Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur. Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved UDKAST

Transkript

1 Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved Center for Plan og Miljø Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved UDKAST Tilladelse til etablering af vådområde ved Bjørnebækken Vi meddeler her tilladelse til ændring af Bjørnebækkens forløb og til etablering af et vådområde på følgende matrikler: 10a, 10b og 13d, Spjellerup By, Marvede samt 1a, Lindesgård, Karrebæk. Dato xx-xx-2017 Sagsnr P Sagsbehandler Anja Rasmussen Tilladelsen er først gyldig når klagefristen er udløbet, og afgørelsen ikke er påklaget. Klagefristen udløber d. xxxxx Tilladelsen gives på følgende vilkår: Ændringen af Bjørnebækkens forløb og etableringen af vådområdet kan påbegyndes efter klagefristens udløb og skal være afsluttet og færdigmeldt inden 3 år. Under anlægsarbejdet må der ikke ledes forurenende stoffer til vandløbet, og sedimenterende stoffer skal så vidt muligt undgås. Næstved Kommune skal føre tilsyn med anlægsarbejdet. Næstved Kommune skal udføre anlægsarbejdet som angivet i detailprojektet for vådområdet. Næstved Kommune skal sikre at vandløbets vandføringsevne opretholdes under anlægsarbejdet. Når projektet er færdigt skal vandløbet opmåles. Hvem er deltager i projektet? Næstved Kommune, Center for Plan og Miljø, som projektansvarlig Niels Rasmusen, Spjellerupvej 122, 4700 Næstved Hans Christian Christiansen, Vestervej 12, 4700 Næstved Side 1 af 11

2 Henrik og Anne Grete, Quistgaard Pagh, Vestervej 7, 4700 Næstved Niels Christiansen, Oppermannsvej 9, 4700 Næstved Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Nyrupsgade 30, 1602 København V Kort over projektområdet Kort 2. Projektområdets placering Kort 1. Projektområdets afgrænsning Baggrund og formål med projektet I statens Vandområdeplan i er det angivet, at Smålandsfarvandet (åbne del) er overbelastet med kvælstof, og at der er behov for at udledningen reduceres med 146,9 tons N pr. år. Udledningen skal reduceres bl.a. ved etablering af vådområder i oplandet. Dette vådområde indgår i denne pulje af nødvendige projekter. Ved etablering af vådområdet ved Bjørnebækken bliver der hvert år fjernet ca. 12 tons kvælstof. Side 2 af 11

3 Beskrivelse af projektet Ved projektområdet er Bjørnebækken inddiget, og på begge sider af vandløbet sker afvandingen med pumper, for at den landbrugsmæssig drift kan opretholdes. En stor del af projektområdet ligger i dag under havets overflade. Vådområdet etableres ved at pumpen på østsiden af Bjørnebækken nedlægges, og alt vandet fra Bjørnebækken ledes ind i projektområdet. Derved opstår en sø på ca. 21 ha. Samtidig sløjfes dræn i et udlagt vådområde på ca. 20 ha nord og øst for søen, således at drænvand fra de tilstødende marker overrisler i vådområdet eller pumpes til vådområdet via to mindre pumper. Derved bliver der fjernet kvælstof både fra vandløbet, og fra drænvand fra de tilstødende marker. Fra st i Bjørnebækken bliver vandløbet dækket til, og der laves et bredt dige indtil st Det vil sige en strækning på ca. 980 meter. For stationeringer se kortbilag. Diget lægges opad det eksisterende dige på Bjørnebækkens vestlige side. Fra søen laves et afløb som ledes til Bjørnebækken i st Det nuværende bygværk og højvandsklap ved Bjørnebækkens udløb bibeholdes uændret. Se figur 4-1 i vedlagte rapport om detailprojekt for vådområdet. I vådområdet uddybes et mindre areal til 1,5 m s dybde for at undgå, at der etableres tagrør, og der etableres to fugleøer i søen. Søens udbredelse kan ses på bilag C2 i vedlagte rapport, og skitse af detailprojektet kan ses på bilag A2. Engene der etablerer sig rundet om søen, vil kunne afgræsses i sommermånederne. Samlet set vil projektet få fjernet ca. 12 tons kvælstof pr år fra oplandet til Smålandsfarvandet (åbne del), og der skabes ny natur af landskabelig og naturmæssig værdig. Arealet indenfor projektafgrænsningen på kort 1 er idag opkøbt af staten til vådområdeprojektet på nær et mindre areal, som fortsat skal være privat ejet. Efter etablering af vådområdet er det meningen, at hele arealet igen skal være privat ejet. For en nærmere gennemgang af projektet, se vedlagt rapport for detailprojektetet. I rapporten omtales to projektforslag, forslag A og forsalg B. Det er forslag B som gennemføres. Afstrømnings- og afvandingsmæssige konsekvenser Søens normale vandspejl vil være i kote 0,40 m, men vil falde til kote 0,34 m om sommeren og stige til kote 0,68 m ved de store vandføringer, der i gennemsnit indtræffer en gang hvert andet år (medianmaksimum). Se tabel 1. Det fremgår af tabel 1, at vandspejlet i Bjørnebækken opstrøms for søen ved lave eller normale vandføringer vil være lidt højere end i den nuværende situation, men ved høje vandføringer vil vandspejlet i Side 3 af 11

