplet samling af de medaljer, som danske soldater kan modtage af forsvarsministeren og forsvaret. Helt enestående er, at samlingen indeholder Forsvarets Tapperhedskors, der kun er uddelt en gang. Også Den kgl. Belønningsmedalje i Guld med Krone, både fra H.M. Kong Frederik IX og H.M. Dronning Magrethe II indgår i samlingen. n Det er meget vigtigt, at de civile organisationer bliver hørt, når man forbereder et væbnet indgreb i en konflikt. generalmajor Michael Lollesgaard chef for Danske Division. Farvel til bjørnene ISBRYDERE: Der er blevet strøget kommando på de tre isbrydere bedre kendt som Bjørnebanden for sidste gang. Folketinget vedtog i november 2012 et lovforslag om, at isbrydning i fremtiden skal udliciteres til private firmaer. Derfor er isbryderne sat til salg. Interessen for at købe skibene og drive dem videre er så stor, at der sandsynligvis vil være liv i en eller flere af bjørnene en tid endnu. n HAVFRUEN Lyttepost er solgt SALG: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har fået solgt Forsvarets Efterretningstjenestes lyttepost ved Dueodde til en lokal bornholmsk køber. Ejendommen med fyrmesterbolig, fyrtårn og adskillige andre bygninger er købt for kroner. Selv om det kunne lyde som spotpris, så svarer det til markedsprisen, da køberen har indvilget i også at overtage det 70 meter høje, hvide overvågningstårn. Derfor skal forsvaret ikke bekoste en nedrivning af hele tårnet, men kun fjerne de otte domer uden på tårnet, samt en 80 meter høj mast og antenner. Ejendommen forventes overdraget til sommer. n Kold vinter Patruljefartøjet Havfruen og dets besætning oplevede en sjælden kraftig overisning under en sejlads i marts fra Stubbekøbing til København. Vejret var af den friske vinteragtige slags med sekundmeter vind fra nordøst, op til tre meter høje bølger og en temperatur lige under frysepunktet. I løbet af tre timer voksede ispanseret til ti centimeter på særligt udsatte steder. Foto: Havfruen

3 kort nyt 3 KOMMENTAR FBE nedlægger 126 stillinger Implementeringen af forsvarsforliget medfører nedlæggelse af stillinger ved Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. Af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste PERSONEL Der bliver i 2013 nedlagt, hvad der svarer til 126 stillinger ud af samlet stillinger, og stillingerne er fordelt over hele landet. Nedlæggelserne gennemføres ved en effektivisering af de centrale enheder i Hjørring, hvor 30 stillinger forsvinder, mens de resterende 96 findes ved de øvrige FBE-enheder over hele landet. - Stillingsnedlæggelserne vil medføre afskedigelser. Det er altid trist at skulle sige farvel til gode scan og se videoen Hold 16 halveret AFGHANISTAN: Det danske kontingent til Afghanistan bliver reduceret til cirka halvdelen fra næste ISAF Hold 16, som udsendes til august. Reduktionen kommer hovedsagelig til at omfatte infanterikompagniet med tilhørende kampstøttebidrag. På ISAF 16 vil der fortsat indgå en kampvognsdeling, en ammunitionsrydningssektion, sanitetsenheder og andre logistikenheder, stabsbidrag, samt specialstyrkebidraget (Task Force 7), der støtter uddannelsen af en special politienhed i Lashkar Gah. n og kvalificerede medarbejdere, men vi har længe vidst, at det ville blive en af konsekvenserne af forsvarsforliget. Nu skal vores fokus være på at håndtere afskedigelserne på den bedst mulige måde for de berørte medarbejdere, siger FBE s direktør, Hans J. Høyer. FBE vil søge at omplacere medarbejdere og herefter udnytte naturlig afgang samt indgå aftaler om frivillig fratræden. Afskedigelse af de medarbejdere, der ikke kan omplaceres med videre, forventes iværksat med udgangen af juni måned i år. n Chefskifte i HOK CHEFSKIFTE: Generalmajor Per Ludvigsen besøger i disse uger hærens tjenestesteder rundt om i lande. Han tiltrådte efter den 2. april som chef for Hærens Operative Kommando, hvor han afløste generalmajor Agner Rokos. Han indledte besøgsrækken i Den Kongelige Livgarde og DANILOG i Vordingborg, og frem til udgangen af april vil samtlige hærens øvrige myndigheder få besøg af chefen med sin tiltrædelsesrunde og information om implementering af forsvarsforliget. Under sit besøg hos Ingeniørregimentet i Skive talte han blandt andet om de kommende besparelser. - Ressourcerne bliver beskåret med cirka 15 procent næsten tre milliarder kroner og vi får ikke mere hær for færre penge, men vi kan få en anderledes hær, der ikke nødvendigvis behøver at blive ringere end den, vi kender. Det gælder om at anvende de tildelte ressourcer rigtigt, for en forkert anvendt krone kan ikke senere bruges som en rigtigt anvendt krone. Den mangler simpelthen, og så går det ud over noget, som vi også gerne ville have haft, sagde generalmajor Per Ludvigsen. Generalmajor Per Ludvigsen pointerede under sin tiltrædelsesparade, at de tildelte resurser skal bruges med omtanke, og at samarbejde mellem værnene og i hæren skal styrkes. Han slog fast, at kernen i al hærens virksomhed er personellet. n Foto: Heri Hammer Niclasen Det er også det, Flyvevåbnet er sat i verden for Det er ikke min opgave at have en holdning til, hvorvidt Operation Serval er en mission, som det danske forsvar skal være en del af. Men jeg kan konstatere, at vores deltagelse i Mali-missionen er som skræddersyet til vores taktiske transportfly. I en konflikt som denne med dynamiske fronter og højt tempo er det vigtigt at være yderst fleksibel og at kunne opretholde en høj grad af regelmæssighed. Opgaverne bliver løst med gode resultater, og jeg kan se, at kapaciteten er efterspurgt og udfylder en vigtig rolle for vores franske samarbejdspartnere. Under mit besøg ved Hold 1 i februar oplevede jeg de vilkår, der bliver arbejdet under, og jeg var selv med på en af de meget lange arbejdsdage, der bliver tilbragt over det tilsyneladende endeløse centrale Afrika. Jeg oplevede også, hvor gnidningsløst vores folk arbejder sammen med deres franske kolleger. Der er blevet fløjet til pladser i det nordlige Mali, hvor der kort tid forinden har været kampe. Her har vi konstateret, at det at arbejde sammen med de franske hærstyrker er anderledes, men at det fungerer godt. Deltagelsen i missionen krævede en hurtig deployering hjemmefra, og dermed fordres stor fleksibilitet fra medarbejderne ved Air Transport Wing. Jeg er meget imponeret over deres engagement. Mange på Hold 1 var næsten lige kommet hjem fra deployering til Afghanistan, men var alligevel klar til at tage af sted til Mali. Flyvevåbnet rykker ud med kort varsel. Det er ikke noget, der er kommet af sig selv. Der har gennem de seneste 10 år konstant været fokus på at gøre Flyvevåbnet expeditionary, og nu kan vi se resultaterne af den indsats. Det hænger også sammen med den høje grad af professionalisme og de kompetencer, som medarbejderne har. Og det er godt at se, at vi ikke på nogen måde falder igennem, når vi sammenligner os med vores samarbejdspartnere - tværtimod. Men når alt det positive er sagt, så må jeg også konstatere, at vi med den nuværende dimensionering af Air Transport Wing og de seneste års operationsmønster er nået til grænsen for, hvad medarbejderne i Aalborg med rimelighed kan forventes at holde til. Der er flere medarbejdere ved wingen, der over de sidste år har haft mere end 150 døgn om året i internationale operationer. Og dertil kommer den almindelige opgaveløsning og træning. Med en netop afsluttet fast udstationering i Afghanistan i 15 måneder, samtidig hermed i Mali i 3 måneder med en forlængelse på yderligere en måned samt opgaverne i Arktis og almindelig træning, at vi snart nået til det punkt, hvor Air Transport Wing trænger til en pause. n Læs artikler fra Mali på udlandssiderne. Henrik Røboe Dam generalmajor chef for Flyvertaktisk Kommando kolofon Forsvarsavisen Udgives af Forsvarskommandoen Ansvarshavende redaktør Pernille Hebsgaard Rohdemeier chef, Kommunikationsafdelingen, FKO Redaktør Vickie Lind Forsvarets Hovedredaktion Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling Danneskiold-Samsøes Allé København K Telefon Mail: hovedredaktionen@mil.dk Oplag TRYKKERI: Rosendahls - Schultz FORSIDEfoto: LARS SKJOLDAN, FTK Copyright Forsvaret 2013 redaktion afsluttet 9. APRIL

