Danmarks Rockmuseum. En kort præsentation af elementerne i de forskellige udstillingsområder i Danmarks Rockmuseum. Danmarks Rockmuseum Delrapport

Transkript

1 Danmarks Rockmuseum En kort præsentation af elementerne i de forskellige udstillingsområder i Danmarks Rockmuseum Danmarks Rockmuseum Delrapport 1

2 Indhold Side Velkommen til Danmarks Rockmuseum 3 Lydslusen 7 Rockens Rødder 8 Samlingen 12 Lyd-Laboratoriet 13 Torvet, Rockscenen, Biografen, Caféen, Lyd-øen 17 Særudstillingsområdet 19 De digitale supplementer 19 Skoletjenesten 20 Personlige udstillingsguider 21 Januar 2006 Denne rapport er udarbejdet af: Ida Toldbod, poco piu i samarbejde med: Jeppe Raasthøj, Fenris Film & Multimedia ApS Lone Isaksen, Lone Isaksen Design 2

3 Velkommen til Danmarks Rockmuseum - en samlet introduktion til oplevelser og aktiviteter Goddag - Det er Danmarks Rockmuseum, du taler med Morten. Dav jeg hedder Sofie Jørgensen. Jeg havde tænkt mig at besøge jeres museum i dag, men jeg kunne godt tænke mig lige at vide, hvor lang tid vi skal regne med at bruge på et besøg. Det kommer lidt an på jeres alder og hvor mange I er. Vi er to voksne og to børn på 10 og 12 år. Så skal I nok regne med mindst tre timer. Alene i Lyd-Laboratoriet kommer I hurtigt til at bruge en time, hvis I skal nå at prøve instrumenterne og indspille jeres eget nummer. I skal jo nok også prøve På Scenen, hvor I kan optræde for et virtuelt publikum. Og så er der Rockens Rødder, hvor Tidstunnellen fører jer op gennem rockens historie fra 1950-erne til i dag, og hvor I kan gå på opdagelse i forskellige tiders ungdomsuniverser og opleve en masse forskellig musik i nogle særlige musik-genrerum. Så tre timer er faktisk hurtigt gået. Men er det hele noget for børnene? Helt bestemt. Hele museet er indrettet med forskellige niveauer, så der er noget for forskellige generationer. Og vi ser jo tit, at voksne og børn pludselig begynder at interessere sig for hinandens musiksmag. Men I kan jo også splitte op, hvis nogen af jer f.eks. gerne vil bruge meget tid på instrumenter og andre er mere optaget af tøj, rockstyle og mediehistorie. OK det lyder jo godt. Hvad tid lukker I egentlig? Ja her om torsdagen har vi åbent længe til kl. 23. Og faktisk er der koncert på Rockscenen med et helt nyt band, som spiller for første gang for et større publikum i aften. Det er som regel sjovt. Koster det så ekstra? Nej, det er inkluderet i prisen. Jamen det er jo herligt. Tak for hjælpen. I skal være velkomne! 3

4 Målet med Danmarks Rockmuseum Engang var rock noget, mange rystede på hovedet af. I dag er de overbærende smil afløst af accept og anerkendelse. På det punkt kan der drages paralleller mellem rockmusikken og jazzen, som også startede som ugleset musikform for siden at blive en kulturelt accepteret kunstart. Set med nutidens udsyn betragtes rocken som en af de stærkeste kulturelle bevægelser i det 20. århundrede. Siden 1950-erne og frem til i dag har tidens lydbillede været domineret af rock- og popmusik lige fra det avancerede til det lette og umiddelbart iørefaldende. Flere og flere musikformer har desuden ladet sig inspirere af bl.a. rock. Jazzen er f.eks. blevet mere rocket, og selv klassiske musikere er begyndt at overtage nogle af rockens fremtrædelsesformer med solister, der iscenesætter sig med markante virkemidler. Rock- og popmusikken har desuden været en drivkraft i forhold til udviklingen af både musikindustrien og underholdningsindustrien. Rockmusikken har bl.a. i særlig grad efterspurgt teknik, som har ført til udvikling af såvel indspilnings- som afspilningsteknik og til spektakulære iscenesættelser lige fra lysshows til musikvideoer. Rock er med andre ord både historie og nutid. Og musikken finder stadig nye veje og retninger. Det er denne mangfoldighed og betydning for kulturen og samfundet, som et moderne nationalt museum om den danske rock og pop skal afspejle. Og selv om fokus er på det danske, så vil museet også række ud efter centrale eksempler i den internationale rock og pop, som oprindelige leverede inspirationen, og som stadig er en helt afgørende kilde til udvikling for den danske musik. Energi, innovation og ungdoms-kultur er nøgleord for indholdet. Interaktivitet, udforskning og kreativitet er nøgleord for formen. På Danmarks Rockmuseum vil avancerede formidlingsformer komme til at spille sammen med den mere klassiske museumsformidling, hvor der fortælles historier ud fra ægte genstande og forskningsmæssig forankret indsigt. Arbejdet med aktiviteterne vil give publikum ikke mindst børn og unge nogle redskaber til at forholde sig nuanceret og kritisk til kvalitet og nyskabelser i den strøm af både dansk og udenlandsk rockmusik, som de hele tiden hører. Målgrupper Museet har en bred potentiel målgruppe og hele landet som opland. Målgruppen omfatter både rockinteresserede, der ønsker at fordybe sig i museets samling af genstande og skoleklasser, der arbejder med rock som samfundsfænomen eller med rockens lyrik i danskfaget. Det kan også være familien, hvor børn og voksne ud fra hver deres synsvinkel kan dykke ned i rockens univers. Og med sin brede kulturhistoriske indfaldsvinkel vil museet også være spændende for dem, der interesserer sig for den nyere Danmarkshistorie. For på Danmarks Rockmuseum fungerer musikken også som en slags pegepind, der belyser en række centrale samfunds- og kulturhistoriske begivenheder, som til forskellige tider har haft betydning for musikkens udtryk. Musikken bliver rammen for en erindringsrejse ind i den enkelte besøgendes individuelle ungdomshistorie. De enkelte områder i udstillingen skræddersys ikke til afgrænsede målgrupper. Der skal derimod være ruter nok at følge til at tilfredsstille besøgende med vidt forskellige forudsætninger og interesser, uanset om de kommer sammen eller hver for sig. Niveauerne og bredden vil også være museets styrke. Det åbner bl.a. op for, at et besøg på Danmarks Rockmuseum bliver en fler-generationsoplevelse. Museet skal ikke bare underholde eller adsprede. Det skal være en mental oase, som efterlader de besøgende 4

