Den 28. oktober 2009 meddelte Forvaltningen afslag på oplægning af glaserede tagsten på ejendommen. Mogens Andersen var da i gang med tagarbejdet.

Transkript

1 Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 8. marts 2017 Sagsnr. 15/19607 Sagsbehandler Helena Kjær Direkte telefon Emne: Orienteringspunkt vedrørende blanke tagtegl på Friggasvej 66 Den 6. marts 2017 var der en længere artikel i Jyske Vestkysten om Mogens Andersen, som har lagt blanke tagtegl på sit hus beliggende Friggasvej 66, 6000 Kolding. Forvaltningen har været i dialog med Mogens Andersen siden 2009 vedrørende de oplagte tagsten. Den 28. oktober 2009 meddelte Forvaltningen afslag på oplægning af glaserede tagsten på ejendommen. Mogens Andersen var da i gang med tagarbejdet. Det var naboerne til ejendommen, der gjorde Forvaltningen opmærksom på, at man var i gang med at skifte tagstenene på ejendommen. Den 20. november 2009 påklagede Mogens Andersen Forvaltningens afgørelse om afslag på oplægning af blanke tegl til Naturklagenævnet. Den 22. december 2009 meddeler Naturklagenævnet, at sagen sættes i bero til den 15. februar 2010 Den 19. februar 2010 meddelte daværende byggesagsbehandler, at man ønskede at syne tagfladen i solskin og herefter genoverveje Forvaltningens afgørelse. Den 2. marts 2010 meddelte Naturklagenævnet, at man ville henlægge klagesagen indtil en evt. ny afgørelse forelå. Den 4. august 2010 besluttes det i Plan og miljøudvalget, hvilke værdier for glanstal, der er gældende i forhold til, hvornår tagtegl anses for blanke

2 Den 11. august 2010 varslede Forvaltningen påbud om ændring af tagbelægningen på ejendommen Friggasvej 66 i Kolding. Den 12. oktober 2010 meddelte forvaltningen, Mogens Andersen påbud om ændring af tagbelægningen. Ændringen skulle være udført senest den 1. juli Den 16. januar 2011 påklagede Mogens Andersen Forvaltningens afgørelse til Naturklagenævnet. Forvaltningen valgte at afvente Naturklagenævnets afgørelse inden opfølgning af påbuddet, om at ændre tagbelægningen. Den 22. marts 2012 meddelte Naturklagenævnet Mogens Andersen, at nævnet ikke kunne give Mogens Andersen medhold i klagen over kommunens påbud. Den 26. april 2012 genfremsendte Forvaltningen et påbud om at ændre tagbelægningen, med frist den 1. juli I brevet varsledes en politianmeldelse af forholdet, såfremt påbuddet ikke følges. Forvaltningen valgte at genfremsende påbuddet med nye frister, efter at have afventet Naturklagenævnets afgørelse. Forvaltningen anmeldte forholdet til politiet den 29. august Den 26. februar 2013 valgte Mogens Andersen at påklage forvaltningens afgørelse til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen meddelte den 6. marts 2013, at kompetencen i forhold til planloven ligger hos Natur og Miljøklagenævnet. Den 9. juni 2015 meddelte Sydøstjyllands politiadvokatur, at politiet ikke ville rejse en sag og idømme ejere tvangsbøder, da ikke alle varsler og påbud fra forvaltningen har været udstedt til begge ejere på ejendommen Friggasvej 66. Forvaltningen har kun set Karen Eva Mathiasens navn på enkelte skrivelser som medunderskriver sammen med Mogens Andersen gennem årene. Forvaltning har ikke fået en konkret henvendelse eller modtaget et svar fra Karen Eva Mathiasen, hvor hun alene har været afsender. Forvaltningen har således ikke været tilstrækkelig opmærksom på, at det var afgørende at anføre navnene på begge ejere på alle brevene. Efterfølgende rettede naboen, Jesper Bentzen Friggasvej 64, henvendelse til Forvaltningen, for at forhøre sig om sagen. I den forbindelse oplyste Forvalt- Side 2

