Projektbeskrivelse: Vuggestueliv og vuggestuepædagogik

Transkript

1 Projektbeskrivelse: Vuggestueliv og vuggestuepædagogik et aktionslæringsprojekt i Fredericia kommune Baggrund Vuggestuepædagogik er i øjeblikket i fokus. De første års altafgørende betydning for barnets udvikling og trivsel har på den ene side været med til at fremhæve, hvor vigtigt det pædagogiske arbejde er i vuggestuer og vuggestuegrupper, og vigtigheden af, at kvaliteten af det pædagogiske arbejde er i orden, er blevet påpeget. Når barnet begynder i vuggestuen er det barnets første skridt på en lang vej gennem en institutionaliseret barndom og det er vigtigt, at denne begyndelse går godt, således at barnet trives, fungerer, deltager aktivt i udformningen af sit liv og barnets kompetencer og færdigheder får mulighed for at udvikle sig i et gunstigt, anerkendende læringsmiljø. Formål For at støtte arbejdet med vuggestuepædagogikken yderligere i en systematisk, målrettet og reflekteret retning, igangsættes et aktionslæringsprojekt, der har til formål at styrke det pædagogiske personales didaktiske kompetence og daglige arbejde med børnene. Det er hensigten at udvikle vuggestuepædagogikken i de deltagende institutioner og samtidig opsamle erfaringer og viden omkring de særlige opgaver, der stiller sig i det pædagogiske arbejde med de 0-3 årige. Netop et aktionslæringsforløb, hvor der arbejdes konkret med udgangspunkt i den daglige praksis, er oplagt til at opfylde disse formål. Det 0-3 årige barn 0-3 års alderen er en helt central livsfase og det pædagogiske personale har i denne forbindelse til opgave at skabe rammer for et godt barndomsliv og et positivt læringsmiljø i dagtilbuddet så børnene kan udvikle sig og trives. Børn træder ind i livet med det grundprojekt at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Et selvdannelsesprojekt, som forudsætter udviklingsstøtte fra de centrale voksne i barnets liv. Udviklingsstøtte til at fastholde og videreudvikle dette projekt.

2 Et godt 0-3års liv, som understøtter børnenes identitetsudvikling, forudsætter gode muligheder for fordybelse i leg, fællesskaber, kammeratskaber og relationer til andre børn og voksne i dagtilbuddet. Det er en af det pædagogiske personales centrale opgaver at skabe tid, rum og plads til denne fordybelse. Vigtig læring finder sted allerede fra starten af det spæde liv og dagtilbuddene indgår som et centralt læringsmiljø i børnenes hverdagsliv. Det er vigtigt, at dagtilbuddene arbejder bevidst, reflekteret og systematisk med børnenes trivsel og læreprocesser ud fra en forståelse af og viden om, hvordan børn lærer, trives og udvikler sig. 0-3 årige børn er i høj grad kropslige og sanselige væsener. De lærer gennem de forskellige sanser, og de tilegner sig viden og erfaringer gennem aktive handlinger. Sansernes beredskab i forhold til læreprocesser afspejler sig i deres opmærksomhed, som til tider er årvågen, mens de andre gange er mindre modtagelige for nye indtryk eller bearbejdning af disse indtryk. Børn er forskellige og har forskellige sansemæssige disponeringer og er derfor også forskellige i deres tilgang til læring. Mens nogle børn er særdeles visuelt orienterede, er andre auditivt orienterede osv., men generelt set er den taktile sans, berøringssansen, meget stærk hos de 0-3årige. De lærer ved at være i direkte omgang med og kunne mærke og afprøve i praksis, ligesom børn har brug for, at det pædagogiske personale handler med og viser, hvad de mener, vil have, ikke vil have og hvordan dette og hint skal gøres etc. Læring gennem handling er et kardinalpunkt i specielt småbørns måde at tilegne sig erfaring og viden på. Erfaringsdannelsen sker, når børnene afprøver deres ideer i praksis og lærer hvordan omverdenen, både den fysiske verden og de øvrige personer, reagerer på deres initiativ. Det har tillige stor betydning for børns læreprocesser, at de oplever en meningsfuldhed og relevans i den konkrete situation. Oplevelse af meningsfuldhed hænger fundamentalt set sammen med det enkelte barns selvdannelsesprojekt og vigtige succeskriterier i denne sammenhæng er barnets flow- oplevelser: engagement, lyst, nydelse og glæde. Manglende meningsfuldhed kan således hæmme barnets adgang til en tilstand af årvågen opmærksomhed og produktive læreprocesser, det kan manglende opfyldte basale behov imidlertid også, eksempelvis sult eller træthed. Det pædagogiske arbejde Det pædagogiske personales fornemmeste opgave er at give udviklingsstøtte til børnenes selvdannelsesprojekter og handleevne og skabe læringsmiljøer, som giver grobund for børnenes flowoplevelser i hverdagslivet som det udspiller sig i de tre læringsrum: Rutinerne, børnekulturen og aktiviteterne.

