Vejledning om surrogatanbringelse af mindreårige

Transkript

1 Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet Sagsnr Vejledning om surrogatanbringelse af mindreårige Kommunernes forpligtelser ved surrogatanbringelser af mindreårige efter retsplejelovens 361

2 Indhold 1. Indledning Definitioner Mindreårige Anholdelse Opretholdt anholdelse Tilbageholdelse Tilbageholdelsessurrogat Socialt beredskab De sociale myndigheder Lovgivning FN s Konvention om Barnets Rettigheder Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation Inatsisartutlov om støtte til børn Retsplejelov for Grønland Inatsisartutlov om magtanvendelse inden for det sociale område (Magtanvendelsesloven) Kommunernes ansvar og forpligtelser Fra anmeldelse til grundlovsforhør Socialt beredskab Anholdelse og afhøring Udfindelse af muligt tilbageholdelsessurrogat Midlertidigt anbringelsessted Transport Fra tilbageholdelse til domfældelse Transport fra midlertidigt anbringelsessted til tilbageholdelsessurrogat Fristforlængelse i kredsretten Hovedforhandling af sagen i kredsretten Efter dom Hvis dommen ikke ankes Hvis dommen ankes Surrogatanbringelse uden for Grønland Løsladelse 15 2

3 1. Indledning Denne vejledning beskriver de overordnede procedurer, der skal følges, når et barn under 18 år anholdes og tilbageholdes i surrogat på baggrund af mistanke om alvorlig kriminalitet. Vejledningen har til formål at tydeliggøre myndighedernes ansvar og forpligtelser i forbindelse med surrogatanbringelse af mindreårige, så de sociale forvaltninger og de enkelte sagsbehandlere kan iværksætte et effektivt nødberedskab, når en mindreårig anholdes og tilbageholdes i surrogat i stedet for i anstalt. Vejledningen beskriver de forskellige implicerede myndigheders rolle under hele forløbet fra anholdelse af en mindreårig til domfældelse med særligt fokus på de kommunale forpligtelser. I henhold til 6, stk. 1, i Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, træffer kommunalbestyrelsen afgørelser om alle forhold vedrørende kommunens sociale virksomhed, som ikke ved lov er henlagt til andre myndigheder. I praksis vil det, som følge af anbringelsessagens akutte karakter, ofte være nødvendigt, at socialforvaltningen træffer den foreløbige afgørelse, som efterfølgende forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Kommunen forventes til opfyldelse heraf blandt andet at skulle koordinere det lokale socialvæsens administrative myndighedssamarbejde med retten, politiet, kriminalforsorgen og Socialstyrelsen med det fælles klare mål at surrogatanbringe den mindreårige på et egnet hjem eller institution i henhold til rettens afgørelse så hurtigt og effektivt som muligt, og under hensyn til beskyttelsen af den mindreårige. Nærværende vejledning beskriver de overordnede forpligtelser, der påhviler kommunerne i forbindelse med surrogatanbringelse af mindreårige, herunder pligten til have et kommunalt socialt beredskab. Den nærmere tilrettelæggelse af beredskabet foretages lokalt i den enkelte kommune. Den mindreåriges hjemkommune har såvel handle- som betalingspligt for surrogatanbringelse af mindreårige, forbundet med kommunalforvaltningens udøvelse af rettens afgørelse om surrogatanbringelse, jf. retsplejelovens 361, stk. 2, nr. 3. 3

