1 - Restaurering af vandløb ved Tvedevænge Skov. Center for Miljø og Natur. Team Miljø. Næstved Kommune, Center for Miljø og Natur

Transkript

1 1 - Restaurering af vandløb ved Tvedevænge Skov Næstved Kommune Center for Miljø og Natur Rådmandshaven Næstved Center for Miljø og Natur Team Miljø Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved Dato Sagsnr P CPR-nr. Tilladelse til restaurering af vandløb ved Tvedevænge Skov, tilløb til Susåen (Krogrenden) Vi meddeler her tilladelse til restaurering af vandløb ved Tvedevænge Skov, tilløb til Susåen på matrikel nr. 1a og 1t Gunderslevholm Hgd. Gunderslev. Sagsbehandler Anja Rasmussen anjar@naestved.dk Tilladelsen er først gyldig når klagefristen er udløbet, og afgørelsen ikke er påklaget. Klagefristen udløber den Hvem er inddraget i projektet? Næstved Kommune, Center for Miljø og Natur Gunderselvholm Gods - Claus Johan Thomas de Neergaard, Gunderslevvej 17, 4160 Herlufmagle, ejer af matrikel nr. 1a og 1t, Gunderslevholm Hgd., Gunderselv Hvad skal Næstved Kommune helt konkret gøre? Næstved Kommune skal overholde følgende vilkår: Restaureringen af vandløbet kan påbegyndes efter klagefristens udløb og skal være afsluttet og færdigmeldt inden 3 år. Under anlægsarbejdet må der ikke ledes forurenende stoffer til vandløbet, og sedimenterende stoffer skal så vidt muligt undgås. Næstved Kommune skal føre tilsyn med anlægsarbejdet. Næstved Kommune skal udføre anlægsarbejdet som angivet i projektbeskrivelsen, bilag 1. Side 1 af 7 1

2 Næstved Kommune skal sikre at vandløbets vandføringsevne opretholdes under anlægsarbejdet. Når projektet er færdigt skal vandløbet opmåles. Hvad skal lodsejer helt konkret gøre? Lodsejer skal i forhold til sin enkeltbetalingsansøgning sørge for, at den tilrettes de nye forhold. Kort over vandløbsstrækningen Kort 1. Oversigtskort. Vandløbsstrækningen i projektet med genåbning af vandløbet ved Tvedevænge skov. Blå linje: Placering af den nye vandløbs strækning. Lyseblå linje: Eksisterende åbent vandløb. Rød linje: Eksisterende rørlagt vandløb. Hvad er baggrund og formål med projektet? Vandløbsstrækningen er med i statens vandområdeplan i (indsats NYK og NYK-3057). Næstved Kommune har på den baggrund kontaktet Claus Neergaard, Gunderslevholm Gods, og sammen med ham planlagt, hvordan vandløbet kunne blive genåbnet. Formålet med projektet er, at genåbne vandløbet og forbedre vandløbets tilstand og dermed muligheden for at opnå det miljømål, der er fastsat i Vandområdeplanen, som er god økologisk tilstand. Vandløbets nuværende tilstand er på den nedenstrømsliggende strækning moderat, og for den rørlagte del er tilstanden ukendt. Side 2 af 7 2

3 Strækningen, som vi anlægger i en miniådal, har i dag en god økologisk tilstand, og det er vores forventning, at vandløbet fortsat vil kunne opfylde dette miljømål. Ved at genåbne vandløbet kan vi få skabt passage for fisk og smådyr og forbedre vandløbets fysiske tilstand bl.a. ved at slynge vandløbet. Der bliver udlagt sten og gydegrus i vandløbet for at skabe bedre levemuligheder for fisk og øvrige vandløbsdyr. Diversiteten i plante- og dyrelivet øges dermed også. Beskrivelse af projektet Det er i statens vandområdeplan fastlagt, at to rørlagte strækninger hen over matrikel 1a, Gunderslevholm Hgd. Gunderslev skal genåbnes. For at undgå at anlægge vandløbet hen over en dyrket mark, anlægges det åbne vandløb i skovkanten mod syd, samt i skel mod matr. 9a Holløse By, Gunderslev. Se kort 1. I skellet mod matr. 9a er der i dag allerede et åbent vandløb. Dette restaureres på en strækning på ca. 400 m ved at det anlægges i en miniådal. Den eksisterende rørledning på matr. 1a vil blive liggende, og fungere som en drænledning. På den nye vandløbsstrækning udlægges der flere gydebanker, og mindre sten. Der etableres 2 røroverkørseler (Ø80 cm) for passage af vandløbet. Derudover vil der blive etableret 3 sandfang på den nye vandløbsstrækning. For en mere detaljeret fremstilling, se projektbeskrivelsen som er vedlagt denne tilladelse. Dette restaureringsprojekt er lavet på baggrund af en forundersøgelse udarbejdet i juli Den fremtidige vedligeholdelse af vandløbet Vandløbet ved Tvedevænge Skov er et privat vandløb, og den fremtidige vedligeholdelse skal som i dag, varetages af bredejer. Der ændres ikke på bredejer forholdene, og Gunderslevholm Gods vil som i dag være bredejer af hele projektstrækningen. Vandløbets vegetation må slås en gang om efteråret, i en strømrende på 50 cm i bredden fra station 0 til station 730, og 25 cm i bredden fra station 730 til station Vandløbet må kun slås, hvis det er helt lukket af vegetation. Oprensning af sand og mudder må kun foretages om efteråret, hvis der er mere end 10 cm aflejring i bunden. Sten og småsten må ikke fjernes fra vandløbet. Side 3 af 7 3

