Generel klinisk studieplan Afsnit: N2, Afd.: Center for planlagt kirurgi -CPK Regionshospital Silkeborg Hospitalsenhed Midt

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Opvågningsafsnit Afsnittet består af et opvågnings- og et intensivt afsnit, der ledes af en afdelingssygeplejerske og en overlæge. Center for planlagt kirurgi Omfatter operations-, opvågnings-, intensiv- og dagkirurgiskafsnit, et patient hotel samt to ortopædkirurgiske sengeafsnit med tilhørende ambulatorie. Centret ledes af to overlæger og en oversygeplejerske. Se s hjemmeside, under afdelinger vælg Center for planlagt kirurgi. : Hospitalet ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientplejen, patient behandlingen og hospitalsdriften. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisering af hospitalernes samlede virksomhed. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Plejegruppen til intensiv og opvågningsafdelingen, består udelukkende af sygeplejersker. Der er endvidere tilknyttet serviceassistenter og sekretærer. Der er i afsnittet overlæger i anæstesiologi og et antal anæstesireservelæger, endvidere samarbejder vi med læger fra andre specialer samt personale fra mange faggrupper såvel internt på sygehuset som eksternt. Vi arbejder primært sammen med de ortopædkirurgiske afsnit, de medicinske afsnit, operationsafdelingen, røntgenafdelingen, klinisk biokemisk afdeling og blodbanken. På opvågningsafsnittet vil du også have mulighed for at samarbejde med sygeplejersker under specialuddannelse i anæstesi og intensivsygepleje. Patientkategorier/borgerkategorier Afsnit N2 har et svingende patient flow. Nogle dage er præget af travlhed, andre dage er der mulighed for teoretisk fordybelse. Afsnittet modtager primært voksne patienter, men også børn, som har gennemført korterevarende indgreb. Der modtages patienter i tidsrummet fra 8 til 20, i perioden mandag til fredag. Har patienterne behov for yderligere overvågning udenfor dette tidsrum, og ikke kan flyttes på stamafdeling, foregår dette på intensivt afsnit. Patientkategorier på opvågningen; Patienter med sygdomme i alle ekstremiteter Patienter med rygsygdomme. Patienter med abcesser. Patienter med dårligt kredsløb i underekstremiteterne, til sårrevision eller amputation. Operation af forskellige skade Børn med frakturer. Patienter til smertebehandling f.eks. epidural eller medicinsk, hvor overvågning er påkrævet i timerne efter. Patienter til anlæggelse af PEG sonde. August 2012 Side 1 af 8

2 Patientkategorier/borgerkategorier Patienter til anlæggelse af blokade præoperativt eller før træning med fysioterapeut. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De centrale kliniske problemstillinger i afsnittet retter sig mod: De grundlægende behov og den postoperative sygepleje. Specielt for opvågningen er det, at vi observerer patienterne de første timer efter operationen, hvor de kan blive såvel fysisk som psykisk sårbare. Vi arbejder på afdelingen med dokumentation ud fra de sygeplejefaglige optegnelser i det kliniske modul i EPJ. (aktivitet, ernæring, hud og slimhinder, kommunikation, psykosociale forhold, respiration & cirkulation, seksualitet, smerter og sanseindtryk, søvn og hvile, viden og udvikling, udskillelse af affaldsstoffer, observation af virkning og bivirkning af evt. behandling. ) De centrale kliniske problemstillinger, retter sig i høj grad mod opfyldelse af disse grundlæggende behov i forbindelse med postoperative observationer. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 11 er rettet mod kompleks klinisk virksomhed relateret til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og mod samarbejde med den enkelte patient og grupper af patienter og dennes/deres netværk med fokus på sammenhængende patientforløb. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på filosofiske, religiøse og etiske aspekter, samt sygdomslære og farmakologi relateret til den aktuelle sygepleje. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver den studerende skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 11: I løbet af praktikperiode tilstræbes at den studerende opnå selvstændighed til at kunne varetage pleje/observation af 2 stabile opvågningspatienter i ASA-klasse 1 til 2. Dette er målet for modul 11 eksamen. Desuden arbejdes der med mere komplekse sygeplejeproblemer f.eks. komplicerede rygpatienter, hvor der ofte ser en smerteproblematik. Kommunikation: Vise nærvær og empati i relation til patient og samarbejdspartnere. Have respekt og accepterende patienttilgang. Anvende omsorg og professionalitet bevidst i forhold til udførsel af sygeplejeopgaver relateret til sygeplejen. Anvende fagsprog såvel i den skriftlige sygeplejedokumentation som i den mundtlige kommunikation. Anvende kommunikationen målrettet og have pædagogiske overvejelser i alle faser på opvågningen også i forhold til pårørende, samarbejdspartnere og kolleger. August 2012 Side 2 af 8

