AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen: Risikovurdering af EFSA-GMO-NL (majs 4114)

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Risikovurdering af EFSA-GMO-NL (majs 4114) DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Ulla Sonne Bertelsen Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen fremsendt d. 1. maj 2018, bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, om en vurdering af EFSAs miljørisikovurdering af GM majs 4114 (EFSA-GMO-NL ) til anvendelse i fødevarer og foder. Opgaven omfatter en vurdering af 1) risikovurderingen fra EFSA, herunder relevans i en dansk kontekst, og 2) risikoen for effekter på dansk miljø og natur, som følge af en godkendelse af majs 4114 på de angivne betingelser. Nedenfor følger besvarelsen med titlen Natur og miljømæssig risikovurdering af genmodificeret majs EFSA-GMO-NL (majs 4114 fra Pioneer). Notatet er udarbejdet af Seniorrådgiver Morten Tune Strandberg og Seniorforsker Bodil Ehlers, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, og den er faglig kommenteret af Professor Christian Frølund Damgaard fra samme institut. Specialkonsulent Dato Direkte tlf.: Mobiltlf.: usb@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Journal Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser (punkt 1.20 i arbejdsprogrammet til Ydelsesaftale Planteproduktion). Venlig hilsen Ulla Sonne Bertelsen DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk

2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Natur og miljømæssig risikovurdering af genmodificeret majs 4114 fra Pioneer (EFSA-GMO-NL ) Dato: 30. maj 2018 Morten T. Strandberg Bodil Ehlers Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 7 Faglig kommentering: Christian Damgaard Centrets kvalitetssikring Ulla Sonne Bertelsen

3 Indhold Natur og miljømæssig risikovurdering af genmodificeret majs EFSA-GMO-NL (majs 4114 fra Pioneer) til import som levende frø til andre formål end dyrkning 3 Bestillingen 3 DCE s konklusion 3 Baggrund 4 DCE s vurdering af EFSA s risikovurdering og dennes relevans for danske forhold 4 DCE s natur og miljømæssige risikovurdering af majs Risikovurderingen 5 Anvendte kilder 6

4 Natur og miljømæssig risikovurdering af genmodificeret majs EFSA-GMO-NL (majs 4114 fra Pioneer) til import som levende frø til andre formål end dyrkning Bestillingen Der foreligger nu en miljørisikovurdering fra EFSA for den følgende GMO til anvendelse i fødevarer og foder (forordning nr. 1829/2003): EFSA-GMO-NL (maize 4114) LBST anmoder Aarhus Universitet om at foretage en vurdering af: 1) Risikovurderingen fra EFSA, herunder dennes relevans i en dansk kontekst, og 2) Risikoen for effekter på dansk miljø og natur, som følge af en godkendelse af majs 4114 på de angivne betingelser. DCE s konklusion DCE vurderer at EFSA risikovurdering er tilstrækkelig og selv om den dækker EU-forhold bredt, er DCE s vurdering, at den også er relevant for danske forhold. DCE vurderer samlet, at der ved import af levende frø af majs til andre formål end dyrkning over tid vil ske et tab af spiredygtige majsfrø til omgivelserne, men at dette kun i sjældne tilfælde vil føre til spiring. Spiringen vil dog ikke medføre permanent etablering af majsbestande, da majs ikke kan overleve den danske vinter og heller ikke kan klare sig uden dyrkningsmæssige tiltag. Spredningen forventes derfor ikke at medføre effekter på natur og miljø. DCE vurderer endvidere at den foreslåede generelle overvågning med en årlig rapportering dækker behovet for overvågning. DCE har ikke nogen specifikke kommentarer til EFSA. Med hensyn til genspredning til beslægtede arter er dette aktuelt ikke relevant for danske forhold, da den fra Mellemamerika indførte art teosinte ikke vokser i Danmark. Det skal dog bemærkes at ansøgningen ikke har forholdt sig til forekomsten af teosinte i Sydeuropa og konsekvenser af eventuel genspredning til disse. Der kan derfor anlægges den betragtning, at ansøgningen i forhold til forekomsten af slægtninge til majs i Europa ikke er opdateret. Vurderingen er baseret på nedenstående. 3

