Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering N09 er et akut sengeafsnit, der modtager dels almen neurologiske patienter og dels apopleksipatienter efter det akutte stadie til vurdering af genoptræning. N09 er en del af neurologisk afdeling på med nedenstående opdeling: På findes:» Neurologisk afsnit N09 (akut neurologisk modtagerafsnit)» Neurofysiologisk afsnit» Neurologisk ambulatorium» Neuropsykologisk funktion» Akutklinikken for Neurologiske sygdomme/tci klinik» Det tværfaglige udgående apoteam På Regionshospitalet Skive findes:» Hukommelsesklinik» Neurorehabiliteringsafsnit» Neuropsykologisk funktion Derudover er Vestdansk Center for Rygmarvsskade også en del af Neurologisk Afdeling, og er selvstændigt beliggende ned til Søndersø. Den daglige sygeplejefaglige ledelse på N09 varetages af en afdelingssygeplejerske. Neurologisk afdeling er en af landets bredeste specialisere og leverer sammenhængende sundhedsydelser indenfor forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje, palliation og rehabilitering af patienter med neurologiske sygdomme. Afdelingen har: hovedfunktion indenfor forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje, palliation og neurorehabilitering inden for multipel sklerose, neuromuskulære sygdomme, parkinsonisme, demens, epilepsi, hovedpine, neurogene smertetilstande, infektioner i nervesystemet, neurologiske tumorer, ukompliceret søvnapnø samt neurovaskulære sygdomme med udredning af TCI-patienter. regionsfunktion indenfor amyotrofisk lateral sklerose, svære demenstilstande, patenter med kombineret udviklingshæmning og epilepsi, søvnsygdomme, identifikation af patienter/familier med arvelige neurologiske sygdomme, hovedpinesygdomme, neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade og klinisk neurofysiologi. højt specialiseret funktion indenfor behandling, pleje og rehabilitering af patienter med rygmarvsskade. Neurologisk afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastlagt af hospitalsledelsen. Se s hjemmeside, under afdelinger, neurologisk afdeling og N09. Side 1 af 11

2 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Pleje- og behandlerteamet på neurologisk afsnit N09 består af læger, sygeplejersker, socialog sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropsykolog, socialrådgiver, talepædagoger, sekretærer, portør samt sygeplejestuderende og elever. Der er desuden mulighed for at snakke med hospitalspræst og diætist. Vi tilstræber, at det hovedsageligt er det samme personale, der er tilknyttet den enkelte patient. Hver patient får tildelt kontaktpersoner; en læge og en sygeplejerske. Denne kontaktperson er ansvarlig for patientens indlæggelsesforløb. Derudover vil der være en daglig kontaktperson, en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent, der er den ansvarlige for forløbet den enkelte dag. Der er et tæt samarbejde med neurologisk ambulatorium, rehabiliteringsafsnittende samt neurologisk afdeling i Århus og Holstebro. Derudover er der et tæt samarbejde med primær sektoren, Hammel Neurocenter, Vestdansk Center for Rygmarvsskadede, neurokirurgisk afdeling og onkologerne i Ålborg og Århus, samt med det palliative team på Regionshospitalet Viborg og hospice Flere faste personale har en nøglefunktion indenfor et bestemt fokusområde, og har ansvaret for formidling og at være ajourført med det givne speciale. Derudover findes der to specialeansvarlige sygeplejerske på afdelingen, 3 kliniske vejledere og 1 praktikvejleder. N09 er et uddannelsessted for både sygeplejestuderende, social- og sundheds elever, fysioterapeut studerende, ergoterapeut studerende og medicinstuderende, så hele personalegruppen har stor funktion i formidling, planlægning og evaluering af de uddannelsessøgende. Patientkategorier/borgerkategorier Patienter der modtages i afdelingen har lidelser i centralnervesystemet, som kan være: Blodpropper eller karbristninger i hjernen i det sub-akutte forløb(apoplexia-cerebri) Blodpropper eller karbristninger i rygmarven Svulster i hjerne og rygmarv Hjernehindeblødninger Epilepsi Betændelse i hjerne og rygmarv Komplicerede cerebrale følger efter ulykker Funktionelle lidelser (sygdomme uden fysisk forklaring) Parkinson myastenia gravis dissemineret sclerose polyradikulitis amytrofisk lateralsclerose (ALS) migræne og hovedpine Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Afsnittet er præget af et stort patientflow med mange forskellige patientkategorier og Side 2 af 11

