Notat: Screening for miljøvurdering af fredningsforslag for 6 kolonihaveforeninger i Odense å Ådal

Transkript

1 By- og Kulturforvaltningen Notat: Screening for miljøvurdering af fredningsforslag for 6 kolonihaveforeninger i Odense å Ådal Odense Kommune vurderer jf. nedenstående, at der ikke skal foretages en miljøvurdering af fredningsforslag for 6 kolonihaveforeninger i Odense å Ådal, jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 448 af 10/05/2017). Fredningsforslaget Fredningsforslaget omhandler ensartede bestemmelser for byggeri for de 6 kolonihaveforeninger, der er omfattet af fredningsforslaget. Arealerne er allerede i dag fredet, og fredningsforslaget erstatter disse fredninger. Det bebyggede areal på det enkelte havelod må jf. fredningsforslaget maksimalt udgøre 15 % af haveloddets areal, dog maksimalt 60 m 2. Det maksimale bebyggede areal omfatter et kolonihavehus, overdækket terrasse og skur. Byudvikling Byplan Nørregade Odense C Tlf Byplankontoret@odense.dk DATO 28. august 2018 REF. ANHEN Udover det maksimalt bebyggede areal, kan der på haveloddet opsættes et drivhus (maks. 13 m 2 ), en pavillon eller et ekstra drivhus (maks. 10 m 2 ) og et legehus (maks. 5 m 2 ). I dag er muligheden for byggeri i de 6 kolonihaveforeninger som følger: H/F Svenstrupengen er omfattet af lokalplan, som fastsætter bebyggelsesprocenten til maks. 8 %, H/F Lilletoften er ikke omfattet af en lokalplan eller kontrakt med Odense Havelodselskab. Forbud mod nyt byggeri efter det oprindelige fredningsforslags rejsning i H/F Heltengen er omfattet af lokalplan, der bestemmer at der må opføres ét havehus på maks. 4,5 m højde H/F Søndergaards Haver. Omfanget af byggeri reguleres af kontrakt mellem Odense Kommune og Odense Havelodselskab af november 2017 og udgør 10 % af haveloddets areal, dog maks. 50 m 2. Der må endvidere opføres et drivhus på maks. 10 m 2 Kolonihaveforeningerne H/F Biskorup, H/F Martins Minde er omfattet af lokalplan, som fastsætter bebyggelsesprocenten til maks. 10 % af haveloddets areal. Screening Denne screeningsproces indeholder tre trin; 1. Fastlægger planen rammer for fremtidige anlægstilladelser, der er omfattet af lovens bilag 1 og 2? 2. Kan planen påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt? 3. Fastlægger planen i øvrigt rammer for fremtidige anlægs-tilladelser, der kan vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet? Bilag 4 - Miljøvurdering - screening af fredningsforslag_final 1/24

2 Besvarelsen af disse tre spørgsmål er uddybet i bilaget til dette notat. Odense Kommune har på denne baggrund vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering af planforslaget. Bilag Screening for miljøvurdering Såfremt at der kan svares ja til ét af følgende tre spørgsmål vil der skulle foretages en miljøvurdering af planen i overensstemmelse med Bekendtgørelsen af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 1. Fastlægger fredningsforslaget rammer for fremtidige anlægstilladelser, der er omfattet af lovens bilag 1 og 2? 2. Kan fredningsforslaget påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt? 3. Fastlægger fredningsforslaget i øvrigt rammer for fremtidige anlægs-tilladelser, der kan vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet? Ja Nej Baggrunden for besvarelsen af disse tre spørgsmål findes i nedenstående screening. Punkt 1 Omfattet af bilag 1 og 2 Er fredningsforslaget omfattet af en eller flere af aktiviteterne der er oplistet i bilag 1 og 2, så skal der udarbejdes en miljøvurdering med tilhørende miljørapport. Heri skal det klart fremgå, hvilke punkter, som fredningsforslaget omfatter. Hvilke indvirkninger de medfører og hvilke tiltag til overvågning, der er taget for de forhold som ikke kan forebygges. Omfatter fredningsforslaget en eller flere af aktiviteterne der er oplistet i bilag 1 og 2, men er der kun tale om anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller en plan indeholdende kun mindre ændringer, så skal der kun gennemføres en miljøvurdering hvis fredningsforslaget eller programmet samtidig må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 8, stk. 2. Beskriv væsentlighed efter nedenstående tabel. Bilag 1 Ja Nej 1 Råolieraffinaderier (undtagen virksomheder, der udelukkende fremstiller smøremidler på grundlag af råolie) samt anlæg til forgasning og fortætning af mindst 500 tons kul eller bituminøs skifer om dagen 2 a) Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 300 MW 2/24

