Copy from DBC Webarchive

Transkript

1 Copy from DBC Webarchive Copy from: Sådan undgår du insulinpuder This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher.

2 Nr. 1 januar årgang til venteværelset P O P U L Æ R L Æ G E V I D E N S K A B F O R H E L E FA M I L I E N Søvnbesvær? Intet problem. LÆS INDE I BLADET Sådan undgår du insulinpuder Har du en gang imellem problemer med at sove, eller har du svært ved at falde i søvn igen, når du vågner midt om natten? Nogle råd til, hvordan du kan forbedre din nattesøvn, er regelmæssig motion, et køligt og mørkt soveværelse og at undgå måltider, lige før du går i seng. Et andet råd er at prøve Valerina Forte, et receptfrit alternativ, som du roligt kan anvende uden at være bange for træthed næste dag. Tristhed og modløshed Forstoppelse Børneeksem Du finder Valerina Forte på apoteket, Matas og i helsekostforretninger. Få flere råd om, hvordan du får en bedre nattesøvn på: Pharbio er en serie af naturlægemidler til egenomsorg i forbindelse med søvnproblemer, uro og vandladningsbesvær. På vores hjemmeside finder du tips og gode råd om, hvad du selv kan gøre for at komme hverdagens små skavanker til livs. Held og lykke! Forbrugerkontakt Hvorfor er det vigtigt, at alle diabetespatienter hjemmemåler blodglukose? Valerina Forte er et naturlægemiddel, der anvendes ved uro og søvnbesvær. Aktivt indholdsstof: ekstrakt af valerianerod (Valerina officinalis L., radix) 200 mg (=1200 mg droge) Dosering voksne: 1-3 tabletter dagligt ved uro. 1-3 tabletter før sengetid ved søvnbesvær. Bør ikke anvendes af børn under 12 år uden lægens anvisning. Bivirkninger: Ingen kendte. Læs altid indlægssedlen før brug. Vejl.udsalgspris: 80 tabletter 109,75 kr. Brok med stomien

3 hvem sagde av? NovoFine 32G Tip SuperflowTM Gør et stik til et prik NovoFine 32G Tip Superflow er en af verdens tyndeste insulinnåle med den største indre diameter og konisk indføringsspids1. NovoFine 32G Tip Superflow giver mindre smerte ved injektion1. NovoFine 32G Tip Superflow er en 6 mm tynd engangsnål, der passer til Novo Nordisk penne og injektionssystemer: FlexPen, NovoPen 4, NovoPen Junior, Innolet og NovoLet. Læs mere om NovoFine 32G Tip Superflow på: Reference: 1. Arendt-Nielsen L, Egekvist H, Bjerring P. Pain following controlled cutaneous insertion of needles with different diameters. Somatosensory and Motor Research, March/June 2006; 23(1/2): Changing diabetes Hos Novo Nordisk forandrer vi diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger. I vores engagement til at fungere både profitabelt og etisk. I vores søgen efter helbredelse. Vi ved, vi ikke bare behandler diabetes. Vi hjælper rigtige mennesker med at leve et bedre liv. Den forståelse ligger bag vores beslutninger og handlinger, og driver vores passion for at ændre behandlingen, opfattelsen og fremtiden for diabetes..ovo.ordisk 3CANDINAVIA!" s!rne *ACOBSENS!LLÏ s + BENHAVN 3 4EL s &AX s KUNDESERVICE NOVONORDISK COM Your feelings matter

4 Ansvarshavende: John Vabø, cand.polit. Redaktionen: Speciallæge, oftalmologi, Pieter Zibrandtsen INDHOLD 1/08 Speciallæge i almen medicin og dyrlæge, Mogens Max-Christensen Speciallæge dr. med., Eivind Gudmand-Høyer Speciallæge i gynækologi og obstetrik, Tove Wisborg Klinikchef, overlæge dr. med., Jette Ingerslev Overlæge, psykiater, herbalist, Klavs Nicholson Speciallæge i gynækologi, Christine Felding Sådan undgår du insulinpuder AF CAND. CUR., KLINISK SYGEPLEJESPECIALIST BIRTHA HANSEN Tristhed og modløshed Speciallæge i gynækologi, Claus Christoffersen AF OVERLÆGE, HERBALIST KLAVS NICHOLSON Overlæge dr. med. Finn Ursin Knudsen Forstoppelse Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på tbv@scanpublisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet.illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. AF SPECIALLÆGE DR.MED. EIVIND GUDMAND-HØYER Børneeksem AF OVERLÆGE, MICHAEL HEIDENHEIM Hvorfor er det vigtigt, at alle diabetespatienter hjemmemåler blodglukose? AF PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED., STEN MADSBAD Brok med stomien AF STOMISYGEPLEJERSKERNE A. MADUM, K. SKOV, OG J. MORTENSEN Annoncer: Kirsten Waaben kw@scanpublisher.dk Layout: Glumsø Bogtrykkeri A/S Redaktionens og udgiver adresse: SCANPUBLISHER Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Administration Direktør Tina Brage Vabø tbv@scanpublisher.dk Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S DIT LÆGEMAGASIN 1 3

5 SÅDAN UNDGÅR DU INSULINPUDER AF CAND. CUR., KLINISK SYGEPLEJESPECIALIST BIRTHA HANSEN, ÅRHUS SYGEHUS FOTO: JJ KOMMUNIKATION Det er vigtig for diabetes-patienter at have den rigtige teknik for at undgå komplikationer med bl.a. svingende og uforudsigelige blodglukoseværdier Mange mennesker med sygdommen diabetes mellitus skal hver dag injicere sig med insulin, og i den forbindelse er det vigtigt at udføre korrekt injektionsteknik. Det har nemlig vist sig, at mange mennesker med diabetes utilsigtet injicerer sig i musklen, fordi det subcutane fedtvæv på de sædvanlige injektionssteder er mindre end antaget, og hvis der ikke vælges korrekt nålelængde vil injektionen ramme intramuskulært. Konsekvensen er svingende og uforudsigelige blodglukoseværdier, hvilket resulterer i en dårlig reguleret diabetes, som kan give nedsat livskvalitet og på længere sigt føre til sendiabetiske komplikationer. Inden for de senere år er der udviklet kortere og kortere nåle, og i den forbindelse er det meget vigtigt at have viden om, hvordan der vælges korrekt nålelængde. Derfor er det meget vigtigt, at sundhedspersonalet er opmærksom på dette og underviser i korrekt injektionsteknik På trods af undervisning i injektionsteknik ses flere problemer i relation hertil, f.eks. i form af lipohypertrofi, som er defineret som en synlig eller mærkbar fortykkelse af fedtvævet på injektionsstederne. Det bekræftes af et finsk studie, hvor der indgik 100 mennesker med type 1 diabetes, og her viste det sig, at: 65 pct. af deltagerne havde hudkomplikationer i form af fortykkelse af huden. 23 pct. af deltagerne brugte et område på størrelse med et frimærke til at fordele injektionerne på. 15 pct. af de adspurgte havde aldrig fået checket injektionsstederne af en professionel. Lipohypertrofi - insulinpuder - har alvorlige konsekvenser i forhold til den enkeltes livssituation og livskvalitet, idet det påvirker både den fysiske, psykiske og sociale sundhed pga. de svingende blodglukoseværdier. Som beskrevet er der mange problemer i relation til at udføre korrekt injektion af insulin, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på at udføre korrekt injektionsteknik. Skema 1 Nålelængde og injektionsteknik til forskellige patienttyper Patienttype Nålelængde Injektionsvinkel Hudfold Normalvægtig (BMI <25) 6 mm 8 mm 90 grader 45 grader løftet løftet Vægt over middel (BMI >25) 6 mm 90 grader uden hudfold i abdomen løftet hudfold i låret 8 mm 90 grader løftet 12 mm 45 grader løftet PROBLEMSTILLINGER I FORBINDELSE MED INSULININJEKTION Det har vist sig i praksis, at nogle mennesker med diabetes injicerer insulin i det samme lille område gang på gang, hvilket kan resultere i insulinpuder. Insulinpuder kan forandre og forsinke optagelsen af insulin fra injektionsstederne, og derved forårsage ustabile blodglukoseværdier og føre til dårlig regulering af diabetes. I en spansk undersøgelse, hvori der indgik 150 mennesker med diabetes, havde 52 pct. af deltagerne insulinpuder og af disse havde 41 pct. ustabile blodglukoseværdier og dårlig diabetes regulation. Dette bekræftes af et finsk studie, hvor der indgik 100 mennesker med type 1 diabetes. Ved at undersøge injektionsstederne fandtes, at 29 pct. havde lipohypertrofi, otte pct. havde udslæt og kun 30 pct. af de adspurgte fordelte injektionerne systematisk. Desuden viste det sig, at det var de, der havde den dårligste diabetes kontrol med HbA1C over 8,6 pct., der også havde de fleste hudkomplikationer, og brugte et lille injektionsområde, ligesom de aldrig fik checket injektionsstederne af sundhedspersonale. Mennesker med diabetes i Danmark har de samme problemer på injektionsstederne, som beskrevet ovenfor. På Steno Diabetes Center, Gentofte, fandt man at 55 pct., der fik standard undervisning om injektionsteknik, havde lipohypertrofi. Hvorimod kun 20 pct. havde lipohypertrofi, når de fik intensiveret undervisning om injektionsteknik samt check af insulinsteder ved hvert besøg. Insulindosis blev desuden delt i to injektioner ved doser på mere end 40 enheder insulin. Erfaringer fra min daglige praksis un-

6 Birtha Hansen, tv., instruerer i brugen af et stikkeskema her til låret. derbygger ovenstående, idet der ofte er problemer med lipohypertrofi på injektionsområder i større eller mindre grad. Mennesker med diabetes må hver dag vælge mellem forskellige handlemuligheder, og er selv ansvarlige for at opretholde en god diabetes kontrol ved at justere på de forskellige elementer i behandlingen. Det, at mestre at leve med en kronisk sygdom som diabetes, er en krævende og livslang proces. Det kan være svært at opnå og vedligeholde god diabetes regulering i hverdagen, fordi der er mange faktorer der spiller ind. Intensiv insulinbehandling kræver, udover selve insulinbehandlingen, hyp- pige blodglukosemålinger og omfattende patientundervisning. Der er udviklet mange hjælpemidler til injektion af insulin, f.eks. forskellige insulinpenne og nåletyper. Disse hjælpemidler kræver nye færdigheder, både hos den enkelte med diabetes og hos sundhedspersonale i såvel primær som sekundær sundhedstjeneste. Undervisning er derfor en hjørnesten i behandlingen af diabetes sammen med diabeteskost, motion og medicinsk behandling. Målet for undervisningen i injektionsteknik er: at lære mennesker med diabetes korrekt injektionsteknik, herunder at vælge de rigtige injektionsområder, hvordan de observeres, samt hvordan der tages vare på disse. INJEKTIONSSTEDER Det optimale sted at placere insulinet er i det subcutane fedtvæv. Intramuskulær injektion af insulin skal undgås, fordi det medfører, at det bliver svært at opretholde vedvarende god diabetes regulering. Det subcutane fedtvæv forlænger insulinoptagelseshastigheden, hvilket betyder, at tidspunktet for insulininjek- Det anbefales at anvende stikkeskema til fordeling af injektionerne. DIT LÆGEMAGASIN 1 5

