19. møde. Tirsdag den 29. november 2011 (D) 1. (Fremsættelse ).

Transkript

1 Tirsdag den 29. november 2011 (D) 1 (Fremsættelse ). 19. møde Tirsdag den 29. november 2011 kl Dagsorden 1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for medlem af Folketinget Jeppe Kofod (S). 2) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse: Godkendelse af stedfortræder som midlertidigt medlem af Folketinget for Jeppe Kofod (S). 3) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 7: Forespørgsel til transportministeren om social dumping inden for transportbranchen. Af Kim Christiansen (DF) m.fl. (Anmeldelse ). 4) 1. behandling af lovforslag nr. L 38: Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for Af finansministeren (Bjarne Corydon). (Fremsættelse ). 5) 1. behandling af lovforslag nr. L 35: Forslag til lov om ophævelse af lov om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget. Af fødevareministeren (Mette Gjerskov). (Fremsættelse ). 6) 1. behandling af lovforslag nr. L 28: Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven samt lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove. (Afskaffelse af fradrag for formueforvaltningsomkostninger og nedsættelse af loftet for indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension m.v.). Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen). (Fremsættelse ). 7) 1. behandling af lovforslag nr. L 29: Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter). Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen). (Fremsættelse ). 8) 1. behandling af lovforslag nr. L 30: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af grænsen for finansielle aktiver i forbindelse med succession ved overdragelse af aktier og justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne). Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen). 9) 1. behandling af lovforslag nr. L 31: Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Afskaffelse af multimediebeskatningen, ophævelse af skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordninger, ophævelse af skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer m.v., lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v., justering af BoligJobordningen, ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen og tillæg til grøn check m.v.). Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen). (Fremsættelse ). 10) 1. behandling af lovforslag nr. L 32: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas. (Højere afgift på luftforurening fra NO x m.v.). Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen). (Fremsættelse ). 11) 1. behandling af lovforslag nr. L 33: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og forskellige andre love. (Afgiftsforhøjelser på chokolade, sukkervarer, is, sodavand, tobak, øl og vin). Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen). (Fremsættelse ). 12) 1. behandling af lovforslag nr. L 34: Forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af ledningsført vand og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Regulering af de løbende bilafgifter og andre afgifter m.v.). Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen). (Fremsættelse ). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. Kl. 13:00 Enhedslistens folketingsgruppe har meddelt mig, at den har udpeget medlem af Folketinget Christian Juhl som medlem af bestyrelsen for Institut for Flerpartisamarbejde for den resterende del af indeværende funktionsperiode i stedet for Frank Aaen, der har ønsket at udtræde. I dag er der følgende anmeldelser: Marie Krarup (DF) m.fl.:

2 2 Tirsdag den 29. november 2011 (UVP ) Beslutningsforslag nr. 15 (Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af psykologers tavshedspligt gennem krav om vidneudelukkelse). Peter Skaarup (DF) m.fl.: Beslutningsforslag nr. 16 (Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile). Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af (jf. ovenfor). Det første punkt på dagsordenen er: 1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for medlem af Folketinget Jeppe Kofod (S). Kl. 13:00 Jeppe Kofod har søgt om orlov fra den 29. november 2011 på grund af barns fødsel. Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg betragte det som vedtaget, at der meddeles orlov som ansøgt, og at stedfortræderen indkaldes som midlertidigt medlem. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 2) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse: Godkendelse af stedfortræder som midlertidigt medlem af Folketinget for Jeppe Kofod (S). Kl. 13:01 Fra Udvalget til Valgs Prøvelse har jeg modtaget indstilling om, at første stedfortræder for Socialdemokratiet i Bornholms storkreds, Jacob Lund, godkendes som midlertidigt medlem af Folketinget fra og med den 29. november 2011, i anledning af Jeppe Kofods orlov. Er der nogen, der ønsker ordet? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Afstemning Der stemmes om udvalgets indstilling, og der kan stemmes nu. Afstemningen slutter. Kl. 13:01 For stemte 104 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF og SP), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0. Udvalgets indstilling er vedtaget enstemmigt. Det næste punkt på dagsordenen er: 3) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 7: Forespørgsel til transportministeren om social dumping inden for transportbranchen. Af Kim Christiansen (DF) m.fl. (Anmeldelse ). Kl. 13:02 Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke som givet. Det er givet. Så skal jeg opfordre til, at de medlemmer, der gerne vil tale med hinanden hvilket er meget forståeligt går ud af salen. Det næste punkt på dagsordenen er: 4) 1. behandling af lovforslag nr. L 38: Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for Af finansministeren (Bjarne Corydon). (Fremsættelse ). Kl. 13:03 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Fru Anni Matthiesen som ordfører for Venstre. Kl. 13:03 Anni Matthiesen (V): Tak. Lovforslaget, som vi førstebehandler her i dag, er et forslag til fastsættelse af tilskuddet til det færøske hjemmestyre for Det foreslås her i lovforslaget, at tilskuddet i lighed med det seneste år også for 2012 fastsættes til 615,5 mio. kr. Venstre kan tilslutte sig dette forslag, idet de færøske myndigheder har givet deres tilslutning til processen samt lovforslagets indhold, og vi forudsætter, at hjemmestyrets endelige udtalelse vil foreligge, inden tredjebehandlingen foregår her i Folketinget. Kl. 13:04 Ville hr. Sjúrður Skaale have en kort bemærkning? Ja, værsgo. Kl. 13:04 Sjúrður Skaale (JF): Som ordføreren ved, har beløbet været fastfrosset nominelt i de sidste 9 år, og Venstres søsterparti på Færøerne ønsker jo at optø det igen, således at beløbet fremover bliver pristalsreguleret. Man ønsker også at forhøje beløbet, således at der næste år udbetales det beløb, som det ville være blevet til, hvis fastfrysningen ikke havde stået på i 9 år, og det vil sige, at blokstøtten skal forhøjes med mio. kr. næste år. Hvad er Venstres holdning til det spørgsmål? Kl. 13:04

