ØRNESTEN LOSSEPLADS. Dansk Miljørådgivning A/S. Monitering af lossepladsgas 2018

Transkript

1 ØRNESTEN LOSSEPLADS Monitering af lossepladsgas 2018 ØRNESTEN LOSSEPLADS Ørnestensbjerget Rekvirent: Frederikssund Kommune Dato: 20. september 2018 DMR-sagsnr.: Din rådgiver gør en forskel Hvidovrevej 80A, 2610 Rødovre Tlf

2 Ørnesten Losseplads Gasmonitering 2018 Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Registreringsblad Resumé Indledning og baggrund Tidligere gasundersøgelser og etablering af gasgrøft Moniteringsstrategi Moniteringsresultater Vurderinger og anbefalinger Referencer Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. Situationsplan Boreprofiler P26, P27 og P28 Moniteringsdata lossepladsgas Vejrforhold under monitering Loggede metankoncentrationer og atmosfæretryk over et år Konceptuelle modeller Dataark for metansensor Sagsbehandler Kvalitetskontrol Gitte Bukh Pedersen Civilingeniør, PhD Nanna Muchitsch Civilingeniør

3 Ørnesten Losseplads Gasmonitering 2018 Side 2 1 Registreringsblad Rekvirent: Frederikssund Kommune DMR-sagsnr.: Sagsbehandler: Kvalitetskontrol: Gitte Bukh Pedersen, civilingeniør, PhD. Nanna Muchitsch, civilingeniør Titel: Ørnesten Losseplads, Monitering af lossepladsgade 2018 Dato: 20. september 2018 Adresse: Matrikelnr.: Grundejer: Kommune: Region: Marbækvej 54, 3600 Frederikssund 4 o Oppe Sundby By, Oppe Sundby Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Region Hovedstaden Lokalitetsnummer: Grundvandsforhold: Ejendommen er beliggende i et område med drikkevandsinteresser og udenfor indvindingsopland til vandværker.

4 Ørnesten Losseplads Gasmonitering 2018 Side 3 2 Resumé Ørnesten Losseplads er en godkendt losseplads (drift ), hvor der produceres mindre mængder af lossepladsgas, bestående af metan og kuldioxid. Lossepladsen (etape 1 og 2) er etableret over eksisterende terræn ovenpå en membran, og der er derfor generelt lav risiko for gasspredning til omgivelserne. Ved supplerende undersøgelser i 2015 har det dog vist sig, at lossepladsgas kan spredes mod nord ind på en fyldplads, som er udført uden membran. Herfra kunne gassen under særlige vejrforhold spredes til intakte aflejringer tæt på de opførte boliger øst for fyldpladsen. Spredningen af lossepladsgas er meget dynamisk, da udviklingen i atmosfæretryk og vandmætningen i overfladen har betydning for spredningen. Den mest omfattende spredning ses når overfladen er vandmættet og et passerende lavtryk suger jordluft op til overfladen. Generelt risikovurderes der meget konservativt, når der er tale om lossepladsgas, grundet risikoens karakter (brand- og eksplosionsfare). Målsætningen for undersøgelser og afværge har været, at der ikke skal spredes lossepladsgas til de udstykkede matrikler, selv i de korte perioder, hvor den højeste spredning forekommer. Der er på den baggrund udført en passiv afværgeløsning bestående af en boret gasgrøft. Gasgrøften er ca. 6 m dyb og er fyldt med grus, hvilket medfører at evt. lossepladsgas i området vil kunne undslippe til atmosfæren. Placeringen af gasgrøften fremgår af nedenstående figur. For at verificere at gasgrøften medfører, at gassen ikke spredes til boligerne mod øst, er der efterfølgende udført et intensivt moniteringsprogram mellem gasgrøften og matrikelgrænsen. Metankoncentrationerne er logget i 10 punkter, hver halve time over et år. Der er i løbet af dette års intense monitering ikke påvist metan over detektionsgrænsen i nogen af de udførte målepunkter. Det vurderes på baggrund af de udførte undersøgelser, at den udførte afværge fungerer efter hensigten, og at der ikke er risiko for at metan spredes til de udstykkede grunde øst for lossepladsen og fyldpladsen. Placering af passiv gasgrøft Etape 1 Boliger mod syd

5 Ørnesten Losseplads Gasmonitering 2018 Side 4 3 Indledning og baggrund Frederikssund Kommune har anmodet om at udføre monitering af lossepladsgas på Ørnesten Losseplads i samt udarbejde en moniteringsrapport på baggrund af moniteringsresultaterne. Lossepladsen er beliggende på Marbækvej 54, Frederikssund og omfatter matr.nr. 4o Oppe Sundby By, Oppe Sundby. Lossepladsens placering fremgår af figur 2.1. Figur 2.1: Placering af Ørnesten Losseplads. Frederiksborg Amt har i 2006 revideret lossepladsens miljøgodkendelse og det er i henhold til denne, at der udføres monitering af grundvand og lossepladsgas /1/. Lossepladsens miljøgodkendelse foreskriver, at der udføres monitering af lossepladsgas hvert andet år med tilhørende moniteringsrapport. Der er tidligere gennemført afrapportering for 2010, 2012 og 2014 /2,3,4/. Nærværende rapport udgør moniteringsrapporten for Ørnesten Losseplads er inddelt i flere deponeringsområder, der er opfyldt i forskellige etaper, jf. figur 2.2. Anlægget er desuden opdelt i et membranbelagt og et ikke-membranbelagt område. Der findes desuden et område, hvor der ikke er deponeret affald /1/.