5 renset for hverdagsstøj og tanket op med flere facetter af rockens og poppens univers, end dem de kom med. En særlig målgruppe er grupper, foreninger eller virksomheder, som ønsker at lægge et særarrangement eller en konference på museet. Her vil museet kunne udgøre en spændende og utraditionel ramme om den slags arrangementer. Endelig kan museet også selv udbyde særarrangementer til forskellige mere specifikke målgrupper som f.eks. musikskoler, lærerforeninger eller forskere. Museets elementer Det samlede antal aktiviteter i Danmarks Rockmuseum spænder vidt fra søgning i faktuelle oplysninger til rene stemninger og oplevelser. Der er både fokus på rockens kulturhistorie og betydning, ligesom der er mulighed for at få fingrene i rigtige instrumenter og arbejde med musikken, uanset om man er øvet eller utrænet. Der er indhold til flere timers besøg, og der er oplevelser til genbesøg. Og ved at lægge forskellige og valgfrie fortællings-ruter ind mellem de mange genstande og indtryk, bliver Danmarks Rockmuseum til en slags forvandlingskugle, hvor publikum selv styrer, hvordan de ønsker, at deres besøg skal forme sig. 5

6 Danmarks Rockmuseum Principskitse Det samlede udstillingsareal i Danmarks Rockmuseum er 3000 m 2. Hertil kommer øvrige publikumsområder som bl.a. butik, café, biograf og rockscene. Disse områder repræsenterer 1300 m 2. I det følgende gennemgås museet rum for rum under følgende overskrifter: Lydslusen en sanselig introduktion til hele udstillingen (100 m 2 ) Rockens Rødder en kulturhistorisk rejse i rockens og poppens historie (1000 m 2 ) Samlingen artefakter, studiesamling og et antal undervisningslokaler (800 m 2 ) Lyd-Laboratoriet et aktivt område, som lukker publikum ind i musikken (500 m 2 ) 6

7 Torvet, Rockscenen, Biografen, Butikken, Caféen, Lyd-øen, med et mylder af liv, spirende bands og perspektiverende film og med adgang til udstillingens øvrige tilbud (1500 m 2 ) Særudstillingsområdet som viser skiftende særudstillinger fra ind- og udland. (300 m 2 ) De digitale supplementer Rock-guider, informationssystem og aktivt udstillingssystem Skoletjeneste Guider rundt om i museet bliver publikum mødt af unge guider f.eks. musikstuderende, som kan hjælpe og besvare spørgsmål. Lydslusen Intro: De stikker hovedet lidt spørgende ind i Lydslusens første rum. Et lyddødt univers, hvor det føles som om man taber stemmen på gulvet, når man forsøger at sige noget. De bevæger sig videre til næste del af Lydslusen og uden at tænke over det, sænker de stemmerne. Lyset er blødt og rødt. Så opdager de lyden af hjerteslag og pulsens susen. Og da de fortsætter, glider kroppens puls næsten umærkeligt over i rytmerne fra trommer og basguitar. Hele rummet vibrerer selv gulvet de står på. Herfra fyldes de bare mere og mere op med rockmusikkens sjæl, og i udgangsrummet blæses de igennem af et nummer, hvor alle rytmeinstrumenter tilsammen giver det rette groove, uanset om det er hektisk, aggressivt, roligt eller blødt. De føler sig renset og helt parate til at gå på opdagelse i rocken og poppen. Lydslusen Flowdiagram Udstillingsareal: 100 m 2 Lydslusen er det første, der møder publikum. Her skærpes de besøgendes opmærksomhed, så de er parate til at møde alt det nye. Lydslusen er et specielt gangforløb, hvor publikum præsenteres for en sanselig introduktion til hele udstillingen. I dette gangforløb møder man musikkens mest basale byggeklodser lag for lag. Lydslusen 7

