GHB614 X T X GHB 119 (EFSA-GMO-NL )

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Risikovurdering af Bomuld GHB614 X T X GHB 119 (EFSA-GMO-NL ) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen fremsendt d. 30. juli 2018, bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, om at foretage en risikovurdering af Bomuld GHB614 X T X GHB 119 (EFSA-GMO-NL ). Vurderingen skal omfatte: 1) Risikovurderingen fra EFSA, herunder dennes relevans i en dansk kontekst, og 2) Risikoen for effekter på dansk miljø og natur, som følge af en godkendelse af majs Bomuld GHB614 X T X GHB 119 på de angivne betingelser. Nedenfor følger besvarelsen med titlen Natur og miljømæssig risikovurdering af GHB614 x T x GHB119 (EFSA-GMO-NL ) transgen bomuld til import til andre formål end dyrkning. Notatet er udarbejdet af Seniorrådgiver Morten Tune Strandberg og Professor Christian Frølund Damgaard, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, og den er faglig kommenteret af Seniorforsker Bodil Ehlers fra samme institut. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Ulla Sonne Bertelsen Specialkonsulent Dato Direkte tlf.: Mobiltlf.: usb@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Journal Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser (punkt 1.20 i arbejdsprogrammet til Ydelsesaftale Planteproduktion). Venlig hilsen Ulla Sonne Bertelsen DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk

2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Natur og miljømæssig risikovurdering af GHB614 x T x GHB119 (EFSA-GMO- NL ) transgen bomuld til import til andre formål end dyrkning Dato: 31. august 2018 Morten Strandberg & Christian Damgaard Aarhus Universitet (AU), Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugsstyrelsen Antal sider: 7 Faglig kommentering: Bodil Ehlers

3 Indhold Bestillingen fra LBST... 3 Baggrund... 3 Konklusion af den natur- og miljømæssige risikovurdering... 4 Risikovurdering... 4 Risikovurderingen fra EFSA, herunder dennes relevans i en dansk kontekst... 6 Referencer... 6

4 Bestillingen fra LBST Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-NL (Bomuld GHB614 X T X GHB 119) Der foreligger nu en miljørisikovurdering fra EFSA for den følgende GMO til anvendelse i fødevarer og foder (forordning nr. 1829/2003): EFSA-GMO-NL (Bomuld GHB614 X T X GHB 119) AU er blevet bedt om at foretage en vurdering af: 1) Risikovurderingen fra EFSA, herunder dennes relevans i en dansk kontekst, og 2) Risikoen for effekter på dansk miljø og natur, som følge af en godkendelse af Bomuld GHB614 X T X GHB 119 på de angivne betingelser. Baggrund Firmaet Bayer Crop Science har indsendt en anmeldelse til de kompetente myndigheder i Holland (EFSA- GMO-NL ) om markedsføring af en genmodificeret bomuld (Gossypium hirsutum L.) GHB614 x T x GHB 119 under Forordning 1829/2003/EF (Bayer Crop Science (2014, 2015 a,b). Ansøgningen omfatter import af frø til videreforarbejdning til foder og fødevarer, men ikke dyrkning. Bomulden GHB614 x T x GHB119 er blevet genmodificeret til at modstå angreb fra bomuldsmøl og andre sommerfuglearter der optræder som skadedyr på bomuld, samt til tolerance over for glyfosat baserede herbicider, fx. Roundup. Bomulden GHB614 x T x GHB119 er dannet ved traditionel krydsning af de 3 genmodificerede forældresorter og udtrykker disses egenskaber i en plante. GHB614 har fået indsat genet 2mepsps genet, som koder for proteinet 5-enolpyruvylshikimate 3-phosphate synthase (2mEPSPS). Dette protein gør bomulden tolerant over for herbicidet glyfosat. T har fået indsat genet cry1ab som gør at bomulden udtrykker Bacillus thuringiensis subsp. Berliner Cry1Ab proteinet som gør bomulden modstandsdygtig over for larver af bomuldsmøl og andre arter af sommerfuglelarver (Helicoverpa armigera, Heliothis virescens m.fl.) der spiser af bomuldsplanten. GHB119 har fået indsat genet cry2ae der koder for proteinet Cry2Ae protein der gør bomulden modstandsdygtig over for arter af sommerfugle (Helicoverpa zea, Heliothis virescens og noctuide møl som fx Spodoptera frugiperda) hvis larver optræder som skadedyr på bomuld. Bomuld Der findes ca. 39 arter af bomuld på verdensplan. De er knyttet til jordens varmere områder, fra varmt tempereret til tropisk klima. Ingen af disse findes vildtvoksende i Europa. Fire af dem er blevet kultiveret, men i dag er det mexicansk bomuld (Gossypium hirsutum L.) der er den altdominerende dyrkede art. Udnyttelsen af denne art har fundet sted i mere end 5000 år. Mexicansk bomuld er oprindelig en flerårig busk. De kultiverede former af mexicansk bomuld dyrkes som enårige ved årlig såning. Hos de dyrkede

