Ændringshistorik til vejledning: Bygningsautomation R

Transkript

1 Ændringshistorik til vejledning: Bygningsautomation R Denne ændringshistorik angiver ændringer i forhold til den tidligere version ved en sammenligning mellem den nye gældende version og den tidligere publicerede version. Slettet tekst i den tidligere version er markeret med rød tekst. Tekst som er tilføjet i den nye version er markeret med blå tekst.

2 Indholdsfortegnelse Side : 1/74 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse Orientering Generelt Definitioner Formålet med CTS Omfang Generelt Bygningsdele Projektering Byggeplads Sikkerhed og sundhed Generelt Midlertidige påvirkninger Risikospecifikation Omgivende miljø Kvalitetsstyring Kvalitetsledelse Generelt CE-mærkning mv Maskiner/anlæg Trykbærende anlæg Garantierklæringer Kontroldokumentation D&V-dokumentation Generelt Tekniske hardwarespecifikationer Tekniske softwarespecifikationer, CTS Tekniske softwarespecifikationer, IBI Brugervejledning Autorisationsdokumentation Generelt Varmt arbejde Asbest Epoxy og isocyanater Arbejdets planlægning Undersøgelser Prøver Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Rengøring ID-Nummerering og mærkning Generelt Anlæg og komponenter Rør og kanaler Integration af anlæg Generelt... 25

3 Indholdsfortegnelse Side : 2/ Systemintegrator Indregulering, prøvning og idriftsætning Generelt Testperiode Generelt Fælles testperiode Brugerinstruktion Generelt Pc hhv. server/klient Undercentraler IBI-anlæg IBI-anlæg Selvstændig bygningsautomation Anmeldelser Service Generelle specifikationer Generelt CE-mærkning mv Maskiner/anlæg Trykbærende anlæg Byggeplads Generelt Beskyttende foranstaltninger Transport og oplagring Stillads Arbejdets planlægning ID-kodesystem Udveksling af data og signaler Autorisation og uddannelse Generelt Varmt arbejde Asbest Epoxy og isocyanater Referencer Generelt Referencer der er generelt gældende for arbejdet Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet CE-mærkning Mærkning Mærkning Elmotorer Frekvensomformere Overspændingsbeskyttelse Gennemføringer Demontering Kommunikation Dokumentation Projektering... 35

4 Indholdsfortegnelse Side : 3/ Generelt Dokumentation Undersøgelser Generelt Dokumentation Materialer og produkter Generelt Systemhardware, -software og netværk Generelt Systemhardware og -software Netværk Anvendelse af bygherrens netværk Dokumentationssystem for udstyr der tilsluttes IT-netværket Tidligt netværk Entreprenørens fjernopkobling Trådløs kommunikation Elmotorer Frekvensomformere El-tracing Potentialudligning Målere EMC-miljø Forsyningsadskiller Overspændingsbeskyttelse CTS-anlæg BMS system, betjeningskrav for CTS og IBI Generelt HovedstationHovedcentral Pc hhv. server og klient Generelt Overordnet funktionalitet Backup medier Klienter Tastatur, mus Skærm Licenser for betjening Alarmprinter Grafik- og rapportprinter Strømsvigt Up- and download Ekstern betjening og overvågning Ekstern alarmsender Watchdogfunktion Årsur Betjening Generelt Faciliteter og indhold Adgang til betjening... 44

5 Indholdsfortegnelse Side : 4/ Betjening via webklient Lokal betjening via kontor pc Adressering Dynamiske billeder Generelt Valg af billeder Oversigtsbilleder/menu Opbygning af anlægsbilleder Manuel overstyring af datapunkter Alarmer og rapporter Generelt Globalsøgning, wildcard-rapporter Alarmdefinition Grænseværdialarmer Tidsforsinkelse af alarmer Undertrykkelse af alarmer Alarmblokering Drifts- og alarmprioritering Alarmroutning Alarmliste Alarmrapporter Alarminstrukser/forholdsordrer Hændelseslog/rapport Datalogning Generelt Lograpporter Frit opsat datalogning Datalogningskapacitet Backup og sikkerhed Programmering og værktøjer Globale variabler Drift og vedligehold Generelt Driftskontroloversigt Rapport over driftstimer Energirapportering Kommunikation og netværk for CTS og IBI Generelt Netværkstopologi og backbone Netværksprotokoller Båndbredde Kommunikation med andre anlæg UndercentralerCTS undercentraler Generelt Hardware Punktbestykning Tilslutning af digitale enheder Programmer Generelt... 52

6 Indholdsfortegnelse Side : 5/ Opstartsprogram Applikationsprogrammer Regulatorer IBI-anlæg Generelt IBI-bus og -komponenter Betjening via IBI-webklient IBI-bokse og -komponenter IBI-netværkssoftware IBI-netværkstopologi Visualisering af IBI-zoner, supplerende specifikationer Dynamiske IBI-rapporter IBI-logninger og grafisk fremstilling IBI-tids- og kalenderfunktion Automatikkomponenter for CTS og IBI Generelt Vægmonterede rumpanel til lokal betjening Impulstryk for forlænget drift Temperaturfølere Differenstrykfølere Pressostater og differenspressostater Fugtfølere Lysniveaufølere CO2-/luftkvalitets-/lufthastighedsfølere CO og benzinfølere PIR-sensorer Frosttermostater Brandtermostater Rumtermostater Motorventiler Radiator, motorermotorer og ventiler til radiatorer Spjældmotorer Vejrstation Røgmeldere Øvrige komponenter IBI-anlæg Generelt IBI-bus og -komponenter Betjening via IBI-webklient IBI-bokse og -komponenter IBI-netværkssoftware IBI-netværkstopologi Visualisering af IBI-zoner Dynamiske IBI-rapporter IBI-logninger IBI-tids- og kalenderfunktion Selvstændig bygningsautomatik Generelt Betjening... 58

