Status for Grønne Områder, Vand og Natur

Transkript

1 Status for Grønne Områder, Vand og Natur TMU oktober 2017 Sag: G GRØNNE OMRÅDER Grundlaget for drift af Grønne Områder Juni 2016 vedtog Kommunalbestyrelsen Kvalitetsbeskrivelser for drift af Grønne Områder. Kvalitetsbeskrivelserne danner, sammen med registreringskort over de grønne områder, grundlaget for driften. Siden vedtagelsen er iværksat en grundig gennemgang og opdatering af de registrerede områder. Det forventes at kortmaterialet er opdateret ved udgangen af Med budgetvedtagelsen i 2016 besluttedes en besparelse ved Omstilling og Effektivisering på driften af græsklipning samt afhændelse af ha grønne områder fra Som grundlag for en prioritering, af hvilke arealer der skal afhændes og hvordan midler til de grønne områder skal prioriteres, blev det vedtaget at udarbejde en Parkstrategi. Arbejdet med denne starter op snarest og kommunalbestyrelsen vil blive involveret i arbejdet dermed. Ændret drift af græsarealer Første etape af ovennævnte besparelse er udmøntet i 2017 med en reducering i græsklipningen. Besparelsen på græsklipning betyder at driftsindsatsen på visse græsarealer er ændret. Det betyder at flere arealer fremover er naturgræs og klippes 1 gang årligt, mod tidligere gange. Følgende større steder er driften ændret: Hans Rasmussens Have, Faaborg, Floravænget/Kløvervej Faunavænget/Næråparken, Årslev Ferritslev bypark Vinkelvej, Sdr. Nærå Arealer v. Odense å i Nr. Broby Rugagervej v. Faaborg Stadion 1/6

2 Driftsændringen har givet anledning til en del dialog med borgerne i de berørte områder, og har overordnet set været en god proces. Forandringen har dog kunnet give anledning til misforståelser og ønsker om at prioritere anderledes. Dialogen har derfor været vigtig og løsninger på udfordringer er fundet. Folderen om NATURgræs har været god til at fortælle alle berørte og interesserede om de forskellige typer græs og deres funktioner i landskabet. En botanisk gennemgang af græsarealerne ved Hans Rasmussens Have (billede) og Floravænget/Kløvervej Faunavænget/Næråparken viser at området ved Hans Rasmussens Have har potentiale til at udvikle sig til en god sommerfuglelokalitet. Dette bliver formidlet ud til borgerne i området og der findes en løsning, med både hensyntagen og plads til natur såvel som ophold. Gadekær I 2016 blev gadekærene i Haastrup og Nr. Søby restaureret. I Haastrup blev gadekæret oprenset for slam og grøde, mens der i Nr. Søby bl.a. er gensat en kvadrestensmur. Begge steder med stor opbakning fra de lokale. I Haastrup arbejdes der lokalt videre på at erstatte et gammelt trådhegn ved gadekæret med et nyt gelænder, der understøtter fortællingen om gadekæret. I 2017 bliver Avernakø gadekær udstyret med et overløb, så gadekæret ikke løber over sine bredder og oversvømmer de omkringliggende bevaringsværdige huse. De akutte projekter med oprensning af slam er omkostningstunge, og derfor realiseres kun et af disse projekter om året. Derudover udføres sideløbende mindre projekter med lokale aktører i relation til gadekærene. Det være sig alt fra beskæring af mindre buske samt nedskæring af siv mm., hvor kommunen efterfølgende sørger for at bortskaffe grenaffald, til opfriskning af inventar med maling af gelændre eller opsætning af borde-bænkesæt. Der er stadig stor interesse for projektet, og løbende kommer nye ønsker om projekter. Projekterne er af stor forskellighed, og hvert projekt har lokale borgere som initiativtagere og deltagere. Legepladser December 2016 blev 1. etape af en jernalderlege- og aktivitetsplads ved Ringe sø etableret. Initiativtagerne til projektet har fundet finansiering til 2. etape af projektet, som forventes realiseret i efteråret Tilsvarende er der et tæt samarbejde med lokalrådet i Vester Aaby omkring renovering af deres legeplads. Legepladsen er finansieret via Landdistriktspuljen, bestillingskroner fra Parker og Grønne områder og en høj grad af frivillig arbejdskraft fra beboerne i Vester Aaby. Strande De offentlige badestrande drives primært af kommunen. Ved Horne Sommerland skulle en badebro være opsat før sæsonen Entreprenøren trak sig dengang fra opgaven i sidste øjeblik, og badebroen blev i stedet opsat i foråret /6