4 Konsekvenser for vandafledningen og afvanding Med hensyn til afvandingen via dræn fra de omkringliggende arealer, så vil den være uændret i forhold til i dag. Den eksisterende rørledning bliver liggende, og hvor der i dag er et åbent forløb som i forbindelse med projektet bliver fyldt op, bliver der anlagt ny drænledning. Derudover vil dræn med udledning i det nuværende åbne forløb i skellet ind mod matrikel 9a fortsat have udledning i samme kote som i dag, og ved anlæggelse af en miniådal er der god afstrømning fra vandløbet. Opstrøms den nuværende rørlægning gennem Tvedevænge skov bliver afvandingen forbedret, på grund af at afstrømningen gennem det nye åbne vandløb vil være større end gennem den eksisterende rørledning. I station 0 af det nye åbne forløb ligger vandløbet ca. 16 cm lavere end rørledningen. Når rørledningen har været fuldløbende (det vil sige ved 319 l/s) vil vandstanden være 7 cm lavere i det nye vandløbs station 0. Hvem betaler for projektet? NaturErhvervstyrelsen, EU og Næstved Kommune betaler for anlægsudgifterne til gennemførelse af projektet. Gunderselvholm Gods stiller projektarealet til rådighed, og modtager kompensation for dette. Anden lovgivning De nuværende åbne vandløbsstrækninger ved Tvedevænge skov er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven 3 og projektet kræver en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Vandløbet skal desuden passere et beskyttet dige, og det kræver dispensation efter museumsloven. Da projektet ligger i landzone er der desuden meddelt landzonetilladelse til projektet. Beskyttede dyr og planteliv Nogle dyr og planter er beskyttet af habitatbekendtgørelsens ii 10 de såkaldte bilag IV-arter. De danske dyr og planter kan ses i habitatbekendtgørelsens bilag 11. Der kan ikke gives tilladelse efter vandløbsloven, hvis projektet kan påvirke de beskyttede arter negativt. I området er der sandsynlighed for, at arterne eremit, flagermus, grøn mosaikguldsmed, spidssnudet frø, springfrø, og stor vandsalamander findes. Eremit er tilknyttet meget gamle træer og flagermus findes i bygninger og sprækker i gamle træer. Skoven der fældes indeholder ikke meget gamle træer, og der er derfor ikke risiko for, at vi fjerner levesteder for Eremitter. Hvis der skal fældes ældre træer, vil de forinden blive gennemgået visuelt for hulheder og sprækker. Træer med hulheder fældes kun i perioden 1. september til 31. oktober jf. bek. om fredning af visse dyre- og plantearter mv. Flagermusene vil fortsat kunne opholde sig i de øvrige træer i skoven. Side 4 af 7 4