4 Bjørnebækken blive lavere end nu. Således vil vandstanden i Bjørnebækken ved station 5361 blive ca. 18 cm lavere ved medianmaksimum end den er i dag. Det skyldes, at den hydrauliske modstand i søen er mindre end i vandløbet. For angivelse af st og st se kortbilag. Se desuden afsnit 5.1 i detailprojektet. Tabel 1 Projekterede vandspejle i m DVR90 ved forskellige afstrømninger. Situation Afstrømning l s -1 km -2 Sø m St m St m Nuværende Sommermedian 0,64-0,22 0,39 Årsmedian 2,69-0,38 0,56 Medianmaksimum 52,7-0,98 1,18 Projekteret Sommermedian 0,64 0,34 0,34 0,40 Årsmedian 2,69 0,40 0,40 0,56 Medianmaksimum 52,7 0,68 0,70 1,12 10-års hændelse 68 0,78 0,80 1, års hændelse 92 0,87 0,93 1,31 Fra søen etableres et afløb som får udløb i den eksisterende Bjørnebæk i st Afløbet starter som en uddybet rende i søen, og går over i et stryg med dobbelt-profil med en bundbredde på 8 meter. Stryget indsnævres derefter gradvist, så det nærmer sig det eksisterende vandløbs dimensioner. Fra st bevares det nuværende vandløbsprofil til udløb i bygværket. Se kort 3. Det eksisterende afløb fra pumpestationen Spjellerupgård løber ud ved kysten gennem et ø800 mm rør med indløb i kote 0,28 og udløb i 0,24 m. Da afløbet ligger så højt, har det ingen betydning ved normal vandføring. Ved ekstrem afstrømning vil der være meget opstuvning i Bjørnebækkens udløbsbygværk. Den mest ekstreme situation vi har beregnet vandstande ved, er en 100-årshændelse med havvandspejl i kote 0. Ved denne ekstreme situation bliver vandspejlet lige neden for den nye røroverkørsel ved udløbet af søen ca. kote 0,75. I denne situation ville afløbet på Spjellerupgårds jorder udlede ca. 200 l/s, ud af den samlede vandføring ved 100-årshændelsen på ca l/s. Det betyder, at afløbet fra Spjellerupgaard kun har marginal betydning (det ville kun sænke søens vandspejl i den ekstreme situation med ca. 5 cm). Da afløbet har så ringe effekt, er der ingen grund til at vedligeholde det, og det sløjfes derfor. Se desuden afsnit 4.4 i detailrapporten. Side 4 af 11

5 Østermose ledning Rørbro Hævning af terræn til kote 1 Kort 3. Afløbet fra søen. I perioder med højvande vil klappen i udløbsbygværket lukke, og ved medianmaksimum vil vandstanden i søen stige med ca. 40 cm på et døgn, dvs. fra kote 0,68 til 1,08. I dag er arealerne ved projektstrækningen beskyttet af diger langs Bjørnebækken. Diget mod øst har ifølge højdemodellen en højde på 1,0-1,4 m, mens diget mod vest er omkring kote 1,4 m. Nærmere kysten er det vestlige dige i kote 1,2-1,3 m, men det er gennembrudt. Under de nuværende forhold vil vandstanden i Bjørnebækken også kunne stige til over kote 1 ved højvande, og der vil under de nuværende, som under de projekterede forhold, kunne strømme vand over terræn gennem Kristianholms Plantage til Østermose. Terrænet i plantagen er her typisk under kote 1,0 m. For at undersøge risikoen for indsivning af vand under diget og ind til Østermose pumpelaug er der foretaget en hydrogeologisk vurdering, og taget jordprøver langs med diget. Prøverne viste, at der i undergrunden er et svært gennemtrængeligt lag af gytje og ler. Det er fundet, at den mest sandsynlige mængde vand, der vil indsive under diget er 1 l/s for hele strækningen. Se desuden afsnit 5.8 og bilag E i detailprojektet. Der er i dag også risiko for indsivning fra det inddigede vandløb. Dette er ikke blevet estimeret. Side 5 af 11