7 GENER EL LE R E T N I NG S L I NI E R F O R I NJ E KTIO N AF I N SULIN T I L VO K S N E 1. Hænderne vaskes før forberedelserne til injektionen startes. 2. Pennen bruges kun til én og samme person. 3. Det checkes at det er den rigtige insulintype til det rigtige tidspunkt. Insulinet bør have stuetemperatur. 4. Ved intermediærtvirkende (insulatard) eller blandingsinsulin med intermediærtvirkende (insulatard) insulin vendes pennen mindst 10 gange frem og 10 gange tilbage, indtil insulinet er ensartet mælkehvidt. 5. På hospitalet afsprittes membranen, nålen påsættes og det checkes at pennen fungerer ved at sikre, at der kommer en dråbe insulin på nålespidsen (vejledningen for de enkelte pensystemer følges). Proceduren gentages, hvis der ikke kommer insulin på nålespidsen. Pennen indstilles til korrekt insulindosis. 6. Det checkes at det er det rigtige anatomiske område for denne type insulin. Hurtigtvirkende og ekstrahurtigtvirkende insulin injiceres altid i maven inden for området 4 cm under navlen og 12 cm til siderne eller 12 cm over navlen. Optagelseshastigheden er hurtigere over navlen. Langsomtvirkende insulinanaloger og intermediærtvirkende (insulatard) insulin injiceres altid i låret i et område svarende fra pressefold til sidesøm en håndsbredde over knæet og til lysken. Alternativt kan hoften anbefales. Almindeligvis gives blandingsinsulin i maven om morgenen og i låret om aftenen. 7. Det undersøges at injektionsstedet er uden sår, tegn på infektioner, blå mærker og lipohypertrofi. Vær sikker på, at det nye injektionssted vælges mindst tre centimeter fra sidste injektionssted. Valget af nålelængde og injektionsvinkel bør være individuel fra patient til patient for at sikre, at insulinet injiceres subcutant (se skema 1 forrige side). Det vil oftest være en 8 eller en 6 mm nål, der injiceres i en vinkel på 45 eller 90 grader i løftet hudfold (løftet af tommeltot og pegefinger). Hudfolden forbliver løftet under hele injektionen. Når der skal gives mere end 40 i.e. insulin per gang deles dosis. 8. Huden afsprittes inden nålen injiceres subcutant. Hvis nålen er placeret korrekt, kan nålespidsen bevæges frit fra side til side i underhuden. 9. Sprøjt insulinet ind og slip hudfolden samtidigt med at nålen trækkes halvt ud, der tælles til mindst 10 svarende til 10 sekunder, inden nålen trækkes helt ud. 10. Tag nålen af og placer den i en brudsikker kanyleboks. Kilde: Evidens baserede kliniske retningslinier for injektion af insulin til voksne med diabetes mellitus. Birtha Hansen, Grete Kirketerp, Gitte Ehlers, Elisabeth Nordentoft og Grethe Hansen. Dansk Sygeplejeråd Opdateret Publikation oplag ISBN tion skal planlægges omhyggeligt i forhold til mad, motion og insulintype. Injektionsområdet har stor betydning, fordi insulin har forskellige optagelseshastigheder forskellige steder på kroppen. Dette skyldes formentlig forskel i antallet af blodkapillærer og/eller deres gennemtrængelighed samt forskellig blodgennemstrømning på de forskellige anatomiske steder på kroppen. Studier har vist, at hurtigtvirkende insulin optages 86 pct. hurtigere fra maven end fra låret. Dette vil sige, at insulin optages hurtigst fra maven og langsomst fra lår og hofte og derfor er det uhensigtsmæssigt, at skifte injektionsområde fra dag til dag, men i stedet for skiftes mellem forskellige injektionssteder inden for samme anatomiske område. INJEKTIONSTEKNIKKEN ER VIGTIG Valg af nålelængder skal sikre, at insulinet placeres i det subcutane fedtvæv for at give en mere ensartet optagelse af insulin. Hvis insulinet ved et uheld placeres i musklen, kan det medføre større variation i optagelsen. Ved at bruge korrekt injektionsteknik og korrekt nålelængde kan risikoen for at injicere intramuskulært minimeres og dag-til-dag variation i insulinoptagelsen reduceres. Rotation mellem injektionssteder inden for samme anatomiske område for at forebygge lipohypertrofi Inden for hvert af nøgleområderne, hvor der injiceres insulin, er det meget vigtigt at sikre, at der skiftes mellem injektionsstederne inden for samme anatomiske område for at forebygge lipohypertrofi. Det er muligt at lave et systematisk rotationssystem, således at et sted ikke bliver brugt hele tiden. Det anbefales, at der skal være tre cm mellem hvert injektionssted. En undersøgelse blandt 150 mennesker med type 1 diabetes viste, at kvinder med høj BMI (body-mass-index), som ikke spredte injektionerne havde den største forekomst af lipohypertrofi. Derfor bør kvinder med en høj BMI og type 1 diabetes være ekstra omhyggelige med at sprede injektionerne. I en stor europæisk undersøgelse i 22 diabetescentre med 1002 mennesker med type 1 og type 2 diabetes, viste det sig, at forekomsten af lipohypertrofi ikke var relateret til hverken nålelængde, køn, løftet eller ikke løftet hudfold, injektionsvinkel, afspritning af huden inden injektion eller hvor længe nålen blev i subcutis inden den blev trukket ud. Insulininjektioner bør injiceres inden for det samme anatomiske område for at sikre en ensartet optagelse af insulin. Rotation inden for det samme anatomiske område reducerer variationer i blodglukoseværdier. GENBRUG AF INSULINNÅLE TIL PENSYSTEMER Hvis nålene genbruges, kan injektionerne risikere at blive mere smertefulde, fordi siliconebelægningen slides af. Erfaringer har vist, at nålen kan bøje og få form som en krog, hvis den genbruges, hvilket kan resultere i større risiko for blødning, blå mærker og læsion af fedtvævet. Endvidere er der risiko for, at nålen kan knække inde i huden, hvilket er set i praksis. I en undersøgelse, hvor 60 mennesker med diabetes skulle angive smerterne efter injektion af testmedium, viste det sig, at smerterne efter injektionen var størst ved genbrug af nåle. Det er vist i en stor europæisk undersøgelse blandt 1002 mennesker med diabetes, at genbrug af nåle mere end en gang øger risikoen for lipohypertrophy med 31 pct.. Nålen er engangsmateriale, og derfor anbefales at nålen kun bruges én gang. Det anbefales, at nålen altid tages af ved insulatard insulin og blandinger med insulatard insulin umiddelbart efter injektionen er udført. Dette gøres for at undgå lækage af væske gennem nålen, hvilket kan resultere i gradvis stigende insulinkoncentrationer af det resterende insulin.

8 AF OVERLÆGE, HERBALIST KLAVS NICHOLSON Ca. 1/5 af vore depressive problemer skyldes for lidt lys om vinteren, og en øget følsomhed for dette hos visse personer TRISTHED OG MODLØSHED Vi kender det allesammen, at i vinterperioden og om foråret, kan der komme træthed, tristhed og modløshed som symptomer på, at man synes det hele er surt. Er det sygeligt? Er man psykisk syg? Ja, det kommer så an på, om man klare sig i nogle vigtige hverdagsagtige situationer. På trods af tristheden, kan man så klare jobbet og familien? Hvordan føler man jobbet generer én, eller føles det som utroligt stresset og ubehageligt? Snerrer man meget af familien og skælder ofte ud? Giver man let op, overfor små forhindringer i hverdagen? Har man overskud, vil man kunne klare mange belastninger uden særlig besvær. Men har man det skidt med sig selv, bliver problemerne til store truende skyer i horisonten. Man fornemmer, at ens grænse er nået, og man har lyst til at flygte bort. Man bliver måske sky og trækker sig. Disse symptomer kan være en begyndende depression, og jo tidligere man tager fat i problemet, jo lettere bliver det for én at komme ud af det. Læg mærke til om du sover dårligt. Man står op om morgenen, og føler ikke man er udhvilet. Måske er man vågen klokken 4-5 om morgenen og kan ikke sove igen. Det er de første afvarselslamper der tændes, hvis denne besværlighed varer mere end 2-3 uger. Men tro ikka at sovemedicin hjælper ret meget på det! Det næste der giver problemer er, hvordan man føler sig stresset. Små ting irriterer én, og man kan ikke slappe af. Der er en indre uro i kroppen eller hovedet. Man bliver sikkert mere kort for hovedet og vrisser af andre. Dette sætter en ond cirkel i gang, fordi så er der andre der vrisser ad dig, og du føler verden er ubehagelig. Man vil efterhånden føle, at situationen er plagsom, og der ingen udvej er. Så kommer opgivenheden og tristheden, fordi det hele føles besværligt. Modløsheden kommer, fordi man ikke ser et lys forude. HVAD SKAL MAN GØRE? Det første man skal gøre er at analysere situationen. Hvad kan der gøres, så noget ændrer sig? Kan en forlænget weekend hjælpe, hvis man rejser bort? Kan man sige fra på jobbet, så arbejdsbyrden mindskes? Skal man holde en sygeperiode for at blive sig selv igen? Psykisk ubehag er også en sygdom man kan melde sig syg på. Motion er ofte en særdeles god hjælper, når man har det psykisk skidt. Massage, sauna, løb, motionscenter, sport, og aktiviteter der får én til at føle kroppen på en anden måde. Hold dig væk fra alkohol og sovemedicin af typen benzodiazepiner! De forværrer kun problemet. Alkohol er den største humørdræber på langt sigt, og især for dem der har det trist. Går ind og se en god film, brug hellere penge på positive oplevelser, og lyt til musik der løfter din sindsstemning. Undgå fed mad og undgå for meget DIT LÆGEMAGASIN 1 7

9 Motion er ofte en særdeles god hjælper, når man har det psykisk skidt kød. De sløver din fordøjelse og tarmen generer søvnen og dit velbehag. Men findes der måske naturlige veje at gå for at komme ud af sin modløshed? Vi ved at Hyperikum, en urt velkendt igennem århundreder, kan hjælpe på lette depressioner og søvnbesvær. Baldrian bruges især til lette søvnbesvær og virker beroligende. Fiskeolie (fås i kapsler) har forskningen vist hjælper på visse humørproblemer. Mange andre naturstoffer har en lindrende effekt på humørgener som tristhed og modløshed. Det er humle, passionsblomst, kvan, ginsing, mineralet magnesium, B-vitaminer og ikke at forglemme lysterapi, som kan foregå med særlige lamper, det købes i specialforretninger. Ca. 1/5 af vore depressive problemer skyldes for lidt lys om vinteren, og en øget følsomhed for dette hos visse personer. Man kalder det årstidsbetinget humørsyge eller SAD=seasonal affective disorder. Det er værst i månederne november til marts, hvor disse personer lider under vinterens ringe solmængde. De trives til gengæld godt under sydlige himmelstrøg. Derfor kan 1-2 ugers ferie i solskin i perioden november til marts være lykken for disse mennesker. Ellers kan man købe et særligt lys for kr. for et lysaggregat. Man sidder ca. ½ time om dagen foran dette særlige lys, og efter et par uger føler man sig betydeligt bedre. Lægemidler er beregnet til dem, der lider af en svær depression. De bør kun bruges, når man har konsulteret sin læge, og lægen har fundet, at man har en betydelig klinisk depression. Man regner med, at der findes ca. 2-3 gange så mange lette depressioner, som der findes alvorlige kliniske depressioner. En depression tager tid til at udvikle sig typisk 2-3 måneder, og det er vigtigt at forsøge at stoppe det så tidligt som muligt, fordi depressionen dermed bliver lettere at behandle. Depressioner, tristhed og modløshed er det største psykiske problem i den vestlige verden. Vi er ikke særlige gode til at finde ud af at bremse en sygelig udvikling, fordi depressioner er den sygdom det stiger mest af alle sygdomme, uden nogen forsøger at lave preventive behandlinger. Man kan selv prøve at gøre lidt for at hindre en negativ udvikling, ved at være mere opmærksom på de faktorer, der udløser en del depressioner: langvarig søvnbesvær, irritabilitet, dårlig koncentration, uro i hovedet, rast-løshed, surhed (vrissen) og øget følsomhed for stress. Søg da hjælp, og følg nogle af de tanker der er nævnt her i artiklen.