3 Hverdagsrutinerne. Hverdagsrutinerne fylder meget i vuggestuelivet og pædagogikken og er meget vigtige for børnenes udvikling. Modtagelsen af børnene og deres forældre om morgenen, bleskiftpædagogikken, måltiderne, putning, opvågning, afhentning af forældrene igen, og videregivelse af informationer og dialog og samarbejde omkring barnet. Børnekulturen. Er ligeledes et særdeles centralt rum i en vuggestuepædagogik da børnene er i fuld gang med at danne sig selv og deres identitet og lære sig selv og sine muligheder og behov og de andre børns ditto at kende gennem leg og udforskning. Børnekulturen kan vi kalde det rum som børnene har at gøre godt med på egen hånd, med de voksne på sidelinjen, hvad enten det er voksne i tilbage-, side, eller frembevægelse. Hvor børnene udforsker og eksperimenterer og udfolder sig på egen hånd og i forskellige børnefællesskaber. Og øver sig i at finde ud af hvad jeg kan og vil og har lyst til og behov for at få udtrykt, selv og sammen med de andre børn og skabe selv og identitet og menings- og betydningsdannelse på egen og fælles børnehånd. Aktivitetspædagogikken. Aktivitetspædagogikken må nødvendigvis tænkes anerledes end i en børnehavesammenhæng da børn i denne aldersgruppe kun i mindre omfang og i mere begrænset udstrækning kan deltage lyst- og meningsfyldt i voksenstyrede aktiviteter. Det er imidlertid vigtigt at introducere og arbejde med forskellige pædagogiske aktiviteter, kulturtraditioner og udflugtsmål også for de 0-3 årige. I disse sammenhænge kan børnenes lærelyst og interesse for omverdenen næres ved, at de introduceres og genintroduceres til nye steder, traditioner, beskæftigelsesmaterialer, udtryksformer og mulighed for deltagelse i nye fællesskaber. Det pædagogiske personale har til opgave at sørge for en bred orientering mod alle tre læringsrum. Læreplanslovens 6 læringstemaer: Den almene personlighedsudvikling, de sociale kompetencer, de sproglige kompetencer, kropslige kompetencer, natur- og naturforståelse og kulturelle udtryksformer og værdier er repræsenteret i alle tre læringsrum. En central del af det pædagogiske personales arbejde er målrettet og systematisk iagttagelse og refleksion over børnenes og børnegruppernes trivsel, funktion samt udviklings- og læreprocesser: hvordan de forskellige børn og børnefællesskaber har det og fungerer i hverdagen i vuggestuen, og hvilke udviklings- og læreprocesser de er optaget af og tager livtag med. Samt det pædagogiske personales egne handlinger og positioner i samspillet og konflikterne med og mellem børnene. Opmærksomheden i iagttagelse og refleksion skal rettes mod børnenes trivsel, behov, deltagelsesmuligheder, handleevne, opmærksomhedstilstande, læringstilgange og flowoplevelser: engagement, lyst, nydelse og glæde. Formålet med iagttagelse og refleksion er at øge egne pædagogfaglige kompetencer med henblik på at blive stadig bedre til at skabe gode læringsmiljøer og børneliv for børnene. Det pædagogiske personales iagttagelse og refleksion skal rette sig mod alle tre overordnede niveauer i pædagogikken: Relationer og kommunikation, men også mod hverdagens organisering