3 b) Kernekraftværker og andre kernereaktorer herunder demontering og nedlukning af sådanne kernekraftværker eller reaktorer 4) (bortset fra forskningsanlæg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kw vedvarende termisk ydelse). 3 a) Anlæg til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel. b) Anlæg der er bestemt: i) Til fremstilling eller berigelse af nukleart brændsel ii) Til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel eller radioaktivt affald iii) Til endelig bortskaffelse af bestrålet nukleart brændsel iv) Udelukkende til endelig bortskaffelse af radioaktivt affald. v) Udelukkende til deponering (planlagt til at vare mere end 10 år) af bestrålet nukleart brændsel eller radioaktivt affald på et andet sted end produktionsstedet. 4. a) Integrerede jern- og stålværker til fremstilling af råjern og råstål. b) Anlæg til udvinding af non-ferro råmaterialer af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metalprocesser, kemiske eller elektrolytiske processer. 5. Anlæg til udvinding af asbest såvel som til behandling og forarbejdning af asbest og produkter, der indeholder asbest: for så vidt angår produkter i asbestcement med en årlig produktion på over tons færdige produkter; for så vidt angår friktionspakninger, med en årlig produktion på 50 tons færdige produkter, samt for så vidt angår forbrug heraf på over 200 tons. 6. Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er a) Til fremstilling af organiske grundkemikalier b) Til fremstilling af uorganiske grundkemikalier c) Til fremstilling af phosphat, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (også blandingsgødning) d) Til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmider og biocider e) Til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af kemisk eller biologisk proces f) Til fremstilling af sprængstoffer 7. a) Nyanlæg af jernbaner til fjerntrafik samt lufthavne med start- og landingsbane på mindst m. b) Anlæg af motorveje og motortrafikveje 3/24

4 c) Anlæg af nye veje med mindst fire kørebaner eller udretning og/eller udvidelse af en eksisterende vej med højst to kørebaner med henblik på anlæg af mindst fire kørebaner, hvis en sådan ny vej eller et således udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en ubrudt længe på mindst 10 km. 8. a) Indre vandveje og havne ved indre vandveje, som kan anløbes af fartøjer på over tons. b) Søhandelshavne, anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over tons. 9. Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag I til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald, afsnit D9) eller deponering i jorden som defineret i artikel 3, nr. 2, i det nævnte direktiv. 10. Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag I til direktiv 2008/98/EF afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag. 11. Arbejder i forbindelse med indvind af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. kubikmeter/år. 12. a) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når formålet er at forebygge eventuel vandmangel, og når den overførte vandmængde overstiger 100 mio. m 3 /år. b) I alle andre tilfælde anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når den gennemsnitlige vandmængde i det bækken, hvorfra vandet overføres, over flere år overstiger mio. kubikmeter/år, og den overførte vandmængde overstiger 5% af denne mængde. I begge tilfælde er overførsel af drikkevand via rørledninger ikke omfattet. 13. Anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet på over personækvivalenter som defineret i artikel 2, nr. 6 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand. 14. Udvinding af mere end 500 tons råolie/dag og mere end m 3 naturgas/dag i kommercielt øjemed. 15. Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m 3. 4/24

5 16. Rørledninger med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km: a) Til transport af gas, olie, kemikalier b) Til transport af kuldioidstrømme (CO2) med henblik på geologisk lagring, herunder tilknyttede pumpestationer. 17. Anlæg til intensiv fjerkræavl og svineavl med mere end: a) slagtekyllinger, høner b) slagtesvin (over 30 kg) eller c) 900 søer 18. Industrianlæg til fremstilling af: a) Papirmasse af træ eller andre fibermaterialer b) Papir og pap med en produktionskapacitet på mere end 200 tons per dag. 19. Råstofindvinding fra åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar. 20. Råstofindvinding fra åbne brud med en samlet indvindingsperiode på mere end 10 år med undtagelse af indvinding indenfor de i en endeligt vedtaget råstofplan udpegede graveområder. 21. Anlæg til stærkstrømsluftledninger med en spænding på mindst 220 kv og en længde på over 15 km. 22. Anlæg til oplagring af olieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med en kapacitet på tons eller derover. 23. Lagringslokalitet som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioid. 24. Anlæg til opsamling af CO2-strømme fra anlæg omfattet af dette bilag med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 209/31/EF, eller hvor den samlede opsamling af CO2 årligt ligger på 1,5 megatons eller derover. 25. Anlæg med henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning eller udvinding af skifergas. 26. Råstofindvinding på søterritoriet og kontinentalsoklen i internationale naturbeskyttelsesområder, jf. bekendtgørelse om udpegning af administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 27 Råstofindvinding på søterritoriet og kontinentalsoklen, som årligt eller samlet er større end den hidtil tilladte, i fællesområder, jf. råstoflovens 20, stk. 2, nr. 2, hvor der er en gældende tilladelse til indvinding, som ikke er meddelt på basis af konkrete feltundersøgelser af miljøet. 28. Råstofindvinding på søterritoriet og kontinentalsoklen af mængder over m 3 om året eller m 3 i alt i 5/24