10 Yderligere information kan fås hos Norgine A/S, Tel eller på dxzif^fc **,'# exki`ldy`bxiyfexk# exki`ldbcfi`[# bxc`ldbcfi`[ MOVICOL Osmotisk virkende afføringsregulerende middel indeholdende macrogol 3350, natriumbikarbonat, natriumklorid og kaliumklorid. Indikation: Behandling af kronisk obstipation. Opløsning af indeklemt fæces (faecal impaction) defineret som refraktær forstoppelse med ophobning af fæces i rectum og/eller colon verificeret ved lægeundersøgelse af abdomen og rectum. Dosering: Kronisk obstipation: Voksne: 1 pulver opløses i 125 ml vand 1-3 gange dgl. Behandlingen bør normalt højst vare 2 uger, men kan gentages. Længerevarende behandling kan være nødvendig ved neurologiske sygdomme og ved behandling med obstiperende lægemidler. Svær obstipation: Voksne: 8 pulvere opløses i 1 liter vand i løbet af 6 timer. Behandlingen kan evt. gentages 2 gange med 1 døgns mellemrum. Administration: Før anvendelse skal hver poses indhold opløses i 125 ml vand. Ved behandling af faecal impaction kan 8 pulvere, enkeltdosisbeholdere opløses i 1 liter vand. Børn: Bør ikke anvendes til børn under 12 år, da erfaringen med behandling af børn er utilstrækkelig. Patienter med nedsat kardiovaskulær funktion: Ved behandling af faecal impaction bør dosis fordeles således, at der ikke gives mere end 2 pulvere, enkeltdosisbeholdere inden for en time. Patienter med nedsat nyrefunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig. Kontraindikationer: Gastrointestinal obstruktion eller perforation. Akutte kirurgiske abdominale tilstande såsom akut appendicitis. Morbus Crohn og colitis ulcerosa i svær fase. Toksisk megacolon. Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for ét eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Bør ikke indtages dagligt over længere perioder, da langvarig brug kan føre til vanedannelse og svækkelse af tarmfunktionen. Årsagen til obstipationen bør undersøges, hvis der dagligt er behov for laksantia. Længerevarende anvendelse kan være nødvendig ved behandling af alvorlig kronisk eller refraktær obstipation f.eks. som følge af multipel sklerose eller Parkinsons sygdom, eller obstipation induceret af lægemidler især opioider eller antimuskarine midler. Interaktioner: Der er ikke rapporteret kliniske interaktioner med andre lægemidler. Macrogol 3350 øger opløseligheden af lipidopløselige lægemiddelstoffer. Der er derfor en teoretisk mulighed for, at sådanne lægemidler taget indtil 1 time før MOVICOL kan blive mangelfuldt absorberet. Graviditet og amning: Graviditet: Der er ingen erfaring med anvendelse af macrogol 3350 under graviditet. Dyreforsøg har ikke vist teratogene virkninger. Da macrogol 3350 kun absorberes i ringe grad, kan administration til gravide kvinder overvejes efter vurdering af risici og fordele. Amning: Erfaring savnes. Da macrogol 3350 kun absorberes i ringe grad, må risikoen for bivirkninger hos det ammede barn anses for at være ringe. Bivirkninger: Almindelige bivirkninger: Oppustethed, kvalme, mavesmerter og mavekrampe, rumlen i maven, luft i tarmene, diaré, opkastning. I meget sjældne tilfælde: allergiske reaktioner. Udlevering: HF. Tilskud: Ikke tilskudsberettiget, men der kan søges om individuelt tilskud. Læs altid produktinformationen godt igennem før brug af medicinen. Husk altid at kontakte lægen eller apoteket i tvivlstilfælde. Forkortet udgave af det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé, som kan rekvireres hos Norgine Danmark A/S. Vnr , 8 stk. pulver til oral opløsning, ikke fast pris. Vnr , 20 stk. pulver til oral opløsning, ikke fast pris. Vnr , 50 stk. pulver til oral opløsning, ikke fast pris. Vnr , 100 stk. pulver til oral opløsning, ikke fast pris. <E JBwEJFD 9<?8E;C@E> DF; =FIJKFGG<CJ< 9<>PE;<I D<; DFM@:FC DFM@:FC ]i`^`m\i mxe[ k`c kxid\e# j [\e _ i[\ X]]µi`e^ Yc`m\i Ycµ[ `^\e% D\[ DFM@:FC \i [\k `bb\ b\d`# d\e mxe[# [\i m`ib\i ^`m\i \k e\dk f^ jd\ik\]i`k kf`c\ky\jµ^ d\i\ \e[ ki\ ^Xe^\ fd l^\e( jb e\i kxidõfix\e) k`cm ee\i `bb\ kxid\e* ^`m\i ja c[\ek cl]k ` dxm\e* DFM@:FC ] j ` _ e[bµy g Xgfk\b\k% (% >iljj?a K\lZ_\i K% ;\i 8cc^\d\`eXiqk (0002)( (- 1(*+)$(*,' )% >f[b\e[k gif[lbki\jld\ *% 8kkXi 8 \k Xc% >lk ( ))-$)*' C j d\i\ fd DFM@:FC g nnn%dfm`zfc%[b cµje\i Ycµ[^µi ]l^k\i jk`dlc\i\i

11 AF SPECIALLÆGE DR.MED. EIVIND GUDMAND-HØYER, GASTROLAB HØRSHOLM HOVEDGADE 55 A 2970 HØRSHOLM FORSTOPPELSE/ OBSTIPATION En plage, der ødelægger tilværelsen for mange mennesker Kronisk forstoppelse er en belastende situation, der ofte bliver overset, undervurderet eventuelt latterliggjort og ofte utilstrækkeligt eller uhensigtsmæssigt behandlet. Dette er beklageligt, fordi forstoppelse er et problem, der ofte kan Figur 1. løses med enkle midler efter en grundig instruktion og gradueret, individuel og personlig vejledning. Problemets størrelse kan bedst illustreres ved at mere end 20% af befolkningen mere eller mindre regelmæssigt tager afføringsmidler, at apoteker og helsekostforretninger tilbyder et meget stort udvalg af afføringsmidler, der er placeret nær skranken til hurtig udlevering, og som har nogle af de højeste salgstal blandt lægemidler. Hvad patienter, læger og andet sundhedspersonale forstår ved forstoppelse er meget forskelligt og bidrager til forvirringen herom. En nøje og grundig udspørgen af patienten er derfor nødvendig, for at lægen kan vurdere problemets omfang og kan iværksætte den rette holistiske behandlingsplan. TYKTARMENS FUNKTION Figur 2. Øverst: Separate hårde klumper der ligner nødder. Miderst: Pølseform men med klumper. Nederst: Ligner flettet tovværk. Tyktarmen er den nederste del af tarmkanalen og er en fortsættelse af tyndtarmen, Figur 1. Tyktarmen har 2 hovedfunktioner, dels har den betydning for den bakterielle nedbrydning af føderester dels for at opsuge vandet i tarmindholdet. Ved den bakterielle nedbrydning af føderester dannes dels forskellige kortkædede syrer, der opsuges fra tarmen og kan udnyttes som energi i stofskiftet, dels forskellige luftarter der kan få patienterne til at føle sig oppustede og udspilede i maven. Tyktarmen opsuger ca. 2 liter vand fra tarmindholdet i døgnet, hvorved tarmindholdet koncentreres. Afføringsmængden er stort set uafhængig af vandindholdet. Normal afføring består af ikke fordøjet føde, bakterier og 7080% vand. Ved et vandindhold på ca. 60% opstår forstoppelse. Vandindholdet

12 FO RSTO PPEL SE Ved forstoppelse forstås helt basalt og banalt en forlænget og besværlig passage af tarmindholdet gennem tyktarmen resulterende i for faste og for små afføringsmængder. er afhængigt af passagetiden gennem tyktarmen. Tyktarmens motoriske funktioner er dels at ælte tarmindholdet, dels ved skiftevise sammentrækninger af de forskellige dele af tyktarmen og nogle peristaltiske bølger, at føre tarmindholdet til den nederste del af tarmen, hvorved denne ved en reflektorisk mekanisme tømmer sig. Enhver faktor, der øger væskeoptagelsen fra tyktarmen, der hæmmer tarmperistaltikken eller forsinker afføringsreflekserne, medfører forstoppelse. En fast og knoldet afføring er i sig selv af mindre betydning. Det, der betyder noget, er om patienten er generet heraf. Her er der tale om en betydelig spredning fra kun lettere besvær til store problemer i form af vanskeligheder med at få afføring, knebsmerter, ømhed af tarmene, udspilethed, kvalme og almen utilpashed. Besværligheder der dominerer dagligdagen, ødelægger humøret og nedsætter livskvaliteten. TYPER AF FORSTOPPELSE Forstoppelse inddeles traditionelt i øvre og nedre forstoppelse samt i akut og kronisk forstoppelse. Den øvre forstoppelse skyldes, at tarmindholdet opholder sig i for lang tid i den øvre del af tyktarmen. For meget af væsken i tarmen bliver suget op, hvilket resulterer i at tarmindholdet bliver omdannet til små evt. hårde knolde. Dette kan ses i afføringen der om end pølseformet tydeligvis er dannet af små knolde evt. ligner flettet tovværk (Figur 2). Ikke sjældent optræder øvre forstoppelse som diare kaldet sterkoral diare der opstår ved at tarmen forsøger at skylle sig ren for disse knolde. En hyppig fejl, er at denne form for forstoppelse bliver opfattet som diare og forsøgt behandlet som en sådan. Patienter med øvre forstoppelse har ofte tillige gener i form af en udtalt luftudvikling medførende oppustethed og øget flatulens. Den nedre forstoppelse er karakteriseret ved hård, knoldet, besværliggjort afføring i små mængder. De hårde knolde kan medføre rifter og smerter ved endetarmsåbningen. En akut forstoppelse ses eksempelvis under sygdom og efter længerevarende rejser og kræver kun kortvarig medicinsk behandling med et effektivt afføringsmiddel. Behandlingen af den kroniske forstoppelse kan være meget let og taknemmelig hos nogle patienter, medens den hos andre er meget vanskelig og besværlig og med et for patienten ikke tilfredsstillende resultat. mange forskellige områder. Især ældre tager ofte flere slags medicin med stoppende effekt. Nedsat stofskifte. Diabetes Mellitus Forsnævring på tyktarm af forskellige årsager. Hæmorroider og rifter ved endetarmen. ÅRSAGER TIL KRONISK FORSTOPPELSE Tabel 1. Da årsagen til kronisk forstoppelse er multifaktoriel må patienten udredes for mulige medicinske årsager hertil samt udredes for alle involverende faktorer før en behandling iværksættes. Denne kan ikke blot overlades til kloge koner, bekendtes gode råd samt til medicinalfirmaer alene, men må baseres på en holistisk terapi baseret på en gradueret og personlig vejledning. Hos især ældre kan årsagen være en: For lille væskeindtagelse. Nedsat fysisk aktivitet. Indtagelse af medicin, der kan virke stoppende. Som det fremgår af Tabel 1 drejer det sig om medicin inden for Ligeledes må vurderes hvorvidt det er indiceret at tilbyde patienten en nærmere undersøgelse. Dette gælder især hvis forstoppelsesproblemerne er af nyere dato eller forstoppelsen kun er en del af patientens klager. BEHANDLING I første omgang tilrådes ved behandlingen af kronisk forstoppelse rigelig motion, rigelig væskeindtagelse samt en fiberrig kost. Kun sidstnævnte har nogen beviselig effekt og det kun i de Medicin, der virker stoppende, bl.a.: Smertestillende Syreneutraliserende Antidepressive Mod forhøjet blodtryk Vanddrivende Jern-tabletter Morfinpræparater HjertestimulerendeÐ DIT LÆGEMAGASIN 1 11

13 lettere tilfælde. Herudover anbefales regelmæssige afføringsvaner (det er jo hvad det hele går ud på at få). Om end fornuftigt kan dette være vanskeligt at gennemføre for eksempelvis folk med skiftende arbejdstider, buschauffører, ekspeditricer og børn i leg. Denne basisbehandling er indiceret hos alle med forstoppelse, også selv om effekten heraf ikke er tilstrækkelig, hvilket den sjældent er hos patienter, der søger lægehjælp. Princippet er, at man herefter supplerer behandlingen med afføringsmidler med stigende effekt, men også med stigende hyppighed af bivirkninger (Figur 3). I første omgang tillægges produkter, der øger tarmperistaltikken ved at øge tarmindholdets mængde. Til denne gruppe hører de såkaldte bulkmidler (rumopfyldende midler), der holder på væsken og øger samt blødgør tarmindholdet. Eksempler herpå er almindeligt hvedeklid, der er det billigste, Vi-Siblin og HUSK. Til denne gruppe hører også et nyere, lovende produkt Movicol der kvælder op i tarmen men ikke giver bivirkninger i form af luftdannelse, da det ikke nedbrydes af tarmens bakterier, og hvortil der er tilsat salte, så man ikke kommer i underskud heraf trods længerevarende behandling. Andre produkter med direkte effekt på tarmindholdet er de blødgørende midler som paraffinolie og paraffinemulsion samt glycerin. Disse er især anvendelige til forbehandling før udrensning ved svær forstoppelse. Har supplering med bulkmidler heller ikke tilstrækkelig effekt er det rimeligt at supplere med midler, der udøver en direkte osmotisk effekt i tarmen d.v.s. trækker vand ind i tarmkanalen og herved blødgør og fortynder tarmindholdet. Til denne gruppe hører magnesia såvel i tabletform som i pulverform til opløsning i vand samt nogle ikke-fordøjelige kulhydrater som laktulose, laktitol, inulin og fruktosaner. Disse i tyndtarmen ikke-fordøjelige kulhydrater vil, når de når tyktarmen, blive nedbrudt af dennes bakterier til nogle kortkædede syrer og forskellige luftarter. De kortkædede syrer øger den osmotiske effekt, medens dannelse af luftarter kan føre til bivirkninger i form af oppustethed og flatulens. De ikke-fordøjelige kulhydrater har en positiv effekt på bakteriefloraen i tyktarmen. Kulhydraterne øger mængden af de sunde mælkesyrebakterier på bekostning af de usunde bakterier, hvorved de skulle have en gunstig virkning på tarmfunktionen, mindske modtageligheden for tarminfektioner og styrke kroppens immunforsvar. Til gruppen af præparater med fortrinsvis direkte virkning på tarmvæggen hører Dulcolax, Picolax, Gutalax, Perilax, Pursennid, Toilax og Laxoberal. Denne gruppe har en umiddelbar kraftigere effekt på forstoppelse end de øvrige og benyttes derfor ofte ved akut forstoppelse og til udrensning eksempelvis før røntgenundersøgelse af tyktarmen. Til gengæld giver de ofte bivirkninger i form af knebsmerter og tarmkolik. Det er tillige postuleret, at længere tids brug kan føre til en tilvænning med følgende nedsat virkning. Man anbefaler derfor kun disse produkter til kortvarig brug (helst mindre end 2 uger) samt i kombination med andre midler til udrensning. Adskillige af de nævnte afføringsmidler fra de forskellige grupper findes også i handelen som stikpiller, klyx og indhældninger. Disse er førstevalgsprodukter ved lavtsiddende forstoppelse lokaliseret primært til endetarmen. Benyttes også ofte i kombination med tabletter eller mikstur ved de andre former for forstoppelse og til udrensning. Figur 3. SPECIELT FOR BØRN Udrensning Toilax, Dulcolax, Laxoberal, Gutalax, Perilax, Pursennid, Picolon m.v. Movicol, Fruktosan, Laktulose, Lactitol, Magnesia Hvedeklid, Kostfibre, HUSK,Vi-Sibli Væske, Motion Behandling af forstoppelse hos børn afviger på flere områder fra behandlingen hos voksne. Man benytter ikke de direkte tarmstimulerende midler eller indhældninger direkte i tarmen. I første omgang forsøger man behandling med svesker eller figner, æble- eller pærejuice. Ved manglende effekt heraf vil supplering med eksempelvis laktulose eller Movicol være tilstrækkeligt. Børn med en nedre forstoppelse har almindeligvis glæde af behandling med glycerinstikpiller gerne som supplement til den øvrige behandling. Det er hos børn særligt vigtigt at indøve faste toiletvaner.