5 former kan spildfrø i jorden under fugtige forhold normalt ikke overleve til næste sæson (Thompson et al., 1997). Planten er overvejende selvbestøvende. Pollenet er relativt tungt og klæbrigt, og pollenspredning og krydsbestøvning sker derfor med insekter og ikke med vinden (Jenkins, 1993). Bomuld har ingen vilde slægtninge som den kan danne hybrider med i dyrkningsområderne i Nordamerika eller Europa (Madsen & Lyck, 1991). Spredningen af gener via pollen kan derfor kun foregå mellem de dyrkede bomuldsplanter. Dyrkningen af bomuld kræver store mængder af kunstgødning, kunstvanding og pesticider, særligt insekticider, men også fungicider og herbicider idet der findes en række af skadedyr der uden bekæmpelse ville reducere udbyttet betydeligt. I EU er Grækenland med ton og Spanien med ton de vigtigste lande med bomuldsdyrkning (EU cotton). Herbicider anvendes både før og efter spiring, samt til nedvisning af bomuldsplanten. Konklusion af den natur- og miljømæssige risikovurdering AU vurderer samlet, at der ved import af levende frø af den gensplejsede bomuld GHB614 x T x GHB119 til andre formål end dyrkning er en udetydelig risiko for forekomst af uønskede effekter på natur og miljø, som kan relateres til importen. AU vurderer, at den generelle overvågning med en årlig rapport og umiddelbar rapportering af uforudsete uønskede effekter dækker behovet for overvågning. Importen til foder og fødevarer i sig selv forventes ikke at medføre effekter på natur og miljø, der kan relateres til at der er tale om import af GM-afgrøder. Ovenstående vurdering er i god overensstemmelse med EFSA s vurdering og AU har derfor ikke nogen specifikke kommentarer til EFSA. Konklusionen er begrundet i følgende risikovurdering: Risikovurdering Den natur- og miljømæssige risikovurdering omfatter direkte, indirekte, umiddelbare og forsinkede virkninger af import af levende frø af den gensplejsede bomuld GHB614 x T x GHB119 til andre formål end dyrkning. 1. miljø- og naturmæssig risiko forbundet med spredning af GHB614 x T x GHB119-bomulden til naturen 2. miljø- og naturmæssig risiko forbundet med spredning af transgener fra GHB614 x T x GHB119-bomulden til vilde slægtninge til bomuld

6 3. miljø- og naturmæssig risiko forbundet med spredning af transgener til dyrket bomuld 4. miljø- og naturmæssig risiko forbundet med spredning af transgener fra GHB614 x T x GHB119-bomulden til andre arter af planter 5. miljø- og naturmæssig risiko for effekter på ikke mål-organismer 6. miljø- og naturmæssig risiko for effekter på miljøet i øvrigt 7. miljø- og naturmæssige behov for overvågning i forbindelse med ansøgningen. 1. Med hensyn til risiko for spredning til naturen adskiller den genmodificerede bomuld sig ikke væsentligt fra anden bomuld, som ikke kan overleve under danske forhold. 2. Der findes hverken vilde eller forvildede slægtninge til bomuld i Danmark og spredning til sådanne kan derfor ikke forekomme. 3. Spredning af transgener til dyrket bomuld kan ikke ske under danske forhold, da bomuld ikke kan dyrkes under danske forhold. 4. Der er en ubetydelig sandsynlighed for spredning af gener fra GHB614 x T x GHB119 til andre arter ved horisontal genoverførsel. Dette skyldes at horisontal genoverførsel er en sjælden hændelse, at tab af frø fra import til foder og fødevarer er en sjælden hændelse og at overlevelsen af bomuldsfrø under danske forhold vil være kortvarig. Eventuelle miljømæssige effekter af en sjælden horisontal genoverførsel fra bomulden til en anden planteart vurderes at være meget små. Samlet vurderes den miljømæssige risiko forbundet med horisontal genoverførsel til andre arter som følge af import af GHB614 x T x GHB119 bomulden at være ubetydelig. 5. Da GHB614 x T x GHB119-bomulden ikke skal dyrkes og ikke kan etablere sig under danske forhold som følge af tilfældig spredning er risikoen for effekter på ikke mål-organismer ubetydelig. 6. Da ansøgningen ikke omfatter dyrkning og eftersom bomulden ikke kan etablere sig under danske klimatiske forhold er risikoen for effekter på natur og miljø forsvindende lille. Importen i sig selv adskiller sig ikke fra import af lignende ikke GM-afgrøder og importen har derfor ikke effekter på natur og miljø som adskiller sig fra anden import af bomuld. 7. AU vurderer endvidere at den foreslåede generelle overvågning med umiddelbar indrapportering til EU kommissionen af observerede uønskede effekter, samt en årlig rapportering af overvågningsaktivitetens resultater dækker behovet for overvågning (Bayer Crop Science 2015b).