4 2. Definitioner Nærværende afsnit indeholder visse definitioner, der findes at være relevante for forståelse af vejledningen. 2.1 Mindreårige Begrebet mindreårige dækker over børn og unge, som endnu ikke er fyldt 18 år. I nærværende vejledning anvendes begrebet til at betegne børn og unge som er fyldt 15 år, men endnu ikke er fyldt 18 år, idet børn under 15 år ikke kan gøres til genstand for kriminalretlig forfølgning. 2.2 Anholdelse Politiet kan anholde og sigte en person, der med rimelig grund mistænkes for en lovovertrædelse for at sikre personens tilstedeværelse og hindre kontakt med andre. Det står i retsplejelovens 350. Den anholdte skal senest inden 24 timer fremstilles for en dommer, også kaldet grundlovsforhør, eller løslades. 2.3 Opretholdt anholdelse Hvis dommeren ikke mener, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger til at tilbageholde den anholdte, men at den anholdte heller ikke skal løslades, kan dommeren beslutte, at anholdelsen skal opretholdes i 3 gange 24 timer. Det står i retsplejelovens 358. Herefter skal den anholdte igen fremstilles for en dommer, hvis ikke den anholdte forinden er løsladt. 2.4 Tilbageholdelse En sigtet kan tilbageholdes, når en dommer afgør, at betingelserne i retsplejelovens 359 eller 360 er opfyldte. Tilbageholdelsesperioden er perioden fra den mindreårige tilbageholdes på baggrund af en afgørelse truffet af retten, og indtil domfældelse er sket og fuldbyrdelsesordre foreligger, med mindre den mindreårige forinden bliver løsladt. 2.5 Tilbageholdelsessurrogat Som alternativ til tilbageholdelse i en detention eller i en anstalt kan retten beslutte, at tilbageholdelsens formål kan opnås ved mindre indgribende forholdsregler. Det står i retsplejelovens 361. Det kan f.eks. være, at den tilbageholdte skal tage ophold i egnet hjem eller institution, at man skal undergive sig psykiatrisk behandling, undergive sig tilsyn eller møde op hos politiet på bestemte tidspunkter. Det kaldes tilbageholdelse i surrogat, og det fysiske opholdssted kaldes tilbageholdelsessurrogat. Tilbageholdelse i surrogat kræver som udgangspunkt sigtedes samtykke, men retten kan undtagelsesvist beslutte det uden sigtedes samtykke. 2.6 Socialt beredskab Kommunen har pligt til at have et socialt beredskab i form af en socialvagt, der kan kontaktes af politiet i de tilfælde, hvor det er et krav, at en social repræsentant er til stede under afhøring, anholdelse eller tilbageholdelse hos politiet. 4

5 2.7 De sociale myndigheder Socialvæsenet består af en central ledelse, Naalakkersuisut, hvorunder Socialstyrelsen hører, og af en lokal ledelse, der udgøres af kommunalbestyrelserne. I det følgende anvendes begrebet De sociale myndigheder som betegnelse for den sociale forvaltning i kommunerne og Socialstyrelsen med underliggende institutioner. 5

