AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Risikovurdering af Raps MS8, RF3 og MS8XRF3 (EFSA-GMO-RX-004) til anvendelse i fødevarer og foder Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen fremsendt d. 20. december 2017, bedt Morten Tune Strandberg, Institut for Bioscience, om en vurdering af EFSAs miljørisikovurdering af Raps MS8, RF3 og MS8XRF3 (EFSA-GMO-RX-004) til anvendelse i fødevarer og foder. Opgaven omfatter en vurdering af 1) Risikovurderingen fra EFSA, herunder dennes relevans i en dansk kontekst, og 2) Risikoen for effekter på dansk miljø og natur, som følge af en godkendelse af Raps MS8, RF3 og MS8XRF3 på de angivne betingelser. Nedenfor følger besvarelsen med titlen DCE s vurdering af natur og miljømæssige risici ved import af GM-raps MS8, RF3 og MS8 XRF3 efter forordning 1829/2003. Notatet er udarbejdet af Professor Christian Frølund Damgaard og Seniorforsker Bodil Ehlers, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, og den er faglig kommenteret af Seniorrådgiver Morten Tune Strandberg fra samme institut. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Ulla Sonne Bertelsen Specialkonsulent Dato Direkte tlf.: Mobiltlf.: usb@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Journal DCA vil gerne pointere, at både besvarelsen af opgave 1 (vurdering af risikovurderingen fra EFSA) og 2, alene omfatter natur- og miljømæssige aspekter, og ikke dyrkningsmæssige aspekter. Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser (punkt 1.20 i arbejdsprogrammet til Ydelsesaftale Planteproduktion). Venlig hilsen Ulla Sonne Bertelsen DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk

2 DCE s vurdering af natur og miljømæssige risici ved import af GM-raps MS8, RF3 og MS8xRF3 efter forordning 1829/2003 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. januar 2018 Christian Damgaard & Bodil Ehlers Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugsstyrelsen Antal sider: 13 Faglig kommentering: Morten T. Strandberg Kvalitetssikring, centret: Ulla Sonne Bertelsen, DCA Tel.: dce@au.dk

3 Indhold Bestillingen fra LBST 3 DCE s konklusion 3 DCE s risikovurdering. 4 Referencer 5 Appendix 1 6 2

4 Bestillingen fra LBST DCE bedes foretage en vurdering af EFSA-GMO-RX-004 (Raps MS8, RF3, MS8 XRF3) til anvendelse i fødevarer og foder (forordning nr. 1829/2003): 1) Risikovurderingen fra EFSA (Naegeli et al. 2017), herunder dennes relevans i en dansk kontekst, og 2) Risikoen for effekter på dansk miljø og natur, som følge af en godkendelse af Raps MS8, RF3, MS8 x RF3 på de angivne betingelser. LBST vil gerne have vurderingen senest 31. januar DCE s konklusion 1. DCE er enig med EFSA i at der ikke er fremkommet viden siden denne raps første gang blev risikovurderet, der ændrer konklusionerne fra den tidligere risikovurdering. 2. DCE vurderer at: GM-raps MS8, RF3 og MS8xRF3, som er tolerant over for glufosinat, vil ind i mellem kunne overleve til voksenstadiet, der hvor frø tabes til omgivelserne. Det skal bemærkes at glufosinat er forbudt at anvende Danmark. Tab af frø medfører at der periodisk optræder voksne planter af GM-raps på havnepladser og langs transportveje. Det er DCE s vurdering at glufosinattolerance disse steder ikke vil medføre anderledes effekter på natur og miljø end dem der ville optræde ved tab af tilsvarende frø af konventionel raps. Risikoen for uønskede effekter på natur og miljø forbundet med tab af frø af GM-raps er derfor negligerbar. GM-rapsen vil hybridisere med vilde slægtninge som dermed bliver tolerante over for glufosinat. DCE vurderer, at risikoen for effekter heraf vil være negligerbar, fordi glufosinattolerance ikke er en fordel i naturen, og at effekterne af bekæmpelse som følge af eventuel forekomst af glufosinattolerant ukrudt (fx agerkål) på dyrkningsfladen vil være negligerbare i forhold til de tiltag der alligevel finder sted på dyrkningsfladen. GM-rapsen vil kunne sprede sine gener til dyrket raps. Dette vil medføre at spildfrø fra dyrket raps vil få egenskaber fra GM-rapsen, hvorved der kan forekomme spiring af glufosinattolerant raps på dyrkede marker. Risikoen for natur og miljø vil dog ikke adskille sig fra spiring af anden raps på marker, og vil således være negligerbar. De indsatte gener gør GM-rapsen tolerant over for glufosinat og der er ikke identificeret organismer der er følsomme over for GM-rapsen. Derfor vurderer DCE at risikoen for at forekomst af den herbicidtolerante raps vil medføre effekter på ikke-målorganismer og miljøet i øvrigt er negligerbar. Endelig vurderer DCE at den generelle overvågning af forekomst og uforudsete effekter af GM-rapsen med årlig rapportering er tilstrækkelig. DCE har d. 2. december 2011 risikovurderet den samme GMO for Miljøstyrelsen. Denne risikovurdering er indsat som Appendix 1 bagerst i dette notat. 3