7 Indholdsfortegnelse Side : 6/ Alarmer Kommunikation med CTS-anlæg Elarbejder Udførelse Generelt Elmotorer Frekvensomformere El-tracing Potentialudligning Målere Overspændingsbeskyttelse Mål og tolerancer Generelt Målenøjagtighed Logningsnøjagtighed Reguleringsnøjagtighed Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Demontering Generelt Opretning Generelt Mærkning Generelt Anlæg og komponenter Rør og kanaler Kommunikation og netværk for CTS-anlæg og IBI Generelt Måling af båndbredde CTS undercentraler IBI-anlæg Generelt Placering af IBI-bokse og -komponenter IBI-looptuning Automatikkomponenter for CTS og IBI Generelt Vejrstation Montage af følere på væg Montage af følere i anlæg Justering af manøvreorganer Justering af motorventilkobling Frosttermostater Øvrige komponenter Afprøvning af automatik for CTS og IBI Generelt Punktafprøvning Funktionsafprøvning Dokumenteret looptuning Fejlfinding på andre HVAC-anlæg Kommunikation og netværk... 63

8 Indholdsfortegnelse Side : 7/ Generelt Måling af båndbredde Undercentraler Automatikkomponenter Generelt Vejrstation Montage af følere på væg Montage af følere i anlæg Justering af manøvreorganer Justering af motorventilkobling Frosttermostater Øvrige komponenter IBI-anlæg Generelt Placering af IBI-bokse og -komponenter IBI-looptuning Selvstændig bygningsautomatik Elarbejder Relationer til andre arbejder Generelt Forudgående arbejder Koordinering Generelt Føringsveje Overdragelse Arbejdsmiljø Kontrol Generelt Projekteringskontrol Kontrol af undersøgelser Materiale- og produktkontrol Modtagekontrol Udførelseskontrol Generelt CTS og IBI-anlæg Hovedcentral Undercentraler CTS-funktionskontrol IBI-funktionskontrol Installationer Tavler IBI-anlæg Slutkontrol Generelt Samordnede slutkontrol for flere arbejder... 70

9 Indholdsfortegnelse Side : 8/74 4. Bygningsdelsbeskrivelser Bilag 1 Udbudskontrolplan Arbejdsbeskrivelser opbygges efter denne indholdsfortegnelse, hvor punkter, der ikke er relevante, slettes, ligesom punkterne i den projektspecifikke beskrivelse kan suppleres med nye punkter efter behov, jf. reglerne herfor i bipsmolio B1.000, Beskrivelsesanvisning struktur. Et punkt som Andre ydelser med underpunkter bør undgås. Indholdsfortegnelsen i det digitale værktøj kan, afhængig af valg af paradigme, også benyttes til revisionsstyring som beskrevet i bips B1.000, Beskrivelsesanvisning struktur.

10 1. Orientering Side : 9/74 1. Orientering 1.1 Generelt Forskrifterne i denne basisbeskrivelses kapitel 1, 2 og 3 gælder sammen med forskrifterne i bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer. Derfor skal der ved angivelse af projektrelaterede forskrifter og eventuelle projektspecifikke tilføjelser og/eller fravigelser til basisbeskrivelsen altid tages hensyn til både forskrifterne i nærværende basisbeskrivelse og forskrifterne i bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer. Projektspecifikke forskrifter og eventuelle tilføjelser og/eller fravigelser til bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer, der gælder for flere installationstekniske arbejder, angives i den projektspecifikke beskrivelse for bygningsinstallationer, mens forskrifter og eventuelle tilføjelser og/eller fravigelser til beskrivelsen for bygningsinstallationer, der kun gælder for dette arbejde, angives heri nærværende beskrivelse. Hvis der på projektet er valgt, at der ikke udarbejdes en projektspecifik beskrivelse for bygningsinstallationer, skal alle de for dette arbejde relevante forskrifter, som er angivet i paradigmet til den projektspecifikke beskrivelse for bygningsinstallationer, kopieres og angives i denne projektspecifikke beskrivelse. Desuden skal alle henvisninger til den projektspecifikke beskrivelse for bygningsinstallationer i dette punkt slettes. Eksempel: bips B2.460, Basisbeskrivelse bygningsautomation er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for arbejdet. Herudover er følgende basisbeskrivelser gældende: bips B2., Basisbeskrivelse Basisbeskrivelsen, og kun denne, er styknummereret, således at man i den projektspecifikke beskrivelse på en simpel og entydig måde kan referere til indholdet i basisbeskrivelsen. Styknumrene i nærværende basisbeskrivelses punkter fortsætter fra, hvor styknumrene i bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer stopper. Dette er for at markere sammenhængen mellem denne basisbeskrivelse og bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer. Hvor man har brug for henvisninger til basisbeskrivelsens styknumre, anvendes formuleringen "Ad stk. ". Sådanne henvisninger placeres efter den øvrige projektspecifikke tekst, som ikke refererer direkte til basisbeskrivelsens styknumre. Herved undgås, at man kunne opfatte en projektspecifik tekst, der ikke direkte refererer til basisbeskrivelsen, som en fortsættelse af det sidste Ad stk.. I beskrivelser bruges ofte vendingen medmindre andet er angivet i. For at minimere omfanget af dette er hierarkiet angivet i bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer punkt 1.1 Generelt stk. 1-5 og dækker således arbejdet i sin helhed.

