Ændringshistorik til vejledning: Døre, vinduer og porte, leverance R

Transkript

1 Ændringshistorik til vejledning: Døre, vinduer og porte, leverance R Denne ændringshistorik angiver ændringer i forhold til den tidligere version ved en sammenligning mellem den nye gældende version og den tidligere publicerede version. Slettet tekst i den tidligere version er markeret med rød tekst. Tekst som er tilføjet i den nye version er markeret med blå tekst.

2 Indholdsfortegnelse Side : 1/34 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse Orientering Generelt Definitioner Omfang Generelt Bygningsdele Projektering Byggeplads Sikkerhed og sundhed Generelt Midlertidige påvirkninger Risikospecifikation Omgivende miljø Kvalitetsledelse Generelt CE-mærkning mv Garantierklæringer Kontroldokumentation D&V-dokumentation Autorisationsdokumetation Generelt Arbejdets planlægning Undersøgelser Prøver Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Rengøring Generelle specifikationer Generelt CE-mærkning mv Byggeplads Generelt Beskyttende foranstaltninger Transport og oplagring Stillads Arbejdets planlægning Generelt Leveranceprogram Montage-/håndteringsanvisning Autorisation og uddannelse Generelt Referencer Generelt Referencer der er generelt gældende for arbejdet... 18

3 Indholdsfortegnelse Side : 2/ Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet Generelt Træ Stål Aluminium Glas og glasisætning Maling og lak Projektering Generelt Dokumentation Undersøgelser Generelt Dokumentation Materialer og produkter Generelt Træ Stål Aluminium Glas Plast Glasisætningsmaterialer Beslag og besætning Generelt Til døre Til vinduer Til porte Døre Vinduer Porte Udførelse Generelt Mål og tolerancer Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Demontering Opretning Døre Vinduer Porte Glasisætning Overfladebehandling Generelt Træ Stål Aluminium Plast Beslåning Relationer til andre arbejder Generelt Forudgående arbejder... 31

4 Indholdsfortegnelse Side : 3/ Koordinering Overdragelse Arbejdsmiljø Kontrol Generelt Projekteringskontrol Kontrol af undersøgelser Materiale- og produktkontrol Modtagekontrol Udførelseskontrol Slutkontrol Arbejdsbeskrivelser opbygges efter denne indholdsfortegnelse, hvor punkter, der ikke er relevante, slettes, ligesom punkterne i den projektspecifikke beskrivelse kan suppleres med nye punkter efter behov, jf. reglerne herfor i bips B1.000, Beskrivelsesanvisning struktur. Et punkt som Andre ydelser med underpunkter bør undgås.

5 1. Orientering Side : 4/34 1. Orientering 1.1 Generelt Basisbeskrivelsen, og kun denne, er styknummereret, således at man i den projektspecifikke beskrivelse på en simpel og entydig måde kan referere til indholdet i basisbeskrivelsen. Hvor man har brug for henvisninger til basisbeskrivelsens styknumre, anvendes formuleringen "Ad stk. ". Sådanne henvisninger placeres efter den øvrige projektspecifikke tekst, som ikke refererer direkte til basisbeskrivelsens styknumre. Herved undgås, at man kunne opfatte en projektspecifik tekst, der ikke direkte refererer til basisbeskrivelsen, som en fortsættelse af det sidste Ad stk.. I beskrivelser bruges ofte vendingen medmindre andet er angivet i. For at minimere omfanget af dette er hierarkiet angivet i basisbeskrivelsens stk. 1-3 og dækker således arbejdet i sin helhed. I dette punkt angives andre basisbeskrivelser, der skal være gældende for arbejdet ud over dem, der eventuelt er angivet i basisbeskrivelsen. Hvis andre basisbeskrivelser er gjort gældende enten i basisbeskrivelsen, eller ved at man tilføjer én eller flere i den projektspecifikke beskrivelse, skal der i den projektspecifikke beskrivelse angives eventuelle opdateringer til disse basisbeskrivelser. Man skal derfor kontrollere, om der er sådanne opdateringer på bips hjemmeside. Herudover kan der være projektspecifikke tilføjelser og/eller fravigelser til disse andre basisbeskrivelser, man skal angive. Dette gøres ved ud for det relevante punkt at angive, hvilken basisbeskrivelse, hvilket punkt og hvilket styknummer, det vedrører. Eksempel: Ad B2.xxx punkt stk. 3. udgår og erstattes af x. 1.2 Definitioner I dette punkt angives definitioner på begreber. Kommentarer fra et gennemsyn kan angive, at det gennemsete er eller ikke er tilstrækkeligt i henhold til specifikationerne eller det kan angive et alternativt forslag til det af entreprenøren foreslåede, hvor denne mulighed er givet entreprenøren. Et gennemsyn må ikke resultere i en ændring af specifikationerne og dermed en ændring i arbejdet. Sådanne ændringer i arbejdet skal behandles i henhold til AB For såvel et gennemsyn som en godkendelse skal det klart fremgå, hvad der er gennemgået og konklusionen herpå. Til forskel fra et gennemsyn og en godkendelse kan byggeledelsen bede om materiale til orientering. Dette vil normalt ikke medføre en kommentering.

6 2. Omfang Side : 5/34 2. Omfang Angivelsen af arbejdets omfang skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget angives i hovedtræk eventuelt suppleret med henvisning til steder, hvor der kan være givet en uddybende beskrivelse. Punkterne korresponderer med kapitlerne 4-7 i byggesagsbeskrivelsen. I punkterne angives omfanget specifikt knyttet til dette arbejde. Er omfanget entydigt angivet i kapitlerne i byggesagsbeskrivelsen, kan man nøjes med en henvisning til de relevante punkter i byggesagsbeskrivelsen. 2.1 Generelt I en tilbudsliste kan være indeholdt regulerbare ydelser, der ikke er en direkte del af arbejdets omfang, men som eventuelt vil kunne blive inkluderet i arbejdet. Sådanne regulerbare ydelser bør alene angives i tilbudslisten. 2.2 Bygningsdele I dette punkt angives en oversigt over de bygningsdele, arbejdet omfatter. Arbejdets omfang kan angives ved en opremsning af de bygningsdele, der indgår i arbejdet. Hvis denne fremgangsmåde anvendes, skal alle bygningsdele angives, også de bygningsdele, der er dækket af kapitel 3. Generelle specifikationer, og som der ikke er lavet bygningsdelsbeskrivelser for. Er der lavet bygningsdelsbeskrivelser for samtlige bygningsdele, kan der henvises til disse. Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget kan beskrives mere uddybende i bygningsdelsbeskrivelserne. Det skal angives, hvis arbejdet omfatter anvendelse af dele, hvis leverance ikke er omfattet af arbejdet, og/eller hvis andre arbejder påvirker udførelsen af de bygningsdele, der er omfattet af arbejdet. Hvis der er knyttet en tilbudsliste til projektmaterialet, bør der være sammenfald mellem bygningsdels-id/titel på bygningsdelsbeskrivelse og posterne i tilbudslisten. Hvis projektmaterialet skal indeholde mængder angives disse i tilbudslisten/mængdelisten og ikke i beskrivelsen. Det anbefales at man giver bygningsdelene korte, beskrivende navne. Eksempel: Arbejdet omfatter følgende bygningsdele: -A Vinduer af træ, leverance -A Vinduer af aluminium, leverance -E Indvendige døre af træ, leverance. Følgende dele, der leveres af bygherren, monteres under dette arbejde: Cylindre og nøgler. Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, monteres under andet arbejde: Dørgreb, rosetter, vridere samt tilhørende fastgørelsesmidler

