Grøn udviklingsplan for Allerslev-Skibinge lokalområde
|
|
- Erik Clausen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grøn udviklingsplan for Allerslev-Skibinge lokalområde
2 Grøn udviklingsplan for Allerslev-Skibinge lokalområde Forsidefoto Ammendrup gadekær Vordingborg Kommune Natursekretariatet 2013 Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Tlf Godkendt af Miljø- og Klimaudvalget d. 14. maj 2013
3 Forord Vordingborg Kommunes Miljø- og Klimaudvalg vedtog i 2011 en Strategi- og Prioriteringsplan for kommunens grønne områder. Den følges der nu op på med en række grønne udviklingsplaner, én for hvert af de 16 lokalområder. De grønne udviklingsplaner skal, inden for rammerne af Strategi- og Prioriteringsplanen, fungere som styreredskab for den fremtidige udvikling og daglige drift af de arealer, som Natursekretariatet er ansvarlige for. Denne grønne udviklingsplan er udarbejdet i samarbejde med Allerslev-Skibinge Lokalråd og dækker det geografiske område, som hører under lokalrådet. Visioner og målsætninger Strategi- og Prioriteringsplanen opstiller kort fortalt ni overordnede visioner for Vordingborg Kommunes grønne områder. Det handler om at fremme mangfoldighed, grøn profil, kyster og strande, grønne forbindelser, tilgængelighed, læring, grøn synergi, grøn turisme samt formidling. Samtidig beskrives de generelle målsætninger for forskellige typer af grønne områder og deres anvendelse. Strategi- og Prioriteringsplanen kan læses i sin helhed på Vordingborg Kommunes hjemmeside > for borgere > natur, vandløb, grønne områder. Men hvordan omsættes visioner og målsætninger til konkrete tiltag på de lokaliteter, Natursekretariatet forvalter? Det skal denne grønne udviklingsplan præcisere ved at pege på, hvor den daglige drift kan ændres, enten i retning mod det mere naturprægede eller et større have-/parkpræg og hvor der er behov for renoveringer og nyanlæg for at nå vores mål. Disse mere specifikke målsætninger for enkelte arealer skal ses som udtryk for, hvordan arealerne kan udvikles over tid. Det er derfor ikke alle forandringer, som vil blive iværksat straks, men Vordingborg Kommune vil med denne udviklingsplan arbejde hen imod at målsætningerne opfyldes. Før udviklingen af de enkelte områder skal der udarbejdes et detailprojekt. Lokalråd og lokale kræfter vil blive inddraget i detailplanlægningen i det omfang, det er muligt. Lokalt engagement og frivillighed i forbindelse med den efterfølgende drift af omdannede grønne områder vil ofte kunne fungere som katalysator for at et projekt igangsættes og gennemføres. 3
4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Visioner og målsætninger... 3 Allerslev - Skibinge lokalområde... 5 Landsbyer... 5 Allerslev... 5 Ammendrup... 9 Skibinge... 9 Ugledige Endegårde Det åbne land Rekreative ruter og stier Fortidsminder Natur Klimatilpasningsprojekt Tubæk Å Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Fredede arealer Natura 2000-handleplaner Oversigtskort Opsamling og prioritering
5 Allerslev - Skibinge lokalområde Allerslev - Skibinge Lokalråd dækker et landområde med landsbyer og åbent land. Området omfatter landsbyerne Allerslev, Skibinge, Ugledige, Kragevig, Ammendrup, Rekkende, Tjørnehoved, Endegårde og Lundegård samt landområderne omkring landsbyerne. I området ligger flere private skove ejet af bl.a. godserne Nysø og Oremandsgaard. De arealer, Natursekretariatet har ansvaret for her i området, er et enkelt idrætsanlæg, nogle gadekær, et enkelt fortidsminde, en kirkesti, en legeplads og en rasteplads. Sideløbende med udarbejdelsen af grønne udviklingsplaner arbejdes på klimatilpasningsløsninger i området. På de følgende sider beskrives de grønne arealer i lokalområdet, som Natursekretariatet har ansvaret for, og andre grønne projekter som Vordingborg Kommunen er involveret i. Tal parentes henviser til oversigtskort på side 7, 8 og 17. Landsbyer Allerslev De kommunale arealer i Allerslev omfatter gadekæret, arealet omkring mindestenen, legepladsen og idrætspladsen. Ved idrætspladsen findes en petanquebane, der passes af de lokale petanquespillere. Allerslev Stadion (1), Der er god plads på Allerslev