5 Vi vurderer derfor, at projektet ikke har nogen væsentlig betydning for erimitter og flagermus, som sandsynligvis findes i området. De resterende arter er alle tilknyttet vandhuller eller våde områder, og er ikke direkte tilknyttet vandløb. Vi vurderer, at projektet ikke vil have nogen negativ indflydelse på disse arter. Natura 2000-områder ii Der er ca. 600 meter til de nærmeste Natura 2000-områder som er Fuglebeskyttelsesområdet ved Tystrup Bavelse Sø samt Susåen som er en del af habitatområdet Susåen med Tystrup Bavelse Sø og Slagmosen. Projektet kommer ikke til at påvirke områderne, dog kan det genåbnede vandløb komme til at fungere som levested for smådyr og fisk fra Susåen. Høring af berørte parter og eventuelle indsigelser Udkast til denne tilladelse har været i partshøring i 8 uger, frem til den Parter der er blevet hørt i sagen er: - Gunderselvholm Gods - Claus Johan Thomas de Neergaard, Gunderslevvej 17, 4160 Herlufmagle - Svend Erik Larsen og Inger-Lise Larsen, Holløsevej 1, 4700 Næstved Vi har desuden informeret om projektet på vores hjemmeside og orienteret om, at man kan komme med bemærkninger til projektet indenfor en frist på 8 uger. Bemærkninger indkommet i høringsperioden I høringsperioden har vi modtaget følgende bemærkninger til projektet: Danmarks Sportsfiskerforbund har foreslået, at der etableres sandfang på den nye vandløbsstrækning, bl.a. for at lette vedligeholdelse og minimere aflejring af sand i vandløbet nedenstrøms. Vi har i den forbindelse valgt at etablere 3 sandfang på projektstrækningen. Næstved Museum anbefaler, at der bliver lavet en arkæologisk forundersøgelse. Vi vil inden projektstart kontakte dem for at koordinere arbejdet. Svend og Inger-Lise Larsen har kontaktet os for at høre nærmere om projektet. De havde ingen bemærkninger, som har ført til ændringer i projektet. Hvordan kan du klage over afgørelsen? Tilladelsen kan påklages indenfor en frist på 4 uger til Natur- og Miljøklagenævnet. De klageberettigede er dem afgørelsen er rettet til eller Side 5 af 7 5

6 dem, der måtte antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt visse organisationer. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Næstved Kommune orienteres via Klageportalen, hvis der indsendes en klage. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 500 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Klagen skal være modtaget i klageportalen senest den Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Næstved Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Har du spørgsmål til projektet Hvis du har spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte mig på tlf eller anjar@naestved.dk. Du kan også kontakte projektleder Søren Madsen tlf eller sorma@naestved.dk. Venlig hilsen Anja Rasmussen Landbrugs- og vandløbsmedarbejder Næstved Kommune Lovgrundlag Denne afgørelse er truffet efter vandløbslovens bestemmelser. 37 i Lovbekendtgørelse om vandløb nr af den og Kap 7 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. nr af den Bilag Projektbeskrivelse Side 6 af 7 6

7 Kopi Gunderselvholm Gods - Claus Johan Thomas de Neergaard, Gunderslevvej 17, 4160 Herlufmagle Svend Erik Larsen og Inger-Lise Larsen, Holløsevej 1, 4700 Næstved Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. dnnaestved-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator Christian Skotte cskotte@cas.org Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle lbt@sportsfiskerforbundet.dk Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV. fr@friluftsraadet.dk, Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, Arne Kristensen, Stendyssevej 17, 4171 Glumsø sydvest@friluftsraadet.dk Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Haraldsgade 53, 2100 København Ø., svana@svana.dk Næstved museum, naestved@museerne.dk i Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland. Juni Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. ii Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 188 af og 10. Side 7 af 7 7

8 2 - Projektbeskrivelse, vandløb ved Tvedevænge Skov Projektbeskrivelse for restaurering af vandløb ved Tvedevænge Skov, t.t. nedre Suså (Krogrenden) Indsats NYK-3005 og NYK-3057 Formål og begrundelse for projektet Vandløbsstrækningen er med i statens vandområdeplan (indsats NYK-3005 og NYK-3057). Projektet vil forbedre de fysiske forhold i vandløbet. Det gøres ved at genåbne vandløbet, restaurerer en eksisterende strækning og genslynge vandløbet, samt udlægge gydegrus og sten på strækningen. Oversigtskort Kort 1. Oversigtskort over projektområdet. Lyseblå linje er nyt vandløb, Mørkeblå linje er eksisterende åbent vandløb og blå stiplet linje er eksisterende rørlagt vandløb. Gult område er miniådal. Grønt område er der, hvor der udlægges opgravet materiale. Rød linje er matrikel skel, orange linje er beskyttet dige i projektområdet, røde stiplede linjer er nye dræn og røde polygoner er rørbroer. Projektbeskrivelse. Projektet er beliggende på: Matrikel nr. 1a og 1t Gunderslevholm Hgd. Gunderslev - ejer er Claus Johan Thomas de Neergaard, Gunderslevvej 17, 4160 Herlufmagle 8 Side 1 af 5