6 3. Lovgivning 3.1 FN s Konvention om Barnets Rettigheder Komiteen for Barnets Rettigheder har i General Comments no. 10 (2007) Children s rights in juvenile justice givet dens bemærkninger til, hvorledes deltagerstaterne bør implementere Børnekonventionen. Komiteen gør opmærksom på, at barnets tarv skal komme først ved alle foranstaltninger. Fra Børnekonventionens artikel 37: Deltagerstaterne skal sikre, at: [...] c) ethvert barn, der er berøvet friheden, behandles menneskeligt og med respekt for menneskets naturlige værdighed og på en måde, der tager hensyn til deres aldersmæssige behov. Især skal ethvert barn, der er berøvet friheden, holdes adskilt fra voksne, medmindre en sådan adskillelse ikke anses at tjene barnets tarv, og skal have ret til at opretholde kontakt med sin familie gennem brevveksling og besøg, bortset fra under særlige omstændigheder; (d) ethvert barn, der er berøvet sin frihed, har ret til hurtig juridisk og anden passende bistand samt ret til at få lovligheden af sin frihedsberøvelse prøvet ved en domstol eller anden kompetent, uafhængig og upartisk myndighed og til hurtig afgørelse af enhver sådan sag. 3.2 Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation 1. Landsstyret leder og tilrettelægger administrationen af det grønlandske socialvæsen og fører tilsyn med kommunernes forvaltning af det sociale regelsæt. Stk. 2. Landsstyret fastsætter nærmere bestemmelser om omfanget og udførelsen af tilsyn. 6. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelser om alle forhold vedrørende kommunens sociale virksomhed, som ikke ved anden lovgivning er henlagt til andre myndigheder. Stk. 2. I områder uden for kommunal inddeling varetager Landsstyret de opgaver, som i en kommune varetages af kommunalbestyrelsen. 3.3 Inatsisartutlov om støtte til børn 3. [.]. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal udforme en sammenhængende børne- og ungdomspolitik og et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om omsorgssvigt mod børn, samt udarbejde en nødberedskabsplan for socialt fagligt opsyn af børn indtil anbringelse, jf. 36, stk. 3, kan finde sted. Såvel politik som beredskab skal offentliggøres på kommunens hjemmeside og revideres med højest fire års mellemrum. [.] 31. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn anbringes i Grønland, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis barnets behov ikke kan imødekommes i Grønland, og alle muligheder for passende anbringelse i Grønland er udtømte, kan der undtagelsesvis med forudgående godkendelse fra Naalakkersuisut ske anbringelse uden for Grønland. Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler for anbringelser uden for Grønland 36. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at et barn der er anbragt efter 27 eller 28 skal anbringes på en sikret afdeling af en døgninstitution. På en sikret afdeling er det 6

7 tilladt at have ydre døre og vinduer konstant aflåst. Der kan alene træffes afgørelse om anbringelse på en sikret afdeling af en døgninstitution, når: 1) barnet er mellem 12 år og 15 år, 2) har begået en grov lovovertrædelse, og 3) hensynet til barnets eller andres sikkerhed gør anbringelse på en sikret afdeling af en døgninstitution absolut påkrævet. Stk. 2. En sikret afdeling af en døgninstitution kan endvidere anvendes for børn mellem 15 år og 18 år i følgende situationer: 1) Barnet er anholdt, og anholdelsen er opretholdt med rettens afgørelse om ophold i et egnet hjem eller institution efter retsplejelovens 358, jf. 361, stk. 2, nr. 3. 2) Barnet er tilbageholdt, og retten har truffet afgørelse om ophold i et egnet hjem eller institution, jf. retsplejelovens efter 359, jf. 361, stk. 2, nr. 3. 3) Barnet er idømt dom til anstalt og tilsyn efter kriminallovens kapitel 30, dom til anbringelse i anstalt efter kriminallovens kapitel 31, eller dom til særlige støtteforanstaltninger overfor unge kriminelle efter kriminallovens kapitel 32. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor barnet var bosiddende ved anholdelsen henholdsvis tilbageholdelsen, skal i tilfælde omfattet af stk. 2, nr. 1 og nr. 2, hurtigst muligt, dog senest inden for 72 timer, fremskaffe et tilbageholdssurrogat, der af politiet vurderes sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anbringelse på en sikret afdeling i de i stk. 2, nr. 3, nævnte tilfælde. Kommunalbestyrelsen træffer i disse tilfælde endvidere afgørelse om anbringelsens længde og eventuelle vilkår, jf. Kriminallovens 153. Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor barnet var bosiddende ved anholdelsen henholdsvis tilbageholdelsen, der skal betragtes som kompetent. 3.4 Retsplejelov for Grønland 359. En sigtet kan tilbageholdes, 1) når der er begrundet mistanke om, at sigtede har begået a) en grov lovovertrædelse, eller b) en række ikke tidligere pådømte lovovertrædelser, der efter loven kan medføre anstaltsanbringelse, og 2) der samtidig a) efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen, b) efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at frygte, at sigtede på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af den foran nævnte beskaffenhed, eller c) efter sagens omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre. Stk. 2. En sigtet kan endvidere tilbageholdes, når der foreligger en særlig bestyrket mistanke om, at sigtede har begået en lovovertrædelse af en sådan særlig grovhed, at hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod. Stk. 3. Tilbageholdelse kan ikke anvendes, hvis lovovertrædelsen kun kan ventes at ville medføre bøde, eller hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens karakter og grovhed og den foranstaltning, som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig Er der begrundet mistanke om, at en person har overtrådt vilkår, som er fastsat i en dom til tilsyn eller i en afgørelse om prøveløsladelse eller prøveudskrivning eller betinget benådning, kan personen tilbageholdes, hvis retten finder, at overtrædelsen er af en sådan karakter, at der er spørgsmål om anbringelse i egnet hjem, institution eller hospital eller indsættelse i anstalt. 7