4 4 Forsvarsavisen 03. udgave / årgang 2 / april / 2013 tema: forlig TEMA oversigt På tynd is SIDE 5 Vi får det bedste ud af situationen SIDE 5 Fremtiden for Flådestation Korsør SIDE 6 Vi og myndighederne arbejder lige nu på delplaner for, hvordan vi bedst muligt kan gennemføre de vedtagne beslutninger. Vi ved godt, at mange medarbejdere går og venter på afklaring, men vi kan ikke blive mere konkrete midt i arbejdsprocessen. generalmajor Flemming Lentfer chef for planlægningsstaben i Forsvarskommandoen. Mandag den 11. marts blev der truffet politisk beslutning om, hvilke kaserner og etablissementer der skal afhændes. Sønderborg kaserne, Bülows kaserne og Stensved kaserne lukkes og afhændes. Lejemålet på Odense kaserne opsiges. Hærens Sergentskole flyttes fra Sønderborg til Varde. Hærens enheder og elementer fra forsvarets funktionelle tjenester på Bülows kaserne flyttes til Ryes kaserne i Fredericia. Haderslev kaserne fastholdes. Høvelte Kaserne bevares til Den Kongelige Livgarde. Dele af DANILOG flyttes som indstillet til Skrydstrup hhv. Karup, idet de resterende dele af det nuværende DANILOG fastholdes i Vordingborg. Endvidere undersøges mulighederne for etablering af hel eller delvis fælles ledelse og administration af logistisktropperne i Aalborg og Vordingborg. På vej mod det ukendte Når Sønderborg kaserne lukker og slukker, og Hærens Sergentskole flytter til Varde, får det stor betydning for ansatte og deres pårørende. Tekst og foto: karl andré juul pedersen Jakob Dahl Grønning Faglærer Grundlæggende Sergentuddannelse Præcist hvornår Hærens Sergentskole flytter, ved endnu ingen, men når dagen oprinder, bliver det femte gang, Jakob Dahl Grønning oplever en kasernelukning konsekvenserne har dog aldrig været større. Derhjemme har Jakob Dahl Grønning nemlig kone og to børn, og selv om børnene ikke er startet i skole og dermed ikke kommer til at mærke den store forandring, har det stadig konsekvenser for hans kone. - Det påvirker ikke børnene, men konen må sige sit job op. Hun er bankuddannet og vil gerne finde noget deltidsarbejde grundet børnene, men finder hun intet, må hun tage en periode på dagpenge. Selv om det bliver en omvæltning at skulle hive teltpælene op og rykke hele familien til Varde, ser Jakob Dahl Grønning det dog som en positiv ting. - Min klare forventning er, at uddannelsen bliver bedre med tiden. Vi skal lige vænne os til at være et nyt sted, men derefter skal det nok komme til at køre. Florence Ejlertsen Uddannelsesleder på køreskolen Oprindeligt fra Frankrig og med ti år i den franske hær bag sig har Florence Ejlertsen ikke den store tilknytning til Sønderborg. Både hendes mand og hun selv arbejder på kasernen, og de flytter begge, hvis det skulle blive aktuelt. De har allerede forklaret børnene, hvordan tingene formentligt kommer til at se ud, og selv om de er kede af at flytte, så forstår de godt situationen. - Vi har haft børnene med på ture fra Sønderborg til Varde for at vise dem, hvor langt der er at køre og dermed forklare dem, hvorfor vi nok er nødt til at flytte. De er naturligvis kede af at flytte fra vennerne, men der er ingen vej udenom. Florence Ejlertsen synes egentligt også, at det kan blive en god ting, at sergentskolen flytter til Varde. - Jeg tror bestemt ikke, skolen bliver forringet, tværtimod. De fleste skal alligevel videre til kampskolen, som ligger tæt på i Oksbøl. Sten Kestenus Ejendomsassistent, civil Oprindeligt uddannet materielassistent hos Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har Sten Kestenus været i forsvaret i 33 år, og som tjenestemand føler han sig ikke nervøs for at miste jobbet. Han er dog ikke i tvivl om, at han hellere ville blive i Sønderborg og eventuelt fortsætte med at holde opsyn på områdets skydebaner, som stadigvæk benyttes af både hjemmeværnet, politiet og civile skydeklubber. - Jeg er modtagelig over for alt, jeg skal jo have brød på bordet. Det ville være tåbeligt at forlade forsvaret nu, jeg har jo kun godt ti år tilbage, til jeg kan gå på pension. Uanset hvordan forsvarets kommende befaling kommer til at lyde, har familien dog besluttet at blive, hvor de er, hvorfor Sten Kestenus kommer til at pendle. - Jeg kommer til at køre frem og tilbage, da min kone har arbejde her, og vi har tre børn at tage hensyn til. Desuden får vi sikkert endnu et forlig inden for få år, og så skal vi til hele balladen igen.

5 tema: forlig 5 På tynd is I 36 år har seniorsergent Jørn Hvenegaard Christiansen haft sin daglige gang på Vordingborg Kaserne. Det vil han gerne blive ved med, selv om han lige nu ikke kender sit arbejdssted de sidste syv år før pensionen. Af karen dahlin / Forsvarets Hovedredaktion ventetid - FC og forsvarsministeren har sagt, at de ikke vil glemme personellet. Jeg forventer, at det bliver efterlevet. Sætningen bliver ikke sagt uden et ironisk glimt i øjet på den 53-årige seniorsergent, der har haft næsten hele sit arbejdsliv i Vordingborg kun med en lille afstikker på to år i det sønderjyske. Han har forståelse for den situation, som forsvaret står overfor. - Jeg er glad for forsvaret. Jeg har fået lov til at prøve næsten alt her. Selvfølgelig er det kedeligt, at vi skal skære ned, men jeg kan godt se, at det er nødvendigt. Stor usikkerhed Lige nu er usikkerheden stor for personellet i Vordingborg. De ved ikke, hvordan deres fremtid kommer til at se ud, og hvornår der i det hele taget kommer en afklaring. - Vi er glade for, at kasernen har overlevet. Men det betyder, at folk ikke går i gang med de store investeringer lige nu. Det gælder nu ikke for mig. Jeg har lige revet taget af huset for to dage siden. Tjenestemænd er ikke sikret Til at begynde med så det ud til, at det enten var Vordingborg eller Høvelte, der skulle nedlægges. Forsvarschef general Peter Bartram havde peget på Høvelte, men flaskehalsen vendte en tredje vej. - Det er ikke en sovepude. Når politikerne kommer til, kan der ske hvad som helst, og det blev så også en tredje løsning. Før i tiden betød en tjenestemandsansættelse en livslang tilknytning til den samme arbejdsplads. Risikoen for fyring var nærmest lig nul, men det har ændret sig. - Det er ikke noget, der er helligt, heller ikke for os tjenestemænd. Men jeg må indrømme, at det sidste, vi tjenestemænd regnede med, var, at det blev et problem, om vi overhovedet kunne få lov til at fortsætte i vores stillinger. Jørn Hvenegaard Christiansen har da også fået bekymrede spørgsmål fra sin datter og venner og bekendte, om hvad der skal ske arbejdsmæssigt for ham. Spørgsmål som han ikke kan svare på foreløbig. - Jeg arbejder på at blive her, men jeg ved ikke, hvor meget indflydelse jeg har. Lige nu må jeg vente på en afklaring af, hvem der skal være her, og så må jeg jo bare søge jobbet. Snart på pension Jørn Hvenegaard Christiansen har små syv år tilbage, før han går på pension. Hans pension bliver større, hvis han bliver tiden ud i forsvaret et stærk incitament for ikke at forlade en arbejdsplads, som han i forvejen er meget glad for. - Jeg er klar til at tage til Jylland i en periode, men ikke mere end et år, og jeg vil ikke flytte adresse. Det er ikke tiden til at sælge fast ejendom lige nu, så det vil være penge ud af lommen. Så må jeg finde ud af, hvad jeg gør de sidste år. Det er et pres. Han oplever, at kasernens medarbejdere er positive og løser deres opgaver, men den usikre situation fylder meget. - Vi har prøvet noget lignende før, men det her er godt nok sorte skyer. Lige nu går vi på isen, men vi ved ikke, hvor tynd den er. Jeg venter bare på at få fast grund under fødderne igen. n Vi får det bedste ud af situationen Et nyistandsat hus, en uge gammel baby og venner og familie tæt på. Sergentparret havde indstillet sig på at blive i Vordingborg, men det kan forliget ændre på. tekst og foto: karen dahlin / Forsvarets Hovedredaktion STANDBY Sollyset vælter ind af vinduerne i huset i Stensved. Sergent Tanja Æbelø sidder i den lyse lædersofa med sin og kæresten oversergent Michael Mogensens syv dage gamle søn. - Hvis vi skal flytte til Jylland, skal vi væk fra vores arbejdsplads, venner og familie. I begyndelsen snakkede vi meget om, vi skulle flytte til Jylland, for der er arbejde til os. Men så kom vi til at se på de ting, vi har her. Et helt ombygget hus, familie og nære venner, siger Michael Mogensen. En flytning er ikke det, der står øverst på ønskesedlen. Parret har allerede flyttet tre gange de seneste to år. - Vi havde håbet, at det var her, vi skulle være, men vi vidste også, at det kunne komme. Hvis Michael bliver befalet et sted hen, må vi tage den derfra, siger Tanja Æbelø. For der er ingen tvivl om, at de er rigtig glade for deres arbejdsplads, og en flytning til Jylland er måske lidt nemmere for dem end så mange andre i samme situation: Michael har en K60, og Tanja skal ikke ud og søge civilt arbejde. De har ikke børn i skole og institution, Tanja har familie i Jylland, og huset skal nok blive solgt, hvis det har den rigtige pris. Men usikkerheden er belastende. - Det, der rumsterer mest for mig, er, hvornår bolden skal spilles, så vi kan komme til at handle. Hvis bare vi kunne få et svar. Som far og familiemenneske ville jeg gerne træffe en beslutning nu, om vi skal flytte eller ej. Men arbejdsmæssigt har jeg forståelse for, at jeg kan blive befalet af sted for at få tingene til at hænge sammen, siger Michael Mogensen. Holder med de bedste rygter Der har været mange rygter på kasernen, og det er ivrigt blevet gættet om, hvem, der skal blive og hvem, der skal væk. - Da det hele begyndte, blev vi enige om først at tage stilling, når vi ved noget. Vi prøver på at lade rygterne ligge, siger Tanja Æbelø. Men det er nemmere sagt end gjort, selv om parret mener, at stemningen er i orden, og at folk generelt er gode til at mane rygter i jorden. - Vi har en tendens til at brygge videre på, hvad der skal ske, og det er da svært ikke at lade sig rive med rygter. Jeg vælger nu de rygter ud, som jeg bedst kan lide, og jeg mister ikke en nattesøvn på det, siger Michael Mogensen. Uanset om parret rykker teltpælene op og flytter til Jylland eller om det viser sig, at der er plads til dem begge i Vordingborg, så tager de det, som det kommer. - Det har ikke rykket ved min moral, siger Tanja Æbelø. n

6 6 Forsvarsavisen 03. udgave / årgang 2 / april / 2013 tema: forlig FREMTIDEN FOR Flådestation Korsør Der blev hejst kommando på Flådestation Korsør i Tre år senere stod hele anlægget færdig. Der er cirka ansatte i de myndigheder, der er hjemmehørende på flådestationen. Foto: Flådestation Korsør Fremtiden for Flådestation Korsør blev debatteret til det sidste. Flådestationen er her endnu, men i forligsteksten står en sætning, som sætter tanker i gang. Af PERNILLE KROER / sok korsør De politiske forhandlinger om etablissementer er på plads. Flådestation Korsør skal ikke lukkes under dette forlig. Men i forligsteksten fremgår det, at der ikke må gennemføres større ny- og anlægsinvesteringer på Flådestation Korsør. Formuleringen har sat tankerne i gang blandt de godt medarbejdere på flådestationen. - Det var da noget af en mavepuster, at Korsør i forligsteksten blev nævnt så specifikt som den eneste. Vi har set alvoren nu, selv om vi næsten er blevet immune over for rygter om lukning. De første rygter var i 1965, siger kommandør Lars Gullaksen, der er chef for OPLOG Korsør. Personligt tror han på, at flådestationen vil overleve næste forlig. Optimismen bygger han på, at det netop er Flådestation Korsør, der har den store viden, der skal til for at støtte den teknologiske, materielmæssige og uddannelsesmæssige udvikling af fregatterne og støtteskibene. For ham er det afgørende, at søværnet fortsat skal fungere, og for at det skal kunne lade sig gøre, er der brug for Flådestation Korsør, mener han. - Udfordringen er ikke at holde skibene sejlende, men at udnytte potentialet, så de kan dét, som moderne krigsskibe skal kunne. Det kan vi her, så det nytter ikke at lukke Flådestation Korsør, mener Lars Gullaksen. Livet går jo videre Claus Aage Maibøll, der er marinespecialist på flådestationen, fortæller, at snakken ved frokostbordet i de seneste måneder selvfølgelig har handlet om usikkerheden om fremtiden. Nu handler den mere om de omkring 50 årsværk, der skal spares på arbejdspladsen, og om, hvad der sker ved næste forlig. - Mange har været med til at flytte ud fra Holmen, så vi ved jo godt, hvad der sker, hvis vi lige pludselig skal arbejde med noget andet. Og vi er forberedte på det, hvis vi en dag skal vinke farvel til gode kollegaer, hvoraf mange af os har arbejdet sammen i mange år. Men livet går jo videre, siger marinespecialisten, der ikke lader sig slå ud af den grund. -Jeg er stadig fuld af fortrøstning. Jeg tolker det sådan, at man nu vil have lidt ro om det her. Så kan det være, at det ser anderledes ud om to år. Men det er da møgirriterende, at vi nu igen skal gå i et vakuum og vente, slutter Claus Aage Maibøll. n