5 DCE s risikovurdering. DCE har vurderet risici for natur og miljø ved import af GM-raps MS8, RF3, MS8 XRF3 til andre formål end dyrkning. Risikovurderingen omfatter: 1. miljø- og naturmæssig risiko forbundet med spredning af den herbicidtolerante raps til naturen 2. miljø- og naturmæssig risiko forbundet med spredning af transgener fra GM-rapsen til vilde slægtninge til raps 3. miljø- og naturmæssig risiko forbundet med spredning af rapsens transgener til dyrket raps 4. miljø- og naturmæssig risiko for effekter på ikke mål-organismer 5. miljø- og naturmæssig risiko for effekter på miljøet i øvrigt 6. miljø- og naturmæssige behov for overvågning i forbindelse med ansøgningen. 1. Der vil i forbindelse med transport og håndtering af GM-rapsen eller partier af andre produkter hvori rapsen optræder som urenheder (Schulze et al. 2015) være stor sandsynlighed for at der sker tab af spiredygtige frø til omgivelserne. Disse frø vil med stor sandsynlighed spire, og afhængig af mængden af herbivorer som snegle og jordlopper, kunne gro til modenhed de steder hvor der sker tab af frø (Schulze et al. 2014; Franzaring et al. 2016). Det vil sige langs veje, i havne og langs jernbaner. Her er der en stor sandsynlighed for at der sker yderligere frøspredning fra voksne rapsplanter. Frøene fra disse planter vil kunne overleve i jorden i flere år. Sandsynligheden for at dette fører til negative effekter på natur og miljø er negligerbar, da GM-rapsen ikke forventes at adskille sig fra konventionel raps med hensyn til effekter på natur og miljø (EFSA 2005). Risikoen for at den etablering der fra tid til anden finder sted vil medføre uønskede effekter på natur og miljø er derfor også negligerbar. 2. Da GM-rapsen i forbindelse med tab af levende frø vil kunne blomstre og dermed vil kunne krydse med vilde slægtninge, vurderer DCE at der over tid er stor sandsynlighed for at importen vil medføre spredning af genet til rapsens vilde slægtninge, eksempelvis agerkål (Jørgensen et al. 1996). Da genet er neutralt i naturen, forventes der ikke andre konsekvenser end at genet kan etableres i vilde planter. Genet vil således med stor sandsynlighed kunne optræde i vilde slægtninge, som følge af hybridisering med GM-rapsen. Da genet forventes at være selektivt neutralt i vilde slægtninge vil sandsynligheden for at det efterfølgende fikseres i bestande af vilde slægtninge dog ikke være større end genfrekvensen efter hybridisering. Da glufosinattolerancen ikke medfører nogen fordel for hybrider uden for marker der behandles med glufosinat, som ikke må anvendes i DK, vurderer DCE at spredning af generne for herbicidtolerance til vilde slægtninge udgør en negligerbar risiko for effekter på natur og miljø. Generne vil dog medføre at agerkål opnår en konkurrencefordel på- og omkring marker, hvor glufosinat anvendes, hvilket dog ikke er relevant for danske forhold. DCE vurderer at risikoen for uønskede effekter som følge af spredning til dyrkningssystemet og dets næromgivelser vil være negligerbare for natur og miljø. 3. GM-rapsen vil med stor sandsynlighed kunne sprede sine gener til dyrket raps. Dette vil medføre at spildfrø fra dyrket raps vil få egenskaber fra GMrapsen, hvorved der kan forekomme spiring af herbicidtolerant hybridraps på dyrkede marker. Risikoen for at dette medføre effekter på natur og miljø 4