7 Risikovurderingen fra EFSA, herunder dennes relevans i en dansk kontekst EFSA (2018) og EFSA GMO Panel (2018) vurderer på baggrund af deres miljømæssige risikovurdering at import af den transgene bomuld GHB614 x T x GHB 119 til andre formål end dyrkning, dvs. foder og fødevarer er lige så sikker som tilsvarende import af ikke transgen bomuld. EFSA GMO Panel (2018) vurderer ligeledes at den skitserede miljømæssige overvågningsplan med årlig rapportering af uforudsete effekter er i god overensstemmelse med ansøgningens formål. AU er enig i EFSA s vurdering både hvad angår natur og miljømæssige effekter og generel overvågning. Referencer Bayer Crop Science (2014): Part VII - Summary Request for Authorization of genetically modified insect resistant and herbicide tolerant cotton GHB614 x T x GHB119 for food and feed uses, and import and processing, in accordance with articles 5 and 17 of Regulation (EC) N 1829/2003. EFSA-GMO-NL pp. Bayer Crop Science LP (2015a): Part III Cartagena Protocol Request for Authorization of genetically modified insect resistant and herbicide tolerant cotton GHB614 x T x GHB119 for food and feed usesand import and processing, in accordance with articles 5 and 17 of Regulation (EC) N 1829/2003 EFSA- GMO-NL pp. Bayer CropScience LP (2015b): Part II PMEM Plan Request for Authorization of genetically modified insect resistant and herbicide tolerant cotton GHB614 x T x GHB119 for food and feed uses, and import and processing, in accordance with articles 5 and 17 of Regulation (EC) N 1829/2003 (EFSA-GMO-NL ) 7 pp. EFSA (2018): Overall opinion of the European Food Safety Authority on genetically modified cotton GHB614 x T x GHB119 for food and feed uses, import and processing under Regulation (EC) No 1829/2003 (application EFSA-GMO-NL ). EFSA supporting publication 2018:EN pp. EFSA GMO Panel (2018): Naegeli H, Birch AN, Casacuberta J, De Schrijver A, Gralak MA, Guerche P, Jones H, Manachini B, Messéan A, Nielsen EE, Nogué F, Robaglia C, Rostoks N, Sweet J, Tebbe C, Visioli F, Wal J-M, Ardizzone M, Fernandez-Dumont A, Gennaro A, Gómez Ruiz J_A, Lanzoni A, Neri FM, Papadopoulou N & Paraskevopoulos K. Scientific Opinion on the assessment of genetically modified cotton GHB614 x T x GHB119 for food and feed uses, import and processing under Regulation (EC) No 1829/2003 (application EFSA-GMO-NL ). EFSA Journal 2018;16(7):5349, 32 pp.

8 EU cotton. EUs official website on agriculture and rural development, market sectors, cotton: Jenkins, J.N. (1993): Cotton. In: Traditional crop breeding practices: an historical review to serve as a baseline for assessing the role of modern biotechnology (ed OECD), pp OECD, Paris. Madsen, H.E.S., Lyck, G. (1991): Introducerede planter - Forvildede og adventive arter. Inst. for Økologisk Botanik, Skov- og Naturstyrelsen, København. Thompson, K., Bakker, J.P., Bekker, R.M. (1997): The soil seed banks of North West Europe: methodology, density and longevity. Cambridge University Press, Cambridge.