5 Baggrund Firmaet Pioneer har søgt om markedsføringstilladelse for majs 4114 i EU til anden brug end dyrkning i henhold til EU direktiv 1829/2003 (Pioneer 2014). Majsen er gjort resistent over for sommerfugle og biller, der skader majsen ved henholdsvis at æde af de overjordiske (stængler mv) og underjordiske dele (rødder). I majsen er der indsat gener, der koder for følgende proteiner: Cry1F, giver majsen beskyttelse mod arter af sommerfugle hvis larver æder af majsen deriblandt europæisk majsborer Ostrinia nubilalis. Den europæiske majsborer findes i Danmark, men på grund af klimaet er det sjældent at den kan opbygge en population, der gør den problematisk for majsdyrkning. I den meget varme sæson 2014 var der dog opmærksomhed på dette skadedyr blandt plantekonsulenter. DCE vurderer at fremtidige ændringer af klimaet i en mildere retning formentlig kan ændre på dette (Strandberg et al. 2015). Cry34Ab1 og Cry35Ab1 er to proteiner, som tilsammen giver beskyttelse mod biller af slægten Diabrotica (majsrodorm). Majsrodormen er under udbredelse i Europa, men findes endnu ikke i Danmark. DCE vurderer at majsrodormen inden for en relativt kort årrække vil sprede sig til Danmark, idet der ikke er nogen klimatisk hindring for dette (Strandberg et al. 2015). PAT proteinet som gør planterne tolerante over for ukrudtsmidler der indeholder glufosinat-ammonium som er aktivstoffet i ukrudtsmidlet Basta. Majs 4114 er modificeret ved hjælp af Agrobacterium tumefaciens medieret transformation. DCE s vurdering af EFSA s risikovurdering og dennes relevans for danske forhold EFSA s vurdering (EFSA GMO Panel 2018) omfatter molekylær karakterisering af det indsatte DNA og analyse af de proteiner der bliver udtrykt, herunder, sammenlignende analyser af indholdsstoffer og agronomiske egenskaber. Desuden vurderes det nye proteins toksiske, allergene og ernæringsmæssige egenskaber i forhold til anvendelse i fødevarer og foder. Endelig har EFSA s GMO Panel forholdt sig til den natur og miljømæssige sikkerhed og den overvågningsplan som er opfølgning på markedsføringsansøgningen. Ved gennemgangen af dokumentet har DCE forholdt sig til de dele der omhandler natur og miljømæssig sikkerhed, samt overvågning. Ansøger har ikke vurderet eventuelle effekter af spredning af generne for insektresistens og herbicidresistens (glufosinat-ammonium) til teosinte, som 4

6 kan medføre, at teosinte i Sydeuropa bliver resistent over for majsrodorm Diabrotica virgifera og majshalvmøl Ostrinia nubilalis og herbicider der indeholder glufosinat-ammonium. Dette vil potentielt kunne forøge teosintes spredning og overlevelse i Sydeuropa. EFSA (EFSA GMO Panel 2018) vurderer, at sandsynligheden for sådan spredning er meget lille og at dette ikke får betydning for teosintes forekomst i øvrigt. I forhold til danske forhold er dette dog ikke relevant, da de aktuelle klimatiske forhold i Danmark gør at teosinte ikke kan etablere varige populationer i Danmark. Ydermere er anvendelse af glufosinat-ammonium forbudt, da der er udstedt anvendelsesforbud som følge af bestemmelserne i EU-forordning 1107/2009 (Middeldatabasen) med udløb i 2018 (EU Pesticides Database) EFSA konkluderer at import af majs 4114 er lige så sikker som import af tilsvarende konventionel majs, og at eventuel utilsigtet spredning af frø fra majs 4114 ikke forventes at medføre negative miljøeffekter (EFSA GMO Panel 2018). EFSA bemærker yderligere i relation til overvågningsplanen at ansøger skal forbedre sin litteratursøgning efter de retningslinjer som EFSA anviser. DCE vurderer at EFSA s vurdering (EFSA GMO Panel 2018) er relevant for danske forhold, og har ikke yderligere bemærkninger. DCE s natur og miljømæssige risikovurdering af majs 4114 DCE har vurderet risici for miljøet ved import af den genmodificerede majs 4114 til andre formål end dyrkning. Den miljømæssige risikovurdering omfatter: 1. miljø- og naturmæssig risiko forbundet med spredning af den genmodificerede majs til naturen 2. miljø- og naturmæssig risiko forbundet med spredning af genet til vilde slægtninge til majs 3. miljø- og naturmæssig risiko forbundet med spredning af genet til dyrket majs 4. miljø- og naturmæssig risiko for effekter på ikke mål-organismer 5. miljø- og naturmæssig risiko for effekter på miljøet i øvrigt 6. miljø- og naturmæssige behov for overvågning i forbindelse med ansøgningen. Risikovurderingen 1. Med hensyn til risiko for spredning til naturen adskiller den genmodificerede majs sig ikke væsentligt fra konventionel majs, som ikke kan overleve uden for dyrkningssystemet. Dette skyldes at den væsentligste barriere for spredning er at majsens frø ikke kan overleve uden for dyrkningssystemet, både på grund af frøenes manglende evne til at overleve vinteren, og på grund af at majs har ringe evne til at konkurrere mod andre arter. Sandsynligheden for spredning er altså meget lille (Pascher, 5