7 indland 7 Trine er også HBU-soldat, og hun deltager på lige fod med sine kammerater i den almindelige grundlæggende soldateruddannelse. Her er Trine til undervisning i førstehjælp på dragonkasernen. Der skal skrues en hel del i den gamle motor, før den snurrer lystigt igen. Men Trine er forelsket i sin Diamond, og derfor får den virkelig en kærlig hånd helt ind i motorblokken. Fotos: Kaj-Ivan Bæk/ HOK Trines Diamond er lige nu rustrød, men det varer ikke længe, før den kan sprøjtelakeres i sin oprindelige armygrønne farve. Diamonds are a Girls best Friend Diamanter er normalt noget, man hænger på kvinder, men det kan også været noget, som i hvert tilfælde én kvinde hænger på mød rekrutten Trines møde med en kranvogn fra 1951 Af Kim Leerhøy / formand JDR veteranpanserforening mekaniker I Diamonds Are a Girl s Best Friend, sang Marilyn Monroe i Den sang kunne Trine Molbech Pedersen også have sunget, men da hun kun er 30 år, var hun langt fra født, da Marilyn priste sine Diamonds. Det er til gengæld en Diamond, som er blevet Trine s øjesten. Trine er udlært lastvognsmekaniker, og har efter eget udsagn altid været fascineret af mekanik og store køretøjer. Jo større, jo bedre. Læretiden blev gennemført på hjulkøretøjs værkstedet på Skive Kaserne. I den periode var hun til al overflod omgivet af store køretøjer, idet hun blandt andet servicerede de store lastvogne og blokvogne, som ved Svær Transportdeling på dragonkasernen flytter rundt på Jydske Dragonregiments 63 tons tunge Leopard 2 kampvogne. Genvej til veteranpanser Trine fik sig hurtigt et godt navn ved personellet ved transportdelingen, som var svært imponerede af hendes evner som lastvognsmekaniker. I tilknytning til Svær Transportdelings garageanlæg på dragonkasernen ligger også Jydske Dragonregiments Veteranpanserforening. Foreningen er faktisk en civil forening, men har i samarbejde med blandt andre Tøjhusmuseet det virke at restaurere og vedligeholde nogle af de historiske køretøjer, som har gjort tjeneste ved Jydske Dragonregiment. Foreningen forvalter en udvalgt samling af nu udfasede kampvogne, pansrede mandskabsvogne, hjulkøretøjer, med videre. Trines gode ry som mekaniker var efterhånden kommet omkring på dragonkasernen, så da Trine på et tidspunkt var på besøg, blev hun spurgt, om hun ikke kunne have lyst til at bruge sine evner på et af Veteranpanserforeningens projekter. Trines prompte svar var, at skulle der være bare ét eneste gammelt køretøj, som hun ville være parat til at kaste sin kærlighed over, så kunne det kun være en amerikansk Diamond T 969A kranvogn. Den særlige Diamond model blev konstrueret under 2. Verdenskrig i USA og blev fra 1951 leveret til den danske hær, som del af den amerikanske våbenhjælp. Trines bemærkning udløste kun et skævt smil fra Veteranpanserforeningens garagemester, som kunne svare, at så var det da yderst heldigt, at foreningen blot få dage i forvejen havde modtaget lige netop sådan en Diamond til restaurering fra Tøjhusmuseet. Og så var Trine parat til duet med Marilyn. Blev rekrut Selv om Veteranpanserforeningen på sin hjemmeside skriver, at alle uanset baggrund er velkomne i foreningen, så var der indtil da kun en lille håndfuld kvindelige medlemmer i foreningen. Så det var med slet sløret nysgerrighed, at Trines aktiviteter på Diamond en blev iagttaget. Hvad der måtte have været af skepsis i hjørnerne, blev dog hurtigt afløst af stor respekt. Trine gjorde på meget kort tid store fremskridt med projektet. Så store, at Diamond en inden længe er klar til at få sig et nyt lag olivengrøn maling. Målet er, at den skal kunne fremvises på Veteranpanserforeningens træf, Classic Military Show, som holdes i Finderup Øvelsesterræn, august i år. Rekrut Trine Efter eget valg har Trine dog måske gjort det en smule vanskeligere for sig selv at nå det mål. I februar i år startede hun nemlig som værnepligtig ved Jydske Dragonregiment. - Jeg har gennem flere år hørt på rigtig mange soldaterhistorier, så nu besluttede jeg mig for at finde ud af, om der var sandhed i nogle af dem, siger Trine med et smil. Så frem til udgangen af maj er Trine forvandlet til dragon Hvidbjerg. Ved Jydske Dragonregiment bevarer man jo traditionen om, at menige dragoner navngives efter deres fødested. Efter maj fortsættes dog igen arbejdet med at bevare en anden vigtig del af regimentets historie Trines Diamond.n

8 indland 8 Forsvarsavisen 03. udgave / årgang 2 / APRIL / 2013 overblik Redigeret af henrik mortensen henrik.mortensen@mil.dk 100 års jubilæum JUBILÆUM: Danmarks største soldater- og orlogsforening, Danmarks Marineforening, runder 100 år den 30. april Det fejres året rundt i de 78 lokalafdelinger. Hovedaktiviteten er dog sendemandsmødet i København den 27. april samt jubilæumsreceptionen den 30. april. Den 27. april vil der lørdag formiddag være andagt i Holmens Kirke med deltagelse af forsvarets øverste ledelse og medlemmer fra Kongehuset samt en march gennem det centrale København. Den 30. april vil der være reception på fregatten Peter Willemoes, der lægger til ved Amaliekajen i København. n Solcelleanlæg indviet miljø : Den 20. marts blev det nye kvadratmeter store solcelleanlæg indviet i Skive Kaserne. Med det nye solcelleanlæg bliver energiforbruget på kasernen reduceret med omkring 10 %, da anlægget forventes at producere kwh. For blot to måneder siden indviede forsvaret et næsten ligeså stort solcelleanlæg på Almegård Kaserne på Bornholm. Med anlægget i Skive er forsvaret tæt på målet for Målet er, at m2 solcelleanlæg er installeret og taget i brug. n Følg de nye regler for jagt på forsvaret.dk/fbe og fiin Nye regler for jagt Forsvaret er med til at holde vildtbestanden i Danmark nede. De nye retningslinjer for jagt- og vildtforvaltning på Forsvarsministeriets arealer er nu på plads. Af Carsten Randers / FBE JAGT Efter ønsker fra Forsvarsministeriet har Forsvarets Bygningsog Etablissements tjeneste (FBE), i samarbejde med andre interessenter i og uden for forsvaret, udarbejdet de nye retningslinjer for jagt- og vildtforvaltning på Forsvarsministeriets arealer. Den fremtidige jagt- og vildtforvaltning baseres på udlejning af jagt, ydelser fra eksterne leverandører samt udlægning af jagtfrie arealer. I takt med, at områderne udbydes, vil den nuværende opgaveoverdragelse ved jagt officer m.fl. blive forandret. - Jeg er glad for, at der nu er kommet afklaring på området. Det har været efterspurgt i brede kredse i det seneste års tid. Den samlede løsning er afbalanceret i forhold til den militære brug af arealerne, naturbeskyttelse, offentlighedens rekreative brug og økonomi. Der gennemføres generelt en mindre intensiv jagt end tidligere, siger Boie Skov Frederiksen, der er chef for Miljø- og energiafdelingen i FBE hektar lejes ud Processen med udlejning af jagt begynder nu, den udbydes dog over perioden og det vil ske på hektar eller 55 procent af det samlede areal. Noget bliver udlejet til private jagtkonsortier, mens andet forventes at blive ved en ekstern leverandør det gælder eksempelvis Oksbøl. De jagtfrie arealer kommer til at udgøre ca. 33 procent af det samlede areal, hvoraf de 10 procent er en række mindre arealer på under 50 hektar. De øvrige 23 procent eller hektar er ti større sammenhængende arealer eksempelvis Hevring Skydeterræn, Hyby Fælled Øvelsesplads og dele af Jægerspris Skydeterræn. - Det vil dog fortsat være muligt for Forsvarsministeriet at afholde enkelte jagter af repræsentativ karakter og nyjægerjagter, fortæller Boie Skov Frederiksen. Flyvestationer har selv ansvaret De resterende arealer på ca. 12 procent af det samlede areal er de indhegnede arealer på flyvestationerne, hvor flyvesikkerheden har højeste prioritet. Ansvaret for en målrettet regulering af vildt på flyvestationerne placeres derfor under den militære chef for flyvesikkerheden. Der vil inden for nærmeste fremtid blive lagt mere detaljeret information på forsvaret. dk og intranettet. n Under pres Sker der en ulykke på havet, kan flere enheder og en helikopter blive involveret. Mens uret tikker, og liv kan være på spil, skal enhedernes indsats i redningsaktionen koordineres. Sergent Camilla Scharla deltager på On Scene Coordinator-kurset på Søværnets Taktikkursus. Foto: Berit Udbye Af Berit Udbye / sok ØVELSE Fire personer er faldet over bord fra hurtigfærgen Stena Carismas dæk. Nu tæller hvert minut. I et lille aflukke sidder sergent Camilla Scharla foran en konsol med instrumenter fra en skibsbro. Blikket er fast rettet mod en skærm, der viser et computerskabt hav. Hun leder sammen med sin makker efter de nødstedte personer mellem bølgerne. I tre identisk udstyrede rum sidder kursets og eftersøgningens øvrige deltagere. Der er dømt Search and Rescue (SAR)-øvelse på Søværnets Taktikkursus. Øvelsesscenariet er et slagsmål mellem fire berusede fodboldbøller på hurtigfærgen Stena Carismas dæk. Færgen skyder en fart af 35 knob, da den første bølle ryger i vandet. Til hans uheld bliver ingen alarmeret, og det tumultagtige slagsmål stopper først, da de sidste tre mænd, én for én, er faldet over bord. På kogepunktet Stena Carismas kaptajn alarmerer Søværnets Operative Kommando, vender skibet 180 og sejler i sit eget kølvand i håbet om at finde overlevende. Nu skal redningsfolkene arbejde hurtigt. Parret, der har rollen som On Scene Coordinator, fastlægger søgemønster, fordeler opgaver og kontakter redningshelikopterens mandskab. On Scene Coordinator er betegnelsen for den enhed, skib eller helikopter, der leder SARoperationen på ulykkesstedet. - Vi stresser med vilje kursisterne under øvelserne. Vi holder dem hele tiden på kogepunktet. På den måde lærer de deres grænser at kende. Derudover lærer kursets deltagere også hinanden at kende som et team, siger orlogskaptajn Anders A. Møller. Sværhedsgraden stiger Søværnets Taktikkursus underviser blandt andet i håndtering af SAR, Search and Rescue. Som instruktør på Søværnets Taktikkursus er det Anders A. Møller, der styrer dagens simulerede SAR-øvelse og vælger, hvilke udfordringer kursisterne udsættes for. - Øvelserne stiger i sværhedsgrad i løbet af den uge, kurset varer, og opdager jeg, at kursisterne har godt styr på redningen, ændrer jeg nogle parametre, siger Anders A. Møller. Han kan eksempelvis øge vindstyrke og bølgehøjde i det område, hvor kursisterne leder efter den første nødstedte fodboldbølle. Sergent Camilla Scharla og hendes makker gennemsejler det område af søgefeltet, de har fået ansvar for. - Det, jeg lærer på kurset, kan jeg bruge ude på skibet. Jeg kommer ikke til at være ansvarlig for en SAR, men jeg kan være med til at give gode input til dem, der styrer redningen, siger sergent Camilla Scharla, der til dagligt gør tjeneste på et af Nordatlantens inspektionsskibe. n