4 og struktur samt fysiske rammer og indretning i relation til læringsforståelse, pædagogiske mål og værdier: Relationer og kommunikation Organisering og struktur Fysiske rammer og indretning Alle tre niveauer i pædagogikken har både hver for sig og tilsammen, stor betydning for vuggestuebørnenes hverdagsliv og læreprocesser i institutionen. Hvilke relationer de indgår i, kvaliteten af disse, og hvilke kommunikationsformer de møder og får støtte til at udvikle. De måder hverdagen, børnegrupperne og de voksnes arbejde organiseres og struktureres på, samt de måder de fysiske rammer er, fungerer og bliver brugt på, herunder de måder, der indrettes på i de forskellige rum i institutionen. Der findes grundlæggende tre forskellige grundpositioner i pædagogisk arbejde i relation til børns læreprocesser: Gå foran, gå ved siden af, gå bagved. Nogle gange skal det pædagogiske personale tage initiativer og være aktive kulturbærere, andre gange skal personalet reagere på børnenes initiativer, træde ind i dem og deltage i dem på lige fod og atter andre gange skal de voksne holde sig tilbage og give plads til børnenes egne initiativer og afprøvninger. De tre positioner er aktive på hver sin måde, men valg af position kræver afstemthed i forhold til det enkelte barn og børnefællesskab, en vurdering af handlinger og relationer i den enkelte situation. Uanset grundposition handler det om at afklare forholdet mellem at støtte, udfordre og guide børnene. Sensibilitet og evnen til at afkode og skelne mellem børnene og deres forskellige behov står centralt i arbejdet, at lærings- og udviklingsdifferentiere. Endnu et centralt felt i vuggestuepædagogik er forældresamarbejdet, der er af særdeles afgørende betydning for både børn, forældre og personale. Det er vigtigt, at der opbygges en ligeværdig relation, der bygger på dialog og gensidighed mellem forældre og det pædagogiske personale, således at kommunikationen kan flyde så frit som muligt mellem barnets to vigtigste verdener. Aktionslæring I et aktionslæringsforløb vælger det pædagogiske personale et område af hverdagen i institutionen, hvor det pædagogiske personale arbejder med at udvikle og forandre det pædagogiske arbejde med børnene. Aktionslæringsforløbet skal have fokus på det pædagogiske personales tilrettelæggelse af rammerne for børnenes hverdagsliv i institutionen

5 Det skal være et centralt tema i vuggestuepædagogik, eksempelvis læring og omsorg, tryghed, tillid og mulighed for indflydelse, tilknytning og selvafgrænsning, krop og bevægelse, sprog og kommunikation, leg, identitet og fællesskaber, mål og indretning og forældresamarbejde. Formålet er dobbelt: At bidrage til pædagogisk udvikling i institutionen samt med fokus på børnene at understøtte det pædagogiske personales didaktiske kompetence. Et centralt succeskriterie for aktionslæringsforløbet vil være at aktionerne implementeres og bliver en del af det videre arbejde i vuggestuerne. Aktionslæringsforløbene understøttes af konsulentbistand i institutionerne. Kompetenceudviklingen foregår således sammen med personalet ude i institutionerne. Hver vuggestue får tildelt et bestemt antal konsulenttimer som en ressource de kan trække på, og som aftales efter behov i den enkelte vuggestues aktionslæringsforløb og i samarbejde med konsulenten. Der er således tale om et kompetenceudviklingsprojekt, der udvikler praksis i praksis. I bilag 1 gennemgås hvordan et aktionslæringsforløb konkret udformes af den enkelte personalegruppe i vuggestuen. Projektforløb Aktionslæringsforløbet er af 8 måneders varighed. Eksempelvis med opstart i september 2012 og afslutning i maj Projektet begynder med et fælles fyraftensmøde for de deltagende vuggestuer, og afsluttes med et fælles fyraftensmøde, hvor erfaringerne fra vuggestuernes aktioner formidles i et forskningsmæssigt perspektiv. Der vil efterfølgende blive udarbejdet en rapport, hvor erfaringer og viden vil blive opsamlet og formidlet. Hver enkelt deltagende institution vil modtage konsulentbistand 6 gange af 3 timer i forløbet. Konsulentbistanden vil finde sted i tidsrummene 9-12, og