7 2. Omfang Side : 6/34 Automatisk lukkesystem. Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, leveres og monteres af andet arbejde: Strømforsyning til dørautomatik. Ved mange bygningsdele kan det overvejes at opdele leverancen i udvendige og indvendige elementer. I stk. 2 er angivet omfanget af affald; selve affaldshåndteringen om det er den enkelte entreprenør, der selv bortskaffer affald eller om bygherren opstiller containere hertil angives i byggesagsbeskrivelsen. 2.3 Projektering Hvis arbejdet indeholder projektering af bygningsdele, der indgår i det permanente bygværk, angives omfanget her, eksempelvis opdelt i underpunkter. Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. I byggesagsbeskrivelsen skal være taget stilling til, hvilken KS-bekendtgørelse der er gældende: KS-bekendtgørelse for byggearbejder eller KS-bekendtgørelse for byggearbejder i alment byggeri mv. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. Tekstforslag til begge bekendtgørelser er angivet projektspecifikt, den ikke relevante tekst slettes. Vær opmærksom på, at der for byfornyelse og udvikling af byer ikke er krav om erklæring af risikobehæftede forhold. Totaløkonomiske beregninger, der skal udføres iht. bekendtgørelse for byggearbejder i alment byggeri mv. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, gælder kun for nogle af disse byggerier. Hvilke fremgår af denne KSbekendtgørelse. Hvis totaløkonomiske beregninger ikke er relevante, slettes dette krav projektspecifikt. Hvis bygherren har stillet yderligere krav til de projekterendes kvalitetssikringsindsats i forbindelse med projekteringen, skal omfanget angives her. Hvis der skal afleveres "som udført" projektmateriale, skal niveauet herfor angives fx iht. Ydelsesbeskrivelse for som udført. Supplerende oplysninger angives som fx afleveringstidspunkt. Eksempel: Arbejdet omfatter projektering af følgende bygningsdele: Vinduer af træ type V02-V06. Grundlaget for og krav til projekteringen angives i punkt 3.3 Projektering.

8 2. Omfang Side : 7/ Byggeplads I dette punkt angives omfanget af ydelser vedrørende byggeplads, herunder vejrligsforanstaltninger, tilkørselsforhold, interimsforanstaltninger mv., der gælder specifikt for dette arbejde. Er sådanne oplysninger angivet i byggesagsbeskrivelsen, fordi de har interesse for andre, og dækker en oplysning entydigt en ydelse, kan man nøjes med en henvisning til det relevante punkt i byggesagsbeskrivelsen. Grundlag for og krav til byggepladsforanstaltninger angives i punkt Byggeplads. 2.5 Sikkerhed og sundhed Generelt I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til sikkerhed og sundhed, der gælder specifikt for dette arbejde. Det understreges, at den projekterende skal sikre, at det projekterede kan udføres uden fare for sikkerhed og sundhed jf. BEK om projekterendes og rådgiveres pligter. Dette indebærer, at potentielt farlige forhold skal påpeges, hvis de ikke er en del af gængs praksis og umiddelbart synlige for entreprenørens medarbejdere med den fornødne tekniske indsigt. Det er for beton, stål og lignende typisk en ingeniør. Den projekterende skal også sørge for, at det er muligt at bruge egnede tekniske hjælpemidler i forbindelse med håndtering af byrder under projektets gennemførelse, hvis manuel håndtering indebærer fare for sikkerhed og/eller sundhed. Desuden skal den projekterende sørge for, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed og/eller sundhed, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale. Krav til udførelse af arbejde med sundhedsskadelige stoffer angives ikke her men i punkt 3.8 Arbejdsmiljø Midlertidige påvirkninger I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til midlertidige påvirkninger af bygningsdelene, der gælder specifikt for dette arbejde Risikospecifikation Bemærk, at det kun kan overlades til entreprenøren at gennemtænke udførelsesmåder i relation til afstivninger mv., hvis der er tale om almindeligt kendte risici. Der skal i beskrivelsen gøres opmærksom på særlige risici enten i byggeriet som helhed eller i de enkelte bygningsdele. Ud over at fremhæve de særlige risici skal man beskrive, hvordan disse kan håndteres.

9 2. Omfang Side : 8/34 Risikospecifikationer omfatter ikke kun midlertidige påvirkninger, men også andre kritiske udførelsesforhold. Eksempel: Der gøres opmærksom på følgende særlige risici: Bygværket er ikke opdriftstabilt, før omkringliggende jordopfyldning har fundet sted. Kældervægge er ikke stabile, før kælderdækket har en tilstrækkelig styrke, og kraftoverførende samlinger/sammenstøbninger med permanente, afstivende bygningsdele er etablerede. Risikospecifikationer bør opbygges på en sådan måde, at særlige risikobehæftede forhold fremhæves, så de fremstår tydeligt for entreprenøren. Relaterede og/eller supplerende informationer, der knytter sig til risikospecifikationen, angives senere i risikospecifikationen eventuelt med henvisning til andre dele af projektmaterialet. Til orientering er bilag 1 til BEK om projekterendes og rådgiveres pligter en liste over særlige risici og andre særlige forhold. 2.6 Omgivende miljø I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til det omgivende miljø, der gælder specifikt for dette arbejde, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen. 2.7 Kvalitetsledelse I underpunkterne til dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til kvalitetsstyring, der gælder specifikt for arbejdet, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen. Dokumentationen er opdelt i to grundlæggende forskellige typer, nemlig kontroldokumentation og drifts- og vedligeholdsdokumentation (D&V-dokumentation). Kontroldokumentationen er den dokumentation, der kan bortskaffes efter garantiperiodens udløb. Det understreges, at underpunkterne alene omhandler omfanget af dokumentationen - og ikke specificering af de krav der skal opfyldes, idet disse skal angives i arbejdsbeskrivelsens kapitel 3. Generelle specifikationer og/eller 4. Bygningsdelsbeskrivelser Generelt I dette punkt angives omfang af generel karakter CE-mærkning mv. I dette punkt angives omfanget af den dokumentation, der kræves afleveret i forbindelse med CE-mærkning mv. Krav til indhold og form af dokumentation fremgår i Danmark af de enkelte bekendtgørelser, der sætter direktiverne i kraft eller af den relevante forordning.