8 kan opleves på 1 minut, hvis man er utålmodig og gerne vil videre med det samme. Men man kan også dvæle og overgive sig til oplevelsen og tilbringe længere tid i området. Lydslusen har et areal på 100 m 2. Den består af 4 del-aktiviteter. Forløbet er: Det lyddøde rum, hvor publikum oplever den sære fornemmelse det er at tale i et lyddødt rum. Pulsen, som er et rødt og intenst gangforløb, hvor man hører lyden af hjerteslag og pulsens susen i blodårerne. Altså kroppens rytme. Rockens rytme, hvor alt fra gulv til loft vibrerer af basguitarens og trommernes lyd. Musikken samles, hvor publikum hører rytmen sat ind i et stykke musik. Brikkerne falder på plads. Rockens alfabet begynder at fortælle musikalske historier. Rockens Rødder Intro: De er omgivet af sekskantede spejlsøjler til alle sider. Det ene spejlbillede spejler sig i det andet og skaber et uendeligt univers. De er på vej ind i Tidstunnellens kronologiske fortælling om den danske rocks historie. En oplevelses-tunnel, med historier og billeder, der år for år, viser hvor rocken kom fra og hvor den var på vej hen. Her er to hovedindgange fra fortid til nutid eller fra nutid til fortid. Spørgsmålet er bare, hvilken vej de skal vælge og hvilken musiker, der skal puste liv i deres tidsrejse. For her i Rockens Rødder kan de nemlig få en virtuel rockguide til at vise vej. Forældrene vælger Franz Beckerlees fortælling som deres røde tråd. Børnene tager i stedet Jokerens. Det betyder, at deres veje for en stund skal skilles. De to unge starter med at lægge sig godt til rette i en sækkestol i et af Tidstunnellens ungdomsuniverser. Fra en stor spole båndoptager strømmer lyden af nummeret Itsy bitsy fra Steppeulvenes LP Hip. De griner lidt men må alligevel overgive sig til den herlige lyd og ordene, der næsten minder om noget af den rap, de selv sværger til Det flyvende tæppe det går kl. otte Bob Dylan har ringet og sagt vi kan nå det. De rejser sig og kigger ind i et klædeskab. Nu nøjes de ikke med at grine de skrubgriner. Her hænger tunikaer med spejle side om side med lådne afghanerpelse. Rendte deres forældre virkelig rundt og så sådan ud? Så opdager de et kighul i væggen. Sætter øjet til og ser billeder og film fra store demonstrationer imod Vietnamkrigen. Nogen bliver ligefrem slæbt væk af politiet. De glæder sig allerede til at spørge forældrene, om de var med til den slags. Rockens Rødder belyser den danske rocks historie set i et kultur- og samfundshistorisk lys. Fra 1950-ernes anderumper, der måtte høre pop og rock på en skrattende radio Luxemburg, til moderne tiders rappere, der leverer den upolerede rap i buldrende hi-filyd. Det samlede areal i Rockens Rødder udgør 1000 m 2. I dette centrale område er der samlet et overflødighedshorn af effekter og genstande, som er sat ind i en oplevelsesrig og stemningsmættet sammenhæng, der f.eks. belyser forskellige tiders ungdomskulturer, musikgenrer og syn på musikken. Rockens Rødder er indrammet af en kronologisk fortælling, som rent fysisk er placeret yderst i lokalet i en Tidstunnel. Her kommer publikum på en rejse i tiden fra rockens start og frem til i dag. Fokus er rettet mod musik-brugeren og den verden, som han eller hun var en del af. Omkranset af Tidstunnellen finder vi midterområdet i Rockens Rødder. Her bevæger man sig fra brugerens synsvinkel og tættere på udøverens. Vi møder bl.a. musikkens svar på tiden. Og jo længere ind mod midten af rummet man kommer jo tættere kommer man også på selve musikeren. I dette midter-område er der plads til tematiske historier, der går på tværs af tiden. 8

9 Rockens Rødder Flowdiagram Udstillingsareal: 1000 m 2 En helt central formidlingsform i dette område er de virtuelle rockguider, som er kendte danske musikere, der har indtalt deres personlige rute rundt i området. Rockguiderne tilfører udstillingen hver deres ekstra lag. Og på den måde bliver basisudstillingen til flere vidt forskellige udstillinger, hvis man har tid til at tage turen rundt med forskellige rockmusikere. 9

10 Danmarks Rockmuseum Forprojekt Delrapport 1 Rockens Rødder 3D-principskitse Basisudstillingen i Rockens Rødder består af følgende aktiviteter og temaer: Tidstunnellen belyser rockens historie år for år med udgangspunkt i lyd- og billedklip, genstande og dokumenter. Tidstunnellen har følgende undertemaer i særlige tidslommer: Indgangen til Tidstunnellen hvor fortid og nutid mødes. Hvad skete der op til rockens gennembrud i Danmark? Og hvad er der af aktuelle trends i dag? Her får skiftende ungdomspaneler mulighed for at spå om fremtiden. Tidstunnellens hovedforløb, som år for år fortæller relevante historier om rockmusikkens udvikling og dens samspil med samfundet udenom. 10