Stadion. To 11- mandsbaner ligger ved siden af hinanden. Ud mod vejen er der trådhegn, så man fra vejen kan se ind på banerne. Mod øst ligger de gamle landbohaver op til stadion og danner en naturlig grøn grænse. Mod nord adskiller et bredt læhegn banerne fra markerne. Stadionområdet består af i to dele, der naturligt deles op og adskilles af en skråning. Klubhuset ligger henover skråningen ud mod vejen. Klubhuset benyttes til mange forskellige aktiviteter. Blandt andet holder DOF Sydsjælland til her. På den øvre del af stadionområdet ligger den gamle skole og pensionistklubbens petanquebane. Klubben passer selv paetanquebanen. Natursekretariatet passer boldbanerne. I øjeblikket er der for få medlemmer i fodboldklubben til, at Natursekretariatet kan fortsætte med at vedligeholde begge 11-mands fordboldbaner. Der er derfor et krav om ændret anvendelse af en del af arealet Lokalrådet og Vordingborg Kommune har diskuteret en ektensivering af arealerne på Allerslev Stadion således at én boldbane bevares til boldspil og én boldbane omlægges til grønt område med naturpræg - højere græs, trampestier osv. Allerslev Stadion Ved at omlægge en del af arealet skabes der mulighed for en bredere anvendelse af Allerslev Stadion og området får højere biodiversitet. Der udarbejdes en plan for Allerslev Stadion med henblik på ekstensivering af driften på en del af området. Det skal i den forbindelse 5
6 undersøges om klimatilpasningsprojektet for Tubæk Å i det hele taget nødvendiggør et forsinkelsesbassin på dele af dette areal, ud over et muligt forsinkelsesbassin vest for den gamle banegrøft ved Holmegården. Legeplads (2) Legeplads i Allerslev Legepladsen ligger i forbindelse med den tidligere skole i Allerslev, som nu bl.a. anvendes af den lokale legestue. Pladsen er åben for alle men anvendes især af legestuen. Legepladsen blev renoveret i 2010 i samarbejde med repræsentanter for legestuens brugere. Det blev til en legeplads med fokus på børns motoriske udviklingsmuligheder og med flere redskaber af naturmaterialer. Legepladsen er stadig under udvikling, og der arbejdes på at give børnene flere sanse- og naturoplevelser, bl.a. ved at tilføje planter, som kan spises, er rare at røre ved, dufter godt, får flotte farver eller tiltrækker fugle og småinsekter. Gadekæret ligger helt ud til fortovet langs Rekkendevej. Et trådhegn med en låge adskiller gadekæret og det grønne areal fra vejarealet. Arealet omkring gadekæret består dels af en græsplæne, der vedligeholdes, så ophold for blandt andet cykelturister og de lokale er muligt. Langs skellet er løvfældende træer og buske. Det er kun muligt at færdes langs kanterne af gadekæret mod vest og syd. Træerne er høje og en del af dagen henligger græsplænen med bord og bænke i skygge mens gadekæret får noget sol. Græsplejen er med i driften af de grønne områder i Vordingborg Kommune. Et gadekærlaug er ved at blive etableret men indtil videre tager lokalrådet hånd om arealet ved at fjerne stødskud mellem stenene og beskære busketterne. Driften fortsætter uændret. Der etableres et lokalt gadekærslaug til at overtage driften og udviklingen af gadekærsarealet. Mindesten (4) I vejkanten langs Mønvej står en mindesten for Genforeningen i Stenens fundament er repareret i efteråret 2012, men smuldrer stadig. To birketræer, der står på hver side af stenen, mistrives efter et uheld med gødning Fældes træerne, kan de desværre ikke erstattes, da der i dag ikke må plantes træer så tæt på vejen. Træerne foryngelsesbeskæres. Lokalrådet mener, at det burde være muligt at blive enige om en genplantning af træerne, hvis det skulle blive nødvendigt. Driften fortsætter uændret. Allerslev Gadekær (3) Gadekærets rekreative værdi og opholdsmuligheder prioriteres højt af lokalrådet. I 2012 blev et bord og bænkesæt placeret ved gadekæret som en del af Munkevejsprojektet, da Allerslev Gadekær er et godt sted at gøre ophold og holde en pause på cykelruten Munkevejen. Mindesten Allerslev 6
7 7
8 8