3 Tirsdag den 29. november 2011 (L 38) 3 Kl. 13:04 Anni Matthiesen (V): Tak for spørgsmålet. Det er sådan, at vi selvfølgelig forventer, at der nu vil komme en drøftelse omkring de her ting, og vi vil også drøfte de her ting i udvalget. Vi afventer egentlig, at vi nu hører en tilbagemelding, og at det dermed måske kan indgå som et ændringsforslag. Kl. 13:05 Hr. Sjúrður Skaale. Kl. 13:05 Sjúrður Skaale (JF): Betyder det, at man ikke har behandlet spørgsmålet i Venstre og man ikke har taget stilling til det, men at man er rede til at imødegå landsstyrets ønsker? Kl. 13:05 Kl. 13:05 Anni Matthiesen (V): Jeg kan orientere om, at vi forventer at drøfte tingene her i løbet af ugen, og at vi har interne møder på torsdag. Kl. 13:05 Jeg siger tak til ordføreren, og så er det hr. Flemming Møller Mortensen som socialdemokratisk ordfører. Kl. 13:05 Flemming Møller Mortensen (S): Danmarks bloktilskudsmæssige forpligtelse over for Færøerne for 2012 skal nu bringes på plads. Normalt har regeringen og det færøske landsstyre allerede på nuværende tidspunkt af året bragt aftalen på plads, for vi er jo allerede næsten nået frem til begyndelsen af december måned. Men årsagen hertil skal findes i, at der har været afholdt valg på Færøerne til Lagtinget den 29. oktober, og at man i midten af november også fik landsstyret på plads. Derfor har aftalen om bloktilskuddet måttet vente frem til nu. Nu skal det imidlertid på plads, så første rate også kan blive udbetalt, som man plejer, i begyndelsen af januar måned. Statens bloktilskud har siden 2002 efter aftale med Grønland og Færøerne været 615,5 mio. kr. om året. Finansministeren kan nu frem til tredjebehandlingen forhandle den endelige aftale på plads med landsstyret, herunder også drøfte, om man skal gøre som hidtil, nemlig blot fremskrive beløbet, eller om der skal lægges en pristalsregulering ind. Socialdemokraterne støtter naturligvis den her lovmæssige forpligtelse og den udmøntning, som ligger bag. Kl. 13:07 Tak til ordføreren. Hr. Søren Espersen som ordfører for Dansk Folkeparti. Kl. 13:07 Søren Espersen (DF): Tak. Dansk Folkeparti kan også tilslutte sig forslaget. Den her nye situation på Færøerne har været nævnt, hvor det nye styre ønsker at gå tilbage til en tidligere beslutning om pristalsregulering, og også det er vi positive over for. Vi går da ud fra, at der kun skal reguleres i forhold til i fjor, når der bliver reguleret, for vi mener, at det ansvar, man har taget på sig fra Færøernes side, jo også binder det nye styre. Men vi er positive over for lovforslaget, og hvis der kommer en anmodning fra Færøerne om at gå tilbage til den gamle ordning, støtter vi det også varmt. Kl. 13:08 Hr. Sjúrður Skaale for en kort bemærkning. Kl. 13:08 Sjúrður Skaale (JF): Nu har hr. Søren Espersen i færøsk presse sagt, at hvis regeringen ikke vil imødegå ønsket om at optø blokstøtten, vil Dansk Folkeparti stille et ændringsforslag. Men hvordan stiller Dansk Folkeparti sig til ønsket om at gå tilbage, altså at forhøje blokstøtten med det beløb, det ville være blevet til, hvis det aldrig var blevet fastfrosset, altså at forhøje det for næste år med mellem 140 og 200 mio. kr.? Kl. 13:08 Kl. 13:09 Søren Espersen (DF): Som jeg siger, går vi bestemt ind for, at da det var en beslutning, Færøerne tog dengang, altså at man ville fastfryse det, så er det også Færøerne, der egenhændigt tager den beslutning, at man vil tilbage til en pristalsregulering. Men det er klart, at hvis det, der bliver spurgt om, er, om man skal regulere hvert år så at sige og så tage hele den pulje ind det er måske noget med 150 mio. kr. eller sådan noget vil jeg sige, at det mener jeg bestemt ikke man skal. Jeg mener, der skal reguleres i forhold til i fjor, hvor man også bad om den fastfrysning. Sådan er det jo også her, og sådan er det i alle sammenhænge, altså at det binder; man bliver bundet af det, som tidligere regeringer har gjort, og det må Færøerne selvfølgelig også acceptere. Kl. 13:09 Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører. Kl. 13:09 Jeppe Mikkelsen (RV): Tak. Det er jo en lidt mærkelig ordførertale at skulle op at holde i dag, da man i princippet ikke helt ved, hvordan og hvorledes drøftelserne om bloktilskuddet til Færøerne ender. Normalt er der forud for dette lovforslag en drøftelse med det færøske landsstyre, men på baggrund af det færøske valg den 29. oktober og de efterfølgende landsstyreforhandlinger har den her procedure naturligvis været svær at opretholde. Det har vi i Radikale Venstre stor forståelse for, og derfor har vi også forståelse for, at lovforslaget i dag ikke er mere tydeligt end det, der foreligger. Vi ser ikke nogen anledning til at komme med kritik af det, men jeg vil godt benytte lejligheden til at ønske det nye landsstyre tillykke med valget. Hos os i Radikale Venstre har vi bemærket det færøske ønske om at få det nuværende bloktilskud reguleret og hævet, og som ordfører var jeg i første omgang kritisk stillet over for dette, for det var jo et færøsk ønske i 2002, at man fastholdt bloktilskuddet nominelt på de 615,5 mio. danske kroner årligt. Og man kan sige, at på denne måde bliver man jo med inflationens hjælp mere og mere økonomisk uafhængig af Danmark. Men såfremt drøftelserne med den danske regering viser, at man fra færøsk side ikke længere ønsker at holde fast ved den politik, står vi naturligvis i en anden situation. Vi er i Radikale Venstre åbne over for dialog, men som i alle andre forhandlin-

4 4 Tirsdag den 29. november 2011 (L 38) ger i øjeblikket skal man naturligvis have for øje, at den danske økonomi er temmelig trængt. Sådan er det. Vi har i Radikale Venstre således ingen indvendinger mod lovforslaget, men vi glæder os til, at det bliver konkretiseret. Kl. 13:11 Tak til ordføreren. Fru Ida Damborg som SF's ordfører. Kl. 13:11 Ida Damborg (SF): Tak. Da SF's sædvanlige ordfører på dette område, hr. Holger K. Nielsen, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne oplyse følgende: Lovforslaget handler om, at tilskuddet til Færøernes hjemmestyre fastsættes til 615,5 mio. kr. i Det vedrører for 117 mio. kr. særforsorgen, for 213,3 mio. kr. folkeforsikringen, for 283,6 mio. kr. sundshedsvæsenet og for 1,6 mio. kr. Færøernes Fiskerilaboratorium. Og ligesom de øvrige ordførere kan SF konstatere, at der i modsætning til de tidligere år ikke foreligger nogen aftale mellem regeringen og Færøernes hjemmestyre om niveauet for tilskuddet. Det skyldes jo, som det også tidligere blev bekendtgjort herfra, at der var valg til Lagtinget den 29. oktober, og at der den 14. november er dannet et nyt landsstyre. Det betyder jo, at lovforslaget er fremsat uden den sædvanlige aftale mellem regeringen og Færøernes hjemmestyre for at muliggøre en ikrafttræden af loven den 1. januar 2012, ligesom der tages hensyn til dannelsen af et nyt landsstyre på Færøerne samt Folketingets og Lagtingets behandling af lovforslaget. SF kan således støtte lovforslaget og afventer hjemmestyrets endelige udtalelse inden lovforslagets tredje behandling i Folketinget. Kl. 13:13 Tak til ordføreren. Der var ikke nogen korte bemærkninger. Var der det? Så må hr. Skaale altså trykke