11 Ungdomsuniverserne, som via bl.a. stemninger, tøj, møbler og lyd formidler udvalgte og tidstypiske ungdomskulturer, der har spillet en central rolle i forbindelse med rockens udvikling. Der er fem ungdomsuniverser et for hvert af årene 1960, 1965, 1971, 1983 og Musikgenrerummene, som giver publikum en rendyrket musikalsk oplevelse af udvalgte rock- og popmusikgenrer, som afspejler den aktuelle tid, samfundet og kulturen. Der er 5-10 musikgenrerum med musik lige fra pigtråd til hip-hop. Stjernegalleriet, som er et stort poetisk rum, hvor omkring 500 centrale musikere og bands bliver præsenteret med lys, lyd og billeder på små interaktive skærme. Her findes både helt aktuelle musikere og musikere fra rockens spæde start. Stjernegalleriet har følgende perspektiverende aktivitet: Bagsiden af medaljen, som er et mindre rum inde i selve Stjernegalleriet. Her fokuseres sobert og nøgternt på nogle af de omkostninger, der er forbundet med at blive stjerne. Udenfor Stjernegalleriet findes følgende aktivitet: Hvordan bliver man en stjerne? som er en computeraktivitet, som sætter fokus på, at stjernestatus koster både talent, målrettethed, vilje og hårdt arbejde. Festivalerne som fortæller historien om rock-festivalerne med særligt fokus på Roskilde Festival. Den bærende aktivitet i området er: De to store videovægge, hvor man bliver en del af en festival eller et spektakulært multimedieshow. Udenfor De to store videovægge er der følgende aktiviteter: Back-stage, hvor man får indblik i alt det, der skal til for at arrangere en festival i form af bl.a. sikkerhed og organisering. Man får også indblik i livet på teltpladsen. Den virtuelle bladrebog, som giver publikum mulighed for at bladre i tidligere års festival-programmer på en interaktiv måde, hvor billeder og programmer bliver levende. Kalejdoskoper, som leverer forunderlige oplevelser af at dykke ind i en særlig verden. Forvandlingspublikum erne, som er digitale fotostater, der forandrer sig fra pæne til vilde personer, når man passerer dem. Vejen til berømmelse I Vejen til berømmelse får publikum mulighed for at gå bag om forskellige hits og bands/musikere for at se, hvordan de bliver til og trænger igennem. Hvad kræver det af nummeret? Hvad kræver det af musikerne og markedsføringen? Hvilken rolle spiller medierne og pladeproducenterne? Aktiviteterne er: Gennembrudet, der viser eksempler på forskellige veje til stjernestatus for udvalgte bands f.eks. strategier, der bygger på at konstruere koncepter, der kan sælges til pladeproducenter eller strategier, der handler om at opbygge street credibilty. Dem ka vi li om hitlister, hvor publikum kan se, hvordan forskellige hitlister er skruet sammen lige fra hitlister der er baseret på salgstal til lister der er bestemt af lytterafstemninger. Hele verden for dine fingre, hvor publikum får mulighed for at tage på besøg på nogle af de mest interessante steder på Internettet. 11

12 Din musikalske profil, hvor publikum kan teste deres musiksmag i et computerprogram, der trin for trin indkredser publikums favoritmusik. Øvrige mindre temaer i Rockens Rødder Rockstyle er en samling af kostumer og tøjsæt, som kendte danske musikere har haft på på scenen. På skærme kan man se outfittet i aktion. On the Road (TurnéBussen) er åben for publikum, så man kan gå ind og fornemme stemningen, når et band er på tur. I sæderne fortælles historier om livet på landevejen og til koncerterne. Der fortælles også, at det ikke er alle bands der kører rundt i store luksusmodeller af turnébusser. Mange kører rundt i langt mindre modeller. Minibiograf, som har et rigt og nuanceret program med temaer lige fra fanklubberne og den kunstneriske underskov til programmer om specifikke bands eller kunstnere. Minibiografen har 30 sæder, så den har plads til en skoleklasse, og den er et supplement til museets store biograf. Derudover er der fire små Mikrobiografer med tre siddepladser. Det er det samme indhold, der vises i disse små biografer. Men i Mikrobiograferne kan man selv styre programmet og vælge, hvad man vil se. Danmarks Rockmuseums egen historie, som repræsenterer en nøjagtig fotoregistrering af opbygningen af Danmarks Rockmuseum og det daglige liv i udstillingerne. Publikum kan spole i billeder frem og tilbage i tiden. De kunstneriske kommentarer, som leveres af tre udvalgte kunstnere, der har fået til opgave at give deres kommentar til rockens historie. Computernes rolle i musikken er en computer-aktivitet, der giver et indblik i den betydning computeren har haft for udvikling af rockmusikken. Morfing af musikere og steder, som er en afslappende aktivitet, hvor publikum kan svømme hen til billeder, der via morfing-teknik er manipuleret af en computer, så de trin for trin glider fra fortid til nutid og tilbage igen. Gæt musik, hvor man kan teste sin viden om musik fra forskellige perioder og indenfor forskellige genrer. Samlingen Øjnene flakker. Der hænger plakater på væggene. Billeder af spillesteder. Små billetter fra berømte koncerter i rammer. Instrumenter i lange baner. Hvor skal vi starte? De ender med at trykke næserne flade mod montreruden ind til Peter Tuxens guitar, som han engang savede midt over for at lime den sammen igen i halv tykkelse. De hører guitaren i funktion ved nogle af de første Savage Rose koncerter i 1968, og de læser om, hvordan guitaren til sidst gik op i limningen, fordi den blev fejlrepareret. De går videre til flere instrumenter Ken Gudmans blå trommesæt og Mew guitaristen Bo Madsens første guitar. Til sidst dumper den ene ned i en af samlingens dybe lænestole, hvor ydre indtryk lukkes ude, mens rockens musik lukkes ind. Her kunne man sidde i timevis og bladre i gamle og nye numre. 12