3 ningen klageren om, at såfremt tagstenene stadig generede, kunne de overveje at klage på ny. I november 2015 modtog Forvaltningen 4 nye klager over de blanke tagtegl fra de omkringboende på Friggasvej 74, Friggasvej 40, Friggasvej 64 og Friggasvej 53. Den 7. januar 2016 sendte Forvaltningen klagerne i partshøring hos begge ejere, Mogens Andersen og Karen-Eva Mathiasen Friggasvej 66. Den 12. februar 2016 modtog Forvaltningen bemærkninger fra Mogens Andersen, som meddelte, at han ikke var sindet at skifte tagbelægningen. Den 9. juni 2016 besigtigede Forvaltningen området. Taget på Friggasvej 66 betragtedes fra klageres haver. Forvaltningen modtog ved denne lejlighed en klage fra ejeren af Friggasvej 62. Den 24. juni 2016 sendte Forvaltningen et varsel om påbud om lovliggørelse af tagbelægningen til begge ejere Mogens Andersen og Karen-Eva Mathiasen Friggasvej 66. Forvaltningen modtog den 22. august 2016 bemærkninger til varslet fra Mogens Andersen. Den 18.november 2016 traf Forvaltningen en afgørelse om fysisk lovliggørelse af tagfladen. Afgørelsen er vedlagt. Bygningens tag skal ændres således, at bestemmelserne i bygningsreglement lokalplan nr er overholdt. Senest den 19. maj 2017 skal der være indsendt dokumentation for, at ændringen er foretaget. Således afventer Forvaltningen denne dato, inden man foretager sig yderligere. Afgørelsen er ikke påklaget nogen klageinstans. Side 3

4 Mogens K. Andersen Karen-Eva Mathiasen Friggasvej Kolding e-post By- og Udviklingsforvaltningen Byggesagsafdelingen Nytorv Kolding Telefon: Dato: Sags nr.: Journal nr.: 15/19607 Afgørelse, sags nr , , og Sagsbehandler: Helena Wärnsberg Kjær Telefon: Vedr. : Blanke tagtegl Adresse : Friggasvej 66, 6000 Kolding Matr. nr. : 14bp, Nr. Bjert By, Nr. Bjert Afgørelse Kolding Kommune har behandlet naboers klager over jeres tag belagt med reflekterende tagsten med meget høj glans. I påbydes hermed at lovliggøre tagfladen, således at de stærke reflekser ikke opstår i hverken kortere eller længere tid på ejendommen Friggasvej 66 Lovliggørelse af byggeri kan ske på følgende 3 måder: Som retlig lovliggørelse Retlig lovliggørelse betyder, at det ulovlige forhold gøres lovligt gennem efterfølgende tilladelse eller dispensation til opretholdelse af tilstanden. Herefter vil tilstanden ikke længere være ulovlig. Som fysisk lovliggørelse Ved fysisk lovliggørelse bringes den ulovlige tilstand derimod til ophør ved, at byggeriet rent fysisk bringes i overensstemmelse med lovgivningen. Dette kan ske enten ved ombygning eller nedrivning eller ved en kombination af disse. Eller ved en kombination af både retlig og fysisk lovliggørelse. Der træffes afgørelse om fysisk lovliggørelse af tagfladen Bygningens tag skal ændres således, at bestemmelserne i bygningsreglement lokalplan nr er overholdt.