14 Udredning af mave-tarm besvær og fordøjelsesproblemer Cøliakiantistoffer i serum (Cøliakipakke) / Glutenintolerans Enzymbestemmelse på en tyndtarmsbiopsi / Disakkaridase- og glucoamylase mangel samt cøliaki Pankreas Elastase 1 i fæces / Pankreasfunktionsundersøgelse 13C-Helicobakter Breath Test / Helicobakter Pylori infektion Analyse af Helicobakter Pylori i fæces Laktose Breath Test / Laktosemalabsorption Gen Test for Laktasemangel Fruktose Breath Test / Fruktosemalabsorption Glukose Breath Test / Bakteriel overvækst I tyndtarmen Calprotectin i fæces / Diagnosticering af colon irritabile samt diagnosticering og kontrol af inflammatorisk tarmlidelse Kostanalyse se Speciallæge, dr.med. Eivind Gudmand-Høyer GastroLab Postbox 261, Hørsholm Hovedgade 55 A, 1. sal 2970 Hørsholm. Tlf: Fax: gastrolab@gastrolab.dk Tænder, som sidder fast, som kan bruges til at tygge med, som du tør le og grine med! TANDIMPLANTAT Med tandimplantater har vi i 20 år kunnet hjælpe mange mennesker til et liv med en bedre kvalitet. Vi kan derfor tilbyde den bedste individuelle løsning med hensyn til udseende og fysiske forudsætninger. Det system vi vælger er f.eks. Brånemark, Astra. Det er en stor fordel, at hele behandlingen sker på vor klinik. Du er velkommen til en uforbindende konsultation, som kan blive begyndelsen til et nyt og rigere liv! STEFAN OHLSSON Leg. tandl. GastroLab MALMÖ IMPLANTATGRUPP Friisgatan 31, Malmö Tlf Fax stefan.ohlsson@dental.se -

15 AF OVERLÆGE MICHAEL HEIDENHEIM, DERMATOLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS, SOFIE RINGLING, CAND.MAG OG STINE KROMANN-LARSEN, STUD.MAG. TEKSTREDAKTØR PRESCRIBA BØRNEEKSEM Børneeksem er antagelig den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark. Sygdommen rammer hvert 5. barn i Danmark inden 4 års alderen. I halvdelen af alle tilfælde starter sygdommen inden 1 års alderen og i 70 % af alle tilfælde inden 5-års alderen. Hos de fleste børn forsvinder sygdommen langsomt af sig selv, når barnet er 7-11 år. Dog kan eksemet hos nogle fortsætte op gennem teenageårene, og også voksne kan få tilbagefald, ofte i form af håndeksem Sygdommen, som altså også optræder hos voksne, tilhører gruppen af atopiske sygdomme (astma og høsnue) og benævnes derfor atopisk eksem. Andre benævnelser er prurigo Besnier, astmaeksem og atopisk dermatitis som beskriver at det drejer sig om kløende eksemsygdom som i nogen tilfælde kan være forbundet med allergi. Hyppigheden af børneeksem atopisk eksem har været stadigt stigende i industrialiserede lande. Den registrerede stigning i hyppighed er antagelig en kombination af bedre Barn med udbredt atopisk eksem hvor huden er rød, tør og forkradset Barn med bøjefureeksem i knæhaser adgang til sundhedspersonale og dermed hyppigere diagnostik af især helt milde tilfælde samt at der er sket en reel stigning. Mange studier har undersøgt sammenhænge imellem faktorer i omgivelserne og atopisk eksem. Arvelige faktorer spiller en stor rolle ligesom miljøfaktorer har betydning for sværhedsgraden.desuden forekommer atopisk eksem hyppigere hos folk i byer end i landområder - og specielt i mindre familier med højere social status. Langt de fleste patienter har let til moderat eksem og behandlingen kan i de fleste tilfælde gennemføres ved brug af lokalbehandling. Tablet behandlingen anvendes således kun i svære tilfælde. Atopisk eksem kan ikke kureres, men kan lindres og symptombehandles Information til forældrene er meget vigtig. De fleste forældre til børn med atopisk eksem har behov for en logisk forklaring på sygdommens natur og stiller ofte krav om allergi undersøgelse, som kan være svært at honorere. ÅRSAGER Atopisk eksem skyldes en ubalance i immunapparatet, som påvirker hudens celler med brud på den normale hudbarriere. En tæt og uigennemtrængelig hud er et vigtigt værn mod børneeksem og sandsynligvis også mod astma og allergi. Produktionen af hudens naturlige fedtstoffer (lipider) er forstyrret og hudcellernes normale sammenhold er defekt således at huden bliver utæt for vand og udefrakommende stoffer. Huden er dermed udsat for såvel allergisom irritations fremkaldende stoffer. Populært sammenlignes hudens opbygning svarende til en mur af mursten,

16 Spædbarn med typisk atopisk ansigt eksem hvor det fedtstof og vand, som binder hudcellerne sammen, svarer til mørtlen mellem murstenene. Ved atopisk eksem er der så at sige for lidt mørtel til at holde hudcellerne sammen. Når huden er utæt fordamper fugten i huden for hurtigt og overhuden bliver tør og meget følsom over for ydre og indre påvirkninger fx vand, kulde/varme-forhold, allergener, virus, svampe og bakterier. Man kender ikke med sikkerhed årsagerne til atopisk eksem. Men den sidste nye forskning viser, at en genfejl, som styrer dannelsen af tæt hud, er årsag til 11 procent af tilfældene af atopisk eksem i Danmark. Genfejlen medfører nedsat dannelse af et protein (filaggrin) som styrer hudens tæthed med vandtab til følge. Derfor har alle eksembørn meget tør hud. Risikoen for at få atopisk eksem er større hos børn, hvis forældre eller medlemmer af den nærmeste familie har haft eksem eller andre atopiske sygdomme, fx høfeber eller astma. Hvis begge forældre har haft atopisk eksem, er der 75 procent risiko for, at barnet også vil udvikle sygdommen. Hvis kun en af forældrene har haft atopisk eksem, er riskoen 25 procent. ALLERGI ER IKKE ÅRSAGEN Allergi er ikke årsag til atopisk eksem, men allergi kan forværre eksemet. Atopisk eksem er ikke en allergisk reaktion. Derfor kan atopisk eksem ikke kureres ved, at man afholder sig fra bestemte ting. Allergi og atopisk eksem er to tæt forbundne sygdomme, og personer med atopisk eksem har en øget risiko for at udvikle allergi, fx astma, madallergi, pollenallergi og støvallergi % udvikler astma (betegnelsen astma-eksem er misvisende, da ikke alle med atopisk eksem nødvendigvis udvikler astma). 30% udvikler høfeber. 30% har allergi mod allergener i omgivelserne, fx husstøv. PSYKISKE ÅRSAGER Langvarig stress kan forværre atopisk eksem og gøre det sværere at håndtere sygdommen. KLØENDE OG TØR HUD SOM BLUSSER OP Atopisk eksem, viser det sig som tør og kløende hud, som i perioder blusser og bliver rødt, skællende og endnu mere kløende. Normalt er eksemet tørt, giver det anledning til kløe hvorved der kan opstå en infektion, som får huden til at væske. SVINGENDE FORLØB Atopisk eksem udvikler sig forskelligt fra person til person. Det er forskelligt, hvornår eksemet går i udbrud, og hvor hårdt den enkelte bliver ramt. Eksemet kan bryde ud pludseligt og vare i uger eller måneder - efterfulgt af næsten symptomfrie perioder. Mange hudsygdomme forværres i vinterhalvåret, når luftfugtigheden er lav. Mange atopikere oplever da også, at deres eksem er specielt aktivt om vinteren, når den kolde vinterluft udtørrer huden. Pollenallergi, kan medføre at eksemet forværres i forårs- og sommerperioden, hvor der er meget pollen i luften. SVÆRHEDSGRADEN AF ATOPISK EKSEM Atopisk eksem kan optræde i mild, moderat og svær form. De fleste har mild eksem, hver tiende har moderat eksem, mens kun få rammes af en svær form for eksem. SYMPTOMER De karakteristiske symptomer ved atopisk eksem Tør hud Kløe Rød og skællende hud Kronisk tilbagevendende eksem Øget tendens til infektion af huden Aldersbetingede symptomer Eksemet fremkommer forskelligt afhængigt af alder (Figur 1-9) Hos spædbørn viser eksemet sig ofte i 3-6 måneders alderen. Det fremstår som rødt, kløende udslæt og viser sig oftest på kinder, hage, omkring munden og i hårbunden. Desuden kan eksemet brede sig til forsiden og ydersiden af ben og arme. Ble-regionen er ofte fri for eksem. På børn i 1-års alderen sidder eksemet oftest i albuebøjninger, knæhaser, ankler og håndled. Eksemet kan dog også bryde frem bag ørerne og under fodsålerne. Eksemet kan udtørre huden så meget, at den revner. Hududslættet er meget kløende, men jo mere barnet klør sig, des værre bliver eksemet. Når barnet kradser sig meget, kan huden blive fortykket. Hos teenagere sidder eksemet mest i albuebøjninger og knæhaser, men det kan også sidde i ansigtet, på overkropdit LÆGEMAGASIN 1 15

17 Voksen med typisk rødt, tært eksem lokaliseret til hals og bryst pen, halsen og hænderne. Eksemet kan ligeledes sætte sig som mørke plamager (atopiske stigmata) omkring øjnene, hvilket kan få personen til at se træt ud. I meget svære tilfælde kan eksemet brede sig til hele kroppen. Hos voksne viser eksemet sig de fleste steder på kroppen. Dog mest i ansigtet (omkring øjnene), i hårbunden, på halsen, i nakken, på arme og ben samt hænder og fødder. Flere voksne udvikler også håndeksem, som primært forekommer på håndrygge og mellem fingrene. Gå til lægen Hvis du eller dit barn har symptomer på atopisk eksem, bør du gå til din egen praktiserende læge. Lægen vil stille diagnosen og rådgive dig om behandlingsformer. Hvis eksemet begynder at væske, kan det være tegn på en infektion med stafylokokker. Kontakt din læge hurtigst muligt. HVORDAN STILLES DIAGNOSEN Ofte er diagnosen atopisk eksem let at stille. Lægen vil se på lokalisationen af eksemet og sammenholde de kliniske fund med en række karakteristiske symptomer i relation til sygdoms forløbet. En række kendetegn, som gør sig gældende ved diagnostiseringen af atopisk eksem: Tidligt sygdomsudbrud inden 4-års alderen, dog hyppigst inden 1 års alderen. Kronisk tilbagevendende eksem. Tendens til tør hud, som klør. Aldersbetinget rødt og skællende ud- slæt på bestemte områder på kroppen. At flere i den nærmeste familie selv har haft atopisk eksem, astma eller høfeber. Undersøgelse for allergi Lægen vil i nogle tilfælde foretage en undersøgelse for allergi, da allergi kan være med til at forværre eksemet. Allergisk udredning er dog sjældent nødvendigt da sygdommen først og fremmest skyldes hudens nedsatte barrierefunktion. I tilfælde med svært eksem, som ikke falder til ro trods intensiv behandling, og i tilfælde hvor specifik mistanke til fødevarer, pollen eller husdyr gør sig gældende kan undersøgelse for allergi være nødvendig. Undersøgelserne omfatter en priktest og/eller blodprøve til analyse for kendte allergener (mælk, æg, soya, pollen, dyrehår) som kan vise sig at være af betydning for den enkelte patient. Deres rolle for sygdomsudvikling synes beskeden, hvorimod de kan være ansvarlige for sygdomsforværring. Allergologisk udredning foretages altså ikke rutinemæssigt, men kun til særlige tilfælde. Allergiprofylakse er ikke bevist at kunne hæmme sygdomsudvikling. Behandling Behandlingen består i at mindske irritative påvirkninger af huden ved regelmæssig anvendelse af hudplejemidler og behandling af eksemsygdommen med hormonholdige- eller hormon-frie cremer. Da årsagen til atopisk eksem ikke kendes med sikkerhed, findes der ingen mirakelkur. Men der findes til gengæld en række råd om og midler til, hvordan man kan behandle symptomerne og holde eksemet nede. Flere behandlingsmuligheder Udover den daglige forebyggelse og basisbehandling af eksemet med fugtighedscreme, er det vigtigt, at konsultere sin læge og kommer under behandling, hvis eksemet pludselig blusser op. Der findes en række behandlingsmuligheder - cremer, tabletter, bade og lysbehandlinger - som kan hjælpe til at holde eksemet nede, lindre kløe og modvirke en eventuel betændelsestilstand. Retningslinier for behandling af atopisk eksem kan være som følgende: Rigeligt med fedtstoffer/ fugt til huden. Undgåelse af hud irritanter som f.eks. sæbe, rengøringsmidler, uld. Dagligt bad ved hudinfektioner. Røde bade = kaliumpermanganatbade til væskende og eller inficeret eksem Undgåelse af allergener, specielt for dem, som er familiært disponeret for atopi. Ved pollen allergi tager patienten antihistamin fast i pollensæsonen for at undgå nældefeber og dermed kløe. Lokal behandling alene med hormonpræparater (lokalsteroider) Lokal behandling alene med immunhæmmende (hormonfrie-) præparater Tabletbehandling med hormonpræparater Antihistaminer Behandlingsmulighederne herudover er: lysbehandling, systemisk immunsupprimerende behandling, hvilke er forbeholdt hudlæger. DAGLIG HUDPLEJE Fugtighedscreme hver dag Regelmæssig pleje med fugtighedscreme er vigtig som både forebyggelse og basisbehandling af atopisk eksem. Den tørre hud skal smøres med