13 Samlingen knytter sig tæt til området Rockens Rødder. Samlingen er det sted, hvor man kan fordybe sig i detaljer og dyrke mangfoldigheden. Stemningen i Samlingen er nøgtern uden at være støvet. Her præsenteres genstande lige fra instrumenter og tøj, til notater, fotos, plader og bånd, plakater og billetter. Samlingens genstande er præsenteret i montrer. Montrerne og genstandene suppleres med computere, som leverer ekstra historier, der knytter sig til genstandene. I nogle tilfælde vil disse computere levere levende billeder, der viser de forskellige genstande i aktion. Samlingen er placeret i kælderplan i forhold til Rockens Rødder. Der skal være adgang til Samlingen fra både Rockens Rødder og fra Lyd-Laboratoriet. Samlingens areal er 800 m 2. Det endelige antal genstande er endnu uvist. Der kalkuleres med skærme med tilhørende præsentationsprogrammer. Lyd-Laboratoriet Intro: Han har indstillet guitarens højde, så den ligger godt i hænderne. Trykker på start-knappen og er klar til at lade fingrene danse på gribebrættet til det nummer, som han lige har øvet fingrene røde på. Han har alt andet end tungen lige i munden. Den udfører sin egen eksperimentelle dans mellem læberne og langt ud i mundvigene. Han har måske også valgt et niveau, der er lige lovligt svært. Men det er fedt at prøve. Om lidt skal han forsøge at mixe sin egen lyd sammen med trommer og basguitar fra Mixerens lydbibliotek. Det bliver fedt at få sin egen cd med sig hjem. Lyd-Laboratoriet er det særligt interaktive område i Danmarks Rockmuseum. Her skal publikum selv stifte bekendtskab med deres indre musiker uanset om de er rigtige gode i forvejen, eller om de er nybegyndere. Ideen er at give den enkelte lyst til at arbejde mere med musik efter besøget. I Lyd-Laboratoriet får publikum selv mulighed for at prøve kræfter med rollerne som musiker, producer og performer og de får mulighed for at snuse til de musikalske virkemidler som komponisten anvender, når han skaber et nummer. Publikum kommer populært sagt ind i musikken og får belyst spørgsmål som Hvordan skriver man et godt nummer?, Hvor svært er det at spille bas, guitar eller keyboard i kendte danske rock- og popnumre?, Hvordan bearbejder man musikken i mixeren? og Hvordan er det at stå på en scene og fyre den af? Alle aktiviteter i Lyd-Laboratoriet er koblet sammen i et netværk. Og det, den enkelte besøgende laver, kan gemmes og hentes frem, så man kan bygge videre på det ved alle øvrige aktiviteter. Til sidst kan den besøgende få materialet med sig hjem på en DVD. 13

14 Lyd-Laboratoriet Flowdiagram Udstillingsareal: 500 m 2 Lyd-Laboratoriets areal er 500m 2. Det består af omrking 20 aktiviteter, hvor nogle dubleres det gælder bl.a. Instrumentstandene og Mixeren. Hovedområderne er: Nummeret Musikeren Produceren Performeren 14

15 Lyd-Laboratoriet 3D-principskitse Aktiviteterne i de enkelte områder af Lyd-Laboratoriet er beskrevet nedenfor. Nummeret, som sætter fokus på de virkemidler, komponisten kan anvende, når han skaber et nummer. Området består af computeraktiviteter, der belyser følgende emner: Den gode melodi, som belyser selve melodiens betydning for et nummer. Rytmen holder sammen på nummeret, som belyser forskellige typer af typiske rytmer i rockmusikken. Instrumentation, som viser, at det ikke er ligegyldigt, hvilke instrumenter der anvendes, og hvor i lydbilledet de er placeret. Sangen giver sjæl, belyser at sangstemmen kan have vidt forskellige udtryk. Kor og forsanger skal afstemmes, belyser hvordan en sangs udtryk kan udvides og ændres ved at tilføje stemmeharmonier/kor Tempo, belyser hvilken betydning selve tempoet har for oplevelsen af et nummer. Produktion, belyser hvordan den endelige studieproduktion giver sangen den sidste finish. Tekst, hvor publikum kan prøve kræfter med at sætte ord til musik, som de selv komponerer ud fra enkle og få akkorder. 15