6 andre områder end de i nr. 27 nævnte, hvor der ikke tidligere er tilladt råstofindvinding på basis af konkrete feltundersøgelser af miljøet. 29. Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag. Bilag 2 Ja Nej 1, LANDBRUG, SKOVBRUG OG AKVAKULTUR a) Projekter vedrørende sammenlægninger b) Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsvirksomhed. c) Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter d) Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse. e) Anlæg til intensiv husdyravl (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1). f) Intensivt fiskeopdræt. 2. UDVINDINGSINDUSTRIEN a) Råstofindvinding fra åbne brud samt tørvegravning (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1) b) Minedrift i underjordiske brud. c) Råstofindvinding på havet (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1) d) Dybdeboringer, navnlig: i) Geotermiske boringer ii) Boringer til deponering af nukleart affald iii) Vandforsyningsboringer Boringer til undersøgelse af jordbundens fasthed er ikke omfattet. e) Overfladeanlæg til udvinding af stenkul, råolie, naturgas og malme samt bituminøs skifer. 3. ENERGIINDUSTRIEN a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1) b) Industrianlæg til transport af gas, damp og varm vant; transport af elektricitet gennem luftledninger (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1) c) Transport af elektricitet gennem luftledninger, jordkabler dimensioneret til spændinger over 100 kv, samt tilhørende stationsanlæg, dog undtaget elkabler på søterritoriet (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1). d) Oplagring af naturgas over jorden. 6/24

7 e) Oplagring af brændselsgas i underjordiske beholdere. f) Oplagring af fossilt brændsel over jorden. g) Industriel brikettering af sten- og brunkul. h) Anlæg til oparbejdning og deponering af radioaktivt affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1) i) Anlæg til fremstilling af hydroelektrisk energi. j) Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker), bortset fra enkeltstående vindmøller i landzone med en totalhøjde på op til 25 m (husstandsvindmøller) k) Anlæg til opsamling af CO2 strømme fra anlæg, der ikke er omfattet af bilag 2, med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF. 4. PRODUKTION OG FORARBEJDNING AF METALLER a) Anlæg til produktion af støbejern eller stål (første og anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning. b) Anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af: i) Varmtvalsning ii) Smedning med hamre iii) Anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal c) Smelteanlæg for jernmetaller d) Anlæg til smeltning, inkl. legering, af non-ferro-metaller, undtagen ædelmetaller, herunder genindvindingsprodukter (f.eks. forædling, støbning) e) Anlæg til overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces. f) Fremstilling og samling af motorkøretøjer samt fremstilling af motorer til sådanne. g) Skibsværfter h) Anlæg til fremstilling og reparation af luftfartøjer. i) Fremstilling af jernemateriel. j) Eksplosionsformgivning (dybtrykning). k) Anlæg til kalcinering og udfritning af malm. 5. MINERALINDUSTRIEN a) Koksværker (tørdestillation af kul). b) Anlæg til cementfremstilling. c) Anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1). d) Anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre e) Anlæg til smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineraluldsfibre f) Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj eller porcelæn. 6. DEN KEMISKE INDUSTRI (PROJEKTER, SOM IKKE ER OMFATTET AF BILAG 3) 7/24

8 a) Behandling af mellemprodukter og fremstilling af kemiske produkter. b) Fremstilling af pesticider og farmaceutiske produkter, af maling og lak, af elastomerer og perioider. c) Anlæg til oplagring af olie samt petrokemiske og kemiske produkter. 7. LEVNEDSMIDDELINDUSTRIEN a) Bearbejdning af vegetabilske og animalske fedtstoffer. b) Konservering af animalske og vegetabilske produkter. c) Fremstilling af mejeriprodukter. d) Brygning og maltning e) Sukkervareindustrien. f) Slagterier g) Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter h) Fiskemels- og fiskeolieprodukter. i) Sukkerfabrikker. 8. TEKSTIL-, LÆDER-, TRÆ- OG PAPIRINDUSTRIEN a) Industrianlæg til produktion af papir og pap (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1). b) Anlæg til forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer. c) Anlæg til garvning af huder og skind. d) Anlæg til fremstilling og bearbejdning af cellulose. 9. GUMMIINDUSTRIEN Fremstilling og behandling af produkter på grundlag af elastomerer. 10. INFRASTRUKTURPROJEKTER a) Anlægsarbejder i erhvervsområder til industriformål. b) Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg. c) Anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1). d) Anlæg af flyvepladser (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1). e) Bygning af veje, havne og havneanlæg, herunder fiskerihavne (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1). f) Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag 1, kanalbygning og regulering af vandløb. g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1). h) Sporveje, høj- og undergrundsbaner, svævebaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring. 8/24