6 Ørnesten Losseplads Gasmonitering 2018 Side 5 De membranbelagte områder udgøres af: - Lossepladsen (etape 1). - Område med bitumen og tjæreforurenet jord (etape 2). På anlæggets membranbelagte dele er der etableret polyethylenmembran, dræn, samle- og pumpebrønde /1/. Membranen er beliggende mellem kote +9 (mod syd) og +10 m DNN (mod nord). Jf. /1/ er etape 1 opfyldt fra og etape 2 er opfyldt i perioden De ikke-membranbelagte områder udgøres af: - Fyldpladsområde 1, 2 og 3. Fyldpladsområde 1 og 3, jf. figur 2.2, er afsluttet i hhv og 1987, mens fyldpladsområde 2 aldrig har været taget i brug /1/. Lossepladsen er slutafdækket i perioden mellem 2006 og I denne forbindelse er der udført en gasgrøft syd for lossepladsen for at afværge evt. spredning af udsivende lossepladsgas til byggeriet mod syd. Kanten mellem Etape 1 (losseplads) og Fyldplads 1 og 3 (fyldplads) er udført med et vertikalt drænlag. Drænlaget skal sikre mod horisontal spredning af perkolat til fyldpladsen, som ikke er udstyret med membran og perkolatopsamling /5/. Der er ikke fundet som udført tegninger i tegningsmaterialet /5,6/, men placeringen af gasgrøften og det vertikale drænlag jf. udbudsmaterialet fremgår af situationsplanen i bilag 1 og konceptuelle modeller i bilag 6. Ørnesten Losseplads er etableret over eksisterende terræn ovenpå en membran, så den vertikale spredning til de intakte aflejringer under etape 1 (losseplads) må forventes at være af mindre betydning. Men lossepladsgas spredes gennem det vertikale drænlag til fyldplads 3, og kan spredes i højpermeabelt deponeret byggeaffald mod boligerne øst for fyldpladsen. Herfra kan gassen evt. spredes gennem lerlaget til det underliggende sandlag. Derudover kan det ikke udelukkes, at gassen kan spredes vertikalt gennem eventuelle huller og utætheder i den udlagte membran /5,9,11/. Placering af passiv gasgrøft Etape 1 Boliger mod syd

7 Ørnesten Losseplads Gasmonitering 2018 Side 6 Figur 2.2: Luftfoto og indretning af Ørnesten Losseplads /1/. Etableringen af gasgrøften fremgår af luftfotoet. Omkring fyldpladsen findes et sekundært grundvandsmagasin knyttet til laget af smeltevandssand med potentiale beliggende i kote ca. +3 m DNN svarende til ca. 7 m u.t. 4 Tidligere gasundersøgelser og etablering af gasgrøft I forbindelse med den fremlagte reetableringsplan af området omkring affaldscenter Ørnesten, herunder etablering af Ørnestensbjerget, er der udført en gasundersøgelse. Der er udført 5 poreluftsonderinger i lossepladsen til en dybde af 2-2,5 m u.t. og 4 sonderinger syd for lossepladsen til ca. 4,5 m.u.t /5/. Resultaterne viser, at der sker en produktion af lossepladsgas i den østlige del af fyldet (ud mod de etablerede boliger mod øst), hvor der er konstateret høje koncentrationer af lossepladsgas. Ved sonderinger i den vestlige del af fyldet, er der ligeledes konstateret indhold af lossepladsgas, men mere sporadisk. Syd for lossepladsen er der ikke truffet tegn på lossepladsgas /5/. I miljøgodkendelsen er der stillet krav om prøvetagning hver andet år, startende med vinterhalvåret 2007/2008. Der skal ifølge miljøgodkendelsen udføres 4 moniteringspunkter i lossepladsen til 2,5 m.u.t og 2 syd for lossepladsen til 4,5 m u.t. Gasresultaterne skal afrapporteres indeholdende risikovurdering i forhold til arealanvendelsen og anbefalinger. Moniteringen i 2010 og 2012 /2,3/ giver overordnet det samme billede, som der gives i /5/. Der bliver produceret lossepladsgas, men gassen genfindes ikke syd for afskæringsgrøften nede i sandlaget. Altså er der umiddelbart ingen risiko for byggeriet mod syd. Undersøgelserne i 2015 viser, at der sker spredning af lossepladsgas fra etape 1 til fyldplads 3, og at der er mulige kilder med haveaffald i fyldplads 3 /11,12,13/. Generelt er fyldplads 3 påvirket af lossepladsgas. Især i det intakte sandlag ses en høj dynamik i de målte resultater, og der er konstateret metan i hele den umættede zone under fyldpladsen på op til 8,6 vol%. Derudover er der konstateret mulige kilder til lossepladsgas i selve fyldpladsen, hovedsageligt haveaffald. Der er konstateret metan i selve fyldpladsen på op til 20 vol%, som vurderes at stamme fra selve fyldpladsen og som ikke er spredt fra etape 1. De højeste koncentrationer (39 vol% metan) i selve fyldpladsen er konstateret ca. 15 m fra etape 1, og vurderes at stamme fra etape 1 (lossepladsen) /13/. Derudover er der målt metan i P12 i én af 34 målerunder (7 vol%) /13/. P12 er placeret 4 m fra matrikelgrænsen til matr.nr. 4ba (Ørnestensvænge 54). Der er op til denne målerunde faldet en relativ stor nedbørsmængde og har været faldende atmosfæretryk. Det er i /13/ vurderet, at det på baggrund af de udførte målinger ikke kan afvises, at der kan spredes lossepladsgas til de udstykkede matrikler øst for lossepladsen. Det er derfor anbefalet, at der udføres afværge overfor spredning af lossepladsgas mod det nyligt udførte byggeri mod øst. Resultaterne af moniteringen indikerer, at det kun er under bestemte vejrforhold, at der er risiko for spredning af lossepladsgas og det er tilsyneladende et relativt dynamisk system, da der er stor variation i målingerne. Derudover er der konstateret mulige kilder til lossepladsgas i fyldpladsen. Grundet den korte afstand til bebyggelserne mod øst, vurderes det nødvendigt at afværge for lossepladsgas. Der er moniteret hen over efterår og vinter, og en del målinger er udført under worst case forhold med faldende tryk. Det er dog klart, at den fremtidige afværgeløsning skal kunne forhindre spredning dybt i den umættede zone /13/. Metan, kuldioxid og ilt koncentrationer påvist d. 12. oktober 2015, fremgår af de konceptuelle modeller i bilag 6A-6C. Da der ikke kunne udelukkes risiko for det nyopførte byggeri øst for Ørnesten Losseplads, er der opsat gasalarmer i de nærmeste huse, og der er arbejdet videre med mulige afværgeløsninger. Der er fremsat afværgeforslag i notat af 16. november 2016 /14/ og udarbejdet skitseprojekt i notat af 9. december 2015 /15/. Efter valg af afværgeløsningen bestående af en