3 patientforløb. Der tages udgangspunkt i patientens kontekst, og tilstræbes samarbejde og medinddragelse af de pårørende, således at patienten er i centrum. De centrale kliniske problemstillinger i afsnittet retter sig mod: Grundlæggende kliniske problemstillinger: Skabe optimale forhold for patientens fysiske behov med hensyn til personlig hygiejne, respiration, cirkulation, ernæring, udskillelse, legemstemperatur, søvn og hvile. Identificere sygeplejebehov ved dataindsamling og opstille mål og udføre relevante sygeplejehandlinger i forhold til de fysiske behov ved patienter, som f.eks.: Sygepleje til ernæringstruede patienter og patienter med dysfagi (synkeproblemer) Sygepleje til patienter med inkontinens og urinretention Sygepleje til patienter med obstipation Sygepleje til patienter med afasi (taleproblemer) Sygepleje til patienter med behov for hjælp til mobilisering og lejring Sygepleje til patienter med temperaturforhøjelse Sygepleje til patienter med forstyrrelser i kredsløbet f.eks. forhøjet BT Sygepleje til patienter med respirationsproblemer Sygepleje til patienter der er tryksårs truet Neuropædagogisk sygepleje (pædagogisk tilgang til patienter med hjerneskade f.eks. den specielle kommunikation) Sygepleje og omsorg for akut syge patient og dennes pårørende. Sygepleje og omsorg for kroniske syge patienter og deres pårørende. Støtte, informere og vejlede patienten og pårørende i forhold til at leve med en kronisk sygdom Undervisning i behandlingstiltag Sygepleje til patienten med behov for væsketerapi og intravenøs medicinsk behandling. Sygepleje og omsorg for patienten og pårørende med anden etnisk baggrund. Information, vejleding og undervisning af patienten og pårørende. Kliniske problemstillinger i forhold til etiske dilemmaer f.eks. genoplivningsproblematikker Sygepleje og omsorg ud fra patientens krav og ressourcer. Sygepleje til patienten og de pårørende i krise. Omsorg til pårørende ved til eller fravalg af behandlingstiltag. Sygepleje ved indlæggelse og udskrivelse, samarbejde med pårørende. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 11 er rettet mod kompleks klinisk virksomhed relateret til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og mod samarbejde med den enkelte patient og grupper af patienter og dennes/deres netværk med fokus på sammenhængende patientforløb. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på filosofiske, religiøse og etiske aspekter, samt sygdomslære og farmakologi relateret til den aktuelle sygepleje. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede Side 3 af 11

4 og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver du skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 11: Sygeplejefaget Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan identificere sygeplejebehov ud fra sygeplejeanamnese og indlæggelsesstatus/ (evt. årsag til at patienten modtager primærsygepleje/hjemmehjælp) Modtage en patient herunder udføre indlæggelsessamtale Udføre dataindsamling evt. ud fra Virginia Hendersons behovstænkning samt Orems egenomsorgsteori Selvstændigt kan analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse Kan identificere og analysere problemstillinger omkring de tildelte neurologiske patienter Kan prioritere rækkefølgen af de udvalgte problemstillinger Selvstændigt kan opstille mål for sygeplejen, planlægge, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og/eller pårørende under hensyntagen til patientens ønsker, ressourcer eller risici Ca. 1-3 patientforløb alt efter kompleksitet. Det vil fortrinsvis være patienter med epilepsi, cerebrale tumor, parkinson, multipel sclerose samt øvrige almen neurologiske lidelser Kan udføre de direkte patientrelaterede og administrative opgaver Kan dokumentere valgte handlingsforslag i EPJ samtidig evaluere og muligvis justere på disse Selvstændigt kan tilrettelægge sygeplejen ud fra planlagte mål, koordinere ud fra faglighed og udføre sygeplejen ud fra anvendte retningslinjer Kan planlægge, tilrettelægge og udføre sygeplejen til 1-3 patienter og justere plejen ved behov Kan have fokus på sygeplejerskens opgaver i et tværfagligt team, herunder f.eks. at indgå i konferencer, fremtidsmøder, teammøder og lægesamtaler med patient og pårørende Kan anvende kliniske retningslinjer, metodebøger samt afsnittets dokumenthåndbog Samarbejde mono- og tværprofessionelt om kontinuitet i patientforløb internt og på tværs af afdelinger og sektorer Selvstændigt kan fagligt vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver for at sikre et godt patientforløb for udvalgte patienter Kan have fokus på patientforløb og patientperspektivet Kan have fokus på relevante samarbejdspartnere som dels findes på afdelingen men også i primærsektoren Argumentere for vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Side 4 af 11

5 Kan mundtligt og skriftligt formidle sygepleje med anvendelse af et tydeligt fagsprog Kan mundtligt formidle sygepleje i rapportsituationer, konferencer, tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere Have forståelse for hvorledes sygepleje formidles forskelligt til fagpersonale og patient/pårørende Kan skriftligt dokumentere med fagsprog i EPJ Kan dokumentere sygeplejeresultat i det anvendte dokumentationsredskab Kan dokumentere i EPJ samt oprette relevante fænomener Kan lave sygeplejeepikrise Kan dokumenter i observationsskemaer, f.eks. braden-score, ernæringsjournal, væskeskema, kostregistrering, anfaldsskema, blodsukkerskema, hovedpinedagbøger mm. Kan beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger KAD-anlæggelse Nasalsonde anlæggelse samt pleje PEG-sonde pleje Sårpleje SIK Assistere ved lumbalpunktur Mundpleje Sugning ved vejledning Iltbehandling Saturationsmåling Blærescanning Blodsukkermåling Temperaturmåling BT-måling CVK-pleje Injektioner subcutant samt intramuskulært Kan søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige interventionsmuligheder. Herunder at inddrage relevante retningslinjer Kan anvende afsnittets kliniske retningslinjer, procedurer og standarder som f.eks. nævnt under sygeplejemetoder Kan argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra faglige begreber I rapportsituationer, konferencer, overfor patienter og pårørende, ved refleksioner med vejledere og medstuderende Er ansvarsbevidst og har overblik over udvalgte patientforløb Tager ansvar for tildelte patienter (1-3 patienter) Konfererer den planlagte sygepleje, observationer og begrundelser herfor med vejleder/sygeplejerske/ssa Kender og overholder sit kompetenceområde Filosofi, religion og etik Målet med undervisningen er, at studerende: Udfører omsorg under hensyntagen til patientens og evt. pårørendes Side 5 af 11

6 medbestemmelse og autonomi o Inddrager sygeplejeetiske retningslinjer og Sundhedsloven i sin argumentation Identificerer og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen o Blufærdighed o Ligeværdighed o Patientens evt. nedsatte kognitive formåen o Patienten og evt. pårørendes ønsker og forventninger o Tavhedspligten Formidler viden under hensyntagen til patientens og pårørendes ret til medinddragelse o Informere og vejlede patienten og dennes netværk om helbredsmæssige aspekter samt mestring af aktuelle eller kroniske helbredsproblemer o Informere og vejlede om handlemuligheder i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom o Informere om diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, herunder medicin administration Handler moralsk ansvarlig under hensyntagen til den enkelte patient o Vise respekt for patienten og dennes pårørende o Tage udgangspunkt i den enkelte patients behov og ressourcer o Kende sit kompetence niveau Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse overbevisning og/eller eksistentielle behov o Kan inddrage tolk o Kan tage hensyn til specielle kostønsker o Kan inddrage præst eller andet religiøst overhoved Sygdomslære Målet med undervisningen er, at studerende: Har viden om afsnittets mest almindelige somatiske sygdomme, f.eks. Epilepsi, Apopleksi, Parkinson, Tumor Cerebri, Multipel Sclerose og kan anvende denne viden i relation til udvalgte patienter o Se patientkategorier og patientforløb Kan planlægge, tilrettelægge og medvirke ved afsnittets mest almindelige diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, f.eks. CT-Cerebrum, MR- Cerebrum, Lumbalpunktur, UL-halskar, BT-måling, Rtg. Thorax, EKKO, TEE og EEG Kan identificere patientens sundhedstilstand i relation til undersøgelser, behandlinger og observationer hos udvalgte patienter o Herunder inddrage patientens køn, alder, ernæringstilstand, livsstilssygdomme osv. Kan udføre observationer af patienten før, under og efter undersøgelse og behandling samt sygeplejehandlinger i relation hertil f.eks. o Anlæggelse af nasalsonde o Ved lumbalpunktur Side 6 af 11