på knappen, for ellers kan jeg ikke vide det med sikkerhed. Hr. Sjúrður Skaale. Kl. 13:13 Sjúrður Skaale (JF): Tak til formanden. Som ordføreren ved, er det her ikke bare en ekspeditionssag denne gang; der sker det usædvanlige, at efter førstebehandlingen vil der være forhandlinger mellem Danmark og Færøerne om størrelsen. Har SF drøftet det her spørgsmål om, hvorvidt blokstøtten kan højnes næste år med mio. kr., det vil sige, at man pristalsregulerer bagud, således at man løfter beløbet op på det beløb, som det ville være på, hvis der aldrig var blevet indført en fastfrysning? Kl. 13:14 Kl. 13:14 Per Clausen (EL): Det burde jo være vores Færøordfører, hr. Finn Sørensen, der stod her, men han har desværre ikke haft mulighed for at være her i dag, så jeg må tage den her opgave på mig. Jeg vil starte med at sige, at Enhedslisten ser positivt på det lovforslag, der ligger her. Det er klart, at vi selvfølgelig skal vedtage at leve op til de aftaler og forpligtelser, som vi har. Jeg vil også sige, at vi har været meget glade for, meget tilfredse med og meget enige i de beslutninger, som man har truffet på Færøerne siden 2002 om at undlade at regulere støtten, ud fra det synspunkt, at vi sådan set deler i hvert fald en del af det færøske politiske livs grundopfattelse, nemlig at det ville være en rigtig god idé at sikre en så stor uafhængighed som muligt for Færøerne, og det handler det her jo bl.a. om. Det har jo undertiden også givet anledning til diskussioner her i Folketingssalen, om man skulle skrue beløbet ned. Så der vil jeg sige, at vi har været meget tilfredse med den udvikling, der har været i de sidste knap 10 år. Vi kan nu forstå, at forhandlingerne med Færøerne ikke er afsluttet på nuværende tidspunkt, og det kan man næppe bebrejde nogen, for det skyldes vel det tidspunkt, de forskellige valg har været afholdt på, men jeg vil godt for god ordens skyld sige, at vi synes, at det beløb, som man lægger sig fast på, er et rigtigt beløb. Vi synes, det er en klog beslutning, Færøerne har truffet tidligere. Det er klart, at hvis man vil have ophævet en sådan aftale og fremadrettet have det pristalsreguleret, kan det måske være vanskeligt at afvise det i det danske Folketing, eftersom det har været et ønske fra Færøernes side, men jeg vil også sige, at enhver tanke om, at det skulle være muligt at pristalsregulere tilbage til 2002 og på den måde få et relativt stort beløb udbetalt til nogle formål, som man så på Færøerne bliver fri for selv at prioritere i forhold til, ser vi i udgangspunktet meget negativt på. Men vi ser positivt på det lovforslag, der ligger her. Kl. 13:16 Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance. Kl. 13:16 Villum Christensen (LA): Tak. Vi er sådan set også enige i, at man ikke både kan blæse og have mel i munden. Liberal Alliance har ingen indvendinger mod, at staten under de nuværende omstændigheder i 2012 yder et tilskud til Færøernes hjemmestyre på 615,5 mio. kr. Tak. Kl. 13:17 Kl. 13:14 Tak til ordføreren. Hr. Per Stig Møller som konservativ ordfører. Kl. 13:17 Ida Damborg (SF): SF har ikke specifikt taget det spørgsmål op til diskussion i vores gruppe, men SF er jo et ansvarligt regeringsparti, som har rigtig, rigtig svært ved at finde millioner til noget som helst. Men vi vil selvfølgelig se velvilligt på det og glæde os til en forhandling med det færøske landsstyre. Kl. 13:14 Tak til ordføreren. Så er det, kan jeg se, hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten. Per Stig Møller (KF): Vi kan naturligvis også tilslutte os lovforslaget. Da der skal være nogle forhandlinger om det nye ønske fra landsstyret om at se på beløbet, det reelle beløb, slutbeløbet for 2012, vil vi afvente de forhandlinger, der finder sted mellem regeringen og hjemmestyret og landsstyret, og så må vi tage stilling til det før tredje behandling. For nu at sikre, at hr. Skaale får svar på sit spørgsmål for det kommer jo her om et øjeblik alligevel vil jeg sige, at vi må se på det, men hr. Skaale giver indtryk af, at den tidligere regering simpelt hen imod Lagtingets vilje fastfrøs beløbet på 615 mio. kr. Det er jo ikke

5 Tirsdag den 29. november 2011 (L 38) 5 sandt. Der var jo, som det også fremgår af lovforslaget, en aftale om at fastfryse det, fordi der havde man præcis også de overvejelser på Færøerne, at man ikke ville have så mange penge i bloktilskud, fordi man ville gøre sig mere uafhængig, sådan som hr. Per Clausen var inde på. Det var ikke et diktat, man kom ud for. Nu er der så kommet et nyt resultat af det sidste valg, og det betyder, at man nu har fremsat et nyt ønske, og det skal selvfølgelig forhandles med regeringen, og så må vi se på resultatet. Kl. 13:18 Hr. Sjúrður Skaale for en kort bemærkning. Kl. 13:18 Sjúrður Skaale (JF): Tak. Det er bare for at komme med en rettelse. Jeg har ikke sagt, at det er et dansk ønske at fastfryse. Det har udtrykkeligt været et færøsk ønske at fastfryse det her. Skiftende regeringer med alle partier er dem, som har indgået aftale hvert eneste år, hvor man fra færøsk side har ønsket, at det skal være fastfrosset. Det er helt korrekt forstået. Kl. 13:18 Kl. 13:18 Per Stig Møller (KF): Jamen den præcision glæder mig. Så er vi jo enige om historiefremstillingen. Kl. 13:18 Tak til ordføreren. Hr. Edmund Joensen som ordfører for Sambandspartiet. Kl. 13:19 Edmund Joensen (SP): Lovforslaget, nr. L 38, omhandler tilskuddet til Færøerne for 2012, og det vil jeg gerne knytte et par kommentarer til. Som alle ved, er det for Færøerne et meget vigtigt lovforslag, ikke mindst i en tid med betydelige økonomiske udfordringer for øerne. I forbindelse med fastsættelsen af tilskuddet for 2012 har Færøernes landsstyre anmodet regeringen om en drøftelse vedrørende en pristalsregulering for Efter min mening bør regeringen selvfølgelig efterkomme landsstyrets ønske. Pristalsreguleringen blev suspenderet i 2002 i en politisk aftale mellem landsstyret og regeringen. Sambandspartiet var imod aftalen, og partiet har lige siden argumenteret for en genindførelse af reguleringen. Som bekendt mister ethvert tilskud sin realværdi uden en pristalsregulering, og det giver jo ingen mening. Der er divergerende meninger om det økonomiske grundlag for genindførelse af pristalsreguleringen. Her mener jeg, at regeringen og landsstyret i fællesskab skal behandle spørgsmålet og komme til en fælles konklusion. Som sagt håber jeg, at regeringen vil være åben for landsstyrets ønske om en genindførelse af pristalsreguleringen af tilskuddet til Færøerne, og det er også mit håb, at regeringen vil gå positivt ind og lytte til landsstyrets tanker og begrundelser. Kl. 13:21 Tak til ordføreren. Så er det hr. Sjúrður Skaale fra Javnadarflokkurin. Kl. 13:21 Sjúrður Skaale (JF): Først vil jeg sige, at jeg personligt synes, at tilskuddet til Færøerne næste år burde være på 615 mio. kr., som der står i det foreliggende forslag. Som det er de fleste bekendt, bliver dette beløb modsat andre af finanslovens poster ikke pristalsreguleret, men er fastfrosset nominelt, og det har det været siden Historien er, at det daværende landsstyre skar en