16 Som supplement til temaet er der desuden følgende perspektiverende aktiviteter: Melodisk lån, som løfter sløret for, hvordan der kan indgå meget enslydende temaer i vidt forskellige numre. Numre der er indspillet af flere kunstnere, hvor publikum kan lytte til forskellige fortolkninger af de samme numre. Lyden af rock, hvor publikum kan lytte sig frem til, hvilken rolle de forskellige instrumenter spiller og har spillet i rock- og popmusik. Hittets anatomi, som analyserer typiske hits, samtidig med at det understreges, at man ikke bare kan følge en manual når man skal skabe et hit. Musikeren, som lader publikum spille på forskellige instrumenter enten alene eller sammen med andre besøgende. Musikeren består af følgende aktiviteter: Instrument-stande, hvor man kan vælge mellem instrumenterne: guitar, basguitar, trommer og keyboard. Her kan man gennemgå øvelser i forskellige sværhedsgrader, så der både er noget for ikke-øvede og øvede musikere. Instrument-bokse, hvor publikum kan spille på og optage instrumenter i en lydtæt boks. Sang-boks, hvor man kan prøve at være forsanger i et band. Sample-boks, hvor man kan optage lyde og prøve at spille med dem på et keyboard. Produceren, hvor de besøgende kan bearbejde det, de allerede har produceret i boksene i temaet Musikeren. Produceren består af følgende aktiviteter: Mixeren, hvor man kan arbejde med lyd i mange spor og producere sin egen sang/sit eget nummer. Sound, hvor man kan prøve at arbejde med lydeffekter for at ramme sounden på forskellige danske bands. Mix-Live, hvor man kan arbejde med at mixe live-lyd foran en stor videovæg med et levende band. Performeren består af to store aktiviteter, hvor man begge steder skal optræde i det ene tilfælde på en scene foran et virtuelt publikum og i det andet tilfælde foran to kameraer. Aktiviteterne er: På scenen, hvor publikum skal optræde som musikere i et liveband, mens de bliver optaget på DVD. Multimediestudiet, hvor publikum skal indspille en mindre musikvideo i et chroma-key studie. Avanceret teknik gør det muligt for publikum at medvirke i musikvideoer af professionel kvalitet. 16

17 Torvet, Lyd-øen, Rockscenen, Biografen, Butikken Et centralt område i Rockmuseet er Torvet. Herfra har man overblik over museets forskellige tilbud. Torvet myldrer med aktiviteter. I midten indrettes en café, hvor man kan lade sig underholde af det, der sker. På performance platforme optræder musikere og andre kunstnere med instrumenter eller effekter, der indgår i musik eller sceneshows. Det interaktive område Lyd-øen rummer aktiviteter for børn. Og fra Torvet er der desuden indgang til Biografen, Rockscenen og Butikken. Torvet er et åbent rum, som både fungerer som et pauserum og et uforpligtende mødested, uden at det forhindrer publikum i at fordybe sig i de mange forskellige aktiviteter. Rockscene, Biograf, Café og Butik kan også holdes åbne uden for museets normale åbningstid. Lyd-øen Flowdiagram Udstillingsareal: 300 m 2 Lyd-øen på Torvet Lyd-øen på Torvet er en mere uforpligtende oplevelseszone. Lyd-øen er placeret tæt på museets café, så børnene kan gå på opdagelse, mens de voksne får en kop kaffe. Områdets primære målgruppe er førskole-/indskolingsbørn, men teenagere og voksne kan også udfolde sig her. Lyd-øen på Torvet har et areal på m2. Den består af 4 forskellige aktiviteter, hvor nogle eventuelt dubleres. Aktiviteterne er: 17

18 Danse-Kalejdoskopet, som er områdets store centrale spejl-rum, hvor publikum kan danse til musik og lys, der matcher hinanden. Rummet sætter fokus på de forskellige kropsudtryk, der knytter sig til forskellige rock- og popmusik-genrer lige fra jitterbug og twist til diskodans og breakdance. Danse-kalejdoskopet kan desuden danne udgangspunkt for samarbejde mellem danse-skoler og foreninger og på visse tidspunkter giver danseinstruktører danselektioner i forskellige danse. Danse-kalejdoskopet kan også bruges til firmafester. Rockede Børnesange, hvor børn kan eksperimentere med at manipulere med de musikalske bestanddele i kendte børne-rock-numre. Sampling i børnehøjde, hvor børn kan eksperimentere med at sample deres egen stemme eller lyde som de skaber ved hjælp af simple rekvisitter. Gulvklaver, hvor børn kan hoppe musik ud af et stort rundt klaviatur, der er ligger i gulvet Rockscenen og Biografen Rockscenen er i udgangspunktet indrettet som to separate rum. Men de mødes i en væg, der kan åbnes, så de to områder kan slås sammen til et større rum, når der er brug for plads til mange mennesker. Rockscenen er rå og upoleret i sit udtryk. Den står sjældent tom. Rockscenen er det sted, hvor unge talentfulde bands fra hele landet kan komme og optræde overfor et publikum. Der er både optræden i dagtimerne og om aftenen. Rockscenen skal danne rammen for et live-miljø med spilleglæden og optrædelysten i centrum. Et sted hvor de nye spirer får lige så meget plads som de mere etablerede bands, der også vil være på programmet. På rockscenen kan der også være demonstrationer af f.eks. avancerede lysshows eller lydeffekter. Ved siden af rockscenen ligger biografen med de bløde sæder. Her vises gamle og nye rockfilm lige fra Rock around the Clock, The Graduate og Easy Rider til Saturday Night Fever, Woodstock eller The Last Walz. Der kan også skræddersys mere pædagogiske forløb, hvor publikum kan opleve, hvordan rock og populærmusik har været brugt til at understrege forskellige stemninger i film som f.eks. Doors-nummeret The End i Coppolas film Apocalypse Now. Eller der kan præsenteres korte og længere dokumentarfilm eller mere pædagogisk introducerende historier om rock og pop. I biografen kan publikum også læne sig tilbage og nyde musikvideo-kavalkader indenfor udvalgte genrer eller bands. Eller der kan vises eksempler på den historiske udvikling i musikvideoernes tempo og udtryk. Butikken Butikken skal på lige fod med den samlede rock-udstilling repræsentere det vilde og det pæne det utæmmede og det kontrollerede side om side med hinanden. Butikken bør være det sted i landet, hvor man kan skaffe udgivelser, som det ellers er svært at få fat på. Det kan både være sjældne gamle plader eller nye cd er i små oplag. Eller det kan være tekster, noder eller bøger. Butikken skal også have et bredt sortiment af T-shirts, kasketter og andet merchandise ligefra askebægre og lightere til halskæder, tasker, punge og postkort, som også er en del af rock-miljøets samlede udtryk. 18