8 Ørnesten Losseplads Gasmonitering 2018 Side 7 boret passiv afværgegrøft er detailprojekteringen og udbuddet af entreprisen opstartet. Der er givet d. 2. august tilladelse, og etableringen af afværgegrøften er udført fra 23. august til d. 23. november Den projekterede og udbudte passiv afværgeløsning består af en 187 m lang og 1,8-2,5 m bred boret gasgrøft til lige over vandspejlet (ca. 6-7 m dyb). Gasrenden er bredest i området, hvor den højeste metankoncentration er konstateret. Renden er fyldt med ren grus (16-32 mm) og slutafdækket med fibertex og 3-4 cm pyntegrus (8-16 mm). Etableringen af afværgegrøften er afrapporteret i tilsynsrapport af 19. december 2016 /16/. Placeringen af gasgrøften fremgår af situationsplanen i bilag 1. Det er i skitseprojektet beskrevet, at der efter etableringen af den passive afværgegrøft, skal foretages verifikation af at afværgetiltaget opfylder oprensningskriteriet. Oprensningskriteriet er, at der ikke måles CH 4 koncentrationer på over 1 vol% ved matrikelgrænsen til de udførte boliger, herunder også under vinterforhold med passerende lavtryk (worst case). Opfyldes dette kriterie vurderes det, at lossepladsgassen ikke længere udgør en indeklimarisiko. Derudover skal det sikres, at gasspredningen reduceres tilstrækkeligt til, at det ikke medfører en kortlægning af beboelsesejendommene. Det er i skitseprojektet anbefalet, at metankoncentrationen logges mellem afværgegrøften og de etablerede boliger øst for lossepladsen i minimum et år. Herved sikres det, at der logges under et worst case scenarie med høj nedbørsmængde op til målingen og et passerende lavtryk. Dette ses typisk om efteråret/vinteren. Det er i skitseprojektet vurderet, at hvis det dokumenteres, at afværgen har den ønskede effekt, kan moniteringen efterfølgende reduceres betydeligt til f.eks to gange årligt. Nærværende rapport er afrapporteringen af den efterfølgende monitering, som har bestået af logning i punkter over et år samt supplerende manuel monitering i de resterende filtre mellem afværgegrøften og det opførte byggeri, samt i udvalgte filtre omkring kildeområderne i lossepladsen og fyldpladsen. Afrapporteringen udgør gasrapporten for 2016/2017. Gasrapporten i 2016 bestod af en opdatering af resultatskemaerne og en mail til Miljøstyrelsen d. 15. marts 2016, hvoraf det fremgik, at risikobilledet var identisk med det i oktober 2015, og at det var forventet, at afværgeløsningen kunne udbydes og udføres inden sommerferien Moniteringsstrategi Der er udført 29 gasboringer fra juni 2013 til oktober 2015 (P1-P29), som herefter kan indgå i moniteringsprogrammet på Ørnesten Losseplads. Placeringen af moniteringsboringerne fremgår af bilag 1. Boringerne er indmålt med GPS. Seks af de 34 moniteringsboringer (GB3-GB6, P1 og P3) er etableret på anlæggets etape 1 (lossepladsen), seks af de 34 boringer er etableret syd for lossepladsen og den etablerede gasgrøft, mod det eksisterende byggeri (GB1-GB2, P6-P9). Ni af boringerne er etableret i fyldplads 3 til vurdering af spredning og kildeområder. 13 af boringerne er udført øst for fyldpladsen mellem gasgrøften og de opførte boliger, til monitering mellem afværgegrøften og matrikelgrænsen. I tabel 4.1 fremgår samtlige filtre i den umættede zone, som kan prøvetages for metangas. Dato for etablering, filtersætning angivet i forhold til terræn, kote for filtersætningen og den filtersatte geologi fremgår også af tabellen. Udvalgte boringer er indtegnet på de geologiske profilsnit i bilag 6.