9 i) Anlæg af olie- og gasledninger of rørledninger til transport af CO2 strømme med henblik på geologisk lagring (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1). j) Anlæg af vandledninger over større afstande. k) Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg. l) Uddybning og opfyldning på søterritoriet m) Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand, som ikke er omfattet af bilag 1. n) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, som ikke er omfattet af bilag ANDRE PROJEKTER a) Permanente væddeløbs- og prøvekørselsbaner for motorkøretøjer. b) Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1). c) Rensningsanlæg (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1). d) Områder til oplagring af slam fra rensningsanlæg. e) Skrotoplagring, herunder oplagring af biler til ophugning. f) Prøveanlæg for motorer, turbiner eller reaktorer. g) Anlæg til fremstilling af kemofibre. h) Anlæg til indsamling eller destruering af sprængfarlige stoffer. i) Destruktionsanstalter. 12. TURISME OG FRITID a) Skiløjper, skilifter, tovbaner og hermed forbundet anlægsarbejde. b) Lystbådehavne c) Feriebyer og hotelkomplekser uden for byområder og hermed forbundet anlægsarbejde. d) Permanente campingpladser. e) Forlystelsesparker o.l. 13. a) Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag 1 eller nærværende bilag, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag 1). b) Projekter i bilag 1, som udelukkende eller hovedsagelig tjener til udvikling af afprøvning af nye metoder eller produkter, og som ikke anvendes i mere end to år. 9/24

10 Punkt 2 Væsentlig påvirkning af internationalt naturbeskyttelsesområde Kan der svares ja til et af nedenstående spørgsmål skal det vurderes om påvirkningen af det internationale naturbeskyttelsesområde er væsentlig. Denne vurdering sker i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsen og vurderingen skal fremgå af afgørelsen om miljøvurdering jf. Habitatbekendtgørelsens 6 og 7. Endvidere skal det vurderes om påvirkningerne kumulativt medfører en væsentlig påvirkning af det internationale naturbeskyttelsesområde. Er dette tilfældet så vil der skulle udarbejdes en miljøvurdering med tilhørende miljørapport. Ja Nej Er planområdet eller en del heraf omfattet af et internationalt naturbeskyttelsesområde? Kan planområdet indirekte påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde? Er påvirkningen væsentlig? Et fredningsforslag skal jf., naturbeskyttelseslovens 36, stk. 2 og 3 medvirke til at opfylde Danmarks forpligtigelser inden for Natura 2000 området og indeholde en redegørelse for, hvorledes fredningen medvirker hertil. Fredningsområdet berører to internationale naturbeskyttelsesområder, som en del af EU s Natura 2000 netværk. Der er tale om et marginalt sammenfald mellem kolonihaveforeningerne og Natura 2000 områderne, og der er ikke kortlagt naturtyper eller arter fra udpegningsgrundlaget indenfor haveforeningerne. Fredningsområdet berører følgende Natura 2000 områder: Natura 2000 område nr. 110 Odense Fjord Natura 2000 område nr. 114 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å Natura 2000 område nr. 110 Odense Fjord udgøres af habitatområde nr. 94 Odense Fjord og EF Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 Odense Fjord. Natura 2000 område nr. 114 udgøres af EU-habitat område nr. 98 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Udpegningen omfatter åen og nærmere bestemte randarealer. Som følge af at det kun er marginalt overlap mellem fredningsforslaget og Natura 2000 område nr. 110 og nr. 114, er det Odense Kommunes vurdering, at fredningsforslaget ikke påvirker Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag eller målsætninger negativt. Fredningsforslaget skal desuden medvirke til, at miljøforholdene i haveforeningerne forbedres i form af registrering af spildevandsforhold og understøtte muligheden for kloakering. Indsatser i forhold til vandmiljøet varetages af vandplanlægningen (vandplaner), men det er Odense Kommunes vurdering at forbedrede spildevandsordninger i forbindelse med kloakering vil mindske næringsstofpåvirkningen af Natura 2000 område nr. 110 og dermed medvirke til at opfylde Natura 2000 planens målsætning 10/24

11 Punkt 3 Væsentlig indvirkning på miljøet Formålet med nedenstående skema er at give en indledende vurdering af om fredningsforslaget vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet og dermed skal gennemgå en egentlig miljøvurdering med tilhørende udarbejdelse af miljørapport, selvom fredningsforslaget ikke er omfattet af bilag 1 og 2. Dette jf. 8, stk. 2 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Svares der ja på et eller flere af nedenstående spørgsmål skal det vurderes om påvirkningen enkeltvis eller kumulativt medfører en væsentlig indvirkning på miljøet. I så fald vil der skulle udarbejdes en miljøvurdering med tilhørende miljørapport. Er påvirkningen ikke væsentlig skal der redegøres for hvorfor påvirkningen ikke er væsentlig. Ja Nej Ikke relevant BIOLOGISK MANGFOLDIGHED, FAUNA OG FLORA 1 Omfatter fredningsforslaget internationale beskyttelsesinteresser eller grænser det op til sådan et område og kan fredningsforslaget påvirke disse interesser væsentligt? Kommentar Fredningsområdet berører følgende Natura 2000 områder: Natura 2000 område nr. 110 Odense Fjord Natura 2000 område nr. 114 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å Fredningsforslaget berører kun i meget lille grad habitatområde nr. 94 og 98, og der er ikke kortlagt naturtyper eller arter fra Natura 2000 områdernes udpegningsgrundlag indenfor det areal, der omfattes af fredningsforslaget. Som følge af at det kun er marginalt overlap mellem fredningsforslaget og Natura 2000 område nr. 110 og nr. 114, er det Odense Kommunes vurdering, at fredningsforslaget ikke påvirker Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag eller målsætninger negativt. Fredningsforslaget skal desuden medvirke til, at miljøforholdene i haveforeningerne forbedres i 11/24