9 indland 7 ansøgere blev optaget til Sirius i 2012 Jydske Dragonregiment på udstilling KUNST: Holstebro Museum inviterede lørdag den 23. marts til åbning af kunstudstillingen KRIG, KUNST OG DANMARK. På udstillingen tager syv danske kunstnere pulsen på den danske krigsindsats. De syv kunstnere er Niels Bonde, Peter Carlsen, Claus Carstensen, Simone Aaberg Kærn, Martin Nore, Henrik Saxgren og Morten Schelde. Udstillingen er støttet af Holstebro Kommune og er lavet på initiativ af kurator Elizabeth Porsing i samarbejde med Holstebro Museum og Jydske Dragonregiment. Udstillingen kan ses frem til den 30. juni n Foto: Læs mere på 9 Sneberedskabet sat ind Ny reklamefilm for specialstyrkerne rekruttering: - Hvis du falder igennem isen og mister alt - skal du ku gå 100 km på ski. Det har jeg prøvet det tog 23 timer. Sådan lyder det fra en af de to medvirkende i rekrutteringsfilmen til specialstyrkerne, som Forsvarets Rekruttering barsler med i forbindelse med en rekrutteringskampagne i maj. Filmen skal være med til at skaffe 365 ansøgninger til de i alt cirka 73 ledige uddannelsespladser i specialstyrkerne Frømandskorpset, Jægerkorpset og Slædepatruljen Sirius - inden ansøgningsfristen den 1. juni Omdrejningspunkt er Slædepatruljen Sirius, men der er lagt vægt på at vise de fælles karakteristika for alle specialstyrkerne. Filmen tegner et billede af de ekstreme forhold, de fysiske og mentalt krævende opgaver, fællesskabet og den store individuelle præstation. Samtidig kastes der lys på den nordiske og arktiske del af forsvarets opgaver. Selv om de varslede snestorme ikke blev så voldsomme, som flere medier blæste dem op til, var der alligevel brug for forsvarets pansrede og hjulbårne køretøjer i flere egne af landet. Af Kaj-Ivan Bæk / hok SNEBEREDSKAB Den danske befolkning blev midt i marts varslet om årtiers værste snestorm var i anmarch. Ifølge flere medier ville den begrave landet i en tilstand, der ville gøre Fimbul-vinteren fra den nordiske mytologi rangen stridig i strenghed. Belært af tidligere snefald iværksatte en række politikredse derfor i samarbejde med de tre totalforsvarsregioner i god tid dele af sneberedskabet, så man kunne reagere hurtigt, når det blev alvor. Det betød, at en række Falck stationer og kommunale hjemmeplejere blev tilbudt pansrede mandskabsvogne, Totalforsvarsregion Sjælland havde udstationeret 12 PMV er og otte MAN-lastvogne i små 36 timer. Her er det en af PMV erne fra Gardehusarregimentet, der nok var klar, men ikke kom ud i en rigtig assistancesituation. Foto: Hans Arne Niclasen. MAN-lastvogne og enkelte firehjulstrukne terrængående køretøjer. Alle køretøjerne var på plads, da den varslede snestorm ramte sydhavsøerne, Sydsjælland, Bornholm og visse dele af Østjylland. Under vejs til Danmark havde stormen dog både mistet styrke og retning, så bortset fra et par døgn, hvor sneplove og andet rydningsgrej var på landevejene, blev trækket på forsvarets køretøjer langt mindre end forventet. De fleste af beredskabskøretøjerne kunne således returnere til garnisonerne i løbet af et par dage. Da snevejret ikke var helt hørt op, blev nogle af beredskaberne dog opretholdt i garnison. n Helt tæt på Filmen er følger Brian og Tobias, der udgør to af de fem kandidater, der til sommer drager to år til Grønland som hundeførere i Slædepatruljen Sirius. I februar afprøvede Brian og Tobias på en træningstur til Mestersvig, hvad de hidtil har lært på deres uddannelse, og filmen følger dem før og efter turen. For at undgå at skulle sende et helt filmhold til Grønland, blev kandidaterne til Sirius udstyret med et lille bærbart kamera, så de undervejs i træningen i det arktiske miljø kunne optage sekvenser af deres første møde med den virkelighed, der venter dem der. Udover en film om specialstyrkerne produceres der i år ligeledes en film om de faglærte uddannelser og det tekniske univers i forsvaret, fortalt gennem Karim, der er flymekaniker på Flyvestation Skrydstrup. Filmene produceres til visning på tv, biograf og onlinemedier og vil være tilgængelige på forsvaret.dk/uddannelser og andre relevante hjemmesider. n FAKTA Jægerkorpset søger 50 nye kandidater, Frømandskorpset søger 15 og Slædepatruljen Sirius søger syv nye kandidater i Antallet af kandidater skal ganges med fem for at opfylde behovet for ansøgninger på grund af de særlige adgangskrav til de tre uddannelser. Adgangskravene til de tre uddannelser varierer. Optagelse i Jægerkorpset kræver forudgående basisuddannelse samt HRU. Siriuspatruljen kræver en basisuddannelse, mens Frømandskorpset ikke kræver en forudgående militær uddannelse. En stor del af målgruppen til Jægerkorpsets pladser vil være hjemsendte soldater.

10 10 Forsvarsavisen 03. udgave / årgang 2 / APRIL / 2013 udland overblik / operation serval Tirsdag den 15. januar gav Folketinget grønt lys for, at forsvaret kan udsende et bidrag til støtte for den franske militære operation i det nordlige Mali. Det danske bidrag består af et af flyvevåbnets Hercules transportfly og i alt op til 40 personer piloter, øvrige besætningsmedlemmer, teknikere, andet støttepersonel og forbindelsesofficerer. Den militære indsats i Mali gennemføres efter en beslutning i FNs sikkerhedsråd og efter anmodning fra Malis præsident. I forbindelse med operationen skal det danske fly løse transportopgaver. Det kan omfatte transport af personer og materiel i form af køretøjer, reservedele og ammunition til brug for operationen. Det er den franske styrke, der tildeler det danske fly opgaver. Folketinget har ikke pålagt det danske fly særlige begrænsninger i forhold til hvem og hvad, der kan medbringes eller hvilke lande, som det danske fly kan lande i og lette fra. Ud over Danmark støtter også USA, Storbritannien, Belgien og Tyskland den franske operation i Mali. Lille bidrag stor indsats Der bliver stadig fløjet på livet løs i Mali. Bidraget er blevet forlænget, og tilbagemeldingerne fra samarbejdspartnerne er positive. TEKST OG FOTO: Lars Skjoldan / FTK MALI Vi har kort sagt kunnet levere operativ logistik lige nøjagtig der, hvor franskmændene har haft brug for det. Det har de andre lande ikke kunnet. Det er ifølge chefen for Air Transport Wings bidrag til indsatsen i Mali, Bjørn Bayer, den simpleste måde at beskrive den danske indsats på. Det er også grunden til, at det danske fly har været det, der er blevet kaldt på, når nye landingsbaner er blevet åbnet for trafik. For de fleste af de andre lande, der bidrager til indsatsen, er udsendt med strenge regler for, hvad de må flyve med. - Det har gjort det langt nemmere for os at levere varen, for vi har sagt ja til alt. Det har betydet, at vi har fløjet med alt fra granater til sæbe. Og fordi vi har sagt ja, har vi også været de første ud over franskmændene, der er fløjet til destinationer som Gao, Timbuktu, Mopti, Kidal og Tessalit. Lange dage Bidraget bestod i marts af 24 mand. Så godt som alle har på et eller andet tidspunkt været udsendt til Afghanistan, og nogle af dem har været det temmelig mange gange. Det er med andre ord nogle meget erfarne folk. Folk, der er vant til at arbejde sammen om netop denne opgave. Og flyet har været meget på vingerne. Medarbejderne kommer ikke veludhvilede hjem fra missionen. I Afrika er afstandene noget anderledes end den mission, der er blevet løst i Afghanistan. I gennemsnit er alle flyveture dobbelt så lange. Det har betydet, at de flyvende medarbejdere som regel har en arbejdsdag på den anden side af 12 timer. Derfor skal jordpersonellet arbejde meget tidligt på dagen og så igen meget sent på dagen. Hvis der så er noget galt med flyet, når det kommer tilbage, så er der lange nætter i vente. - De store afstande påvirker medarbejdernes arbejdsdage, men det imødegår vi med at lægge fridagene ind efter behov og i koordination med flyverens eftersyn, siger Bjørn Bayer. Godt samarbejde Det er en tilfreds chef, der kigger på resultaterne af det arbejde, der er blevet løst indtil videre. Og han mener, at det skyldes godt samarbejde over hele linjen. - Det her har fungeret så godt, fordi samarbejdet har været godt. Helt fra Folketinget og ministeriet til Forsvarskommandoen og Flyvertaktisk Kommando og helt ud til de enkelte medarbejdere ved Air Transport Wing har det fungeret rigtig godt. Det har det, fordi alle har været klar over, hvilken opgave vi skulle ud og løse, siger Bjørn Bayer. n scan og se videoen