11 1. Orientering Side : 10/74 I dette punkt angives andre basisbeskrivelser, der skal være gældende for arbejdet ud over dem, der eventuelt er angivet i basisbeskrivelsen. Hvis andre basisbeskrivelser er gjort gældende enten i basisbeskrivelsen, eller ved at man tilføjer én eller flere i den projektspecifikke beskrivelse, skal der i den projektspecifikke beskrivelse angives eventuelle opdateringer til disse basisbeskrivelser. Man skal derfor kontrollere, om der er sådanne opdateringer på bipsmolios hjemmeside. Herudover kan der være projektspecifikke tilføjelser og/eller fravigelser til disse andre basisbeskrivelser herunder bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer, man skal angive. Dette gøres ved ud for det relevante punkt at angive, hvilken basisbeskrivelse, hvilket punkt og hvilket styknummer, det vedrører. Eksempel: Ad B punkt stk. 3. udgår og erstattes af. Når der i vejledningen anvendes begrebet "de installationstekniske arbejdsbeskrivelser" menes der alle de arbejdsbeskrivelser, der gør bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer gældende. Styknumrene under hvert punkt i basisbeskrivelsen kan være inddelt i en række foruddefineret niveauer. Niveauets styknumre er kun gældende, såfremt niveauet gøres gældende i den projektspecifikke beskrivelse eller i bygningsdelsbeskrivelserne. Eksempel: Niveau 1 er gældende. Niveau 2 fravælges. Der er i den projektspecifikke beskrivelse visse steder angivet "Fravalgt:" med efterfølgende angivelse af et eller flere styknumre. Dette er gjort de steder, hvor basisteksten anses for stille krav om et højere kvalitetsniveau end "normalt". Lader man disse "Fravalgt:" forblive på det konkrete projekt får man således et kvalitetsniveau der må anses for "normalt". De forskellige "Fravalgt:" er ikke nødvendigvis relateret til hinanden. Man kan således lade visse "Fravalgt:" forblive og slette og dermed ikke gøre brug af andre. 1.2 Definitioner I dette punkt angives definitioner på begreber. Kommentarer fra et gennemsyn kan angive, at det gennemsete er eller ikke er tilstrækkeligt i henhold til specifikationerne eller det kan angive et alternativt forslag til det af entreprenøren foreslåede, hvor denne mulighed er givet entreprenøren. Et gennemsyn må ikke resultere i en ændring af specifikationerne og dermed en ændring i arbejdet. Sådanne ændringer i arbejdet skal behandles i henhold til AB For såvel et gennemsyn som en godkendelse skal det klart fremgå, hvad der er gennemgået og konklusionen herpå.

12 1. Orientering Side : 11/74 Til forskel fra et gennemsyn og en godkendelse kan byggeledelsen bede om materiale til orientering. Dette vil normalt ikke medføre en kommentering. 1.3 Formålet med CTS I dette punkt angives det overordnede formål med CTS. Bemærk at anlægget skal være driftsklart til at overvåge idriftsættelse af de øvrige installationer. Derfor skal CTS arbejdet fremmes mest muligt, således at anlægget kan være driftsklart, punktafprøvet og funktionsafprøvet med alle datalogninger i drift, allerede når afprøvningen af de øvrige installationer påbegyndes.

13 2. Omfang Side : 12/74 2. Omfang Angivelsen af arbejdets omfang skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget angives i hovedtræk eventuelt suppleret med henvisning til steder, hvor der kan være givet en uddybende beskrivelse. Punkterne korresponderer med kapitlerne 4-7 i byggesagsbeskrivelsen. I punkterne angives omfanget specifikt knyttet til dette arbejde. Er omfanget entydigt angivet i kapitlerne i byggesagsbeskrivelsen, kan man nøjes med en henvisning til de relevante punkter i byggesagsbeskrivelsen. Omfang, der involverer flere installationstekniske arbejder, angives i arbejdsbeskrivelsen for bygningsinstallationer. Er omfanget entydigt og fuldt dækkende, kan man nøjes med en henvisning til de relevante punkter i arbejdsbeskrivelsen for bygningsinstallationer. 2.1 Generelt I en tilbudsliste kan være indeholdt regulerbare ydelser, der ikke er en direkte del af arbejdets omfang, men som eventuelt vil kunne blive inkluderet i arbejdet. Sådanne regulerbare ydelser bør alene angives i tilbudslisten. Hvis der er udarbejdet grænseskemaergrænsefladeskemaer i arbejdsbeskrivelsen for bygningsinstallationer, hvor bygningsautomationsarbejde indgår, skal der henvises til disse. 2.2 Bygningsdele I dette punkt skal der angives en oversigt over alle de bygningsdele, arbejdet omfatter. Arbejdets omfang kan angives ved en oplistning af de bygningsdele, der indgår i arbejdet. Hvis denne fremgangsmåde anvendes, skal alle bygningsdele angives, også de bygningsdele, der er dækket af kapitel 3. Generelle specifikationer, og som der ikke er lavet bygningsdelsbeskrivelser for. Er der lavet bygningsdelsbeskrivelser for samtlige bygningsdele, kan der henvises til disse. Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget kan beskrives mere uddybende i bygningsdelsbeskrivelserne. Det skal angives, hvis arbejdet omfatter anvendelse af dele, hvis leverance ikke er omfattet af arbejdet, og/eller hvis andre arbejder påvirker udførelsen af de bygningsdele, der er omfattet af arbejdet. Hvis der er knyttet en tilbudsliste til projektmaterialet, bør der være sammenfald mellem bygningsdels-id/titel på bygningsdelsbeskrivelse og posterne i tilbudslisten. Hvis projektmaterialet skal indeholde mængder angives disse i tilbudslisten/mængdelisten og ikke i beskrivelsen. Det anbefales, at man giver bygningsdelene korte, beskrivende navne.

14 2. Omfang Side : 13/74 Såfremt arbejdet indeholder såvel nedrivningsarbejder som renoveringsarbejder, anbefales det at gruppere disse. Eksempler: Arbejdet omfatter følgende bygningsdele: , Hovedcentral , Kommunikation og netværk -KA345001, CTS-anlæg til bygningsinstallationer , Automatikkomponenter , IBI-anlæg , Selvstændig bygningsautomatik , El-installationElinstallation af automatik og kraft , Tavler til automatik og kraft. Følgende dele, der leveres af bygherren, placeres og indstøbes under dette arbejde: Server for hovedstationhovedcentral og klient pc ere. Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, leveres under dette arbejde, men monteres af: Temperaturfølere som monteres under ventilationsarbejdet. Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, leveres og monteres af andet arbejde: Brand- og røgspjæld med tilhørende motor og endestopkontakter. samt for renoverings/ombygningsarbejder: Følgende demonterede dele, der indgår i bygningsdelene, skal sættes i depot: IBI-anlæg. I B2.400 punkt 2.2 Bygningsdele stk. 2 er angivet omfanget af affald; selve affaldshåndteringen om det er den enkelte entreprenør, der selv bortskaffer affald eller om bygherren opstiller containere hertil angives i byggesagsbeskrivelsen. 2.3 Projektering Hvis arbejdet indeholder projektering af bygningsdele, der indgår i det permanente bygværk, angives omfanget her, eksempelvis opdelt i underpunkter. Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. I byggesagsbeskrivelsen skal være taget stilling til, hvilken KS-bekendtgørelse der er gældende: KS-bekendtgørelse for byggearbejder eller KS-bekendtgørelse for byggearbejder i alment byggeri mv. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.