19 Særudstillingsområdet Rabalderstræde lyder ud fra en hule i området. Der står allerede en anden besøgende med hovedtelefoner på og lytter til Franz Beckerlee's beretning om en af de vilde turneer med Gasolin. Så de vælger at studere en montre lidt derfra som rummer noget af det tøj Gas erne optrådte i. Der er billeder og historier fra Boom-In et af de helt centrale spillesteder i Gasolins historie. Og de ser det lange hår blafre i vinden under en optræden i Thylejren. Ved en særlig stand kan de lære mere om mennesket bag musikeren og forsøge at gætte, hvem af bandets medlemmer der gemmer sig bag forskellige ting. Hvem af dem har f.eks. en japansk Zen-have? Og ved en radio-station kan de lægge øre til, hvorfor og hvordan Gasolin formåede at trænge igennem til såvel ungdom som Giro 413. Særudstillingsområdet er permanent, og det skal sikre, at der altid er noget nyt og aktuelt at komme efter. Her sættes fokus på skiftende temaer fra ind- og udland. I særudstillingsområdet skal det være muligt at sætte fokus på særlige temaer, som f.eks. Kvinder og rock, Rock og stoffer, For- og bagsider af rock-medaljerne, Rockens idoler og ikoner. Den første særudstilling tænkes åbnet 6-12 måneder efter selve åbningen af Danmarks Rockmuseum. En oplagt titel kunne f.eks. være: Historien om Gasolin Fra trækvogn til truck. En sådan særudstilling kan senere integreres i udstillingen eller sendes på turné. Særudstillingsområdet kan også præsenteres særudstillinger, som lejes fra eksisterende udenlandske rockudstillinger. F.eks. kan der lejes udstillinger fra store amerikanske museer som Rock n Roll Hall of Fame i Cleveland og Experimental Music Project i Seattle. Her findes udstillinger med så forskellige titler som: Bob Dylan s American Journey Disco: A decade of Saturday Nights Yes, Yes Y all: The Birth of Hip-Hop De digitale supplementer Rock-guider, informationssystem og aktivt udstillingssystem Oplevelsen i museet understøttes af en række ekstra digitale lag af informationer. De giver den interesserede besøgende mulighed for at supplere den umiddelbare oplevelse med fordybelse i fakta. Disse digitale lag er: Rockguiderne Informationssystemet Det aktive udstillingssystem Det store søgesystem og Den digitale samling PDA er (PDA = personal digital assistant), hvor de ekstra informationer kommer til syne De fire systemer kan interagere med hinanden eller bruges hver for sig. De personlige rockguider er de verbale rundvisninger, som forskellige musikere skal give. Dette system er specifikt knyttet til Rockens Rødder. 19

20 Informationssystemet er et fast sæt af ekstra informationer, som er knyttet til forskellige steder/aktiviteter rundt om i udstillingen. En bestemt position i udstillingen udløser en bestemt begrænset ekstra information. Det aktive udstillingssystem er et kunstigt intelligens-system, som de besøgendes brug af udstillingen og på grundlag af dette prøver at guide dem rundt i udstillingen, så de får mest muligt ud af besøget. Det store søgesystem og Den digitale samling Det store søgesystem er baseret på udstillingens digitale samling. Der er herfra der hentes et væld af de ekstra informationer, som publikum præsenteres for. Det store søgesystem har også sit helt eget liv på særlige computerstande rundt om i Rockens Rødder og i Studiesamlingen. (se særlig synopsis for Det store søgesystem.) PDA erne Alle fire ovennævnte systemer skal kommunikere med brugerne gennem en håndholdt enhed fx en PDA (personal digital assistant), som leverer tekst, lyd og billeder. Informationen består af tre sidestillede oplysninger = valgmuligheder. Det kan være: Videoklip/stillbilleder Lydklip (eventuelt en indtalt tekst) Korte tekst-informationer Hvis man ikke går rundt med PDA, skal der visse steder rundt omkring være skærme med informationer som dem, der findes på PDA-en. Skoletjenesten Da skolerne er en vigtig målgruppe, er det afgørende, at der fra start udvikles et velfungerende skolesamarbejde. Lærerne skal have ideer til tilrettelæggelse af et besøg og ideer til aktiviteter, som kan bruges til såvel forberedelse som efterbearbejdning af besøget. Et sådant skolemateriale tilbydes før hvert besøg. Her skal der grundigt redegøres for, hvordan udstillingen kan bruges på forskellige klassetrin og af elever med forskellige forudsætninger. Der bør også fra start tilbydes et antal særlige workshops, hvor skolerne kan gå mere i dybden med et emne/tema. Her kan der både tænkes i workshops for elever, der kan spille instrumenter/synge, hvor de f.eks. i et forholdsvist kort forløb kan nå at indspille en musik-cd. Der kan tænkes i forløb, hvor publikum møder månedens kunstner og arbejder sammen med ham/hende om givne opgaver. Eller der kan tænkes i forløb, hvor man går mere i dybden med tekster, rockens kulturhistorie eller fysikken bag instrumenterne. Skoletjenestens materiale skal tilrettelægges så det er et tilbud men ikke en nødvendighed for at få en god oplevelse på museet. Skoletjenesten bør også omfatte en kontaktlærerordning samt deciderede skolelærerarrangementer, hvor lærerne kan deltage i introduktionsforløb som giver en vis fortrolighed med museet og dets muligheder før man som lærer står på museet med en skoleklasse. I tilknytning til studieafdelingen skal der etableres et antal undervisningslokaler, som kan bruges af skoletjenesten. 20