9 St. Bundkote Bundbrede anlæg ådals kote ådals bundbrede Ådals anlæg Fald i Promille Slynget længde * Slynget fald i promille* 0 27,50 0,5 1,5 1, ,40 29,90 0, ,5 3, , ,10 26,60 0, ,5 22, , ,25 24,75 0, ,5 18, , ,20 23,70 0, ,5 8, , ,60 23,10 0, ,5 26, , ,20 20,70 Tabel 1: Projektstrækningens dimensioner. *Fra station 639 til station 1030 graves et slynget forløb i en miniådal. Længde og fald på det slyngede forløb i miniådalen fremgår af tabellens sidste to kolonner. Koter er i dvr. 90. Stationer og bredder er i meter. Vandløbet ved Tvedevænge Skov er i dag delvist rørlagt på matrikel nr. 1a, Gunderslevholm Hgd. Gunderslev. For at undgå at etablere et åbnet vandløbet hen over et dyrket markareal, flyttes vandløbet ind i skoven syd for marken samt i skel mod matrikel 9a Holløse By, Gunderslev. Se kort 1. I skellet mod matr. 9a er der i dag et eksisterende vandløb. For at forbedre de fysiske forhold på den eksisterende strækning i skellet mod matr. nr. 9a anlægger vi strækningen i en miniådal for at kunne slynge vandløbet og få reduceret faldet. I dag er der delstrækninger med fald på henholdsvis 19, 27 og 40 promille, og det bliver reduceret til under 12 promille. Det gøres ved at sænke den nuværende bundkote i st. 639 og anlægge vandløbet i en miniådal, hvor vandløbet kan slynges. Ved at anlægge vandløbet i en ådal er der mulighed for at skabe et terrænnært vandløb med god interaktion mellem det akvatiske og terrestriske miljø. Vandløbet etableres med en bundbredde på 0,5 meter. Ådalen har et anlæg 1:1,5 på skråningsanlægget og en ovenbredde på ca. 14 meter. Ved at sænke bundkoten i st. 639 kan der ligeledes blive et lidt bedre fald på det nye vandløb i skovkanten. Faldet bliver på 1,7 promille. Dette etableres uden ådal og med en bundbredde på 0,5 meter og anlæg 1:1,5. Vandløbet kommer til at ligge dybt og får en ovenbredde på ca meter. Der er i skoven ikke plads til at etablere vandløbet i en ådal, da det vil kræve, at uforholdsmæssigt meget skov skulle fældes. Der er i forvejen behov for at rydde et større skovareal for at skabe plads til vandløbet. Efterfølgende vil der blive genplantet træer. De eksisterende rørlagte strækninger bliver liggende som dræn og afvander til vandløbet opstrøms indsatsområdet. En del af det nuværende åbne forløb i marken flydes op, og der anlægges i stedet en drænledning for at opretholde dræningen af markarealet. 9 Side 2 af 5

10 På strækningerne udlægges der sten (ca. Ø mm) og gydegrus (Ø16-64 mm) for at forbedre de fysiske forhold i vandløbet. Der placeres ca. 2-3 skjulesten pr. m 2 vandløb, mens strækningen forsynes med ca. 45 gydebanker i forløb af 8 m længde med en tykkelse på ca. 20 cm. Der opgraves ca m 3 materiale som udlægges på det omkringliggende areal. Der etableres to rørbroer, ø800 for passage over vandløbet. Vandløbet passerer desuden to beskyttede diger henholdsvis i skovkanten og på marken (matr. 1a). For at passere diget i skovkanten etableres en rørbro for at vandløbet kan passere under diget. I skovkanten ligger der en sø som bevares. Søen har tilløb fra syd og derfor lægges vandløbet nord om søen. På vandløbsstrækningen vil der desuden blive etableret 3 sandfang. Sandfangene bliver ca. 35 meter lange, ca. 0,5 meter bredere end projekteret vandløbsbredde og ca. 0,5 meter dybere end projekteret vandløbsbund. Der etableres et sandfang i begyndelsen af den nye vandløbsstrækning, et inden miniådalen (dvs. lige inden st. 645) samt et i slutningen af ny vandløbsstrækning. Sandfangene etableres for at for at lette vedligeholdelse af vandløbet og minimere aflejring af sand i vandløbet nedenstrøms. Afstrømningsmæssige forhold Ud fra en antagelse om proportionalitet mellem afstrømning og oplandstilvækst er der anvendt karakteristiske afstrømninger fra den hydrometriske målestation, Hulebækshus (DMU ), i Hulebæk (opland 15,4 km 2 ) til at belyse vandføringen i projektet Tabel 2 Karakteristisk afstrømning, vandføring, hastighed og dybde i det projekterede vandløb beregnet ud fra et fald på 1,7 promille og et opland på 3,2 km2, bundbredde 0,5 og anlæg 1,5 (Skovstrækning) Afstrømning Vandføring Manningtal Hastighed Dybde l/s/km 2 l/s m/s cm Median min. 0,1 0,3 10 0,1 2 Årsmiddel 8, ,3 25 Median maks. 79, ,9 54 Median maks.* 94, ,9 59 Absolut maks. 132, ,0 68 *Median maks. klimafaktor 1,2 (2-års hændelse, 100 års horisont) Kilde: Spildevandskomiteens skrift nr. 30, Tabel 3 Karakteristisk afstrømning, vandføring, hastighed og dybde i det projekterede vandløb beregnet ud fra et fald på 4,8 promille og et opland på 4,3 km2, bundbredde 0,5, anlæg 1,5 på miniådal i 50 cm højde og bredder 12 meter (strækning i miniådal) Afstrømning Vandføring Manningtal Hastighed Dybde l/s/km 2 l/s m/s cm Median min. 0,1 0,4 10 0,1 2 Årsmiddel 8, ,3 23 Median maks. 79, ,9 54 Median maks.* 94, ,9 55 Absolut maks. 132, , Side 3 af 5