8 361. Er betingelserne for tilbageholdelse til stede, men kan tilbageholdelsens formål opnås ved mindre indgribende forholdsregler, træffer retten med sigtedes samtykke afgørelse herom. Retten kan dog undtagelsesvis træffe afgørelse herom uden sigtedes samtykke. Stk. 2. Retten kan som mindre indgribende forholdsregler træffe afgørelse om, at sigtede skal 1) undergive sig et nærmere fastsat tilsyn, 2) overholde særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, anvendelse af fritid og kontakt med bestemte personer, 3) tage ophold i egnet hjem eller institution, 4) undergive sig psykiatrisk behandling eller afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika el.lign., om nødvendigt på hospital eller særlig institution, 5) møde op hos politiet eller hos andre på nærmere angivne tidspunkter, 6) deponere pas eller andre legitimationspapirer hos politiet eller andre, 7) stille et af retten fastsat beløb til sikkerhed for sin tilstedeværelse ved retsmøde og ved fuldbyrdelsen af en eventuel dom eller 8) overholde andre af retten fastsatte vilkår Tilbageholdte anbringes i en detention eller i en anstalt, medmindre retten har truffet beslutning om mindre indgribende forholdsregler efter 361 eller anbringelse på en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark efter 371. Stk. 2. Den tilbageholdte anbringes så vidt muligt på det sted, hvor kriminalsagen behandles. Stk. 3. Anbringelse uden for en detention eller en anstalt kan ske af helbredsmæssige grunde. 3.5 Inatsisartutlov om magtanvendelse inden for det sociale område (Magtanvendelsesloven) 6. På døgninstitutioner for børn, vil der kunne ske fysisk magtanvendelse efter 5. Stk. 2. Der vil på ikke sikrede døgninstitutioner for børn endvidere kunne ske aflåsning af døgninstitutionens yderdøre om natten og undtagelsesvis i kortere perioder om dagen. Stk. 3. For et barn anbragt på en ikke sikret døgninstitution vil der kunne ske magtanvendelse i form af undersøgelse af barnets person eller opholdsrum, jf. 8. Stk. 4. For et barn anbragt på en ikke sikret døgninstitution vil der også kunne ske magtanvendelse i form af kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, jf. 13. Stk. 5. Et barn anbragt på en ikke sikret døgninstitution vil endvidere kunne holdes tilbage, i op til 14 dage, i en tilvænningsperiode, under samme betingelser som nævnt i Inatsisartutlovens På sikrede døgninstitutioner for børn, vil der kunne ske fysisk magtanvendelse efter 5. Stk. 2. For et barn anbragt på en sikret døgninstitution vil der kunne ske indgreb i form af undersøgelse af barnets person eller opholdsrum, jf. 8 og 9. Stk. 3. For et barn anbragt på en sikret døgninstitution vil der endvidere kunne ske indgreb i form af kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, jf. 13 og For børn, der efter reglerne i Retsplejelov for Grønland 361 er anbragt i sikrede døgninstitutioner i stedet for tilbageholdelse, finder retsplejelovens 379, 380 og 381, om besøg og brevveksling m.v. tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Barnet har ret til ukontrolleret brevveksling med og besøg af kommunalbestyrelserne 8