5 Dette kan ske ved, at tagstenene udskiftes til tagsten med maksimal glansværdi på 14, eller ved at hele tagfladen undergår en behandling, således at tagfladen fremstår med et maksimalt glanstal på 14. Senest den 19. maj 2017 skal der være indsendt dokumentation for, at ændringen er foretaget. Begrundelse Forvaltningen har i vurderingen om fysisk lovliggørelse af tagbelægningen på Friggasvej 66 foretaget konkrete og skønsmæssige afvejninger. Ved vurderingen af om der skal ske retlig eller fysisk lovliggørelse, skal forvaltningen først og fremmest se på, om der ville være meddelt tilladelse, hvis der på korrekt vis var søgt tilladelse inden byggearbejdet blev udført. Såfremt der var blevet ansøgt om tilladelse til blanke tagsten på udførelsestidspunktet i 2009, ville der efter bestemmelserne i lokalplan 0514 være blevet meddelt afslag. Der blev meddelt afslag på dispensation til at fortsætte arbejdet med oplægning af blanke tegl, samt meddelt påbud om lovliggørelse på jeres ejendom den Følgende hensyn er også indgået i vurderingen. Lovens formål Lokalplanens formål er at skabe mulighed for at etablere en boligbebyggelse af åben lav men koncentreret bebyggelse i form af fritliggende boliger. Der står i lokalplanens 8.2. Blanke og reflekterende materialer må ikke anvendes. Endvidere står der i 8.3 Til udvendige bygningssider må der ikke anvendes materialer, som efter kommunalbestyrelsens skøn virker skæmmende. Formålet med den overtrådte bestemmelse er, at tagmaterialet ikke skal være til gene for de omkringboende. Karakteren af det ulovlige forhold De blanke tagtegl er i strid med lokalplanens bestemmelser om materialer. I dette tilfælde synes de blanke tagsten at være generende og gå ud over karakteren af kvarteret. Tagstenen er desuden lagt på, selv om I har fået afslag herpå. Det kan derfor virke krænkende for retsfølelsen at meddele dispensation til bevaring af tagbelægningen. Gener for naboen/omboende Det ansøgte overholder ikke 8.2 i lokalplan nr med hensyn til tagbelægning. Forvaltningen har derfor foretaget en vurdering af Side 2

6 betydningen af afvigelsen i forhold til de omkringboende og lokalplanens formål og principper. Der er i vurderingen lagt vægt på, at genskinnet er generende for naboerne. Det er afgørende for denne afgørelse, at tagets vinkling i forhold til solens gang bevirker, at de omkringboende klagere føler sig generede. Forvaltningen er oplyst om tidspunkter, hvor naboerne ikke mener, at kunne opholde sig i deres hjem og på deres matrikel, på grund af blænding fra taget. Såfremt der havde været tale om en anden vinkel på taget med blanke tagsten, der ikke udvirkede nabogener, kan det ikke udelukkes at det kunne være en mulighed at meddele en dispensation til, at de blanke tagtegl kunne beholdes. Naboerne med adresse Friggasvej 62. Friggasvej 64, Friggasvej 74, Friggasvej 40 samt Friggasvej 53 ( formand for grundejerforeningen ) har udtrykt, at tagets reflekser virker generende. Kommunen har modtaget dokumentation i form af film samt fotos, der illustrer de gener, der opstår, når solens stråler rammer taget. Beboerne har oplyst, at de ikke uden gener, i visse tidsrum kan opholde sig i deres haver, når solen skinner. For Friggasvej 62 beskrives det, at der opstår meget skarpe reflektioner fra taget mellem ca. kl og i juni, juli og august i solskinsvejr. Den sorte tagflade fremstår ind i mellem helt hvid og blændende. Der er dagplejebørn på adressen. Det er oplyst at de skarpe reflekser er generende for både børn og voksne. Beboerne på Friggasvej 64 beskriver, at deres have ligeledes har begrænset benyttelse i månederne juni, juli og august fra kl Der opleves, at man må trække gardiner for i boligen, for at hindre genskinnet ind i boligens køkken og stue. Beboerne på Friggasvej 40 meddeler, at genskinnet kan opleves i formiddagstimerne i sommermånederne. Trods beplantningen i form af et større træ mellem Friggasvej 66 og Friggasvej 40 opstår der generende genskin. Friggasvej 74 har beskrevet, at man ikke her generes direkte af reflektioner men udtrykker bekymring over, såfremt den type tag lovliggøres, at enhver vil kunne lægge et sådant tag som er i konflikt med lokalplanens bestemmelser og dermed vil være medvirkende til at området karakter ændres. Således er et blankt tegltag med et kraftigt genskin ikke forventeligt i boligområdet set i forhold til lokalplanens bestemmelser. Det vurderes, at genskinnet er over tålegrænsen i dette forholdsvist tæt bebyggede boligområde. Generne sker for de flestes tilfælde i eftermiddags timerne om sommeren, hvor man som oftest ønsker at benytte sin have. Side 3