tredjedel af støtten, som dengang var på rundt regnet 1 mia. kr. Derudover indgik man en aftale om, at restbeløbet skulle fastfryses nominelt. Som hr. Edmund Joensen sagde, var der ikke enighed om reduktionen på Færøerne, men fastfrysningen har der siden hen været bred tilslutning til. År efter år har skiftende færøske regeringer, der har repræsenteret samtlige af Lagtingets partier, indgået aftale om, at blokstøtten skal forblive fastfrosset nominelt, således at støttens værdi reduceres hvert eneste år. Denne politik udspringer af et ønske om, at Færøerne skal tilstræbe at have en selvstændig økonomi uden subsidier udefra, og de fleste mener, at fastfrysningen af blokstøtten er en ansvarlig og forsigtig måde at gøre det på. Derfor støttes denne kurs af hele seks af Færøernes syv partier, men der gives og tages som bekendt i forhandlinger, og et kompromis, som de nye færøske regeringspartier har indgået, er, at fastfrysningen ikke skal fortsætte. Desuden ønsker man at forhøje blokstøtten op på det beløb, den ville have været på, hvis de sidste 10 års aftale om fastfrysningen ikke var blevet indgået. Det drejer sig altså om et beløb, der, alt efter hvordan man beregner det, ligger på et sted mellem 140 og 200 mio. kr. Jeg er uenig i dette, for økonomisk afhængighed har uheldige konsekvenser. Den er aldrig statisk. Et afhængigt land er enten på vej ud af afhængigheden eller på vej dybere ind i den. Og der er mange eksempler på, at nationer, der har kurs mod dybere afhængighed, også har kurs mod mindre konkurrencedygtighed og en mindre ansvarlig omgang med de betroede midler. Når den udefrakommende støtte vokser, har fokus en tendens til at flytte sig væk fra det, man selv kan skabe, til det, man får udefra. Økonomisk vækst kan i den politiske bevidsthed blive synonymt med mere støtte udefra. Når støtten omvendt reduceres, som det sker på Færøerne i disse dage, bliver både det politiske system og erhvervslivet tvunget til i højere grad at se på andre muligheder for at skabe det økonomiske fundament for eget samfund. Det skaber en ansvarlighed, og det giver også en sund følelse af stolthed. I et afhængigt samfund er der naturligvis også altid en kamp mellem dem, der kæmper imod afhængigheden, og dem, der ikke kæmper imod den. Derfor vil den udefrakommende støtte fylde utrolig meget i debatten, og valgene kommer til at ligne folkeafstemninger, hvor man siger ja eller nej til subsidier, og politik bør handle om andet end det. Derfor mener jeg, at Færøerne bør gøre sig fri af blokstøtten. Ved en fastfrysning sker dette meget langsomt, men det gør ikke noget. Det vigtigste i livet er ikke, hvor man står i dag, eller hvor man håber på at stå om 10 år. Liv er bevægelse, og det er retningen, der er det afgørende. I denne sag fører fastfrysningen af blokstøtten efter min mening Færøerne i den rigtige retning. Der er dem, der mener, at Danmark har en strategisk interesse i en høj blokstøtte, for jo mere økonomisk afhængig Færøerne er af Danmark, jo mindre er chancen for, at vi forlader rigsfællesskabet. Det er helt forkert. Det, der binder rigsfællesskabet sammen, er ikke og må ikke være økonomiske subsidier. Jeg synes, at subsidierne er en belastning for rigsfællesskabet, for de giver en følelse af manglende ligeværdighed, og det er præcis den følelse, som kan true fællesskabet. Jo mere selvstændigt det færøske samfund er, jo stærkere er rigsfællesskabet. Jeg er altså ikke enig med Færøernes landsstyre i denne sag. På den anden side anerkender jeg, at det ikke er mig, men landsstyret, der fra Færøernes parlamentariske flertal har fået det demokratiske

6 6 Tirsdag den 29. november 2011 (L 38) mandat til at føre disse forhandlinger. Sådan er de demokratiske kommandolinjer, og dem vil jeg respektere. Derfor vil jeg ikke gå imod den aftale, som bliver indgået det har jeg sagt klart på Færøerne men jeg vil i denne sag heller ikke bruge min parlamentariske position i Folketinget til at presse regeringen til at imødegå landsstyrets ønsker. Sammen med bl.a. de to grønlandske folketingsmedlemmer har jeg som bekendt mulighed for at presse regeringen, men så skal det være i forbindelse med sager, som jeg selv tror på, og sager, der er bred enighed om i den færøske befolkning, og til den kategori hører ønsket om højere blokstøtte ikke. Men som sagt vil jeg heller ikke via min position som folketingsmedlem modarbejde landsstyret. Det ville være at underminere det demokratiske mandat, som det er landsstyret der har i denne sag. Tak for ordet. Kl. 13:26 Der er to til korte bemærkninger, først hr. Per Clausen. Kl. 13:26 Per Clausen (EL): Jeg vil godt takke hr. Sjúrður Skaale for hans indlæg, og jeg er sådan set også enig med ham i, at hans konklusion må blive den, den bliver. Men jeg vil godt spørge: Er der nogen forklaring på, at der har bredt sig dette ønske på Færøerne om at få øget bloktilskuddet fra den danske stat? Er det, fordi man har nogle særlige sociale opgaver, man skal have løftet, og som man har svært ved at løfte ved at opkræve ekstra penge i skat på Færøerne? Kl. 13:27 Kl. 13:27 Sjúrður Skaale (JF): Tak for spørgsmålet. Nu vil jeg helst ikke bringe færøsk partipolitik herind i Folketingssalen, men selvfølgelig har den nye koalition på Færøerne nogle planer. Den største plan er måske, at man vil gå fra den progressive beskatning til et fladt takstsystem, altså et skattesystem, hvor man har en fast skat på 40 pct. Det er en omlægning, som vil koste landskassen ca. 300 mio. kr. Der er nogen, der spekulerer på, om ønsket om en højere blokstøtte er kommet, fordi man vil fylde det hul, som denne omlægning af skattesystemet på Færøerne vil skabe. Jeg siger ikke, at det er derfor. Jeg siger, at der er nogen, der spekulerer på det; jeg ved det ikke. Kl. 13:28 Hr. Flemming Møller Mortensen for en kort bemærkning. Kl. 13:28 Flemming Møller Mortensen (S): Tak for det. Jeg vil gerne takke hr. Sjúrður Skaale for en nyttig og spændende og forklarende ordførertale, og så vil jeg gerne stille spørgsmålet: Hvordan har debatten om en pristalsregulering præget valgkampen på Færøerne her i efteråret? Kl. 13:28 Kl. 13:28 Sjúrður Skaale (JF): Som spørgeren udmærket ved, må man somme tider både give og tage i forhandlinger, sådan som Socialdemokratiet også har gjort i Danmark i denne omgang. Det er således på Færøerne, at der er syv partier i systemet, og at de seks af de syv partier mener, at fastfrysningen skal fortsætte. Det vil sige, at seks ud af syv partier, når man spørger dem parti for parti, svarer, at det skal fortsætte med at være 615 mio. kr. Men det, at man ønsker at forhøje blokstøtten, er resultatet af en forhandling om en koalition, for det største parti på Færøerne, Sambandspartiet, har altid været imod fastfrysningen og har ønsket mere blokstøtte. Derfor er det et kompromis, der er indgået mellem de partier, som i dag er i regeringen. Men hvis man ser på det parti for parti, kan man se, at der er seks partier, som ønsker, at fastfrysningen skal fortsætte, og at der er et parti, som ønsker, at støtten skal øges. Kl. 13:29 Hr. Edmund Joensen for en kort bemærkning. Kl. 13:29 