6 Litteraturliste Ahlmann, Lise: Bevægelse og udvikling, Gyldendal Akademisk, Ahlmann, Lise: Indlært hjælpeløshed, Frydenlund, Ahlmann, Lise: Leg og bevægelse, Frydenlund, Ahrenkilde, Annegrethe et al: Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed, Frydenlund, Bae, Berit: Medlæring ved måltidet, i: Poulsgaard, Kirsten og Liberg, Ulla (red.): Forskning i pædagogisk praksis, Akademisk forlag, Björklund, Elisabeth: Vuggestuebørns møde med fortællinger, billeder, tekst og tegn, i: Poulsgaard, Kirsten og Liberg, Ulla (red.): Forskning i pædagogisk praksis, Akademisk forlag, Brodin, Marianne og Hylander, Ingrid: At blive sig selv, Hans Reitzels forlag, Broström, Stig, Herring, Hanne og Nielsen, Susanne Nellemann: Liv og læring i vuggestue, Dafolo, Emilson, Anette og Johanson, Eva: Kommunikation af værdier til børn, i: Poulsgaard, Kirsten og Liberg, Ulla (red.): Forskning i pædagogisk praksis, Akademisk forlag, Hare, Jytte, Liberg, Ulla, Nielsen, Marianne: Små børns samspil og etik, Vera, nr.34, Hart, Susan: Hjerne, samhørighed, personlighed introduktion til neuroaffektiv udvikling, Hans Reitzels Forlag, Højholt, Charlotte, Maja Røn Larsen og Anja Stanek: Børnefællesskaber om de andre børns betydning, Forlaget Børn & Unge, Johansson, Eva: Små børns etik, Hans Reitzels Forlag, Krogh, Suzanne og Smidt, Søren: Anerkendelse og iagttagelse i børnehøjde, Dansk psykologisk forlag, Løkken, Gunvor: Toddlerkultur, Hans Reitzel, Pedersen, Trine, Kofoed- Nordentoft, Nanna og Olsson, Janne: Aktionslæring i dagtilbud, UCC, 2010.

7 Plauborg, Helle og Andersen, Jytte Vinther og Bayer, Martin: Aktionslæring læring i og af praksis, Hans Reitzels Forlag, Poulsgaard, Kirsten: Pædagogisk inspiration fra ny forskning om børns relationer og venskaber, I: VERA, nr.53, Poulsgaard, Kirsten: At forske i egen praksis, i: Poulsgaard, Kirsten og Liberg, Ulla (red.): Forskning i pædagogisk praksis, Akademisk forlag, Sigsgaard, Erik, Haslund, Rie, Madsen, Rikke Sværke,: De mindste, Hans Reitzels Forlag, 2009

8 Bilag 1 Formulering af et aktionslæringsforløb trin for trin: Først udvælges et tema. Valget kan bestemmes af i forvejen udpegede eller selvvalgte fokuspunkter/indsatsområder. Endvidere kan valget træffes på baggrund af nogle oplevede problemer eller vanskeligheder, og/eller være bestemt af interesse og lyst til fordybelse i og udvikling af et bestemt tema. Temaet skal være konkret og en genkendelig del af dagligdagen og praksis i institutionen, og arbejdet med temaet skal sigte på at blive en integreret del af hverdagens praksis når forløbet er afsluttet. Før det konkrete forløb planlægges, foretages en række overvejelser, som kan bidrage til at konkretisere og tydeliggøre indholdet af temaet. Det drejer sig om overvejelser, som kan bidrage til at skabe en bred og faglig nuanceret forståelse af indholdet i temaet: 1. Overvej hvordan temaet forholder sig til områdets grundplan og institutionens praksisplan. 2. Overvej hvordan temaet forholder sig til Fredericia kommunes politik på daginstitutionsområdet. 3. Overvej hvorledes forløbet vil se ud fra børnenes perspektiver: Hvad skulle børnene gerne opleve? Hvordan vil det se ud fra børnenes perspektiver, positioner, behov og interesser? Hvilken betydning vil det få for børnenes liv og hverdag i institutionen? 4. Overvej på hvilken måde forældrene skal inddrages/orienteres i forhold til forløbet: Er der områder, hvor forældrene kan inddrages, medvirke eller deltage? Begynd herefter arbejdet med at konkretisere, hvorledes aktionslæringsforløbet skal organiseres og gennemføres, og hvilke pædagogiske metoder, der skal anvendes i forløbet, samt hvilke mål, der skal arbejdes hen imod i forløbet. Opstil nogle tydelige mål for forløbet. Målene kan både rette sig mod børnene, personales arbejde, fysiske rammer og indretning samt organisering af hverdagen og forskellige samarbejdsrelationer: Internt i personalegruppen, med forældre, i relation til områdesamarbejdet o.a.

9 Udarbejd en plan over, hvem der gør, hvad, hvornår, og hvordan i forløbet og disponér efter de fastsatte tidsgrænser, og at forløbet skal kunne omsættes til daglig praksis efterfølgende. Hellere et mindre overskueligt projekt, som kan gennemføres, afsluttes og blive en integreret del af hverdagen end et stort forkromet ambitiøst projekt, som kan være svært at gennemføre, konkretisere og fastholde. Tag endvidere stilling til, hvornår og hvordan I vil evaluere arbejdet i forløbet. Konsulenten er behjælpelig med at skriftliggøre tema, mål, metode, valg af handle- og tidsplan samt evaluering i en samlet plan for forløbet.