9 i barnets opholds- og hjemkommuner, Naalakkersuisut samt andre offentlige myndigheder og med medlemmer af Inatsisartut. Stk. 3. Barnet har endvidere ret til ukontrolleret brevveksling med og besøg af retten, anklagemyndigheden, politiet, Inatsisartuts Ombudsmand, Folketingets Ombudsmand, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité, Meeqqat Inuusuttullu Oqaloqatigiinnittarfiat og barnets børnebisidder. Stk. 4. Et udenlandsk barn har tillige ret til ukontrolleret brevveksling med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter, medmindre politiet af hensyn til tilbageholdelsens øjemed modsætter sig det på grund af ganske særlige omstændigheder. Hvis politiet har fastsat brevkontrol efter Retsplejelov for Grønland 380, sendes brevene gennem politiet. Stk. 5. Politiet kan af hensyn til tilbageholdelsens øjemed modsætte sig, at et barn i tilbageholdelsessurrogat fører telefonsamtaler eller anden kommunikation, eller betinge telefonsamtaler og anden kommunikation af, at samtalen overhøres, jf. dog stk Stk. 6. Barnet skal underrettes om politiets beslutning efter stk. 5 og kan forlange den forelagt for retten til afgørelse. 9

10 4. Kommunernes ansvar og forpligtelser 4.1 Fra anmeldelse til grundlovsforhør Socialt beredskab Kommunalbestyrelsen har i medfør at lov om støtte til børn 3, stk. 3, pligt til at have et socialt beredskab og en nødberedskabsplan for socialt fagligt opsyn af børn indtil anbringelse i et tilbageholdelsessurrogat kan finde sted. Kommunalbestyrelsen - i den kommune, hvor den mindreårige var bosiddende ved anholdelsen - er forpligtet til hurtigst muligt og senest inden for 72 timer efter rettens beslutning om tilbageholdelse at finde et tilbageholdelsessurrogat, som kan godkendes af politiet, og det er derfor vigtigt at starte så tidligt som muligt, så den mindreårige ikke kommer til at opholde sig på et midlertidigt anbringelsessted længere end højst nødvendigt Anholdelse og afhøring Når politiet anholder en mindreårig, er den mindreårige i politiets varetægt, og politiet har ansvaret for anholdelsens gennemførelse og bevogtningen af den mindreårige i hele anholdelsesperioden. Under anholdelsen er politiet dermed ansvarlig for den mindreåriges tilstedeværelse, og politiet kan anvende den magt, der er nødvendig for at sikre tilstedeværelsen. Politiet underretter så tidligt som muligt de sociale myndigheder - ved socialvagten - om anholdelsen af den mindreårige. Politiet oplyser, så snart det er muligt, om der er tale om en sag, hvor den mindreårige forventes fremstillet i grundlovsforhør med påstand om tilbageholdelse. Socialvagten sørger herefter for, at der er en repræsentant for de sociale myndigheder til stede under afhøring af den mindreårige, og at der også er en repræsentant, der kan være til stede under et eventuelt grundlovsforhør Udfindelse af muligt tilbageholdelsessurrogat Hvis politiet oplyser, at den unge forventes fremstillet i grundlovsforhør, tager socialvagten kontakt til Socialstyrelsen med henblik på at finde et egnet tilbageholdelsessurrogat, som kan godkendes af politiet, således at der så tidligt som muligt træffes foranstaltninger i forhold til en anbringelse, hvis retten måtte komme frem til, at den mindreårige skal tilbageholdes i surrogat Midlertidigt anbringelsessted Indtil den mindreårige bliver fremstillet i grundlovsforhør, er den mindreårige i politiets varetægt. Hvis fremstilling ikke kan ske samme dag, er det således politiets ansvar at bevogte og dermed sikre den mindreåriges tilstedeværelse. For at undgå at indsætte den mindreårige i politiets detention, som politiet ville gøre, hvis der var tale om en voksen anholdt, bistår de sociale myndigheder med at finde et midlertidigt opholdssted, som politiet kan godkende. Socialvagten kan rådføre sig med Socialstyrelsen herom. 10