Edmund Joensen (SP): Tak. Det nuværende landsstyre, som repræsenterer 19 ud af 33 medlemmer i det færøske Lagting, ønsker at tage forhandlinger med den danske regering om en pristalsregulering. Det er ikke med tilbagevirkende kraft, men med virkning fremover. Hvad det så bliver til i kroner og øre, må en forhandling vise. Det er jo en kendsgerning, at den reduktion, som har været, har kostet Færøerne ca. 5 mia. kr. siden 2002, og partierne har ikke været enige om det på Færøerne. Men nu har vi så et stort flertal, der ønsker pristalsregulering. Nu vil jeg gerne spørge hr. Sjúrður Skaale, hvordan han stiller sig over for ønsket fra Færøerne, om han vil støtte det og stemme for det, specielt støtte det. Kl. 13:30 Kl. 13:30 Sjúrður Skaale (JF): Der er to svar: Der er et nej og et ja. Som sagt støtter jeg det ikke personligt, jeg synes, det er forkert. Jeg synes, det er en rigtig retning, Færøerne går i, med fastfrysningen, men som jeg også sagde klart i min tale, er det det demokratiske mandat, som det parlamentariske flertal på 19 mandater i Lagtinget har givet landsstyret. Det er landsstyrets demokratiske mandat. Det ville være forkert af mig at modarbejde landsstyret, det ville være forkert af mig at stemme imod en aftale, som et færøsk landsstyre indgår om disse sager. Derfor vil jeg stemme for den aftale, der bliver indgået, uanset hvordan den ser ud, for det tilkommer ikke mig at lege landsstyre i den her sag. Jeg er færøsk folketingsmedlem, valgt på Færøerne til det danske Folketing, og jeg mener, jeg bør være loyal over for flertallet på Færøerne i den her sag. Men personligt mener jeg, det går i den forkerte retning. Kl. 13:31 Hr. Edmund Joensen. Kl. 13:31 Edmund Joensen (SP): Her i salen har man snakket så meget om løftebrud. Vil det sige, at hr. Sjúrður Skaale nu laver et løftebrud, for vi ved jo alle sammen, at han har en aftale med de grønlandske medlemmer om at støtte det, som regeringen på Færøerne eller regeringen i Grønland ønsker? Vil hr. Sjúrður Skaale gå imod det, som han har skrevet i sin aftale med Grønland?

7 Tirsdag den 29. november 2011 (L 35) 7 Kl. 13:32 Kl. 13:35 Kl. 13:32 Hr. Sjúrður Skaale for en kort bemærkning. Kl. 13:35 Sjúrður Skaale (JF): Som sagt vil jeg ikke gå imod den aftale, som bliver indgået mellem landsstyret og regeringen i den her sag. Jeg vil ikke bryde noget løfte, men som jeg også har sagt, vil jeg ikke rive mig selv i stykker for at kæmpe for noget, som jeg ikke mener er rigtigt. Jeg vil stemme for det, fordi jeg synes, det er min demokratiske pligt, fordi mandatet er hos landsstyret, men jeg har også min personlige mening, og jeg vil ikke bruge den her sag til at presse regeringen. Jeg vil ikke indgå nogen aftale med de grønlandske medlemmer for at blackmaile regeringen til at give os højere blokstøtte i den her sag. I nogle sager vil jeg bruge, og det har jeg delvis gjort, min position som en afgørende stemme for regeringen, men så skal det være sager, som jeg selv tror på, og så skal det være sager, som der er stor, bred tilslutning til på Færøerne. Kl. 13:32 Tak til ordføreren. Ønsker finansministeren ordet? Finansministeren. Kl. 13:33 Finansministeren (Bjarne Corydon): Tak. Jeg vil gerne takke Folketinget for den brede tilslutning til det lovforslag, vi har fremsat, og, synes jeg, mange gode overvejelser undervejs i ordførertalerne. Jeg skal kort opridse den situation, der ligger bag lovforslaget, og give en status for situationen, som den er nu, blot som afslutning på debatten. Som flere ordførere har gjort bemærkninger om, har staten siden 2002 ydet et tilskud på nominelt 615,5 mio. kr. årligt til Færøernes hjemmestyre. Det er et tilskud, der er fastsat efter aftale mellem den tidligere regering og landsstyret, og det er sket efter ønske fra landsstyret. Den nuværende aftale om tilskud til Færøernes hjemmestyre udløber som bekendt med udgangen af 2011, og derfor er det nødvendigt at indgå en ny aftale for det kommende år. Processen er så blevet anderledes end normalt ved det forhold, at der den 29. oktober 2011 er afholdt valg til Lagtinget, og der er den 14. november 2011 dannet et nyt landsstyre på Færøerne. Og som det er gjort gældende i debatten, har det nye landsstyre ønsket, at tilskuddet til Færøerne opjusteres i forhold til de nominelle 615,5 mio. kr. årligt, som tilskuddet altså har udgjort siden Det er vigtigt for mig at understrege, at det lovforslag, vi behandler her i dag, ikke indebærer nogen politisk stillingtagen til niveauet for tilskuddet. Det er fremsat af tidsmæssige årsager for at muliggøre en ikrafttræden pr. 1. januar Og niveauet for tilskuddet kan efter en konkret aftale mellem regeringen og landsstyret justeres ved ændringsforslag til det lovforslag, der er fremsat, og som vi i dag behandler. Status for sagen er, at lovforslaget har været i høring hos Færøernes hjemmestyre, og der har man givet sin tilslutning til processen og lovforslagets indhold. Jeg har så efterfølgende modtaget en henvendelse fra landsstyret med ønske om en forhøjelse af tilskuddet, og regeringens og min opfattelse er meget klart, at tilskuddet enten kan videreføres nominelt uændret ligesom ved de hidtidige aftaler mellem den tidligere regering og det tidligere landsstyre, eller der kan fremadrettet etableres en prisregulering, ligesom det også er tilfældet med bloktilskuddet til Grønlands selvstyre. Jeg vil drøfte de to muligheder med landsstyret med henblik på at indgå en aftale herom, og på den baggrund vil jeg eventuelt stille et ændringsforslag til lovforslaget. Sjúrður Skaale (JF): Tak. Nu sagde ministeren, at han har fået en henvendelse fra landsstyret, der ønsker forhandlinger om en forhøjelse af bloktilskuddet. Er det muligt for ministeren at afsløre, hvad der står i den henvendelse vedrørende, hvor meget man ønsker at forhøje bloktilskuddet med? Kl. 13:35 Ministeren. Kl. 13:35 Finansministeren (Bjarne Corydon): Jeg tror, det er mest hensigtsmæssigt, at jeg i den her sag tager dialogen med Færøernes landsstyre, altså mellem Finansministeriet og landsstyret og ikke her i Folketingssalen. Kl. 13:36 Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet. Tak til finansministeren. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Færøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 5) 1. behandling af lovforslag nr. L 35: Forslag til lov om ophævelse af lov om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget. Af fødevareministeren (Mette Gjerskov). (Fremsættelse ). Kl. 13:36 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Danielsen som ordfører for Venstre. Kl. 13:36 Thomas Danielsen (V): Med lovforslag nr. L 35 vil fødevareministeren afskaffe vikarloven, som yder tilskud til vikarbistand til mindre landbrug i tilfælde af sygdom, død, barns første sygedag m.v. Begrundelsen for lovforslaget er, at der er sket en strukturudvikling i landbruget, som har betydet færre og større jordbrug, hvorfor der de seneste år har været et fald i anvendelsen af ordningen. Men det er ikke et argument for at afskaffe ordningen, og det er bestemt ikke rimeligt. Det svarer til at foreslå at afskaffe dagpenge- og kontanthjælpsordningen, blot fordi arbejdsløsheden falder. Det er vigtigt at huske på, at brugen af vikartilskudsordningen kun er faldet, men ikke forsvundet. Det skyldes, at der stadig er mange små jordbrugserhverv, der har glæde af ordningen. Den mindre, offentlige bevilling, der gives ordningen, har rent