9 Ørnesten Losseplads Gasmonitering 2018 Side 8 Boring Dato for etablering Filtersat m u.t. Terrænkote m DVR90 Filterkote m DVR90 Geologisk beskrivelse ved filtersætning GB1 april/maj ,3-3,8 +9,75 +6,0 til +6,5 Sand fint til mellem GB2 april/maj ,8-3,3 +9,54 +6,2 til +6,7 Sand fint til mellem GB3 april/maj ,8-1,3 +18,06 +16,8 til+17,3 Moræneler GB4 april/maj ,3-1,8 +16,37 +14,6 til+15,1 Silt, sandet GB5 april/maj ,7-2,2 +19,52 +17,3 til+17,8 Fugtig moræneler GB6 april/maj ,7-2,2 +21,03 +18,8 til+19,3 Fugtig moræneler P1-1 juni ,5-6,5 +17,57 +11,1 til+12,1 Lossepladsfyld P1-2 juni ,57 +12,6 til+13,6 Lossepladsfyld P1-3 juni ,57 +14,6 til+15,6 Ler, sandet P2-1 juni ,85 +4,9 til+5,9 Sand P2-2 juni ,5-3,5 +9,85 +6,4 til+7,4 Sand P3-1 juni ,77 +11,8 til+12,8 Lossepladsfyld P3-2 juni ,77 +13,8 til+14,8 Lossepladsfyld P3-3 juni ,77 +16,8 til+17,8 Lossepladsfyld P4-1 juni , ,09 +4,1 til+4,8 Sand P4-2 juni ,5-4,2 +10,09 +5,9 til+6,6 Sand P5-1 juni ,66 +3,7 til+4,7 Sand, lys P5-2 juni ,5-4,2 +9,66 +5,5 til+6,2 Sand, okker P6-1 juni ,3-5,0 +9,58 +4,6 til+5,3 Sand P6-2 juni ,6-3,3 +9,58 +6,3 til+7 Sand/ler P7-1 juni ,3-5,0 +9,67 +4,7 til+5,4 Sand P7-2 juni ,1-2,8 +9,67 +6,9 til+7,6 Sand P8-1 juni ,3-6,0 +10,02 +4,0 til+4,7 Sand P8-2 juni ,5-4,2 +10,02 +5,8 til+6,5 Sand P9-1 juni ,2-5 +9,85 +4,9 til+5,7 Sand, svagt okker P9-2 juni ,5-3,2 +9,85 +6,7 til+7,4 Sand, svagt okker P10-1 november ,6-6,0 +17,01 +11,0 til+11,4 Fyld, leret, sandet P10-2 november ,9-4,3 +17,01 +12,7 til+13,1 Fyld, leret, sandet P11-1 november ,5-5,5 +15,31 +9,8 til+10,8 Fyld, ler, stærkt sandet P11-2 november ,2-2,2 +15,31 +13,1 til+14,1 Fyld, leret, tegl, slagger P12-1 november ,2-5,2 +9,4 +5,2 til +4,2 Sand, fint P12-2 juni ,9-2,4 +9,4 +7,5 til +7,0 Sand, fint P13-1 juni ,5-5,5 +9,49 +5 til +4 Sand, fint P13-2 juni ,0-2,5 +9,49 +7,5 til 7,0 Sand, fint P14-1 juni ,5-5,5 +9,54 +5 til +4 Sand, fint P14-2 juni ,0-2,5 +9,54 +7,5 til 7,0 Sand, fint P15-1 juni ,5-5,0 +9,73 +5,2 til +4,7 Sand, fint P15-2 juni ,7-3,2 +9,73 +7,0 til +6,5 Sand, fint P16-1 juni ,3-7,3 +14,9 +8,6 til +7,6 Sand, fint P16-2 juni ,5 +14,9 +11,9 til +10,4 Fyld, organisk P17-1 september ,9 +5 til +3 Sand, fint P17-2 september ,9 +8 til +7 Sand, fint P17-3 september ,9 +11 til +10 Fyld, stenet P18-1 september ,57 +5,6 til +4,6 Sand, fint P18-2 september ,57 +8,6 til +7,6 Sand, fint P18-3 september ,57 +11,6 til +10,6 Sand, leret P19-1 september ,08 +5 til +4 Sand P19-2 september ,08 +8 til +7 Sand, fint P19-3 september , til +10 Sand, leret P20-1 september ,03 +5 til +4 Sand, mellem P20-2 september ,5-8,5 +15,03 +7,5 til +6,5 Sand, mellem P20-3 september , til +9 Fyld, affald P20-4 september ,03 +13,4 til +12,4 Fyld, affald P21-1 september ,37 +5,4 til +4,4 Sand P21-2 september ,5-2 +9,37 +7,8 til +7,4 Sand P22-1 september ,15 +5,2 til +4,2 Sand P22-2 september ,5-2 +9,15 +8,7 til +7,2 Sand P23-1 september ,5-5 +9,16 +4,7 til +4,2 Sand P23-2 september ,5 +9,16 +7,2 til +6,7 Sand P24-1 september ,64 +4,6 til +3,6 Sand, fint

10 Ørnesten Losseplads Gasmonitering 2018 Side 9 Boring Dato for etablering Filtersat m u.t. Terrænkote m DVR90 Filterkote m DVR90 Geologisk beskrivelse ved filtersætning P24-2 september ,64 +6,6 til +5,6 Sand, fint P25-1 september ,7-5,7 +9,31 +4,6 til +3,6 Sand, fint P25-2 september ,5 +9,31 +7,3 til +6,3 Sand, fint P26-1 oktober ,5-10,5 +14,32 +4,8 til +3,8 Sand, fint P26-2 oktober ,5-6,5 +14,32 +8,8 til +7,8 Sand, fint P26-3 oktober ,2-3,2 +14,32 +12,1 til +11,1 Fyld, leret, sandet P27-1 oktober ,5-5,5 +9,54 +5,0 til +4,0 Sand, fint P27-2 oktober ,1-2,1 +9,54 +8,4 til +7,4 Sand, fint P28-1 oktober ,5-10,5 +14,34 +4,8 til +3,8 Sand, fint P28-2 oktober ,34 +8,3 til +7,3 Sand, fint P28-3 oktober ,34 +12,3 til +11,3 Fyld, tegl, beton, træ Tabel 4.1: Boringer der kan indgå i gasmoniteringen dato for etablering og angivelse af niveau for filtersætning inkl. geologi omkring filteret. Der er i efteråret 2015 udført meget intensive målekampagner med ugentlige målinger for at nuancere risikovurderingen og opnå detaljeret viden til valg af egnet afværgeløsning. Efter afværgeløsningen er valgt og etableringen er gået i gang, er intensiteten af moniteringen reduceret. Afværgeløsningen er færdigetableret i november Det forventes at etableringen af gasgrøften medfører en kraftig iltning af den umættede zone, og logningen af metan er derfor ikke påbegyndt direkte efter etableringen. Primo juni 2017 er der opsat loggere i udvalgte filtre til verificering og kontrol af den udførte afværgeløsning. Der er udført ca. månedlige tilsyn med moniteringen, hvor der er moniteret med håndholdt IR måler i de resterende filtre placeret mellem afværgegrøften og de opførte boliger mod øst (22 punkter). Derudover er der udført kvartalsvise verificeringer af metanloggerne og udvidede målerunder, hvor der også er målt i udvalgte filtre omkring kilden. Samtlige resultater udført med håndholdt IR måler fremgår af bilag Logning af metankoncentrationer efter afværge Der er arbejdet med forskellige løsningsmodeller til den efterfølgende monitering, og det blev vurderet, at den bedste og mest økonomisk optimale løsning bestod af en sensor fra geopal med måleområde fra % LEL (0-4 vol%) installeret i 10 af de 20 udførte filtre mellem lossepladsen og de nyetablerede beboelsesejendomme. Derudover logges atmosfæretryk i boringerne. Logningen af metan er baseret på en sensor fra GeoPal, som er præsenteret i bilag 7. Sensorens måleområde er fra % LEL (0-4 vol%) og baseret på de kvartalsvise verificeringer har detektionsgrænsen for sensorerne maksimalt være 0,6 vol% over hele måleserien. Sensoren er ombygget af Geopal, således, at selve sensoren kan monteres nede i pejlerøret, mens signalbehandlingen foregår i en boks, som er monteret ved terræn. Denne boks leverer et analogt output signal på 0-5 volt. Der er udført et specialdesignet dataopsamlingssystem baseret på Arduino platformen. Via Arduino platformen er det muligt at opsamle det analoge signal fra metansensoren, og logge det til et micro-sd kort. Dette er udbygget med en GSM overvågning således, at data fra hvert borehul sendes til Google Spreadsheet (ligesom Excel). GSM overvågningen er udført med sim kort og en onlineservice (Temboo.com), som gør det muligt at dirigerer data til Google Spreadsheet. I GSM-overvågningen er det indbygget, at der sendes en mail til rådgiver, hvis koncentrationen er >10% LEL (0,4 vol%). Der logges en koncentration hver halve time, og hvis der måles metan koncentrationer over 0 sættes målefrekvensen op til hvert andet minut i 100 minutter. Herved spares batteri, og der opnås samtidig højfrekvente måleserier, hvis der måles noget. Der er for hver enhed monteret en barometertryksensor, så dette logges sideløbende med metankoncentrationen. Dette er et vigtigt element i forhold til risikovurderingen, da det dermed kan dokumenteres, hvornår der er moniteret under forventede worst-case forhold.