11 udland 11 Den danske Hercules på jorden i Tessalit. Der er over 40 grader varmt, og Saharas fine sand fylder luften. Når der bliver læsset af på denne måde foregår det med motorerne kørende. fakta Flyvevåbnet råder over fire C-130J-30 Hercules fly. Det er et taktisk transportfly, som kan flyve i kampzoner og lande under vanskelige forhold. Flyets topfart er 630 kilometer/t, og dets aktionsradius er kilometer. Herculesflyene hører til under Air Transport Wing Aalborg. Hårdt klima TEKST OG FOTO: Lars Skjoldan / FTK MALI For RDAF C-130J B-583, som flyet, der er udstationeret i Mali og Senegal hedder, starter dagen på den franske flybase ved Dakars lufthavn. Der er omkring 23 grader klokken ni om formiddagen, og der står en behagelig brise ind fra Atlanterhavet. Maintenance-folkene har allerede været i gang med de indledende øvelser til dagens arbejde i en lille time, når besætningen møder ind efter morgenbriefingen. Efter opstarten sætter flyet i gang. Ud ad startbanen og op, op og op. Omkring de fod, eller i cirka otte kilometers højde, lægger flyet sig til ro med knap 600 kilometer i timen. Udenfor er der i omegnen af 40 minusgrader, og der er altid vind. Forfra, bagfra eller fra siden. Det påvirker flyvningen, og maskinen retter til. Fra plus 40 til minus 40 grader Knap to timer senere glider flyet igen ned gennem de forskellige luftlag og lander stille og roligt i lufthavnen i Bamako, Malis hovedstad. Flyet er på ganske få minutter gået fra minus 40 til plus 40 grader. I Bamako blæser en frisk vind, der mest af alt føles som en hårtørrer, der er gået amok. Luften er tyk af støv, og de fire motorer suger både varmen og støvet igennem systemet. I Bamako lastes flyet til turen til Tessalit i det nordøstlige hjørne af Mali, hvor de franske styrker fortsat har brug for forsyninger. Men landingsbanens tilstand påvirker mængden af gods, flyet kan medbringe. Det ender med, at man nøjes med at laste 6 tons gods, selv om man ved landing på almindelig bane under almindelige vejrforhold kan medbringe cirka det tredobbelte. Igen letter flyet. Alle dele af maskinen bevæger sig igennem temperaturskalaen på cirka 80 grader. Fra at have airconditionanlægget til at arbejde på højtryk for at besætningen i cockpittet ikke skal blive kogt af solens stråler, der står gennem vinduerne, skal der nu produceres varme, så loadmasterne i lastrummet ikke fryser fast. - Temperaturforskellene er ikke et problem i sig selv. Det er flyet bygget til. Men vi er på grænsen, når flyet står på jorden. Hvis ikke der er ekstern køling på, så kan flyet i princippet ikke holde til at køre i meget mere end en halv time i mere end 40 graders varme, forklarer Peter, som er en af de ni teknikere, der er med i Mali. Landingsbane af grus Landingsbanen i Tessalit er lavet af beton og ser ikke ud til at være blevet vedligeholdt i mange år. Midten af banen er slidt, revet op og hullet. Ved siden af betonbanen er der en grusbane. Hercules transportflyet er nærmest skabt til den slags baner, men der er grænser for, hvor ujævnt underlaget kan være, før flyet ikke er i stand til at lande. I dag har de franske soldater på stedet afgjort, at betonbanen ikke er i en stand, så der kan landes på den, og Herculesen lander på grusbanen. Det er en hård landing. Selv om piloterne sætter flyet så forsigtigt som muligt, så kan man alligevel mærke, hvordan affjedringen bliver trykket helt i bund og sluppet igen fire gange, inden flyets bremser kan få ved, og de knap 60 tons fly, brændstof, last og personel bremser fra omkring 200 kilometer i timen til stilstand på få sekunder. Loadmasterne bruger de næste ti minutter på at køre lasten ud på kanten af rampen én palle ad gangen, og piloterne får flyet til at trille nogle meter frem, så pallen kan trække sig selv fri fra flyet og ned på det fine støv, der er blandet med sten i forskellige størrelser. Imens rejser Saharas sand sig omkring flyet i hårde vindstød, som stadig er omkring 40 grader varme. Umiddelbart efter det danske fly er landet, lander et fransk Hercules på samme bane. De slipper knap så heldigt fra mødet med den ujævne bane. Da B-583 igen er i luften, må det franske fly blive tilbage med et punkteret dæk. - Når flyene lander så hårdt på grus, så bliver små sten slynget op mod undersiden. Derfor er undersiden også belagt med et lag gummi, så flyet kan tåle en del - men ikke for evigt. Vi har allerede fået skiftet undersiden på to af de danske fly én gang, siger Peter. n Det er svært at beskrive de kræfter et Hercules transportfly bliver udsat for på en dag i Afrika, men når man prøver, giver man lidt af svaret på, hvorfor de nogle gange går i stykker Billederne viser undersiden af flyet. Der sidder flere antenner, som bliver ramt af sten, sand og støv, når der bliver landet på grus. Antennerne bliver repareret så godt som muligt, men de skal næsten alle skiftes med jævne mellemrum.

12 12 Forsvarsavisen 03. udgave / årgang 2 / APRIL / 2013 udland overblik Redigeret af vickie lind vickie@ftv.dk Værktøj til Serbiens flyvevåben SERBIEN: 18 skabe med dansk flyværktøj gør nu gavn i Serbien. Som en del af sikkerhedssamarbejdet med tidligere østlande har Danmark doneret en stor mængde aflagt, men fuldt funktionsdygtigt flyværktøj fra Fighter Wing Skrydstrup til det serbiske flyvevåben. - Et af serbernes største problemer var, at de manglede en masse værktøj til at reparere deres fly med. Faktisk var de helt nede på kun at have fem procent af det, de behøvede, så denne donation faldt i den grad på et tørt sted, fortæller Søren Morten Jensen, der er en af flyvevåbnets repræsentanter i sikkerhedssamarbejdet. Donationen bestod af 18 fulde skabe, ni tomme skabe og en lang række reservedele. n 10 Danske kommunikationsspecialister er udstationeret i Tyrkiet Se video fra turen til Mali på flyvevåbnets facebookprofil Krig på afrikansk Operation Serval kører på højt niveau i Mali - med planlægning og logistiske udfordringer. Men det er alligevel anderledes at operere i Afrika. TEKST OG FOTO: Lars Skjoldan / FTK MALI Du har set hunden, ikke? Det er ikke en sætning, man hører ofte i hovedtelefonerne, når fartøjschef og andenpilot taler sammen i forbindelse med, at de taxier deres fly ud til startbanen. Men sådan er Afrika. Anderledes sikkerhed Hunden i Dakars lufthavn er ikke et særsyn. Faktisk er der en del vilde hunde inde på området. Men hvor man i Danmark har folk ansat til at regulere vildt og fugle på flyvestationerne, har man et anderledes afslappet forhold til flyvesikkerhed i Afrika. - Der er blevet set geder og andre dyr på selve landingsbanerne i både Gao og Kidal, og på et tidspunkt, da vi skulle lette fra Tessalit, kunne vi se to dromedarer, der løb langs banen, forklarer GOL, som er fartøjschef. - Det er ikke rigtig noget, vi kan gøre noget ved. Vi gør det, at vi flyver hen over banen, før vi lander, så vi lige kan gøre opmærksom på, at vi kommer og sikre os, at banen er ryddet for dyr og køretøjer, siger TAE, som er andenpilot på flyet. Store kontraster Afrika er fremmed for de danske soldater på mange måder, men de fleste af dem er positive. - Forleden havde Dakar den marokkanske konge på besøg. Det var tilsyneladende en årsag til fest, for alle, vi så, var klædt festligt på, og der var helt fantastisk mange mennesker, der var mødt op ude ved lufthavnen for at tage imod ham, forklarer Palle, som er loadmaster på den danske Hercules. På den korte køretur fra indkvarteringen til den base, som flyet står på, kommer soldaterne både forbi smukke villaer med fantastisk havudsigt og igennem slum, hvor der ikke synes at være nogen form for system i bebyggelserne. - De mennesker, vi møder, er glade og imødekommende. Og selv dem, der ikke ser ud til at have noget som helst, er pæne i tøjet, smiler og er enormt gæstfrie, siger Palle. Gæstfriheden er i det hele taget noget, de fleste af detachementets medarbejdere taler om. - Jeg læste forleden, at Senegal ligger nummer fem på World Economic Forums liste over de mest venlige lande i verden. Det kan vi godt skrive under på, siger TAE. n

13 udland Baltic Sarex: Masseevakuering ved Bornholm øvelse: I dagene maj leder søværnet en europæisk søredningsøvelse, der foregår i farvandet omkring Bornholm. Fokus for Baltic Sarex er at udvikle samarbejdet mellem øvelsens ti deltagernationer, blandt andet ved at lære om hinandens kommandoforhold, og især ved at nationernes skibe og fly træner i at lede en søredning i de scenarier, som Maritimt Overvågnings Center Syd har planlagt. Cirka 30 skibe samt otte fly og helikoptere deltager i øvelsen, hvilket gør Baltic Sarex til Europas største søredningsøvelse. Et af de meget realistiske scenarier, som deltagerne skal prøve redningskræfter med i år, er en synkende færge og en efterfølgende masseevakuering. Rederiet Færgen har stillet færgen Povl Anker og dens besætning til rådighed. n 15 danske militære FN-udsendte er i Sydsudan 13 Se internationalt nyt på nettet: natochannel.tv FORSVARETS INTERNATIONALE ENGAGEMENT 1. april 2013 UDSENDTE INTOPS - 1. april Afghanistan (HOK) Afghanistan (FTK) Adenbugten (SOK) ultimo oktober Kosovo (HJV) Mali Tyrkiet Baltikum (FTK) Bahrain (SOK) USA (HOK) England (SOK) FN-UDSENDTE Afghanistan Liberia Mellemøsten Sydsudan Korea NATO-UDSTATIONERINGER Farlig landing Piloterne, der i starten af året begyndte omskolingen til at flyve Taktisk Troppe Transport (TTT), kommer til at bruge en del tid og træning på såkaldt brown-out træning. Af Kitt Kristensen / FTK usa Brown-out er landing i det meget fine og mel-lignende sand, som er overalt i Afghanistan. Det melede sand betyder, at når helikopteren lægger an til landing, hvirvler den sandet op, og al sigtbarhed forsvinder. - Man kan ikke orientere sig. Og der skal ikke meget til før, at man er nede at røre med det ene hjul, eller man kommer til at slide en lille smule. Noget man ikke kan mærke, når man sidder i helikopteren, og lige pludselig er den tippet om, væltet og destrueres fuldstændigt, forklarer Jegvan Holm-Søndergaard, der er pilot og i gang med TTT-træningen. Flyvevåbnet vurderer, at den største risiko for, at det går galt et sted som i Afghanistan, ikke er, at man bliver skudt ned. Det er ved at lande forkert i brown-out. Det er få steder i verden, at sandet egner sig til brown-out træning, og indtil videre er det besluttet, at TTT-piloterne skal træne i San Diego, USA. n