8 8 Tirsdag den 29. november 2011 (L 35) faktisk stor og afgørende betydning for den enkelte landmand. Det glæder mig, at der stadig er steder, hvor de små landbrug kan klare sig på trods af de trange tider. Med det her forslag kunne ministeren lige så godt have skrevet, at hun ønsker at udrydde de sidste jordbrug resultatet er i hvert fald det samme. Forslaget opretholder blot en igangværende udvikling, hvor de mindre landbrug skubbes ud af markedet til fordel for store industrier. Ironisk nok mente ministeren, i al fald jævnfør Politiken, at det var de mindre fiskere, der skulle have mere i tilskud, men i det her tilfælde mener ministeren, at det er de små landmænd, der skal have skåret i deres tilskud. I Venstre tilgodeser vi den lille mand, og derfor mener vi, at den nuværende tilskudsordning er nødvendig, da den fungerer som et godt og afgørende sikkerhedsnet for enkeltmandsvirksomhederne i jordbruget. Det er klart, at man som selvstændig bør forsikre sig mod krisetider, og derfor kan det lyde mærkeligt, at jordbruget skal have en særlig ordning, men jordbruget kan ikke sammenlignes med andre erhverv, da der bl.a. er dyr, der skal passes. Virksomhederne kan derfor ikke sættes på standby, indtil landmanden er rask, og det er væsentligt, at virksomheden i mellemtiden kan passes af uddannede og egnede vikarer. Derfor har landmændene ekstra store udgifter i forbindelse med sygdom, og uden tilskud vil disse udgifter stige betydeligt, og det kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for den enkelte landmand. Samlet giver lovforslaget ringere vilkår for de mindre landbrug, som i sidste ende risikerer at måtte lukke. Det vil især have store konsekvenser for landdistriktsområderne, hvor de små erhverv holder til. Fjerner vi disse, er vi med til at fjerne liv og aktiviteter i disse områder. Når størstedelen af høringssvarene peger på alvorlige konsekvenser for de mindre jordbrugserhverv, bør vi bestemt ikke lukke øjnene, og derfor støtter Venstre ikke forslaget, som det ser ud nu. Kl. 13:39 Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Så er det hr. Orla Hav som socialdemokratisk ordfører. Kl. 13:39 Orla Hav (S): Tak for det. L 35 skal ses i sammenhæng med et finanslovforslag, der skal medvirke til at rette op på et underskud på næsten 100 mia. kr. For at bruge den tidligere statsministers udtryk betyder det udsigt til underskud, så langt øjet rækker det var Venstres vurdering. I forbindelse med et finanslovforslag, der skal afbøde denne situation og samtidig forsøge at genskabe optimismen i det danske samfund, må man nødvendigvis rundt i alle hjørner for at finde mulige forbedringer af den økonomiske situation. Disse to grundvilkår har været den nye regerings arvegods og udgangspunkt for finanslov Ved gennemgangen for at finde små bidrag til forbedringer har man fundet, at lov om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget falder inden for den kategori, som man peger på kan falde væk. Det har været en god ordning, som har tjent sit formål rigtig godt, nemlig at spænde et godt sikkerhedsnet ud for dyrevelfærden i situationer, hvor sygdom rammer den, der skal passe bedriften. Imidlertid kastes de kritiske øjne på udgiften fra statens side af primært fire årsager: Den almindelige økonomiske situation oparbejdet over de seneste 10 år; de store strukturforandringer, der er sket over en længere årrække med større og større bedrifter, der forudsætter ansat personale på ejendommene i stadig større omfang; det deraf faldende forbrug af vikarordningen, der er faldet til i dag at andrage ca. 25 pct. af, hvad det var for ca. 10 år siden; vikarordninger, der er veletablerede, og som kan køre videre uden statsligt tilskud, måske som forsikringsordninger. Disse fire elementer i kombination er baggrunden for, at vi Socialdemokrater kan støtte L 35. Kl. 13:42 Der er to korte bemærkninger. Hr. René Christensen som den første. Kl. 13:42 René Christensen (DF): Tak. Nu kom ordføreren ind på, at det her gøres, for at det kan være med til at finansiere underskuddet på de her 100 mia. kr. Vi snakker her om 9 mio. kr. Ordføreren taler også om, at man skal skabe noget optimisme i det danske samfund i forbindelse med den økonomiske situation. Jeg vil gerne spørge ordføreren: Er ordføreren slet ikke interesseret i at skabe lidt optimisme ude i landbruget? Altså, vi snakker her om 9 mio. kr., som der er nogle landmænd, der har brug for. Ordføreren var også inde på dyrevelfærd, det talte han om. Jeg ved, at regeringen jo gang på gang har været ude at sige, at landbruget har forgældet sig til langt op over begge ører, og at landbruget selv er skyld i, at de skylder så mange penge væk. Er ordføreren ikke bange for, at der er nogle landbrug, der kan komme til at stå i en situation, hvor de egentlig har så svære kår, at de vælger ikke at tilkalde en vikar, når de har en sygedag, fordi det bliver væsentligt dyrere, og at vi derfor får en meget forringet dyrevelfærd? Jeg synes, det her er at gå ind i et erhverv, som står i en meget, meget svær situation, og fjerne den lille smule optimisme, som det her giver ude i landbrugserhvervet, nemlig at man kan få en håndsrækning i forbindelse med sine dyreenheder, når man har en sygedag. Jeg synes godt nok, at det er at gå i små sko at kræve 9 mio. kr. af landbruget for at lukke et hul på 100 mia. kr. Kl. 13:43 Kl. 13:43 Orla Hav (S): Jamen jeg har medgivet spørgeren, at det har været en god ordning. Vi kan bare se, at ordningen er under kraftig afvikling, for brugen af den falder og falder. Og i den situation, hvor der er skabt et hul på 100 mia. kr., som spørgerens parti jo ikke mindst har haft andel i at have skabt, ja, så er situationen, at man har været nødt til at gennemgå det statslige budget med en tættekam. Og her er blikket så faldet på en ordning, som er ved at afskaffe sig selv. Jeg kan sige, at vi har stor tiltro til, at dansk landbrug både er veldrevet og ansvarligt drevet, så vi tror sådan set på, at dansk landbrug også kan håndtere den her situation, selv uden et statsligt tilskud. Kl. 13:44 Hr. René Christensen. Kl. 13:44 René Christensen (DF): Hvis vi nu lægger alt det her politiske drilleri om, hvem der har gjort hvad, væk, vil jeg spørge: Nu er det her jo en førstebehandling, og kunne ordføreren forestille sig, at vi mellem første, anden og tredje behandling kunne se på det her og tale sammen om, hvordan man eventuelt kunne lave et kompromis, altså se på det med de landmænd, som har det her behov, og hvor der f.eks. er dyr involveret altså simpelt hen få stillet nogle spørgsmål om, hvor mange der har brugt den her ordning, og som har haft dyreenheder? For man kan jo frygte, at der kan være nogle enkelte situationer, hvor der er nogle, der vælger ikke at bruge den her ordning, fordi prisen stiger.