11 - Døgninstitution Det bør som udgangspunkt være en døgninstitution, hvor der er mulighed for at have et sikret afsnit. Hvis politiet kan godkende det, kan det også være en døgninstitution, som ikke er sikret. I begge tilfælde er det institutionens personale, der sikrer den mindreåriges tilstedeværelse, da magtanvendelsesreglerne gælder på døgninstitutioner. - Alternative anbringelsessteder Hvis der ikke findes en døgninstitution kan det være en mulighed at anbringe den mindreårige på et hotelværelse, en hytte, et privat hjem eller andet egnet sted. Her er det politiet, der har ansvaret for at sikre den mindreåriges tilstedeværelse, men de sociale myndigheder skal være til stede i det omfang, der vurderes et behov herfor. - Anbringelse i anstalt I byer med anstalt kan det være en mulighed undtagelsesvist at anbringe den mindreårige i anstalten. Den mindreårige skal dog ifølge FNs konvention om barnets rettigheder som udgangspunkt holdes adskilt fra voksne, hvorfor denne mulighed alene bør anvendes, hvis der er tale om kortvarig anbringelse eksempelvis fra anholdelse til grundlovsforhør. I denne situation er det kriminalforsorgen, der har ansvaret for at sikre den mindreåriges tilstedeværelse, men de sociale myndigheder skal være til stede i det omfang, der vurderes et behov herfor. - Anbringelse i detention Midlertidig anbringelse i detention af mindreårige bør kun ske i yderste nødstilfælde, hvor alle andre muligheder er udtømte, og det skal ske i kortest muligt tidsrum. Det er politiet, der har ansvaret for at sikre den mindreåriges tilstedeværelse, men de sociale myndigheder skal være til stede i det omfang, der vurderes et behov herfor. Da det er det klare udgangspunkt, at detention ikke bør anvendes, når der er tale om mindreårige, udarbejder de sociale myndigheder et notat, der beskriver, at der ikke var andre muligheder. Notatet overgives til politiet til brug for dokumentation over for politiets tilsynsmyndighed Transport Politiet har ansvaret for transport af den mindreårige anholdte under hele anholdelsen. Det gælder både til og fra et midlertidigt anbringelsessted og transport til kredsretten med henblik på fremstilling i grundlovsforhør. En repræsentant for de sociale myndigheder kan deltage i transporten efter nærmere aftale med politiet. 11

12 4.2 Fra tilbageholdelse til domfældelse Når retten har afsagt kendelse om opretholdt anholdelse eller tilbageholdelse, skal den mindreårige overføres til et egnet surrogatanbringelsessted. Hvis der ikke allerede er udfundet et sted, skal dette ske hurtigst muligt og senest 72 timer efter rettens kendelse. Socialvagten i kommunen kontakter Socialstyrelsen herom. I perioden efter rettens kendelse til overførsel til surrogatanbringelsesstedet kan ske, placeres den mindreårige i stedet på et midlertidigt anbringelsessted. Det er fortsat politiet, der har ansvaret for den tilbageholdte, indtil overførsel til surrogatanbringelsesstedet er sket, men de sociale myndigheder er til stede i det omfang, der vurderes et behov herfor. Se ovenfor under afsnit 4.1. Den mindreårige overgår altså først fra at være i politiets varetægt til at være i anbringelsesstedets varetægt, når overdragelse til surrogatanbringelsesstedet har fundet sted Transport fra midlertidigt anbringelsessted til tilbageholdelsessurrogat Når den mindreårige fysisk skal overføres til tilbageholdelsessurrogatet, aftaler politiet og de sociale myndigheder den praktiske gennemførelse. De sociale myndigheder deltager i transporten, men politiet har ansvaret for bevogtning, indtil den mindreårige er overgivet på surrogatanbringelsesstedet. Politiet meddeler de sociale myndigheder, hvornår transporten skal finde sted med angivelse af dato og tidspunkt, og det kan lokalt aftales, at politiet bestiller billetter til samtlige deltagere, inklusive repræsentanter fra de sociale myndigheder. Billetudgiften refunderes efterfølgende af kommunen. I de tilfælde, hvor personale fra surrogatanbringelsesstedet afhenter den mindreårige, har politiet også ansvaret for transporten og dermed bevogtningen, men det kan efter omstændighederne aftales, at det er de sociale myndigheder, der bestiller billetterne med efterfølgende refusion i politiet. De sociale myndigheder bistår med at finde midlertidig anbringelse, som politiet kan godkende, undervejs til surrogatanbringelsesstedet, hvis der er behov for dette. Der følges de samme retningslinjer som beskrevet i afsnit Fristforlængelse i kredsretten Hvis den mindreårige skal fremstilles i kredsretten med henblik på at forlænge fristen for tilbageholdelse, inden sagen er klar til hovedforhandling, kan dette enten ske ved hjælp af video eller ved, at den mindreårige fysisk fremstilles i kredsretten. Hvis den mindreårige fysisk skal fremstilles i kredsretten på det sted, hvor forbrydelsen er begået, og hvis dette sted ikke er det sted, hvor den mindreårige opholder sig, følges de samme retningslinjer som beskrevet i afsnit vedrørende transporten. Politiet underretter de sociale myndigheder, så snart politiet får meddelelse om tid og sted for retsmødet. 12