14 14 Forsvarsavisen 03. udgave / årgang 2 / april / 2013 forskning/analyse THE AFGHAN WAY Den vestlige træningsindsats i Afghanistan virker efter hensigten, men skal den afghanske hær løfte sikkerhedsopgaven efter 2014, skal det gøres efter afghanske standarder. Det konkluderer nyt forskningsprojekt. Af Rasmus Meldgaard / fak AFGHANISTAN Kapacitetsopbygningen af den afghanske hær har nu stået på i mere end tre år, og den vestlige exit nærmer sig med hastige skridt. Det store spørgsmål er derfor, om de afghanske sikkerhedsstyrker bliver klar til at varetage landets sikkerhed efter 2014, når FNmandatet udløber. For at komme svaret nærmere gennemførte projektforsker ved Center for Militærhistorie på Forsvarsakademiet, David Vestenskov, i slutningen af 2012 et feltstudium på de danske træningsmissioner i Camp Bastion og Camp Price i Afghanistan. Gennem samtaler med repræsentanter fra den afghanske hær (ANA) og danske soldater, der rådgiver afghanerne i forbindelse med uddannelsen af nye rekrutter, afdækker projektet, hvad der skal holde den afghanske hær sammen efter Et helt centralt spørgsmål i debatten om overdragelsen af landets sikkerhed til ANA og den civile kapacitetsopbygning. Fremgang at spore Selv om studiet på nuværende tidspunkt kun udgør et mindre pilotprojekt, giver det en række indikatorer på hvilken vej, pilen peger i forhold til afghanernes fremtidige sikkerhed. - Jeg synes overordnet, at der er positive elementer at spore i forhold til ANA s mulighed for at varetage det overordnede sikkerhedsansvar efter 2014, siger projektforsker David Vestenskov. Kaptajn Allan Leerholm, Jydske Dragonregiment, der har været udsendt som mentor ved den danske kapacitetsopbygningsenhed i Helmand, er enig i, at opbygningen af ANA går den rigtige vej. Han peger blandt andet på, at de nyuddannede rekrutter er overlegne i forhold til oprørsbevægelsen. - På trods af det forholdsvis korte basisforløb på ni uger er rekrutterne, når de kommer ud i enhederne, i stand til at kæmpe og vinde på kamppladsen. Det tegner positivt for udviklingen af ANA, siger Allan Leerholm. Briter og amerikanere bekræfter positiv udvikling Den positive udvikling har David Vestenskov også fået bekræftet af britiske og amerikanske instruktører ved ANA s 215. Helmand-korps, der aftager de afghanske rekrutter efter uddannelsen. - Mine samtaler med briterne og amerikanerne viser, at rekrutterne er i stand Skal træningsmissionerne i Camp Bastion og Camp Price i Afghanistan give mening i forhold til den afghanske hærs fremtidige virke, skal man acceptere, at tingene gøres the afghan way. Foto: Forsvaret til at nedkæmpe fjenden. Meldingerne fra ANA-korpset er, at de afghanske rekrutter har et tilfredsstillende niveau efter endt uddannelse, og det må betegnes som et afgørende succeskriterium, siger David Vestenskov. Missionen møder udfordringer På trods af de positive resultater møder træningsmissionen dog også en række udfordringer i arbejdet med de afghanske instruktører. - Vi oplever som mentorer en del udfordringer i forhold til kapacitetsopbygningen af den afghanske hær. Nogle gange tager afghanerne vores råd til sig, andre gange smiler de bare og fortsætter, som de altid har gjort. Ind imellem spørger man derfor sig selv, om det hele nytter, men vi må bare konstatere, at afghanerne er blevet i stand til at løse en lang række opgaver selv, og det viser, at vi gør en forskel. De gør det måske ikke, som vi ville have gjort det, men de gør det på deres egen måde, siger Allan Leerholm. Afghansk sikkerhed efter afghanske standarder Hvorvidt den afghanske hær får succes med at varetage landets sikkerhed, afhænger derfor ifølge undersøgelsen af måden, man angriber kapacitetsopbygningen på. Har man en forventning om at kunne opbygge et velsmurt afghansk militær efter en vestlig model, er der en risiko for at projektet kuldsejler, inden det for alvor er kommet i gang. - Det er urealistisk at tro, at vi med begrænset tid og ressourcer kan opbygge en afghansk hær, som er på højde med eksempelvis den danske. Vi skal ikke gøre ANA til en del af et større forkromet projekt med vestlige teknologi- og logistikstandarder. Derimod skal der tages udgangspunkt i afghanernes egen situation, og det betyder, at vi skal møde dem i øjenhøjde. Gør vi det, har vi en mulighed for at udstyre dem med et bæredygtigt militær, som i fremtiden kan varetage sikkerheden på et overordnet niveau, udtaler David Vestenskov. Keep it simple Tager man udgangspunkt i de afghanske standarder, vil der i følge David Vestensskovs undersøgelse være en lang række udfordringer på det lokale plan. Blandt andet bliver Vesten nødt til at acceptere et vist korruptionsniveau, og at lokale krigsherrer med interesser i landets opiumshandel givetvis får en større indflydelse. Selv om det ikke er kønt, er det ifølge forskeren den bedste måde at sikre afghanernes sikkerhed på. - Manglen på alternativer er slående, men teknologisk bæredygtighed er helt afgørende, hvilket gør det uhensigtsmæssigt at implementere dyrt teknologisk materiel. Skal opbygningen af den afghanske hær lykkes, skal det gøres ud fra devisen keep it simple, konkluderer David Vestenskov. n FAKTA OM FELTSTUDIET Feltstudiet blev gennemført af projektforsker David Vestenskov, Forsvarsakademiet i samarbejde med Forsvarskommandoen og Hærens Operative Kommando i perioden 28. november til 6. december Studiet blev gennemført ved Training Monitoring and Liason Team og Police Operational Mentor and Liason Team-enhederne i henholdsvis Camp Bastion og Camp Price, hvor det danske kontingent, DANCON, til ISAF opererer. Studiet er baseret på kvalitative interview med en række danske, britiske og amerikanske mentorer, som er ansvarlige for undervisningen, samt repræsentanter fra den afghanske hær. Studiet inddrager også drøftelser om efterretningsperspektiver inden for Human Terrain Mapping (HTM) med repræsentanter fra det amerikanske HTM-team i Helmand. Det indsamlede kildemateriale skal dels bidrage til forsvarets inddragelse af lessons learned i de strategiske overvejelser og beslutninger i forhold til træningsmissionen i Afghanistan, dels fungere som et evaluerende element af den samlede danske afghanistanindsats. Download briefet THE AFGHAN WAY - Vejen frem: Afghansk sikkerhed efter afghanske standarder, af cand.mag David Vestenskov, på scan og se videoen publikationer aktuelle udgivelser FAK Privatisation of Security: The Concept, Its History, and Its Contemporary Application Af redaktør Thomas Mandrup, ph.d. LÆS Forsvarsakademiet har med denne bog udgivet en samling af papers, der på forskellig vis afdækker og beskriver ikke-statslige aktørers rolle i skabelsen af (u-)sikkerhed. Battlespace Agility 201: The OODA Moment Af forfatter William Mitchell, ph.d. LÆS Andet brief i en Battlespace Agility serie, der kort analyserer, hvordan cyberbaseret teknologi påvirker operationel planlægning og stiller større krav til den militære organisation. Danish Advisory and Training Staff - erfaringsopsamling og præsentation Af major Henrik Laugesen m.fl. LÆS I denne rapport præsenteres Danish Advisory and Training Staffs (DATS) erfaringer fra et succesfuldt militært kapacitetsopbygningsprojekt i Baltikum. THE AFGHAN WAY - Vejen frem: Afghansk sikkerhed efter afghanske standarder Af cand. mag. David Vestenskov LÆS Briefet belyser status og fremtidsudsigter for sikkerhedssituationen i Helmandprovinsen. Materialer fra FAK kan bestilles eller downloades som pdf på Forsvaret.dk/FAK

