KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN Baggrund. Retningslinje. Ramme

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme"

Trine Ebbesen
8 år siden
Visninger:

1 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart øst for landsbyen Turebylille. Nærmeste større byer er Herfølge nordøst for området i ca. 5 km afstand, Hårlev sydøst herfor i ca. 8 km afstand og Haslev sydvest for området i ca. 8,5 km afstand. Opstilling af vindmøller er VVM-pligtigt, og der er udarbejdet en VVMredegørelse, der har ledsaget forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan. Efter planloven skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for enkeltanlæg, der kræver en Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM-pligtige anlæg). Med dette tillæg til kommuneplanen fastlægges retningslinjer, der skal gøre det muligt at etablere op til 5 vindmøller ved Turebylille. Tillægget reducerer og præciserer derudover afgrænsningen af kommuneplanens nuværende vindmøllerammeområde Å-T11. Rammen for vindmølleområdet reduceres, så det bliver tilpasset det konkrete vindmølleprojekt. Retningslinje Kommuneplanens retningslinje nr. 2 om vindmøller ændres til følgende: Der udlægges et nyt vindmølleområde ved Turebylille, som vist på kortet side 29. Der kan opstilles op til 5 vindmøller med en totalhøjde på op til <150 m. Ramme Med dette kommuneplantillæg ændres afgrænsningen af vindmølleområdet ved Turebylille, rammeområde Å-T11. Se næste side. 30

8 km afstand og Haslev sydvest for området i ca. 8,5 km afstand.

2 Å-T11 Å-T11 Hidtidig ramme Ny ramme, jf. kommuneplantillæg nr , ,0 metres metres Målestok: Rammeområde Å-T11 Hidtidig ramme Ny ramme Rammeområde Å-T11 Å-T11 Navn Vindmøller, Turebylille Vindmøller, Turebylille Anvendelse Område til tekniske anlæg Område til tekniske anlæg Bebyggelsens art Vindmøller med ens udseende, navhøjde og rotordiameter. Max. bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 150 m <150 m Max. Antal etager Bemærkninger Se de generelle rammebestemelser: 5 vindmøller, totalhøjde 150 m, indbyrdes afstand 400 m eller 6 vindmøller, totalhøjde 120 m, indbyrdes afstand 300 m. Nuværende zoneforhold Landzone Landzone Fremtidige zoneforhold Landzone Landzone Vindmøller med ens udseende, navhøjde og rotordiameter. Se de generelle rammebestemelser: 5 vindmøller, totalhøjde <150 m, indbyrdes afstand ca. 400 m. Målestok:

3 Miljøvurdering af planer og programmer Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 1 skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der tilvejebringes planer, som giver mulighed for anlægsprojekter, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Planerne er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planerne giver mulighed for et anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmøllepark), der er omfattet af lovens bilag 4 (punkt 3i), og det vurderes, at planerne ikke er omfattet af lovens undtagelsesbestemmelser. Der er derfor udarbejdet en miljørapport til kommuneplantillægget og lokalplanen. Miljørapporten har været i høring sammen med planforslagene. Vurdering af virkning på miljøet (VVM) Ifølge bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, skal der offentliggøres forslag til kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse for anlæg, som er opført på bekendtgørelsens bilag 1. Vindmølleanlægget, som kommuneplantillægget giver mulighed for at etablere, er omfattet af bilagets punkt 38: Vindmøller over 80 meter totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller. Der er derfor udarbejdet en VVM-redegørelse for projektet. Miljørapporten for kommuneplantillægget og lokalplanen er indarbejdet i VVM-redegørelsen for vindmølleprojektet, som således udgør en samlet rapport, der opfylder kravene i henhold til planloven såvel som miljøvurderingsloven. Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget. Den sammenfattende redegørelse er offentliggjprt som et bilag til kommuneplantillægget. Vurdering af påvirkning af flagermus og rød glente Der er i forbindelse med VVM-redegørelsen udarbejdet en vurdering af den potentielle påvirkning af rød glente og flagermus ved Turebylille. Alle arter af flagermus i Danmark er opført på habitatdirektivets bilag IV, som fastlægger, at der ikke må vedtages planer, som beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder for disse arter. Den røde glente er opført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I over arter, der skal beskyttes i særligt udpegede områder (fuglebeskyttelsesområder). Vindmøllerne placeres ikke i et fuglebeskyttelsesområde, idet det nærmeste fuglebeskyttelsesområde ligger 12,4 km sydøst for vindmøllerne. Flagermus Vindmøller kan virke tiltrækkende på insekter, idet de aften og nat udstråler varme optaget i løbet af dagen. Dermed tiltrækker de også flagermusene, der lever af insekter. Risikoen for flagermus består i kollision med vingerne, eller de kommer så tæt på, at undertrykket fra vingerne ødelægger flagermusenes lunger. Det er især ved lave vind- 32

