(EFSA-GMO-DE )

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen: Risikovurdering af Majs Bt11xMIR162x1507xGA21 (EFSA-GMO-DE ) til anvendelse i fødevarer og foder Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen fremsendt d. 12. juni 2018, bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, om en vurdering af EFSAs miljørisikovurdering af GM majsen Majs Bt11xMIR162x1507xGA21 (EFSA-GMO-DE ) til anvendelse i fødevarer og foder på baggrund af en tidligere vurdering fra Nedenfor følger besvarelsen med titlen AU-BIOS s natur og miljømæssige risikovurdering af genmodificeret majs-krydsning: BT11 x MIR162 x 1507 x GA21 der er herbicidtolerant og insektresistent. Notatet er udarbejdet af Seniorrådgiver Morten Tune Strandberg og Professor Christian Frølund Damgaard, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, og den er fagligt kommenteret af Seniorforsker Bodil Ehlers fra samme institut. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Klaus Horsted Specialkonsulent Dato Direkte tlf.: Mobiltlf.: klaus.horsted@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Journal Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser (punkt 1.20 i arbejdsprogrammet til Ydelsesaftale Planteproduktion). Venlig hilsen Klaus Horsted DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk

2 AU-BIOS s natur og miljømæssige risikovurdering af genmodificeret majs-krydsning: BT11 x MIR162 x 1507 x GA21 der er herbicidtolerant og insektresistent Notat fra AU-BIOS Dato: 8. august, 2018 Morten Strandberg Christian Damgaard Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Silkeborg Rekvirent: Landbrugsstyrelsen Antal sider: 7 Faglig kommentering: Bodil Ehlers Kvalitetssikring, DCA: Klaus Horsted Tlf.: mts@bios.au.dk

3 Indhold Bestillingen 3 Baggrund 3 AU-BIOS s konklusion 4 Risikoen for effekter på dansk miljø og natur 4 Vurdering af EFSA s overall scientific opinion 6 Referencer 6 2

4 Bestillingen TITEL: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-DE (Majs Bt11xMIR162x1507xGA21) KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN: Der foreligger nu en miljørisikovurdering fra EFSA for Majs Bt11xMIR162x1507xGA21 (EFSA-GMO-DE ) til anvendelse i fødevarer og foder (forordning nr. 1829/2003). Aarhus Universitet har i 2012 foretaget en risikovurdering af Majs Bt11xMIR162x1507xGA21 (se vedhæftede). Aarhus Universitet bedes opdatere denne med evt. ny viden jf. EFSA's miljørisikovurdering. DATO FOR BESTILLING: ØNSKET FRIST FOR BESTILLINGEN: BESTILT AF - KONTAKTPERSON: Naja Steen Andersen, Landbrugsstyrelsen, naan@lbst.dk, Baggrund Firmaet Syngenta Crop Protection AG har indsendt en anmeldelse til de kompetente myndigheder i Tyskland om markedsføring af en genmodificeret majs (Zea mays L. Merrill) der er en krydsning af de fire GM-majs Bt11, MIR162, 1507 og GA21, under Forordningen 1829/2003/EF, der inkluderer at bestemmelserne i Direktivet 2001/18/EF overholdes (Syngenta 2012). Ansøgningen omfatter import og videreforarbejdning af frø til foder og fødevarer, men ikke import af frø til dyrkning. Ansøgningen omfatter også 3 subkombinationer af de indsatte gener. Materialet vil blive importeret som levende frø. Den anmeldte majs, en krydsning mellem fire genmodificerede majslinier (Bt11, MIR162, 1507 og GA21) der er blevet genmodificeret til tolerance overfor henholdsvis herbiciderne glufosinat-ammonium og glyfosat og/eller angreb af sommerfuglearter såsom majsboreren (Ostrinia nubilalis), Sesamia nonagrioides, Heliotis (Helicoverpa) zea, Agrotis ipsilon m.fl. (Tabel 1). Tabel 1. Overblik over den genetiske modifikation af majslinien Bt11, MIR162, 1507 og GA21. Indsat gen Genets oprindelse Produkt Funktion cry1ab vip3aa20 cry1fa2 pat Bacillus thuringiensis subsp. kurstaki Bacillus thuringiensis strain AB88 Cry1Ab delta-endotoxin vegetativt insecticid protein (vip3aa variant) Resistens over for skadelige sommerfugle (Lepidoptera) Resistens over for skadelige sommerfugle (Lepidoptera) synthetisk form af cry1f modificeret Cry1F protein Resistens over for skadelige genet fra Bacillus thuringiensis sommerfugle (Lepi- var. aizawai doptera) Streptomyces viridochromogenes phosphinothricin N- acetyltransferase (PAT) enzym mepsps Zea mays (majs) modificeret 5-enolpyruvylshikimat-3-phosphat synthase (EPSPS) enzyme pmi Escherichia coli Phosphomannose Isomerase (PMI) enzyme Herbicidtolerance ved at eliminere virkningen af herbicidet glufosinat Tolerance over for herbicidet glyfosat metaboliserer mannose til brug for selektion af transformede planter 3