10 2. Omfang Side : 9/34 For materialer og produkter, der alene er omfattet af Byggevareforordningen, skal dokumentationen være i form af en ydeevnedeklaration. Denne kan leveres via fax, mail eller ved et link til fra CE-mærkningen til fabrikantens hjemmeside. Byggevarer, der er bragt i omsætning i overensstemmelse med de bekendtgørelser, der satte Byggevaredirektivet i kraft før anses for at være i overensstemmelse med Byggevareforordningen. Dog skal deri forbindelse med ombygning/renovering udformes en ydeevnedeklaration. Dette kan gøres med baggrund i den eksisterende dokumentation, der ligger til grund for CE-mærkningen under Byggevaredirektivet. Maskiner/anlæg I dette punkt angives omfanget af den dokumentation, der kræves afleveret i forbindelse med CE-mærkning af maskiner og -anlæg. Maskiner og anlæg er omfattet af Maskindirektivet, der i Danmark er sat i kraft via Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. Maskiner opdeles i selvstændige maskiner og delmaskiner, der ved færdiggørelse eller sammenbygning med andre delmaskiner bliver til en selvstændig maskine og vil som minimum være omfattet af BEK om indretning af tekniske hjælpemidler. Her er kravet, at en selvstændig maskine skal CE-mærkes og der skal leveres en EF-overensstemmelseserklæring, og en delmaskine skal afleveres med en inkorporeringserklæring. Da bygherren kun må sætte en maskine/anlæg i drift lovligt, hvis maskinen/anlægget er CE-mærket og leveret med en EFoverensstemmelseserklæring, er det vigtigt at angive dokumentationskravet. Det skal for hver selvstændig maskine og delmaskine angives, om dokumentationen skal være iht. stk. 2, 3 eller 4. For at bygherren ikke skal ende som ansvarlig for maskinen/anlægget, er det vigtigt, at en af entreprenørerne/leverandørerne gøres ansvarlig for stk. 4 når der er tale om sammenbyggede maskiner og/eller delmaskiner. Eksempel: Der skal afleveres dokumentation for følgende maskiner/anlæg: Hejseport iht. stk. 2. Der bør ikke kræves dokumentation ud over det, der er angivet i bekendtgørelsen. Man bør eksempelvis ikke stille krav om udlevering af fx teknisk dossier eller risikovurdering, idet sådanne dokumenter kan indeholde fortrolige oplysninger i form af fabrikantspecifikationer og som alene er til brug for udlevering til relevante myndigheder på forlangende. Ved renovering/ombygning af gamle maskinanlæg skelnes mellem en mindre ombygning og en væsentlig ombygning. En mindre ombygning kunne fx være udskiftning af sliddele eller beskadige dele med nye identiske eller lignende dele med samme egenskaber.

11 2. Omfang Side : 10/34 En mindre ombygning vil ikke kræve ændring i overensstemmelseserklæringen. Dog skal den udførende sikre sig, at indgrebet lever op til nutidige krav til sikkerhed og sundhed uden at dette nødvendigvis medfører påsætning af et nyt CEmærke. Desuden skal man være opmærksom på Ecodesignloven, der sætter en ny dagsorden for en række produkter som fx visse elektrisk drevne ventilatorer. En væsentlig ombygning eller ændring vil kræve en ny overensstemmelseserklæring, ny brugsanvisning samt ny CE-mærkning. En væsentlig ændring eller ombygning kan fx være en ændring i maskinens/anlæggets funktion, ydeevne eller en ændring i de risikomomenter, der kan være opstået som følge af ændringen. For anlæg før 1995 vil en mindre ændring ikke umiddelbart udløse krav om CEmærkning Garantierklæringer I dette punkt angives for hvilke materialer og produkter samt udførelser, der kræves garantierklæringer. Hvis der ønskes en udvidelse af den almindelige garantiperiode, skal dette angives. Tidspunkt for aflevering af garantierklæring skal specificeres fx 14 arbejdsdage efter arbejdets udførelse. Bemærk, at visse garantiordninger er danske og kræver fx medlemskab af en dansk organisation. En sådan garanti må derfor alene kræves ved privat byggeri, hvor bygherren ikke har angivet at ville følge tilbudsloven. For termoruder kan man typisk opnå en garanti på 10 år, men kun for fabriksmonterede og ikke for pladsmonterede. Levetidsbetragtninger vil normalt ikke kunne omfattes af en garantierklæring, idet levetiden også vil afhænge af byggeriets vedligehold og brugsmæssige belastning og dermed bygherrens egne forhold. Eventuelle krav om levetid vil typisk være i forbindelse med, at entreprenøren skal stå for projektering af sammensatte bygningsdele, herunder valg af materialer og produkter og/eller udførelsesmetode, og sådanne krav bør derfor angives i punkt 3.3 Projektering Kontroldokumentation Kontroldokumentation omhandler alene den i stk. 1 angivne dokumentation. Antal samlede sæt kontroldokumentation, entreprenørerne skal aflevere, er angivet i byggesagsbeskrivelsen. Hvis bygherren specifikt ønsker et andet antal for netop dette arbejde, angives det her D&V-dokumentation Dokumentation, der vedrører kvaliteten af arbejde der indgår i det færdige bygværk, og som bygherren vil kunne få brug for såvel i som efter garantiperioden, er D&V-dokumentation. D&V-dokumentation bruges bl.a. til udarbejdelse af driftsplaner og desuden kan D&V-dokumentation bruges som grundlag ved senere reparation/renovering. D&V-

