Tillæg nr. 15. Kommuneplan Forslag. Område til én vindmølle på Fugleøen ved Thorsminde. Januar 2017 HOLSTEBRO KOMMUNE

Transkript

1 Tillæg nr. 15 Kommuneplan 2013 Område til én vindmølle på Fugleøen ved Thorsminde Forslag Januar 2017 HOLSTEBRO KOMMUNE

2 Forord Offentlig fremlæggelse Forslaget til kommuneplantillæg er lagt frem i offentlig høring i 8 uger fra den xx. xxxxxx til den xx. xxxxxx Hvis du har indsigelser, synspunkter eller forslag til ændringer, skal du sende dem til: Holstebro Kommune Teknik og Miljø, Planafdelingen Kirkestræde Holstebro eller via til: planafdelingen@holstebro.dk eller som Digital post til: Holstebro Kommune Teknik og Miljø så det er modtaget senest den xx. xxxxx Efter udløbet af denne frist vil Byrådet tage stilling til planforslaget. Hvis du har spørgsmål til planforslaget, er du velkommen til at kontakte Jane Lærke Hansen, Planafdelingen, tlf (direkte nummer) eller via ovennævnte adresse. Med dette tillæg til kommuneplanen fastlægges retningslinjer og rammer for lokalplanlægningen, der skal gøre det muligt, at etablere én vindmølle på Fugleøen ved Thorsminde. Kommuneplantillægget består af: En redegørelse, der beskriver planforslagets formål og baggrund, og en miljøvurdering af tillægget. Bestemmelser med tilhørende kortbilag, der tilsammen udgør rammerne for lokalplanlægningen. Høring af forslag til kommuneplantillæg Holstebro Byråd besluttede på mødet den xx. xxxxxx 2017 at sende dette forslag til kommuneplantillæg nr. 15 i offentlig høring. Se informationer om høringen i den gule boks til venstre. Efter høringen vil Byrådet blive forelagt de indlæg, der er modtaget i forbindelse med høringen, og tage stilling til om kommuneplantillægget skal vedtages endeligt. 2 Forside foto: Anlæg og bebyggelse på Fugleøen set fra Gl. Havn (Fjordhavnen). Anvendte kortmaterialer: Matrikelkort, copyright Geodatastyrelsen. FOT-data fra Geodatastyrelsen og Danske kommuner, november Luftfoto DDO2014, copyright Cowi.

3 Indhold Indledning... 5 Vindmølleområdet... 6 Byrådets målsætning for vindenergi... 8 Holstebro Kommuneplan Afvejninger af beskyttelses- og benyttelseshensyn, s.10 Bevaringsværdigt landskab, s. 11 Kystnærhedszonen, s. 12 Naturbeskyttelsesområder, s. 13 Skovrejsning uønsket, s. 14 Forhold til anden planlægning og anvendelse Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, s. 15 Naturbeskyttelsesloven, s. 16 Habitatbekendtgørelsen, s. 17 Nissum Fjord Vildtreservat, s. 17 Fredning, s. 18 Naturpark Nissum Fjord, s. 18 Procesplan Miljøvurdering a) Planens indhold, s. 20 b) 0-alternativet, s. 21 c) Miljøforhold i områder, der indirekte kan blive væsentlig berørt, s. 21 d) Miljøproblemer, der har betydning efter Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet, s. 24 e) Miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på nationalt eller internationalt plan, s. 27 f) Væsentlig virkning på miljøet, s. 28 g) Planlagte foranstaltninger, s. 33 h) Begrundelse for valgte alternativer, s. 33 i) Miljøovervågning, s. 34 j) Ikke-teknisk resume, s. 34 Bestemmelser Kommuneplan Retningslinje, s. 39 Rammer for område 34.T.16, s. 39 Kort over rammeområdet, s. 40 3

4 Figur 1 Udsigten mod øst fra nordsiden af Gl. Havn. Fugleøen og de eksisterende anlæg på Fugleøen ses i højre halvdel af billedet. 4

5 Indledning På mødet den 17. marts 2015 besluttede Byrådet, at fremme muligheden for opstilling af flere vindmøller i kommunen. Herunder at fremme muligheden for opstilling af én vindmølle på Fugleøen ved Thorsminde. Thorsminde Vindmøllelaug og Thorsminde Havn foreslog, i forbindelse med at forslag til kommuneplantillæg nr. 14, også kaldet vindmølleplanen, var i offentlig høring i 2012, at området på Fugleøen blev udlagt til en vindmølle. Området grænser op mod Nissum Fjord, der er Natura 2000-område, og der er forud for udarbejdelse af dette kommuneplantillæg foretaget en vurdering af konsekvenserne for det tilgrænsende Natura 2000-område. Med dette kommuneplantillæg udlægges et område på Fugleøen ved Thorsminde til én vindmølle i Holstebro Kommuneplan Opmærksomheden henledes på, at kommuneplantillægget fastlægger de overordnede rammer for opstilling af én vindmølle indenfor vindmølleområdet. Der planlægges på dette stadie ikke for et konkret vindmølleprojekt. Vedtager Byrådet kommuneplantillægget, og dermed arealudlægget til vindmøllen, vil der på baggrund af et anmeldt vindmølleprojekt indenfor området blive udarbejdet en lokalplan og en vurdering af virkning på miljøet, hvor redegørelsen for påvirkning af miljøet bliver langt mere detaljeret end på dette indledende stadie. Se procesplan for planlægningen på side 19. Høring forud for planlægningen Forud for udarbejdelse af dette kommuneplantillæg har et debatoplæg om den forestående planlægning og den tilhørende miljøvurdering været i offentlig høring i perioden fra den 9. marts til den 6. april En oversigt over det forventede indhold i miljøvurderingen (scoping) er endvidere blevet forelagt berørte myndigheder. I hver af de to høringer er der indkommet kommentarer til både planlægningen og input til miljøvurderingen. Kommentarerne listes derfor op samlet nedenfor. Ribe Stift vurderer at vindmøllen vil være synlig fra Thorsminde Kirkes område, og beder om vurderinger af påvirkningen. Naturstyrelsen gør opmærksom på statslige interesser i forhold til bevaringsværdigt landskab, natur og Natura Endvidere henledes opmærksomheden 5

6 på, at vindmølleområdet ligger tæt op ad Nissum Fjord Vildtreservat, at tangen er fredet og at Naturstyrelsen overvejer at etablere en fugleø ca meter syd for Fugleøen. Kystdirektoratet henleder opmærksomheden på, at der ikke kan forventes tilladelse til kystbeskyttelse såfremt der er fare for ødelæggelse ved erosion eller oversvømmelse. Energistyrelsen henleder opmærksomheden på radiokæder. Bestyrelsen for Thorsminde Havn tilkendegiver opbakning til, at der rejses én vindmølle på op til 150 meter på Fugleøen. 6 Enkelte af de indkomne kommentarer er møntet på den vurdering af virkning på miljøet (VVM-redegørelse), som vil blive udarbejdet, såfremt kommuneplantillæggets arealudlæg bliver vedtaget endeligt af Holstebro Byråd, og der anmeldes et konkret vindmølleprojekt indenfor vindmølleområdet. De ønskede vurderinger og visualiseringer vil dermed indgå på et senere tidspunkt. Høringssvar fra den forudgående høring og kommentering heraf blev forelagt for Økonomiudvalget på mødet den 27. april Udvalget besluttede, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg, hvormed området udlægges til én vindmølle. Læsevejledning n til dette kommuneplantillæg indledes med en introduktion til vindmølleområdet, Byrådets målsætning for elproduktion og vindressourcerne i området. Herefter følger en redegørelse for de beskyttelses- og benyttelsesinteresser, der fremgår for området i Holstebro Kommuneplan 2013, og en redegørelse om forhold til lovgivning og anden planlægning. Sidst i redegørelsen fremgår miljøvurderingen af kommuneplantillægget. Bagerst fremgår rammerne for den fremtidige lokalplanlægning indenfor vindmølleområdet. Læsere der blot ønsker basal viden om planlægningen, og hvilken fremtidig anvendelse dette kommuneplantillæg giver mulighed for, kan nøjes med at læse introduktionen om vindmølleområdet nedenfor, procesplan på side 19 og rammer for lokalplanlægningen på side 39. Vindmølleområdet Vindmølleområdet fremgår med rød afgrænsning på kortet på side 7. Endvidere fremgår afgrænsningen af kortbilaget på side 40. Vindmølleområdet udlægges på den yderste østlige del af Fugleøen. Størstedelen af området er ejet af Thorsminde