11 Ørnesten Losseplads Gasmonitering 2018 Side 10 Da der ikke er indlagt el i området, hvor loggerne er installerede, er det valgt at køre løsningen på batteri. Udskiftning af batterier er udført ca. hver 20. dag. Loggeløsningen er placeret i aflåste målerbrønde, og boringerne er afsluttet med gastæt prop og en ekstra målestuds, hvor der månedligt er målt indhold af ilt, kuldioxid (CO 2 ) og metan med IR måler. I figur 4.1 fremgår et billede af løsningen. Figur 4.1: Målerbrønde med metanmåler og batteri. 6 Moniteringsresultater Der er gennemført 10 målerunder med IR måler i første halvdel af 2016 inden afværgen er etableret. Afværgen er udført i efteråret 2016, og der er udført en målerunde i slutningen af året efter afværgen er etableret. Derefter er der udført 2 målerunder i første halvdel af 2017 frem til, at der er installeret metanloggere i 12 af filtrene over mod boligerne mod øst. Placeringen af gasgrøften og prøvetagningspunkterne fremgår af figur 5.1 og bilag 1. Alle resultater er præsenteret i bilag 3.

12 Ørnesten Losseplads Gasmonitering 2018 Side 11 Figur 5.1: Placering af gasgrøft og moniteringsboringer. Det fulde tegningsmateriale fremgår af bilag 1. P1: P1 er placeret i kilden (lossepladsen/etape 1) og er i alt prøvetaget 62 gange. I figur 5.2 ses udviklingen i metankoncentrationen fra 2013 til 2018 i P1-1, P1-2 og P1-3 (filtersat i tre forskellige dybder). Som det fremgår af figur 5.1, er der målt relativt høje indhold af lossepladsgas med metanindhold på over 50 vol% i boringerne placeret i selve lossepladsområdet. Metankoncentrationen har, som det ses af figur 5.2, desuden generelt ligget på samme niveau i moniteringsperioden fra 2013 til Det vurderes derfor, at evt. lavere metankoncentrationer ved gasgrøften ikke skyldes lavere kildestyrke. Metan koncentration (vol%) Aksetitel P1-1 P1-2 P1-3 Figur 5.2: Monitering af metankoncentration fra 2013 til 2018 i P1, som er placeret i selve lossepladsen (etape 1).

13 Ørnesten Losseplads Gasmonitering 2018 Side 12 P12-P15: P12-P15 er placeret ud for matriklerne 4ba, 4aø, 4aæ og 4az. De er prøvetaget første gang d. 20. juli 2015 og er i alt prøvetaget 50 gange inden afværgen er udført. Der er ikke konstateret indhold af metan i 49 af de 50 gennemførte moniteringsrunder i P12-P15, som er placeret tæt på de opførte boliger mod øst. Der er i én af de 50 målerunder (29. juli 2015), som er udført inden afværgen er etableret, målt metan i P12-1 (6,8 vol%). P12 er placeret ca. 4 m fra matrikelgrænsen til matrikel nr. 4ba (Ørnestensvænge nr. 54). Der har op til målerunden d. 29. juli været faldende atmosfæretryk og relativ høj nedbørsmængde i 4-5 dage. Disse forhold øger risikoen for horisontal gastransport, da de øverste jordlag vil være vandmættede, hvilket reducerer den vertikale gaspermeabilitet. Der er konstateret lette til moderat forhøjede indhold af CO 2 i alle de etablerede boringer. De højeste koncentrationer af CO 2 er målt i P12 d. 14. oktober 2015, og er på 16 vol%, hvilket er på niveau på værdierne i P11 (som er placeret inde på fyldpladsen). Der er generelt en tendens til, at de højeste CO 2 koncentrationer er konstateret i P12. D. 21. september 2015 er den højeste CO 2 koncentration ligeledes konstateret i P12 (15,4 vol%). De næsthøjeste koncentrationer af CO 2 på henholdsvis 5,4 og 5,3 vol% er konstateret i P13-2 d. 8. oktober og d. 18. oktober P12-P15 er prøvetaget 21 gange efter at afværgen er etableret. Der er udført målinger ca. månedligt i alle filtre inkl. der hvor metankoncentrationerne logges. Der er ikke påvist metan i nogen af de udførte målinger. Der er konstateret CO 2 indhold på op til 2,2 vol%, hvilket er væsentligt lavere end de CO 2 koncentrationer, som er konstateret inden afværgen blev etableret (16 vol%). I P13-2, hvor der også tidligere er konstateret relativt høje CO 2 koncentrationer, er de højeste koncentrationer efter afværgen på 2,6 vol%. Disse resultater indikerer, at den udførte gasgrøft udlufter den umættede zone øst for fyldpladsen og sikrer, at gasspredningen ikke når de udstykkede grunde. Der er installeret loggere efter at afværgen er etableret (primo juni 2017 til medio juli 2018) i P4-1, P12-1, P12-2, P13-1, P14-1 og P15-1. Der ikke påvist metan over detektionsgrænsen i de seks filtre i hele perioden. Resultaterne for P12-1 fremgår af figur 5.3 sammen med det atmosfæriske tryk. Jf. figuren er der ikke detekteret metan over dektionsgrænsen selv under worst case forhold med høj nedbør og faldende atmosfærisk tryk. Alle resultaterne fremgår af bilag 5.