9 Ammendrup Ammendrup Gadekær (5) Ammendrup Gadekær ligger midt i Ammendrup ud mod Mønvej og er omgivet af gamle firlængede gårde og mindre huse. En række piletræer står i kanten af gadekæret ud mod vejen. Der er i 2013 sat et bord og bænkesæt op ved gadekæret, så lokale og forbipasserende kan sætte sig ned og nyde livet ved gadekæret. Lokalrådet forsøger at finde lokale personer til dannelsen af et gadekærlaug, så gadekæret kan få en status som samlingssted i landsbyen. Skibinge Skibinge Kirkesti (6) Kirkestien er et klippet græsspor gennem kornmarker eller pløjespor. Stien løber i Skibinge Kirkesti forlængelse af Egestræde i Skibinge til vejen Ronesbanke, tæt på kirken. Der pløjes helt ind til stien, og derved undgås overhængende bevoksning i sensommeren, så stien er farbar i hele sin bredde hele året. Driften fortsætter uændret. Ammendrup Gadekær Skibinge Gadekær (7) Gadekæret ligger midt i Skibinge omgivet af gamle velholdte huse og smalle stræder og er Ved siden af gadekæret går en markvej om til Ronesbanke. Vejen benyttes af cyklister, gående, heste og ryttere. Gadekæret har tidligere været brugt til skøjteløb om vinteren. Både selve gadekæret og arealet udenom gadekæret vedligeholdes af Natursekretariatet. Gadekæret blev renset op lige før kommunesammenlægningen. Driften fortsætter uændret. Såfremt der er lokal interesse, etableres et gadekærslaug i landsbyen til fortsat vedligeholdelse af gadekæret. Skibinge Gadekær et naturligt midtpunkt i den gamle bydel. Mod sydøst, langs Egestræde, står en række vejtræer. Her er en græsplæne med to små, lune og hyggelige opholdspladser med borde og bænke. Selve vandhullet er kantet af store fine kampesten. 9
10 Skibinge gadekær er renoveret i tiden omkring kommunesammenlægningen. Der er et stort tilløb af næringsstoffer fra dræn til gadekæret, hvilket giver problemer med andemad. Driften fortsætter uændret Eventuelt etableres et lokalt gadekærslaug til at overtage driften og udviklingen af gadekærsarealet. Vordingborg Kommune slår græs, vedligeholder den øvrige beplantning og tømmer skraldespande på pladsen. Plejen fortsætter uændret. Lokalrådet samarbejder med Allerslev Beboerforening om et projekt med at etablere primitive overnatningsmuligheder (shelter/teltplads) på rastepladsen. Egetræet i Egestræde (8) En stolt kæmpe af et egetræ, som sandsynligvis er plantet ved Rytterskolens opførelse. Lokale kræfter har i 2011 renoveret stensætningen omkring træet efter aftale med Vej- og Trafiksekretariatet. Der er lokale planer om at opsætte en bænk under træet sammen med et informationsskilt med Rytterskolens historie. Natursekretariatet påtager sig plejen af træet. Der er problemer med døde grene. En pause i det grønne ved Grusgraven Endegårde Egetræet med Rytterskolen i baggrunden Ugledige Ridebanen Rasteplads (9) Grusgraven En del af den tidligere ridebane er omdannet til en hyggelig rasteplads omgivet af høje træer og brede busketter. Her er masser borde og bænke, opstillet af Ugledige Beboerforening, hvor den besøgende kan slå sig ned og nyde det rige fugleliv og udsigten over sø og skov. Foreningen har desuden i 2012 fået sat et multtoilet op i området. Rastepladsen er et yndet udflugtsmål. Gadekær Endegårde by (10) Gadekæret ligger lidt gemt og tilvokset ved vejen Endegårde By. Mod vejen er vandhullet afgrænset af en betonkant og en række træer. På de øvrige tre sider gror træer og buske. Gadekæret er tilvokset både i vandet og på land, og der ligger en del affald. Vinteren 2013 blev ryddet en del træer og buske, så gadekæret bliver synligt fra vejen. Gadekæret kan blive flot og spændende - både rekreativt og biologisk - ved en forholdsvis lille indsats. Det forventes, at gadekæret kommer til at indgå i en forsøgsordning med at slå planterne i gadekæret to gange årligt for på sigt at øge vandspejlets størrelse. Kan der etableres et gadekærlaug i landsbyen, der overtager plejen af hele gadekæret, kan der blive tale om en renovering af gadekæret. 10