18 fugtighedscreme flere gange dagligt hele året rundt - også i de perioder, hvor eksemet ikke er i udbrud. Fugtighedscremen tilfører huden den fugtighed og fedt, som den ikke selv er i stand til at producere. Fedtet lægger sig i et lag på hudens overflade og virker som en forstærkning eller genopbygning af hudens beskyttende barriere. Behandling med fugtighedscreme mindsker på den måde vandtabet, og hos de fleste atopikere vil det berolige huden og mindske kløen. Valg af fugtighedscreme (Tabel I) Der stille følgende krav til en velegnet fugtighedscreme Blødgørende Barrieredannende, så vandtabet gennem huden mindskes og risikoen for indtrængen af fremmede mikroorganismer nedsættes. Tilpas fed, uden at fedte for meget. Uden parfume, da parfume kan fremprovokere allergi. Uden unødige tilsætningsstoffer, da dette kan irritere den sarte hud. Jo mere tør huden er, des mere fedtstof skal cremen indeholde. Fedtindhold i hudplejemidler Lotion: 13-15% fedt Fugtighedscreme: 20-30% fedt Fedtcreme: 70% fedt Salver og fedtsalver: 100% fedt CREMER OG SALVER Der findes flere forskellige typer af cremer og salver, hvis aktive indholdsstoffer kan lindre og behandle atopisk eksem. Hormoncremer og salver (lokalsteroider) har siden 1950 erne været brugt som en vigtig del af behandlingen Atopisk eksem med betændelse ved håndled af atopisk eksem. Det er stadig den mest hyppige og effektive behandling, når eksemet blusser op. Hormoncremer og salver fås med forskelligt fedtindhold og styrke (mild 1- stærk 4). Hvilket præparat der skal bruges, afhænger af sygdommens sværhedsgrad. Det er vanskeligt at give en præcis opskrift på anvendelsen af hormoncremer, da enhver behandling skal indrettes efter det enkelte tilfælde. Behandlingsvarigheden og antallet af påsmøringer afhænger således af sygdommens sværhedsgrad. Inddeling af hormoncremerne Dels opdeling i IV styrker, hvor I = mild, og IV = kraftigt virkende, og dels efter creme-salve basis: Gel, lotion eller liniment - bruges til eksem i tæt behårede områder. Cremer bruges til eksem, der er fugtig eller væskende Atopisk eksem i ansigt hos voksen DIT LÆGEMAGASIN 1 17

19 Atopisk håndeksem hos barn Fedtcremer bruges til tør eksem Salver - fedtsalver bruges til ekstremt tør eller skællende eksem det er tid at stoppe behandlingen, er det vigtigt at trappe den ned over en periode. Hormoncremen må højst bruges to gange dagligt. Der opnås ikke større virkning ved at smøre flere gange. Når Generel behandlingsplan En behandlingsplan kan normalt se sådan ud: Tabel I Anvendelse af fugtighedspræparat skal være rigelig med brug af gram/ uge. Valg af fugtighedspræparat afhænger af hudens tørhed. Jo tørre hud jo større fedtindhold skal tilstræbes. OV E R S I GT OVE R H U D PL E J E PRO D UK TER Lot io n : Natusan hudcreme Cytelium lotion Danatekt Decubal Clinic Eucerin Locobase lotion - 15% Natusan bodylotion PH-5 Eucerin lotion C re m e r : Apobase Aderma Archiv Carbamid creme 2%, 5%, 10% Cosmea Danatekt Decubal creme Dermalog Essex creme Eucerin Exomega creme med Rhealba Helo HTH -hudcreme Locobase LPL 49 %. Locobase Repair - 63%. PH-5 Eucerin creme Rhealba Oat Milk Treatment Cream Fe dt c rem e: Ceridal Lipogel Ceridal Lipolotion Decubal Recover Dermalog Locobase Fedtcreme 70%. Warming Basiscreme (blå) 85% Warming Basiscreme med antiseptikum (grøn) 85% Warming Basiscreme til fodpleje (lilla) 85% S al ve : Essex salve Ceridal olie Neribase fedtsalve Ultrabase Silan (silikoneprodukt) Vaseline Zinksalve Akut behandling. Smør med en af de stærkere hormoncremer 2 gange dagligt i 2 uger. Derved sikrer man sig, at huden hurtigt lukkes, og det mindsker vandtabet og infektionsrisikoen. Det er meget vigtigt, at patienten fortsætter med behandlingen perioden ud, selv om det synlige eksem er forsvundet. Derved undgås en genopblussen af eksemet. Stabilisering. Smør 1 gang dagligt i 2 uger med hormoncreme, selv om det ser ud som om, at sygdommen er forsvundet. Vedligeholdelse. Smør sjældnere med hormoncreme, fx 2 gange om ugen i 1-2 måneder. Bivirkninger ved hormoncremerne Hvis hormoncremerne bruges, som det anbefales, er risikoen for bivirkninger lille. De mulige bivirkninger ved lang tids brug af cremerne er: Tynd pergamentagtig hud, karsprængninger, striae, akne, øget lokal hårvækst, ved brug i øjenomgivelserne gråstær. Desuden risiko for absorption til blodbanen ved brug af gruppe III-IV lokalsteroider på tynde hudområder eller hos børn. Hormonpræparater er desværre gennem tiden kommet i miskredit hos patienter, som frygter bivirkninger med tynd hud, karspængninger og påvirkning af kroppens hormonbalance. Denne frygt er ubegrundet såfremt præparaterne anvendes efter lægens foreskrifter som sikre korrekt anvendelse. Hormonfrygten (steroid) betyder at mange patienter underbehandler sig selv med eksemforværring til følge.

20 Bøjefure eksem ved albue hos barn Nyere præparater Pimecrolimus (Elidel) og Tacrolimus (Protopic) er hormon-frie og anvendes til behandling af atopisk eksem ved at påvirke/hæmme immunforsvaret. Pimercolimus bruges til behandling af svag til moderat atopisk eksem, svarende til hormoncremerne i gruppe 1-2. Tacrolimus bruges til behandling af moderat og svær atopisk eksem, svarende til hormoncremerne i gruppe 2-3. Pimecrolimus (Elidel) og Tacrolimus (Protopic) giver ikke de samme bivirkninger som hormoncreme. Til gengæld kan anvendelsen af de hormon-frie præparater give anledning til lokal svie, især i starten af behandlingsperioden. Præparaterne anvendes først og fremmest i de tilfælde hormoncremer ikke kan anvendes. Enten på grund af manglende effekt eller hvor hormon cremer ikke må anvendes over længere perioder fx omkring øjnene, på halsen, i ansigtet, hudfolder og ved kønsorganerne, hvor huden er tynd og sårbar. Forbehold Immunhæmmende cremer må ikke anvendes til behandling af betændelsestilstande, fx børnesår eller forkølelsessår. Immunhæmmende cremer må ikke anvendes til behandling af børn under 2 år. Undgå sollys, når du bruger immunhæmmendepræparater. Bivirkninger af immunhæmmende præparater Der kan forekomme lokal irritation af huden i form af rødme, kløe og brænden, der hvor cremen eller salven bliver smurt på. Irritationen aftager som regel efter en uges forsat behandling. Bøjefureeksem på halsen hos teenager Tjærebehandling har i adskillige år været brugt som en del af den traditionelle behandling af eksem. I dag bruges midler med tjære kun i sjældne tilfælde, fx hvis behandling med hormoncreme ikke virker. Bivirkninger: Tjærepræparater lugter kraftigt og kan misfarve huden. Behandlingen kan desuden øge hudens lysfølsomhed, således at huden bliver ekstra følsom over for solens stråler. En anden bivirkning ved brug af tjærepræparater kan være hudirritation. Svampedræbende creme Nogle atopikere udvikler allergi over for en særlig gærsvamp, som alle mennesker har på kroppen. I disse tilfælde kan brug af en svampedræbende shampoo (Nizoral shampoo 1% ) have en lindrende og forebyggende effekt på eksemet. Kombinationspræparater Præparater som kombinerer hormoncreme med bakteriedræbende stoffer (antibiotika) og/eller svampedræbende stoffer (antimycotica), kan være en effektiv behandling, når eksemet blusser op med betændelse. Tabletbehandling Der findes forskellige former for tabletbehandling af atopisk eksem. De anvendes som regel i svære tilfælde af eksem eller i forbindelse med virus eller betændelsestilstande. Både børn og voksne med atopisk eksem har en øget risiko for at få betændelse med bakterier, særligt de gule stafylokokker, i eksemet. Hvis det sker, kan infektionen behandles med antibiotikatabletter. Tilsvarende er atopikere mere udsat for at få en herpesinfektion (forkølelsessår) end andre mennesker, og herpesvirus kan medvirke til en hurtig og kraftig forværring af atopisk eksem. I svære tilfælde, hvor eksemet er meget udbredt, kan det være nødvendigt at behandle med tabletter, som indeholder binyrebarkhormon. Antihistaminer Antihistaminer benyttes normalt til at afhjælpe kløe ved nældefeber og kan i nogle tilfælde også afhjælpe kløe hos nogle patienter med atopisk eksem. Antihistaminer kan have en beroligende og søvndyssende effekt. Stærke antihistaminer må ikke tages om dagen, da de kan indvirke koncentration og evnen til fx at køre bil. BADE Der findes forskellige bade, som kan have positiv indvirkning på atopisk eksem. Røde bade Røde bade består af vand tilsat det betændelsesdræbende stof kaliumpermanganat (3%), som farver vandet rødlilla. Behandlingen med røde bade foregår 1-2 gange om ugen og varer ca minutter pr. gang. Røde bade bruges, når der er mistanke om en begyndende infektion, fx med stafylokokker, og kan i nogle tilfælde få infektionen i ro uden brug af antibiotika. Hvis der er kraftige tegn på infektion, fx rødme, varme, hævelse, smerter, væsken fra huden, sår og evt. feber, påbegyndes en antibiotikakur som evt. kan kombineres med røde bade. DIT LÆGEMAGASIN 1 19