12 2 Findes der truede dyreog/eller plantearter i planområdet eller grænser det op til sådanne arters levesteder og påvirkes livsbetingelserne væsentligt for plante, og/eller dyrearter, som følge af fredningsforslaget? 3 Planlægges der for nedlæggelse af større skovarealer? 4 Påvirker fredningsforslaget byens grønne struktur og/eller brugen heraf væsentligt? form af registrering af spildevandsforhold og understøtte muligheden for kloakering. Indsatser i forhold til vandmiljøet varetages af vandplanlægningen (vandplaner), men det er Odense Kommunes vurdering at forbedrede spildevandsordninger i forbindelse med kloakering vil mindske næringsstofpåvirkningen af Natura 2000 område nr. 110 og dermed medvirke til at opfylde Natura 2000 planens målsætning Langs Odense Å findes store arealer kortlagt som beskyttet natur i medfør af naturbeskyttelseslovens 3. Der er ikke kortlagt forekomst af beskyttede naturtyper indenfor fredningsforslaget for kolonihaveforeningerne. Fredningsforslaget vurderes ikke at medføre afledte negative konsekvenser på de beskyttede naturtyper i Ådalen i øvrigt. Kolonihaverne betragtes i Odense Kommune som en del af den grønne ressource i byen og et rekreativt tilbud for byens beboere. Haveforeningerne er i den gældende kommuneplan for Odense Kommune ( ) underlagt 6 separate kommuneplanrammer, som alle fastlægger områdernes anvendelse til rekreative områder og med bestemmelse 12/24

13 om, at de er helt eller delvist udlagt til kolonihaver. Fire af kolonihaverne er omfattet af eksisterende lokalplaner. H/F Lilletoften og H/F Søndergaards haver er ikke omfattet af lokalplan. Fredningsforslaget ændrer ikke på anvendelsen af områderne, som kolonihaveforeninger til brug og ophold i sommerperioden. Forslaget muliggør ikke helårsbeboelse. Fredningsforslaget medfører ingen ændringer i adgangen til stisystemer i ådalen. Sideløbende med udarbejdelse af fredningsforslaget, pågår et større oprydningsarbejde i kolonihaverne med henblik på at lovliggøre eksisterende ulovlig bebyggelse og ulovlige spildevandsforhold. JORDBUND 5 Såfremt fredningsforslaget indeholder områder med eksisterende jordforurening. Er dette håndteret i fredningsforslaget, således at en væsentlig påvirkning af miljøet kan undgås? 6 Medfører fredningsforslaget Efterfølgende fredningsforslaget vil Odense Kommune udarbejde lokalplaner for de 6 kolonihavefoeninger, som vil medvirke til at fastholde kolonihaverne som en del af byens grønne struktur. Der er ikke kortlagt forurenede lokaliteter inden for områder omfattet af fredningsforslaget. H/F Heltengen grænser op til et område kortlagt med jordforurening og tilsvarende findes et mindre tilstødende areal ved H/F Martins Minde. Fredningsforslaget omhandler ensartede bestemmelser vedr. 13/24

14 væsentlig risiko for jordforurening i fremtiden? VAND 7 Er planområdet beliggende i et af vandværkernes indvindingsoplande eller inden for 300 meter fra en drikkevandsboring og vil fredningsforslaget medføre en væsentlig risiko for negativ påvirkning på vandindvinding? byggeri indenfor kolonihaveforeningerne, hvilket ikke vurderes at kunne medføre fremtidig jordforurening. H/F Lilletoften er beliggende inden for 300 m beskyttelseszone fra vandværksboringer, der dels er beliggende syd for motorvejen og øst for Dalumvej. De havelodder i H/F Lilletoften, som er beliggende tættest på motorvejen er således omfattet af et boringsnært beskyttelsesområde for vandboringerne syd for motorvejen. Vandboringen øst for Dalumvej betyder på tilsvarende vis, at den sydøstlige del af H/F Lilletoften er omfattet af et boringsnært beskyttelsesområde. I medfør af H/F Lilletoftens vedtægter er det ikke tilladt at anvende pesticider eller andre forurenende kemikalier. Det er Odense Kommunes vurdering, at øgningen af bebyggelsesprocent ikke vil påvirke vandboringerne, da den overordnede arealanvendelse til kolonihaveformål opretholdes. I forbindelse med Odense Kommunes arbejde med udarbejdelse af lokalplaner pågår et større oprydningsarbejde i kolonihaverne med henblik på at lovliggøre ulovlige spildevandsløsninger. Det forventes derfor, at oprydningsarbejdet medvirker til 14/24