11 Det åbne land Rekreative ruter og stier Generelt mangler der stisløjfer i lokalområdet, så man kan gå en tur rundt i området. Måske kan der etableres Spor i landskabet i samarbejde med lokale lodsejere. Bl.a. efterlyses en stiforbindelse fra Skibinge til Bellevueskoven, så man slipper for at gå på landevejen, og en sti fra Skibinge langs Tubæk Å. Løjper til langrend Lokalrådet foreslår for at forbedre de rekreative muligheder i lokalområdet, at vinterberedskabet ændres, så nogle småveje i lokalområdet holdes åbne med sneplov, men ikke saltes, således at de kan anvendes som langrends-løjper i vintermånederne. I Allerslev-Skibinge lokalområde gøres stop ved de tre kirker i Skibinge, Allerslev og Beldringe. Der er etableret hyggelige rastepladser for cyklisterne ved gadekær langs ruten, og ved kirkerne er der sat informationstavler om ruten og kirkernes historie. Andre (inter-)nationale cykelruter Den internationale cykelrute Berlin- Københaven går også gennem lokalområdet. Den følger samme forløb som den nationale rute 9 mellem Helsingør og Gedser. Ruten formidles i en bog og på hjemmesiden Ideen bringes videre til Vej- og Trafiksekretariatet. Munkevejen Den dansk-tyske cykelrute Munkevejen går gennem lokalområdet. Munkevejen er en tematiseret cykelrute. Den kommer forbi historiske steder, der vidner om kristendommens udbredelse og dens betydning for vores kulturarv. Samtidigt nydes og formidles den unikke natur og de mange købstæder og landsbyer. Cykelruterne Helsingør-Gedser og København- Berlin Munkevejens forløb gennem lokalområdet. Se mere på 11
12 Sjællandsleden Den regionale vandrerute Sjællandsleden går gennem en del af lokalområdet. Etape 42 fra Sandvig til Præstø Kirke passerer igennem det meget kuperede morænelandskab med marker og skove og den landskabsfredede landsby Kragevig med de snoede smalle veje, gamle bindingsværksgårde og huse og gamle landbohaver, den kuperede, dybe løvskov Tjørnehoved Skov, landsbyen Lundegård med udsigt over Præstø Fjord, og Næbskoven ved Præstø. De fleste er beliggende på private arealer, typisk marker, men mange plejes af Vordingborg Kommune af hensyn til bevarelse af kulturarven. Enkelte steder plejes fortidsmindet af et frivilligt laug. Vordingborg Kommune vil arbejde på, i samarbejde med lodsejerne, at skabe adgang til endnu flere fortidsminder og få dem beskrevet og formidlet på Fortidsmindeguiden og med informationstavler på lokaliteterne. Det er også et mål, at flere fortidsminder skal under regelmæssig pleje, enten af Vordingborg Kommune eller ved at oprette lokale frivillige laug til pleje af fortidsminderne. I Allerslev/Skibinge lokalområde er ét fortidsminde med i Fortidsmindeguiden. Rishøj Jættestue (11) Den yderst velbevarede og seværdige Rishøjjættestue ligger fantastisk flot, højt og malerisk i det bakkede morænelandskab "Ronesbanke" syd for Præstø. Med de store egetræer på højen minder stedet meget om guldaldermalernes store nationalromantiske landskabsmalerier fra første halvdel af tallet. Jættestuen er beskrevet i Fortidsmindeguiden. Vordingborg Kommune slår græs på fortidsmindet 1-2 gange årligt Sjællandsledens forløb gennem lokalområdet. Se mere på Plejen fortsætter uændret Fortidsminder Af de bedst bevarede og mest spændende fortidsminder i Vordingborg Kommune er 52 beskrevet på Fortidsmindeguiden, og på de konkrete lokaliteter er der opsat informationstavler. Enkelte steder er der også anlagt parkeringspladser ved fortidsmindet. Adgang til og formidling af fortidsminderne prioriteres højt. Rishøj Jættestue 12
13 Natur Klimatilpasningsprojekt Tubæk Å Når det regner meget eller ved tøbrudssituationer kan vandløbene have problemer med at føre vandet, og der sker oversvømmelser på lavtliggende arealer. Præstø by og arealer op til Tubæk å er særligt udsatte. Højvande kan forstærke problemerne ved, at vandet ikke kan løbe ud i fjorden. Vordingborg Kommune har taget skridt til at udarbejde en helhedsplan, der inddrager hele afstrømningsoplandet til Tubæk Å i en samlet løsning. Løsningen skal være til gavn både for Præstø by og for de omkringliggende bebyggelser og de dyrkede arealer. Planen skal vise, hvor det er muligt at parkere vand og hvilke løsninger, der skal til, for samtidig at kunne få gode livsvilkår i vandløb, søer, fjorden og de lavtliggende naturarealer langs vandløbene. Planen skal bruges som et katalog over mulige projekter og projektområder, der kan gennemføres efterhånden som interessen og pengene er til rådighed. I Allerslev-Skibinge lokalområde vil der være fokus på de kendte vandproblemer i Allerslev by. Endvidere vil der blive undersøgt mulighederne for etablering af vådområder og vandparkering. På hjemmesiden vil udviklingen i projektet blive beskrevet. Afstrømningsopland for Tubæk Å. 13