3 VAND Vådområdeindsatsen Siden 2010 har kommunen arbejdet med at etablere vådområder i oplandene til Odense Fjord, Lillebælt (Helnæs Bugt) og Storebælt (Holckenhavn Fjord). Et arbejde som fortsætter i årene fremover. Vådområdeindsatsen koordineres i Vandoplandsstyregrupper med tilhørende politisk styregruppe. Vådområderne skal omsætte kvælstof således det ikke udledes til sårbare kystområder. Vådområdeindsatsen er inddelt i perioder med forskellige kvælstofkrav. Under vandplan 1 ( ) arbejder vi fortsat med realiering af et vådområde langs Odense Å v. Hillerslev (billede) og et ved Pederstrup Bæk. Vådområderne langs Horne-Mølleå og Sallinge Å er realiseret i forbindelse med vandplan 1. I relation til Vandområdeplanen ( ) har kommunen 5 igangværende forundersøgelser. Der udarbejdes tekniske forundersøgelser, som efterfølgende præsenteres for lodsejerne. Først herefter vurderes det om der skal ansøges om midler til realisering. Kommunen har samlet set indmeldt 13 mulige nye undersøgelsesområder til de 4 Vandoplandsstyregrupper. Vandløbsrestaurering I efteråret 2016 fik vi fjernet 9 spærringer i Skelbækken, Posebækken/Nydamsbækken/Tørringebækken, Sallinge Å og Albækken. I efteråret 2017 fjernes yderligere 4 spærringer i Hattebæk (billede), Holme Bæk, Grimled Bæk og Hellerup Å. Spærringer i vandløbene fjernes for at skabe fri eller bedre passage for fisk og smådyr. Kommunen er dermed næsten helt i mål med indsatserne udpeget i Vandplan 1. I 2018 påbegyndes arbejdet med at indfri indsatserne udpeget i Vandområdeplanen. Som et led i Fødevare- og Landbrugspakken er Vandrådsarbejdet nu i gang. Vi tager del i alle fire vandråd på Fyn. Vandrådets opgave er at bistå kommunerne i arbejdet med at kvalificere afgrænsning og udpegning af vandløb i Vandområdeplanen. Udvalget præsenteres for Vandrådenes indstillinger senere på året, inden kommunens indstilling indsendes til Miljøstyrelsen ved årsskiftet. Vandrådene består af interessenterne omkring vandløb og der er ligeledes tilknyttet politiske styregrupper. Revision af vandløbsregulativer I 2016 blev Fællesbestemmelser for offentlige vandløb vedtaget. Samtidig blev særbestemmelser for ét vandløbsregulativ vedtaget. I 2017 indstilles yderligere 6 vandløbsregulativer til godkendelse. I 2018 fortsætter arbejdet med at revidere vandløbsregulativer. Nedklassificering af vandløb I 2016 blev ca. 50 km vandløb nedklassificeret til private vandløb, hvormed vedligeholdelsen overgår til bredejerne. 17,3 km vandløb blev påklaget, og kommunen forestår, som beskrevet i de gældende vandløbsregulativer, vedligeholdelsen, indtil klagemyndigheden træffer afgørelse. Samlet set giver det et ekstraordinært stort træk på vandløbsvedligeholdelseskontoen i 2017, hvilket også gjorde sig gældende i /6