6 Afvandingen fra de arealer der grænser op til vådområdet sikres enten ved pumpning eller ved overrisling i vådområdet. Fremtidig vedligeholdelse Bjørnebækken er et offentligt vandløb, og den fremtidige vedligeholdelse af vandløbet påhviler fortsat kommunen. Vedligeholdelsen af de nye strækninger (indløb og afløb fra søen) vil følge terminerne i regulativet, dvs. at der skal grødeskæres to gange årligt. Der skal grødeskæres i hele bundbredden. Fra station ny , dog kun i en bredde på 4 m. Efter behov må der oprenses til bundkote angivet i tabel 4-1 i detailprojektet. Finansiering Projektet er finansieret delvist af EU (75 %) via Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og delvist af nationale midler fra Miljø- og Fødevareministeriet (25 %). Det samlede anlægsbudget inklusiv detailprojektering er på ca. 2,6 mill. Tidsplan Projektet forventes gennemført i sensommeren/efteråret Det vurderes, at anlægsarbejdet kan udføres på 3 måneder. Anden lovgivning Beskyttet natur Bjørnebækken er i dag beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, og en ændringen af dens forløb kræver en dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Den del af Bjørnebækken som tildækkes, er i dag inddiget, og har karakter af en vandafledningskanal. Strækningen har meget ringe fysiske vilkår for et varieret dyre- og planteliv, og den er i vandområdeplanen angivet som stærkt modificeret. Når Bjørnebækken fremover skal ledes gennem en sø, vil det påvirke fisks opvandringsmuligheder i Bjørnebækken. Bjørnebækken, er dog ikke et ørred vandløb. Faktisk er der tilladelse til, at der udsættes et stort antal ørreder ved mundingsudsætning, fordi det ikke kan skade en eksisterende bestand. Der er enkelte gydebanker i Bjørnebækken, men kun som resultat af den massive udsætning. Generelt har Bjørnebækken et ringe fald, og enkelte år sommerudtørrer det, og der er ikke noget godt potentiale for ørreder. Vådområdet vil med sine lavvandede områder ud til smålandsfarvandet, derimod skabe gode betingelse for brakvandsaborre så denne bestand kan få det bedre, og et nyt yngleområde. Der er en vigtig bestand af brakvandsaborre ved Klinteby umiddelbart øst for projektområdet. Et mindre vandhul øst for vådområdet forventes at ville blive påvirket ved at få en højere vandstand end i dag. Søen har i dag en meget lav Side 6 af 11