12 2. Omfang Side : 11/34 dokumentation kan også være målinger, certifikater, recepter og "som udført" tegninger. Hvis D&V-dokumentation er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne og dette er fuldt dækkende, kan i stedet for henvises til disse. Såfremt det findes hensigtsmæssigt, kan en oversigt over den samlede D&Vdokumentation angives her. Der gøres opmærksom på, at for automatik, motorer og lignende skal der leveres dokumentation iht. punkt CE-mærkning mv. Ad stk. 2. Såfremt arbejdet indbefatter mekaniske dele, kan det ligeledes være relevant med en brugsanvisning/betjeningsvejledning Autorisationsdokumetation Generelt I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation af generel karakter. 2.8 Arbejdets planlægning I dette punkt angives omfanget af planlæggende arbejder, som fx kan være forhold knyttet til opstartsmøder, projektgennemgangsmøder, planlægningsmøder, dokumenter, der skal fremsendes til byggeledelsen herunder arbejdsdokumenter mv. Følgende bør altid angives: Antal projektgennemgangsmøder, der skal påregnes deltagelse i. Oversigt over dokumenter, der skal til godkendelse hos byggeledelsen samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være et leveranceprogram. Oversigt over dokumenter, der skal til gennemsyn hos byggeledelsen samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være en montageplan. Oversigt over dokumenter, der skal fremsendes til byggeledelsen samt antal eksemplarer. Det kunne fx være dokumenter, der skal videresendes til tredjemand som fx en montage/håndteringsanvisning. Oversigt over arbejdsdokumenter, der jf. stk. 1 skal til gennemsyn hos byggeledelsen, antal eksemplarer, hvornår dokumenterne skal afleveres og hvornår de kan forventes kommenteret. Dette kunne fx være arbejdstegninger. Hvornår dokumenterne skal afleveres og hvornår de kan forventes kommenteret angives under det specifikke punkt i kapitel 3, hvor dokumentet er nærmere beskrevet, bortset fra arbejdsdokumenter jf. stk. 1 der angives her. For byggesager, der er omfattet af BEK om støtte til almene boliger, vil arbejdets planlægning desuden skulle indeholde logistikplaner. De dokumenter, der er oplistede i den projektspecifikke kolonne, er nævnt i basisteksten. Ikke anvendte/relevante dokumenter skal slettes og krav om andre dokumenter angivet projektspecifikt skal medtages.

13 2. Omfang Side : 12/34 Såfremt der stilles egentlige krav til planlægningsarbejdet, angives det ikke her, men i punkt Arbejdets planlægning. 2.9 Undersøgelser I dette punkt angives omfanget af undersøgelser, herunder registreringer og/eller prøveudtagninger, der kræves udført. Grundlaget for og krav til undersøgelser og/eller registreringer angives ikke i dette punkt, men i punkt 3.4 Undersøgelser Prøver I dette punkt angives omfanget af prøver, der skal udføres. Det kan være produktprøver eller prøvninger med henblik på fastlæggelse af udfaldskrav (referencefelter), dokumentation af udførelsesmetoder i forbindelse med, at prøver kan opnå de stillede udfaldskrav mv. Selve kravene til prøverne angives ikke i dette punkt, men det relevante sted i arbejdsbeskrivelsen, enten i et underpunkt til 3.5 Materialer og produkter eller 3.6 Udførelse, hvis prøven gælder for flere bygningsdele eller i bygningsdelsbeskrivelsen, hvis prøven kun gælder for en enkelt bygningsdel. Det understreges, at dette punkt ikke omfatter prøver, der skal udføres med henblik på dokumentation af, at den fornødne kvalitet af det permanente bygværk er opnået fx udtagning af prøver af beton for analyse, men alene prøver, der fx har til formål at fastlægge et udfaldskrav eller at dokumentere, at et udfaldskrav kan opfyldes med de valgte materialer og produkter eller udførelsesmetoder. Eksempel: Følgende prøver på materialer og produkter skal forelægges byggeledelsen til godkendelse: For dørtype D11: Profiler og rude i A4-størrelse. Det er altafgørende, at rudeprøven har den specificerede tykkelse, så farven kan bedømmes. Prøverne kan efter byggeledelsens godkendelse ikke indgå i det færdige arbejde. For dørtype D06 og D08: Beslag og besætning. Prøverne kan efter byggeledelsens godkendelse indgå i det færdige arbejde. Hvis prøver er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne, og dette er fuldt dækkende, kan i stedet for henvises til disse Gennemføringer, påmonteringer og retableringer I dette punkt angives omfanget af gennemføringer, påmonteringer og retableringer (ofte kaldet efterreparationer), der er indeholdt i arbejdet. Udgangspunktet er, at arbejderne knyttet til denne beskrivelse eller andre beskrivelser er gennemført, men at der af forskellige årsager senere skal udføres eller bliver udført gennemføringer, påmonteringer og/eller retableringer. De arbejder, der beskrives her, er de arbejder, der knytter sig til retablering af de områder, der er blevet påvirket af gennemføringerne og/eller påmonteringerne. Dette kan eksempelvis være, at der under et andet arbejde skal bores et hul for en gennemføring, mens retablering omkring gennemføringen skal udføres under nærværende arbejde.

14 2. Omfang Side : 13/34 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer vil normalt ikke være relevant for leverance af døre, vinduer eller porte. Er dette imidlertid tilfældet, kan følgende tekst anvendes: Eksempel: Følgende gennemføringer, påmonteringer og retableringer skal være indeholdt i arbejdet: Følgende udføres under andet arbejde: udføres af entreprenøren Rengøring I dette punkt angives omfanget af rengøring der skal udføres ud over de generelle krav, der er angivet i byggesagsbeskrivelsen.