15 forskning/analyse 15 Hvad skaber en helt? Ph.d. studerende Tea Dahl Christensen fra Syddansk Universitet arbejder de næste tre år med helterollen. Udgangspunktet er helten, dragon Niels Kjeldsen, der døde efter ærefuld kamp mod overtallig tysk styrke. Ph.d. studerende Tea Dahl Christensen tager udgangspunkt i historien om dragon Niels Kjeldsens heltemodige kamp mod en overtallig tysk styrke. Kun et skud i ryggen kunne standse den modige danske soldat. Af MJ-R Torben Øllegaard Sørensen / hok helte Er helten vendt tilbage efter mange års skyggetilværelse? Og hvad er en moderne helt egentlig? De spørgsmål dykker ph.d. studerende Tea Dahl Christensen de næste tre år ned i og afdækker historien bag om den sagnomspundne helt, dragon Niels Kjeldsen fra Give, og ser på moderne helte. Niels Kjeldsen tog kampen op mod en overtallig tysk fortrop i Mellem Kolding og Vejle forsøgte han at standse tyskerne. Ved sin modige og dristige indsats vandt Niels Kjeldsen tid til, at kammeraterne kunne nå tilbage til Vejle. Såret i højre hånd tog han sablen i venstre hånd og kæmpede indædt og beslutsomt videre. Kun den tyske løjtnant Lüttichaus skud i nakken kunne standse ham. Fejt og nedrigt er det siden blevet beskrevet. Om så historien helt forholder sig sådan ja, det har senere videnskabelige afhandlinger stillet spørgsmål ved. Men ét står stadig tilbage. Niels Kjeldsen er en helt. En dansk helt fra en tid, hvor Danmark havde brug for helte, fordi det gik nationen skidt. En moderne helt Verden af i dag ser anderledes ud. Truslen mod de danske grænser er begrænset, kampen foregår langt væk og handler om helt andre ting end nationens overlevelse i Jeg vil se på, hvilken betydning Niels Kjeldsen har for folk i dag og havde i samtiden. Og på hvad vi kan bruge en helt til i dag, siger Tea Dahl Christensen. Hun er tilknyttet Giveegnens Museum under ph.d. projektet. - Det er som om, der er sket en ændring. Vi har fået en national flagdag til at ære soldater, har lavet et monument for soldaterne, og der bliver nu holdt store ceremonier, når et hold kommer hjem fra mission i udlandet. Tiden, hvor soldaterne blev skitseret som i Soldaterkammeraterfilmene, er slut, siger Tea Dahl Christensen. Noget af det, som skaber en helt, er de dyder, der hæftes på Niels Kjeldsen, nemlig exceptionelt mod, dristighed, viljestyrke, og at han med livet som indsats kæmpede en hård kamp. De samme dyder kan formentlig hæftes på en moderne helt. - Vi har helte fra Afghanistan, men ellers er det mest oplagte eksempel på moderne helte i nyere tid soldaterne fra Operation Bøllebank, som vel har været med til at ændre på opfattelsen af danske soldater generelt, siger Tea Dahl Christensen. n Maleriet af Niels Kjeldsens modige og beslutsomme kamp mod en overtallig tysk styrke er en heltebeskrivelse. Billedet hænger i officersmessen på Dragonkasernen i Holstebro. Niels Kjeldsens dyder kan overføres til en anden moderne mulig helteindsats, nemlig Operation Bøllebank. Fjenden var overtallig, der var tale om baghold, men beslutsomhed, mod og dristig udnyttelse af egne muligheder vendte kampen. Flere bruger digitale ressourcer Af Kirsten Bisgaard / Bibliotekskonsulent ved FAK Tælling af besøg/downloads licenser Forsvaret har vænnet sig til at bruge de digitale ressourcer, som giver adgang til alt fra ledelseshåndbøger, data på våbensystemer til ordbøger og militærvidenskabelige tidsskifter. På et år er brugen af Forsvarets Biblioteks digitale ressourcer nemlig steget markant fra cirka til 2,4 millioner. I år har især den militære database Janes og ordbogen.dk udmærket sig og bidraget til det eksplosivt høje antal downloads. Flere og flere gør brug af Forsvarets Biblioteks digitale ressourcer og får nem adgang til dokumentation og information i deres arbejde. Søg selv faglig viden på

16 16 Forsvarsavisen 03. udgave / årgang 2 / APRIL / 2013 materiel Dykkere scan og se videoen tester i dybden Man skal aldrig gå ned på udstyr. En profession, det ikke gælder for, må dog være dykning. Her går man altid ned på udstyr. Men først efter, at det er testet til bunds. Af berit udbye / sok Der er koldt på bunden Det skulle have været et dybhavsdyk. Det blev det ikke på grund af vejret. test Luften er -3 C. Vandet er 4 C. Dykkerskibet Søløven ligger i Aarhus Bugt, hvor fire ankre stabiliserer skibet, så det ikke hiver i hverken dykkerklokke eller umbilical. - Netop det kolde vejr er værst for dykkerudstyr, hvor blandt andet ventiler kan fryse til, så det er godt vejr at teste udstyret i, siger orlogskaptajn Lars Møller, der er chef for Frømandskorpsets DYKNING Søværnets Dykkerkursus tester sammen med Frømandskorpsets minedykkere en ny type dykkerapparat med navnet DPX. Apparatet med det besværlige navn er et såkaldt overfladeforsynet blandingsgasapparat. Dykkerflaskerne befinder sig på overfladen og forsyner via en slange dykkeren med den livsvigtige gas. Tidligere på ugen har dykkerne testet DPX-apparatet i dykkerskolens wetpot, hvor trykket kan reguleres, så dykkerne har været nede på 53 meter. En af dem er minedykker Niels Andersen. - Jeg synes, at DPX er et rigtig godt apparat. Hvis der for eksempel sker en stor færgeulykke i Danmark, der minder om Costa Concordia-forliset i Italien, ville vi kunne gå ned med DPX-slangen tilsluttet og svømme ind i færgen, mens de fra overfladen kan guide os rundt i vraget. Når man kommer på Minedykkerafdeling. Dykkerudstyr med et lag af sne ligger på Søløvens agterdæk, hvor ti mænd er i fuld gang med at tilrigge. Dagens seks dykninger, hvor dykkerne to og to er nede og teste DPX1-systemet, var planlagt til at foregå i meters dybde ved Bornholm, men i blæst og høj sø ligger dykkerskibet uroligt, så dykkerne må nøjes med 20 ydmyge meter i Aarhus Bugt. n 50 meter er det sværere at løse opgaver eller for eksempel huske et skibs indretning. Derfor er det en stor fordel at kunne tale med overfladen, da de kan have det store overblik blandt andet med hensyn til skibstegninger, forklarer Niels Andersen. Når Niels Andersen siger, at det er sværere at løse opgaver under dykningen, tænker han på tilstanden dykkerrus, som opstår, når man dykker dybere end 30 meter. Dykkerrusen svarer til at være lettere beruset, men forsvinder gradvis på dykkerens vej op til overfladen. Lettere dyk Hele DPX-systemet vejer langt mindre end søværnets nuværende udstyr, så det nye udstyr kræver ikke så meget plads. Hverken til slangen, den såkaldte umbilical, som forsyner dykkeren med gas eller til dykkerpanelet, hvorfra dykkerlederen er i kontakt med dykkeren og justerer gasblandingen. n FAKTA DPX-dykkersystemet Overfladeforsynet blandingsgasapparat. 200 meter slange, umbilical, forbinder dykker og overflade. Kan bæres af én person. Umbilical en består af tre sammensnoede slanger. Den ene til blandingsgas, eksempelvis nitrogen og ilt. De to andre er kommunikationslinjer. Dykkerpanelet, hvorfra DPX-systemet styres, har samme størrelse som en attachémappe. Det gør dykningen meget mere mobil. Dykkeren kan blive nede i længere tid, fordi han ikke selv skal have gas med ned, men i stedet får den fra overfladen. Hold dig opdateret om materiel på forsvaret.dk/fmt FRØMANDSKORPSETS 11-METER RHIB ER M/11 RHIB: Rigid-Hulled Inflatable Boat Foto: Henrik Palshøj, FKP De to nye RHIB er har et større skrog og gør os i stand til at løse vores opgaver bedre, fordi de har plads til flere sensorer og våben. Desuden er RHIB erne designet til at kunne nedkastes med faldskærm. Clemens Vest Hansen, næstkommanderende i Frømandskorpset

17 materiel 17 dragten ingen håber at bruge 9 sek har soldaten til at anlægge sin CBRN maske I sjældne tilfælde køber forsvaret materiel, som forhåbentligt aldrig kommer i brug. Et eksempel er de nye CBRN-dragter. Millioner af kugler sikrer soldaten Under stoffet i den nye CBRN-dragt er der en membran, som absorberer gasser og for eksempel radioaktivt støv. Membranen består af millioner af bittesmå kugler, som ligger side om side. Kuglerne er beklædt med karbon, og tilsammen har de millioner af kugler en enorm overflade, som kan absorbere store mængder af kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare stoffer. Grafik af Blücher GmbH tekst og foto: Flemming Diehl / fmt UDSTYR Det kan lyde yderst fjollet at anskaffe sig materiel, som man håber aldrig kommer i brug. Men det er ikke desto mindre tilfældet med de nye CBRN-dragter. Det er nemlig dragter, der kun skal bruges, hvis soldaterne bliver udsat for kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare våben. Det sker forhåbentlig aldrig, men soldaterne skal kunne forberede sig på det værst tænkelige scenarie. - Dragterne, som de hidtil har brugt, var sådan nogle store bamsedragter, som de kunne have uden på kampuniformen. Dragterne er fra den kolde krig slut 1980erne, og de adskiller sig en del fra de nye, siger Clemens Jensen, der er teknisk sagsbehandler på CBRN området i Forsvarets Materieltjeneste. - Den nye dragt har det samme design, som soldaternes kampuniform. Så den er genkendelig, nem at bruge, og den giver en bedre bevægelsesfrihed. Den nye CBRN-dragt har det samme design, som soldaternes kampuniform. Se hele dragten på Den er todelt og modificeret en smule, men ellers er den meget lig kampuniformen. Dog er den lavet med overlap mellem jakke og bukser samt stropper og velcro, så den kan lukkes helt tæt. Vigtigt, når man skal beskyttes mod sådan noget som blistergasser og radioaktivt støv. Testet af alle værn - Det er tanken, at soldaterne skal skifte til dragten, hvis trusselsniveauet stiger. Til dragten hører gummihandsker og støvler samt gasmasken, som vi har i forvejen. For at sikre, at vi fik den bedste dragt, så har der været en brugerafprøvning ved såvel hæren, flyvevåbnet og søværnet, siger Clemens Jensen: - Det er jo et værnsfælles system, og derfor er den blevet testet under deres egne forhold. Men jeg håber da, at de fleste aldrig får afprøvet dragten under skarpe forhold. Der er nogle få specialister, som vil opleve det, men for langt de fleste soldater skal det bare være forsikringen, som forhåbentlig aldrig skal bruges. n FAKTA CBRN CBRN er en engelsk forkortelse for Chemical, Biological, Radiological, and Nuclear weapons (da.: kemiske, biologiske, radioaktive og nukleare våben). CBRN er en militær betegnelse for alle typer af masseødelæggelsesvåben eller kampstoffer, der anvender et eller flere af de fire elementer. Kilde: Wikipedia