6 vil dog ikke adskille sig fra spiring af anden raps på marker, og vil således være negligerbar. 4 & 5. De indsatte gener gør GM-rapsen tolerant over for glufosinat og der ikke er identificeret organismer der er anderledes følsomme over for GM-rapsen end over for konventionel raps (se Appendix 1, Bayer Crop Science 2011a). Derfor vurderer DCE, at risikoen for at eventuel forekomst af den herbicidtolerante raps, vil medføre effekter på ikke-målorganismer og miljøet i øvrigt er negligerbar. 6. DCE vurderer at den generelle overvågning af forekomst og uforudsete effekter af GM-rapsen med årlig rapportering er tilstrækkelig. Referencer Bayer Crop Science (2011a) Request for Authorization of Glufosinate Ammonium-Tolerant Genetically Modified Oilseed Rape MS8, RF3 and MS8xRF3 in accordance with article 5 of Regulation (EC) N 1829/2003. Part II Bayer Crop Science (2011b) Information required by the Cartagena Protocol on biosafety, under the convention on biological diversity. Part III. EFSA Opinion of the Scientific Panel on Genetically Modified Organisms on a request from the Commission related to the application (Reference C/BE/96/01) for the placing on the market of glufosinatetolerant hybrid oilseed rape Ms8 x Rf3, derived from genetically modified parental lines (Ms8, Rf3), for import and processing for feed and industrial uses, under Part C of Directive 2001/18/EC from Bayer CropScience. EFSA Journal 281, 1-23 Franzaring, J., Wedlich, K., Fangmeier, A., Eckert, S., Zipperle, J., KrahJentgens, I., et al. (2016). Exploratory study on the presence of GM oilseed rape near German oil mills. Environ. Sci. Pollut. Res. 23, doi: /s Jørgensen, R. B., Andersen, B., Landbo, L. & Mikkelsen, T. R Spontaneous hybridization between oilseed rape (Brassica napus) and weedy relatives. Acta Hort. 407, Naegeli H, Birch AN, Casacuberta J, De Schrijver A, Gralak MA, Guerche P, Jones H, Manachini B, Mess_ean A, Nielsen EE, Nogu_e F, Robaglia C, Rostoks N, Sweet J, Tebbe C, Visioli F, Wal J-M, Ardizzone M, Devos Y and Paraskevopoulos K, Scientific opinion on the assessment of genetically modified oilseed rape MS8, RF3 and MS89RF3 for renewal of authorisation under regulation (EC) No 1829/2003 (application EFSA-GMO-RX-004). EFSA Journal 2017;15(11):5067, 12 pp. Schulze J, Brodmann P, Oehen C, Bagutti C (2015) Low level impurities in imported wheat are a likely source of feral transgenic oilseed rape (Brassica napus) in Switzerland. Environ Sci Pollut Res 22: Schulze J, Frauenknecht T, Brodmann P, Bagutti C (2014) Unexpected Diversity of Feral Genetically Modified Oilseed Rape (Brassica napus L.) Despite a Cultivation and Import Ban in Switzerland. PLoS ONE 9(12): e

7 6 Appendix 1