4 NATUR Natura generationsplanerne ( ) Siden 2012 har kommunen arbejdet på at realisere de kommunale 1. generations Natura handleplaner for de 9 Natura 2000-områder, der helt eller delvist er beliggende i kommunen. Hovedindsatsen er gennemført i form af EU-LIFE projekter for Bøjden Nor (afsluttet) samt LIFE70 for Arreskov Sø, Brahetrolleborg (Brændegård sø) og Storelung, der alle tre afsluttes i Hvert år plejes desuden særligt udvalgte og meget sjældne naturtyper som en del af indsatsen i tæt dialog og samarbejde med lodsejerne: Rydning af vedopvækst på Igelsø mose - Lille værdifuld hængesæk/mose (Holstenshuus) Rydning af vedopvækst på Nybo mose - Mindre højmose (Brændegård Sø) Rydning af vedopvækst/hjælp til dyreholdere - Store rigkær (Arreskov Sø) LIFE70 - EU medfinansieret Natura 2000-projekt I perioden er FMK og 8 samarbejdspartnere ansvarlige for EU projektet LIFE70. Projektet omhandler sjældne våde naturtyper som rigkær og højmoser. Kommunen arbejder i projektet med Natura 2000-områderne Brahetrolleborg - Brændegård Sø, Arreskov Sø og Storelung. Alle projekter i fin fremdrift og med følgende status: Brændegård Sø (afsluttet) o Genskabelse af 24 ha rigkær o Sikring af pleje med græssende kvæg o Småjustering af projekt fx ændring i vandstand. Arreskov Sø (afsluttes 2017) (billede) Aftale om realisering af sidste projektområde i nordenden af Arreskov Sø: o Rydning af ca. 12 ha mose inkl. efterbehandling skal sikre fremadrettet rentabel pleje. o Etablering af græsningsfaciliteter på ca ha. o Udtagning af ca. 5 ha omdriftsjord skal sikre en rentabel pleje. Storelung (afsluttes 2017) Aftale med 50 lodsejere om at hæve vandstanden i højmosen Storelung: o Etablering af stryg i Raunsbækken sikrer en hævning af vandstanden i Storelung. o Etablering af membran + pumpestation sikrer de tre huse beliggende ved mosen. o Etablering af 2 vandhuller. o Flytning af Raunsbækken. o Rydning af 14 ha moseflade for genvækst af primært birk og pil (årlig begivenhed). 4/6