7 2016), selv i et fremtidigt varmere klima (van de Wiel et al. 2011) og da konsekvenserne af en eventuel tilfældig spredning ydermere vil være ubetydelige er risikoen forbundet hermed ligeledes uden betydning (Devos et al. 2018). 2. Majsens slægtninge er arter af teosinte som findes naturligt i Mexico og dets nabolande (Fukunaga et al 2005). Teosinte er blevet spredt til Europa (Krämer, 2016), hvor den specielt i Spanien udgør et ukrudtsproblem. Forekomst af teosinte forventes aktuelt ikke i Danmark hvor klimaet aktuelt er for koldt til teosinte. Derfor kan der ikke ske spredning til slægtninge i Danmark. Ansøger (Pioneer 2014)) har ikke forholdt sig til mulige effekter af spredning af generne for insekticidresistens og herbicidtolerance til teosinte i Sydeuropa. EFSA (EFSA GMO Panel 2018) vurderer at sandsynligheden for spredning af generne til teosinte er meget lille og at sådan spredning vurderes derfor ikke at få betydning for teosintes forekomst og spredning. 3. Spredning af genet til dyrket majs kan kun ske ved produktion af frø til udsåning, hvilket ikke sker i Danmark. Da ansøgningen alene gælder import af majs til andre formål end dyrkning er sandsynligheden for genspredning til dyrket majs ubetydelig i Danmark. Det forventes ydermere at kontrollen med importerede frø til udsåning vil hindre eller begrænse forekomsten af GM-frø til udsåning i Danmark til en ubetydelig mængde. Ydermere forventes der ikke negative konsekvenser for natur og miljø ved tilfældig forekomst af gener fra majs-4114 i ikke GM-majs til udsåning. 4. Spredning af pollen og planterester til steder hvor de bliver indtaget af følsomme arter finder altid sted ved dyrkning af majs (Hoffmann et al., 2016), og vil herved kunne være årsag til effekter på ikke-mål organismer. Imidlertid omfatter denne ansøgning ikke dyrkning, hvorfor effekter på ikke-målorganismer vil være ubetydelig, selv ved tilfældig forekomst af transgenet i konventionelt dyrket majs. 5. Da majsen ikke skal dyrkes og kun meget sjældent, og ikke permanent kan etablere sig uden for dyrkede marker (Pascher, 2016), er risikoen for effekter på natur og miljø meget lille. 6. DCE vurderer endvidere at den af ansøger foreslåede generelle overvågning med en årlig rapportering (Pioneer Annex F) dækker behovet for overvågning. Anvendte kilder Devos, Y. Ortiz-Garcia, S. Hokanson, K.E. Raybould, A Teosinte and maize teosinte hybrid plants in Europe Environmental risk assessment and management implications for genetically modified maize. Agriculture, Ecosystems & Environment 259: EFSA Validity statement, EFSA 30.mar

8 EFSA GMO Panel (EFSA Panel on Genetically Modified Organisms), Naegeli H, Birch AN, Casacuberta J, De Schrijver A, Gralak MA, Guerche P, Jones H, Manachini B, Messean A, Nielsen EE, Nogu_e F, Robaglia C, Rostoks N, Sweet J, Tebbe C, Visioli F, Wal J-M, _Alvarez F, Ardizzone M, Paraskevopoulos K, Broll H, Devos Y, Fernandez Dumont A, G_omez Ruiz JA, Lanzoni A, Neri FM, Olaru I and Papadopoulou N, Scientific Opinion on the assessment of genetically modified maize 4114 for food and feed uses, under Regulation (EC) No 1829/2003 (application EFSA-GMO-NL ). EFSA Journal 2018;16(5):5280, 25 pp. EU Pesticides Database: Fukunaga K., Hill, J. Vigouroux Y. Matsuoka Y. Sanchez J.G. Liu K. Buckler E.S. Doebley, J Genetic diversity and population structure of teosinte. Genet 169: Hofmann F, Kruse-Plass M, Kuhn U, Otto M, Schlechtriemen U, Schröder B, Vögel R, Wosniok W Accumulation and variability of maize pollen deposition on leaves of European Lepidoptera host plants and relation to release rates and deposition determined by standardised technical sampling. Environ Sci Eur (2016) 28:14 Krämer, L Teosinte plants in the European environment and its implication formarket authorisation of genetically engineered maize. Legal analysis by Professor Ludwig Krämer, commissioned by Testbiotech, Germany. Middeldatabasen: tid=50585 Pascher, K Spread of volunteer and feral maize plants in Central Europe: recent data from Austria. Environ. Sci. Europe 28, 30 Pioneer 2014: Application for authorization of genetically modified plants and derived food and feed in accordance with regulation (EC) No 1829/ MAIZE (DP-ØØ MAIZE). Part VII Summary. Pioneer Hi-Bred International, Inc. Pioneer Annex F: Environmental Monitoring Plan. Pioneer Overseas Corporation, Inc Maize EFSA-GMO-NL PMEM. Strandberg, M. Ehlers, B. Damgaard, C Præliminær risikovurdering af MON810, MIR604, GA21 og NK603. Notat fra DCE, 20. februar, van de Wiel, C.C.M. van den Brink, L. Bus, C.B. Riemens, M.M. Lotz, L.A.P.Smulders, M.J.M Crop volunteers and climate change - Effects of future climate change on the occurrence of maize, sugar beet and potato volunteers in the Netherlands. COGEM research report