5 Landbrugsstyrelsen har anmodet Aarhus Universitet om at foretage en opdatering af en tidligere risikovurdering af same majs (Kjellsson et al 2012) set i lyset af EFSA s opdaterede risikovurdering af denne majs (EFSA GMO Panel 2018) AU-BIOS har derfor foretaget en ny vurdering af risici for natur og miljø ved import af majsen til andre formål end dyrkning. Risikovurderingen omfatter: 1. risiko for spredning af den genmodificerede majs i naturen 2. risiko for spredning af transgenerne til slægtninge i Europa 3. risiko for miljø og natur i forbindelse spredning af transgenerne til dyrket majs 4. risiko for effekter på naturen 5. risiko for effekter på miljøet i øvrigt 6. behov for overvågning i forbindelse med ansøgningen. AU-BIOS s konklusion AU-BIOS vurderer samlet at der ved import af levende frø af majsen til andre formål end dyrkning over tid vil ske et tab af spiredygtige majsfrø til omgivelserne. Tabet af frø vil medføre en lille sandsynlighed for overførsel af gener fra Bt11xMIR162x1507xGA21 til teosinte i Sydeuropa. Spredningen vil med stor sandsynlighed ikke medføre effekter på dansk natur og miljø. DCE vurderer endvidere at den generelle overvågning med årlig rapportering dækker behovet for overvågning. Konklusionen er baseret på nedenstående risikovurdering. Risikoen for effekter på dansk miljø og natur 1. Med hensyn til risiko for spredning til naturen adskiller den genmodificerede majs sig ikke væsentligt fra konventionel majs, som ikke kan overleve uden for dyrkningssystemet. Dette skyldes at den væsentligste barriere for spredning er at majsens frø ikke kan overleve uden for dyrkningssystemet, først og fremmest på grund af frøenes manglende evne til at overleve vinteren, men også på grund af ringe evne til at konkurrere mod andre arter (OECD 2006). Majs er under milde vintre uden frost i jorden i stand til at etablere sig i efterfølgende afgrøder, hvor den dog ikke kan danne permanente bestande af ukrudtsmajs (Pascher 2016). De indsatte egenskaber der gør majsen resistent over for sommerfugle der er skadedyr på majs og tolerant over for herbiciderne glyfosat og glufosinat forventes ikke at ændre på dette. Sandsynligheden for spredning er altså meget lille, og da konsekvenserne af en eventuel tilfældig spredning ydermere vil være ubetydelige er risikoen forbundet hermed negligerbare. 4

6 2. Sandsynligheden for spredning til slægtninge til majs i Danmark er aktuelt negligerbar, fordi der aktuelt ikke er fundet sådanne slægtninge. Majsens slægtning Teosinte er dog i de senere år blevet spredt til Europa (Krämer, 2016) fra dens naturlige udbredelsesområde Mellemamerika (Fukunaga et al. 2005) hvor den specielt i Spanien udgør et ukrudtsproblem. Spiring af overvintrede frø af majs i efterfølgende afgrøder i Østrig (Pascher 2016) indikerer at teosinte og teosinte x majs hybrider eventuelt også vil kunne overleve mildere danske vintre. Det vurderes dog foreløbig at risikoen for at teosinte, den invasive slægtning til majs (Martinez et al. 2018), etablerer sig permanent i Danmark er negligerbar under de nuværende klimatiske forhold. I Sydeuropa hvor teosinte optræder som invasivt ukrudt er der mulighed for at tilfældige tab af frø af Majs Bt11xMIR162x1507xGA21 fører til etablering af denne majs og efterfølgende hybridisering med teosinte. Sandsynligheden for at sådan hybridisering sker vurderer AU-BIOS som lille til meget lille, og den deraf følgende effekt for natur og miljø vurderer AU-BIOS som lille til meget lille. Risikoen for natur og miljø vurderes derfor som meget lille til negligerbar. 3. Spredning af genet til dyrket majs kan kun ske ved produktion af frø til såning. Dette foregår ikke i Danmark. Da ansøgningen alene gælder import af majs til andre formål end dyrkning er sandsynligheden for genspredning til dyrket majs ubetydelig i Danmark. Det forventes ydermere at kontrollen med importerede frø til udsåning vil hindre eller begrænse forekomsten af GM-frø til udsåning i Danmark til en ubetydelig mængde. Ydermere forventes der ikke negative konsekvenser for natur og miljø ved tilfældig forekomst af gener fra Bt11 x MIR162 x 1507 x GA21 i ikke GMmajs til udsåning. 4. Spredning af pollen og planterester til steder hvor de bliver indtaget af følsomme arter finder altid sted ved dyrkning af majs, og vil herved kunne være årsag til effekter på ikke-mål organismer (Tank et al 2010). Imidlertid omfatter denne ansøgning ikke dyrkning, hvorfor effekter på ikke-målorganismer vil være ubetydelig, selv ved tilfældig forekomst af transgenet i konventionelt dyrket majs. Spredning af generne for sommerfugle-resistens og glufosinat og glyfosat-tolerance, samt evnen til at metabolisere mannose til ikke slægtninge til majs ved horisontal gentransfer vurderes som en teoretisk mulig sjælden hændelse. AU-BIOS forventer ingen eller negliberbare effekter på natur og miljø som følge af sådanne hændelser. 5. Da majsen ikke skal dyrkes og reelt ikke kan etablere sig uden for dyrkede marker er risikoen for effekter på natur og miljø forsvindende. 6. DCE vurderer endvidere at den foreslåede generelle overvågning med umiddelbar indrapportering til EU kommissionen af observerede uønskede effekter, samt en årlig rapportering af overvågningsaktivitetens resultater dækker behovet for overvågning I materialet til sagen indgår, ud over det citerede, rapporter om mærkning, referencemateriale og detektionsmetoder. Disse er ikke direkte relevante for risikovurderingen af effekter på natur og miljø, og er derfor ikke afspejlet i referencelisten nedenfor. 5