7 Indrettelses hensyn /berettigede forventninger Det vurderes, at der, under sagsforløbet, ikke har været nogen berettiget forventning hos jer om, at kunne opretholde det ulovlige forhold. Forvaltningen har meddelt afslag på dispensation den 28. oktober I brev af 11. august 2010 varslede forvaltningen et påbud om ændring af tagbelægning. Forvaltningen bad om en plan for lovliggørelsen, hvilket man aldrig modtog. Herfter er I atter blevet påbudt lovliggørelse af tagbeklædning den 12. oktober 2010 med frist den 1. juli Forvaltningen har igen den 26. april 2012 påbudt jer lovliggørelse med frist til den 1. juli I har herefter påklaget afgørelsen til Natur - og Miljøklagenævnet. Nævnet afgjorde i afgørelse af 22. marts 2012, at det ikke kunne give jer medhold. Det vurderes, at I, på baggrund af sagens forløb, myndigheders og naboers udtalelser ikke kan have en forventning om, at det ulovlige forhold kan opretholdes. Myndighedspassivitet og tidsforløbet Forvaltningen siden 2009 modtaget naboklager med jævne mellemrum og har gentagne gange søgt forholdet lovliggjort ved at, varsle og påbyde. Forholdet har ind i mellem været behandlet af andre myndigheder. I perioden frem til nærværende afgørelse, har forvaltningen været i løbende kontakt med jer for nærmere afklaring af forholdene. Det er forvaltningens vurdering, at forvaltningen i denne sag ikke har været passiv. Grunden til at forvaltningen i tidsrummet fra februar til juni 2016 ikke foretog sagsbehandling var, at forvaltningen afventede solskin således at problemet kunne vurderes. Se vedlagte bilag. Ond tro Det blanke tag er i strid med lokalplanens bestemmelser med hensyn til materiale. I må formodes at være bekendt med den lokalplan, der er gældende for ejendommen. Vi vurderer derfor, at I har handlet i ond tro ved at fortsætte monteringen af tagsten efter kommuen havde meddelt afslag. Samfundsmæssigt værdispild og økonomisk tab Ved fysisk lovliggørelse af taget, vil I få et privatøkonomisk tab, idet der vil være udgifter forbundet med at ændre tagbeklædningen. Det vurderes, at der kan ske genanvendelse af tagstenene. Såfremt der ikke sker en fysisk lovliggørelse af tagbeklædingen, vil de omkringboende kunne opleve et værditab af deres respektive ejendomme på Side 4

8 grund af de gener de har fra taget. En udskiftning af taget anses derfor ikke for at være et samfundsmæssigt værdispild. Proportionalitet Det ulovlige forhold er af en sådan karakter, at forvaltningen vurderer, at der er proportionalitet imellem den udgift, der er ved fysisk lovliggørelse, kontra den indvirkning det har på omkringboende samt, at I har handlet i ond tro. Uønsket præcedens Det vurderes, at såfremt der meddeles tilladelse til blanke tagegl vil det kunne skabe uønsket præcedens indenfor lokalplanområdet i tilsvarende sager. Ud over, at området skal være anvendeligt til åben lav bebyggelse og med haver der kan benyttes på almindelig vis, er der er i vurderingen lagt vægt på, at villakvarteret fremadrettet skal fremstå med de kvaliteter som lokalplanen beskriver. Sagsfremstilling af den seneste sag. Forvaltningen modtog 4 nye klager over de blanke tagtegl fra de omkringboende i november måned Forvaltningen sendte den 7. januar 2016 klagerne i partshøring hos jer, Mogens Andersen og Karen-Eva Mathiasen Friggasvej 66, Forvaltningen modtog den 12. februar 2016 bemærkninger fra dig, Mogens Andersen. Forvaltningen besigtigede området den 9. juni Taget på Friggasvej 66 betragtedes fra klageres haver. Forvaltningen sendte den 24. juni 2016 et varsel om påbud om lovliggørelse af tagbelægningen til jer, Mogens Andersen og Karen-Eva Mathiasen Friggasvej 66 Forvaltningen har den 22. august 2016 modtaget bemærkninger til varslet fra dig, Mogens Andersen. Bemærkningerne er indkommet indenfor den fastsatte frist. Fristen blev udsat grundet ferie og sygdom. Mogens Andersen, du skriver I dine bemærkninger bl.a. følgende: At partshøringen er foretaget på skrømt, da du mener, at forvaltningen allerede har taget sin beslutning. Du citerer uddrag af en mail sendt fra Kommune til Jesper Bentzen, klager fra Friggasvej 64. Forvaltningen ser alene svaret til Jesper Bentzen som en information og vejledning omkring den tidligere klagesags stade. Forvaltningen har ikke på dette tidspunkt taget stilling til, om tagfladen stadig er generende. Side 5