7 Sluse Gl. Havn (Fjordhavnen) Størstedelen af Fugleøen er ubebygget. Indenfor vindmølleområdets afgrænsning ligger en lille træbygning beregnet som ly under observationer af fugle- og dyrelivet på Nissum Fjord. På Fugleøens nordvestlige del, tættest ved byen, ligger haller til opbevaring, et rensningsanlæg og et fjernvarmeværk, og der står en 48 meter høj mobilsende mast og indtil november 2016 også en 43 meter høj vindmølle. Vindmøllen er taget ned for at blive renoveret, og vil enten blive solgt eller midlertidigt opstillet igen samme sted. Vindmøllen vil i dette kommuneplantillæg blive om- Vesthavnen Havn. Vindmøllen skal opstilles på havnens areal, men der vil sandsynligvis blive vingeoverslag ind over arealet syd herfor. Fugleøen, der tidligere blot var en lille ø i Nissum Fjord, er blevet større i forbindelse med udgravning af tilløbskanalen til slusen, idet det opgravede materiale er lagt til den oprindelige ø. Vindmølleområdet ligger på den nye del af Fugleøen. Figur 2 Vindmølleområde på Fugleøen 7

8 Figur 3 Thorsminde Havns kort over havnens arealer, der er vist med lys orange. Bebyggelse og anlæg på havnens område er vist med rødt. talt som den eksisterende vindmølle på Fugleøen. Det er en forudsætning for planlægningen for en ny vindmølle på Fugleøen, at den eksisterende vindmølle tages ned før den nye vindmølle opstilles. Anlæggene giver Fugleøen en teknisk karakter i kraft af anlæggenes højde og volumen. Bevoksningen på Fugleøen består af lave græsser og andre plantearter med spredte øer af højere bevoksning i form af rynket rose, havtorn og lidt hyld. Den sydligste del af vindmølleområdet er beskyttet natur i form af strandeng. En grusvej har forløb tværs gennem vindmølleområdet ud til vandkanten mod øst. Vindmølleområdet ligger åbent ud mod Nissum Fjord, og der er vidt udsyn ud over fjorden til modstående kyster. Rammerne for lokalplanlægningen på side 39 fastsætter, at der indenfor området kan lokalplanlægges for én vindmølle med en totalhøjde på mellem ,9 meter. Vindmøllen skal placeres på matr. nr. 33a, Klitengene, Sdr. Nissum, eller matrikler der eventuelt udstykkes herfra. Vingespidser vil række ind over nabomatriklen syd herfor. Vindmøllen skal placeres således, at vingespidser ikke rækker ud over vindmølleområdets afgrænsning. Ved opstilling af en vindmølle med f.eks. en rotordiameter på 117 meter skal vindmøllen dermed opstilles minimum ca. 60 meter fra afgrænsningens yderste kant. 8 Byrådets målsætning for vindenergi I 2012 indgik den daværende regering en bred energiaftale for perioden med adskillige af de øvrige partier i folketinget. Aftalens initiativer peger frem mod et langsigtet mål om at energiforsyningen i 2050 skal være 100 pct. baseret på vedvarende energi, samtidig med, at en fortsat høj forsyningssikkerhed sikres. I tråd med de statslige mål for vedvarende energi fremgår der i Holstebro Kommuneplan mål om

9 en tredobling af elproduktionen fra vindmøller i forhold til produktionen i I kommuneplanen er der udlagt vindmølleområder, der muliggør opfyldelse af målsætningen i kommuneplanen. Byrådet ønsker at lægge nye mål for elproduktionen. I planstrategi 2015, vedtaget af Byrådet den 21. januar 2016, fremgår Byrådets ideer og visioner for fremtiden. Her fremgår blandt andet mål om, at der udlægges områder til vindmøller, der muliggør en vindkraftproduktion, der er dobbelt så stor som det aktuelle elforbrug i kommunen. Energiregnskab 2013 for Holstebro Kommune viser, at elforbruget i kommunen ligger på TJ/år, hvilket svarer til MWh pr. år. En fordobling vil kræve produktion af ca MWh pr. år. Under forudsætning af, at der nettilsluttes vindmøller sydvest for Hogager, nordøst for Skave og ved Gedmose - områder hvor der er meddelt tilladelse til opstilling af vindmøller - vil elproduktionen fra vindmøller i 2018 være tæt på at svare til det totale elforbrug i kommunen. Der er potentiale for yderligere elproduktion på ca MWh indenfor de områder, der allerede er udlagt til vindmøller i kommuneplanen. Områderne kan først udnyttes til opstilling af nye vindmøller når de eksisterende tages ned. For at opnå en vindkraft-produktion, der er dobbelt så stor som det aktuelle elforbrug i kommunen vil det, udover allerede udlagte områder i kommuneplanen, kræve yderligere udlæg af områder til vindmøller svarende til en produktion på ca MWh. Signaturforklaring Vindmølleområde Figur 4 - Vindressourcekort Signaturforklaring Vindressourcen i 100 m højdevindmølleområde Vindens energiindhold i [W/m2] Vindressourcen i 100 m højde Vindens energiindhold i [W/m2] Meter Meter 9

10 Navnlig i den vestlige del af kommunen er der ideelle forhold for produktion af el fra vindmøller. Dette skyldes, at vindressourcen er størst tæt på vestkysten. Vindens energiindhold fremgår af figur Udlæg af et områder til én vindmølle på Fugleøen ved Thorsminde er i tråd med Byrådets intention om at øge energiproduktionen fra vindmøller, og vil bidrage til en forøget elproduktion fra vindmøller. Indenfor området ved Thorsminde anslås det, at der vil kunne produceres ca MWh pr. år afhængig af vindmøllens størrelse og effekt. Holstebro Kommuneplan 2013 Afvejninger af beskyttelses- og benyttelsesinteresser I Holstebro Kommuneplan 2013 fremgår en række beskyttelses- og benyttelsesinteresser, der har betydning for planlægningen. Ved udpegning af vindmølleområder skal kommunen foretage en afvejning af en række interesser, som kan være modstridende, f.eks. hensynet til beskyttelsen af landskabet overfor hensynet til udbygningen med vedvarende energi. Kommuneplanens retningslinjer angiver, hvilke forhold der skal indgå i afvejningerne, alt afhængig af et områdes beliggenhed. Dele af vindmølleområdet er omfattet af følgende beskyttelses- eller benyttelsesinteresser i Kommuneplan 2013: Bevaringsværdigt landskab Kystnærhedszonen Naturbeskyttelsesområder, herunder potentiel natur og internationale naturbeskyttelsesområder Skovrejsning Kommuneplanens arealudpegninger er ikke forbudszoner - altså ikke umiddelbare hindringer for ændret anvendelse eller planlægning. Retningslinjerne knyttet til arealudpegningerne angiver, hvilke hensyn der skal varetages ved planlægning for en konkret anvendelse. Det vil sige, at det skal overvejes om en anvendelse er i overensstemmelse med den beskyttelse eller benyttelse man ønsker i området, eller om der er væsentlige interesser der taler for eller imod planlægningen. I det følgende vurderes arealudlægget til én vindmølle på Fugleøen i forhold til de ovenfor nævnte beskyttelser og benyttelser Holstebro Kommuneplan Vurderingerne tager udgangspunkt i retningslinjerne knyttet til de enkelte emner. De af kommuneplanens retningslinjer der er relevante i denne sammenhæng, er citeret i den smalle kolonne.