21 Hvad gør de røde bade? Udtørrer huden så brug godt med fugtighedscreme bagefter. Dræber bakterier og betændelse på huden. Efterlader en brun farve, som kan være svær at vaske af. Farven kan misfarve tøjet og smitte af på fx badekar og håndvask. LYSBEHANDLING Atopisk eksem kan behandles med to forskellige former for lysbehandling: UVB-lys UVB-lys er kortbølgede stråler, og behandling foregår i bestemte lyskabiner. Hver behandling tager få minutter og gives 2-3 gange pr. uge i en længere periode. Mængden af UVB-lys stiger i takt med behandlingerne, så huden kan nå at vænne sig til strålerne. Der kan som regel se et positivt resultat efter behandlinger. UVA-lys UVA-lys er langbølgede stråler. Behandlingen foregår som med UVB-lys, men har en svagere effekt på eksem end UVB-lys. En bivirkning ved begge typer af lysbehandlingen kan være solskoldning og langvarige behandlingsforløb kan medføre en hurtigere ældning af huden samt en øget risiko for udvikling af hudkræft. ALTERNATIV BEHANDLING Da den traditionelle medicinske behandling kun kan lindre atopisk eksem, er der mange atopikere, som forsøger sig med alternativ medicin. som vælger at gå til alternativ behandling i håbet om at blive kureret for sygdommen. Det er vigtigt at underrette lægen hvis der anvendes traditionel og alternativ behandling på samme tid. Behandlingerne kan påvirke hinanden negativt (ophæve hinanden) og evt. forværre eventuelle bivirkninger. Især skal man være opmærksom på den risiko, der er ved brug af plante- eller urtecremer. Mange af disse cremer indeholder planter eller urter, som er kendt for at kunne give allergi. En god læge-patient kontakt vil sikre optimal behandling. FOREBYGGELSE Der er en række faktorer, som kan medvirke til at forværre atopisk eksem. Nogle fødemidler kan være årsag til hudirritation, når de kommer i kontakt med huden. Det gælder fx syreholdige frugter som kiwi, jordbær og citroner. Et godt råd er derfor at skære frugter i små bidder, så kontakten med huden mindsker omkring munden. Natlig kløe kan formindskes hvis patienten sover køligt, gerne i et rum, hvor temperaturen er omkring 18 C. For at mindske risikoen for at kradse hul i huden, er det en god ide, at negle korte klippede. ligesom brug af bomuldshandsker anbefales. Vand og især varmt vand udtørrer huden. Et enkelt kort og køligt (eller lunkent) brusebad af ca. 5 minutters varighed en gang om dagen anbefales. Tidligere blev atopikere anbefalet kun at tage få bade ugentligt, men dette råd gælder ikke længere. Det er vigtigt med et dagligt bad, så huden vaskes ren for bakterier. Sæbe kan udtørrer huden, og parfume kan fremkalde allergi og forværre eksemet. Der bør derfor ikke bruge mere sæbe end nødvendigt og altid en mild, uparfumeret sæbe uden tilsætningsstoffer. Smør huden med fugtighedscreme lige efter badning, mens huden stadig er fugtig. Patienter som sveder meget, har samtidig tendens til tør hud, og skal derfor også smøre sig grundigt ind i fugtighedscreme efter sport. Blødt bomuldstøj er det mest behagelige at have på, for atopikere. Derimod er uldtøj ekstremt irriterende for huden. Få kontrol og overskud Det kræver en stor indsats at være forælder til et barn med atopisk eksem. Bl. a. bør du sætte dig grundigt ind i sygdommen, så du bedst muligt kan hjælpe dit barn med forebyggelse og behandling Jo mere viden man har om sygdommen og dens behandlingsmuligheder, jo bedre vil man være i stand til at håndtere og få kontrol over sygdommen. For selvom atopisk eksem ikke kan helbredes, kan symptomerne lindres og udbrud forebygges. Børn med atopisk eksem er ofte mere aktive og urolige end andre børn. Det skyldes, at huden klør og irriterer dem meget. Specielt i perioder, hvor eksemet blusser op, vil det kunne tærre på familien. Det kan bl.a. gå ud over nattesøvnen og den efterfølgende dag kan være hård at komme igennem, hvis både barn og forældre er trætte og umulige. Forsøg ikke desto mindre, at tackle situationen positivt. Skab nogle stabile og rolige rammer med faste rutiner for barnet og dig selv, fx hvad angår daglig hudpleje, og prøv at få hverdagen til at køre så normalt som muligt - uden at eksemet kommer for meget i fokus. Det er det bedste for hele familien. Tal åbnet om sygdommen, og forklar dit barn, børnehave og skole om atopisk eksem. Det er fx vigtigt, at pædagoger, lærere og kammerater ved, at eksemet ikke smitter. Derved kan du på dit barns vegne imødekomme drillerier og der af følgende dårligt humør og lavt selvværd. HVIS DU VIL VIDE MERE Du kan læse mere om atopisk eksem på følgende hjemmesider: Apoteket.dk Astma-Allergi Forbundet Atopisk Eksem Forening Dansk Dermatologisk Selskab Sundhed.dk Det kan endvidere anbefales at læse bogen Børneeksem en håndbog for børn og voksne med atopisk eksem.

22 isk klin et test Jeg har aktiveret min huds naturlige forsvar Eucerins hudplejeserie til følsom hud styrker din huds naturlige forsvar. Den unikke formel giver huden den rette ph-værdi, optimal fugtighed og aktiverer hudens egne enzymer klinisk testet*. Læs mere på * Schepky, A.G., Holtzmann, U., Bohnsack, K., Filbry, A., Max, H., Rudolph, M., Wenck, H., Rippke, F.: Novel effects of an acidic humectant combination result in protection and activation of enzyme activity in human skin. J. Eur. Acad. Derm. Venereol. 2005, 19 (Suppl. 2): 51 FÅS HOS MATAS OG PÅ APOTEKET V E L D O K U M E N T E R E T H U D P L E J E

23 HVORFOR ER DET VIGTIGT, AT ALLE DIABETESPATIENTER HJEMMEMÅLER BLODGLUKOSE? AF PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED. STEN MADSBAD ENDOKRINOLOGISK AFDELING HVIDOVRE HOSPITAL Det overordnede koncept i dag i behandlingen af diabetes mellitus bygger på, at patienten selv har stor indsigt i sin sygdom, herunder i hvordan den optimalt behandles. Det indebærer også, at den enkelte patient involverer sig aktivt i behandlingen. Derfor bør du ligesom andre med diabetes selvfølgelig under individuel hensyntagen oplæres i at måle blodglukose. I dag hvor blodglukosemåleapparaterne er blevet meget mindre, kan måle blodglukose i løbet af få sekunder, og kun kræver et minimum af blod, er det ikke noget større problem at måle, hvordan diabeten er reguleret. Det giver dig tryghed, at du via en hurtig blodglukosemåling kan blive orienteret om dit blodglukoseniveau. Figur 1 viser blodglukoseprofilen igennem et døgn. Pilene illustrerer, at der måles blodglukose før hvert hovedmåltid og ved sengetid, eventuel også kl. 03 om natten. De valgte tidspunkter er hvor blodglukose ofte ligger lavest, og disse værdier benyttes til at regulere på insulindoser. Den stiplede kurve viser glukoseprofilen på en dag, hvor der er dyrket motion efter aftensmaden med natlig hypoglykæmi til følge. Der skulle enten være spist mere inden sengetid eller været reduceret på dosis af natinsulinet. (M, F og A står for morgenmad, frokost og aftensmad). De laveste blodglukoseværdier ses før måltiderne og ved sengetid. Blodglukose M F A 22 Time of day M Målingerne kan gemmes i apparatets hukommelse, overføres til en PC, eller noteres i en dagbog, som gratis kan fås hos din egen læge eller i diabetesambulatoriet. Derved har du mulighed for at udregne dit gennemsnitsblodglukose over en bestemt periode og beregne hvor mange målinger, der ligger over henholdsvis under de mål, som du har sat dig for kontrollen af blodglukose. Det er vigtigt, at du skriver kommentarer ud for målingerne, når der forekommer ændringer i motion, kost, ved sygdom, og når der måles for lave og for høje værdier. Det er gennem blodglukosemålinger, at du lærer at forstå, hvordan din diabetes reagerer i dagligdagen og i de situationer, som efterfølgende diskuteres i denne artikel. Blodglukose svinger hos personer uden diabetes mellem 4-8 mmol/l, og er lavest om morgenen og mellem måltiderne og højest 1-2 timer efter et måltid. BLODGLUKOSEMÅLING VED TYPE I DIABETES Mange studier har vist, at jo flere blodglukosemålinger der udføres, desto bedre er diabeten reguleret, Det er ikke på nogen måde overraskende. Netop hjemmemåling af blodglukose er den komponent i diabetesbehandlingen, der er den væsentligste årsag til, at glukosekontrollen er forbedret signifikant, og at forekomsten af de sendiabetiske komplikationer er reduceret med mere end 50 % gennem de sidste år. Målingerne giver dig mulighed for at ændre på insulindoser på en rationel måde, så der i højere grad er overensstemmelse mellem fysisk aktivitet, kost og insulindoser, og blodglukose kan derved holdes reguleret uden for store udsving. Som det fremgår af figur 1 anbefales det, at type 1 diabetespatienten primært måler blodglukose før hvert hovedmåltid, ved sengetid, og hvis natlig hypog-

24 FIG UR 2. SYM PTOMER PÅ HYPO G LYK Æ M I (lavt bodsukker) Sved Rysten Svimmelhed lykæmi mistænkes, da også om natten mellem klokken For langt de fleste insulinbehandlede patienter kræver det daglige målinger af blodglukose for at opnå en god kontrol af blodglukose. Blodglukosemålinger giver dig erfaring og viden om, hvordan dit blodglukose svinger under dagligdags omstændigheder. De hjælper dig til at regulere på insulindoser, både når diabeten skal indstilles, men også i relation til sygdom, motion og kostændringer. Dine målinger er også en stor hjælp for dine behandlere, som ved hjælp af målinger kan får et overblik over, hvordan din diabetes er reguleret, og derved kan vejlede dig i hvordan du bedst ændrer på insulinbehandlingen, både så din glukoseregulation blive bedre på almindelige dage, men også hvordan du skal regulere på insulindoser i forbindelse med f.eks. fester, rejser, øget fysisk aktivitet og sygdom. PRAKTISKE RÅD omkring hvordan resultaterne fra hjemmemåling af blodglukose vurderes Når du skal vurdere blodglukosekurverne, skal du ført se efter, om der er et bestemt mønster i dine blodglukosesvingerne igennem døgnet, Derefter skal du vurdere, om kurverne ligger indenfor det mål, du har sat dig for din glukosekontrol, specielt skal du fokusere på, hvor meget kurverne på de enkelte tidspunkter varierer fra dag til dag, og på hvilke tidspunkter de højeste og laveste værdier forekommer. Vær specielt opmærksom på om der er blodglukoseværdier under 4 mmol/l, og om du har advarselssymptomer ved lave blodglukoseværdier, se figur 2. Prøv at forstå hvorfor dine blodglukoseværdier på bestemte tidspunkter er ude af kontrol. Skyldes de høje blodglukoser, at du har spist for meget, eller de for lave blodglukoser, at du har spist for lidt, udsat et måltid, eller at du har været mere fysisk aktiv end sædvanligt. De optimale glukoseværdier er 4-7 mmol/l før måltiderne og ikke over 10 mmol/l efter måltider. Ved sengetid vil for de fleste patienter et fornuftigt blodglukose være omkring 6-8 mmol/l. Ved lavere blodglukosekoncentrationer før sengetid vil din risiko for natlige tilfælde af hypoglykæmi være stor. For mange patienter vil det være umuligt at opnå ovennævnte mål, da deres blodglukosesvingerne fra dag til dag, varierer så meget, at det er nødvendigt at være reguleret med relativ høje blodglukosekoncentrationer for at undgå hypoglykæmi, f. eks. om natten. Bemærk at stort set ingen patienter vågner og har symptomer på lavt blodglukose når de sover. Det er derfor vigtigt også at måle blodglukose kl. 03. Den vanskeligste diabetes at regulere er, hvor blodglukosekurverne svinger fuldstændigt tilfældigt op og ned, f.eks. at blodglukose varierer mellem 3 og 15 mmol/l om morgenen, se figur 3. Dette indebærer store frustrationer for den enkelte patient, da det er yderst vanskeligt at opnå en god kontrol døgnet igennem. I disse situationer er det afgørende at undersøge om injektionsteknikken er i orden, herunder om injektionsområder er uden forandringer i fedtvævet. Hvis problemet er varierende morgenblodglukoseværdier, er der vigtigt at være opmærksom på, om der forekommer f.eks. lave blodglukosekoncentrationer om aftenen, der medfører ekstra fødeindtagelse og dermed efterfølgende høje blodglukoseværdier næste morgen. Hvis der ingen årsag kan findes til de varierende blodglukosekoncentrationer, kan det forsøges at skifte til insulin Lantus eller Levemir før sengetid. Begge disse langsomtvirkende insuliner har en mere ensartet dag til dag effekt på blodglukose sammenlignet med f.eks. insulatard. Endvidere har de en fladere profil, og de reducerer forekomsten af natlig hypoglykæmi. Irritation Træthed Hovedpine Hvordan benytter jeg mine daglige målinger til at forbedre glukosekontrollen? Når du prøver at forbedre din glykæmisk kontrol, skal du starte med at regulere blodglukose før morgenmaden ved at regulere på det langsomtvirkende insulin ved sengetid. Normal reguleres med 2-4 enheder op eller ned af gangen med 2-3 dages interval indtil blodglukose er i det ønskede niveau, figur 4. Når blodglukose før morgenmaden er i niveau fokuseres på blodglukose før frokost, der reguleres i niveau ved at ændre på det hurtigtvirkende insulin før morgenmaden med 2-4 enheder ad gangen. Herefter gælder det om at få reguleret blodglukose før aftensmaden i niveau ved at regulere på det hurtigtvirkende insulin før frokosten. Til sidst fokuseres på blodglukose før sengetid ved at regulere på det hurtigtvirkende insulin før aftensmaden. Du skal være opmærksom på, at når diabeten skal indstilles i dagligdagen, gælder det om at leve så ens som muligt fra dag til dag, og at regulere systematisk på insulin som ovenfor beskrevet. Når din diabetes er velreguleret under dagligdags omstændigheder, kan du begynde at regulere på insulindoser ved motion (se Type 1 diabetes og motion; dk/publikationer), og ved ændringer i størrelsen og sammensætningen af måltider. Vær opmærksom på, at det, der primært bestemmer insulinbehovet under et måltid, er hvor mange kulhydrater måltidet indeholder. Natlig hypoglykæmi: Du skal mistænke lave blodglukoser om natten, når blodglukose ved sengetid er omkring 7 mmol eller derunder, eller at blodglukose om morgenen er på 6 mmol eller derunder. I disse situationer er der god grund til at måle blodglukose kl. 03. om natten. Hypoglykæmi kan være en forklaring på labil diabetes med en stor dag til dag variation i blodglukose. Natlige hypoglykæmier kan DIT LÆGEMAGASIN 1 23