14 Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Kæmpe-Bjørneklo er en invasiv plante. Fælles for invasive planter er, at de ikke tilhører den oprindelige danske natur og at de, med deres voldsomme vækst, fortrænger det naturlige plante- og dyreliv. Kæmpe-Bjørneklo findes i dag spredt ud over hele Vordingborg Kommune. Udover at Kæmpe-Bjørneklo er en direkte trussel mod den biologiske mangfoldighed, er den også giftig, idet dens plantesaft ved berøring med huden kan give voldsomme udslæt. Det er derfor vigtigt, også af hensyn til folkesundheden og befolkningens rekreative interesser, at planten bekæmpes. Vordingborg Kommune har i 2009 udarbejdet den første indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo. Planen omfatter kyststrækningen fra Dybsø Fjord til Kalvehave Havn. I et område, der er omfattet af en indsatsplan, har alle grundejere, offentlige såvel som private, pligt til at bekæmpe planten effektivt. Skibinge/Allerslev lokalområde bliver omfattet af en indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo i Vordingborg Kommune foretager i dag bekæmpelse af planten på offentlige arealer i lokalområdet. Kæmpe-Bjørneklo langs vandløb 14
15 Fredede arealer Der linkes til alle fredningernes ordlyd fra det digitale kort på Bøgedalsgård (A) Fredet 1968 for at sikre landskabelige værdier, herunder udsigten fra Skovhusevej mod vandet. Skovly (B) Fredet 1961 af landskabelige hensyn. Jungshoved Fjord (C) Fredet 1976 for at bevare landskabets karakter af åbne, uberørte landbrugs- og kystarealer, med strande og mosedrag og med vide udsigter over området. Fredede arealer i Allerslev-Skibinge lokalområde 15
16 Natura 2000-handleplaner Nogle naturområder er af staten udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder, også kaldet Natura 2000-områder. Disse områder er udpeget for at beskytte dyre- og plantearter samt naturtyper, der er truet i EU. Vordingborg Kommune har i 2012 vedtaget 7 Natura 2000-handleplaner, som beskriver konkrete tiltag og forvaltningsmetoder, der skal være med til at standse tilbagegangen for truede naturtyper og arter indenfor områderne. Den allernordligste del af lokalområdet er omfattet af en sådan handleplan. Planen beskrives kort hér og kan læses i sin helhed på Natura 2000-handleplan for havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund (område 168) Området omfatter havet og kysterne mellem det sydøstlige Sjælland, Møn og Falster, fra Præstø Fed i nord til Hestehoved Fyr på Falster i syd, fra Farødæmningen i vest til Hollændergrund nord for Ulvshale mod øst. Det er et af de Natura 2000-områder i Danmark, der er rigest på internationalt beskyttelseskrævende naturtyper og arter. Naturtyperne trues bl.a. af en høj næringsstofbelastning, tilgroning med træer og buske og unaturlige vandstandsforhold (grøftning). Terner og vadefugle yngler på jorden og er derfor meget sårbare overfor forstyrrelse og for rovdyr som ræv og mink. Når forekomster af sårbare naturtyper og arter mindskes i antal og areal, får arterne sværere ved at spredes og genindvandre til deres levesteder. Natura 2000-område 168 (Miljøministeriet 2011) Den overordnede målsætning for området er, at de marine områder skal have god vandkvalitet og et artsrigt dyre- og planteliv. Den komplekse og dynamiske kystnatur skal have høj prioritet. Naturtyperne på land skal have en hensigtsmæssig drift, der fremmer de naturtypekarakteristiske arter. Truslerne skal være reduceret til et acceptabelt niveau, og arealet af de fragmenterede og truede naturtyper skal øges. Det skal bl.a. ske ved hjælp af ved rydning af opvækst, herunder af invasive arter, og ved etablering af den fornødne og mest hensigtsmæssige pleje/drift. Der gøres en særlig indsats i forhold til de fragmenterede og truede naturtyper. Arternes levesteder sikres ved at arealdriften tilpasses arternes levestedskrav og ved at prædation og forstyrrelse imødegås, hvor det er afgørende trusler. Der er særligt fokus på de truede arter plettet rørvagtel, splitterne, dværgterne og brushane. 16