21 Personlige udstillingsguider Rundt om i Danmarks Rockmuseum vil der være guider, som kan hjælpe besøgende på vej ved de enkelte aktiviteter. Det kunne typisk. være unge studerende f.eks. musikstuderende som gennemgår et kort uddannelsesforløb, der giver dem en indsigt i rockens og poppens historie samt en basal indsigt i udstillingens funktion. På den måde bliver de rustet til at svare på spørgsmål eller henvise videre til f.eks. museets infosystem. De bliver også i stand til at guide ved de mere avancerede tekniske aktiviteter, og de kan rette op på mindre nedbrud i udstillingens tekniske system. Guiderne kan eventuelt også afvikle mindre demonstrationer rundt om i udstillingen. Det kan være demonstration af instrumenter og udstyr, eller det kan være fremvisningen af særlige genstande som netop er blevet doneret til museet og som måske kaster nyt lys over en genre, en tid eller et band. Det personlige møde med en guide, der kan perspektivere museets udstillinger, kan være en meget positiv oplevelse og ofte er det netop dette møde, som publikum hæfter sig ved efter besøget. Kreditliste Forprojektet er udført af: Ida Toldbod, poco piu i samarbejde med: Jeppe Raasthøj, Fenris Film & Multimedia ApS Lone Isaksen, Lone Isaksen Design Styregruppe Hans Otto Bisgaard, Programredaktør, Metronome A/S, formand for Rockakademiet og formand for styregruppen for Danmarks Rockmuseum. Olav Harsløf, Professor, Performance Design på Roskilde Universitetscenter og næstformand i styregruppen for Danmarks Rockmuseum. Frank Birkebæk, Museumsdirektør, Roskilde Museum Leif Lønsmann, Radiodirektør, Danmarks Radio Peter Ingemann, Musiker og medlem af Rockakademiet Franz Beckerlee, Musiker og medlem af Rockakademiet Rikke Øxner, Medlem af festivalledelsen, Roskilde Festival Niels Senius Clausen, Overbibliotekar, Roskilde Universitetsbibliotek Martin E. Holgaard, Planlægningsafdelingen, Roskilde Kommune Mogens Raun Andersen, Vicekommunaldirektør, Roskilde Kommune Sekretær for styregruppen og koordinator for forprojektet: Lena Bruun Jensen, Planlægningsafdelingen, Roskilde Kommune Forskerfølgegruppe Morten Michelsen, lektor og studieleder på Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet Niels Erik Wille, lektor og studieleder for Performance Design på Roskilde Universitetscenter Jan Sneum, producent DR Rytmisk Charlotte Rørdam Larsen, Lektor, cand.phil., Afdeling for Musikvidenskab, Aarhus Universitet Olav Harsløf, professor, Performance Design på Roskilde Universitetscenter 21

22 Musikerfølgegruppe Jørgen Olsen, musiker Peder Bundgaard, illustrator og forfatter og medlem af Rockakademiet Frank Hindsberg, Light 2000 Rudolph Hansen, musiker Franz Beckerlee, Musiker og medlem af Rockakademiet Peter Ingemann, Musiker og medlem af Rockakademiet Projektet er desuden drøftet med: Frank Bøgestrøm, lektor, Gladsaxe Gymnasium Lone Isaksen, arkitekt, MAA, MDD, Lone Isaksen Design Emil Clausen, opfinder, BauWau Ulla Hahn Ranmar, Skoletjenesten Steen Christian Steensen, Skoletjenesten Mikkel Stolt, dokumentarfilmsinstruktør/producer, Fenris Film & Multimedia ApS Jesper Bo Andersen, akustiker, Birch og Krogboe Marie Berthelsen, kulturmedarbejder, kulturudvikling, Roskilde Kommune Karin Gotlieb, specialestuderende på Performance Design, RUC Eik Frederiksen, redaktør Frk. Madsen, grafiker, Tegnestuen de Fem Stella Blichfeldt, medlem af Fagligt rådgivende udvalg for Undervisningsministeriet vedrørende støtte til nationale videnspædagogiske centre samt naturvejleder i Skov- & Naturstyrelsen Hans Meinert, Roskilde Universitetsbibliotek Henrik Astrup, arkivar, DR Rytmisk Tom Henriques, leder af Roskilde Musiske Skole Peter Høybye Greisen, børnekulturkonsulent, Roskilde Kommune Tine Seligmann, Museet for Samtidskunst Anne Bertram, daglig leder af Film-X, leder af skoletjenesten i Film-X, Det Danske Filminstitut Kim Gladstone Herlev, Formidlingschef, Experimentarium Martin Gerup, Den Interaktive musikskole i Roskilde, DIM 22