13 De sociale myndigheder har ansvar for at finde midlertidig anbringelse, som politiet kan godkende, både undervejs til det sted, hvor retsmødet skal finde sted og under ophold på det sted, hvor retsmødet skal finde sted, hvis der er behov for overnatning eller ophold i øvrigt. Den midlertidige anbringelse foregår på et af de i afsnit nævnte midlertidige anbringelsessteder Hovedforhandling af sagen i kredsretten Sagen, hvor den mindreårige er tilbageholdt, vil på et tidspunkt skulle domsforhandles. Politiet undersøger i den forbindelse muligheden og behovet for at få sagen afviklet i kredsretten på det sted, hvor den mindreårige befinder sig i surrogat. De sociale myndigheder udarbejder efter anmodning fra politiet eller retten en begrundet udtalelse om, hvorvidt det er bedst overensstemmende med hensynet til den mindreårige at forblive der, hvor den mindreårige befinder sig i surrogat og få sagen afviklet der. Denne udtalelse skal danne baggrund for rettens beslutning om eventuel overførelse af værneting, så sagen kan behandles i kredsretten på det sted, hvor den mindreårige befinder sig i stedet for på det sted, hvor forbrydelsen blev begået. Hvis retten bestemmer, at sagen kan domsforhandles der, hvor den mindreårige opholder sig i surrogat, er det politiet, der sørger for at transportere den mindreårige fra opholdsstedet til kredsretten, og det er politiet, der sikrer den unges tilstedeværelse under hovedforhandlingen. Der skal være en repræsentant for de sociale myndigheder til stede under hele forløbet. Politiet underretter de sociale myndigheder, så snart politiet får meddelelse om tid og sted for retsmødet. Hvis sagen behandles ved hjemting (det sted, hvor forbrydelsen er begået eller det sted, hvor den mindreårige hidtil har boet), meddeler politiet, så snart sagen berammes, tidspunktet for hovedforhandlingen til de sociale myndigheder. Fremgangsmåden ved transporten til hjemtinget er som beskrevet under afsnit 4.2.1, således at den praktiske gennemførsel aftales mellem politiet og de sociale myndigheder. Det er således politiet, der står for bevogtning under transporten, og de sociale myndigheder deltager på hele rejsen. Det kan aftales lokalt, hvem der bestiller billetter for alle deltagere på rejsen med efterfølgende refusion. De sociale myndigheder sørger for at finde et midlertidigt opholdssted til den mindreårige for hele den periode, som hovedforhandlingen varer. Der følges de samme retningslinjer som beskrevet i afsnit 4.1.4, dog således at de sociale myndigheder nu har ansvar for at finde midlertidig anbringelse, som politiet kan godkende, både undervejs til det sted, hvor retsmødet skal finde sted og under ophold på det sted, hvor retsmødet skal finde sted, hvis der er behov for overnatning eller ophold i øvrigt. 13