15 2. Omfang Side : 14/74 Tekstforslag til begge bekendtgørelser er angivet projektspecifikt, den ikke relevante tekst slettes. Vær opmærksom på, at der for byfornyelse og udvikling af byer ikke er krav om erklæring af risikobehæftede forhold. Totaløkonomiske beregninger, der skal udføres iht. bekendtgørelse for byggearbejder i alment byggeri mv. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, gælder kun for nogle af disse byggerier. Hvilke fremgår af denne KSbekendtgørelse. Hvis totaløkonomiske beregninger ikke er relevante, slettes dette krav projektspecifikt. Hvis bygherren har stillet yderligere krav til de projekterendes kvalitetssikringsindsats i forbindelse med projekteringen, skal omfanget angives her. Hvis der skal afleveres "som udført" projektmateriale, skal niveauet herfor angives fx iht. Ydelsesbeskrivelse for som udført. Supplerende oplysninger angives som fx afleveringstidspunkt. Grundlaget for og krav til projekteringen angives i punkt 3.3 Projektering. 2.4 Byggeplads I dette punkt angives omfanget af ydelser vedrørende byggeplads, herunder vejrligsforanstaltninger, tilkørselsforhold, interimsforanstaltninger mv., der gælder specifikt for dette arbejde. Er sådanne oplysninger angivet i byggesagsbeskrivelsen, fordi de har interesse for andre, og dækker en oplysning entydigt en ydelse, kan man nøjes med en henvisning til det relevante punkt i byggesagsbeskrivelsen. Grundlag for og krav til byggepladsforanstaltninger angives i punkt Byggeplads. 2.5 Sikkerhed og sundhed Generelt I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til sikkerhed og sundhed, der gælder specifikt for dette arbejde, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen. Det understreges, at den projekterende skal sikre, at det projekterede kan udføres uden fare for sikkerhed og sundhed jf. BEK om projekterendes og rådgiveres pligter. Dette indebærer, at potentielt farlige forhold skal påpeges, hvis de ikke er en del af gængs praksis og umiddelbart synlige for entreprenørens medarbejdere med den fornødne tekniske indsigt. Det er for beton, stål og lignende typisk en ingeniør. Den projekterende skal også sørge for, at det er muligt at bruge egnede tekniske hjælpemidler i forbindelse med håndtering af byrder under projektets gennemførelse, hvis manuel håndtering indebærer fare for sikkerhed og/eller sundhed.

16 2. Omfang Side : 15/74 Desuden skal den projekterende sørge for, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed og/eller sundhed, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale. Ved renoveringsarbejde kan der i forbindelse med demontering være risiko for at skulle arbejde med sundhedsskadelige stoffer som fx asbest, PCB, skimmelsvamp, fugleekskrementer, arbejde med bly, demontering af isolering mv. Omfang heraf skal angives projektspecifikt. Krav til udførelse af arbejde med sundhedsskadelige stoffer angives ikke her, men i punkt 3.8 Arbejdsmiljø Midlertidige påvirkninger I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til midlertidige påvirkninger af bygningsdelene, der gælder specifikt for dette arbejde Risikospecifikation Bemærk, at det kun kan overlades til entreprenøren at gennemtænke udførelsesmåder i relation til afstivninger mv., hvis der er tale om almindeligt kendte risici. Der skal i beskrivelsen gøres opmærksom på særlige risici enten i byggeriet som helhed eller i de enkelte bygningsdele. Ud over at fremhæve de særlige risici skal man beskrive, hvordan disse kan håndteres. Risikospecifikationer omfatter ikke kun midlertidige påvirkninger, men også andre kritiske udførelsesforhold. Såfremt arbejdet indeholder nedrivningsarbejder, kan det være aktuelt at belyse vanskelige forhold i forbindelse med demontering og bortskaffelse af eksisterende bygningsdele. Eksempel: Der gøres opmærksom på følgende særlige risici: Bygværket er ikke opdriftstabilt, før omkringliggende jordopfyldning har fundet sted. Kældervægge er ikke stabile, før kælderdækket har en tilstrækkelig styrke, og kraftoverførende samlinger/sammenstøbninger med permanente, afstivende bygningsdele er etablerede. Risikospecifikationer bør opbygges på en sådan måde, at særlige risikobehæftede forhold fremhæves, så de fremstår tydeligt for entreprenøren. Relaterede og/eller supplerende informationer, der knytter sig til risikospecifikationen, angives senere i risikospecifikationen eventuelt med henvisning til andre dele af projektmaterialet.