9 Tirsdag den 29. november 2011 (L 35) 9 Der må man sige, at vi alle sammen er interesserede i, at der er en god dyrevelfærd i Danmark. Vi har et højt niveau af dyrevelfærd, og det vil være ærgerligt, hvis man skal ud i at se enkeltsager, hvor der er en dårlig dyrevelfærd, for måske at spare bare 5 mio. kr. Er ordføreren oplagt til, at vi kan tage en kort drøftelse imellem første, anden og tredje behandling om, om man eventuelt kunne finde ud af at få rettet det her væk fra at omhandle landbrug, som har dyreenheder? Kl. 13:45 Kl. 13:45 Orla Hav (S): Jeg skal bare sige, at den nuværende regering er født med den præmis, at vi gerne vil lytte til gode argumenter for det ene og for det andet, og derfor vil jeg ikke på forhånd afvise, at noget kan drøftes, men jeg er bare nødt til at sige, at der er en finansiering, der skal være på plads. Kl. 13:45 Erling Bonnesen (V): Tak for svaret, for det er sådan set en erkendelse fra Socialdemokraternes side af, at det her forslag er en omend mindre nettoforringelse af rammevilkårene for landbrugserhvervet. Det er sådan set det modsatte af, hvad man selv har signaleret i regeringsgrundlaget, for der skriver man faktisk, at man vil udvikling. Det her rammer lige præcis den her lille skare af landmænd, som ikke har nogen fast medhjælp, for det er jo en præmis, og det er jo også i sygdomssituationer, man kan få det her lille tilskud, så man træder dem sådan set grundigt over tæerne. Så det er sådan set mere at skubbe til en afvikling, end det er at skubbe til en udvikling. Kan ordføreren ikke være enig i det? Kl. 13:47 Kl. 13:47 Orla Hav (S): Nej, det er jeg ikke enig i, for med det ambitiøse udspil, som regeringen er kommet med netop på landbrugs- og fødevareområdet, er der jo tale om, at regeringen vil sætte skub i udviklingen af gode, nye produkter, som landbruget kan levere til det danske samfund. Ud over leverance af kvalitetsvarer er der tale om en vigtig rolle i forbindelse med at udvikle en mere vedvarende energistrategi for samfundet. Derudover skal det økologiske jordbrug fremmes på en ganske håndfast måde med gode tilsagn. Så der er leveret håndtag, der kan kompensere for den her forringelse, som vi anerkender det er. Sådan må det nødvendigvis være, når der skal ryddes op efter et stort hul, der er efterladt i statskassen. Kl. 13:48 Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning. Kl. 13:45 Hr. Thomas Danielsen for en kort bemærkning. Kl. 13:48 Erling Bonnesen (V): Tak. Nu har den nye regering jo selv skrevet i sit regeringsgrundlag, at man gerne vil landbruget og udviklingen af det, så jeg vil gerne spørge ordføreren for Socialdemokratiet, om det også er indgået i overvejelserne, at man eventuelt kunne tilbageføre det her provenu til landbruget og til sektoren, for så ville man jo ikke have fået den sluteffekt, at det vil forringe rammevilkårene for erhvervet, som det rent faktisk kommer til. Kl. 13:45 Kl. 13:45 Orla Hav (S): Jeg tror ikke, at de her 9 mio. kr. vil ændre gældsposten i dansk landbrug afgørende. Det, jeg har udtrykt sympati for, er sådan set, at den her ordning har haft sin gode effekt, den er blevet indarbejdet og er stort set blevet drevet af landbruget selv og har været med til at sikre en situation, så man undgår problemer med dyrevelfærd der, hvor de ellers kunne opstå. Så jeg er sikker på, at det, der kunne få tøet nogen op, måske var, at det helt specifikt er den her ordning, men ikke noget med at rulle pengene tilbage, det tror vi ikke voldsomt på. Kl. 13:46 Hr. Erling Bonnesen. Kl. 13:46 Thomas Danielsen (V): Ordføreren bruger som argument for at afskaffe ordningen, at den er nedadgående. Det siger jo sig selv, eftersom landbrugene bliver større og større og det kun er enkeltmandsvirksomheder, som kan benytte sig af den her ordning. Når hr. Orla Hav roser ordningen fra tidligere, vurderer ordføreren så ikke, at den er lige så meget værd for den enkelte landmand i dag, som den var tidligere? Kl. 13:48 Kl. 13:48 Orla Hav (S): Nej altså, når øjnene er faldet på den her besparelse, som det jo er, og dermed også en forringelse ingen tvivl om det, det skal jeg medgive hænger det jo sammen med, at vi kan se, at det er en ordning, som er blevet indarbejdet, og som vi godt tror at dansk landbrug kan sikre en fortsat drift af på den måde, man normalt organiserer den slags på. At det bliver en forsikringsordning, som spørgeren var inde på i sin ordførertale, er jo en mulighed, men det er vi helt sikre på at dansk landbrug, som er så velorganiseret og så ansvarligt drevet, sagtens kan finde en løsning på. Kl. 13:49 Hr. Thomas Danielsen. Kl. 13:49 Thomas Danielsen (V): Grunden til, jeg spørger, er, at når man ser det fra landbrugets side, bidrager den nye regering ikke positivt til en positiv udvikling for landbrugserhvervet, som ordføreren ellers selv nævnte lige før. Landbruget har svært ved at se, når man går med overvejelser om tilbagerulning af jordskatten og kvælstofudvaskning i en grad, som der ikke er set i hele Europa, at det er noget, der gavner landbrugets situation og konkurrenceevne. Nu går man så med det her ind og fjerner endnu en ordning for et landbrugserhverv, som i forvejen er hårdt presset på konkurrenceevnen. Hvad er det, regeringen har