15 3. Generelle specifikationer Side : 14/34 3. Generelle specifikationer 3.1 Generelt CE-mærkning mv. I tabellen nedenfor er angivet de direktiver, der normalt i større eller mindre grad kan have indflydelse på dette arbejde. Direktiver og forordninger gælder for alle og fx ikke kun for offentlige bygherrer. Direktiverne er i Danmark sat i kraft via bekendtgørelser mens forordninger er almengyldige og bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. For byggevarer og maskiner fremgår gældende udgaver af forordning henholdsvis bekendtgørelse af byggesagsbeskrivelsen. Direktiv/forordning nr. 89/106/EØF Byggevaredirektivet Fra EU 305/2011 Byggevareforordning BEK om byggevarer 2006/42/EF Maskindirektivet BEK om indretning af tekniske hjælpemidler Omfatter/berører beskrevet meget overordnet Alle varer, der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker og/eller anlægsarbejder En samling indbyrdes forbundne dele, hvoraf mindst en er bevægelig og som drives af andet end menneskelig kraft For yderligere information henvises til: Jævnfør Byggevareforordningen skal alle varer, der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker og/eller anlægsarbejder, være CE-mærkede. Dette krav skal gælde på sigt, men ikke alle byggevarer har endnu mulighed for at blive CEmærkede. Information herom kan findes på Den generelle sætning i stk. 1 sikrer, at hvor der er krav om en mærkning i henhold til et eller flere direktiver eller en forordning, er entreprenøren (fabrikanten) pligtig at levere denne. Ud over CE-mærkningen er der i nogle direktiver/forordninger krav om yderligere mærkning som fx: Direktiv vedr. støjemission: Støjdeklaration ATEX-direktivet: Eksplosionsmærke WEEE-direktivet: Affaldsmærke. Maskiner/anlæg I dette punkt angives krav til dokumentation i forbindelse med CE-mærkning af maskiner/anlæg.

16 3. Generelle specifikationer Side : 15/ Byggeplads Generelt I dette punkt angives generelle krav til byggepladsforanstaltninger, der specifikt knytter sig til dette arbejde Beskyttende foranstaltninger I dette punkt angives krav til beskyttende foranstaltninger. Dette er normalt ikke relevant ved en leverance Transport og oplagring I dette punkt angives krav til transport og oplagring af materialer og produkter. For forhold der alene knytter sig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres i bygningsdelsbeskrivelsen. Hvor stort et akseltryk, byggepladsveje er dimensionerede til, skal fremgå af byggesagsbeskrivelsen. For de af montøren etablerede tilkørselsforhold skal det angives, hvilket akseltryk, disse er dimensionerede til. Som supplerende oplysninger kan der angives specifikationer for: Vendeplads for lastbiler Køreplader. Desuden angives, hvorledes leverancen skal leveres, fx i aflåste containere, på paller mv. Det skal sikres, at krav til leverancen svarer til det under montagen beskrevne Stillads I dette punkt angives krav til stilladser. Begrebet stillads dækker enhver form for stillads, herunder understøtninger, afstivninger og fastgørelser Arbejdets planlægning Generelt I dette punkt angives krav til arbejdets planlægning af generel karakter. Man skal være opmærksom på stk. 2 med hensyn til frist for kommentering. Frister kan altid angives projektspecifikt og dermed gælde frem for basisteksten. Følgende bør altid angives: Acceptable afvigelser i forhold til principtegninger/bygningsmodeller med mindre dette fremgår af principtegningerne/bygningsmodellerne. Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Krav til produktionstegninger, fx målestok mv Leveranceprogram I dette punkt angives krav til leveranceprogrammet. Følgende bør altid angives: Frister for hvornår foreløbigt henholdsvis endeligt leveranceprogram vil foreligge. Det skal sikres, at krav til leverancen svarer til det under montagen beskrevne.

17 3. Generelle specifikationer Side : 16/34 Det forudsættes, at montagens start fremgår af tidsplanen. Alternativt skal tidspunkt herfor oplyses Montage-/håndteringsanvisning I dette punkt angives krav til montage-/håndteringsanvisning. Følgende bør altid angives: Tidspunkt for hvornår montage-/håndteringsanvisning skal foreligge. Det skal sikres, at tidspunkt svarer til det under montagen beskrevne Autorisation og uddannelse Generelt I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse af generel karakter. 3.2 Referencer Generelt Hvis der i en arbejdsbeskrivelse A er gjort eller gøres en basisbeskrivelse B gældende (udover arbejdsbeskrivelse A s egen basisbeskrivelse A), gælder referencerne i basisbeskrivelse B også for arbejdet. Det skal dog understreges, at referencerne i basisbeskrivelse B kun gælder i forhold til de arbejder, som basisbeskrivelse B omhandler. bips B2.290, Basisbeskrivelse skeletkonstruktioner gør eksempelvis bips B2.270, Basisbeskrivelse træ generelt gældende. I B2.270 er fx DS/EN 336 om konstruktionstræ gældende som en af referencerne. Men B2.270 gør også DS/EN om varmvalsede produkter af ulegerede konstruktions- og maskinstål gældende i forbindelse med fastgørelser for træ. Skal DS/EN også være gældende for andre produkter end i forbindelse med fastgørelser for træ i en skeletkonstruktionsbeskrivelse, skal DS/EN også gøres gældende som reference i skeletkonstruktionsbeskrivelsen. Generelle bekendtgørelser, cirkulærer mv. angives i byggesagsbeskrivelsens punkt 2. Referencer med udgivelsestidspunkt samt udgivende myndighed. Andre referencer, herunder danske standarder, der er generelt gældende for en byggesag, angives ligeledes i byggesagsbeskrivelsen. Samtlige referencer, der skal være gældende for arbejdet, oplistes og angives på følgende form: Titel Eventuel forfatter Publikationsnummer/udgivelsestidspunkt Udgiver. Referencer bør generelt angives med udgivelsestidspunkt for at sikre en entydighed i projektmaterialet.

18 3. Generelle specifikationer Side : 17/34 Principielt kunne man udelade angivelse af bekendtgørelser mv., normer og visse standarder, da disse indeholder byggelovgivning, der skal følges og som kun kan fraviges, hvis det er godkendt af bygningsmyndigheden. Når visse bekendtgørelser mv., normer og standarder alligevel nævnes, er det blandt andet fordi, man i stk. 3 angiver, at vejledninger, noter, anbefalinger, råd mv. kun må fraviges, hvis det eksplicit er angivet eller byggeledelsen kan godkende dette. Byggelovgivning, hvor ovenstående ikke er tilfældet, oplistes ikke. Det bemærkes, at danske normer skal følges, så udenlandske normer må ikke angives under dette punkt. Ved danske normer og standarder forstås også normer og standarder, der er gjort gældende i EU og som Danmark har tiltrådt, også selvom de ikke er oversat til dansk. Udenlandske standarder bør kun angives i det omfang, at det kan forudsættes, at disse er bekendt for de relevante fabrikanter og leverandører. Er dette ikke tilfældet, bør relevante tekstpassager oversættes og sættes ind som krav det relevante sted i arbejdsbeskrivelsen. For montagearbejder bør udenlandske standarder ikke gøres gældende. I overgangsperioder mellem to normsystemer skal man angive, om det er det gamle eller det nye normsystem, der er gældende, herunder kritisk gennemgå listen over tilknyttede standarder. Specielle referencer, der ikke er offentligt tilgængelige for køb, vedlægges projektmaterialet. Et eksempel herpå er en geoteknisk undersøgelsesrapport. Den vil være generelt gældende og angives derfor under punkt Referencer der er generelt gældende for arbejdet i den projektspecifikke beskrivelse. Nedenstående referencer er der ikke gjort direkte brug af i basisbeskrivelsen. De er enten nævnt i vejledningsteksten i anvisningen eller de kan være relevante for det aktuelle projekt, enten som inspiration for den projekterende eller til brug som reference i den projektspecifikke beskrivelse: Ydelsesbeskrivelse for "som udført" Februar 2000 Praktiserende Arkitekters Råd & Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRIF.R.I. Varmforzinkning og korrosionskategorier, informationsblade Nordisk Förzinkningsförening FORCE Instituttets Korrosionsafdeling, Danmark. Brandklassifikation af byggevarer og bygningsdele Del 2: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning af brandmodstandsevne, eksklusive ventilationssystemer DS/EN A1:2009:2016 Dansk Standard. Brandventilation Del 2: Specifikation for naturlige røg- og varmeudsugningsventilatorer DS/EN :2003 Dansk Standard.