15 en positiv påvirkning på vandmiljøet. De kommende lokalplaner vil ligeledes beskrive hvordan regn- og spildevand skal håndteres fremadrettet. 8 Omfatter planområdet arealer med særlige drikkevandsinteresser og vil fredningsforslaget medføre en væsentlig risiko for negativ påvirkning af grundvand/drikkevandsinteresser?. H/F Lilletoften og H/F Svenstrupengen er begge beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det er Odense Kommunes vurdering at øgningen af bebyggelsesprocent ikke vil påvirke vandboringerne, da den overordnede arealanvendelse til kolonihaveformål opretholdes. Kommunalbestyrelsen skal for områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsområder, og som er detaljeret kortlagt, udarbejde en grundvandsbeskyttelsesplan Odense Kommune har således udarbejdet Plan for grundvandsbeskyttelse Odense Syd, der dækker beskyttelsesområdet ved H/F Lilletoften I medfør af H/F Lilletoftens vedtægter er det ikke tilladt at anvende pesticider eller andre forurenende kemikalier. For de øvrige kolonihaveforeninger omfattet af fredningsforslaget, og som er omfattet af lejekontrakt mellem Odense Kommune og Odense Havelodselskab fremgår det af lejekontrakten, at der på den enkelte lod ikke må udledes husspildevand direkte på jorden eller etableres septiktanke eller lignende. 15/24

16 Der må jf. kontrakten etableres én godkendt samletank, som skal være tæt og afløbssystem og tank skal forud for etablering godkendes af myndigheden. Alt husspildevand og herunder afløb fra køkkenvaske skal ledes til samletanken, og må ikke tilsluttes evt. dræn. 9 Vil fredningsforslaget medføre øgede mængde næringssalte og miljøfremmede stoffer, som ledes til vandmiljøet (vandløb og søer) og vil fredningsforslaget på denne baggrund medføre en væsentlig risiko for negativ påvirkning på kvaliteten af overfladevand? Af tillæg til lejekontrakt af 4. juli 2005 fremgår det at: der ikke må installeres nedsivningsanlæg og/eller opvaskevaskemaskiner. Det fremgår endvidere at vandskyllende toilet og husspildevand skal tilledes en samletank. det er forbudt at bruge kemiske bekæmpelsesmidler samt endvidere forbudt at bruge sprøjtemidler eller anvende henholdsvis bruge maling, træimpregneringsmidler, sprøjtemidler m.v. på en sådan måde, at grundvandet udsættes for forurening. Der er ikke registreret dræn inden for kolonihaveforeningerne. For de 5 kolonihaveforeninger, der alle er omfattet af lejekontrakt mellem Odense Kommune og Odense Havelodselskab fremgår det som ovenfor nævnt, at der fastsat regler for håndtering af spildevand og brugen af kemiske stoffer. 16/24

17 I medfør af H/F Lilletoftens vedtægter er det ikke tilladt at anvende pesticider eller andre forurenende kemikalier I et samarbejde mellem Odense Kommune, Odense Havelodselskab og bestyrelser samt medlemmer i kolonihaveforeningerne er de eksisterende spildevandsforhold i de kolonihaveforeninger, der er beliggende på kommunalt ejet jord, blevet kortlagt i Bestyrelserne har registret hvilke vandafledende installationer, der forefindes på de enkelte havelodder, samt hvorledes spildevandet herfra håndteres på registreringstidspunktet. Som opfølgning herpå har Odense Kommune udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen for 24 kolonihaver. 5 kolonihaver planlægges helt eller delvist kloakeret, mens det for de øvrige 19 stilles krav om brug af samletanke. På lignende vis planlægger Odense Kommune at forbedre spildevandsfoholdene for kolonihaver omfattet af fredningsforslaget. Det er vurderet, at det vil være relevant at kloakere H/F Lilletoften, H/F Søndergaards haver, H/F Biskorup og H/F Martins Minde. I de øvrige kolonihaver vil der blive stillet krav om samletanke. LUFT 10 Giver fredningsforslaget anledning til stigende Fredningsforslaget understøtter mulighederne for disse miljømæssige forbedringer. Fredningsforslaget ændrer ikke på anvendelsen af 17/24