17 Oversigtskort 17
18 Opsamling og prioritering Denne grønne udviklingsplan gennemgår både arealer som skal opretholde status quo, steder hvor der kan ske forandringer i udtryk eller anvendelse samt helt nye områder, som kan udvikles til rekreative perler. Vi har også været omkring alle de frivillige tiltag der skabes af engagerede borgere, som derved bidrager til at løfte deres lokalområde og gøre Vordingborg Kommune meget grønnere. Blandt de udviklingspotentialer, der er nævnt i planen vil Natursekretariatet i samråd med lokalrådet prioritere indsatsen således: 1. Allerslev Stadion udvikling og omlægning af arealerne 2. Gadekær som grønne mødesteder, driftet af frivillige 3. Stier udvidelse af stinetværk, forbedring af mulighederne for rundture. 4. Egen i Egestræde i Skibinge formidling af egens og rytterskolens historie og egens overlevelse 5. Støtte op om lokalrådets aktiviteter med vejledning og formidling 18
Grøn udviklingsplan for Mern og Øster Egesborg lokalområde
Grøn udviklingsplan for Mern og Øster Egesborg lokalområde Grøn udviklingsplan for Mern og Øster Egesborg lokalområde Forsidefoto: Sandvig Strand Vordingborg Kommune Natursekretariatet 2013 Vordingborg
Læs mereGrøn udviklingsplan for Ørslev lokalområde
Grøn udviklingsplan for Ørslev lokalområde Grøn udviklingsplan for Ørslev lokalområde Forsidefoto: Sti i Ørslev Skov. Vordingborg Kommune Natursekretariatet 2013 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760
Læs mereGrøn udviklingsplan for Bårse-Beldringe lokalområde
Grøn udviklingsplan for Bårse-Beldringe lokalområde Grøn udviklingsplan for Bårse-Beldringe lokalområde Forsidefoto: Bårsesøerne Vordingborg Kommune Natursekretariatet 2013 Vordingborg Kommune Valdemarsgade
Læs mereGrøn udviklingsplan for Stensved lokalområde
Grøn udviklingsplan for Stensved lokalområde Grøn udviklingsplan for Stensved lokalområde Forsidefoto: Paddehuller ved Stensved Vordingborg Kommune Natursekretariatet 2013 Vordingborg Kommune Valdemarsgade
Læs mereGrøn udviklingsplan for Kalvehave og Omegn lokalområde
Grøn udviklingsplan for Kalvehave og Omegn lokalområde Grøn udviklingsplan for Kalvehave og Omegn lokalområde Forsidefoto: Sjællandsleden ved Kalvehave Strand Vordingborg Kommune Natursekretariatet 2013
Læs mereGrøn udviklingsplan for Vestmøn lokalområde
Grøn udviklingsplan for Vestmøn lokalområde Grøn udviklingsplan for Vestmøn lokalområde Forsidefoto: Borrensbjergstien Vordingborg Kommune Natursekretariatet 2013 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760
Læs mereGrøn udviklingsplan for Nyråd lokalområde
Grøn udviklingsplan for Nyråd lokalområde Grøn udviklingsplan for Nyråd lokalområde Forsidefoto: Bakkebølle Strand Vordingborg Kommune Natursekretariatet 2013 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760
Læs mereGrøn udviklingsplan for Kastrup, Ndr. Vindinge og Næs lokalområde
Grøn udviklingsplan for Kastrup, Ndr. Vindinge og Næs lokalområde Grøn udviklingsplan for Kastrup, Ndr. Vindinge og Næs lokalområde Forsidefoto: Stuby Sø Vordingborg Kommune Natursekretariatet 2013 Vordingborg
Læs mereBårse Søerne et rekreativt område
Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har
Læs mereNatura 2000 handleplaner
Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs mereEspergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014
Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereUDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser
UDKAST Strategi for øget adgang til naturoplevelser Baggrund for strategien Adgang til natur og til gode naturoplevelser, har en stor værdi for både bosætning, sundhed, læringsmiljøer og friluftsliv. Det
Læs mereGrøn udviklingsplan for Præstø lokalområde
Grøn udviklingsplan for Præstø lokalområde Grøn udviklingsplan for Præstø lokalområde Forsidefoto: Blå Flag Strand i Præstø Vordingborg Kommune Natursekretariatet 2013 Vordingborg Kommune Valdemarsgade
Læs mereBilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode
Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.