3 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Viden og udvikling: Redegøre for relevante lidelser i forhold til de patientkategorier som findes i opvågningen. Reflektere og handle ud fra patienters forskellige mestringsevne og opfattelser af helbred og sygdom. Begrunde observationer og pleje ud fra teoretiske viden. Inddrage ny viden. Tage initiativ til at opsøge nyeste viden. Anvende afdelingens og hospitalets retningslinjer og instrukser som forefindes på E- dok. Arbejde ud fra DDKM. Ernæring: Redegøre for og relatere til anatomi og fysiologi i forbindelse med den fastende og nyopererede patient, herunder påvirkning af stofskifte, væske og elektrolytbalance, væsketab og væskeregulering. Servere måltider til den nyopererede patient under hensyntagen til dennes tilstand. Observere og reflektere på afvigelser fra det normale, f.eks. symptomer på et lavt blodsukker og handle ud fra denne viden i forhold til valg af sygepleje til patient. Evt. anlæggelse af perifert venekateter og udføre droppleje. Respiration/cirkulation Redegøre for og relatere hjertets og lungernes anatomi og fysiologi til patienterne, herunder at observere og reflektere på normal og unormal cirkulation og respiration. Handle med denne viden i forhold til valg af sygepleje til patient. Aflæse og handle på forandringer i værdier på monitoreringsudstyr. Varetage i samarbejde med sygeplejersken sygeplejen til den akut dårlige patient. Udskillelse: Redegøre for nyrernes og mave/tarmkanalens anatomi og fysiologi i forhold til patienterne og kunne observere/handle på afvigelser fra det normale. Dette kan dreje sig om blærescanning og engangskaterisation. Blødning i forbindelse med operation og forbindingskift i forbindelse hermed. Bestille relevante blodprøver. Observere og identificere symptomer på kvalme/opkast, og handle herpå. Søvn/hvile: Redegøre for søvn og hviles betydning for opvågningsfasen. Varetage sygepleje til den komplekse opvågningspatient som f.eks. er grådlabil eller har respirationsproblemer. Kendskab til mest anvendte anæstesiformer. Hud og væv: Redegøre og reflektere over hud/vævs anatomi og fysiologi. Observere/handle ud fra hvad der er normalt og unormalt. Beskrive og observere sår. Udførelse af forbindingsskift. August 2012 Side 3 af 8

4 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Smerter: Redegøre for smertefysiologien. Have kendskab til smertebehandling herunder den medicinske og NRS-skalaen. Seksualitet/reproduktion: Reflektere over patientens seksualitet/reproduktion i relation til opration og efterforløb. Psykosocialt: Inddrage evt. pårørende i opvågningen. Være med sammen med vejleder i en vurdering af, hvornår det er relevant. Telefonisk orientering af pårørende. Åndeligt og kulturelt: Reflektere over kultur og tro hos den enkelte patient, for herigennem at kunne anlægge et patientperspektiv. I samråd med samarbejdspartner, patient og pårørende kunne vælge sygeplejehandlinger, som er relevante for de kulturelle og åndelige behov. Velvære/helhedsvurdering: Anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient, fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygeplejen. Koordinere og planlægge: Planlægge og skabe overblik over relevante opgaver, samt vurdere og prioritere disse. Dvs. evaluere og justere sygeplejehandlinger og mål i forhold til den enkelte patient. Være igangsættende i planlægningen og samarbejdet. Videregive præcise og relevante data og observationer til lægen. Medicinadministration: Varetage medicinadministration og dokumentere i EPJ. Observere, reflektere og reagere i forhold til virkning, bivirkning og interaktion. Administrere intravenøs medicin Anvende instruks for anafylaktisk shock. Kendskab til antidoter. Typiske patientforløb/borgerforløb Hovedsageligt udføres sygepleje til den nyopererede patient, med behov for dels den basale postoperative opvågningssygepleje og dels plejeopgaver, der er mere komplicerede. Dog er det oftest patienter, som har andre grundlæggende medicinske og/eller kirurgiske lidelser. Patienter som har været i generel, lokal eller spinal anæstesi. Assistere til anlæggelse af blokade, centralt venekateter og epiduralt kateter. August 2012 Side 4 af 8

5 Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, og smertevurdering ud fra NRS- score. Retningslinie for modtagelse af opvågningsspatient. Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. En af sygeplejerskerne på opvågningsafsnittet er specialiseret smertesygeplejerske og sammen med hende er der mulighed for deltagelse i paincare-projektet. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Der tilknyttes en daglig vejleder, hvis arbejdsplan det forventes, at den studerende følger. Det kan forventes at få følgeskab med klinisk vejleder en gang om ugen på opvågningen. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, daglig vejleder, mødetider og pensumliste. August 2012 Side 5 af 8

6 Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Den studerende: o vælger en patient med komplekse, akutte og/eller kroniske sygdomme (i samarbejde med klinisk vejleder) o arbejder med patientforløb (se værkstøjskassen i eportfolio) og en klinisk metode (Se Sygeplejemetoder ovenfor) Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser August 2012 Side 6 af 8

7 Forventninger til den studerende tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift. den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur; se typiske sygepleje opgaver. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand August 2012 Side 7 af 8

8 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig og klinisk vejleder i Afsnit N2 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Karen Meldgård Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. August 2012 Side 8 af 8