18 løn og arbejdsforhold 18 Forsvarsavisen 03. udgave / årgang 2 / APRIL / 2013 overblik af Forsvarets personeltjeneste SÅDAN FINDER DU HR-PORTALEN Ny model for HR-rådgivning Fra forsiden af det nye intranet er der et link til HR-portalen i boksen HR nederst på siden. Du kan også benytte søgefeltet eller klikke på Viden om Personel. Brug søgefeltet til at finde det du søger på HR-portalen. HR-portalen er ny og skal løbende udvikles. Det er du velkommen til at hjælpe os med. Hvis du mangler information om et emne, så brug feedbackfunktionen. Under aktuelt finder du de seneste nyheder på HR-området. Under hver af de otte hovedkategorier finder du artikler med links til nyttige værktøjer og forvaltningsgrundlag. HR-portal: Selvbetjening på nettet Selvbetjening: HR-portalen er din primære indgang til informationer om din ansættelse i forsvaret. Portalen består af en række korte og enkle artikler om alt lige fra løn og kompetenceudvikling til barsel og arbejdsskade. Hver artikel indeholder links til elektroniske værktøjer, for eksempel blanketter eller ansøgningsskemaer og relaterede artikler. Fra forsiden af HR-portalen er der flere indgange til at finde den information, du leder efter. Har du som medarbejder for eksempel brug for at vide mere om reglerne for omsorgsdage, kan du vælge at bruge søgefeltet eller gå via navigationsstrukturen og klikke på Fravær, hvor du finder en artikel om emnet. Leder du efter et elektronisk ansøgningsskema, en blanket eller en formular, kan du enten vælge at skrive i søgefeltet eller klikke på værktøjer i den øverste menu. HR-portalen indeholder også nyttige informationer til chefer. Skal du for eksempel afholde en sygefraværssamtale med en medarbejder, kan du gøre brug af værktøjerne på portalen og finde gode råd til, hvordan du afholder samtalen. n HR-rådgivning: telefonkontakt: Hvis du som chef har spørgsmål, som du ikke kan få besvaret via en søgning på portalen, kan du kontakte HR-rådgivningen på tlf HR-rådgivningen kan for eksempel besvare spørgsmål om den nye bemandingsproces og rådgive dig i forhold dit øgede ansvar på HR-området. HR-rådgivningen kan kontaktes mandag til torsdag fra kl og fredag kl n Ny model for HR-rådgivning hr: Den 1. maj 2013 træder forsvarets nye HR-model i kraft. Det betyder, at du får et større ansvar for din egen karriere, og din chef får flere beføjelser på HR-området. For at støtte den ændring opretter FPT to nye indgange til HR-rådgivning HR-portalen: På forsvarets nye intranet finder du HR-portalen, hvor både medarbejdere og chefer kan søge information om HR. Opgavevaretagelse herunder indholdsmæssig kvalitet og hurtighed i opgaveløsningen. HR-rådgivning: Fra 13. maj får chefer og ledere mulighed for at kontakte HRrådgivning med spørgsmål, som ikke kan besvares via portalen. n Vær med til at gøre portalen bedre efterkritik: HR-portalen bliver udbygget i takt med, at de nye procedurer på HR-området falder på plads. Det betyder blandt andet, at du i løbet af 2013 vil kunne finde information om forsvarets nye bemandingssystem og se de seneste stillingsoversigter. Hvis der er informationer, du mangler på HR-portalen, kan du skrive til os via feedbackfunktionen, som du finder på forsiden samt på samtlige artikler. n Læs chef FPT, generalmajor Niels Bundsgaards kommentar på side 28.

19 løn og arbejdsforhold 19 Sådan skal du søge nyt job fremover Med forsvarets nye HR-strategi får du som militæransat i højere grad mulighed for at styre din egen karriere. Du skal for eksempel selv holde dig orienteret om ledige stillinger og skrive ansøgninger. Her får du en række gode råd til hele processen ved at søge en stilling, blandt andet hvordan du skriver en ansøgning, og hvordan du forbereder dig til en samtale Hvilke stillinger kan jeg søge? Sådan foregår ansættelsesprocessen Foto: Sara Skytte Du kan søge alle opslåede stillinger, som du mener at have kvalifikationerne til. Det betyder, at du skal være opsøgende og opmærksom på, hvilke stillinger der bliver slået op. Det er ikke ensbetydende med, at du skal søge alle stillinger, der går i opslag, men du bør være aktiv, vise interesse for egen karriere og søge de stillinger, der giver mening i forhold til egne kvalifikationer, interesser og din livssituation. Du skal ikke forvente at blive opfordret til at søge en bestemt stilling. Til hver stilling vil der som udgangspunkt blive nedsat et ansættelsesudvalg. Sammensætningen vil afhænge af det niveau, stillingen er på. Som minimum deltager en repræsentant fra myndigheden, hvor stillingen er slået op, ligesom FPT vil være repræsenteret som deltager og som tovholder for ansættelsen. Når ansøgningsfristen er udløbet, gennemgår ansættelsesudvalget ansøgningerne og inviterer et antal ansøgere (typisk 3-5) til samtale. Sådan skriver du en god ansøgning Ansøgningen er din mulighed for kort at beskrive, hvorfor netop du skal have stillingen. Det er vigtigt, at ansøgningen er rettet konkret mod den stilling, der er slået op, og ikke er en generel beskrivelse af dit karrierreforløb eller erhverserfaringer. Det har du CV et til. Din ansøgning bør fylde 1-1½ side og bør som minimum indeholde: En kort indledning der beskriver, hvorfor du søger netop denne stilling. Et hovedafsnit hvor du gør rede for, hvordan dine faglige og personlige kvalifikationer kan bringes i spil i forhold til den konkrete stilling. Du kan vælge at vedlægge FOKUS-bedømmelser eller andre udtalelser, som du mener kan være relevante for et ansættelsesudvalg at være opmærksomme på i udvælgelsen af den rette kandidat. Vedlæg dit CV, hvor du foruden fakta om militære stillinger og udnævnelser kan anføre civile kompetencer (civile uddannelser, bestyrelsesmedlem i en grundejerforening, sekretær i en idrætsklub og så videre), som du mener kan være relevante for det billede, du tegner af dig selv set i forhold til stillingen. Udvælgelsen af den rette person til stillingen kan også ske alene på baggrund af den skriftlige ansøgning, hvis ansættelsesudvalget er enige om, at der blandt ansøgerne er en, der entydigt er den bedst kvalificerede. Sådan forbereder du dig til ansættelsessamtalen Hvis du bliver indkaldt til en samtale, bør du forberede dig: Lav research på stillingen. Opslaget er kun en kort beskrivelse af stillingen. Lav research på den myndighed, hvor stillingen er. Sæt dig ind i organisationsstrukturen, myndighedens særlige træk og undersøg om muligt, hvad der rører sig ved myndigheden netop nu. Tænk over, hvordan du gerne vil præsentere dig selv, hvordan du vil uddybe din ansøgning, herunder hvorfor netop du passer til stillingen, og hvad du kan bidrage med. Hvis du har søgt en militær stilling, bør du om muligt møde op til ansættelsessamtalen i uniform. Det kan være den uniform, der passer til din øvrige tjeneste den pågældende dag. Hvis du får et afslag Når ansættelsesudvalget har fundet den rette kandidat til stillingen, skal der ske en endelig godkendelse. Herefter vil alle ansøgere få besked om, hvorvidt de har fået stillingen. Hvis du har været til samtale, men ikke får jobbet, vil du få et mundtligt afslag fra FPT inklusiv en begrundelse for afslaget. Det er ærgerligt ikke at få tilbudt stillingen. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at et afslag ikke er ensbetydende med, at du er en dårlig kandidat og ikke ville have været i stand til at bestride jobbet. Brug tilbagemeldingen positivt og se med friske øjne næste gang, du søger en stilling, der kunne være interessant for dig. FAKTA Det nye ansøgningssystem Du kan søge stillinger via ansøgningssystemet på internettet dk. Siden bliver erstattet af www. forsvaret.dk/job-i-dag forventeligt til sommer. Siden september 2009 har en række militære stillinger, foruden de strukturbestemte uddannelser, været omfattet af ansøgningssystemet. Udgangspunktet er nu, at militære stillinger besættes efter ansøgning. Der kan dog fortsat beordres til militære stillinger, herunder til udsendelse i INTOPS.

20 løn- og arbejdsforhold 20 Forsvarsavisen 03. udgave / årgang 2 / APRIL / 2013 Trivsel mod sygefravær Der var stor søgning til den første halvdel af møderække om mere trivsel. Spørgsmålet om det er rette tidspunkt i en situation, hvor forsvaret afskediger og sparer, giver dog anledning til diskussioner. scan og se videoen Foto: lars bøgh vinther Af KIM krasuld / ftk TRIVSEL En række workshops henover året i hele landet skal give HR-medarbejdere og arbejdsmiljøfolk værktøj til at skabe mere trivsel på forsvarets arbejdspladser. Det er relevant og brugbart, melder deltagerne tilbage. Målet er at nedbringe det høje sygefravær. På de allerede afholdte workshops i Karup, Slagelse, Skive og Aalborg deltog omkring 100 HR- og arbejdsmiljøansvarlige hvert sted. - Tilbagemeldingerne har været gode indtil nu. Deltagerne bekræfter, at de kan bruge værktøjerne i praksis, også selv om en del har hørt tingene før. Og så er der stor tilfredshed med de dygtige konsulenter, fortæller Lars Uldall Beck fra forsvarskommandoen. Forsvarskommandoens Personelstrategiske Afdeling får hjælp fra såkaldte rejsekonsulenter fra Videncenter for Arbejdsmiljø. Konsulenterne har gode resultater med fra andre offentlige virksomheder. - Blandt andet Rigshospitalet har haft stor glæde af deres kampagne for mere trivsel, fortæller konsulent Inge Larsen. Arrangørerne retter hele tiden en-dags workshopperne til efter deltagernes tilbagemelding. Når de sidste afvikles på Antvorskov 17. april, Karup 3. september, Aalborg 17. september, Skrydstrup 1. oktober og Frederiksberg Slot 29. oktober vil der blive fokuseret mere på praktiske eksempler som for eksempel Rigshospitalet. n i spidsen for trivsel Kontreadmiral Finn Hansen bød som ny i spidsen for personelstaben i Forsvarskommandoen velkommen til trivselsworkshop 17. april på Antvorskov Kaserne. Af lars bøgh vinther / forsvarets hovedredaktion SYGEFRAVÆR Kontreadmiral Finn Hansen har skiftet job fra chef for Søværnets Operative Kommando til Forsvarskommandoen. Som ny chef bød han velkommen til trivselsworkshoppen. - Det er vigtigt, at vi gør noget ved sygefraværet, og mere trivsel er den rigtige vej, siger Finn Hansen. Forsvaret har det højeste sygefravær i staten, og selv om der er mange og komplicerede årsager til det, findes der lavthængende frugter, hvor en umiddelbar indsats kan ændre tilstandene. - Hver enkelt arbejdsplads skal definere, hvordan de hver især kan skabe mere trivsel. Det skylder vi skatteborgere, arbejdspladsen og ikke mindst medarbejderne selv, siger Finn Hansen. Finn Hansen slår blandt andet til lyd for bedre kommunikation, medansvar og meningsfuldt arbejde på tjenestestederne. n Foto: trine Axelholm Trivsel er noget, vi skal turde tale om, også når det er vanskelige tider. kontreadmiral Finn Hansen chef for personelstaben i Forsvarskommandoen