19 3. Generelle specifikationer Side : 18/34 Porte til industri og andre erhverv samt garageporte - Mekaniske aspekter - Krav DS/EN 12604:2000 Dansk Standard. Sikringsglas - Hærværk, indbrud og skud - Valg og montering af sikringsglas August 2009 Glasindustrien. Bygningsglas - retningslinjer for valg af sikkerhedsglas - Personsikkerhed DS/INF 119:2007 Dansk Standard Referencer der er generelt gældende for arbejdet I dette punkt angives alle de referencer, der er generelt gældende for arbejdet. Det vil sige, at referencer, der fx gælder for alle materialer og produkter og/eller for hele udførelsen, angives her. VinduesInduesindustriens Tekniske Bestemmelser for DVV kan ses på i dansk og engelsk version. Tekniske Bestemmelser for Dansk Dør Kontol, Kontrolordning for indvendige og udvendige døre kan ses på Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet I dette punkt angives alle de referencer, der ønskes gjort gældende for visse dele af arbejdet. Ud over oplistningen i dette punkt skal referencen angives i de/det relevante underpunkt til 3.5 Materialer og produkter, 3.6 Udførelse eller 3.9 Kontrol, hvor den ønskes gjort gældende. Her angives ligeledes hvor det måtte være relevant hvilken del af referencen, der gøres gældende fx ved angivelse af referencens kapitel, punkt mv. For referencer, der omhandler flere, men specifikke emner, angives referencen under hvert specifikt punkt og ligeledes hvilken del af referencen, der gøres gældende. En reference, der specifikt relaterer sig til ét punkt, angives under dette. Eksempelvis angives krav til en bestemt udførelse under det tilhørende underpunkt 3.6.x. Visse referencer angiver valgmuligheder som fx "type 1, 2 eller 3". Ved valg af "type" er det vigtigt, at man refererer til det konkrete punkt i den konkrete reference.

20 3. Generelle specifikationer Side : 19/ Generelt Træ Stål Aluminium Glas og glasisætning Maling og lak 3.3 Projektering Generelt I dette punkt angives grundlag for og krav til projektering. Normalt angives alene almene forhold her, idet specifikke krav knyttet til de enkelte bygningsdele angives i bygningsdelsbeskrivelserne. Når projektering videreføres som en del af arbejdet, gælder de samme vilkår og regler for denne som for bygherrens projektering. Således skal BEK om projekterendes og rådgiveres pligter altid overholdes. Eventuelle krav til levetid angives her Dokumentation I dette punkt angives krav til den dokumentation af projektering, der skal afleveres. Såfremt der er krav om indsendelse til myndigheder, angives det her. 3.4 Undersøgelser Generelt I dette punkt angives grundlag for og krav til undersøgelser herunder registreringer og/eller prøveudtagninger Dokumentation I dette punkt angives krav til dokumentation af undersøgelser, herunder registreringer og/eller prøveudtagninger. 3.5 Materialer og produkter Generelt I dette punkt angives generelle krav til materialer og produkter, herunder dokumentationskrav, fx i form af produktcertifikater, recepter mv. For materialer og produkter, der alene anvendes i forbindelse med én (type) bygningsdel, kan specifikationerne angives i bygningsdelsbeskrivelsen. De materialer og produkter, der er oplistede i den projektspecifikke kolonne, er nævnt i basisteksten med krav om dokumentation. Ikke anvendte materialer og produkter skal slettes og krav om dokumentation angivet projektspecifikt skal medtages.

21 3. Generelle specifikationer Side : 20/34 Ad stk. 5. Hvis det ønskes at skærpe kravene i Tekniske Bestemmelser for Dansk Dør Kontol, Kontrolordning for indvendige døre, kan udvalgte punkter i VinduesIndustriens Tekniske Bestemmelser for DVV gøres gældende. Eksempel: Krav til træmaterialet: VinduesIndustriens Tekniske Bestemmelser for DVV pkt. 5.3 er gældende for indvendige døre. Ad stk. 9. Ubehandlede kitfalsede vinduer med linoliekit kan være undtaget. Hvis der indgår flere materialetyper i arbejdet, kan det være hensigtsmæssigt at gruppere disse. Eksempel: Vinduer Type V.01 Materiale: Aluminium Anvendelse: Karm/rammeprofiler Type: Ekstruderet Korrosionskategori: C3 Middel Overflade: Elektrostatisk pulver-lakering Farve: RAL 9010 Glans: 30 Type vindue: Enkelt fags Samlet U-værdi for det faktiske vindue, max: 1,5 W/m²K Åbne/lukke funktion: Indadgående dreje/kip Karme: Med not for lysningspaneler og vinduesplade, godstykkelse min. 2 mm Kuldebrosisolering: Ekstruderet plast indvalset i profiler Ruder: Dobbeltforseglede 2-lags energiruder forsynet med produktionsnr. og fabrikationstidspunkt Lystransmittans, LT: 80 % Solenergitransmittans, g: 65 % Glasisætningsmateriale: Glasisætningsbånd af svejsbart kunstgummi Besætning og beslag: Iht. beslagskema. Type V.02 Som type V.01 bortset fra Type vindue: 2-fags Åbne/lukke funktion: Sidestyret Farve: RAL 9002 Glans: 30. Offentligt og offentligt støttet byggeri er omfattet af et af udbudsdirektiverne eller af tilbudsloven afhængig af byggeriets skønnede tærskelværdi. Ved EU-udbud skal anvendes tekniske specifikationer til beskrivelse af opgaven/ydelsen. Kan det ikke lade sig gøre at beskrive opgaven/den ønskede ydelse på tilstrækkelig nøjagtig og forståelig vis ved at anvende tekniske specifikationer,