14 . 4.3 Efter dom Når kredsretten har afsagt dom i sagen, kan dommeren bestemme, at den mindreårige skal fortsætte med at være tilbageholdt, indtil fuldbyrdelse kan ske, dvs indtil Kriminalforsorgen eventuelt i samarbejde med de sociale myndigheder, har besluttet, hvor den idømte foranstaltning skal fuldbyrdes. Dommeren kan også bestemme, at den mindreårige skal være fortsat tilbageholdt, hvis dommen ankes Hvis dommen ikke ankes. Udgangspunktet vil typisk være, at den dømte mindreårige transporteres tilbage til det tilbageholdelsessurrogat, der har været benyttet indtil hovedforhandlingens start. Det er politiet, der sørger for transporten og bevogtningen undervejs, men de sociale myndigheder deltager på samme måde som ved transporten til stedet, hvor hovedforhandlingen fandt sted, og det er de sociale myndigheder, der sikrer, at det er aftalt, at den dømte skal tilbage til samme surrogat. Hvis det ikke kan lade sig gøre, påhviler det de sociale myndigheder at finde et egnet tilbageholdelsessurrogat, indtil fuldbyrdelse kan finde sted Hvis dommen ankes. I tilfælde af, at dommen ankes, følges den samme fremgangsmåde som i Politiet underretter de sociale myndigheder, så snart politiet får meddelelse om tid og sted for retsmødet. Hvis ankesagen berammes til hovedforhandling i Grønlands Landsret i Nuuk, kontakter de sociale myndigheder i den mindreåriges hjemkommune Kommuneqarfik Sermersooq med henblik på at udfinde et midlertidigt anbringelsessted under ankesagen. Den praktiske gennemførsel aftales indbyrdes mellem kommunerne, således at der er en repræsentant for de sociale myndigheder til stede under hele retssagen, og således at det på forhånd er aftalt, hvor den mindreårige skal opholde sig midlertidigt. Der følges de samme retningslinjer som for anbringelse i midlertidigt anbringelsessted under hovedforhandlingen i kredsretten som beskrevet under afsnit

15 4.4 Surrogatanbringelse uden for Grønland Udgangspunktet er, at den mindreårige skal anbringes i Grønland. Hvis barnets behov ikke kan imødekommes, og alle muligheder for passende anbringelse i Grønland må anses for udtømte, kan der undtagelsesvist ske anbringelse uden for Grønland. Kommunalbestyrelsen skal i disse tilfælde indhente godkendelse fra Naalakkersuisut (Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet) I vurderingen af barnets behov indgår blandt andet politiets sikkerhedsmæssige vurdering af, om barnet er til fare for sig selv, til fare for andre eller der er en høj flugtrisiko m.m. For så vidt angår transport til anbringelsesstedet gælder de samme regler som beskrevet i de tidligere afsnit, hvor det er politiet, der står for transporten samt at sikre den mindreåriges tilstedeværelse, indtil den tilbageholdte er overgivet til tilbageholdelsessurrogatet. 4.5 Løsladelse Hvis den mindreårige løslades af politiet under sagen, sørger politiet for at bestille billet tilbage til det sted, hvor den mindreårige blev anholdt. Politiet sørger ligeledes for eventuel overnatning, indtil rejsen kan gennemføres. Politiet ledsager ikke den løsladte på rejsen. De sociale myndigheder underrettes om løsladelsen så hurtigt som muligt og foretager det videre fornødne, hvis der er behov for bistand i forbindelse med rejsen eller eventuel anden opfølgning. 15