14 Ørnesten Losseplads Gasmonitering 2018 Side 13 P ,9 Atmosfæretryk (mbar) 0, , , ,4 0,3 980 Metan ( vol%) 0, , , Atmosfæretryk [mbar] Oprensningskriteriet [vol%] Metan [vol % ] Detektionsgrænse [vol%] Figur 5.3: Loggede metankoncentrationer P12-1, udviklingen i det atmosfæriske tryk, oprensningskriteriet og detektionsgrænsen for sensoren. P21-P25 og P27: P21-P25 er placeret ud for matriklerne 4bc, 4bb, 4ba og 4az. P21, P22, P23 og P25 er prøvetaget første gang d. 8. september 2015, og P24 er prøvetaget første gang d. 22. september P27 er prøvetaget første gang d. 6. november Der er prøvetaget gange i boringerne inden afværgen er gennemført. P27 er prøvetaget 14 gange inden afværgen er gennemført. Der er konstateret spor af metan i P21 d. 12. og 18. oktober 2015 og d. 3. juni 2016 (0,1 til 0,4 vol%). Der er ikke påvist metan i P27 og derudover er der ikke konstateret metan i nogen af de målerunder. De højeste CO2 koncentrationer, som er påvist inden afværgen er etableret, er på 10 vol% og er ligeledes konstateret i P21 (d. 14. september 2015). Det er forventeligt, at de højeste CO2 koncentrationer er konstateret i august-september, hvor der kan forventes de højeste jordtemperaturer. Dette vil medføre højere metanoxidationsrater (CO2 produktion) /7/. Generelt ligger CO2 koncentrationen i P21 på ca. 5-6 vol%. Efter afværgen er CO2 koncentrationerne i P21 på ca. 2-3 vol% med den højeste koncentration på 4 vol% d. 4. september Dette svarer til en halvering af CO2 koncentrationerne, hvilket indikerer at afværgegrøften udlufter området mellem fyldpladsen og de udstykkede grunde. Der er ligeledes logget i filtrene P21-1, P22-1, P23-1, P23-2, P24-1 og P27-1. Der er ikke detekteret metan over den et år lange måleperiode. I figur 5.4 fremgår resultaterne i P21-1 sammen med udviklingen i det atmosfæriske tryk. Metankoncentrationen er for hvert af de 11 filtre logget ca gange uden detektion af metan, dvs. at der i alt ca. logget gange, hvor der ikke er påvist metan over detektionsgrænsen på 0,6 vol%.

15 Ørnesten Losseplads Gasmonitering 2018 Side 14 P , ,7 0, , ,4 Metan ( vol%) Atmosfæretryk (mbar) 0,8 0, , , Atmosfæretryk [mbar] Metan [vol % ] Oprensningskriteriet [vol%] Detektionsgrænse [vol%] Figur 5.4: Loggede metankoncentrationer P21-1, udviklingen i det atmosfæriske tryk, oprensningskriteriet og detektionsgrænsen for sensoren. P10 og P11: P10 og P11 er placeret i fyldpladsen nord for selve lossepladsen. Resultaterne i P10 og P11 understøtter, at de højeste koncentrationer er påvist den 29. juli 2015 inden afværgen er etableret. Der er konstateret 39 vol% i P10-1 (kote ,4) og 21 vol% i P111 (kote +9,8-+10,8). De højeste koncentrationer, inden afværgen er etableret, er konstateret i de dybeste filtre, hvilket sandsynliggør at metanen transporteres i den nederste del af fyldpladsen. Herved vil gassen kunne spredes gennem det evt. delvist opgravede lerlag, hvorefter gassen kan spredes til det fine sandlag. Efter at afværgen er etableret er der målt 3 gange i P10, hvor er konstateret op til 23 vol% CH4 i det øverste filter. P11 er prøvetaget 6 gange efter afværgen er udført. Den højeste metankoncentration er konstateret d. 26. januar 2018 og er på 6,5 vol%. Det forventes ikke, at afværgen påvirker koncentrationerne i P10 og P11 væsentligt, da afstanden til afværgen er henholdsvis 75 m og 30 m. P17 og P18: P17 er placeret ved P10 og P18 er placeret ved P11, for at vurdere den vertikale spredning og viden om det beskyttende lerlag. P17-1, P17-2, P18-1 og P18-2 er filtersat i det intakte fine sandlag som vurderes at have direkte kontakt med sandlaget under de opførte boliger mod øst. I P17-2 er der konstateret metan i alle 16 af de udførte målerunder på 0,93,8 vol% (den højeste koncentration er målt d. 30. september 2015). I P17-1 er der før afværgen konstateret metan i 15 af de 16 målerunder på mellem 0,3 og 3,2 vol%. I P17-3, som er filtersat over lerlaget i selve fyldpladsen, er koncentrationerne generelt højere og ligger mellem 1,8-16,2 vol% (filtersat i samme niveau som P10-1). Ved P17 er det beskyttende lerlag ca. 2 m tykt. I P18-1 er der før afværgen konstateret metan i 4 af de 16 målerunder på 0,1 til 8,6 vol%. I P18-2 er der konstateret metan i 6 af de 16 målerunder på 0,1 til 1,1 vol%. I P18-3 er der konstateret metan i 9 af de 16 målerunder på 0,3-1,7 vol%. Ved P18 er det beskyttende intakte lerlag ca. 1 m og er overlejret af lerfyld som er ca. 1 m tykt. Der er moniteret i P18 6 gange efter etableringen af afværgen. Der er kun påvist metan i sandlaget i én af de seks moniteringsrunder og en svag tendens til højere CO2 koncentratio-