11 Bevaringsværdigt landskab Vindmølleområdet ligger i et område, der i Kommuneplanen er udpeget som bevaringsværdigt landskab. Ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. Landskabet, hvis overordnede karakter (særkende) i en landskabsanalyse for det samlede landområde omkring Nissum Fjord, Felsted Kog og Husby Sø, er beskrevet som følgende: Landskabets karakter knytter sig i høj grad til afvanding og opdyrkning af de store lavbundsflader, der omgiver svagt markerede bakkeøer med små landsbyer og spredt beliggende gårde. Landskabets udtryk er dermed præget af samspillet mellem flade, ubebyggede og meget åbne dyrkningsflader og et let hævet terræn med bebyggelse og en mere udbredt hegnsstruktur. Fugleøen og landtangerne mellem Vesterhavet og Nissum Fjord fremstår, udover klitterne, helt flade. Fra Fugleøen er der vidt udsyn ud over landskabet, særligt i retning mod nordøst, øst og syd. Bebyggelsen i Thorsminde lukker af for udsyn mod nord og vest. På Fugleøen, i området vest for vindmølleområdet, ligger et rensningsanlæg og et fjernvarmeværk, og der står en sendemast og indtil november 2016 også en vindmølle med en totalhøjde på 43 meter. Vindmøllen, der muligvis vil blive midlertidigt opstillet igen, skal fjernes permanent før den nye vindmølle opstilles. Anlæggene giver Fugleøen en teknisk karakter. Ved ankomst til Thorsminde fra syd og nord opleves de tekniske anlæg tydeligt som en samling af høje anlæg beliggende øst for byens bebyggelse. Den nye vindmølle vil komme til at stå øst for af de allerede eksisterende anlæg. Som følge af landskabets åbne karakter vil vindmøllen, der vil blive op til tre gange højere end den eksisterende, blive synlige fra de åbne landområder øst for Nissum Fjord. Mange eksisterende vindmøller præger allerede i Retningslinjer fra Kommuneplan 2013 Bevaringsværdigt landskab - Retningslinje 1 I landskabsområder, (...), tillægges landskabelige værdier særlig stor vægt. Ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. Figur 5 Landtangen mellem Vesterhavet og Nissum Fjord set fra arealer tæt på Klitvejen. Thorsminde og anlæggene på Fugleøen skimtes lidt til venstre for midten. 11

12 dag landskabet omkring Nissum Fjord. Flere fremstår i klart vejr særdeles synlige selv om de står langt fra kysten. Det er dermed et særkende for kystlandskabet, at der kan ses mange vindmøller omkring Nissum Fjord. Retningslinjer fra Kommuneplan 2013 Kystnærhedszonen Retningslinje 1 og 2 I Kystnærhedszonen må der kun etableres ny bebyggelse og anlæg, som er afhængig af en kystnær placering. Det skal sikres, at åbne kyster fortsat kan udgøre landskabelige helheder, hvor natur og landskab har høj prioritet. (...). Byggeri og anlæg i kystnærhedszonen kan kun ske, når der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for kystnær placering. F.eks. vindmøller, byudvikling i kystnære byer, ferie- og fritidsbebyggelse ved bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse samt anlæg til opretholdelse eller forbedring af offentlighedens adgang til kysten. Undtaget er jordbrugs og fiskerimæssig bebyggelse. 12 En ny og større vindmølle på Fugleøen vurderes at ville blive langt mere synlig og markant end den eksisterende vindmølle. Vindmøllen vil fremstå som en del af de andre eksisterende anlæg på Fugleøen. Påvirkningen af en nye og større vindmølle vurderes ikke, på trods af den øgede højde, at medføre en væsentlig negativ påvirkning af landskabet. I Miljøvurderingen på side 20 er der redegjort yderligere for landskabelige sammenhænge og det visuelle samspil med eksisterende vindmøller og landskab. Kystnærhedszonen Vindmølleområdet ligger indenfor kystnærhedszonen. Det kræver en særlig planlægningsmæssig begrundelse, at planlægge for byggeri og anlæg indenfor kystnærhedszonen, og en vurdering af alternative placeringsmuligheder uden for zonen. I afsnittet Målsætning for vindenergi på side 8 er der redegjort for Byrådets målsætning for produktion af el fra vindmøller, og for de gode vindressourcer i området. For at opfylde målsætningen er der behov for at udlægge mange områder til vindmøller i kommunen. Det er vanskeligt at finde områder, hvor ikke et eller flere forhold begrænser opstilling af vindmøller. Særligt spredt bebyggelse i det åbne land begrænser mulighederne, men også landskabelige forhold, beskyttede naturområder, flyvepladser, fredskov mv. er begrænsende. Planlægning for vindmøller indenfor kystnærhedszonen, hvor de bedste vindressourcer findes, er væsentlig for opnåelse af Byrådets målsætning. Det anslås at en ny vindmølle på Fugleøen vil kunne producere ca MWh pr. år afhængig af vindmøllens størrelse og effekt. Områdets særdeles gode vindressourcer betyder, at elproduktionen fra vindmøllen vil blive større end hvis den samme vindmølle blev opstillet længere inde i landet. Vindmøllens elproduktion vil være et forholdsvist lille, men ikke uvæsentligt, bidrag i at opfylde Byrådets mål om at øge energiproduktionen fra vindmøller. Hele området omkring Thorsminde og landtangerne nord og syd herfor og de øvrige områder omkring Nissum Fjord er omfattet af kystnærhedszonen. Det vurderes at der ikke andre placeringer i nærområdet til Thorsminde, der vil være mere velegnet til opstilling af vindmøllen. En tidligere foreslået placering syd for Vesthavnen er fravalgt. Blandt

13 andet vil diverse afstandskrav medføre, at en vindmølle på dette sted vil stå i kanten af klitterne. Det vurderes at der ikke er alternative placeringer udenfor kystnærhedszonen, der vil være lige så optimale i forhold til elproduktionen som området på Fugleøen. Vindmøllen vil endvidere komme til at stå i visuel sammenhæng med andre tekniske anlæg, hvilket også taler for placeringen på Fugleøen. Naturbeskyttelsesområder Målsatte naturområder Den sydvestlige del af Fugleøen er beskyttet natur i form af strandeng. En lille del af vindmølleområdets sydlige del ligger indenfor strandengen. Udover, at være beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, er strandengen afgrænset som et naturbeskyttelsesområde i Kommuneplanen. Se figur 6. Der er i kommuneplanen fastsat mål om, at naturindholdet i kommunens målsatte naturområder skal højnes. Strandengen er et A-målsat område. I A-målsatte områder skal områderne bevares med deres sjældne dyreog planteliv intakt, og der gøres en særlig indsats for at videreudvikle naturværdierne. Det betyder ifølge retningslinje 1, at der for de A-målsatte områder gøres en særlig indsats for at videreudvikle naturværdierne. Der er plads til at vindmøllen og tilhørende arbejdsareal og adgangsvej kan etableres udenfor den målsatte natur. Men alt efter vindmøllens placering kan det blive aktuelt, at der vil blive vingeoverslag ind over den målsatte natur. Retningslinjer fra Kommuneplan 2013 Natur - Retningslinje 1 Gennem administrationen af lovgivning og støttemuligheder samt aktiv indsats for naturpleje og naturgenopretning sikres, at målsætningerne for naturområderne opfyldes. Det betyder for de A-målsatte områder, at der gøres en særlig indsats for at videreudvikle naturværdierne, og at ændringer af husdyrhold skal foretages på en sådan måde, at der ikke sker en væsentlig forøgelse af næringsstofbelastningen på kvælstoffølsomme naturtyper. I A- og B-målsatte områder betyder det, at der kun gives dispensation til tilstandsændringer, der understøtter naturgrundlaget, at det sikres at enge, strandenge, overdrev samt hedearealer holdes lysåbne gennem pleje, samt at naturarealerne ikke omlægges. Det betyder for de C målsatte områder, at der kun i særlige tilfælde gives tilladelse til tilstandsændringer, som ikke understøtter naturgrundlaget, samt at lysåbne naturarealer søges sikret imod tilgroning. For B- og C-målsatte naturområder søges forøgelser af næringsstofbelastningen minimeret. Figur 6 Signaturforklaring Vindmølleområde A målsat natur Potentiel natur 13