Planerne er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planerne giver mulighed for et anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmøllepark), der er omfattet af lovens bilag 4 (punkt

4 hastigheder, at der er risiko for kollisioner. Ved højere vindhastigheder blæser insekterne væk. De planlagte vindmøller ødelægger ikke værdifulde levesteder som gamle træer, der anvendes af flagermus. Flagermusenes udbredelse i Danmark er kortlagt i kvadrater på 10x10 km2. I kvadratet, hvor vindmøllerne er planlagt og det tilgrænsende område i det nord og øst for beliggende kvadrat, er der registreret 7 arter flagermus: Vandflagermus, sydflagermus, brunflagermus, dværgflagermus, langøret flagermus, skimmelflagermus og bredøret flagermus. De første 4 arter er almindeligt forekommende og udbredte i Danmark. Skimmelflagermus er almindeligt udbredt i Nordsjælland og København, men forekommer kun med 3 kolonier på det øvrige Sjælland. Ingen af dem ligger i nærheden af projektområdet. Det nærmeste fund, som er af ældre dato, er gjort i nabokvadratet. Det vides ikke, om dette var et ynglefund. På grund af afstanden til de nærmeste kendte forekomster vurderes det, at vindmølleprojektet inden for planområdet ikke vil beskadige yngle- eller rasteområder for skimmelflagermus. Bredøret flagermus er sjælden i Danmark og er kun fundet ét sted på Sjælland, Vallø Dyrehave, som ligger 7,8 km NØ for vindmølleanlægget. Den holder til i gamle træer i slotsparker og alléer, samt i store, gamle træbygninger. Den bevæger sig sjældent mere end 1 km væk fra sit tilholdssted. Den jager normalt lavt mellem buske og træer og vurderes ikke som en art med høj risiko for kollision med vindmøllevinger. Der vurderes ikke at være ledelinjer i landskabet fra nærliggende skovområder, der leder hen til møllerne. Med baggrund i dette og den store afstand til det nærmeste registrerede fund, vurderes det, at den bredørede flagermus ikke vil påvirkes af nærværende plan. Rød glente Den røde glente blev udryddet som dansk ynglefugl i begyndelsen af 1900-tallet på grund af efterstræbelse. Den genindvandrede som ynglefugl til Danmark i Der ynglede ca. 120 par i 2011, heraf mange på Sjælland, og bestanden er stigende. Bevaringsstatus i henhold til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet er vurderet som gunstig (dvs. bestand og udbredelse har været stabil eller stigende inden for de seneste 20 år, og bestanden vurderes at have en størrelse, som med sikkerhed gør, at arten kan opretholdes som en del af den danske natur på langt sigt). Den røde glente yngler i åbne landskaber med spredte skove, gerne i nærheden af vandløb, søer eller moser. Den hyppigste dødsårsag for den røde glente i Danmark synes at være forgiftning, efterfulgt af kollision med højspændingsledninger og trafikdrab. Kollision med vindmøllevinger er kun kendt fra enkelte tilfælde i Danmark, hvorimod der er en række tilfælde i Tyskland, hvor rød glente er kollideret med vindmøllevinger. Der er på den baggrund opstillet en vejledende retningslinje i delstaten Hessen, hvor det for en række større rovfuglearter, storke mv. anbefales, at der bør være mindst 1000 m fra en vindmølle til redestedet for rød glente. I Turebylille området har optællinger vist, at den nærmeste rede er ca m nordøst for den nordligste vindmølle, og at glenten ikke behøver at passere vindmølleområdet for at komme til velegnede 33

I kvadratet, hvor vindmøllerne er planlagt og det tilgrænsende område i det nord og øst for beliggende kvadrat, er der registreret 7 arter flagermus: Vandflagermus, sydflagermus, brunflagermus,

5 fourageringsområder. Det vurderes derfor, at glentebestanden ikke vil påvirkes af de opstillede vindmøller. Konklusion Det planlagte vindmølleanlæg ved Turebylille vurderes på baggrund af ovenstående ikke at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for flagermusarter og for rød glente. Vedtagelsespåtegning Således godkendes af Faxe Byråd, Tillæg nr. 7 til Faxe Kommuneplan Faxe Byråd, den 12. september 2013 Knud Erik Hansen Borgmester Kirsten Jacobsen Direktør 34

yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for flagermusarter og for rød glente.

6 35

Relaterede dokumenter

FORSLAG Fremlagt i perioden fra 15. februar 2011 til 13. april Kommuneplantillæg nr. 1B. til Mariagerfjord Kommuneplan

FORSLAG Fremlagt i perioden fra 15. februar 2011 til 13. april 2011 Kommuneplantillæg nr. 1B til Mariagerfjord Kommuneplan 2009-2021 Vindmølleområde ved Hejring Redegørelse Kommuneplantillæg nr. 1 Kommunplantillæg