25 også medføre, at du har vanskelig ved at føle lave blodglukoser dagen efter. Årsagen hertil er, at de lave blodglukoser om natten har medført, at hjernens glukosestofskiftet er ændret således, at et nyt tilfælde af hypoglykæmi de efterfølgende timer ikke udløser symptomer som beskrevet i figur 2. Finjustering af måltidsinsulin De fleste diabetespatienter lærer hur- tigt, at jo mere de spiser, desto mere hurtigtvirkende insulin har de brug for, og omvendt når de spiser mindre, at reducere insulindosis før måltidet. Hos patienter, der normalt er meget smukt reguleret med blodglukose imellem 5 og 7 mmol/l før et måltid, er det også muligt udfra blodglukosemålingerne før et måltid at ændre på insulindosis til måltidet således, at der tages for eksempel 2 enheder ekstra af det hurtig- Figur 3 viser 3 døgnkurver, hvor glukose varierer tilfældigt. (M, F og A står for morgenmad, frokost og aftensmad). 3 døgnprofiler med tilfældig variation, der gør det umuligt at regulerer på insulindoser. Blod glukose M F A 22 M Figur 4 viser et forlag til ændring af insulindoser når diabeten indstilles. Der reguleres på insulin med 2-3 dages interval. For videre information se tekst. ÆN D R I N G AF B A S A L I NS U L I N O G HU RT I GT V I R KE ND E I NS U L I N F Ø R M ÅLTIDER Hvis målet er et blodglukose mellem 6-8 mmol/l kan følgende ændringer i insulindosis benyttes: B L O D G L U KO S E ÆNDRING I INSULINDOSIS mindre end mmol/l over 8 mmol/l -2 enheder 0 enheder +2 enheder virkende insulin ved en blodglukose på 8 mod normalt 6 mmol/l, hvorved det efterfølgende blodglukose bliver smukt reguleret. Motion og måling af blodglukose: Det er vigtigt at lære sin diabetes at kende i forbindelse med motion. Denne viden opnår man bedst ved at måle blodglukose, før man starter sin motion, og efter at man har endt sin motion. Hvis motionen varer mere end en 1 time, bør der måles blodglukose under motionen og indtages ekstra kalorier, i hvert fald indtil du lærer, hvordan netop din diabetes reagerer under motion (se Type 1 diabetes og motion; dk/publikationer) Det er vigtigt at være opmærksom på, at der efter motion er en øget risiko for hypoglykæmi, også om natten, se figur 3. Blodglukosemålingerne afgør derfor, om der skal spises ekstra kalorier, inden man går i seng, eller f.eks. skal tage en mindre dosis af det langsomtvirkende insulin inden sengetid. Bilkørsel og måling af blodglukose Insulinbehandling kan medføre lavt blodglukose, hvor ens evne til at køre bil er reduceret, og der er en øget risiko for at blive involveret i ulykker. Blodglukose skal altid måles før bilkørsel, og med regelmæssige tidsintervaller under kørslen. Det er vigtigt ved lavt blodglukose eller i situationer med symptomer på lavt blodglukose straks at stoppe den videre kørsel indtil blodglukose er korrigeret og igen er oppe over et sikkert niveau (over 7 mmol/l). Det er vigtigt altid at have hurtigtvirkende kulhydrater med i bilen, så hypoglykæmi kan undgås og behandles. For patienter med manglende symptomer på hypoglykæmi må det anses for at være uansvarligt at køre bil uden at måle blodglukose som ovenfor beskrevet. Lavt blodglukose (hypoglykæmi): Ved symptomer på hypoglykæmi (figur

26 2) er det afgørende at få målt et blodglukose med henblik på at verificere, at blodglukose virkeligt er lavt. Mange har symptomer på hypoglykæmi uden at blodglukose er lavt. Det kan f.eks. skyldes stress. Når det lave blodglukose er verificeres, indtages ekstra kulhydrater i form af juice, mælk, eventuel druesukkertabletter, efterfulgt af et stykke brød. Hvornår skal jeg foretage ekstra blodglukosemålinger? Bortset fra dine faste rutinemålinger af blodglukose, bør du altid måle ekstra blodglukose når du føler dig utilpas, mistænker hypoglykæmi, er til fest, på ferie, har indtaget alkohol, eller foretaget større ændringer af kosten. Endvidere er det vigtigt at måle ekstra blodglukose ved sygdom, motion og ved skift af insulintyper og dosis. BLODGLUKOSEMÅLING NÅR MAN HAR TYPE 2 DIABETES Type 2 diabetes er en meget mere stabil sygdom, når det gælder svingninger i blodglukose. Hos patienten, der reguleres med kostomlægning eller tabletter, vil det ofte være nok at måle blodglukose i faste før morgenmaden, som vist i figur 5. Hvis blodglukose er velreguleret i faste, vil det også være pænt reguleret døgnet igennem som vist på figur 5. Modsat hvis man ligger højt i faste, ligger man også højt resten af døgnet. Et optimal mål for fasteblodglukose er mellem 5,6 og 7.0 mmol/l. Hvis man vil have indtryk af, hvordan diabeten svinger døgnet igennem, er det nødvendigt at måle blodglukose både i fastetilstanden og ca. 2 timer efter et af hovedmåltiderne, som vist på figur 5. Type 2 patienter anbefales at måle blodsukker ca. 1 gang om ugen og i situationer, hvor man ikke har det godt, for eksempel ved mistanke om hypoglykæmi eller under sygdom. HVORDAN FÅR JEG ET BLODGLUKOSEMÅLEAPPARAT? Med hensyn til tilskud til blodsukkerapparater og stiks: tal med din praktiserende læge herom eller behandleteamet i diabetesambulatoriet, Diabetesforeningen ( eller Medicom. MÅLING AF HbA1c (GLYKERET HÆMAGLOBIN ELLER SLADREHANKEN ) Bortset fra blodglukosemålingerne er det muligt at vurdere hvordan diabeten er reguleret ved hjælp af HbA1c. HbA1c fortæller dig, hvordan diabeten har væ- ret reguleret de sidste 3 måneder. Den optimale kontrol er en HbA1c under 6.5 %, men for mange, specielt type 1 diabetes patienter, vil det være flot at få HbA1c under 7.0 %. I praksis kan du få et indtryk af gennemsnitsblodglukose de sidste 2-3 måneder ved hjælp af formlen (HbA1c x 2) 6 = gennemsnitsblodglukose. Eksempel: HbA1c er 8.0 %, hvilket giver et gennemsnitsblodglukose på (8 x 2) 6= 10 mmol/l, altså dit gennemsnitsblodglukose har været ca. 10 mmol/l gennem de sidste 2-3 måneder. Figur 5. Viser to kurver fra den samme person med type 2 diabetes. Den røde kurve viser et døgn, hvor glukosekontrollen er dårlig og den røde kurve viser et døgn, hvor glukose er flot reguleret. Det ses, at når personen med type 2 diabetes bliver godt eller dårlig reguleret sker det ved at glukosekurven parallelforskydes nedad eller opad. Det ses også, at fasteblodglukose fortæller, hvordan diabeten er reguleret hele døgnet. Hvis faste blodglukose er højt vil blodglukose ligge højt reguleret resten af døgnet, og omvendt ved er normalt fasteblodglukose. En blodglukosemåling ca. 2 timer efter et måltid viser sammen med fasteblodglukosemålingen, hvordan blodglukose svinger gennem døgnet. (M, F og A står for morgenmad, frokost og aftensmad). Blodglukosekurver hos den samme type 2 patient i god og dårlig kontrol Blood glucose M F A 22 M DIT LÆGEMAGASIN 1 25

27 ORIENTERING SKRIDTTÆLLERBOGEN Ny bog af Bente Klarlund Pedersen HUSKER DU SKRIDT OM DAGEN? Fysisk aktivitet forebygger en lang række sygdomme. Det kan ikke diskuteres. Det store spørgsmål er, hvad der skal til, for at den enkelte får tilstrækkelig motion. Her kan skridttælleren hjælpe. Skridttælleren er ikke bare en gimmick der er dokumentation for, at den virker. Forfatteren, der har skrevet flere populære bøger om motion, fortæller denne gang om videnskaben bag brugen af skridttælleren og præsenterer et simpelt program, der motiverer til at gå flere skridt i dagligdagen. Bogen giver praktiske og jordbundne tips om, hvordan man kan ændre daglige rutiner i arbejdslivet og i fritidslivet, så den fysiske aktivitet øges. Skridttællerbogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog. Den bygger på viden, tilsat forfatterens sunde fornuft og skøre ideer. Dr.med. Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. Hun er leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme ( der udforsker de molekylære mekanismer, som forårsager, at fysisk aktivitet gavner sundheden. Hun er forfatter til mere end 400 videnskabelige artikler og bøger, og optræder som gæsteforelæser verden over. Hun er leder af MuskelClusteret ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ( Som formand for Det Nationale Råd for Sundhed har Bente Klarlund Pedersen været med til at sætte fysisk aktivitet og sundhed på den politiske dagsorden. Hun har modtaget adskillige priser for sin forskning, samt Videnskabsministeriets Forskningskommunikationpris 2005 og Kulturministeriets Idrætspris På Nyt Nordisk Forlag har Bente Klarlund Pedersen tidligere udgivet Recept på motion. Motion som forebyggelse. Motion på recept. Motion som behandling, Graviditet og motion samt Børn og motion. Vejledende pris kr sider Illustreret i farver Hæftet med flapper

28 S TI RA G FreeStyle blodsukkermålere Enkle og pålidelige Til en travl hverdag Lille - nem at have med alle steder. NY Til en roligere hverdag Store tydelige tal - nem at aflæse. Bestil en GRATIS FreeStyle blodsukkermåler Har du diabetes kan du bestille en gratis FreeStyle Freedom Lite eller en FreeStyle Lite på vores hjemmeside: Tlf FreeStyle er et registreret varemærke af Abbott gruppen af firmaer i forskellige jurisdikationer. GrafiskHus_ Abbott er sponsor af sommerfuglene i Zoologisk Haves Tropehus. Skal IKKE kodes