16 Ørnesten Losseplads Gasmonitering 2018 Side 15 ner end inden afværgen blev etableret. Resultaterne indikerer dermed, at der sker en udluftning og evt. en øget metanoxidation i sandlaget under fyldplads 3 på grund af den etablerede gasgrøft. P19 og P20: P19 er placeret 15 m vest for gasgrøften (og P12) inde i fyldplads 3 og P20 er placeret ca. 45 m vest for gasgrøften. I P19 er der før gasgrøften er etableret, konstateret spor af metan i én af de 16 udførte målerunder i P19-1. Dette indikerer at metanen som blev konstateret i P12 ikke stammer fra området omkring P16, men nærmere syd fra, fra selve etape 1 (lossepladsen). I P20 er der konstateret et lag af haveaffald fra ca. 1-2 m u.t. P20-1 og P20-2 er filtersat i det intakte sandlag, P20-3 og P20-4 er filtersat i selve fyldet. I P20-1 er der konstateret spor af metan i 9 af 12 målerunder på 0,1-0,7 vol%. I P20-2 er der konstateret metan i 12 af 12 målerunder på 0,4-4,8 vol% metan. I fyldlaget er der konstateret metan i alle målinger på op til 45 vol% i P20-3 d. 8. oktober Ved P20 er det beskyttende lerlag ca. 30 cm tykt, hvilket ikke kan forventes at afskære gassen fra spredning til det intakte sandlag under fyldpladsen. Der er udført seks målerunder i P19 efter afværgen er etableret. Der er ikke påvist metan i nogen af de udførte målerunder, hvilket er sammenligneligt med de metankoncentrationer, der er konstateret i P19 inden afværgen er etableret. Der er udført seks målerunder i P20 efter afværgen er etableret. Der er påvist metan i det intakte sandlag (P20-2) i 4 af de 6 målerunder på op til 1,5 vol%. Resultaterne indikerer ligeledes et fald i koncentrationerne efter afværgen er udført, men det kan også skyldes generelle tidslige variationer i data. I tabel 5.1 fremgår udvalgte resultater fra to målerunder efter gasgrøften er udført. På trods af relativt høje koncentrationer i kildeområdet (P1) og dele af fyldpladsen (P10, P11, P17, P18 og P20), er der ikke konstateret forhøjede koncentrationer mellem gasgrøften og de nyetablerede beboelsesejendomme. Dybde Geologi ved filtersætning Placering af boring 1. juni januar 2018 * m. u.t. CH 4 vol% CO 2 vol% O 2 vol% CH 4 vol% CO 2 vol% O 2 vol% P1-1 5,5-6,5 Lossepladsfyld Losseplads ,1 34,1 0 P1-2 4,0-5,0 Lossepladsfyld Losseplads 68 32,5 0 70,9 29,2 0 P1-3 2,0-3,0 Ler, sandet Losseplads 35,1 13,1 0 42,8 12,2 0 P4-1 5,3-6,0 SAND Øst for losseplads , ,4 P4-2 3,5-4,2 SAND Øst for losseplads 0 1,7 19,1 0 2,3 17,9 P10-1 5,6-6,0 Fyld, leret, sandet Fyldplads 12,6 9,9 0 i.m. j i.m. j i.m. j P10-2 3,9-4,3 Fyld, leret, sandet Fyldplads 21 8,8 0 i.m. j i.m. j i.m. j P11-1 4,5-5,5 Fyld, ler, stærkt sandet Fyldplads 0,4 12,5 0,7 0,9 15,6 0 P11-2 1,2-2,2 Fyld, ler, stærkt sandet Fyldplads 1,8 12,7 1,3 6,5 13,2 0 P12-1 4,2-5,2 Sand fint Øst for fyldpladsen 0 0,9 19,9 0 0,8 19,9 P12-2 1,9-2,4 Sand fint Øst for fyldpladsen 0 0,8 20, ,5 P13-1 4,5-5,5 Sand fint Øst for fyldpladsen 0 1,9 18,9 0 0,9 19,7 P13-2 2,0-2,5 Sand fint Øst for fyldpladsen 0 1,6 19,4 0 1,9 18,8 P14-1 2,0-2,5 Sand fint Øst for fyldpladsen 0 1,2 19,6 0 1,1 19,6 P14-2 4,5-5,5 Sand fint Øst for fyldpladsen 0 0, ,8 18,7