17 2. Omfang Side : 16/74 Til orientering er bilag 1 til BEK om projekterendes og rådgiveres pligter en liste over særlige risici og andre særlige forhold. 2.6 Omgivende miljø I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til det omgivende miljø, der gælder specifikt for dette arbejde, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen. 2.7 KvalitetsstyringKvalitetsledelse I underpunkterne til dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til kvalitetsstyring, der gælder specifikt for arbejdet, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen. Dokumentationen er opdelt i to grundlæggende forskellige typer, nemlig kontroldokumentation og drifts- og vedligeholdsdokumentation (D&V-dokumentation). Kontroldokumentationen er den dokumentation, der kan bortskaffes efter garantiperiodens udløb. Det understreges, at underpunkterne alene omhandler omfanget af dokumentationen - og ikke specificering af de krav, der skal opfyldes, idet disse skal angives i arbejdsbeskrivelsens kapitel 3. Generelle specifikationer og/eller 4. Bygningsdelsbeskrivelser Generelt I dette punkt angives omfang af generel karakter CE-mærkning mv. I dette punkt angives omfanget af den dokumentation, der kræves afleveret i forbindelse med CE-mærkning mv. Krav til indhold og form af dokumentation fremgår i Danmark af de enkelte nationale bekendtgørelser, der sætter direktiverne i kraft eller af den relevante forordning. For materialer og produkter, der alene er omfattet af BEK om byggevarer, vilbyggevareforordningen, skal dokumentationen være i form af en ydeevnedeklaration. Denne kan leveres via fax, mail eller ved et link til fra CE-mærkningen til fabrikantens hjemmeside. Byggevarer, der er bragt i omsætning i overensstemmelse med de bekendtgørelser, der satte Byggevaredirektivet i kraft før anses for at være i overensstemmelse med Byggevareforordningen. Dog skal deri forbindelse med ombygning/renovering udformes en ydeevnedeklaration. Dette kan gøres med baggrund i den eksisterende dokumentation fx være angivet på selve materialet eller produktet, på emballagen eller i følgedokumenter, der ligger til grund for CE-mærkningen under Byggevaredirektivet Maskiner/anlæg I dette punkt angives omfanget af den dokumentation, der kræves afleveret i forbindelse med CE-mærkning iht. maskindirektivetaf maskiner og -anlæg, der kun involverer ét arbejde.

18 2. Omfang Side : 17/74 Maskindirektivets definition af en maskine medfører, at følgende typer ofte forekommende anlæg, typisk vil være omfattet af dets bestemmelser: Automatiske eller fjernstyrede anlæg for komfort-, procesrums- og brandventilation solafskærmning porte bevægelige platforme/ramper. Særlig opmærksomhed er påkrævet overfor hejsestillinger, som ofte vil være omfattet af Maskindirektivets Bilag IV, som stiller skærpede dokumentations- eller godkendelseskrav. Maskiner kanmaskiner og anlæg er omfattet af Maskindirektivet, der i Danmark er sat i kraft via Bekendtgørelse om indretning af maskiner mv. Maskiner opdeles i selvstændige maskiner og delmaskiner, der ved færdiggørelse eller sammenbygning med andre delmaskiner bliver til énen selvstændig maskine, og vil som minimum være omfattet af BEK om indretning af tekniske hjælpemidler. Enmaskiner. Her er kravet, at en selvstændig maskine skal CE-mærkes, og der skal leveres en EF-overensstemmelseserklæring. En, og en delmaskine skal afleveres med en inkorporeringserklæring. Bygherren må kun Da bygherren kun må lade en maskine/anlæg sætte en maskine i drift lovligt, hvis maskinen/anlægget er CEmærket, og som minimum leveret med en EF-overensstemmelseserklæring samt betjeningsvejledning. Anlæg som indeholder potentielle farekilder og som har dårlige oversigtsforhold fra sit betjeningssted, fordrer specifik stillingtagen til risikovurderingen af den samlede maskine samt evt. nødvendige risikoreducerende tiltag, hvilket ofte vil stille krav til udformning af nødstopskredse mv. Ombygning/renovering af maskiner kræver stillingtagen til, hvor vidt hele eller dele af maskinen skal leve op til, er det gældende Maskindirektiv. Hvis en ændring har betydelig indvirkning på maskinens drift eller sikkerhed som helhed, eller medfører væsentlige ændringer på maskinen, kan dette blive tilfældet. En maskine skal leve op til det gældende Maskindirektiv på det tidspunkt, hvor den markedsføres eller ibrugtages. En ny maskine vil vigtigt at angive dokumentationskravet. Det kan derfor oftest skulle leveres med overensstemmelses- eller inkorporeringserklæringer, som refererer til de nyeste normer og standarder. Ikrafttræden af nye normer foretages dog ofte med en overgangsperiode. En overensstemmelses- eller inkorporeringserklæring udnævner overvejes, om man skal angive CE-mærkningen som en fabrikant i juridisk forstand. Denne kan i særlige tilfælde være bygherren, hvilket oftest vil forekomme ifbm. ombygninger/renoveringer. Det anbefales kontraktuelt at udnævne en leverandør- eller entreprenør til fabrikant, hvis muligtsanktionsbærende milepæl.

19 2. Omfang Side : 18/74 En i landet bosiddende importør vil i juridisk forstand ofte opfattes som fabrikant af sin markedsførte maskine. Det anbefales kontraktuelt at sikre sig, at importøren indehaver det til maskinen hørende tekniske dossier. Dette gælder især, hvis maskinen importeres fra lande udenfor EU/EØS. Såfremt der er maskiner/anlæg, der involverer flere arbejder, angives det beskrivelsen Bygningsinstallationer. Det skal for hver selvstændig maskine og delmaskine angives, om dokumentationen skal være iht. stk. 1, 2 eller 3. For hver maskine/anlæg skal det angives hvilke delmaskiner og/eller selvstændigeb2.400 stk. 2, 3 eller 4. For at bygherren ikke skal ende som ansvarlig for maskinen/anlægget, er det vigtigt, at en af entreprenørerne/leverandørerne gøres ansvarlig for stk. 4 når der er tale om sammenbyggede maskiner, det består af og hvem, der skal levere dokumentationen og/eller delmaskiner. Eksempel: Der skal afleveres dokumentation for følgende maskiner/anlæg: Teknikanlæg 1: Tekniktavle X.X iht. stk. 2 udføres under el-arbejdet Ventilationsanlæg 1 og 2 iht. stk. 2 udføres under ventilationsarbejdet Vand- og varmeanlæg i teknikrum X iht. stk. 2 udføres under vvs-arbejdet CTS-anlæg iht. stk. 3 udføres under bygningsautomatikarbejdetstk. 4. Teknikanlæg 2: Tekniktavle Y.Y iht. stk. 2 udføres under el-arbejdet Ventilationsanlæg 3 iht. stk. 2 udføres under ventilationsarbejdet Vand- og varmeanlæg i teknikrum Y iht. stk. 2 udføres under vvs-arbejdet CTS-anlæg iht. stk. 3 udføres under bygningsautomatikarbejdet. For standard maskiner/anlæg, der kun involverer bygningsautomations arbejde, angives dokumentationskravet her. Eksempel: Der skal afleveres dokumentation for følgende - dvs. ikke specialfremstillede maskiner/anlæg: CTS-anlæg iht. stk. 3 Omfanget af dokumentation der kræves ifølge BEK om indretning af tekniske hjælpemidler, bør være tilstrækkeligt. Man bør sikre sig, at følgende emner er udførligt behandlet i brugsanvisningen: Ud over tilsigtet brug også enhver forkert brug, som med rimelighed kan forudses At betjeningsvejledningen er tilrettet så den i sin udformning og præsentation tager hensyn til brugernes generelle uddannelsesniveau og den indsigt, som med rimelighed kan forventes heraf Oplysninger om resterende risici, der fortsat består uanset de indbyggede foranstaltninger til sikker udformning, beskyttelsesforanstaltninger og supplerende beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet.