10 10 Tirsdag den 29. november 2011 (L 35) tænkt sig at gøre, for at landbrugserhvervet kan blive mere konkurrencedygtigt? Kl. 13:49 Kl. 13:49 Orla Hav (S): Nu har jeg nævnt muligheden for en grøn omstilling, som vil give dansk landbrug rigtig gode betingelser for at bidrage til at være med til at udvikle både sig selv og dermed også det danske samfund og skabe flere arbejdspladser. Dertil kommer så, at regeringen har spillet ud med at nedsætte en kommission, som skal analysere landbrugets situation, og dermed jo også en vilje til at lytte til, hvad det er for nogle udfordringer, landbruget står over for; nogle af de udfordringer er der ikke blevet taget hånd om i en længere periode. Vi anerkender, at dansk landbrug står i en vanskelig situation, og derfor vil vi også gerne i en relevant dialog med landbruget, og det tror vi også sagtens at vi kan komme på en god og konstruktiv vis, for regeringen har jo signaleret, at dansk landbrug er et aktiv for det danske samfund. Kl. 13:50 Tak til ordføreren. Hr. René Christensen som Dansk Folkepartis ordfører. Kl. 13:51 René Christensen (DF): Her har vi så et forslag, som igen måske i en lille målestok sender nogle forkerte signaler til landbruget. Det er jo sådan, at landbruget i øjeblikket har masser af udfordringer. Der er blevet talt meget om kvælstofreduktion; der bliver talt meget om vandhandlingsplaner; der bliver talt rigtig meget om de udfordringer, som landbruget står over for; der bliver også talt meget om den gældsbyrde, som landbruget står med. Dansk landbrug har faktisk gjort meget af det, som vi gerne ville have at de skulle gøre. Dansk landbrug har foretaget de investeringer, de skulle i forhold til løsgående søer og i forhold til meget andet. Nu står vi så her med et lovforslag, som omhandler 9 mio. kr., 9 mio. kr., som endnu en gang skal sende et signal til landbruget om, at det lige skal være en lille smule sværere at drive landbrug i Danmark. Og det er lidt ærgerligt. Det er lidt ærgerligt, at man nu sender et signal til et erhverv, som jeg synes på allerbedste vis prøver at leve op til de forventninger, som der bliver stillet både fra dansk side og fra EU's side. Når det så er sagt, skal man også kende sin plads, og jeg ved jo godt, at der selvfølgelig er et flertal for at stemme lovforslaget igennem. Derfor, i lighed med at vi også stillede spørgsmål til den foregående ordfører, vil jeg sige, at jeg mener, at man bliver nødt til at kigge på det her en gang til og spørge: Hvad kan vi gøre de steder, hvor det omhandler dyr? Jeg er lidt nervøs for, at vi i fremtiden vil kunne opleve enkeltsager. Det er jo sådan i Folketinget og generelt politisk, at enkeltsager nogle gange har det med at udarte sig til meget mere end det, de nogle gange måske er berettiget til. Derfor vil jeg i hvert fald gerne og nu kigger jeg på ministeren lægge op til, at vi får en drøftelse af, om der ikke er nogen muligheder for at kigge på det her forslag en gang til, så man tilretter det til de brug, som har med dyreenheder at gøre. Det kunne jo godt være, at det var en meget lille pose penge, der skulle blive tilbage, for at sende et positivt signal til landbruget i forhold til de steder, hvor der er dyreenheder. En anden ting, jeg også mener der kunne blive et problem her, er, hvis de her vikarordninger på sigt begynder at blive nedlagt, fordi der er færre og færre, der bruger dem. Vi har også set sager, hvor en landmand kan komme galt af sted, og der kan jo ske alverdens ting og sager. Man kan også blive anholdt af politiet. Politiet kan komme ud og lukke en ejendom, og hvor skal man så hente en, som kan passe ejendommen, hvis vikarbureauerne er lukket rundtomkring? Jeg synes, at det her forslag er ærgerligt, nemlig at vi skal behandle et forslag med så lille en økonomi i forhold til det store beløb, som der lægges op til at det skal være med til at dække, og de negative signaler, som det sender til landbruget. Så opfordringen fra Dansk Folkeparti skal være: Skal vi ikke tage en snak om, om vi kan få det her til at køre videre i forhold til at opretholde den fantastisk gode dyrevelfærd, som vi jo faktisk har i dansk landbrug? Det vil være ærgerligt at sætte det på spil i forhold til nogle enkelte sager, som det her forslag måske kan være med til at fremprovokere. Kl. 13:54 Tak til ordføreren. Fru Camilla Hersom som radikal ordfører. Kl. 13:54 Camilla Hersom (RV): Forslaget til lov om ophævelse af lov om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget indgår som en del af finansloven, og det er jo ingen hemmelighed, hverken for medlemmer af Folketinget eller befolkningen i øvrigt, at riget fattes penge. Som allerede fremhævet, har den tidligere regering efterladt et underskud på statens finanser på svimlende 95 mia. kr., som det vil tage rigtig mange år at vende til et overskud. Derfor er alle områder, ikke kun dem, der har med landbruget at gøre, pålagt store krav til effektivisering og besparelser, og det er i det lys, man skal vurdere det nærværende forslag til lov om ophævelse af lov om tilskud til vikarordninger. Besparelsen er på de omtalte 9 mio. kr. fra 2012 og fremefter, og så kommer der lidt til i sparet administration, og de besparelser skal altså bidrage til budgetforbedringerne på Fødevareministeriets område. Vi synes, det er vigtigt at fremhæve, at vikarordningen har været en særordning for landbruget, hvor staten har ydet et tilskud til vikarbistand ved f.eks. sygdom, barsel, barnets første sygedag osv. på enkeltmandsbedrifter. Som det tydeligt fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er der sket et meget stort fald i anvendelsen af ordningen. Årsagen er udviklingen i landbruget med færre og større bedrifter og dermed også færre enkeltmandsbedrifter, der har mulighed for at søge ordningen. Ved afvikling af ordningen bliver enkeltmandsbedrifter sidestillet med andre selvstændige erhvervsdrivende, og det er en udvikling, som landbruget ofte selv efterlyser. Jeg hører dem ofte efterlyse, at reguleringen af erhvervet bør være som for alle andre erhverv. For andre selvstændige erhvervsdrivende gælder, at de selv må afholde udgifter til vikarer i tilfælde af sygdom. Det kan f.eks. ske ved at tegne en forsikring til dækning af udgifter til vikarbistand. Der er altså mulighed for, at også landmænd på enkeltmandsbedrifter kan lægge sig syge eller passe deres syge børn, uden at deres dyr eller bedrift kommer til at lide under det. Der har også tidligere eksisteret en forsikringsordning, men der blev ikke gjort brug af den, måske fordi staten ydede tilskud. Radikale Venstre kan derfor støtte forslaget om ophævelse af lov om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget. Kl. 13:56 Der er to med korte bemærkninger. Hr. Erling Bonnesen som den første.