9 Forvaltningen sender derfor de nye, indkomne klager i partshøring til jer, Mogens Andersen og Karen Eva Mathiasen, netop for at høre, om der er forhold der har ændret sig, eller vil blive ændret siden sidste klage over tagstenenes reflekser. Mogens Andersen, du skriver endvidere, at der er foretaget andre dispensationer fra lokalplan 0514, 8.2 i området, og at du har drøftet dette med By -og Udviklingsdirektør Thomas Boe. Det er korrekt, at du har henvendt dig og fået svar fra Thomas Boe. Mogens Andersen, du nævner, at der er 4 lignende sager indenfor lokalplanområdet. Sager hvor kommunen har meddelt dispensation fra lokalplanens 8.2. Ud fra vores arkiv kan vi se, at der har været en klage over tagsten på Friggasvej 42. Klagen i 2013 var på din foranledning. Ejere dokumenterede imidlertid, at de tagtegl, der var lagt op, var godkendt af forvaltningen ved oplægningen i Dokumentation af tagstenene fra Teknologisk Institut bekræftede, at glanstallet ikke oversteg glans 14. Det skal bemærkes, at forvaltningen ikke tidligere havde modtaget andre klager over tagbelægningen på Friggasvej 42. Forvaltningen har tidligere, i 1999 meddelt to dispensationer til glaseret tagbelægning på ejendommene beliggende Frejasvej 7 og Frejasvej 9. Disse dispensationer er meddelt i område I i lokalplanen, hvor der kan tillades både erhvervs- og boligbebyggelse. Dispensationerne blev drøftet I Plan og Miljøudvalget den 29. juli Teknisk direktør tilkendegav på mødet, at område I i lokalplanen var knap så intimt, med en ikke så tæt bebyggelse, at glaseret tegl kunne accepteres, for så vidt at der ikke var væsentlige naboklager. Der var ikke væsentlige indsigelser i forbindelse med den daværende høring af naboer og grundejerforening. Det kan oplyses, at det glaserede tegltaget på Frejasvej 13 er opført før lokalplanens vedtagelse. Eksisterende lovlig bebyggelse kræves ikke ændret når en ny lokalplan vedtages for området. Friggasvej 66 er beliggende i området II i lokalplanen, som er udlagt til tæt boligbebyggelse. Mogens Andersen, du referer til tidligere byggesagsbehandler Leif Ehmsen der har skrevet til dig at: I lokalplanlagte områder, hvor en stor del af bebyggelsen har fået godkendt byggematerialer vil disse godkendelser danne præcedens således, at vi af klagemyndigheden vil blive pålagt at følge den hidtidige praksis Forvaltningen er ikke af nogen klagemyndighed blevet pålagt at følge en praksis her. Der ses i øvrigt ikke, at være sket en egentlig praksis for oplæg- Side 6