20 2. Omfang Side : 19/74 Såfremt betjeningsvejledningen er fyldestgørende, vil den danne grundlag for den arbejdspladsvurdering, som bygherren typisk vil skulle udfærdige for maskinens anvendelse. Såfremt betjeningsvejledningen er mangelfuld, kan - kan det komme på tale kontraktueltovervejes at kræve dokumentationen allerede ved aftaleindgåelsen. Der bør ikke kræves dokumentation ud over det, der er angivet i bekendtgørelsen. Man bør eksempelvis ikke stille krav om udlevering af fx teknisk dossier eller risikovurdering, eller dele deraf. Disse er en fabrikant kun forpligtiget til at udlevereidet sådanne dokumenter kan indeholde fortrolige oplysninger i form af fabrikantspecifikationer og som alene er til brug for udlevering til relevante myndigheder på forlangende Trykbærende anlæg I bekendtgørelsens Bilag 1 punkt fremgår hvad en brugsanvisning skal indeholde, og det anbefales at kontrollere den modtagne brugsanvisning op mod især litra e) dog bør kontrollen ikke være begrænset hertil. Delmaskinfabrikanten henholdsvis maskinfabrikanten er forpligtiget til at opbevare den relevante tekniske dokumentation i 10 år. Såfremt man vil sikre sig mulighed for at kunne få fat i disse oplysninger fx i forbindelse med en konkurs, kan man kræve, at en kopi opbevares et uvildigt sted fx i en bankboks, hos en advokat mv. Ved renovering/ombygning af gamle maskinanlæg skelnes mellem en mindre ombygning og en væsentlig ombygning. En mindre ombygning kunne fx være udskiftning af sliddele eller beskadige dele med nye identiske eller lignende dele med samme egenskaber. En mindre ombygning vil ikke kræve ændring i overensstemmelseserklæringen. Dog skal den udførende sikre sig, at indgrebet lever op til nutidige krav til sikkerhed og sundhed uden at dette nødvendigvis medfører påsætning af et nyt CEmærke. Desuden skal man være opmærksom på Ecodesignloven, der sætter en ny dagsorden for en række produkter som fx visse elektrisk drevne ventilatorer. At "maskinen" fx overholder en produktspecifik forordning jf. Ecodesignloven som eksempelvis vedrørende visse elektrisk drevne ventilatorer, kan kontrolleres i overensstemmelseserklæringen for "maskinen", da en sådan forordning skal fremgå heraf. En væsentlig ombygning eller ændring vil kræve en ny overensstemmelseserklæring, ny brugsanvisning samt ny CE-mærkning. En væsentlig ændring eller ombygning kan fx være en ændring i maskinens/anlæggets funktion, ydeevne eller en ændring i de risikomomenter, der kan være opstået som følge af ændringen. For anlæg før 1995 vil en mindre ændring ikke umiddelbart udløse krav om CEmærkning.

21 2. Omfang Side : 20/74 Man skal i forbindelse med ombygningsarbejder være opmærksom på, at entreprenøren skal have alle de oplysninger om/specifikationer til maskinen/anlægget, der er nødvendige for at entreprenøren kan vurdere omfanget af CE-mærkningen, herunder om en oprindelig CE-mærkning og dens overensstemmelseserklæring eventuelt kan inddrages i relation til gældende standarder. Trykbærende anlæg I dette punkt angives omfanget af den dokumentation, der kræves afleveret i forbindelse med trykbærende anlæg. Den, der producerer, importerer eller - i eget navn - markedsfører eller ibrugtager trykbærende udstyr, som udsættes for et tilladt tryk PS på mere end 0,5 bar, bør kende direktivet om trykbærende udstyr. Der stilles krav til ejer/bruger omkring kendskab til bekendtgørelsens forskrifter, herunder korrekt opstilling, anvendelse og for nogle typer ligeledes lovpligtig servicering og 3. parts tilsynspligt. Ligeledes skal der for lokalt udførte rørsektioner samt installerede beholdere i kategori I-IV foreligge en CE-mærkning Garantierklæringer I dette punkt angives for hvilke materialer og produkter samt udførelser, der kræves garantierklæringer. Hvis der ønskes en udvidelse af den almindelige garantiperiode, skal dette angives. Tidspunkt for aflevering af garantierklæring skal specificeres fx 14 arbejdsdage efter arbejdets udførelse. Bemærk, at visse garantiordninger er danske og kræver fx medlemskab af en dansk organisation. En sådan garanti må derfor alene kræves ved privat byggeri, hvor bygherren ikke har angivet at ville følge tilbudsloven. Levetidsbetragtninger vil normalt ikke kunne omfattes af en garantierklæring, idet levetiden også vil afhænge af byggeriets vedligehold og brugsmæssige belastning, og dermed bygherrens egne forhold. Eventuelle krav om levetid vil typisk være i forbindelse med, at entreprenøren skal stå for projektering af sammensatte bygningsdele, herunder valg af materialer og produkter og/eller udførelsesmetode, og sådanne krav bør derfor angives i punkt 3.3 Projektering. Eksempel: Der skal leveres en garantierklæring der garanterer levering af reservedele i minimum 7 år efter aflevering. Denne garanti skal udstedes af moderselskabet Kontroldokumentation Kontroldokumentation omhandler alene den i B2.400 punkt Kontroldokumentation stk.stk. 1 angivne dokumentation.