14 Indirekte kan den målsatte natur blive berørt ved grundvandssænkning i forbindelse med etablering af vindmøllens fundament. Dette er behandlet i miljøvurderingens afsnit f) på side 30 og 31. Opstilling af vindmøllen vurderes at kunne ske uden, at det har nogen betydning for overholdelse af retningslinje 1. Læs mere om den beskyttede natur i afsnittet Naturbeskyttelsesloven på side Retningslinjer fra Kommuneplan 2013 Natur - Retningslinje 3 I de udpegede potentielle naturområder arbejdes ved hjælp af støttemuligheder mv. for skabelse af mere natur. Potentiel natur Størstedelen af vindmølleområdet er i kommuneplanen udpeget som potentielt naturområde. Se afgrænsningen på figur 6 og retningslinjen, der er tilknyttet udpegningen, i den smalle kolonne. Udpegningen er udtryk for, at området har potentiale for at blive til natur i form af strandeng eller strandoverdrev, og at der ved hjælp af støttemuligheder kan arbejdes for dette. Retningslinjen er ikke et påbud om, at området skal omdannes til beskyttet natur, og ikke må benyttes på anden vis. Planlægning for en vindmølle på stedet er ikke i strid med retningslinje 3, men hindrer muligheden for, at en mindre del af området, skønsmæssigt m 2 til adgangsvej og permanent arbejdsareal, med tiden kan blive til beskyttet natur. Den resterende del af vindmølleområdet, der i alt omfatter ca m 2 kan med tiden udvikles til strandeng eller strandoverdrev. Retningslinjer fra Kommuneplan 2013 Skovrejsning Retningslinje 1 Der er udpeget skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket, (...). 14 Læs mere om de beskyttede naturområder i afsnittet Naturbeskyttelsesloven på side Skovrejsning uønsket Vindmølleområdet er afgrænset som et område, hvor skovrejsning er uønsket. Intentionen bag afgrænsningen er, at bevare udsynet ud over det åbne kystlandskab. Afgrænsningen og retningslinjen har dermed udelukkende til formål, at forhindre at landskabet lukkes for udsyn ved at der rejses skov. Retningslinjen har ikke til formål, at regulere påvirkningen af landskabsoplevelsen i øvrigt. Dette formål varetages at retningslinjerne for bevaringsværdigt landskab. Se redegørelsen herfor på side Opstilling af en vindmølle vil ikke hindre udsynet over landskabet og kan ikke sidestilles med skovrejsning. Opstilling af vindmøllen er dermed ikke i konflikt med udpegningen og retningslinjen knyttet hertil.

15 Forhold til anden planlægning og anvendelse Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller I bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller fastsættes bestemmelser for, hvordan planlægning for vindmøller skal håndteres. Herunder bestemmelser om nærhed til beboelser, om opstillingsmønster og visuelt samspil med eksisterende vindmøller. I det følgende redegøres der for, hvorledes planlægningen tager højde for bekendtgørelsens bestemmelser. Beboelser Bekendtgørelsens 2, stk. 3 fastsætter en mindste afstand mellem vindmøller og nabobeboelse på fire gange møllens totalhøjde. For en ,9 meter høj vindmølle betyder det, at der skal overholdes en minimumsafstand på meter afhængig af valg af vindmølle. Afstanden måles i forhold til mølletårnet. Vindmølleområdets afgrænsning ligger tættere på enkelte nabobeboelser end fire gange møllehøjden. Vindmøllen vil imidlertid ikke blive opstillet lige op ad områdeafgrænsningen. Hele vindmøllen inklusive vingespidserne skal kunne ligge indenfor afgrænsningen. Vindmølleområdet er placeret så langt mod øst på Fugleøen, at der kan skabes den lovpligtige afstand. I et konkret vindmølleprojekt skal vindmøllen placeret således, at diverse lovfæstede hensyn overholdes, herunder afstandskravet på fire gange møllehøjden. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller 2, stk. 3 Der må ikke gives tilladelse efter planloven til vindmøller nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. 2, stk. 5 Vindmøller opstillet i grupper skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt geometrisk mønster. 2, stk. 7 Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, skal redegørelsen for planforslaget, jf. planlovens 11 e, belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. 2, stk. 8 Afstandskravet i stk. 3 gælder ikke for vindmølleejerens beboelse. Eksisterende vindmøller Bekendtgørelsens 2, stk. 7 fastsætter, at der skal redegøres for samspillet med eksisterende eller planlagte vindmøller indenfor 28 gange totalhøjden. I rammerne for lokalplanlægning indenfor vindmølleområde gives der mulighed for, at der kan planlægge for en vindmølle med en totalhøjde på op til 149,9 meter. Derved skal samspil med eksisterende vindmøller i en afstand på op til meter vurderes. Ud over den eksisterende vindmølle på Fugleøen, der permanent skal være fjernet før en ny nettilsluttes, står der ingen vindmøller indenfor en afstand af meter. Nærmeste eksisterende vindmøller er tre 107 meter høje vindmøller ca meter mod nordøst. Der foreligger ikke planer for opstilling af vindmøller indenfor en afstand af fire gange møllehøjden. Der skal dermed ikke redegøres nærmere i forhold til bekendtgørelsens 2, stk

16 MÅGEVEJ Samspillet med vindmøller ud over afstanden på meter er beskrevet i miljøvurderingen på side Naturbeskyttelsesloven Strandbeskyttelseslinje Hele vindmølleområdet er omfattet af strandbeskyttelse. Ifølge Naturbeskyttelseslovens 15 må der ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Det fremgår af Vejledning om 300 m strandbeskyttelsesog klitfredningszone, at der kan gøres undtagelse fra strandbeskyttelsen, når det er nødvendigt for at realisere en lokalplan om udbygning med vindmøller i overensstemmelse med kommuneplanlægningen. Bestemmelsen omfatter lokalplaner til virkeliggørelse af både allerede gennemført og kommende kommuneplanlægning. En kommende lokalplan for én vindmølle indenfor rammeområdet på Fugleøen vil dermed danne grundlag for en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Beskyttede naturtyper I vindmølleområdets sydlige udkant ligger en strandeng, der er beskyttet iht. naturbeskyttelseslovens 3. Strandengens beliggenhed fremgår af figur 7. Såvel vindmøller som adgangsveje og arbejdsarealer vil kunne etableres uden at strandengen berøres. Figur 7 Signaturforklaring GRØNNEVEJ STI UDEN NAVN Vindmølleområde SKOLEGADE Strandeng BIVEJ HAVNEVEJ TVÆRVEJ TERNEVEJ 16 LÆRKEVEJ VIBEVEJ

17 Alt efter vindmøllens placering kan det blive aktuelt, at der bliver vingeoverslag ind over det beskyttede naturområde. Der vil i det konkrete tilfælde blive taget stilling til om vingeoverslaget forudsætter dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. Vedrørende potentiel påvirkning af det beskyttede naturområde ved midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med etablering af vindmøllefundamentet henvises til miljøvurderingens afsnit f), side Habitatbekendtgørelsen Natura 2000-område Nissum Fjord og dele af de tilgrænsende landarealer er Natura 2000-område. Området er både fuglebeskyttelses-, habitat- og ramsarområde på én gang. Afgrænsningen fremgår af figur 8. Vindmølleområdet grænser mod nordøst direkte op til Natura 2000-området. Figur 8 Hvis en foreløbig vurdering viser, at en plan kan have en væsentlig påvirkning af de arter og naturtyper, som området er udpeget for at bevare, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering. Hvis det på grundlag af konsekvensvurderingen kan afvises, at planen skader området kan planen vedtages. Der er gennemført en vurdering af konsekvenserne ved opstilling af en vindmølle tæt op ad Natura 2000-området. Læs nærmere beskrivelse heraf i miljøvurderingen på side Signaturforklaring Vindmølleområde Natura 2000 Bilag IV-arter Udover arter, der indgår som udpegningsgrundlag for de enkelte Natura 2000-områder, findes der en række såkaldte bilag IV-arter, der er strengt beskyttede arter i henhold til Habitatdirektivet. Samtidig med udarbejdelse af Natura 2000 konsekvensvurderingen er der udarbejdet en konsekvensvurdering af bilag IV-arter. Læs nærmere beskrivelse heraf i miljøvurderingen på side Figur 9 Nissum Fjord Vildtreservat Fugleøen er til alle sider omkranset af Nissum Fjord Vildtreservat. Afgrænsningen fremgår af figur 9. Bekendtgørelse om Nissum Fjord Vildtreservat har til formål, at sikre Nissum Fjord som yngle-, raste- og fourageringsområde for vandfugle. Bekendtgørelsen fastsætter restriktioner i forhold til jagt og færdsel indenfor Vildtreservatet. Vindmølleområdet ligger ikke indenfor Vildtreservatet. Op- Signaturforklaring Vindmølleområde Natur- og vildt reservat 17