5 Life Semiaquatic - EU medfinansieret Natura 2000-projekt Et tværnationalt EU projekt ( ), hvor kommunen fik mulighed for at blive partner og derved skaffe medfinansiering til realisering af Natura 2000-handleplanen for den vestlige del af Avernakø. Aftale indgået med lodsejer om ekstensivering af 9-12 ha omdriftsjord Etablering af 9-12 ha græsningsfaciliteter Udgravning og oprensning af 5-7 vandhuller generationsplanerne ( ) De nye planer var i høring fra 20. oktober 15. december Herefter blev de vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 3. april 2017 og udsendt den 20. april Indsatsen i planerne består primært af hjemsøgning af eksterne midler til realisering af projekter, som støtter op om de igangværende indsatser i LIFE70 projektet. Ved at udvide og sammenkæde de eksisterende projektområder, sikres en bæredygtig udvikling for naturen med hensyntagen til de enkelte landmænds økonomi. Følgende projekter er fuldt finansieret af landdistriktsprogrammet: Etablering af græsningsfaciliteter på 30 ha natur til pleje af værdifulde rigkær samt sammenkædning af eksisterende naturområder, Bollelung og Gærup, ved Arreskov Sø. Naturprojekter udenfor Natura 2000 Naturplejeprojekt ved Falsled I sommerhusområdet i Falsled ligger et værdifuldt naturområder på 7 ha. Tidligere har området huset sjældne planter og padder, men var tilgroet i tagrør pga. manglende pleje. Der er etableret græsningsfaciliteter og truffet aftale med en lokal dyreholder om afgræsning med kreaturer. Efter første græsningssæson fremstår området nu lysåbent til stor gavn for fauna og flora (eneste lokalitet med nikkende kobjælde i FMK). Desuden er etableret offentlig adgang, der styrker de nærrekreative værdier for borgere og turister i sommerhusområdet, Faldsled og ved Det Blå Støttepunkt på Milling Klint. Naturplejeprojekter ved Brobyværk Surmosen: Et stort sammenhængende eng- og moseområde på ca. 50 ha. Græsningsfaciliteter på ca. 25 ha er etableret hvor den sjældne orkide maj gøgeurt er generelt forekommende. I efteråret 2017 etableres 1-2 vandhuller og arbejdes på en løsning, for genåbning af det rørlagte vandløb Surmosebækken (sideløb til Odense Å). Sideløbende arbejdes på at kunne etablere et stiforløb fra Brobyværk til Surmosen. Naturplejeprojekt langs Odense Å: Græsningsprojekt midt i Brobyværk, der omfatter retablering af ca. 7 ha græsningsfaciliteter med offentlig adgang. Projektet kan sammenkæde de eksisterende stier i Brobyværk og give adgang til brednære arealer. Administration af naturbeskyttelseslovens 3 I forlængelse af statens eftersyn af beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3 modtog kommunen i 2014 fra staten i alt 345 potentielle overtrædelser af beskyttelsen, som kommunen som myndighed skulle forholde sig til og håndhæve. Arbejdet er næsten fuldført og kun en enkelt sag mangler at blive lukket. Beskyttede diger Ved beskyttede sten- og jorddiger i det åbne land, har kommunen kompetence til at meddele dispensation, herunder også lovliggørende dispensation (digegennembrud mv.). Håndhævelse i forhold til ulovligt nedlagte diger ligger hos Kulturarvsstyrelsen. Staten har haft et efterslæb i håndhævelsen, og der er således kommet mange ansøgninger om lovliggørende dispensation som kommunen nu skal behandle over den kommende tid. 5/6

6 Udviklingsprojekt Fynsk Naturkød FMK er en af initiativtagerne til et spændende helhedstænkende projekt, der skal skabe flere arbejdspladser, øget livskvalitet, fælleskab og værdifuld natur på Fyn. Projektet arbejder på at gøre naturpleje til en rentabel forretning for landmænd samt sideløbende sikre at fødevareproduktion kobles med oplevelser/formidling/viden. Styregruppen er tilsvarende en sammensætning af producenter, detailbranche, kommuner samt uddannelsesorganisationer. Projektet er i god tråd med FMK s naturprojekter og strategier, og det forventes samarbejdet vokser over de kommende år. Billedet viser Løgismose på besøg hos producent ved Arreskov Sø. Naturkapital i FMK I januar 2017 har Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Århus Universitet udgivet en oversigt over naturkapitalen i landets kommuner. I opgørelsen har FMK en lav naturkapital og ligger væsentligt under landsgennemsnittet. Vurderingen af naturkapital bygger bl.a. på: Naturregistreringer Ekspertvurderinger af rødlistearters udbredelse Strukturelle faktorer som arealudnyttelsen, sammenhæng, geologi m.m. I FMK har fokus de senere år været på at skabe ny natur samt skabe større og mere sammenhængende naturområder. Prioriteringen medfører færre ressourcer til systematiske registreringer af naturindholdet i naturområderne. Det er af TMU besluttet at igangsætte en mere systematisk gennemgang af naturområder i FMK over de næste år. Oprettelse af Naturråd på Fyn Den 10. august 2017 trådte bekendtgørelsen om etablering af lokale Naturråd i kraft. Ifølge bekendtgørelsen skal 7 fynske kommuner samt Ærø og Langeland nedsætte et fælles Naturråd. Naturrådet skal bistå kommunerne i arbejdet med Grønt Danmarkskort, der er et nyt element i kommuneplanen. Kommunerne skal inddrage forslag, bemærkninger og udtalelser fra det tilknyttede Naturråd. Rådet skal oprettes senest den 15. januar 2018 og arbejdet afsluttes inden 15. juli /6