7 Kan vurdere og reagere på patientens sygdomssymptomer og respons på behandling f.eks. o Ved NIP-score o Medicinregulering ved patienter med parkinson og patienter med epilepsi Farmakologi Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan beherske medicinadministration korrekt til udvalgte patienter o o Kendskab til medicinrummets opdeling, ACT-koden Korrekt effektuering af lægemiddelordination Patientidentifikation Kender til de meste gængse lægemiddel som f.eks. Valproat, Lamotrigin, Stalevo, Sinemet, Medrol, Hjertemagnyl, Persantin, Simvastatin, Pinex, Mandolgin. Herunder: - Styrke, dosis, mængde - Administrationsmåde - Doseringstidspunkt - Virkning og bivirkninger Kan beherske lægemiddelregning ved afsnittets anvendte præparater ved tildelte patienter f.eks. o At blande IV-medicin o Foretage en ukompliceret medicindosering Selvstændigt kan observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning samt evt. interaktion og reagere på disse hos tildelte patienter, f.eks. o Medicinregulering hos patienter med parkinson o Smertebehandling o Medrolkur til patienter med Multipel Sclerose eller tumor cerebri o Opstart af antikoagulerende behandling Kan undervise den udvalgte patient/borger i dennes medicinhåndtering o Vejlede patienter i rette medicinadministration o Vejlede patienter om virkning og bivirkninger Overholder hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger o Håndhygiejne ved ophældning o Sikre mod berøring / kontakt med medicin (allergi) o Opbevaring o Holdbarhed o Destruktion Kan selvstændig søge information om lægemidler i Lægemiddelkataloget / Medicin.dk Typiske patientforløb/borgerforløb Patienter der indlægges på afsnittet har lidelser i centralnervesystemet som enten kan være akut opstået, udviklet sig over nogle dage eller være pga. en kronisk lidelse. Når patienten indlægges tilses patienten af de relevante faggrupper. Ved indlæggelsen er patienten først og fremmest i kontakt med læger, sygeplejerske og social og Side 7 af 11

8 sundhedsassistenter. Derefter rekvireres de øvrige relevante faggrupper som tilser patienten inden for de første dage. De første dage laves der en plan for patienten som stiler mod udskrivelsen. Der bestilles relevante undersøgelser som f.eks. MR-scanning, CT-scanning, EEG, diverse blodprøver eller lumbal punktur. Der skal tages stilling til hvad patienten skal efter udskrivelse hjem, rehabilitering, aflastningsplads eller plejehjem. Er det f.eks. en patient der har været ramt af en apopleksi, kan patienten blive tilknyttet vores apo-team, som sørger for at patienten kommer hjem til de rette omgivelser og apo-teamet følger op på patientens situation efter udskrivelsen. Pt. observeres tæt under indlæggelsen og vi er i tæt dialog med de øvrige faggrupper, patienten og dennes pårørende. Patienterne er typisk indlagt mellem ½ døgn til 3-4 uger. Nogle patienter indlægges i deres terminale forløb, hvor der eksempelvis skal etableres kontakt til hospice. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening, Braden skala, TOKS og KRAM Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Afsnittet er under kraftig udvikling, hvor vi tilstræber at blive endnu bedre indenfor vores speciale. Der arbejdes med udvikling af forskellige diagnosegrupper som f.eks. parkinson, epilepsi, sclerose og hjernetumor. Endvidere findes der forskellige grupper som arbejde med udviklingstiltag som stuegangsfunktionen, ernæring, dokumentation, immobilisation, TOKS og kontaktpersonsordning. I øjeblikket har vi specielt fokus på det psykiske arbejdsmiljø, kontaktpersonsordningen og fornyelse af vores retningslinje ift. sondeernæring ved en nyanlagt PEG sonde. Der er flere superbrugere af EPJ. Der uddannes sygeplejersker til kliniske vejledere og socialog sundhedsassistenter til praktikvejledere. Der arrangeres undervisning og der sendes gerne personale på kursus. Der afholdes årlige Side 8 af 11

9 MUS samtaler. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Vi oplever, at der kan være stort læringsudbytte ved at gå med sin kliniske vejleder i aftenvagt, weekendvagt eller nattevagt, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Vi tilstræber, at du møder på afdelingen i dag vagter kl. 07:00. Vi er fleksible, og eventuelle specielle hensyn kan imødekommes. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning gennemsnitlig 30 timer om ugen. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Side 9 af 11

10 Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o arbejder med patientforløb (se værkstøjskassen i eportfolio) og en klinisk metode (Se Sygeplejemetoder ovenfor) ift. sygepleje til en patient med komplekse, akutte og kroniske sygdomme Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler kan fungere som en del af en større personalegruppe udviser samarbejdsevne, tolerance, ydmyghed og åbenhed Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Side 10 af 11

11 Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere på N09 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Helle Kristensen Juni 2012 Godkendt af: August Side 11 af 11