18 stilling af en vindmølle har derfor ingen betydning i forhold til bekendtgørelsens formål og forbud. Fredning Figur 10 Tangen syd for Fugleøen er fredet iht. Overfredningsnævnets afgørelse af 23. november 1984 om fredning af strandenge ved Bøvling Klit og Holmen i Lemvig og Ulfborg-Vemb kommuner. Det fredede områdes nordlige afgrænsning fremgår af figur 10. Fredningen har til hovedformål, at sikre at områdets funktion som et yngle- og rasteområde for vandfugle opretholdes. Fredningen tilsigter tillige, at bevare de landskabelige værdier, der er knyttet til området. Signaturforklaring Vindmølleområde Fredede områder Med fredningen fastsættes bestemmelser for arealanvendelse, terrænændringer, beplantning, bebyggelse mv. indenfor det fredede område. Fredningens bestemmelser gælder ikke for arealer udenfor det fredede område. Fredningen er derfor ikke en hindring for, at der udlægges et areal til en vindmølle på Fugleøen. Naturpark Nissum Fjord Nissum Fjord og opland er af Nissum Fjord Netværket foreslået som fremtidig Naturpark under Friluftsrådets mærkningsordning. Friluftsrådet har i maj 2016 godkendt Pilotprojekt Naturpark Nissum Fjord. Kommunerne og Netværket arbejder videre med henblik på godkendelse som fuldgyldig Naturpark. Mærkningen Danske Naturparker tildeles for en 5-årig periode, og er en mærkningsordning under Friluftsrådet. Mærkning som Naturpark medfører ingen restriktioner eller begrænsninger udover den eksisterende lovgivning, og mærkningen konflikter dermed ikke i sig selv med planlægning for vindmøller. 18

19 Procesplan Områderne foreslås udlagt til vindmøller Holstebro Byråd beslutter at fremme opstilling af vindmøller ved udlæg af områderne i kommuneplanen Indkaldelse af forslag og idéer jf. Planlovens 23c Udarbejdelse af kommuneplantillæg Kommuneplantillægget fremlægges offentligt i minimum 8 uger. Endelig vedtagelse af kommuneplantillægget Bygherre anmelder konkret vindmølleprojekt indenfor område udlagt til vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til indhold i VVM-redegørelsen Udarbejdelse af forslag til lokalplan og miljørapport (VVM-redegørelse / miljøvurdering) Lokalplanforslaget og miljørapporten fremlægges offentligt i minimum 8 uger. Endelig vedtagelse af lokalplanen Udstedelse af VVM-tilladelse, mv. Bygherre kan påbegynde opstilling af vindmøllerne 19

20 Miljøvurdering Ifølge lovbekendtgørelse nr af 10. december 2015 om miljøvurdering af planer og programmer skal der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, der antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. *Scoping-brev af 7. juli 2016 I henhold til Miljøvurderingsloven er der foretaget en høring af berørte myndigheder med henblik på, at fastlægge miljøvurderingens indhold - en såkaldt scoping. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), Kystdirektoratet, Ribe Stift o.a. er hørt.* Endvidere er de omkringboende blevet spurgt om de har input til miljøvurderingen, i forbindelse med den forudgående høring iht. Planlovens 23 c. 20 Høringerne og de indkomne bemærkninger og input til miljøvurderingen er beskrevet på side 5-6. Ifølge Miljøvurderingslovens 7, stk. 2 skal miljø rapporten indeholde de oplysninger, der er nævnt i lovens bilag 1. Miljørapporten skal dog kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen er og på hvilket trin i planhierarkiet den befinder sig. Miljøvurderingen nedenfor følger emnerne a) til j) i Miljøvurderingslovens bilag 1. Påvirkningen af Natura 2000-området er behandlet under punkt d). Under punkt f) behandles de øvrige emner, som scopingen har vist vil kunne forventes påvirket ved opstilling af vindmøller i området. Scopingen og høringen af berørte myndigheder har vist, at de emner der skal undersøges nærmere under punkt f) - væsentlig påvirkning på miljøet - er påvirkningen af landskab, naboer, natur, jordbund, overfladevand, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. a) Planens indhold mv. Med kommuneplantillæg nr. 15 udlægges et område til én vindmølle på Fugleøen ved Thorsminde. Med kommuneplantillægget fastlægges områdets afgrænsning, og rammerne for den kommende lokalplanlægning indenfor området. Vindmølleområdet og planens indhold er beskrevet på side 6-8, og områdets afgrænsning og rammerne for den kommende lokalplanlægning fremgår af side 39 og 40. Nærværende kommuneplantillæg er første led i planlægningen for vindmøller indenfor området. Opstilling af vindmøller vil oftest kræve udarbejdelse af en lokalplan og en Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM-redegørelse) for et anmeldt vindmølleprojekt. Vindmøller over 80 meter to-

21 talhøjde eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller er VVM-pligtige, og opstilling af en 125 til 149,9 meter høj vindmølle på Fugleøen er dermed VVM-pligtig. Se procesplanen for planlægningen på side 19. b) 0-alternativet Hvis området ikke udlægges til en vindmølle vil området sandsynligvis fortsat ligge som et ubebygget areal med spredt lav bevoksning. Dermed vil der ikke kunne opstilles en større vindmølle i området og den samlede el produktionen fra vindmøller vil ikke blive øget med anslået MWh pr. år. For at opfylde Byrådets målsætning om yderligere elproduktion fra vindmøller vil der enten skulle findes et andet egnet område i kommunen til opstilling af vindmøllen, eller Byrådets målsætning vil skulle nedjusteres, med den konsekvens at elproduktionen fra vindmøller vil blive mindre. c) Miljøforhold i områder, der indirekte kan blive væsentligt berørt Opstilling af en vindmølle berører direkte det areal, hvor vindmøllen med tilhørende anlæg etableres. I nærområdet til vindmøllen berøres naboer af støj og skyggekast og udsyn til vindmøllen, og dyrelivet kan, afhængigt af de lokale forhold, blive berørt. På større afstande bliver landskabet indirekte berørt som følge af vindmøllernes indvirkning på landskabsoplevelsen. Overordnet topografi og landskabssammenhænge Vindmølleområdet ligger i et landskab, hvis overordnede karakter (særkende) i et udkast til en landskabsanalyse for det samlede landområde omkring Nissum Fjord, Felsted Kog og Husby Sø er beskrevet som følgende: Landskabets karakter knytter sig i høj grad til afvanding og opdyrkning af de store lavbundsflader, der omgiver svagt markerede bakkeøer med små landsbyer og spredt beliggende gårde. Landskabets udtryk er dermed præget af samspillet mellem flade, ubebyggede og meget åbne dyrkningsflader og et let hævet terræn med bebyggelse og en mere udbredt hegnsstruktur. Området, som beskrivelsen er rettet mod, fremgår med benævnelsen Kystflade Nissum Fjord og Husby sø på figur 11. De smalle landtanger mellem Vesterhavet og Nissum Fjord og de åbne dyrkningsflader ud mod Nissum Fjord og Felsted Kog bevirker, at der fra de kystnære dele af området er vidt udsyn ud over fjordlandskabet. Landskabet længere mod øst adskiller sig ved, at terrænet er mere kuperet og i højere grad dækket af bevoksning, hvorved landskabet fremstår med en mere lukket karakter. 21

22 Lemvig Kommune Nissum Fjord Storå Smeltevandsslette Felsted Kog Klitlandskab Vesterhavet Kystflade Nissum Fjord og Husby sø Ringkøbing-Skjern Kommune Figur 11 Landskabsanalysens afgrænsning af landskabskarakterområder. Vindmølleområdet nordøst for Husby ligger i karakterområdet benævnt som Kystflade Nissum Fjord og Husby Sø. 22 Visuelt samspil med andre møller og landskab Arealudlægget til vindmøllen er på de foregående sider i dette kommuneplantillæg vurderet i forhold til kommuneplanens udpegning af bevaringsværdige landskaber, og det er konstateret, at der ikke står eksisterende vindmøller indenfor fire gange vindmøllens totalhøjde. I det følgende foretages en sammenhængende vurdering af påvirkningen af landskabet og de vindmøller som den nye vindmølle kan få et visuelt samspil med. Som følge af landskabets åbne karakter vil vindmøllen blive synlig fra et stort landområde. Fra de åbne områder omkring Nissum Fjord og Felsted Kog vil vindmøllen på Fugleøen med stor sandsynlighed være synlig i klart vejr. Fra landområderne i større afstand fra kysten, hvor der er mere bebyggelse og høj beplantning i form af læhegn eller skove, vil vindmøllerne oftest kun være synlige fra højtliggende og mere åbne områder. F.eks. vil vindmøllen i klart vejr være synlig fra det højt beliggende område ved Møborg.