18 NO, CO2, SO2 eller partikel-emissioner og er der risiko for, at de vil medføre væsentlige påvirkninger af det omkringliggende miljø? KLIMATISKE FAKTORER 11 Giver fredningsforslaget mulighed for industri eller lignende, som kan medføre en forøget CO2 emission og/eller medfører fredningsforslaget at klimamål fra Odense Kommunes Miljøpolitik ikke vil kunne nås? 12 Er planområdet i risiko for oversvømmelse i forbindelse med stormflod eller ekstrem nedbør og planlægges der for aktiviteter, der vil være uforenelige med disse forhold? kolonihaveforeningerne, som sæsonbetonet ophold i sommerperioden, uden mulighed for helårsbeboelse. Det vurderes derfor ikke, at der i kolonihaverne vil opstå øgede emissioner af væsentlig grad. Fredningsforslaget er ikke en del af de 3 fokusområder eller de 9 udpegede områder, som er omfattet af klimatilpasningsplan for Odense Kommune, der er et tillæg til kommuneplan Fredningsforslaget er således ikke i strid med Odense Kommunes klimatilpasningsplan. Inden for det område, som er omfattet af fredningsforslaget, er der dog kortlagt områder, der kan blive påvirket af henholdsvis stormflod i Odense Fjord og dels oversvømmelse efter ekstremregn. Det drejer sig om: Det nordvestlige del af H/F Martins Minde, som er kortlagt, som et område, der kan påvirkes ved stormflod. Det drejer som ca. 10 havelodder, der kan blive berørt. Tilsvarende kan de 7 havelodder beliggende i H/F Søndergaards Haver helt ned til 18/24

19 Odense Å påvirkes ved stormflod. I samme haveforening er ca. 70 havelodder registreret som udsatte for oversvømmelse ved ekstrem regn. 7 havelodder i H/F Martins Minde kan marginalt blive påvirket af ekstrem regn (100 års hændelse). Størstedelen af H/F Heltengen er kortlagt til at være udsat i forbindelse medekstremregn. Fredningsforslaget ændrer ikke den nuværende arealanvendelse. For H/F Søndergaards haver, hvor flest havelodder er i risiko for oversvømmelse betyder fredningsforslaget kun en mindre udvidelse i omfang af byggeri på det enkelte havelod. Tilsvarende øger fredningsforslaget ikke muligheden for byggeri i H/F Heltengen ud over muligheden for opførelse af drivhus, pavillon og legehus. Det er således reelt kun de berørte havelodder i H/F Martins Minde, hvor der finder en mindre øgning i muligheden for bebyggelse sted på arealer, der kan blive påvirket af stormflod og marginalt af ekstremregn. Da der er tale om kolonihavehuse beregnet til sommerophold og at fredningsforslaget ikke giver anledning til væsentlig forøget bebyggelse vurderes det, at forslaget ikke vil medføre en væsentlig virkning i forhold til 19/24

20 13 Er der en væsentlig risiko for, at fredningsforslaget kan medføre oversvømmelser og/eller opstuvning af spildevand? LANDSKAB 14 Såfremt planområdet eller dele heraf indbefatter landskabsudpegninger eller særlige udsigter jf. kapitel 9 i Kommuneplan Er disse tilpasset landskabets karakter? kolonihaveområdernes risiko for at blive oversvømmet, ej heller øge risikoen for oversvømmelse som følge af fredningsforslaget. - På nær H/F Heltengen er de øvrige 5 kolonihaver udpeget som bynære landskaber i kommuneplanen. - Alle haveforeningerne indgår i udpegningen som større sammenhængende landskab jf. kommuneplanen. - H/F Svenstrupengen er beliggende i et område med særlig landskabelig beskyttelsesinteresse. Jf. kommuneplanramme b må der i sådanne områder kun planlægges for eller gennemføres byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Som følge af at anvendelsen som kolonihaveforeninger fastholdes og for H/F Svenstrupengens vedkommende allerede er tilpasset de landskabelige forhold ved beliggenhed omkranset af et højt bevoksningsbælte, vurderes det ikke at fredningsforslaget vil ændre på landskabet eller oplevelsen heraf. 20/24

21 15 Etableres der større skovarealer som følge af fredningsforslaget og sker dette i områder udlagt som uønsket skovrejsning? 16 Kan fredningsforslaget medføre en væsentlig påvirkning af kulturhistoriske værdier? 17 Vil fredningsforslaget have en negativ indvirkning på planområdets arkitektoniske forhold? * Se Arkitekturstrategi for Odense 18 Vil fredningsforslaget have en negativ indvirkning på den arkæologiske arv.. Fredningsforslaget regulerer omfanget af bebyggelse, mens dens arkitektoniske fremtræden reguleres via lokalplanlægningen. Som følge af at anvendelsen som kolonihaveforeninger fastholdes, og at kolonihaveforeningerne ikke udvides som følge af fredningsforslaget, vurderes de arkæologiske forhold upåvirkede. BEFOLKNINGEN / MATERIELLE GODER 19 Medfører fredningsforslaget en mindskelse af udbudt offentlig transport eller en væsentlig forringelse af forholdene omkring den offentlige transport? 20 Kan fredningsforslaget medføre øget kriminalitet? 21 Kan fredningsforslaget have en væsentlig negativ påvirkning på adgang til uddannelse og arbejde? 22 Kan fredningsforslaget medføre en væsentlig negativ påvirkning af bymiljøet? Kolonihaveforeningerne er en del af Odense Kommunes netværk af grønne områder. H/F Svenstrupengen er beliggende i et område der i kommuneplanen 21/24

22 er kortlagt som et skov- og naturområder, mens de øvrige kolonihaveforeninger omfattet af fredningsforslaget er udpeget som særlige grønne områder. MENNESKERS SUNDHED 23 Planlægges der for følsom anvendelse inden for risiko-, støjog/eller lugtgeneafstanden af eksisterende veje, industri, erhverv, forsvarsanlæg mm? Fredningsforslaget ændrer ikke på forhold, der har betydning for disse udpegninger. Odense Kommune har udarbejdet Støjhandlingsplan Af denne fremgår det, at Miljøstyrelsens vejledning vedr. udendørs støj fra veje indeholder en grænseværdi for kolonihaver på 58 db. Flere af kolonihaveforeningerne er allerede i dag påvirket af vejstøj. Mest omfattende ved H/F Lilletoften, som grundet placering op til motorvej, har støjniveauer fra 63 db og over 78 db tættest på motorvejen (ca. 35 havelodder). Ca. 6 havelodder i den vestlige del af H/F Søndergaards Haver har støjpåvirkning fra Ejbygade op til 68 db og yderligere ca. 20 havelodder har støjpåvirkning fra Ejbygade op til 63 db. I de sydligste dele af H/F Martins Minde og H/F Biskorup er et mindre antal havelodder påvirket af støj op til 63 db. Arealanvendelse ændres ikke som følge af fredningsforslaget i forhold til de omgivende veje, jernbane, bebyggelser m.v. Forslaget ændrer ikke på den periode kolonihaverne kan anvendes, og der vil fortsat ikke være tale om helårsbrug. 22/24

23 Det er derfor Odense Kommunes vurdering, at der ikke som følge af fredningsforslaget sker væsentlige ændringer i antallet af støjpåvirkede bygninger. Selve forslaget ændrer ikke på omfanget af støjpåvirkede havelodder. 24 Medfører fredningsforslaget stigning af den gennemkørende trafik i områder med følsom anvendelse, men er der tiltag i fredningsforslaget, der bevirker, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af områderne med følsom anvendelse? 25 Kan fredningsforslaget påvirke trafiksikkerheden negativt? 26 Kan fredningsforslaget have en negativ indvirkning på udvalget af sunde boliger? Det vurderes derfor, at støjpåvirkningen ikke udgør en væsentlig indvirkning på miljøet, da forslaget ikke ændrer på udbredelsen af støjplagede havelodder. Selve anvendelsen som kolonihaver uden helårsophold ændres ikke som følge af fredningsforslaget, og det vurderes derfor ikke, at fredningsforslaget vil ændre trafikale forhold i væsentlig grad. Selve anvendelsen som kolonihaver uden helårsophold ændres ikke som følge af fredningsforslaget, og det vurderes derfor ikke, at fredningsforslaget vil ændre trafikale forhold i væsentlig grad. Der er tale om havekoloniforeninger uden helårsophold. Forslaget vil formodentlig betyde en gradvis modernisering af bebyggelsen i kolonihaveforeningerne. Kolonihaverne virker i dag og fremadrettet som sæsonboliger med adgang til frisk luft og 23/24

24 27 Kan fredningsforslaget medføre et øget stråleniveau? KUMULATION 28 Er der tale om kumulation i forhold til de eksisterende forhold? mulighed for dyrkning af sunde fødevarer. Fredningsforslaget ændrer ikke den nuværende arealanvendelse som kolonihaveforeninger, og den mindre øgning i muligheden for bebyggelse i nogle af haveforeningerne vurderes ikke at have kumulerede effekter. Er der en væsentlig indvirkning på miljøet? Ja Nej Det vurderes, at planerne ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet som følge af at fredningsforslaget fastholder den eksisterende anvendelse af områderne til kolonihaveformål med henblik på at fastholde kolonihaverne som en del af byens grønne, rekreative ressource og derved undgå negativ påvirkning på miljøet. I forbindelse med ovenstående screening af fredningsforslaget er det konstateret at fredningsforslaget særligt i forhold til nedenstående giver anledning til særlige overvejelser: Pkt 1: Påvirkning af internationale beskyttelsesområder (Natura 2000) Pkt 7: Vandindvindingsområder Pkt 8 Drikkevandsinteresser Pkt 9: Tilledning af stoffer til vandmiljøet Pkt 12: Oversvømmelse Pkt 14: landskabsudpegninger Pkt 23: Følsom anvendelse (støj) Som det fremgår af screeningen ovenfor, er det Odense Kommunes vurdering, at der ikke er tale om væsentlige indvirkning på miljøet for disse forhold vurderet enkeltvis og ej heller som følge af evt. kumulerede effekter. 24/24