7 Vurdering af EFSA s overall scientific opinion AU-BIOS har læst EFSA s videnskabelige vurdering af den fire-stakkede genetisk modificerede majs Bt11 x MIR162 x 1507 x GA21 (EFSA GMO Panel 2018) og har følgende kommentarer: EFSA s vurdering (EFSA GMO Panel 2018) omfatter molekylær karakterisering af det indsatte DNA og analyse af det protein der bliver udtrykt i den sammensatte GMO Bt11 x MIR162 x 1507 x GA21 og tre subkombinationer, herunder, sammenlignende analyser af indholdsstoffer og agronomiske egenskaber. Desuden vurderes det nye proteins toksiske, allergene og ernæringsmæssige egenskaber i forhold til dets anvendelse i føde og fodervarer. Vedrørende den natur- og miljømæssige sikkerhed vurderer EFSA s at import af Majs Bt11 x MIR162 x 1507 x GA21 ikke afviger fra import af konventionel majs til andre formål end dyrkning. EFSA forventer ikke at eventuel utilsigtet spredning af frø fra denne majs, samt genspredning til teosinte vil medføre negative miljøeffekter. Samlet vurderer AU-BIOS at EFSA s vurdering (EFSA GMO Panel 2018) er relevant for danske forhold. Da teosinte aktuelt ikke findes i Danmark er en eventuel ændring af teosintes egenskaber som følge af genspredning fra GM-majsen for nærværende uden betydning for dansk natur og miljø. Referencer Devos Y, Ortiz-Garcia S, Hokanson KE, Raybould A, Teosinte and maize x teosinte hybrid plants in Europe Environmental risk assessment and management implications for genetically modified maize. Agriculture, Ecosystems and Environment, 259: EFSA GMO Panel (2018), Naegeli H, Birch AN, Casacuberta J, De Schrijver A, Gralak MA, Guerche P, Jones H, Manachini B, Messéan A, Nielsen EE, Nogué F, Robaglia C, Rostoks N, Sweet J, Tebbe C, Visioli F, Ardizzone M, Federici S, Fernandez Dumont A, Gennaro A, Gómez Ruiz J_A, Lanzoni A, Neri FM, Papadopoulou N & Paraskevopoulos K, Scientific Opinion on the assessment of genetically modified maize Bt11 x MIR162 x 1507 x GA21 and three subcombinations independently of their origin, for food and feed uses under Regulation (EC) No 1829/2003 (application EFSA-GMO-DE ). EFSA Journal:16(7):5309, 35 pp. Fukunaga K., Hill, J. Vigouroux Y. Matsuoka Y. Sanchez J.G. Liu K. Buckler E.S. Doebley, J Genetic diversity and population structure of teosinte. Genet 169: Krämer, L Teosinte plants in the European environment and its implication for market authorisation of genetically engineered maize. Legal analysis by Professor Ludwig Krämer, commissioned by Testbiotech, Germany. Martínez, Y., Cirujedab, A., Gómezc, M.I., Maríb, A.I., Pardob, G. (2018). Bioeconomic model for optimal control of the invasive weed Zea mays subspp. (teosinte) in Spain. Agricultural Systems 165: OECD 2006: Safety Assessment of Transgenic Organisms, Volume 1. OECD Consensus Documents section 3 p sider. 6

8 Pascher, K Spread of volunteer and feral maize plants in Central Europe: recent data from Austria. Environ. Sci. Europe 28: 30. Syngenta (2012) Application for authorization of stacked Bt11 x MIR162 x 1507 x GA21 maize in the European Union under Regulation (EC) No 1829/2003. Part II, Summary. 13 pp. Syngenta (2016) Annex F - Post-market environmental monitoring (maize Bt11 x MIR162 x 1507 x GA21) Tank, J. L. Rosi-Marshall, E. J. Griffiths, N. A. Entrekin S. A. Stephen. M. L A review of allochthonous organic matter dynamics and metabolism in streams. Journal of the North American Benthological Society 29: