KBM 3597 Vestergade 4-6B Matrikelnr.8, Nørre Kvarter Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt

Transkript

1 Beretning for den arkæologiske undersøgelse på KBM 3597 Vestergade 4-6B Matrikelnr.8, Nørre Kvarter Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt Af arkæolog cand.mag. Karen Bork-Pedersen, Københavns Bymuseum, december 2008

2 Indhold 1 Resumé Undersøgelsens forhistorie Administrative data Udgravningens forløb Historik Tidligere undersøgelser Undersøgelsens resultater Konklusion Litteratur Bilag

3 1 Resumé I forbindelse med nedlægning af fjernevarme i gården til Vestergade 4-6B kontaktede Københavns Energi Københavns Bymuseum, som herefter stod for det arkæologiske tilsyn med gravearbejdet. Der fremkom kun et enkelt kulturlag af arkæologisk interesse, som befandt sig i bunden af den ene grøft og derfor ikke blev bortgravet. Der blev fundet enkelte genstande heri, som daterer sig til 1700-tallet. 2 Undersøgelsens forhistorie Da Københavns Energi foretog nedlægning af fjernvarme i gården til Vestergade 4-6B i juni 2007 førte Københavns Bymuseum tilsyn med arbejdet for at registrere eventuelle anlæg af arkæologisk interesse. 3 Administrative data Bygherre var Københavns Energi og tilsynsførende var Dan Viggers. Bygherres journalnummer er Entrepenør var Kamco med Anders Holmstrøm som projektleder. Københavns Bymuseum var ansvarlig for det arkæologiske tilsyn, som blev ført af arkæolog, mag.art. Vivi Lena Andersen. Alle fund og dokumentation opbevares på Københavns Bymuseum. Bymuseets journalnummer er KBM 3597 og sagen har Internt sagsnr Undersøgelsen blev finansieret af Københavns Energi efter budget godkendt af Kulturarvsstyrelsen. 4 Udgravningens forløb Opgravningen foregik fra d.13/6-18/6, Arkæolog Vivi Lena Andersen førte tilsyn med gravearbejdet. Der blev gravet to grøfter: Grøft 1 langs en 20cm bred kabelkasse i, tilnærmelsesvis, N-S gående retning og grøft 2 i Ø-V gående retning, op mod V-side af kabelkasse. 5 Historik Vestergade er en del af det ældste København og ligger umiddelbart N for den ældste befæstningsvold rundt om byen. For enden af Vestergade, ud mod Rådhuspladsen lå Vesterport, med lidt varierende placering, indtil nedrivningen af den sidste Vesterport i Det er usikkert, præcis, hvornår gaden er opstået, men den skal muligvis ses i forbindelse med markedet på Gammel Torvs opståen i 1200-tallet. En del af gaden hed tidligere Smedegade, men navnet Vestergade bliver alment brugt engang i 1400-årene. Der vedbliver dog at berettes om smedehverv af forskellig art i gaden op i og 1600-tallet. 1 De nuværende bygninger, Vestergade 4 og 6, er begge opført af murermester A.C. Wilken i slutningen af 1790 erne. I 1523 blev de daværende ejendomme (nr. 4 kaldet Rosen) på stedet, givet 1 Fabricius 2006, s

4 til mester Fadder Bøssestøber af Christian II. Senere kom de i Christoffer Valkendorfs besiddelse og siden 1683, muligvis allerede tidligere, var der i nr. 4 herberg og fra 1712 også garveri. 2 6 Tidligere undersøgelser I marts 1959 foretog Københavns Bymuseum en undersøgelse i ejendommen Vestergade 4-6, i den vestlige del af bygningen ud mod Vestergade. Her blev der fundet et hjørne af en bygning i form af et kampestensfundament med et ca. 80cm tykt murværk af munkesten. Fundamentet befandt sig ca. 1,4m under fortovsniveau og den indvendige mur befandt sig ca. 73cm udenfor den stående, udvendige mur. 3 7 Undersøgelsens resultater Dele af udgravningsstrækningen var forstyrret af nedgravning til kloak og nedgravningen til kabelkassen. Der blev gravet til 1,15m-1,40ms dybde. Dybest i grøft 2s vestende. Ca. 0,5m nede i grøft 1 fremkom der del af brolægning (ca. 18x18x10cm). Den lå over kabelkasse og kan derfor ikke være særlig gammel. Figur 1 Brolægning af nyere dato. 2 Tønnesen 1988, s Se papir i arkiv under Vestergade 4-6 på Københavns Bymuseum. 4

5 I bunden af grøften, ca. 1,15m nede, strejfedes intakte opfyldslag indeholdende dyreknogler og brokker. Jorden her var markant anderledes end den overliggende, idet laget bestod af mørkt, brunt, fedtet og meget leret muld med linser af blåt og lysebrunt ler. De overliggende lag bestod derimod af brungråt, porøst, sandet muld med moderne nedbrydningsmateriale i. I opfyldslaget med dyreknogler blev også fundet 7 keramikskår og 4 glasskår. Figur 2 Mørkebrunt kulturlag i grøft 1. 8 Konklusion Grøfterne viste sig at være temmelig forstyrrede af nedgravninger til nyere anlægsarbejder; deriblandt kabelkassen, i de dybder som fjernvarmenedlæggelsen påkrævede. Et enkelt kulturlag af arkæologisk interesse fremkom dog i bunden af den ene grøft og bekræfter dermed, at der er bevaret kulturlag fra så sent som 1700-tallet. Det kan derfor konstateres at det også fremover er vigtigt at følge gravearbejder i området, store som små, ikke mindst med tanke på, områdets betydning i middelalderen. 9 Litteratur Fabricius, Hanne 2006: Gader og Mennesker i middelalderens og renæssancens København. København Tønnesen, Allan 1988: København før og nu og aldrig. København 5

6 10 Bilag 1 Fundrapport ved Rikke Søndergaard Kristensen 2 Fundliste ved Rikke Søndergaard Kristensen 3 Fotoliste 4 Oversigtskort 6

7 Bilag 1 Fundrapport Vestergade 4 6B KBM 3597 Skår af i alt otte genstande er fundet ved denne gravning. Fundene er fundet i toppen af brunt humøst lag, i midten af grøft, lag 1. Alle fund er indført i Bymuseets registreringsdatabase. Fundene består af skår af stentøj fra Sachsen, skår af lertøj fra Bornholm, skår af lertøj som formentlig er lokalt fremstillet på Sjælland, samt glasskår fra henholdsvis en flaske og et stykke vinduesglas. Hvor glasgenstandene er fremstillede vides ikke. Den brede rammedatering på fundene er 1600-tallet til ca Meget tyder dog på, at alle fundene formentlig er fra 1700-tallet. Dateringen på nogle af fundene (x1,x2) kan præciseres til efter Fundene X1: Randskår af et lyst, beigebrændt stentøjskrus. Lige under randen er der smalle, omløbende riller i et bånd. Skåret stammer fra et såkaldt Honningkrüge, der fremstilledes i i Lunzenau og Rochliz i Sachsen i 1700-tallet. Formentlig efter X2: To randskår, der er direkte samhørende, er fra en gulbrændt øreskål. Skålen er på både inderog yderside dækket af en orange begitning under en klar blyglasur. Hele indersiden af skålen samt ydersiden af randen er dekoreret med simple motiver, linier og spiraler i hvidt og grønt, udført i kohornsteknik. På skålens lodrette rand er der påsat et horisontalt øre. Der har formentlig været to ører i alt, en på hver side af skålen. Skålen er fremstillet på Bornholm i 1700-tallet, sandsynligvis efter X3: Tre små bugskår fra rødbrændte lertøjspotter. Det ene skår er uden dekoration, mens de to andre har hvid kohornsdekoration på ydersiden. De er alle glaserede med en klar blyglasur. Dateringen er antagelig 1700-tallet at dømme ud fra de påmalede ornamenter. X4: Bunden af en lille rødbrændt lertøjsskål, der på indersiden har et ikke identificerbart motiv, malet i hvidt pibeler med kohorn. Dateringen er 1600-tallet/1700-tallet. X5: To mindre skår af lyst grønt vinduesglas. Datering formentlig 1600-tallet/1700-tallet. X6: To skår fra en opstikning på en grøn glasflaske. Dateringen er formentlig indenfor perioden

8 Arkæologi-registrator Cand.mag. Rikke Søndergaard Kristensen 14. august

9 Bilag 2 KBM x-nr Betegnelse Helhed Materiale x0001 randskår krus stentøj Randskår af et lys beigebrændt stentøjskrus. Lige under randen er der smalle omløbende riller i et bånd. Skåret stammer fra et såkaldt Honningkrüge, der fremstilledes i i Lunzenau og Rochliz i Sachsen i 1700-tallet. Formentlig efter x0002 randskår øreskål lertøj To randskår, der er direkte samhørende, er fra en gulbrændt øreskål. Skålen er på både inder- og yderside dækket af en orange begitning under en klar blyglasur. Hele indersiden af skålen samt ydersiden af randen er dekoreret med simple motiver, linier og spiraler i hvidt og grønt, udført i kohornsteknik. På skålens lodrette rand er der påsat et horisontalt øre. Der har formentlig været to ører i alt, en på hver side af skålen. Skålen er fremstillet på Bornholm i 1700-tallet. x0003 bugskår potte lertøj Tre små bugskår fra rødbrændte lertøjspotter. Det ene skår er uden dekoration, mens de to andre har hvid kohornsdekoration på ydersiden. De er alle glaseret med en klar blyglasur. Dateringen er antagelig 1700-tallet at dømme ud fra de påmalet ornamenter. x0004 bundskår skål lertøj Bunden af en lille rødbrændt lertøjsskål, der på indersiden har et ikke identificerbart motiv malet i hvidt pibeler med kohorn. Dateringen er 1600-tallet/1700-tallet. x0005 skår vinduesglas glas To mindre skår af lyst grønt vinduesglas. Datering formentlig 1600-tallet/1700-tallet. x0006 bundskår flaske glas Skår fra en opstikning på en grøn glasflaske. Dateringen er formentlig indenfor perioden

10 Bilag 3 11 Fotoliste Fotonr. Motiv Set fra Dato og sign. 1-2 Arbejdsfoto: fund af S 13/6 VLA brolægning 3-4 Detail af brolægning. N 13/6 VLA Set fra ende af gården 5 Brolægning set i SV 13/6 VLA profil 6 Brolægningsten efter 13/6 VLA at optagning 7-11 Oversigtfotos af gård S 13/6 VLA 12 Kabelkassse SSØ 13/6 VLA Brunt lag i bund af NØ 14/6 VLA grøft 1 15 Foto af diesel/olietank i grøft 2 NNV 15/6 VLA 10

11 Bilag 4 Kort over København, Indre by. Gården til Vestergade 4-6 er markeret med et kryds. Grøfternes ca. placering i gården, markeret med en rød streg. 11

12 12

13 13

14 14