17 Ørnesten Losseplads Gasmonitering 2018 Side 16 P15-1 4,5-5,0 Sand fint Øst for fyldpladsen 0 1,2 19, ,5 P15-2 2,7-3,2 Sand fint Øst for fyldpladsen 0 0,1 20,1 0 1,1 19,5 P Sand fint Fyldpladsen 0,1 0,3 20,3 i.m. i.m. i.m. P Sand fint Fyldpladsen 8,7 14,4 0,4 i.m. i.m. i.m. P Fyld, stenet Fyldpladsen 8,6 12,4 0 i.m. i.m. i.m. P Sand - fint Fyldpladsen 0 11, ,2 5,1 P Sand - fint Fyldpladsen 0 0,6 20,3 0 0,3 19,3 P Sand m. ler Fyldpladsen 3,7 12,8 0 4,8 13 1,1 P Sand fint Fyldpladsen 0 14,4 0,7 0 15,8 0,1 P20-2 7,5-8,5 Sand fint Fyldpladsen 0,7 14,5 0 1,5 16,5 0 P Fyld, affald Fyldpladsen 6,6 14, ,5 0 P Fyld, affald Fyldpladsen 2 14,6 0 3,8 11,6 0 P SAND Øst for fyldpladsen ,4 0 1,4 19,5 P21-2 1,5-2 SAND Øst for fyldpladsen ,7 0 1,8 19,1 P SAND Øst for fyldpladsen 0 1, ,6 19,1 P22-2 1,5-2 SAND Øst for fyldpladsen 0 1,4 19,6 0 2,2 18,3 Fed og Grå; CH 4 > baggrund, CO 2 > 20 vol%, O 2 < 3 vol%. Fed: CH 4 > 0,5 vol%, CO 2 > 10 vol% og O 2 < 10 vol%. Tabel 5.1: Udvalgte gasmålinger i udført i 2017 til Alle målinger er vedlagt i bilag 3. Ved prøvetagning og på luftfotos af Ørnesten Losseplads, ses der ingen tegn på beskadiget vegetation, hvilket typisk ses ved høj flux af gas gennem afdækningen eller de omkringliggende arealer /7,8, 10/. 7 Vurderinger og anbefalinger Der er i efteråret 2015 udført omfattende undersøgelser af gasspredningen fra Ørnesten Losseplads. Der er udført 34 gasboringer, som er filtersat i 2-3 niveauer og prøvetaget gange. På baggrund af undersøgelserne er det vurdereret, at det ikke kunne udelukkes, at metangas vil sprede sig til de udstykkede grunde, som er placeret øst for Ørnesten Losseplads og fyldplads 3. Undersøgelserne viste, at spredningen af lossepladsgassen var meget dynamisk og at der udelukkende var risiko under worst case vejrsituationer med høj nedbør og et passerende lavtryk. På denne baggrund blev der projekteret og udbudt en passiv afværgeløsning, som bestod af en 187 m lang og 1,8-2,5 m bred boret gasgrøft til lige over vandspejlet (ca. 6 m dyb). Gasrenden er bredest i området, hvor der er konstateret de højeste metankoncentrationer. Renden er fyldt med ren grus (16-32 mm) og slutafdækket med fibertex og 3-4 cm pyntegrus (8-16 mm). For at verificere, at den passive gasgrøft har den ønskede virkning, er der efterfølgende udført omfattende monitering af området, hvor der er logget i 10 punkter mellem gasgrøften og de udførte boliger. Der er ikke påvist metan i de ca loggede målinger, som er udført over et år med flere passerende lavtryk, som er svarende til worst case situationer. Derudover er der udført supplerende monitering med håndholdt IR måler, hvor der heller ikke er påvist metan. Metan og CO 2 koncentrationer efter etableringen af gasgrøften indikerer, at gasgrøften ilter den umættede zone og medfører en øget metanoxidation. Det vurderes, at den udførte afværgeløsning medfører, at der ikke er risiko for at metan spredes til de udstykkede grunde øst for lossepladsen og fyldplads 3. Den intensive monitering har vist, at afværgen virker og det vurderes, at moniteringen kan overgå til et lavere niveau. Ved at følge kilden, og spredningen ind i fyldplads 3 kan kildestyrken vurderes. Kildenært er koncentrationerne mindre dynamiske og det vurderes, at 2 målerunder om året er

18 Ørnesten Losseplads Gasmonitering 2018 Side 17 fyldestgørende. Ørnesten Losseplads er slutafdækket i , og der forventes en stabil til aftagende kildestyrke for lossepladsgas.

19 Ørnesten Losseplads Gasmonitering 2018 Side 18 8 Referencer /1/ Frederiksborg Amt, Revision af miljøgodkendelse af 10. juni 1996 og 9. november 1992 (dateret ), november /2/ Ørnesten Losseplads, Undersøgelse af losseplads. Frederikssund Kommune, Udført af Kaalby Miljørådgivning, juli /3/ Ørnesten Losseplads, Monitering af lossepladsgas Frederikssund kommune 30. marts Udført af Dansk Miljørådgivning 30. marts /4/ Ørnesten Losseplads, Monitering af lossepladsgas Frederikssund kommune. Udført af Dansk Miljørådgivning, 30. marts /5/ COWI, april 2006, Nedlukning af Ørnestensbjerget. /6/ Mail korrespondance Frederikssund kommune v/ Tom Henrik Johansen /7/ Pedersen, G.B. 2010, PhD afhandling DTU Miljø. Processes in a compost based landfill biocover; methane emission, transport and oxidation. /8/ Fredenslund, A.M, Kjeldsen, P., Scheutz, C., 2006, BIOCOVER, Measurement of spatial variability in emissions, project report, /9/ Frederikssund Kommune, Risikovurdering og konceptuel model for spredning af lossepladsgas Ørnesten Losseplads. Dansk Miljørådgivning, 8. maj /10/ Miljøstyrelsen (2001): Metode til risikovurdering af gasproducerende lossepladser. Miljø projekt nr /11/ Oplæg og supplerende risikovurdering for gasspredning til fyldplads mod det nyopførte byggeri Ørnesten Losseplads. Dansk Miljørådgivning. 29. maj /12/ Oplæg og supplerende risikovurdering for gasspredning til fyldplads mod det nyopførte byggeri Ørnesten Losseplads. Dansk Miljørådgivning. 18. august /13/ Oplæg og supplerende risikovurdering for gasspredning til fyldplads mod det nyopførte byggeri Ørnesten Losseplads oktober /14/ Afværgeforslag mod gasspredning til nabobyggeri langs Ørnestenens Losseplads. Dansk Miljørådgivning, 16. november /15/ Afværgeforslag mod gasspredning til nabobyggeri langs Ørnestenens Losseplads. Dansk Miljørådgivning, 9. december /16/ Tilsynsrapport, Marbækvej 54, 3600 Frederikssund. Dansk Miljørådgivning. 19. december 2016.