29 AF STOMISYGEPLEJERSKERNE ANNETTE MADUM, STORSTRØMMENS SYGEHUS NÆSTVED, KIRSTEN SKOV, STORSTRØMMENS SYGEHUS NYKØBING F, OG JANNIE MORTENSEN, K.A.S. GENTOFTE BROK VED STOMIEN Er brokket en varig lidelse, giver 97-Loven om sociale ydelser ret til gratis brok-bandage Brok ved stomien, eller som det kaldes i fagsprog, parastomalhernier, er en frembuling af huden omkring stomien. Det skønnes, at ca % af alle stomiopererede får brok. Mest udsat er kolostomiopererede. Generne ved brokket kan være: tyngdefornemmelse, irrigationsproblemer og problemer af kosmetisk art, f.eks. kan det være svært at passe det sædvanlige tøj, brokket kan være i vejen, når man skal nå ned og binde sine sko, og maven vil være»skæv«. Nogle vil få bandage- og lækage problemer. Nogle kan have direkte smerter, og i ganske få tilfælde kan der opstå indeklemning af brokket. En indeklemning vil vise sig ved, at luft og afføring stopper, og der vil være stærke, turevise smerter i maven. Sker dette, skal man søge lægehjælp. Hvis man har fået sin stomi på baggrund af en kræftsygdom, er det ganske naturligt, at angsten for, om sygdommen er brudt ud igen, melder sig, men et brok har intet med kræft at gøre. TEORIER OM BROK Der findes 3 typer brok: Ægte brok, hvor tyndtarmen glider op langs stomien, og lægger sig under huden som en bule. Se tegning 1. Glidebrok, hvor et stykke af den stomibærende tarm glider op forbi musklen og lægger sig under huden. Se tegning 2. Falsk brok, som slet ikke er et brok, men en svækkelse i bugvæggen og kan ligne et brok meget. Det fremkommer, når bugvæggen er slap. Se tegning 3. Hvorfor brokket opstår ved man faktisk ikke. Men det er en kendsgerning, at i forbindelse med en stomioperation føres tarmen ud gennem bugmusklen, og herved opstår en svaghed i muskulaturen. Hos nogle resulterer det i, at hullet, som er kirurgisk konstrueret, med tiden gradvist bliver større. Herved er det muligt, at et stykke tarm kan glide med ud gennem hullet i muskulaturen og lægge sig i underhuden som en bule, og brokket er dannet. Hvorfor det så sker hos nogle og ikke hos andre, ved man altså ikke helt præcist. Der er teorier om, at overvægtige, folk med svag muskulatur, mennesker i medicinsk behandling med steroid og folk med kronisk hoste er mere tilbøjelige til at udvikle brok end andre, men de eneste nogenlunde sikre beviser, man har fundet indtil nu er, at overvægtige synes at have en øget risiko. BEHANDLING Da behandlingstilbuddene er forskellige, er det væsentligt at vide, hvilken type brok det drejer sig om. I samråd med lægen vil man finde ud af, hvilket brok du har, og hvad der så vil være det bedste behandlingstilbud for dig. Det skal dog nævnes, at det kan være svært at afgøre, hvilken type brok det drejer sig om. Et glidebrok, vil man ofte anbefale at operere, da indgrebet er lille, og resultaterne er gode. Et ægte brok vil man, hvis generne er små ikke operere, men vælge en brokbandage til. At man ofte vil fravælge en operation, skyldes den kendsgerning, at det er en rimelig stor operation, og at brokket har tendens til

30 1 Stomiåbning hud muskel tyndtarm fedtvæv stomitarm 2 Stomiåbning at gendanne sig. Operation kan bestå i enten at flytte stomien eller lægge et net ind ved muskulaturen som forstærkning. Ved større gener såsom lækage, irrigationsproblemer, smerter, indeklemning eller større kosmetiske gener, vil man måske vælge at operere. Et falsk brok, som jo ikke er noget egentligt brok, er der ikke nogen mulighed for at operere. Men et støttebind vil ofte kunne afhjælpe tyngdefornemmelse og kosmetiske gener. BANDAGERING Ved mindre brok kan de fleste fortsætte med den vanlige bandage, men ved større brok kan huden blive tynd og sart, og der opstår ofte ujævnheder p.g.a udspiling. Endvidere ændrer selve stomien ofte facon og kommer tæt på hudniveau. Dette kan bevirke, at en tidligere velfungerende bandage ikke mere slutter tæt, og at hullet i klæberen skal tilpasses anderledes. En convex bandage vil måske p.g.a. pres fra brokket kunne forårsage tryksår. Derfor bør Convex bandager i denne forbindelse bruges mindst muligt. Bruges bælte til pladen, kan også det give anledning til tryksår. Generelt skal en bandage være meget smidig og med en rimelig stor klæber, som kan følge brokkets facon (frembuling), hvorfor mange oplever, at 1-dels bandager sidder bedst. Mange oplever et behov for ekstra tætning inde omkring stomien ved hjælp af pasta eller lignende. En sart hud kan beskyttes ved hjælp af hudfilm. Brokket kan også give anledning til irrigationsproblemer. Hvis du oplever hud muskel fedtvæv stomitarm 3 Stomiåbning hud fedtvæv muskel tyndtarm stomitarm dette, så tal med din stomisygeplejerske eller læge om det. Måske kan de medvirke til en løsning på problemet. BROKBIND Der findes flere forskellige typer bandage. Nogle som en trusse, andre med form som et elastikbind, alle tager de højde for stomien, og bliver tilpasset efter mål. ØKONOMISK HJÆLP Er brokket en varig lidelse, giver 97Loven om sociale ydelser ret til gratis brokbandage. Sædvanligvis er det egen læge eller stomisygeplejerske som udfylder ansøgningen til kommunen. For midlertidige stomiopererede gælder lidt forskellige regler, så kontakt dit sygehus/ambulatorie og tal med dem.ð DIT LÆGEMAGASIN 1 29

31 vidste du, at... En mellem størrelse popcorn, 135 g indeholder flere kalorier end en portion mini-frikadeller med pastasalat, som vist på tallerkenen kj = 620 kcal 2700 kj = 645 kcal For at forbrænde 2700 kj = 645 kcal skal du spille fodbold i ca. 1 og 30 minutter. 100 g chips indeholder flere kalorier end to kødspid med ris og grøntsager, som vist på tallerkenen kj = 505 kcal 2250 kj = 535 kcal For at forbrænde 2250 kj = 535 kcal skal du svømme i ca. 1 time og 20 minutter. 98 g chokolade indeholder flere kalorier end i en frokost, som vist på tallekenen kj = 505 kcal 2305 kj = 550 kcal For at forbrænde 2305 kj = 550 kcal skal du lufte hund i ca. 1 time og 50 minutter. 150 g Matador Mix indeholder flere kalorier end en portion lasagne med grønt, som vist på tallerkenen kj = 445 kcal 2125 kj = 505 kcal For at forbrænde 2125 kj = 505 skal du cykle i ca. 65 minutter. En stor sodavand, 825 ml indeholder flere kalorier end et pitabrød med skinke og grønt, som vist på tallerkenen kj = 290 kcal 1650 kj = 395 kcal Tallene for motion/forbrænding er baseret på et barn i skolealderen med en vægt på ca. 50 kg. For at forbrænde 1650 kj = 395 kcal skal du lave gymnastik i ca. 1 time og 20 minutter. Axeltorv 3, 1609 København V Tlf.:

32 MINIFRIKADELLER INDIANERSPID Beregnet til: 4 personer Beregnet til: 4 personer Det skal du bruge 500 g hakket svinekød, ca. 10% fedt 1 lille løg 11 2 tsk salt 1 æg 1 knsp peber 11 2 dl havregryn eller 1 dl hvedemel 2 dl mælk Det skal du bruge 500 g skinkekød i tern, 2 x 2 x 2 cm 1 pakke cocktailpølser, 200 g små trægrillspid 1 dåse flåede, hakkede tomater 70 g tomatkoncentrat 1 dl hønsebouillon 1-2 fed hvidløg 2 tsk tørret oregano salt og peber evt. 1 spsk hakket persille Marinade 3 spsk sojasauce 2 spsk ketchup 1 tsk citronsaft Ostesauce 200 g hytteost 2 æg 21 2 dl mælk Risblanding 3 dl ris 41 2 dl bouillon 1 rød peberfrugt 1 gul peberfrugt 3 dl fine ærter g lasagneplader 1 2 tsk olie 50 g revet gratineringsost 2 spsk rasp 25 g smør eller margarine Varm pastasalat 250 g broccoli 3 gulerødder 200 g pasta fx skruer eller bogstaver Dressing 2 spsk olie 1 spsk citronsaft 1 bundt purløg salt og peber Fremgangsmåde 1. Kom kødet i en skål og tilsæt salt. Rør det godt sammen. 2. Pil løget og riv det på den grove side af et råkostjern. Rør peber, æg og revet løg i kødet. 3. Tilsæt havregrynene eller melet. Rør herefter mælken i. Stegning 1. Dyp en dessertske i et glas koldt vand. Tag fars op på skeen og form en frikadelle. Læg de færdigformede frikadeller på en tallerken. 2. Kom halvdelen af smørret på en pande. 3. Smelt smørret ved god varme, det skal bruse af og blive lysebrunt. 4. Læg halvdelen af frikadellerne på panden. 5. Brun frikadellerne i ca. 2 minutter på begge sider. 6. Skru ned. Steg frikadellerne i ca. 5 minutter på hver side, indtil de er gennemstegte. 7. Tør panden af med køkkenrulle det er en voksenopgave. 8. Steg resten af frikadellerne på samme måde. Varm pastasalat 1. Skyl og rens broccolien og skær den i små buketter. Skær stokken af broccolien i tern. 2. Skræl gulerødderne og skær dem i stave. 3. Kog pastaen efter anvisning på emballagen. De sidste 5 minutter af kogetiden tilsættes broccoli og gulerødder. Afdryp pasta og grøntsager i en sigte. 4. Kom olie og citronsaft i en stor skål og pisk det sammen med klippet purløg, salt og peber. 5. Kom pasta og grøntsager i skålen. Vend rundt i salaten med to skeer. Smag til med salt og peber. Fremgangsmåde 1. Tænd ovnen på 250 grader. 2. Kom sojasauce, ketchup og citronsaft i en skål og rør det sammen. 3. For en bradepande (ca. 20 cm x 30 cm) med bagepapir. 4. Sæt kød og pølser på spyd. Læg spydene i bradepanden. Pensl marinaden på kød og pølser. Stil bradepanden i ovnen i ca. 15 minutter, til kødet er gennemstegt. 5. Bring risene i kog i bouillonen og kog dem efter anvisning på emballagen. 6. Skyl og rens peberfrugterne og skær dem i tern. 7. Vend ærterne i risen. Når de er tøet tilsættes tern af peberfrugterne. Læg kødspidene på et fad i en pyramide. FROKOST Beregnet til: 1 person Det skal du bruge 2 skiver rugbrød, ca. 120 g 10 g leverpostej 1 skive skinke, ca. 20 g 1 kogt æg 2 cherrytomater 5 cm agurk 1 stor gulerod 1 banan Smør madpakken uden fedtstof på brødet. LASAGNE Beregnet til: 6 personer Det skal du bruge Kødsauce 500 g hakket svinekød, ca. 10% fedt 1 løg 1 gulerod 1 tsk olie Tilbehør Blomkål i buketter, tomatbåde og små agurketern Fremgangsmåde 1. Klip lasagnedejen i plader med en saks, hvis den ikke er delt på forhånd. 2. Pil og hak løget. 3. Skræl guleroden og riv den på den grove side af et råkostjern. 4. Varm olien i en gryde. Svits løg og gulerod 1-2 minutter. Tilsæt kødet og svits det med til det har skiftet farve. 5. Tilsæt de øvrige ingredienser til saucen. Lad saucen småkoge ca. 20 minutter uden låg. Smag til. 6. Tænd ovnen på 200 grader. 7. Kom hytteost, æg og mælk i en skål og rør det sammen. 8. Smør et lasagnefad eller en bradepande, ca. 20 cm x 30 cm, med olie. Læg plader i bunden. Derefter et lag kødsauce. Så et lag ostesauce. Gentag dette to gange mere. Slut med ostesauce. 9. Drys gratineringsost og rasp over. 10. Stil lasagnen i ovnen i ca. 35 minutter. PITABRØD Beregnet til: 1 person Det skal du bruge 75 g skinke i tern salat efter eget valg 1 3 rød peberfrugt 3 cm agurk 1 3 forårsløg 2 tsk Thousand Island dressing, fedtfri purløg 1 groft pitabrød, 70 g Fremgangsmåde Bland skinken med grøntsager i tern og strimler. Bland med dressingen, salt og peber og fyld salaten i et lunet pitabrød delt i to. DU KAN FINDE FLERE OPSKRIFTER OG INSPIRATION PÅ DIT LÆGEMAGASIN 1 31

33 Di t l æ g e m agsin nr. 1/2008 Ti ll æ g ti l Lægem agasinet 1/2008 Udgiver: SCANPUBLISHER. Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg, Corsinel kompressionstrusse til dig, der har brok - mange har brug for ekstra støtte... Generne ved et brok varierer fra at opleve tyngdefornemmelse til smerter og forringet kropsharmoni. Corsinel kompressionstrusse er lavet af et blødt, komfortabelt materiale, der giver optimal støtte. Du kan altså bevæge dig langt friere... Derfor kan vi roligt sige: Jo, du kan! Jo, du kan! Optimal kompression Corsinel består af 50% elastan og 50% polyamid, som gør kompressionen mere fleksibel end traditionelle brokbandager. Den øverste del støtter om brokket. Den nederste del er lavet af et blødt materiale, som gør trussen let at tage af og på. Fleksibiliteten gør, at trussen er behagelig at have på hele dagen. Et bredt sortiment til mænd og kvinder Corsinel kompressionstrusse sortimentet består af mange varianter, der tilgodeser forskellige behov hos både mænd og kvinder med brok. Det er vigtigt at prøve de forskellige modeller, så du kan vælge den model, der passer dig bedst. Prøvningen foretages nemt af fagpersonale f.eks. din stomisygeplejerske. Du er også meget velkommen til at kontakte Coloplast Danmark A/S på telefon Vi formidler gerne kontakt til prøvetagning. Coloplast Danmark A/S Møllevej DK-2990 Nivå