22 3. Generelle specifikationer Side : 21/34 kan ordregiver undtagelsesvis anvende henvisning til et referenceprodukt/fabrikat. Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse, der skal fortolkes meget indskrænkende. Kan ordregiver godtgøre, at anvendelsen af undtagelsen er berettiget, skal angivelsen eller henvisningen altid efterfølges af udtrykket eller tilsvarende, og desuden bør angives de egenskaber ved referenceproduktet, der lægges vægt på. Eksempel: I projektmaterialet kan materialer og produkter være foreskrevet ved bestemte fabrikater. Der kan anvendes andre fabrikater, hvis disse er tilsvarende de foreskrevne. Eksemplet forudsætter at der for de produkter, hvor det har været nødvendigt at angive referenceprodukter/fabrikater, også er angivet hvilke egenskaber, der lægges vægt på med hensyn til "tilsvarende". Desuden bør følgende angives: Eksempel: Dokumentation, for at fabrikater er tilsvarende, skal forelægges byggeledelsen senest inden kontrakt. Er byggeriet ikke omfattet af et af udbudsdirektiverne men af tilbudsloven, kan man angive fabrikater, men skal altid angive eller tilsvarende, og desuden bør angives de egenskaber ved referenceproduktet, der lægges vægt på. Dog skal man vurdere, om den konkrete sag har betydning for det indre marked, idet ligebehandlingsprincippet og reglerne om tekniske handelshindringer (man må ikke forskelsbehandle ved eksempelvis at kræve danske produkter) også gælder for kontrakter under direktivernes tærskelværdi og således altså også for opgaver omfattet af tilbudsloven. Vurderer man, at sagen har betydning for det indre marked, gælder samme regler som ved EU-udbud. Ved rent private byggerier er der ingen begrænsninger med hensyn til at kræve et bestemt fabrikat, med mindre bygherren i sit udbudsmateriale har angivet at ville følge tilbudsloven (dette er helt frivilligt for rent private bygherrer). Den projekterende skal tage stilling til, om vilkår for forslag til anvendelse af andre fabrikater skal angives i beskrivelsen eller fx i tilbudslisten. Hvis det angives i beskrivelsen kan følgende eksempel anvendes: Eksempel: De i tilbuddet indregnede fabrikater, hvor disse er angivet ved tekniske specifikationer, eventuelle forslag til anvendelse af tilsvarende fabrikater samt dokumentation herfor, skal angives efter påkrav fra bygherren inden acceptskrivning. Det skal angives, hvornår dokumentation for, at den tekniske specifikation/at fabrikater er tilsvarende, skal forelægges byggeledelsen. Det kan som i ovenstående eksempel være før accepten skrives eller i forbindelse med selve tilbuddet. Så-

23 3. Generelle specifikationer Side : 22/34 fremt man ønsker denne dokumentation i forbindelse med tilbuddet, skal man specificere, hvilke materialer og produkter, der kræves dokumentation for. Ved private udbud kan angives: Eksempel: Andre fabrikater accepteres ikke. eller Andre fabrikater accepteres ikke med mindre dette er specifikt angivet. Hvis man vil acceptere andre fabrikater for visse materialer og produkter, skal dette angives specifikt ud for de relevante punkter. Bemærk, at visse mærkningsordninger er danske og kræver fx medlemskab af en dansk organisation. En sådan mærkning må derfor alene kræves ved privat byggeri, hvor bygherren ikke har angivet at ville følge tilbudsloven. Dette gælder fx GS garantiordning for termoruder. Ved dimensionering af vinduesrammer gøres opmærksom på VinduesIndustriens Tekniske Bestemmelser for DVV, Dimensionering og sikring (gældende for alle typer af vinduer): Ved store oplukkelige vinduesrammer kan der være risiko for funktionsproblemer. Det bør derfor tilstræbes ikke at udføre oplukkelige vinduesrammer med et areal større end 1,7 m² og den største kantlængde bør højst være 1,5 m. Hvis disse mål overskrides, bør der tages særlige hensyn til forhold som rammedimension, beslåning, hængselfunktion og antal af lukkepunkter. Ved sidehængte rammer bør endvidere højde-/sideforholdet vurderes nærmere Træ I dette punkt angives krav til materialer og produkter af træ, der ikke er omfattet af VinduesIndustriens Tekniske Bestemmelser for DVV samt Tekniske Bestemmelser for Dansk Dør Kontol, Kontrolordning for indvendige døre. Følgende bør altid angives: Anvendelse, fx karmprofil, rammeprofil, dørblad mv. Anvendelsesklasse, 1, 2 eller 3 Materiale/produkt til overfladebehandling, fx olie, træbeskyttelse/imprægneringsmiddel, lak fx syrehærdende, maling mv. samt Farve fx iht. NCS eller RAL farvekode og Glans, hvor relevant. Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Træart, fx type af hårdttræ, hvor overfladen vil være synlig Stål I dette punkt angives krav til materialer og produkter af stål, som ikke er omfattet af eller som er fravigelse til VinduesIndustriens Tekniske Bestemmelser for DVV. For de enkelte dele bør følgende altid angives: Anvendelse, fx karmprofil, rammeprofil, dørblad mv. Korrosionskategori, fx C3 Middel