22 2. Omfang Side : 21/74 Antal samlede sæt kontroldokumentation, entreprenørerne skal aflevere, er angivet i byggesagsbeskrivelsen. Hvis bygherren specifikt ønsker et andet antal for netop dette arbejde, angives det her D&V-dokumentation Generelt Dokumentation, der vedrører kvaliteten af det arbejde, der indgår i det færdige bygværk, og som bygherren vil kunne få brug for såvel i som efter garantiperioden, er D&V-dokumentation. D&V-dokumentation bruges bl.a. til udarbejdelse af driftsplaner og ved senere reparationer/renoveringer, ogdesuden kan D&V-dokumentation bruges som grundlag ved senere reparation/renovering. D&V-dokumentation kan også være målinger, certifikater, recepter og "som udført" tegninger. Hvis D&V-dokumentation er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne og dette er fuldt dækkende, kan i stedet for henvises til disse. I B2.400 punkt D&V-dokumentation stk. 4. er angivet, hvad D&Vdokumentation skal indeholde. Såfremt det findes hensigtsmæssigt, kan en oversigt over den samlede D&Vdokumentation angives her Tekniske hardwarespecifikationer I dette punkt angives omfanget af D&V-dokumentation omkring tekniske hardwarespecifikationer, der skal afleveres Tekniske softwarespecifikationer, CTS I dette punkt angives omfanget af D&V-dokumentation omkring tekniske softwarespecifikationer, CTS, der skal afleveres Tekniske softwarespecifikationer, IBI I dette punkt angives omfanget af D&V-dokumentation omkring tekniske softwarespecifikationer, IBI, der skal afleveres Brugervejledning I dette punkt angives omfanget af D&V- dokumentation omkring brugervejledningen, der skal afleveres. Følgende bør altid angives: Om niveaustk. 1 c) skal fravælges eller er gældende. Der kan suppleres med følgende: Brugervejledning på dansk eller et af bygherren godkendt fremmedsprog svarende til brugeradgangsniveau Autorisationsdokumentation

23 2. Omfang Side : 22/ Generelt I dette punkt angives krav til dokumentation omkring autorisation af generel karakter Varmt arbejde AktiviteterI dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation vedrørende varmt arbejde,. Varmt arbejde er en fælles betegnelse for arbejdsprocesser som, hvor der arbejdes med varmeudviklende værktøj, eller hvor der arbejdes med eller frembringes flammer, gnister og brandfarlig opvarmning. Varmt arbejde anvendes for eksempel i forbindelse med tagdækning, svejsning, skærebrænding, vinkelslibningskæring, lodning, tørring, opvarmning, ukrudtsafbrænding samt varmt arbejde i forbindelse med maskinmontage, om- og tilbygninger, moderniseringer, vedligeholdelsesarbejder mv og ukrudtbrænding. Varmt arbejde kan dog forekomme i flere andre arbejdsprocesser og situationer, hvorfor førnævnte opremsning ikke er udtømmende Asbest I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation vedrørende asbest Epoxy og isocyanater I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation vedrørende epoxy og/eller isocyanater. Der gøres opmærksom på, at printkort der anvendes i computere og i regulatorer mv. kan indeholde isocyanater. 2.8 Arbejdets planlægning I dette punkt angives omfanget af planlæggende arbejder, som fx kan være forhold knyttet til opstartsmøder, projektgennemgangsmøder, planlægningsmøder, dokumenter, der skal fremsendes til byggeledelsen herunder arbejdsdokumenter mv. Følgende bør altid angives: Antal projektgennemgangsmøder, der skal påregnes deltagelse i Antal timerplanlægnings- og koordineringsmøder, der skal påregnes til deltagelse i vedrørende bygningsautomation Antal opstartsmøder om IBI Antal møder udover almindelige byggemøder fx projekterings-, planlægnings-, koordinerings- og projektgennemgangsmøder.vedrørende integration Tidspunkt for aflevering af tidsplan for udarbejdelse af arbejdsdokumenter. Oversigt over dokumenter, der skal til godkendelse hos byggeledelsen samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være et leveranceprogram. Oversigt over dokumenter, der skal til gennemsyn hos byggeledelsen samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være en montageplan. Oversigt over dokumenter, der skal fremsendes til byggeledelsen samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være dokumenter, der skal videresendes til tredjemand som fx en montage/håndteringsanvisning. Tidspunkt for aflevering af arbejdsplan for udarbejdelse af arbejdsdokumenter. Oversigt over arbejdsdokumenter, der jf. B2.400 stk. 1 skal til gennemsyn hos byggeledelsen, antal eksemplarer, hvornår dokumenterne skal afleveres og hvornår de kan forventes kommenteret. Dette kunne fx være arbejdstegninger.

24 2. Omfang Side : 23/74 Hvornår dokumenterne skal afleveres og hvornår de kan forventes kommenteret angives under det specifikke punkt i kapitel 3, hvor dokumentet er nærmere beskrevet, bortset fra arbejdsdokumenter jf. stk. 1 der angives her. For byggesager, der er omfattet af BEK om støtte til almene boliger, vil arbejdets planlægning desuden skulle indeholde logistikplaner. De dokumenter, der er oplistede i den projektspecifikke kolonne, er nævnt i basisteksten. Ikke anvendte/relevante dokumenter skal slettes og krav om andre dokumenter angivet projektspecifikt skal medtages. De dokumenter, der bliver angivet projektspecifikt, skal medtages her for at give den udførende et samlet overblik over hvilke dokumenter, der skal afleveres enten til godkendelse eller gennemsyn. Såfremt der stilles egentlige krav til planlægningsarbejdet, angives det ikke her, men i punkt Arbejdets planlægning. 2.9 Undersøgelser I dette punkt angives omfanget af undersøgelser, herunder registreringer og/eller prøveudtagninger, der kræves udført. Følgende bør altid angives: Hvilke undersøgelser, prøveudtagninger og/eller registreringer ud over de i B2.400 stk. 2 angivne, der skal foretages Krav til dokumentation, til afleveringstidspunkt heraf og antal eksemplarer samt hvornår denne vil blive kommenteret af byggeledelsen. Ved renoveringsarbejde vil det, ud over bygningsdele angivet iib2.400 stk. 2, som regel være hensigtsmæssigt også at registrere andre bygningsdele som vil kunne blive beskadiget under arbejdet som fx adgangsveje mv. Som supplerende krav kan angives specifikationer for: Periode, hvor registreringer kan finde sted, såfremt dette ikke fremgår af tidsplanen. Grundlaget for og krav til undersøgelser og/eller registreringer angives ikke i dette punkt, men i punkt 3.4 Undersøgelser. Ved renoveringsarbejder vil det typisk være undersøgelser og/eller registreringer, der ikke har været mulige at udføre i forbindelse med projekteringen, da bygningen i denne fase typisk skal være i brug. Denne type undersøgelser og/eller registreringer skal ofte danne grundlag for endelig fastlæggelse af arbejdets omfang. Hvis der via undersøgelser og/eller registreringer skal videreføres projektering til den udførende, skal omfanget af dette angives i punkt 2.3 Projektering. Såfremt specifikke krav til undersøgelser og/eller registreringer ikke kan beskrives i punkt 3.4 Undersøgelser og tidspunkt for udførelsen ligeledes først kan fastlægges senere, kan følgende angives:

25 2. Omfang Side : 24/74 Eksempel: Undersøgelsen foretages på byggeledelsens foranledning og efter nærmere aftalt tidspunkt. Hvis der ønskes udtaget/udført særlige prøver mv., ud over hvad der er gængs praksis og/eller krævet i normer og standarder, angives de her. Prøver, der fx har til formål at eftervise en udførelsesmetode medtages ikke i dette punkt, men derimod i punkt 2.10 Prøver. Dette kunne fx være en prøvepumpning på et grundvandssænkningsanlæg udført før det aktuelle arbejde Prøver I dette punkt angives omfanget af prøver, der skal udføres. Det kan være produktprøver eller prøvninger med henblik på fastlæggelse af udfaldskrav (referencefelter), dokumentation af udførelsesmetoder i forbindelse med, at prøver kan opnå de stillede udfaldskrav mv. Selve kravene til prøverne angives ikke i dette punkt, men det relevante sted i arbejdsbeskrivelsen, enten i et underpunkt til 3.5 Materialer og produkter eller 3.6 Udførelse, hvis prøven gælder for flere bygningsdele eller i bygningsdelsbeskrivelsen, hvis prøven kun gælder for en enkelt bygningsdel. Det understreges, at dette punkt ikke omfatter prøver, der skal udføres med henblik på dokumentation af, at den fornødne kvalitet af det permanente bygværk er opnået fx udtagning af prøver af beton for analyse, men alene prøver, der fx har til formål at fastlægge et udfaldskrav eller at dokumentere, at et udfaldskrav kan opfyldes med de valgte materialer og produkter eller udførelsesmetoder. Eksempel: Følgende prøver på materialer og produkter skal forelægges byggeledelsen til godkendelse: Prøve på en malet rumtemperaturføler med specifikation af ønsket farve. Hvis prøver er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne, og dette er fuldt dækkende, kan i stedet henvises til disse Gennemføringer, påmonteringer og retableringer I dette punkt angives omfanget af gennemføringer, påmonteringer og retableringer (ofte kaldet efterreparationer), der er indeholdt i arbejdet. Udgangspunktet er, at arbejderne knyttet til denne beskrivelse eller andre beskrivelser er gennemført, men at der af forskellige årsager senere skal udføres eller bliver udført gennemføringer, påmonteringer og/eller retableringer. De arbejder, der beskrives her, er de arbejder, der knytter sig til retablering af de områder, der er blevet påvirket af gennemføringerne og/eller påmonteringerne. Dette kan eksempelvis være, at der under et andet arbejde skal bores et hul for en gennemføring, mens retablering omkring gennemføringen skal udføres under nærværende arbejde.

26 2. Omfang Side : 25/ Rengøring I dette punkt angives omfanget af rengøring der skal udføres ud over de generelle krav, der er angivet i byggesagsbeskrivelsen og i arbejdsbeskrivelsen for bygningsinstallationer ID-Nummerering og mærkning Generelt I dette punkt angives omfanget af ID-nummerering og mærkning af generel karakter Anlæg og komponenter I dette punkt angives, hvis fysisk mærkning af anlæg, tavler, komponenter og kabler skal udføres under dette arbejde. Hvis der indgår mærkning af eksisterende anlægsdele, skal dette angives. Eksempel: Fysisk mærkning af følgende anlæg, tavler, komponenter og kabler skal udføres: Rør og kanaler I dette punkt angives, hvis fysisk mærkning af rør og kanaler skal udføres under dette arbejde. Hvis der indgår mærkning af eksisterende anlægsdele, skal dette angives. Eksempel: Fysisk mærkning af følgende rør, komponenter, kanaler skal udføres: Mærkning af alle nye CTS-tavler, IBI-bokse, routere og gateways. Mærkning af alle nye CTS-kabler og alle nye IBI-kabler Integration af anlæg Generelt I dette punkt angives forhold omkring systemintegration. Generelle forhold omkring systemintegration angives i arbejdsbeskrivelsen for bygningsinstallationer. Følgende bør altid angives: Om arbejdet omfatter systemintegrator rollen. Hvad arbejdet som systemintegrator omfatter angives i arbejdsbeskrivelsen for bygningsinstallationer Hvem oplysninger omkring signaludveksling og tilslutning skal komme fra Antal timer, der skal påregnes til deltagelse i møder omkring planlægning og koordinere med øvrige arbejder og installationer. Kommunikation med tredje part angives under punkt Koordinering Systemintegrator I dette punkt angives omfanget af systemintegratorens arbejde. Dette angives normalt i arbejdsbeskrivelsen for bygningsinstallationer. Følgende bør altid angives: Om arbejdet omfatter systemintegrator rollen. Hvad arbejdet som systemintegrator omfatter angives i arbejdsbeskrivelsen for bygningsinstallationer.