11 *Median maks. klimafaktor 1,2 (2-års hændelse, 100 års horisont) Kilde: Spildevandskomiteens skrift nr. 30, Manningtallet er ovenfor fastsat ud fra hovedreglen om, at grødevæksten i et vandløb er størst i sommermånederne, hvor vandføringen som udgangspunkt er begrænset. Modsat er grødevæksten i vandløbene begrænset i vintermånederne, hvor der kan forekommer store afstrømninger fra oplandet. Afvandningsforhold for projektområdet Med hensyn til afvandingen via dræn fra de omkringliggende arealer, så vil den være uændret i forhold til i dag. Det skyldes at den eksisterende rørledning bliver liggende, og hvor der i dag er et åbent forløb som i forbindelse med projektet bliver fyldt op, bliver der anlægget ny drænledning. Afstrømningen i et dræn er mindre end i et åbent vandløb, men da de nye dræn blot skal være til afledning fra eksisterende dræn med samme dimensioner vil det ikke have nogen betydning for afvandingen af marken. Opstrøms den nuværende rørlægning gennem Tvedevænge skov bliver afvandingen forbedret, på grund af at afstrømningen gennem det nye åbne vandløb vil være større end gennem den eksisterende rørledning. I station 0 af det nye åbne forløb ligger vandløbet ca. 16 cm lavere end rørledningen. Når rørledningen har været fuldløbende (det vil sige ved 319 l/s) vil vandstanden være 7 cm lavere i det nye vandløbs station 0. Bundkote i st. 639 sænkes ca. 40 cm i forhold til i dag. Dvs. at afvandingen gennem Tvedevænge skov bliver ikke forringet, og den forventes at være uændret på den eksisterende opstrømsliggende strækning. Afvandningsforhold for naboer Afvandingen vil være uændret eller forbedret i forhold til i dag. Fra matr. 9a vil afvandingen fra dræn fortsat kunne ledes til vandløbet i den kote de gør i dag, og ved anlæggelse af en miniådal er der god afstrømning fra vandløbet. Desuden sænkes bundkoten i st. 639, hvilket vil have en positiv eller uændret effekt på afvandingen fra markerne på st. 9a og 34a Holløse By, Gunderslev og 1q Gunderslevholm Hgd. Gunderslev. Ca. 100 meter længere nedstrøms dvs. ca. i st. 750 vil bundkoten være, hvor den er i dag. Ligeledes ændrer vi ikke på bundkoten i slutpunktet, det vil sige i st Vandløbets vedligeholdelse Vandløbets vegetation må slås en gang om efteråret, i en strømrende på 50 cm i bredden fra station 0 til station 730, og 25 cm i bredden fra station 730 til station Vandløbet må kun slås, hvis det er helt lukket af vegetation. Oprensning af sand og mudder må kun foretages om efteråret, hvis der er mere end 10 cm aflejring i bunden. Sten og småsten må ikke fjernes fra vandløbet. Økonomi Næstved Kommune/NaturErhvervstyrelsen/EU betaler alle omkostninger ved projektet. 11 Side 4 af 5

12 Anlægsudgifterne forventes at være ca kr. + erstatning til lodsejer Tidsplan Forventet start på projektet er oktober Side 5 af 5