23 Der er udarbejdet tre visualiseringer, der viser den nye vindmølle på Fugleøen, set fra landskaberne nord, syd og øst for vindmølleområdet. Afstand er mellem 1,3 og 5 km fra vindmølleområdet. Visualiseringerne fremgår af bilaget Visualiseringer af én vindmølle indenfor område 34.T.20 på Fugleøen ved Thorsminde, der offentliggøres sammen med dette kommuneplantillæg. Figur 12 Fra Thorsminde er der i klart vejr udsyn til mange vindmøller. På dette foto kan der, ud over den eksisterende vindmølle på Fugleøen, ses 21 eksisterende vindmøller. På stedet vil der i klart vejr kunne ses endnu flere længere ude i horisonten. Det vide udsyn ud over Nissum Fjord medfører, at der i klart vejr er udsyn til mange vindmøller - også vindmøller, der står adskillige kilometer inde i landet. Se kort over eksisterende vindmøller på figur 13. Vindmølleområde Vindmøller - eksisterende Vindmøller - eksisterende Signaturforklaring Vindmølleområde Figur 13 Signaturforklaring På side 15 er det beskrevet, at nærmeste eksisterende vindmøller er tre 107 meter høje vindmøller ca meter nordøst for vindmølleområdet. Både nord, øst og sydøst for de tre vindmøller står der mange eksisterende vindmøller, hvoraf mange er synlige fra Fugleøen på grund af landskabets åbne karakter. De mange vindmøller sætter deres præg på landskabsoplevelsen. Det er særligt i landområderne nord og øst for Nissum Fjord og øst for Meter 23

24 * På tidspunktet for udarbejdelse af dette kommuneplantillæg er der offentliggjort et forslag til kommuneplantillæg for et område til op til 12 vindmøller nordøst for Husby. Felsted Kog, at der er opstillet vindmøller. I området vest for Nissum Fjord står der kun nogle få husstandsmøller og den enkelte vindmølle ved Thorsminde, som vil blive taget ned ved opstilling af den nye. Udsynet fra landområdet øst for Nissum Fjord mod landskabet mod vest er dermed stort set friholdt for vindmøller. Den nye vindmølle på Fugleøen vil fremstå mere synlig og markant end den eksisterende 43 meter høje vindmølle. Den nye vindmølle på Fugleøen vil sammen med eventuelle vindmøller i et område nordøst for Husby* give landskabet et mere teknisk præg ved udsynet fra øst mod vest. Natura 2000-områder Natura 2000 er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Målet er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. I Danmark kaldes Natura 2000-områderne sammen med Ramsarområderne for internationale naturbeskyttelsesområder. Generelt bruges betegnelsen Natura 2000-områder. 24 d) Miljøproblemer, der har betydning efter Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet Natura 2000-område Nissum Fjord og dele af de tilgrænsende landarealer er Natura 2000-område. Vindmølleområdet grænser mod øst direkte op til Natura 2000-området. Afgrænsningen fremgår af figur 8 på side 17. På baggrund af en foreløbig Natura 2000 Konsekvensvurdering af et eventuelt kommende vindmølleområde nordøst for Husby ca meter syd for Fugleøen, besluttede Holstebro Byråd i 2013, at der skulle udarbejdes en Natura 2000 Konsekvensvurdering. To mulige vindmølleområder ved Thorsminde blev inkluderet i konsekvensvurderingen; et på Fugleøen og et syd for havnearealerne vest for Klitvejen. Følgende fremgår af konsekvensvurderingens sammenfatning: Sammenfattende vurdereres opstilling af vindmøller nordøst for Husby, samt forslag til mølleplacering ved Thorsminde, ikke at påvirke udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 58. Vindmølleområderne ligger nær EF-fuglebeskyttelsesområde F38 Nissum Fjord. Opstilling af vindmøller kan potentielt forstyrre bestande af raste- og ynglefugle, med habitattab til følge. Vindmøller kan desuden medføre et potentielt tab af individer som følge af kollisioner med møllerne. For de fleste arter på udpegningsgrundlaget vurderes der ikke, at være potentielle påvirkninger ved opstilling af vindmøller i vindmølleområderne. For et antal arter er der foretaget undersøgelser og mere detaljerede vurderinger af de potentielle påvirkninger ved opstilling af vindmøller i vindmølleområderne. De lokale rastebestande af fuglearterne pibesvane, sangsvane, kortnæbbet gås, bramgås og pomeransfugl vurderes, at blive udsat for habitattab og/eller tab af individer som

25 følge af kollision med vindmøller i Rammeområde 34.T.16. Vindmølleområderne ved Thorsminde er ikke vigtige for de nævnte arter. De forventede påvirkninger af de nævnte fuglearter, særligt kortnæbbet gås og bramgås, er af et betydeligt omfang, men beregninger viser, at der kan opstilles vindmøller i vindmølleområderne uden at det medfører negative påvirkninger på bestandsniveau for de lokale rastebestandes. Det vurderes samlet, at planerne om vindmøller i vindmølleområderne vil være uden negative virkninger på muligheden for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for arterne på udpegningsgrundlaget for i EF-fuglebeskyttelsesområde Nissum Fjord. Hele konsekvensvurderingen Rammeområde nr. 34.T.16 og vindmølle ved Thorsminde, Natura 2000 Konsekvensvurdering, opdateret januar 2016, offentliggøres sammen med dette kommuneplantillæg. Bilag IV-arter Udover arter, der indgår som udpegningsgrundlag for de enkelte Natura 2000-områder, findes der en række såkaldte bilag IV-arter, der er strengt beskyttede arter i henhold til Habitatdirektivet. Der kan ikke gives tilladelse til projekter der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Samtidig med udarbejdelse af Natura 2000 Konsekvensvurderingen er der udarbejdet en Konsekvensvurdering af Bilag IV-arter. I vurderingen indgår to områder til hver én vindmølle ved Thorsminde. I konsekvensvurderingen er vist et område, der ligger vest for det område der planlægges for med dette kommuneplantillæg. Vurderingen er dog ikke knyttet til den specifikke afgrænsning, men til et bredere område omkring det, der også omfatter det aktuelle vindmølleområde. Derfor vil konsekvensvurderingens beskrivelser og resultater også gælde for det vindmølleområde, der udlægges med dette kommuneplantillæg. Følgende er uddrag af konsekvensvurderingens sammenfatning: Opsætning af vindmøller kan medføre potentielle negative påvirkninger af bilag IV-arter, der enten kan være ødelæggelse af raste- og ynglehabitater, forstyrrelser under arbejde med opstilling af vindmøllerne eller under deres drift eller direkte skader som følge af kollision med møllevingerne. 25

26 * Afværgeforanstaltningerne er beskrevet i Konsekvensvurdering af Bilag IV-arter. Afværgeforanstaltningerne har betydning for planlægning af vindmøller nordøst for Husby, og ikke for planlægning for en vindmølle på Fugleøen. Forekomsterne af bilag IV-arter i Rammeområde nr. 34.T.16 og i vindmølleområderne ved Thorsminde er undersøgt dels ved studier af den eksisterende viden om arternes udbredelse og ved feltundersøgelser foretaget i områderne i Der blev fundet et antal bilag IV-arter, men opsætning af vindmøller i vindmølleområderne kan foretages uden, at det medfører negative påvirkninger på bilag IV-arter, under forudsætning af anvendelse af de beskrevne afværgeforanstaltninger.* 26 Odder Odder forekommer i og omkring vindmølleområderne ved Pallisbjerg Enge og Thorsminde. Der er ikke tale om kernehabitater for arten, men snarere om områder som strejfende individer kommer i med mellemrum. Flagermus Alle flagermus i Danmark er omfattet af EU s Habitatdirektiv bilag IV. Vestjylland har generelt mindre forekomster af flagermus sammenlignet med andre dele af landet. Årsagen er sandsynligvis primært manglen på gamle træer, der er vigtigt som raste- og yngleplads for de fleste arter. Der blev fundet fire arter af flagermus i Rammeområde nr. 34.T.16, og flagermusenes aktivitetsniveau i området er på et meget højt niveau ved en af de undersøgte lokaliteter inden for rammeområdet. Padder Der forekommer to arter af bilag IV-padder i området omkring vindmølleområderne. Strandtudse findes kun på så stor afstand til vindmølleområderne, at der ikke vil være negative påvirkninger. Der blev fundet to ynglelokaliteter af spidssnudet frø inden for Rammeområde nr. 34.T.16. Der forekommer ikke øvrige bilag IV-arter i områderne. Hele konsekvensvurderingen af bilag IV-arter; Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde, Konsekvensvurdering af bilag IV-arter, Oktober 2014, offentliggøres sammen med dette kommuneplantillæg. Det fremgår af sammenfatningen ovenfor, at opsætning af vindmøller i vindmølleområderne kan foretages uden, at det medfører negative påvirkninger på bilag IV-arter, under forudsætning af anvendelse af de beskrevne afværgeforanstaltninger. Afværgeforanstaltningerne er beskrevet i Konsekvensvurdering af Bilag IV-arter, der er offentliggjort som bilag til dette kommuneplantillæg. Her fremgår det, at afværgeforanstaltningerne har betydning for planlægning af vindmøller nordøst for Husby og ikke for planlægning for en vindmølle på Fugleøen. Der skal således ikke tages afværgeforanstaltninger i anvendelse ved planlægning for en vindmølle på Fugleøen.

27 e) Miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på nationalt eller internationalt plan Mål for vedvarende energi Danmark er underlagt bindende mål for reduktionen af drivhusgasser og andelen af vedvarende energi, som man har vedtaget på EU-plan, og som skal indfries i I marts 2012 vedtog et bredt flertal i Folketinget en energiaftale. Aftalen betyder bl.a., at vindmølleplanlægningen styrkes med henblik på nye landmøller med en samlet kapacitet på MW frem mod 2020, hvormed landmøllekapaciteten forventes at stige 500 MW på trods af nedtagning af gamle møller. På side 8-10 er der nærmere redegjort for, hvorledes Holstebro Byråd generelt og med nærværende kommuneplantillæg følger op på mål om en øget elproduktion fra vindmøller. EU s naturbeskyttelsesdirektiver EU s naturbeskyttelsesdirektiver, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet, pålægger EU s medlemslande at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Det skal ske ved at udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyttede. Inden for de udpegede områder, Natura 2000-områderne, gælder regler for beskyttelse af arter og naturtyper. Vindmølleområdet grænser op til et Natura 2000-område, og der er udarbejdet en Natura 2000 konsekvensvurdering. Endvidere er der udarbejdet en konsekvensvurdering for Bilag IV-arter. Konsekvensvurderingerne er beskrevet under punkt d), side Landskabskonvention Danmark har med Landskabskonventionen indgået internationale aftaler om landskabsbeskyttelsen, hvorefter også kommunerne i deres udpegning og planlægning skal fremme beskyttelse, forvaltning og planlægning af landskaber. Holstebro Kommune har i Kommuneplanen udpeget Bevaringsværdige landskabsområder og større uforstyrrede landskaber. Planlægning for én vindmølle på Fugleøen er vurderet i forhold til kommuneplanens retningslinjer for Bevaringsværdige landskaber på side

28 f) Væsentlig virkning på miljøet 28 Landskab I det foregående afsnit c) er det visuelle samspil med eksisterende vindmøller og landskabet belyst. Endvidere er arealudlægget til vindmøller vurderet i forhold til kommuneplanens retningslinjer for bevaringsværdigt landskab og kystnærhedszonen. Se afsnittet Holstebro Kommuneplan 2013, side Følgende vurdering af påvirkningen af landskabet vil derfor til dels være en sammenfatning af de tidligere beskrivelser af den landskabelige påvirkning ved opstilling af en vindmølle ved Thorsminde. Fugleøen og landtangerne mellem Vesterhavet og Nissum Fjord fremstår, udover klitterne, helt flade. Fra Fugleøen er der vidt udsyn ud over landskabet, særligt i retning mod nordøst, øst og syd. Bebyggelsen i Thorsminde lukker af for udsyn mod nord og vest. På Fugleøens nordvestlige del ligger et rensningsanlæg og et fjernvarmeværk, og der står en sendemast og indtil november 2016 også en vindmølle med en totalhøjde på 43 meter. Ved ankomst til Thorsminde fra syd og nord opleves de tekniske anlæg tydeligt som en samling af høje anlæg beliggende øst for byens bebyggelse. Se figur 5. Fra landtangerne opleves landskabet som et landskab med stor skala. Lokalt på Fugleøen opleves den store skala ikke så tydeligt. Landskabets store skala vurderes at kunne rumme en stor vindmølle. Som følge af landskabets åbne karakter er der fra de kystnære områder et vidt udsyn ud over Nissum Fjord. Mange eksisterende vindmøller sætter allerede i dag sit præg på fjordlandskabet. Flere vindmøller fremstår i klart vejr særdeles synlige selv om de står langt fra kysten. En vindmølle på Fugleøen vil ligeledes blive synlig fra et stort landområde. Fra de kystnære områder øst for Nissum Fjord og Felsted Kog kan fjordlandskabet opleves stort set uden tekniske anlæg i form af vindmøller, idet kun den eksisterende vindmølle ved Thorsminde er synlig set herfra. Den samlede vurdering er at landskabstypen, som vindmølleområdet ligger i, er egnet til opstilling af vindmøller som følge af landskabets store skala. Synligheden vil blive stor i det åbne kystlandskab, hvor vindmøllen vil fremstå som et højt enkeltstående teknisk anlæg. Vindmøllen vurderes at komme til at indgå som en del af de allerede eksisterende tekniske anlæg, omend vindmøllen vil være betydelig højere. Nabobeboelser Vindmølleområdet ligger omgivet af bymæssig bebyggelse mod nordvest og vest. Se kortet på side 7.

29 Figur 14 Udsigten fra området ved Skolevej i Thorsminde. I midten af billedet ses den eksisterende vindmølle. En ny vindmølle vil blive ca. tre gange så høj og vurderes fra dette sted at blive at se tættere på skorstenen, der ses længere til venstre i billedet. Lovgivningen fastsætter, at vindmøller skal placeres med en afstand til nabobeboelser på minimum fire gange møllehøjden. På side 15 er der redegjort for, at overholdelse af afstandskravet skal sikres ved planlægning for et konkret vindmølleprojekt. De visuelle forhold i Thorsminde og udsynet fra boliger og haver, hvorfra der i dag er udsyn til Fugleøen, vil ændre sig ved opstilling af en vindmølle på Fugleøen. Hvor markant ændringen vil opleves afhænger af omfanget af bebyggelse og beplantning mellem bolig og vindmøllen. De boliger, der ligger langs Skolegade og sydligst i Fjordvænget, som i dag har udsyn til Fugleøen, vil få direkte udsyn til den nye og højere vindmølle. Det samme vil være tilfældet for de østligst beliggende boliger ved stikvejene til Fuglevænget. Nabobeboelserne må ikke påføres mere støj fra vindmøllen end støjgrænser fastsat i bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Overholdelse af støjgrænserne kan have betydning i forhold til valg af vindmølletype, idet nogle vindmølletyper udsender mere støj end andre, og i forhold til om vindmøllerne indstilles til at køre med reduceret hastighed. Erfaring fra støjberegninger og -målinger fra vindmølleprojekter i Holstebro Kommune viser, at støjgrænser ofte er overholdt på afstande, der i store træk svarer til fire gange møllehøjden, det vil sige minimumsafstanden. Den afstand, der vil kunne opnås mellem vindmøllen og nabobeboelser, vurderes at være tilstrækkelig stor til, at støjbekendtgørelsens støjgrænser kan overholdes. Når vindmølleopstiller anmelder et vindmølleprojekt indenfor området skal det med støjberegninger kunne dokumenteres, at støjgrænser kan overholdes. Det anslås at op til 35 naboboliger potentielt vil blive udsat for skyggekast - skygger fra møllevingernes bevægelser - i mere end ti timer om året. Ved planlægning for et konkret vindmølleprojekt kan det besluttes, at der i VVM-tilladelsen til projektet stilles vilkår om, at der installeres et soft- Bekendtgørelse om støj fra vindmøller 4 Den samlede støjbelastning fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt i områder til støjfølsom arealanvendelse: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Stk. 2. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Stk. 3. Grænseværdierne i stk. 1 og 2 gælder ikke for vindmølleejerens beboelse. 29

30 ware program i vindmøllerne, der forhindrer mere end 10 timers skyggekast. Det antal timer som vindmøllerne skal sættes i stå for at mindske skyggekast er så få i forhold til det samlede antal driftstimer, at driftstabet herved anses for ubetydeligt. Figur 15 En vindmølle kaster skygge, når solen skinner, og hvis det samtidig blæser, giver det roterende skygger fra vingerne. Når solen står højt på himlen, er skyggen så tæt på vindmøllen, at den normalt ikke rammer naboer. Det modsatte gør sig gældende, når solen står lavt, da vil skyggen række så langt, at den kan ramme nabobeboelse. Samlet set vurderes det, at der kan opstilles en vindmølle i området under samtidig hensyntagen til nabobeboelser i forhold til afstandskrav, støj og skyggekast. Visuelt vil vindmøllen medføre en mindre ændring af områdets karakter. Natur, jordbund, overfladevand mv. Bevoksningen på Fugleøen består af lave græsser og plantearter med spredte øer af højere bevoksning i form af rynket rose, havtorn og lidt hyld. Den sydlige del af fugleøen er beskyttet natur i form af strandeng. En mindre del af strandengen ligger indenfor vindmølleområdet. De beskyttede naturtyper er beskrevet på side i afsnittet Naturbeskyttelsesloven. 30 Den beskyttede strandeng udgør arealmæssigt en lille del af vindmølleområdet, der for størstedelen ligger med vild, men ikke beskyttet, lav bevoksning. Den beskyttede strandeng ligger i udkanten af vindmølleområdet og er ikke en hindring for, at området kan udnyttes til opstilling af en vindmølle, idet både vindmøllen, adgangsvejen og arbejdsarealet vil kunne etableres uden, at den beskyttede strandeng berøres. Alt efter vindmøllens placeringer kan det blive aktuelt, at der vil blive vingeoverslag ind over den beskyttede strandeng. Det vurderes at vingeoverslag ikke har betydning for opretholdelse af strandengens tilstand. Grundvandet står terrænnært på Fugleøen, og det er sandsynligt, at der skal foretages en midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med etablering af vindmøllens fundament. En grundvandssænkning kan, alt afhængig af sænkningstragtens udbredelse, medføre at vandstanden i strandengen falder til et niveau, der er kritisk - både i forhold til de dyrearter der eventuelt lever i området og plantevæksten i området. Der kan i løbet af året være variationer i dybden til grundvandsspejlet. I dette område vurderes variationen at være op til én meter. Det kan have betydning for, hvor stor en grundvandssænkning der er nødvendig, og dermed sænkningstragtens udbredelse. I perioder med høj grundvandsstand kan muligheden for nedsivning være begrænset. Grundvandssænkning vil kunne påvirke vandstanden i strandengen så vandstanden falder til et kritisk niveau. Der kan stilles krav om, at grundvandssænkningen ikke sker i de måneder, hvor en sænkning af vandstanden er kritisk, eller der kan stilles mere vidtgående krav om, at

31 der skal etableres en spuns omkring området, hvor fundamentet etableres. Vindmølleområdet ligger indenfor indvindingsoplandet til Thorsminde Vandværk. Der skal derfor være særlig fokus på grundvandsbeskyttende tiltag. Fugleøen er kortlagt som mulig forurenet (V1-kortlagt). Det betyder at der er risiko for at arealet kan være forurenet, men at det ikke er undersøgt. Ved bestilling af geotekniske analyser kan bygherre for et vindmølleprojekt undersøge om området reelt er forurenet eller om det kan udgå af RegionMidts kortlægning af forurenede arealer. Såfremt arealet er forurenet skal etablering af vindmøllens fundament ske på en sådan måde, at forureningen ikke spredes ukontrolleret i nærområdet. Anlægsarbejdet kan kræve en tilladelse efter jordforureningsloven, da arealet ligger indenfor 250 meterzonen til kyst, og indvindingsopland til almen vandforsyning. Jord der ønskes bortskaffet fra matriklen skal anmeldes til Holstebro Kommune. Der kan være krav om analyser. Ved midlertidig grundvandssænkning skal det forhindres, at forurenende stoffer udledes til Nissum Fjord. Der kan i forbindelse med en udledningstilladelse stilles krav om, at det oppumpede vand ledes ud på de omgivende arealer på en sådan måde, at det forbliver på arealerne, og ikke ledes videre til vandmiljøet. Afhængig af forureningsgraden kan der også stilles krav om en mere kontrolleret bortskafning af det oppumpede forurenede vand, idet der ikke må ske en forurening af hverken overfladevand eller grundvand. Kystdirektoratet har henledt opmærksomheden på, at der ikke kan forventes tilladelse til kystbeskyttelse, såfremt der er fare for ødelæggelse ved erosion eller oversvømmelse. Vindmøllen kan etableres så den kan modstå eventuel oversvømmelse eller erosion uden nogen form for kystbeskyttelse. Samlet set vurderes det, at der kan etableres vindmøller i området uden, at de beskyttede naturtyper i området berøres. Som følge af muligheden for at iværksætte virksomme afværgeforanstaltninger ved eventuel grundvandssænkning og stille krav ift. den eventuelle forurening, vurderes det, at etableringen af vindmøllen kan ske uden negativ påvirkning af de beskyttede naturtyper, og uden at der udledes forurenende stoffer til omkringliggende miljø, herunder Nissum Fjord. Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Kirker Vindmøller kan som følge af deres højde påvirke indsyn til eller udsyn fra omkring liggende kirker selv på store afstande. 31

32 Thorsminde Kirke er den kirke der ligger nærmest. Afstanden mellem kirken og vindmølleområdet er ca. 900 meter i luftlinje. Afstanden til øvrige kirker er over 6,3 km. Det vurderes at der ikke er behov for at vurdere det visuelle samspil nærmere for kirker i så stor en afstand. Vindmølleområdet ligger udenfor både naturbeskyttelseslovens 300 meter beskyttelseslinje omkring kirken og kirkezonen omkring kirken. Thorsminde Kirke ligger i Thorsmindes nordlige del, mellem Vesterhavsgade og klitterne. Kirken er en ombygget redningsstation og er ikke særlig høj. Den fremstår ikke markant hverken i eller udenfor Thorsminde. Kirken er kun synlig i umiddelbar nærhed til kirken. Kirkegården ligger omgivet af hybenroser lidt nord for Kirken. Kirkegården ligger som et græsdækket areal med gravstene nedlagt i niveau med græsset. Figur 16 Thorsminde Kirke set fra Vesterhavsgade 32 Byens bebyggelse afgrænser kirken og kirkegården mod nord, øst og syd. Mod vest danner klitterne afgrænsning mod Vesterhavet. Fra Kirken og kirkegården er der udsyn hen over byens tage til de højeste af anlæggene på Fugleøen. Det vurderes at der er mulighed for, at vindmøllens vinger vil kunne ses hen over hustagene set fra kirkens nærmeste omgivelser, herunder fra kirkegården. Det vurderes at vindmøllen vil indgå som en integreret del af de øvrige bygninger og anlæg i og omkring Thorsminde, og at vindmøllen ikke vil opleves som dominerende for udsynet fra kirkens omgivelser. Kirken er som før nævnt ikke særlig høj og er kun synlig i umiddelbar nærhed af kirken. Kirken er ikke synlig på større afstande og slet ikke udenfor byen. Set fra klitterne syd vest for kirken vil Kirken og vindmøllen sandsynligvis være at se samtidig. I så fald vil vindmøllen ses til venstre for kirken. Det et visuelt samspil mellem vindmølle og Kirke vurderes at være af underordnet betydning.