10 ning af blank tagbeklædning for en stor del af bebyggelsen i lokalplanområdet, som derfor bør følges. Med hensyn til, at du ikke mener bestemmelsen om blanke tagtegl er entydig, henvises til Plan og Miljøudvalgets beslutning om at et glanstal over 14 er at regne for blanke tagtegl. For at definere hvornår en tagsten er blank eller reflekterende har Kolding Kommunes Plan og miljøudvalg den besluttet: at kommunen i nye lokalplaner, hvor der måtte ønskes forbud mod blanke og reflekterende tagsten/tage angiver, at tagmaterialet glanstrin skal holdes under glans 15, målt efter Teknologisk Instituts målemetode. Det er korrekt, at forvaltningens sagsbehandlere har modtaget klager over jeres tag fra jeres naboer siden Tidligere klager og argumentation fra naboer kommenteres ikke i dette aktuelle påbud, da det udelukkende drejer sig om de seneste klagere og klagernes argumentation over jeres tag som I modtog kopier af i partshøringen af Forvaltningen er ikke herre over, hvordan og hvornår naboer sender deres klager til os, eller ringer os op. Ligesom forvaltningen heller ikke kan forholde sig til, hvorledes andre kommuner tolker deres lokalplaner. Alle sager behandles ud fra en konkret, individuel vurdering. Du skriver, at jeres tag kan virke generende med skarpe lysreflekser med en varighed på 35 min og du henviser til et tidligere fremsendt soldiagram. Du skriver, at der er plantet træer mod vejen som skal hindre at reflekserne generer genboerne. Du skriver endvidere at der bør kunne tåles reflekser fra vinduer, sternkanter i aluminium mv. i bebyggelsen. Dette er holdt op imod oplysninger fra naboerne i områdets og Forvaltningens besigtigelse. Lovgrundlag 19 i planloven giver kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, så længe det ikke er i strid med planens formål eller principper. 8.2 i lokalplanen : Blanke eller refleketerende tagmaterialer må ikke anvendes. 8.3 i lokalplanen; Til udvendige bygningssider må der ikke anvendes materialer som efter kommunalbestyrelsens skøn virker skæmmende. Planlovens 19 Side 7

11 "Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v., der er opretholdt efter 68, stk.2, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, jf. dog 40". Planlovens 51 "Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af bestemmelserne i lokalplaner og i de efter 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v., jf. dog stk Stk. 4. Tilsynsmyndigheden påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning". Venlig hilsen Helena Wärnsberg Kjær Byggesagsbehandler Kopi. Brian Rasmussen, Friggasvej 74,6000 Kolding Jette Friis og Carsten Pedersen, Friggasvej 40, 6000 Kolding Jeper Bentzen, Friggasvej 64,6000 Kolding Carsten Laursen, Friggasvej 53,6000 Kolding Hans Christian Jørgensen, Friggasvej 62, 6000 Kolding Side 8

12 Klagevejledning PLANLOVEN Forhold der kan påklages: Kommunens afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af planloven, kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages (jf. planlovens 58). Heri ligger, at der ikke kan klages over de skøn, som kommunen har udøvet. Derimod kan der klages, hvis du mener, at regler er fortolket forkert, eller at kompetence-/procedureregler ikke er overholdt. For at kunne klage skal man have en retlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage indtastes via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. :Eventuelle spørgsmål kan rettes til Natur- og Miljøklagenævnet på til nmkn@nmkn.dk eller på supportfunktionens telefon Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis: 1) klagen bliver afvist fordi klagefristen er overskredet 2) klager ikke er klageberettiget 3) Natur- og Miljøklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen. Gebyret tilbagebetales også, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen. Hvis klager trækker klagen tilbage, mens sagen er under behandling i nævnet, vil gebyret som udgangspunkt også blive betalt tilbage. Natur- og Miljøklagenævnet kan dog beslutte, at gebyret ikke tilbagebetales, hvis klagen trækkes tilbage på et tidspunkt, hvor nævnet allerede har foretaget en stor del af sagsbehandlingen. Klagefrist: Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen eller offentliggjort i dagspressen. Opsættende virkning: Medmindre klageinstansen bestemmer andet, skal en afgørelse efterleves, selv om den påklages. Side 9

13 Domstolsprøvelse: Hvis kommunens eller klagemyndighedens afgørelse ønskes indbragt for en domstol, skal dette ske senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt dig. Side 10