7 vandstand om sommeren og vil efter projektet få en mere stabil og højere vandstand. Bjørnebækken har udløb i Natura 2000-område nr. 162, Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø ii. Området består af fuglebeskyttelsesområde nr. F95 og F96 og habitatområde nr. H143. Vi vurderer, at vådområdet kan påvirke Natura 2000-området positivt ved at udledningen af kvælstof reduceres. Det ansøgte vil ligeledes ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget. Søen og de våde enge som etableres i vådområdet, vil bl.a. skabe forbedrede vilkår for det vandtilknyttede fugleliv både de ynglende og rastende vandfugle som vadefugle, ænder, gæs, svaner, vandhøns samt småfugle som gul vipstjert m.m. Vådområdet etableres indenfor strandbeskyttelseslinjen, hvilket kræver en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Denne er blevet meddelt. Museumsloven Der ligger et beskyttet dige i den nordlige del af vådområdet, som vil blive påvirket af vand fra vådområdet, og dette kræver en dispensation efter museumsloven. Øst for vådområdet er der en markant gravhøj. Vådområdegrænsen er ca. 80 m fra højen og indenfor den 100 m beskyttelseszone, der er rundt om gravhøjen. Indenfor beskyttelseslinjen vil der være en mindre terrænregulering på maks. 50 cm i højen, og der er ansøgt om dispensation til dette. Der er desuden en tildækket gravhøj indenfor vådområdegrænsen, men der er intet anlægsarbejde i dette område. Opmærksomhed under gravearbejdet skal dog knyttes til eventuelle skjulte fortidsminder og raster af stenalderbopladser i området. Bilag IV-arter En række dyr, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på arealer på eller omkring projektområdet. Endvidere kan der findes fredede eller rødlistede arter på beskyttede naturområder eller anden natur på eller nær projektområdet. I den naturundersøgelse der er lavet for projektet vurderes det umiddelbart, at der i området kan være følgende Bilag IV-arter: Vandflagermus, Sydflagermus, Brun flagermus, Langøret flagermus, Dværgflagermus, Markfirben, Stor Vandsalamander og Springfrø. Overnatningssteder for flagermus påvirkes ikke, da der ikke fældes store træer som følge af projektet. Vi vurderer, at ingen beskyttede arter, som forekommer i området får forringede levevilkår som følge af projektet. Flere arter som Stor vandsalamander, springfrø og spidssnudet frø kan få væsentligt forbedrede forhold. Side 7 af 11

8 Planforhold Da vådområdet ligger i landzonen, og det vedrører areal i omdrift kræver projektet også en landzonetilladelse. Høring af berørte parter og eventuelle kommentar til projektet xxxxxxxxxxxxx.. Klagevejledning: De klageberettigede er dem afgørelsen er rettet til og dem, der måtte antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt visse organisationer. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Næstved Kommune orienteres via Klageportalen, hvis der indsendes en klage. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen er annonceret, dvs. at klagefristen er den xx.xx Når du klager, skal du som privatperson betale et gebyr på 900 kr. For virksomheder og organisationer er klagegebyret 1800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen eller med faktura. Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler som udgangspunkt kun klager, der kommer gennem Klageportalen. Hvis du af særlige grunde ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet ansøgning til os. Vi sender din ansøgning videre til nævnet, som beslutter om du kan fritages. Har du spørgsmål til projektet Hvis du har spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte mig på tlf eller anjar@naestved.dk. Venlig hilsen Næstved Kommune Anja Rasmussen Vandløbsmedarbejder Side 8 af 11

9 Lovgrundlag Denne afgørelse er truffet med hjemmel i følgende lovgivning: Bekendtgørelse af Lov om vandløb nr. 127 af , 37 og 47 Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering nr. 834 af , 6, 9 25 og kap. 7 Bekendtgørelse om kriterier for vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder nr. 215 af den Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter nr. 794 af Bilag: Detailprojekt rapport Kortbilag. Kopi er sendt til: Niels Rasmusen, Spjellerupvej 122, 4700 Næstved Karsten Petersen, Spjellerupvej 121, 4700 Næstved Hans Christian Christiansen og Mette Borup Frandsen, Vestervej 12, 4700 Næstved Henrik og Anne Grete Quistgaard Pagh, Vestervej 7, 4700 Næstved Niels Christiansen, Oppermannsvej 9, 4700 Næstved Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Nyrupsgade 30, 1602 København V Medlemmer af Østermose Pumpelaug Naboer: Knud Vilhelm Jensen, Spjellerupvej 100, 4700 Næstved Morten og Tine Tolstrup Christensen, Strandbakken 150, 4700 Næstved Erik Tolstrup Christensen, Svogerslev Hovedgade 17, 4000 Roskilde Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. dnnaestved-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator Christian Skotte cskotte@cas.org Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 5, 7182 Bredsten lbt@sportsfiskerforbundet.dk Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV. fr@friluftsraadet.dk, Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, Arne Kristensen, Stendyssevej 17, 4171 Glumsø sydvest@friluftsraadet.dk Næstved Museum, naestved@museerne.dk Miljøstyrelsen, mst@mst.dk Kystdirektoratet, kdi@kyst.dk Fiskeriinspektorat Øst, Afdelingen i Roskilde, Langebjergvænget 11, 4000 Roskilde, ros@fd.dk Side 9 af 11

10 Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V. og i Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland. Juni Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. ii Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 926 af og 10. Side 10 af 11

11 Kortbilag Vådområde Bjørnebækken og stationering af Bjørnebækken Side 11 af 11