24 3. Generelle specifikationer Side : 23/34 Levetid, fx 25 år, skal oplyses når stål skal korrosionsbeskyttes ved hjælp af varmforzinkning. Levetiden angiver, hvor lang tid der minimum skal gå før ståldelens korrosionsbeskyttelse skal repareres eller helt udskiftes. eller Holdbarhed, lav (L), middel (M) eller høj (H), skal oplyses, når stål skal korrosionsbeskyttes ved hjælp af maling. L: Forventelig holdbarhedsperiode 2 til 5 år. M: Forventelig holdbarhedsperiode 5 til 15 år. H: Forventelig holdbarhedsperiode over 15 år. Materiale/produkt til overfladebehandling/type af korrosionsbeskyttelse, fx maling, varmforzinkning eller andre metalbelægninger Farve fx iht. NCS eller RAL farvekode og Glans, hvor relevant. Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Robusthed/øget godstykkelse. Hvis bygningsdelene pga. deres brug vil blive udsat for et usædvanligt slid, kan det være relevant at angive dette, så et krav om robusthed kan blive defineret nærmere. Alternativt kan man angive krav om øget stålgodstykkelse. Iht. VinduesIndustriens Tekniske Bestemmelser for DVV kap. 7.3 skal elementer til indbygning i boliger og andre bygninger med lignende brugsmønster udføres med brudt kuldebro, med mindre bygherren udtrykkeligt ønsker et andet profilsystem. DS/EN 1461 angiver hvor meget zinktab, man kan forvente årligt i de forskellige korrosionskategorier. Hvis man kræver en lang levetid, vil der være behov for et tykt zinklag. Da stålets godstykkelse har betydning for, hvor tykt et zinklag man kan opnå, kan man ikke både opnå en varmforzinkning med lang levetid og tynde stålplader. Stålets legering særligt dets indhold af silicium og dets forudgående overfladebehandling har desuden betydning for hvilket zinklag, man kan opnå Aluminium I dette punkt angives krav til materialer og produkter af aluminium, som ikke er omfattet af eller som er fravigelse til VinduesIndustriens Tekniske Bestemmelser for DVV. For de enkelte dele bør følgende altid angives: Anvendelse, fx karmprofil, rammeprofil, dørblad mv. Type, fx ekstruderet, støbt eller valset Korrosionskategori, fx C3 Middel Materiale/produkt til overfladebehandling, fx maling, anodisering, polyesterpulverlakering eller andre metalbelægninger Farve fx iht. NCS eller RAL farvekode og Glans, hvor relevant. Som supplerende krav kan der angives specifikationer for:

25 3. Generelle specifikationer Side : 24/34 Robusthed/øget godstykkelse. Hvis bygningsdelene pga. deres brug vil blive udsat for et usædvanligt slid, kan det være relevant at angive dette, så et krav om robusthed kan blive defineret nærmere. Alternativt kan man angive krav om øget aluminiumsgodstykkelse. Iht. VinduesIndustriens Tekniske Bestemmelser for DVV kap. 7.3 skal elementer til indbygning i boliger og andre bygninger med lignende brugsmønster udføres med brudt kuldebro, med mindre bygherren udtrykkeligt ønsker et andet profilsystem.. For aluminium sikres korrosionsbestandigheden ved angivelse af korrosionskategori, hvorefter entreprenøren kan vælge den rigtige legering. Den efterfølgende anodisering eller polyesterpulverlakering har hovedsageligt udseendemæssig betydning. DS/EN angiver holdbarheden (Durability Rating) for de forskellige aluminiumslegeringer i de forskellige korrosionskategorier. Den angiver ligeledes, om legeringerne er egnet til ekstrudering, pladevalsning, svejsning og efterfølgende overfladebehandlinger som fx anodisering eller polyesterpulverlakering. Der er ligeledes forskel på de forskellige legeringers styrke Glas I dette punkt angives krav til materialer og produkter af glas, der ikke er omfattet af bips B2.280, Basisbeskrivelse glas generelt samt VinduesIndustriens Tekniske Bestemmelser for DVV. Følgende bør altid angives: Anvendelse, fx vinduer, rude i massiv trædør mv. Type, materialer og produkter jf. bips B1.280, Beskrivelsesanvisning glas generelt, fx floatglas, valset glas, hærdet glas, termorude mv. Det forudsættes, at valg af sikkerhedsglas er foretaget af den projekterende og således at DS/INF 119 er opfyldt. Man skal være opmærksom på, at forskellige glastykkelser kan give forskellig farve. Hvor dette ikke er ønskeligt kan fx angives: Eksempel: Samtlige glastyper og rudetykkelser i vestfacaden skal være ens i alle vinduer uanset vinduernes størrelse, således at der ikke opstår farveforskel Plast I dette punkt angives krav til materialer og produkter af plast, som ikke er omfattet af eller som er fravigelse til VinduesIndustriens Tekniske Bestemmelser for DVV. Følgende bør altid angives: Anvendelse, fx karmprofil, rammeprofil, dørblad mv. Godstykkelse i mm Farve, fx grøn Glasisætningsmaterialer I dette punkt angives krav til glasisætningsmaterialer, herunder eventuelle krav til kitfalse.

26 3. Generelle specifikationer Side : 25/34 Eksempel: I forbindelse med nye vinduer med koblede rammer, kan der ved isætning af glas i et lag kan der anvendes almindelig god vindueskit til formning og afskæring med kniv, når det anvendes i forbindelse med stifter og forudgående grunding af falsen. Sker fastholdelsen af et enkelt glaslag ved hjælp af glaslister (10 mm x 10 mm og derunder), skal disse limes til glasset ved hjælp af silikonefugemasse eller butylbånd. Ved krav om glaslister af træ, kan der foreskrives træarter, der fra naturens side indeholder imprægnerende stoffer, fx mahogni, teak og eg, eller der kan angives andre krav til træet, som medfører anvendelse af glaslister i en holdbar kvalitet, fx krav om kernetræ. Alternativt kan der angives krav om en imprægnerende behandling. Der kan desuden foreskrives krav om overfladebehandling af glaslister. Ved krav om glaslister af kunststof eller metal bør der foreskrives en løsning, der kan demonteres uden beskadigelse af rammekonstruktionen og/eller ruden Beslag og besætning Generelt I dette punkt angives krav til beslag og besætning af af generel karakter afstemt med det under montagen angivne Til døre I dette punkt angives krav til beslag og besætning til døre. Følgende bør altid angives: Anvendelse, fx dør D11-D16 Hængsel, fx selvlukkende, fjeder, skråtskårne, evt. antal. Følgende bør ligeledes angives, dog afstemt med det under montagen angivne: Låsetype, fx cylinderlås med falle/rigle Cylindertype, fx oval cylinder med vrider på indvendig side Antal nøgler per lås Greb, dimension i mm og materiale. Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Slutblik, dimension i mm og materiale eller fx elektrisk Paskvil Kantrigel Karmoverføring Sparkeplade, dimension i mm og materiale Pumpe, synlig eller indbygget, evt. gulvpumpe Dørholder, magnetisk/elektrisk Dørholdemagnet Røgdetektor Skydedørsbeslag Svingdørsbeslag Automatik, herunder eventuelt krav til strømforsyning, nødstrømsforsyning, synkron-/parallelstyring, temperatur-, vindanlæg, betjeningstryk/-stang mv.