Læs mereSTAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov
STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE Staurby Skov STAURBY SKOV PIXIUDGAVE - DEN KORTE VERSION AF MASTERPLANEN Middelfart Kommune har overtaget Staurby Skov i 2016. Skoven er en tidligere produktionsskov,
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereFaaborg - tættere på hav og natur
Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs
Læs mereBeplantningsplan for Hulvejen 2014
Beplantningsplan for Hulvejen 2014 Indholdsfortegnelse GENERELT... 2 OMRÅDERNE 1, 2, 3 OG 4... 3 OMRÅDE 5... 4 OMRÅDE 6... 5 OMRÅDE 7 OG 8... 6 OMRÅDE 9... 7 OMRÅDE 10... 8 OMRÅDE 11... 9 OMRÅDE 12...
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereGrøn udviklingsplan for Lundby lokalområde
Grøn udviklingsplan for Lundby lokalområde Grøn udviklingsplan for Lundby lokalområde Forsidefoto: Svinø Strand Vordingborg Kommune Natursekretariatet 2013 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale
Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler
Læs mereAH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft
AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt
Læs mereForslag til. Lokal Udviklings Plan for Allerslev-Skibinge Lokalområde
Forslag til Lokal Udviklings Plan for Allerslev-Skibinge Lokalområde Udarbejdet Januar 2014 Rev.: 15.02.2014 Rev.: 23.02.2014 Rev.: 21.03.2014 Rev.: 25.08.2014 Indholdsfortegnelse: 1. Om udviklingsplanen
Læs mereHvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven
Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.
Læs mereEksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune
Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Baggrund Historien Gadekær har igennem århundreder haft en central funktion i landsbysamfundet, dels som et naturligt samlingssted, men også med praktiske
Læs mereNatura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Gurre Sø, Natura 2000-område nr. 131, Habitatområde nr. H115 Udgiver:
Læs mereFRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:
FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereGrøn udviklingsplan for Østmøn lokalområde
Grøn udviklingsplan for Østmøn lokalområde Grøn udviklingsplan for Østmøn lokalområde Forsidefoto: Kirkestien i Magleby Vordingborg Kommune Natursekretariatet 2013 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereForslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede
Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26 a.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 26. marts 2015 J.nr.: NMK-512-00116 Ref.: LTP AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af passage/sti i Silkeborg Kommune Natur- og
Læs mereNatura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereKLIMAPROJEKT Tinbæksøen
KLIMAPROJEKT Tinbæksøen Indledning Som led i et klimatilpasningsprojekt i Galten-Skovby har Skanderborg Forsyning og skabt et nyt område ved Tinbækstien. Det overordnede formål blev at klimasikre en tunnel
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereSTRATEGI for øget adgang til naturoplevelser. Udkast til politisk behandling
STRATEGI for øget adgang til naturoplevelser 1 Udkast til politisk behandling - 2019 Baggrund for strategien Faxe Kommune er beriget med en spændende og forskelligartet natur, som alle skal have mulighed
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs merePRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013
PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013 1 Lene Schaumburg arkitekt og indehaver 2 INDHOLD POTENTIALEANALYSE PRÆSTØ INDRE BY 2013 indledning 1 Baggrund og rammer 2 Præstø i dag 3
Læs mereForslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Mandø. Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F52
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Mandø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F52 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Mandø Natura 2000-område
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereNatura 2000-handleplan
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2017 Forsidefoto:
Læs mereKommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst
Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 4-2017 Rekreativt område Gammelbrovej Øst Status Plannavn Vedtaget Rekreativt område Gammelbrovej Øst Plannummmer 4-2017 Dato for offentliggørelse af forslag 11. september 2018
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereNaturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereNaturråd Lolland Falster. 8. marts 2018
Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155
Læs mereFremtidens Natur. i Guldborgsund Kommune
Fremtidens Natur i Guldborgsund Kommune D anmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag 215 lokalkomiteer, der dækker én eller flere af landets
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs merePlejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse
Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Oversigtskort Forhistorie om plejen og områdets udvikling Området for fældning- og plejeplanen illustreres af kortudsnittet herover og omfatter
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereNaturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Læs mereBilag 1 Sagsnr.: 07/14161 Dokumentnr.: 49331/16
NOTAT Sagsbehandler: Paul Debois og Stefan Skov Oprettet: 12-04-2016 Bilag 1 Sagsnr.: 07/14161 Dokumentnr.: 49331/16 Rævespærre på Nyord 1) Forhistorie: I 1968 blev der etableret en bro mellem Ulvshale
Læs mereForslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereTilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning
Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper
Læs mereIndsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav.
Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Kort/billede Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på? Det særlige ved at vandre i undersøgelsesområdet Nationalpark
Læs mereEt eksempel på planlægning for naturen mm.
Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221
2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.
Læs mereBynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker
Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune 2017-2027 Forord Kæmpe-bjørneklo er den mest kendte af de invasive plantearter, hvilket desværre er et udtryk for, at den er vidt udbredt
Læs mereBeskytter lovgivningen den danske natur godt nok?
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mereHvidbog over høringssvar til Natura 2000-handleplan
1 Hvidbog over høringssvar til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Sydfynske Øhav (Natura 2000-område nr. 127) Høringsperiode fra 20. oktober til 15. december 2016. Der er kommet i alt 7 høringssvar, der
Læs mereFodsporet mellem Sdr. Bjerge og Skælskør. En økologisk korridor. En økologisk korridor!
Fodsporet mellem Sdr. Bjerge og Skælskør. En økologisk korridor En økologisk korridor! Små 8 km Økologisk korridor Beskyttede jord og stendiger Skovbyggelinie Mulighed for skovrejsning på strækningen i
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs merePå kanten mellem by og land. Belægning på stierne
På kanten mellem by og land Belægning på stierne Indhold Fonden Ryslinge Skulpturpark Vision og mål 3 Projektbeskrivelse Ryslinge Skulpturpark 4 Stiforløb Siddepladser Budget Hovedstier 5 Bistier 6 Trædestier
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.
1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura
Læs mereJUNGSHOVED LOKALRÅD LOKAL UDVIKLINGSPLAN FOR JUNGSHOVED. Jungshoved et sving ud i naturen
JUNGSHOVED LOKALRÅD LOKAL UDVIKLINGSPLAN FOR JUNGSHOVED Jungshoved et sving ud i naturen Foto Tage Klee Lokal udviklingsplan for Jungshoved, Vordingborg kommune, vedtaget på borgermøde juni 2016 Handlingsplan
Læs mereNÆSTVED STIRÅD 1. NOVEMBER 2009
Velkommen til strækningen Næstved til Harrested Å NÆSTVED STIRÅD 1. NOVEMBER 2009 1 Indledning Utallige forslag undervejs - har forsøgt at samle så mange som muligt af dem. Formålet med Fodsporet er Motion
Læs mereNOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard
NOTAT Sagsnr.: 14/10818 Dok.nr.: 95799/17 Afdeling for Byg Land og Miljø Sagsbehandler Carsten Horup Bille 55 36 24 91 caho@vordingborg.dk NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering
Læs mereOdense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur
Odense Kommunes plan for biodiversitet Lene Holm Kontorchef Park & Natur Disposition Faktuelt om Odense Lokale mål Planlægning Handlinger Udfordringer Faktuelt Areal: 304,3 m 2 Landbrug: 14.500 ha i årlig
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sølsted Mose Natura 2000-område nr. 100 Habitatområde H89 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Sølsted Mose Udgiver: Tønder Kommune År: 2017 Forsidefoto: Dyndsmerling,
Læs mereNaturplan Granhøjgaard marts 2012
1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af
Læs mereKommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereDen Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006
19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber
Læs mereKap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Læs mereNatura 2000-handleplan
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rømø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F65 Titel: Natura 2000-handleplan for Rømø Udgiver: Tønder Kommune År: 2016 Forsidefoto: Græsning på
Læs mereForslag til Natura 2000-handleplaner
Forslag til Natura 2000-handleplaner 2016-2021 Møde i Det Grønne Råd den 8. november 2016 v/ Dorit Fruergaard Natura 2000-områder i Svendborg Kommune N116: Det centrale Storebælt og Vresen N118: Søer ved
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs mereTilskud til naturpleje og friluftsliv 2016
Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mere